[go: up one dir, main page]

Milliardvis af gange hver dag bruger folk deres telefon på tidspunkter, hvor de har brug for at få svar på spørgsmål af enhver art. På disse tidspunkter, hvor de har en helt specifik hensigt, søger de ofte efter apps til at opfylde deres behov. Løbere søger måske efter en app med en "distancemåler", når de skal i gang med at træne sig op til et maratonløb. Madinteresserede søger måske efter en app med "restauranter", så de kan finde byens nye, trendy restauranter. Folk, der rejser meget, søger måske efter "bedste spil", så de har noget at spille på en lang flyvetur. Søgning er faktisk en af de handlinger, der oftest fører til appinstallationer i Play Store[1].

Dette er årsagen til, at vi nu investerer i nye metoder til at hjælpe folk med at finde apps med Søgeannoncer i Google Play og udvikler nye teknologier til at forenkle kampagnestyringen og forbedre målingerne for udviklere.

Nu er de her: Søgeannoncer i Google Play

I dag påbegynder vi udrulningen af Søgeannoncer i Google Play til alle annoncører og udviklere, der bruger kampagner af typen appinstallation på Søgenetværket på AdWords.



Google Play når ud til over en milliard mennesker på Android-enheder i mere end 190 lande. Med en så stor rækkevidde kan Søgeannoncer i Google Play give forbrugerne nye måder at opdage apps på, som de måske ellers ikke ville have fået øje på, og hjælpe udviklerne til at skabe større kendskab til deres apps. Virksomheder som Booking.com og Nordeus har allerede udvidet deres app annoncerings strategi til at inkludere annonce visninger i Google Play Store

                           
      Tomislav Mihajlović, CMO of Nordeus shared that, "Search has already been a key component of our app promotion strategy to reach high-quality users. With new Search Ads on Google Play, we have an even bigger opportunity to connect with people in the moments they’re looking for new apps to download. We are already seeing significantly more app installs from Search with the addition of Google Play inventory for our game Top Eleven.”

Forbedret konverteringssporing til Android

Samtidig med at vi udvider udvikleres muligheder for at promovere deres apps, har vi også fokus på at levere værktøjer til konverteringssporing, der fungerer problemfrit på tværs af kanaler og tilpasser sig den løsning til målinger, som en udvikler vælger at bruge. Dette er grunden til, at vi introducerer første åbning for Android-apps, som er en ny løsning til konverteringssporing, der måler, når en bruger åbner en app første gang efter at have klikket på en annonce og gennemført en installation af en Android-app. Ud over konverteringssporing af apps på tværs af Søgenetværket, Displaynetværket og YouTube giver denne nye løsning også udviklere bedre muligheder for at tilpasse det antal konverteringer, som de ser i AdWords, med de data, som de ser i en løsning til målinger fra tredjepart. Første åbning af app er standardkonverteringstypen for løsninger fra tredjepart, så vi arbejder sammen med centrale partnere som Tune, AppsFlyer, Kochava, Adjust og Apsalar for at sikre datakonsistens og give udviklere frihed til at bruge funktioner til rapportering og optimering på tværs af AdWords og deres foretrukne tredjepartsløsninger.

En endnu nemmere metode til skalering af dine annoncer for appinstallation på tværs af Google-netværk

Om et par uger introduceres universelle appkampagner, som gør det endnu nemmere at promovere dine apps på Google Play og på tværs af alle Google-tjenester, herunder Søgenetværket, YouTube, AdMob-netværket i apps og de over 2 millioner websites på Google Displaynetværket. Fortæl os blot, hvad der skal stå i din annonce, hvem du vil nå ud til, dit budget og din målpris pr. installation, så klarer vi resten.

Økosystemet af apps bliver ved med at vokse sig større og større, og vi har derfor fokus på at udvikle produkter, der kan hjælpe udviklere med at få deres apps ud til de brugere, som vil blive glade for dem.

Indsendt af Surojit Chatterjee, Director, Product Management, Mobile Search Ads
Postad av Marcus Holgersson, Google AdWords

Dit datafeed har afgørende betydning for promoveringen af dine produkter på Google – det giver dig mulighed for at fange kundernes opmærksomhed på Google ved at fortælle dem, at du har lige præcist det, de leder efter. For at hjælpe dig med at opdatere dine annoncer og blive synlig for nye kunder med det samme kan vi i dag annoncere to nye forbedringer af datafeeds til Google Merchant Center:
  • Lagerfeeds for onlineprodukter: En ny feedtype, der giver dig mulighed for hurtigt at opdatere pris, tilgængelighed og salgspris for dine vigtigste produkter. Dette er især nyttigt, hvis disse attributter tit ændrer sig. 
  • Google Sheets-tilføjelse: En Sheets-udvidelse, der forbinder dit regneark direkte med Merchant Center, så det bliver hurtigere og nemmere at uploade. Dette er især nyttigt som hjælp til at komme hurtigt i gang med at bruge Shopping-annoncer.
Uanset om du bruger Google Sheets eller tekstfilformater, når du uploader dine produkter,
gør de nye datafeedforbedringer det hurtigere og nemmere for dig at uploade dine nyeste produktoplysninger til Google Shopping og finde flere kunder online.

Lagerfeeds for onlineprodukter hjælper dig med hurtigt at opdatere vigtige attributter
Hvis pris, tilgængelighed eller salgspris ændres ofte for alle eller nogle af dine produkter,
kan du bruge den nye feedtype lagerfeed for onlineprodukter til hurtige opdateringer af disse produktattributter, uden at du behøver at sende hele produktfeedet igen:

  • Spar tid med endnu hurtigere feedbehandling. Send nye oplysninger om pris og tilgængelighed når som helst på dagen for at opdatere disse specifikke attributter. Du kan opnå en hurtigere behandlingstid ved at nøjes med at sende opdateringer til nogle af dine produkter. Hvis der opstår fejl ved behandlingen af dit feed for onlinelager, påvirker det ikke hele dit produktfeed.
  • Giv kunderne de mest præcise produktoplysninger. Når dine priser eller tilgængeligheden pludselig ændrer sig, kan du opdatere de berørte varer med det samme, så der vises mere opdaterede oplysninger i Google Shopping. 
Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du kommer i gang med feeds for onlinelager i vores artikel i Hjælp.

Brug Google Sheets-tilføjelsen til at validere og uploade dit feed direkte fra Google Sheets.

Forhandlere med et lille lager kan bruge Google Sheets som en hurtig og brugervenlig måde at komme godt i gang med Shopping-annoncer på. Hvis du bruger Google Sheets til at uploade dit lager til Google Merchant Center, gør den nye Google Sheets-tilføjelse det enklere for dig at oprette, uploade og validere feeds:

  • Valider dine produkter direkte fra Sheets. Sidebjælken i tilføjelsen gør det muligt for dig at validere individuelle rækker i dit Google-regneark og viser dig eventuelle fejl og advarsler, før du uploader datafeedet. 
  • Upload dine produkter direkte fra Sheets. Fra sidebjælken kan du uploade hele dit regneark til Merchant Center uden at forlade Sheets. Resultaterne af dit upload vises med det samme i sidebjælken, så du får øjeblikkelig feedback på feedbehandlingen.


Se denne artikel i Hjælp for at få flere oplysninger om, hvordan du kommer i gang med at bruge Google Sheets-tilføjelsen.

Sørg for at udforske disse to nye forbedringer med det samme, så du kan komme i gang med at bruge Google Shopping og gøre hele verden til din butik.

Indsendt af Sven Herschel, Product Manager for Google Merchant Center
Postad av Marcus Holgersson, Google AdWords

Nogen søger efter "hoteller i nærheden", andre efter "nærliggende hoteller" og andre igen efter noget helt tredje – uanset hvad der søges efter, søger folk ofte forskelligt efter de samme ting. Hvis du vil nå ud til dine kunder i præcis det rigtige øjeblik, sigter du derfor sandsynligvis efter et mål, der hele tiden bevæger sig. Ud af de milliardvis af søgninger, der foretages på Google hver dag, er der rent faktisk 15 %, som vi aldrig har oplevet før.1 Hvis du sammenholder dette med dit eget skiftende produktlager og skiftende indhold dybt inde på dit website, er det ikke så mærkeligt, at folk ikke altid finder det, de leder efter. Dette er grunden til, at vi for tre år siden introducerede dynamiske søgeannoncer (DSA).

I dag er vi meget glade for at kunne fortælle, at vi har forbedret DSA og tilføjet nye værktøjer til hele processen, og at DSA nu er tilgængeligt globalt for alle annoncører.

Hvad er dynamiske søgeannoncer (DSA)?

Med DSA kan du nå ud til dine kunder med de rette oplysninger i præcis det øjeblik, hvor de søger – uden behov for administration af søgeord. Ved hjælp af Googles organiske teknologi til webcrawling indekserer DSA dit website for at finde ud af, hvilket søgninger der skal vises annoncer for. Hvis en søgning er relevant for indholdet på dit website, opretter Google automatisk en annonce, der leveres på auktionen. Overskrifter og landingssider til dine annoncer baseres på, hvilke produkter og tjenester du tilbyder, og hvad folk søger efter. Disse yderst målrettede annoncer fungerer desuden som et supplement til andre AdWords-kampagner ved at tilføre værdi i forhold til relevante søgninger, der ikke er dækket af de eksisterende søgeord.

Vis annoncer, der er baseret på dit website

Nu får du en endnu mere effektiv metode til at nå ud til dine kunder. Ud over at udføre webcrawling og indeksere dit website opdeler DSA nu indholdet på dit website i anbefalede kategorier til målretning af dine annoncer. De anbefalede kategorier tilpasses efter dine produkter og tjenester, f.eks. "Møbler", og udløser kun annoncer for søgeforespørgsler, hvor du har en relevant landingsside. Hver enkelt kategori kan også justeres til at vise ekstra, mere specifikke kategorier.


                                                      Anbefalede kategorier til DSA

Du kan f.eks. dykke ned i den anbefalede kategori til "møbler" for kun at annoncere for dine "møbler til spisestue" eller "stuemøbler". Vælg så mange eller få kategorier, du vil, eller vælg muligheden for at vise annoncer, der er baseret på hele dit website.

Annonceeksempler og indsigtsfulde anbefalinger

Når du har valgt dine kategorier, kan du bruge de nye værktøjer, som vi har tilføjet, til at få større indsigt i, hvordan dine annoncer bliver vist. For hver anbefalet kategori kan du nu se eksempler på, hvilke søgeforespørgsler du målretter mod, hvilke tekstannoncer der vises, og hvilke sider dine kunder lander på. Der beregnes også et forslag til en pris pr. klik for hver anbefalet kategori for at hjælpe dig med at få gang i din kampagne. Disse forslag er baseret på effektiviteten af dine eksisterende søgeord, der er målrettet mod lignende søgeforespørgsler.

Mange af vores kunder har oplevet hurtig succes med disse forbedringer til dynamiske søgeannoncer.


Screen Shot 2015-07-28 at 09.38.52.png
Hayneedle.com, som er en af USAs største netbutikker, har hjulpet os med at betateste DSA. De har brugt deres nye anbefalede kategorier til at opnå en gradvis stigning på 5 % i den kvalificerede søgetrafik til deres website.
Screen Shot 2015-07-28 at 09.39.00.png
Vueling Airlines har oplevet et fald i deres pris pr. hvervning på 20 % og en stigning i konverterede klik på 10 % efter at have brugt deres nye anbefalede kategorier. Ved hjælp af disse kategorier kan de angive deres bud mere effektivt, hvilket har forbedret deres kampagneeffektivitet.

Enorm rækkevidde med en utroligt lille indsats

DSA er nu mere effektivt end nogensinde før – og det tager under 10 minutter at konfigurere din første kampagne. Med det forbedrede workflow guides du nu gennem oprettelsen af en kampagne, der blandt andet omfatter en mere intuitiv metode til at sikre, at dine annonceskabeloner også er relevante for dine dynamiske annoncemål.

Få flere oplysninger om dynamiske søgeannoncer i Hjælp til AdWords.

Indsendt af Jen Huang, Senior Product Manager, AdWords
Postat av Marcus Holgersson, Google AdWords

1 Interne Google-data