Gør din virksomhed lokalt tilgængelig inden julehandlen
22. november 2012
Gør det lettere for kunderne at finde, besøge og ringe til din virksomhed, når julen står for døren, med adresseudvidelser og målretning efter geografi i AdWords. Målretning efter geografi viser dine annoncer for kunder inden for specifikke geografiske områder, som du vil målrette mod. Adresseudvidelser derimod knytter dynamisk din virksomhedsadresse og telefonnummer til dine annoncer. I dag offentliggør vi et par forbedringer af disse to funktioner, og vi gør dem samtidig tilgængelige i flere lande, så du får lettere ved at markedsføre din virksomhed lokalt her op til jul.
Hvad er nyt?
1. Målretning efter lufthavn: En ny måde at nå ud til rejsende på fartenBåde når de rejsende skal tjekke flystatus, eller de skal have tiden til at gå inden afgang, er mobilenheder og tablets blevet uundværlige i lufthavnen. Med lanceringen af målretning efter lufthavn kan din virksomhed nu komme i kontakt med potentielle kunder på mobilenheder, tablets eller bærbare computere i mere end 350 lufthavne i hele verden via AdWords.
Med målretning efter lufthavn kan du tilbyde relevant rejseunderholdning og last-minute-tilbud, du kan promovere din mobilapplikation for de rejsende i lufthavnen, skabe interesse for dine lufthavnskampagner,styrke dine varemærker med mobildisplayannoncer og meget mere. Og så kan du let følge med i effektiviteten af disse kampagner ved hjælp af rapporter om geografisk effektivitet.
2. Adresseudvidelser og undersidelinks vises sammenAdresseudvidelser kan nu vises sammen med undersidelinks på én linje i tekstannoncer (på stationære og bærbare computere) og vil fortsat blive vist sammen med undersidelinks på to og tre linjer. Hvis du har en flerkanalsvirksomhed, kan du eksempelvis overveje at bruge adresseudvidelser sammen med undersidelinks for at fremhæve bestemte dele af din virksomhed.
3. Større og mere praktiske kortAdresseudvidelser på stationære og bærbare computere vises nu med et større og mere engagerende kortpanel, som erstatter det aktuelle ekspanderbare kort. Når man klikker på adressen, vises dette nye kortpanel til højre for de øverste søgeresultater.
De første tests viser, at brugerne med det nye design oftere vil klikke for at se bestemte steder på kortet end med det tidligere design.
4. Bedre placeringsmatchning for kunderneFunktioner som målretning efter postnummer i USA har givet os mulighed for at vise steder, der er tættere på og mere relevante for dine kunder i dine adresseudvidelser. Hvis du har en specialvirksomhed eller en destinationsrelateret virksomhed, f.eks. en nichebutik eller et skisportssted, vil dine adresseudvidelser desuden blive vist for personer, som befinder sig i nærheden, men som ikke er inden for din virksomheds postnummerområde. Dermed kan du også tiltrække kunder, der er villige til at rejse langt for at besøge din virksomhed.
5. Online konverteringsrapportering for adresseudvidelserHvis du bruger konverteringssporing i AdWords, vil du sikkert gerne vide, hvilken indvirkning adresseudvidelser har på dine online konverteringsfrekvenser. Tidligere på året medtog vi online konverteringsdata i annonceudvidelsesrapporter for at hjælpe dig med at analysere dine adresseudvidelsers overordnede indvirkning på dine online konverteringer, og for at måle dine online konverteringer pr. placering mere effektivt.
6. Adgang til funktionerne geografisk målretning og adresseudvidelser i flere lande Ud over tidligereoffentliggjorte opdateringer af valgmulighederne med hensyn til adresseudvidelser og geografisk målretning i flere lande har vi nu også gjort adresseudvidelser tilgængelige i Argentina, Bulgarien, De Forenede Arabiske Emirater, Rumænien, Rusland og Vietnam.
Vi har også udvidet mulighederne for geografisk målretning i følgende lande: lande i Det Forenede Kongerige, departementer i Frankrig og byer i Argentina, Rusland og De Forenede Arabiske Emirater.
Her følger den komplette liste over placeringsmål, der er globalt tilgængelige.
Bliv lokal!
Vi har også udvidet mulighederne for geografisk målretning i følgende lande: lande i Det Forenede Kongerige, departementer i Frankrig og byer i Argentina, Rusland og De Forenede Arabiske Emirater.
Her følger den komplette liste over placeringsmål, der er globalt tilgængelige.
Bliv lokal!
Vi håber, at disse forbedringer vil gøre det lettere for dig at fremhæve dine lokale virksomhedsoplysninger for kunderne, både i løbet af og efter den travle juletid. Hvis lokale annoncer er noget nyt for dig, eller hvis du bare gerne vil have flere oplysninger, kan du i Hjælp til AdWords finde en trinvis vejledning i, hvordan du konfigurerer adresseudvidelser og målretning efter geografi.
Du kan også altid kontakte AdWords-support.
Indsendt af Smita Hashim, Group Product Manager
Post content publiceret af Tine Rahbek - Inside AdWords-teamet