[go: up one dir, main page]


Gør det lettere for kunderne at finde, besøge og ringe til din virksomhed, når julen står for døren, med adresseudvidelser og målretning efter geografi i AdWords. Målretning efter geografi viser dine annoncer for kunder inden for specifikke geografiske områder, som du vil målrette mod. Adresseudvidelser derimod knytter dynamisk din virksomhedsadresse og telefonnummer til dine annoncer. I dag offentliggør vi et par forbedringer af disse to funktioner, og vi gør dem samtidig tilgængelige i flere lande, så du får lettere ved at markedsføre din virksomhed lokalt her op til jul.

Hvad er nyt?

1. Målretning efter lufthavn: En ny måde at nå ud til rejsende på fartenBåde når de rejsende skal tjekke flystatus, eller de skal have tiden til at gå inden afgang, er mobilenheder og tablets blevet uundværlige i lufthavnen. Med lanceringen af målretning efter lufthavn kan din virksomhed nu komme i kontakt med potentielle kunder på mobilenheder, tablets eller bærbare computere i mere end 350 lufthavne i hele verden via AdWords.

                                      

Med målretning efter lufthavn kan du tilbyde relevant rejseunderholdning og last-minute-tilbud, du kan promovere din mobilapplikation for de rejsende i lufthavnen, skabe interesse for dine lufthavnskampagner,styrke dine varemærker med mobildisplayannoncer og meget mere. Og så kan du let følge med i effektiviteten af disse kampagner ved hjælp af rapporter om geografisk effektivitet.

2. Adresseudvidelser og undersidelinks vises sammenAdresseudvidelser kan nu vises sammen med undersidelinks på én linje i tekstannoncer (på stationære og bærbare computere) og vil fortsat blive vist sammen med undersidelinks på to og tre linjer. Hvis du har en flerkanalsvirksomhed, kan du eksempelvis overveje at bruge adresseudvidelser sammen med undersidelinks for at fremhæve bestemte dele af din virksomhed.

                                   

3. Større og mere praktiske kortAdresseudvidelser på stationære og bærbare computere vises nu med et større og mere engagerende kortpanel, som erstatter det aktuelle ekspanderbare kort. Når man klikker på adressen, vises dette nye kortpanel til højre for de øverste søgeresultater.

                                   

De første tests viser, at brugerne med det nye design oftere vil klikke for at se bestemte steder på kortet end med det tidligere design.

4. Bedre placeringsmatchning for kunderneFunktioner som målretning efter postnummer i USA har givet os mulighed for at vise steder, der er tættere på og mere relevante for dine kunder i dine adresseudvidelser. Hvis du har en specialvirksomhed eller en destinationsrelateret virksomhed, f.eks. en nichebutik eller et skisportssted, vil dine adresseudvidelser desuden blive vist for personer, som befinder sig i nærheden, men som ikke er inden for din virksomheds postnummerområde. Dermed kan du også tiltrække kunder, der er villige til at rejse langt for at besøge din virksomhed.


5. Online konverteringsrapportering for adresseudvidelserHvis du bruger konverteringssporing i AdWords, vil du sikkert gerne vide, hvilken indvirkning adresseudvidelser har på dine online konverteringsfrekvenser. Tidligere på året medtog vi online konverteringsdata i annonceudvidelsesrapporter for at hjælpe dig med at analysere dine adresseudvidelsers overordnede indvirkning på dine online konverteringer, og for at måle dine online konverteringer pr. placering mere effektivt.


6. Adgang til funktionerne geografisk målretning og adresseudvidelser i flere lande Ud over tidligereoffentliggjorte opdateringer af valgmulighederne med hensyn til adresseudvidelser og geografisk målretning i flere lande har vi nu også gjort adresseudvidelser tilgængelige i Argentina, Bulgarien, De Forenede Arabiske Emirater, Rumænien, Rusland og Vietnam.

Vi har også udvidet mulighederne for geografisk målretning i følgende lande: lande i Det Forenede Kongerige, departementer i Frankrig og byer i Argentina, Rusland og De Forenede Arabiske Emirater.

Her følger den komplette liste over placeringsmål, der er globalt tilgængelige.

Bliv lokal!

Vi håber, at disse forbedringer vil gøre det lettere for dig at fremhæve dine lokale virksomhedsoplysninger for kunderne, både i løbet af og efter den travle juletid. Hvis lokale annoncer er noget nyt for dig, eller hvis du bare gerne vil have flere oplysninger, kan du i Hjælp til AdWords finde en trinvis vejledning i, hvordan du konfigurerer adresseudvidelser og målretning efter geografi.

Du kan også altid kontakte AdWords-support.

Indsendt af Smita Hashim, Group Product Manager

Post content publiceret af Tine Rahbek - Inside AdWords-teamet


Det er med stor fornøjelse, at vi kan præsentere AdWords Editor version 9.9, som nu er tilgængelig til Windows og Mac. Ændringerne i denne version omfatter opdateringer af Google Displaynetværket, forbedrede import- og eksportfunktioner samt nye kampagneindstillinger. Her er en oversigt over ændringerne:

Opdateringer af Google Displaynetværket
Administrer din annoncegruppes indstillinger for fleksibel rækkevidde med det nye panel "Fleksibel rækkevidde", på fanen "Annoncegrupper" eller ved at bruge CSV-import. Vi har også forenklet indstillingerne for Displaynetværket på kampagneniveau (så du nu bare skal vælge mellem "Aktiveret" og "Deaktiveret").

Forbedrede import- og eksportfunktioner
Du kan nu bruge CSV-import til at opdatere dine indstillinger for Google Søgenetværket og Google Displaynetværket på kampagneniveau. Du kan også vælge, hvordan AdWords Editor skal håndtere import af annoncedubletter med forskellige webadresser.

Nye kampagneindstillinger
Vi har tilføjet en ny valgmulighed med hensyn til målretning mod enheder (BlackBerry) og en ny annoncerotationsindstilling (Roter på ubestemt tid).

Du kan få flere oplysninger om disse ændringer og andre opdateringer i den nye version i produktbemærkningerne til version 9.9.

Næste gang du starter AdWords Editor, vil du blive bedt om at opgradere til version 9.9. Gennemgå denne vejledning for at få flere oplysninger om opgradering, herunder hvordan du gemmer ikke-uploadede ændringer og kommentarer, når du opgraderer. Du kan også downloade version 9.9 fra AdWords Editor-websitet.

Bemærk! Der vil være support til tidligere versioner af AdWords Editor i yderligere fire måneder, sådan at du har tid til at opgradere. For at undgå afbrydelser i din brug af AdWords Editor skal du opgradere inden 13. marts 2013.



Har du nogensinde haft brug for at justere dine AdWords-bud med 5 % for flere tusind søgeord? Eller været nødt til at søge efter og erstatte et lille tekststykke i din annoncetekst i flere hundrede annoncer? Måske har du skiftet webadresse og derfor følgende haft behov for at opdatere alle synlige webadresser og destinationswebadresser i din konto?

Vi bestræber os hele tiden på at gøre AdWords hurtigere, enklere og mere velfungerende, og det er mig derfor en stor fornøjelse at kunne fortælle om de nye masseredigeringsfunktioner på AdWords-grænsefladen. Med disse funktioner kan du nemmere og hurtigere foretage omfattende ændringer i hele din konto.

Snigpremiere
I første omgang giver vi kun et begrænset antal AdWords-konti adgang til disse masseredigeringsfunktioner, så vi kan få jeres feedback og sikre, at alting fungerer efter hensigten. Vi håber på at kunne gøre dem tilgængelige for alle i løbet af de kommende uger.

Bliv mere effektiv – nemt og hurtigt
Her kan du se en oversigt over den type ændringer, du får mulighed for at foretage.
Søgeord

·        Søge efter og erstatte tekst i søgeordet eller destinationswebadressen
·        Føje tekst til søgeordet eller destinationswebadressen
·        Angive nye bud, herunder hæve CPC-bud for visning på første side eller øverst på siden
·        Hæve eller sænke bud
·        Ændre søgeordstyper
·        Tilføje/fjerne etiketter
Annoncer

·        Søge efter og erstatte tekst i annoncen eller webadressen
·        Føje tekst til annoncen eller webadressen
·        Ændre brugen af store/små bogstaver i teksten
·        Tilføje/fjerne etiketter
Annoncegrupper

·        Hæve eller sænke bud
·        Angive nye bud
·        Tilføje/fjerne etiketter
Kampagner

·        Øge eller reducere budgetter
·        Angive nye budgetter
·        Tilføje/fjerne etiketter

Du kan få en eksempelvisning af dine ændringer, før du anvender dem, og hvis du foretager mange ændringer, kører de i baggrunden. Det betyder, at du kan forlade siden og foretage dig andre ting i din konto (eller sågar logge helt ud), mens masseændringerne udføres. En statuslinje fortæller dig, hvor længe det varer, før ændringerne er udført. Du har også mulighed for at gennemgå dine ændringer, når de er udført.

Fokus på brugervenlighed
Efterhånden som disse nye redigeringsfunktioner bliver tilgængelige i AdWords, vil du muligvis også bemærke et par ændringer af knapper og menuer. Formålet med dette er at fjerne overflødige elementer og øge brugervenligheden for nye brugere.

Knappen "Rediger" bliver til en rullemenu med samme navn. Desuden udfases visningen "Rediger i tabel", da de nye funktioner giver langt bedre muligheder med hensyn til redigering af flere elementer. Og når du vil foretage en ændring af et enkelt kampagneelement, kan du allerede nu nøjes med at klikke på det for at skifte til redigeringstilstand.

Flere oplysninger og feedback
Vi opdaterer artikler i hele Hjælp til AdWords, heriblandt punktet om masseredigeringer på AdWords-ordlisten, i takt med indførelsen af disse nye redigeringsfunktioner.

Send os dine kommentarer til de nye masseredigeringsfunktioner, hvis du bruger dem i løbet af de næste par uger. Din feedback vil hjælpe os med at gøre AdWords endnu bedre.

Prashant Baheti, AdWords Product Manager

Publiceret af - Tine Rahbek, Inside AdWords Denmark