[go: up one dir, main page]

Siden vi lancerede Undersidelinks i annoncer tilbage i 2009, har vi arbejdet på at udvide formatet, så det kan blive vist ved flere forespørgsler og på flere enheder. Vi har også udvidet Undersidelinks i annoncer med smart visning, så du automatisk får vist de undersidelinks, der klarer sig bedst, oftere. I dag kan vi præsentere en ny funktion i Undersidelinks i annoncer: Indlejrede undersidelinks. De gør det endnu lettere at integrere målrettede links i dine annoncer.

Med det indlejrede format af undersidelinks i annoncer bliver der ikke føjet nogen ekstra linjer til din tekstannonce. Derimod vil tekst i din annonce, der præcist matcher en eller flere af de undersidelinks, der er i din kampagne, automatisk blive linket til destinationswebadressen for det pågældende undersidelink. Med indlejrede undersidelinks kan potentielle kunder gå efter den del af din annonce, der netop er relevant for deres aktuelle interesser og besøge den side, der er mest specifik for det pågældende emne.

Hvis du f.eks. sælger indbo, kan din annonce anføre, at du sælger husholdningsapparater, møbler og dækketøj. Hvis du har separate undersidelinks, der er sat op til ordene "husholdningsapparater", "møbler" og "dækketøj", vil disse ord blive hyperlinket i din annoncetekst og dermed føre potentielle kunder til en side for netop den specifikke del af den annonce, der fængede deres interesse. Vi tror på, at disse målrettede destinationswebadresser kan få endnu flere brugere til at klikke på din annonce og gøre det lettere for dem at finde det, de søger, når de kommer hen på dit websted.

For at få din kampagne vist med indlejrede undersidelinks, skal den være aktiveret til undersidelinks i annoncer. Og din annonce skal vises oversøgeresultaterne, og en del af din annoncetekst skal præcist matche en eller flere af dine undersidelinks i annoncer. Indlejrede undersidelinks vil kun blive vist for annoncer, der ikke overholder et eller flere af kravene til en- eller to-linjers undersidelinks i annoncer.

Indlejrede undersidelinks findes nu til AdWords-brugere i hele verden, undtagen Kina, Japan og Korea. Du finder flere oplysninger om undersidelinks i annoncer og den nye funktion indlejrede undersidelinks i Hjælp til AdWords .

En af de største fordele ved onlineannoncering er muligheden for at målrette kampagner mod bestemte geografiske områder, f.eks. byer, regioner eller lande. Hvis f.eks. et biludlejningsfirma vil nå ud til forbrugere, som leder efter udlejningsbiler i Aarhus, kan firmaet målrette en kampagne mod Aarhus og medtage specifikke rabatter for Aarhus-området i annoncerne.

I februar, lancerede vi målretning mod byer i yderligere 17 lande, og det er vores mål at gøre målretning efter geografi mere præcis, lettere at bruge og mere fleksibel. Som et led i planlægningen af kommende forbedringer foretager vi nu flere ændringer af mulighederne for at målrette efter geografi i AdWords. Disse ændringer vil kunne ses efter den 8. juli 2011 og vil omfatte:

● Ændringer af de nuværende geografiske områder: Vi fjerner nogle af de geografiske mål i lande, som f.eks. Japan, Danmark, Spanien og Holland, pga. ændringer i den virkelige verdens geografi, eller fordi der findes dubletter eller overlapning mellem de geografiske mål. I 2010 blev der f.eks. nedlagt seks provinser i Finland. Selvom du ikke længere kan målrette mod disse provinser, vil du stadigvæk kunne målrette mod byer i Finland. Du kan ikke længere målrette mod disse provinser i AdWords, men du vil stadigvæk kunne målrette mod byer i Finland. Når ændringerne er gennemført, vil du ikke kunne føje placeringer, der er anført her til nye kampagner. Hvis du i øjeblikket målretter mod en af disse placeringer i dine nuværende kampagner, skal du migrere dem til de anbefalede mål på listen. Ellers vil vi migrere dem automatisk. Gennemgå listen omhyggeligt, idet nogle af disse ændringer vil medføre migrering til større områder.

● Tilpassede former udfases (mål med flere punkter eller polygonmål): Du vil ikke længere kunne tilføje mål med flere punkter i AdWords. Du vil stadig kunne se og slette de nuværende former i dine aktuelle kampagner, og vi vil fortsat bruge dem indtil slutningen af 2011. Derefter migreres alle de polygoner, der stadig findes i dine AdWords-kampagner, til tilgængelige geografiske områder, som f.eks. til en by i nærheden eller til et punkt med en radius på kortet. Vi vil anbefale, at du udskifter dine polygonmål med disse alternativer. Ellers vil de blive migreret automatisk ved udgangen af 2011.

● Funktionen til at få vist en adresse i annoncen fjernes: I nogle lande kan du i øjeblikket vælge at få vist en adresse sammen med dine annoncer, hvis du markerer indstillingen "Tillad, at adresse vises i mine annoncer", når din kampagne er målrettet mod et område omkring et punkt på kortet. Denne mulighed vil ikke længere være tilgængelig. Hvis du vil vise din virksomheds adresse eller telefonnummer, skal du benytte AdWords adresseudvidelser.

Hvis du bruger disse funktioner med AdWords API, kan du finde flere oplysninger om ændringerne i AdWords API -bloggen.

Disse ændringer træder i kraft efter 8. juli 2011. Vi anbefaler, at du med det samme ændrer indstillingerne for målretning efter geografi for dine kampagner og begynder at bruge de tilgængelige alternativer

Posted af Morten Poulsen

Det er ikke nogen hemmelighed, at evnen til at vælge en målgruppe præcist er en af de store fordele ved onlineannoncering i forhold til traditionelle annonceringsmetoder. Ved at vise annoncerne til de mest interesserede brugere maksimerer vi investeringsafkastet, samtidig med at vi gør det nemmerefor brugerne at finde relevante oplysninger. Et af de grundlæggende værktøjer til indsnævring af målgruppen er værktøjet til geografisk målretning. Hvis det anvendes korrekt, kan vipræcist udvælge brugergrundlaget, men hvis vi tager fejl ved indstillingen, kan det begrænse alle de visninger, der er mulige, eller endnuværre vise vores annoncer uden for det område, der målrettes mod.

Vi har derfor valgt at fortælle mere om logikken bag geografisk målretning med udgangspunkt i et af de meget almindelige problemer, nemlig når vi skal annoncere f
or et bestemt produkt eller en bestemt service i én by i forhold til brugere i en anden by. Formålet med denne artikel er ikke kun at løse det aktuelle problem, men også at fortælle nær
mere om, hvordan geografisk målretning anvendes. Så vi vil nu forsøge at annoncere for hoteller i Skt. Petersborg i forholdtil brugere i Moskva.

1) Den mest enkle måde
Nu tænker du sikkert, at det da er meget nemt – du skal blot oprette søgeordet "hotel i Petersborg" og målrette kampagnen mod Moskva. Helt så nemt går det dog ikke. Systemet registrerer brugerens pla
cering både ud fra dennes IP-adresse og via en søgeforespørgsel, som har førsteprioritet. Så hvad sker der i vores eksempel? Brugeren fra Moskva søger efter "hoteller i Petersborg", og systemet registrerer via søgeforespørgslen, at brugeren er interesseret i annoncerne for Skt. Petersborg, samtidig med at det ignorerer den fysiske placering, da søgeforespørgslen har førsteprioritet. Men vores kampagne er jo målrettet modMoskva og ikke Skt. Petersborg. Vi får derfor en målretningsuoverensstemmelse, vores annonce vises ikke, og den følgende søgeordsdiagnosticeringsmeddelelse vises:



NB: I sjældne tilfælde, hvor navnet på byen ikke er i starten eller slutningen, men i midten af søgeforespørgslen, vises din annonce muligvis stadig – f.eks. for forespørgslen "hoteller i Petersborg pris" (da forespørgselsanalyse ikke fungerer i dette tilfælde). Dette er dog ikke acceptabelt for os, da vi mister et stort antal visninger – og dermed potentielle kunder.
2) Lær af vores fejltagelser...og øg indtjeningen
Det første, vi forsøger at gøre, er at løse problemet ved at tilføje Skt. Petersborg til vores målområder – vi er nu klar til at vise vores annoncer til brugere både i Moskva og Skt. Petersborg, hvis dette er den eneste løsning. I starten ser det ud til at virke – vi kontrollerer, at vores annoncer vises i Moskva, og det gør de. Vi er altså glade og tilfredse. Men hvad sker der så?

En bruger i Novosibirsk indtastede "hoteller i Petersborg", og han har set vores annonce! Dette skete, fordi systemet har ignoreret hans fysiske placering og kun kiggede på søgeforespørgslen. Ved at tilføje Skt. Petersborg til målområderne vises vores annoncer rent faktisk til alle i hele Rusland. Dette sker, fordi systemet kigger på søgeforespørgslen, registrerer, at den er relateret til Skt. Petersborg, og viser annoncen uden at tage hensyn til brugerens fysiske placering.
Dette er katastrofalt – vi ønsker ikke at vise vores annoncer til alle og enhver, så vi må søge efter alternative løsninger.

3) Sådan arbejder du med ekskluderinger
Det er nu klart for alle, at det ikke hjælper noget at inkludere bestemte placeringer. Men vi har også ekskluderinger – disse kan måske bruges? Det gode er, at vi nu takket være indstillinger for avanceret geografisk målretning har mulighed for at ekskludere brugere udelukkende på baggrund af deres fysiske placering, men ikke søgeforespørgsel. Her er de trin, der skal udføres:

a) I kampagnens indstillinger valgte vi at målrette hele Rusland som et land og derefter ekskludere alle regioner i Rusland med undtagelse af Moskva ved at klikke på "Ekskluder områder inden for valgte placeringer".

b) Vi kontrollerer, at voresindstilling for avanceret geografisk målretning er indstillet til standardværdierne og matcher de følgende indstillinger:



Sådan! Vores annoncer vises, og de er kun synlige for brugere i Moskva!


NB: Vores annoncer kan muligvis være synlige for personer, der søger på webstedet google.ru, men hvis IP-adresse ikke tilhører de ekskluderede regioner, men derimod f.eks. Kiev eller London. Dette er en meget lille risiko, vi må leve med.
Konklusion

Vi håber, at denne artikel vil tydeliggøre logikken bag geografisk målretning, hjælpe med at løse det aktuelle problem og sidst, men ikke mindst, give idéer til at løse øvrige potentielle problemer. Hvis vi finder andre tip og tricks om brugen af geografisk målretning, giver vi dig besked med det samme – så hold øje med opdateringerne i vores blog.

Skrevet af: Alexey Petrov

Uploaded af: Morten Hellesøe Poulsen

Google AdWords-teamet

Som et led i vores fortsatte bestræbelse på at forbedre kontoadministrationsværktøjerne for bureauer og store annoncører har vi introduceret konti med valgfrit login, som er en ny funktion, der forenkler kontooprettelsesprocessen i Mit kundecenter (MCC) ved at gøre det muligt at oprette en ny AdWords-konto i MCC uden et login eller en adgangskode.

Fordelen ved konti med valgfrit login er, at bureauer og klienter får mulighed for at oprette nye AdWords-konti via MCC uden at skulle oprette separate e-mail-adresser og adgangskoder til den nye konto.

Her er nogle ofte stillede spørgsmål, som kan hjælpe dig i gang med at udnytte fordelene ved denne funktion:

1. Hvordan opretter jeg en konto med valgfrit login i AdWords?
Først klikker du på knappen 'Opret konto' i dit MCC, og herefter udfylder du de tre påkrævede felter: kontonavn, tidszone og valuta. Du får også vist linket "Inviter en anden bruger (valgfri)", der kan minimeres, og med denne valgmulighed kan du invitere en bruger til kontoen. Selvom du ikke vælger dette, har du en ny og aktiv konto, når du klikker på Gem.

2. Hvad nu, hvis jeg gerne vil have et login til min konto?
Du kan enten vælge "Inviter en anden bruger (valgfri)" under kontooprettelsesprocessen eller følge den normale proces til at invitere en bruger til en AdWords-konto: gå til fanen "Min konto", klik på "Kontoadgang", og vælg linket "Inviter andre brugere".

3. Hvor sendes meddelelser til konti med valgfrit login hen?
Kontomeddelelser med høj prioritet (som f.eks. faktureringsmeddelelser eller e-mails ved overtrædelser af webstedspolitikker) sendes til den e-mail, der er knyttet til MCC. Ved meddelelser, der ikke har høj prioritet, skal du sikre dig, at meddelelser er tilvalgt på siden 'Mine klientindstillinger' i Mit kundecenter. Du kan også specifikt tilvælge "Effektivitetsforslag" og "Nyhedsbreve" til kontoen med valgfrit login. Sådanne meddelelser vil blive sendt til den e-mail, der er knyttet til MCC.

Du kan finde flere ofte stillede spørgsmål om oprettelsen af konti med valgfrit login i afsnittet MCC i Hjælp til AdWords.

Få yderligere oplysninger om Mit kundecenter og andre værktøjer til effektiv administration af store konti i Hjælp til AdWords.

Indsendt af Katie Miller, Agency Marketing

Uploaded af Morten Hellesøe Poulsen

Carphone Warehouse startede i 1989 med salg af mobiltelefoner i Storbritannien og har nu flere tusinde butikker i ni forskellige europæiske lande samt et e-handelswebsted.

Set i lyset af de mange forskellige kanaler deres brugere kan anvende til at få adgang til produkter, var det logisk at forbinde disse kanaler med en strategi for mobilmarkedsføring. "Carphone Warehouse står stærkt i dette nye mobilsegment, og vi ser det som et vigtigt middel til ikke blot at øge salget, men også yde assistance gennem flere kanaler", udtaler Gareth Jones, som er selskabets chef for onlinemarkedsføring.  

Første skridt var at skabe et mobiloptimeret websted. "Tidligere var det sådan, at hvis man søgte efter "carphone" på mobiltelefonen, så skulle man gennem det oprindelige websted. Vi solgte da produkter via webstedet, men det var mest, fordi brugerne møjsommeligt klikkede sig frem til kassen". Mobilwebstedet udnytter mulighederne i en telefon med Klik for at ringe-funktion til at give brugeren mulighed for at kontakte callcentret og foretage et køb.

Derefter udarbejdede de i tæt samarbejde med deres bureau Efficient Frontier en kampagne særligt målrettet mod mobilsegmentet, der jævnligt analyserer resultaterne, så det er muligt at justere søgeordslisterne. De inkluderede desuden et Klik for at ringe-nummer i deres tekstannoncer. "Klik for at ringe er en vigtig del af vores betalte marketing, for funktionen giver os tydeligvis opkald, der giver os meget salg", udtaler Gareth.

De satte gang i udviklingen af nye AdWords-annonceformater, der er særligt målrettet mod mobilsegmentet. Ved at udnytte alle fordelene ved Undersidelinks i annoncer til mobil, som gør det muligt at indsætte to links til indhold længere inde på et websted i AdWords-tekstannoncer, der vises på avancerede mobilenheder, fik Carphone Warehouse tilføjet et link til deres butiksvejviser. "Så er der gang i alle kanaler. Du går rundt i byen og leder efter en ny mobiltelefon. Du vil finde Carphone Warehouse, og du bruger din mobiltelefons søgefunktion til at finde os", udtaler Gareth. Klikfrekvensen for undersidelinks i mobilannoncer var 312 % højere end ved søgninger, hvor undersidelinks ikke blev vist.
Du kan downloade en PDF-version af Carphone Warehouse-casestudiet her.


Michael Schipper, Google Mobile Ads-marketingteamet



Surojit Chatterjee, Google Mobile Ads Product Manager

I dag frigiver vi AdWords Editor Version 9.0 med en lang række nye funktioner, der er udviklet til at hjælpe dig med at tage effektive beslutninger på tværs af konti, og til at administrere nye annoncefunktioner, som f.eks. undersidelinks i annoncer og avanceret mobilmålretning. Vi har fremhævet de vigtigste ændringer nedenfor. Der er flere oplysninger i versionsnoterne til AdWords Editor Version 9.0  .

AdWords Editor Version 9.0 topnyheder:
      Skalerbar administration af undersidelinks i annoncer
Version 9.0 indeholder fuld support til undersidelinks i annoncer, herunder download og upload til din konto, udførelse af redigeringer og kontrol af ændringer samt import og eksport af webstedslinks.

      Forbedringer af funktionerne Tilføj/opdater flere og Importer CSV
Når du indtaster nye data ved hjælp af værktøjet Tilføj/opdater flere, kan du nu indtaste dine data med kolonnerne i vilkårlig rækkefølge, knytte relevante overskrifter til hver enkelt kolonne, indstille til at huske rækkefølgen af dine kolonner til den næste import, og godkende eller afvise ændringerne i kontoen med et enkelt klik. Endvidere indeholder Importer CSV nu muligheden for at indsætte tekst og for at importere fra filer.

       Indstil avancerede funktioner til mobilmålretning
AdWords Editor understøtter nu muligheden for at indstille kampagner til at målrette mod avancerede mobilenheder (herunder Android, iPhone, iPad og Palm) og udbydere under Kampagneindstillinger.

      Bedre administration af flere konti og MCC'er
For at hjælpe dig med bedre at administrere flere konti kan AdWords Editor nu tilbyde sortering og søgning efter konti, markering og fjernelse af flere konti, samt en ny rullemenu oven over kontotræet i AdWords Editor, der viser de konti, der sidst har været adgang til, så du hurtigt kan skifte til den ønskede konto.

Og når du føjer en MCC-konto til i dialogboksen Tilføj ny AdWords-konto, kan du søge inden for listen over tilgængelige underkonti, vise ekstra kolonner og flytte op til et andet niveau i MCC-kontohierarkiet.

      Du kan lettere finde og foretage masseændringer af negative søgeord, placeringer eller målgrupper
For lettere at kunne finde og administrere negative søgeord, placeringer eller målgrupper i din konto har vi ændret den måde, vi viser negative søgeord på i AdWords Editor. Fanen Negative søgeord er fjernet, og du kan nu skifte mellem at få vist negative eller positive søgeord, placeringer eller målgrupper ved at klikke på omskifteren for Positive eller Negative på hvert enkelt elements fane.

Knappen Vælg dubletter findes nu til negative søgeord, når du er i visningen Søgeordsdublet.

Næste gang du logger ind på din AdWords Editor-konto, vil du få en meddelelse om at opgradere. Du kan også downloade Version 9.0 fra webstedet AdWords Editor. Når du har installeret den nye version af AdWords Editor, skal du downloade dine konti igen. Du kan bevare dine kommentarer og ikke-overførte ændringer ved at vælge valgmuligheden Backup og opdater i den automatiske opgraderingsmeddelelse. Derefter kan du gemme backupfilen på din computer. Download derefter din konto igen, og importer  backup filen til AdWords Editor.

Du kan få flere oplysninger i versionsnoter, og du kan besøge Hjælp til AdWords Editor.


Katherine Miller, Agency Marketing


AdWords skal være en sikker, fair og pålidelig markedsplads – både for annoncørerne og de folk, der klikker på annoncer. Derfor fokuserer vi i mange AdWords-politikker på gennemsigtighed og brugernes sikkerhed.


Den 17. maj føjer vi tre krav til vores nuværende AdWords-politikker vedrørende offentliggørelse og brug af personlige oplysninger. Disse krav gælder overalt, hvor AdWords er tilgængeligt.


Hvis du på dit websted anmoder om betalingsoplysniger, økonomiske eller personlige oplysninger fra de besøgende, bedes du gennemgå de nye krav og foretage de nødvendige ændringer for at undgå, at visningen af dine annoncer indstilles.


1. Tydelig og lettilgængelig offentliggørelse, før de besøgende indsender deres personlige oplysninger
I vores nuværende politik kræver vi, at annoncørerne tydeligt beskriver, hvordan de bruger personlige oplysninger, som de indhenter. Snart vil vi kræve, at din beskrivelse også er lettilgængelig, før de besøgende indsender deres oplysninger.


2. Mulighed for at afbryde direkte kommunikation
I den samme beskrivelse af, hvordan personlige oplysninger anvendes, skal du desuden beskrive, hvordan folk kan fravælge fremtidige e-mails, telefonopkald og anden direkte kommunikation.


3. SSL ved opkrævning af betaling og indhentning af visse økonomiske og personlige oplysninger
Mange websteder bruger såkaldte SSL-forbindelser (Secure Sockets Layer) til at kryptere følsomme oplysninger, der overføres mellem din browser og deres tjeneste. For at bidrage til brugersikkerheden vil vi i AdWords-politikken kræve, at alle annoncører bruger SSL, når de opkræver betaling og indhenter visse økonomiske og personlige oplysninger (såsom bankkonto og CPR-nummer).


Du kan finde flere oplysninger her:




Du kan holde dig ajour med alle ændringer af AdWords-politikken i vores Oversigt over ændringer i AdWords -politikken.




Skrevet af Dan Friedman, Product Marketing Manager

Vi har altid troet på, at displayannoncering har potentiale til at være en smarte annonceringsmetode, der giver gode resultater og er nemmere at måle. I dag vil vi gerne fokusere på en af de lidt mere stille stjerner inden for displayannoncering, som gør en stor forskel, nemlig fornyet markedsføring. Fornyet markedsføring giver dig mulighed for at nå ud til dine webstedsbrugere med et relevant budskab, mens de browser på andre sider på tværs af internettet. Vi lancerede funktionen for et år siden over hele Google Displaynetværk, og nu er vi overbevist om, at vi står med et sikkert hit. I 2010 voksede det samlede antal annoncører, der bruger fornyet markedsføring, i gennemsnit med 113% hvert kvartal efter lanceringen. Her er et par eksempler på, hvordan nogle af jer har brugt fornyet markedsføring til at opnå større effektivitet:
Yankee Candle Company brugte fornyet markedsføring til at fange kundernes opmærksomhed igen, til at øge konverteringsfrekvenserne med 600% og til samtidig at halvere prisen pr. konvertering.
PC-producenten Lenovo øgede salget med 20 % og sænkede den samlede udgift/indtjeningsfrekvens med 14 % i en kampagne, der omfattede fornyet markedsføring og visning på tværs af flere forskellige netværk.
Etrailer.com, en onlineforhandler af reservedele m.m. til trailere, fik fordoblet klikfrekvensen til en 75 % lavere pris pr. klik ved hjælp af fornyet markedsføring, sammenlignet med deres gængse displayannonceringskampagner.


I det år, der er gået siden lanceringen, har vi givet både effektiviteten og omfanget et løft ved hjælp af tre vigtige forbedringer, som gør fornyet markedsføring til et endnu stærkere værktøj for alle annoncører, lige fra de mindste til de største. For det første giver vi jer nu mulighed for at vise en relevant annonce, lige efter en potentiel kunde forlader webstedet, dvs. på præcis det tidspunkt, hvor vores interne analyser viser, at der er størst sandsynlighed for, at kunderne klikker. For det andet har vi forbedret den algoritme, der hjælper med at fastslå, i realtid, hvor meget du bør betale for hver enkelt visning for at kunne maksimere sandsynligheden for, at en bruger klikker på din annonce. Og for det tredje, så betyder det stadigt voksende omfang af Google Displaynetværk, at du kan nå ud til dine kunder på flere og flere websteder på tværs af internettet. I gennemsnit når vi ud til 84 % af brugerne på en typisk fornyet markedsføringsliste, og vi viser i milliardvis af annoncer hver eneste måned til over 500 millioner internetbrugere over hele verden.


Efterhånden som vi fortsætter med at vise mere relevante annoncer på tværs af flere websteder, betyder det, at både flere brugere, udgivere og annoncører får fordel af det.
Udgiverne oplever en betydelig stigning i indtjeningen fra visning af annoncer med fornyet markedsføring på deres websteder. Vores analyser viser, at en annonce med fornyet markedsføring indbringer næsten dobbelt så meget indtjening som andre displayannoncer.
Brugerne har fortalt os, at de godt kan lide den mere målrettede annonceoplevelse, som fornyet markedsføring giver. Marie DeOrio, grundlæggeren af Vintage Fashion Directory, kalder annoncer med fornyet markedsføring for “fascinerende og fantastiske. Det er den der oplevelse af, at annoncer slet ikke føles som annoncer. Hvis de er målrettet rigtigt og det er noget, man er interesseret i, så er det værdifulde oplysninger". Marie bemærker, at hun viser annoncer med fornyet markedsføring på sit eget websted, fordi hun tror på, at de "giver vores brugere en bedre oplevelse".


Og vi er ikke engang færdige. I de kommende måneder planlægger vi at introducere en hel række nye funktioner, der vil gøre fornyet markedsføring endnu smartere, hurtigere og mere dynamisk. Vi forventer, at interessen for fornyet markedsføring vil fortsætte med at stige, efterhånden som annoncører, udgivere og brugere bliver ved med at se fordelene, og efterhånden som vi finder frem til nye teknologier, der bidrager til at nå det ultimative mål: at vise rette annonce til rette person på rette tidspunkt.

Skrevet af Aitan Weinberg, Product Manager