[go: up one dir, main page]

Visningsandel er en måleparameter, der repræsenterer procentdelen af gange, dine annoncer blev vist (dvs. opsamlede visninger) ud af det samlede antal sidevisninger (dvs. sider, hvor annoncen kunne være blevet vist) i det marked, du målretter annonceringen mod.

Her er et eksempel på de tal du kan se for din annoncering:




Visningsandel er til rådighed via Rapportcenter og kan altså give dig indblik i den potentielle trafik, du evt. endnu ikke opnår. Du kan få yderligere oplysninger om Visningsandel på https://adwords.google.com/support/bin/answer.py?answer=52760&topic=7080&hl=da.

Som opfølgning på vores tidligere indlæg om de 'spoofing' eller 'phishing' e-mails som en del AdWords-annoncører har modtaget vil vi understrege, at det er vigtigt at tjekke dit system for malware/uønskede programmer, som kan være blevet installeret på dit system.

Flere annoncører fortæller, at bare ved at have besøgt den falske AdWords-side, der er linket til i mailen, er deres system blevet inficeret med uønskede programmer.

I vores tidligere indlæg kan du finde links til en række programmer som kan hjælpe dig af med eventuelle malware-programmer på din computer. Vi skal huske at sige, at Google ikke er tilknyttet disse virksomheder og derfor ikke er ansvarlig for programmernes effektivitet. Der findes også en række andre programmer som tilbyder samme service. Det vigtigste er at sikre, at din computer og de data du har på den er beskyttet.

Hen over påsken har en del AdWords-annoncører modtaget 'spoofing' eller 'phishing' e-mails på engelsk, som beder dem om at opdatere deres betalingsoplysninger. Disse e-mails er forfalskede, så de ser ud til at være sendt af Google AdWords, men det er de ikke. Formålet med disse e-mails er at lede dig til en forfalsket AdWords-side, for at få adgang til dine login- og betalingsoplysninger.

Hvad skal jeg gøre?
Hvis du har modtaget den e-mail, du kan se nedenfor, skal du slette den med det samme uden at klikke på nogen af de links der er i mailen. Hvis du har fulgt et link fra mailen eller angivet informationer på den falske AdWords-side, skal du med det samme kontakte AdWords-supporten på adwords-da@google.com. Du kan som en sikkerhedsforanstaltning ændre din adgangskode til din AdWords-konto. Hvis du har angivet oplysninger angående dit kreditkort på den forfalskede AdWords side, skal du spærre dit kreditkort.

Hvis du mener, at der er uønsket software installeret på din computer, har vi nedenfor foreslået nogle kendte programmer, der kan identificere og fjerne denne type software. Husk, at Google ikke er tilknyttet disse virksomheder og derfor ikke er ansvarlig for programmernes effektivitet. Disse programmer har dog vist sig meget effektive til at fjerne uønsket software.


Bemærk, at begynderversionen af Spyware Doctor følger gratis med Google Pack (findes på http://pack.google.com).

Hvordan genkender jeg e-mailen?
E-mailen ser således ud:

------------------------

From: Google Adwords-noreply [mailto:adwords-noreply@google.com]
Sent: Saturday, March 22, 2008 8:15 AM
To: victim
Subject: Please Update Your Billing Information


------------------------

Dear Google AdWords Customer!

In order to update your billing information, please sign in
to your AdWords account at https://adwords.google.com, and update your
billing information. Your account will be reactivated as soon as you have
entered your payment details. Your ads will show immediately if you
decide to pay for clicks via credit or debit card. If you decide to pay
by direct debit, we may need to receive your signed debit authorization
before your ads start running, depending on your location. If you
choose bank transfer, your ads will show as soon as we receive your
first payment. (Payment options vary by location.)

Thank you for choosing AdWords. We look forward to providing you with
the most effective advertising available.

Sincerely,

The Google AdWords Team

------------------------

This message was sent from a notification-only email address that does
not accept incoming email. Please do not reply to this message. If you
have any questions after following the steps above, please visit the
Google AdWords Help Center at
https://adwords.google.com/support/bin/topic.py?topic=8336&hl=en_US to
find answers to frequently asked questions and a 'contact us' link near
the bottom of the page.

------------------------

E-mailen indeholder skjulte, ændrede links som tilsyneladende leder til https://adwords.google.com. I virkeligheden leder linket til en adresse som ligner denne: http://www.google.com/url?sa=D&q=hxxp%3A//adwords.google.com.fgreo3.cn/select/Login. Du kan se denne adresse (typisk i nederste venstre hjørne af dit browservindue), hvis du holder musemarkøren over linket i e-mailens tekst.

Som vi her fra AdWords-teamet altid gør opmærksom på, er websteders placering i Googles søgeindeks, de almindelige gratis søgeresultater, fuldstændigt adskilt fra placeringen af AdWords-annoncer eller sponsorerede links. Det betyder også, at vi på AdWords-teamet ikke kan svare på spørgsmål om søgeindekset. Da vi ved, at det er et vigtigt emne for mange af jer, har vi derfor samlet nogle af de ressourcer der er til rådighed.

Webmasterværktøjerne
Dette er første stop for webmasterere. Vores webmasterværktøjer kan hjælpe dig med diverse oplysninger om dit websted - blandt andet hvilke søgeforespørgsler, der får dit websted med i vores søgeresultater. Du kan benytte vores webstedsstatusguide på http://www.google.dk/webmasters/sitemaps/sitestatus for at komme i gang. Nedenfor kan du finde svar på nogen af de mest almindelige spørgsmål.


Spørg andre webmastere
I den danske webmaster diskussionsgruppe kan du stille dine spørgsmål om søgeindekset og få hjælp af andre webmastere. Du kan finde gruppen på http://groups.google.com/group/Google_Webmaster_Help-da.

Andre ressourcer
Matt Cutts leder Googles webspam-team, og han blogger selv om søgemaskiner og andre emner på http://www.mattcutts.com/blog.
Iværksætterportalen Amino huser også en række brugergrupper hvor internetmarkedsføring og søgemaskineoptimering jævnligt diskuteres, http://www.amino.dk/forums.

AdWords-teamet afholdt sidst i februar AdWords-seminar for en gruppe danske AdWords-annoncører i Århus. Ideen med seminaret var at udbrede kendskabet til de forskellige værktøjer der findes på AdWords-kontoen.

Vi talte om, hvordan man bedst opsætter en AdWords-konto, der reflekterer målsætningen for den hjemmeside der annonceres for. Vi undersøgte brugen af effektive søgeord og annoncetekster, f.eks. vigtigheden af søgeordskombinationer på to ord, f.eks. ‘bestil skiferie’ ud over det mere generelle ‘ferie’ – vi snakkede også om, hvad ekskluderede søgeord kan gøre for kvalitetsresultatet.

Til sidst brugte vi noget tid på at forklare, hvordan man bedst bruger indholdsnetværket. Vi kan evt. lige gentage at klikfrekvensens på indholdsnetværket ikke påvirker kvalitetsresultat for dine søgeord, og at du kan angive en Har du forslag til blog-temaer?
Så modtager vi meget gerne forslag til emner, du gerne vil have taget op her på bloggen. Du kan skrive til blog-teamet på inside-adwords-da@google.com. Husk, at
vi ikke svarer direkte tilbage på kontospecifikke spørgsmål sendt til bloggen. Hvis du har problemer med din konto, kan du finde hjælp og kontaktmuligheder i vores hjælp-center.

Som vi skrev om i det første indlæg omkring kontostruktur, vil en god kontostruktur som afspejler din hjemmeside og dit produktudvalg ofte være forudsætningen for effektiv markedføring via AdWords. Men hvordan får man struktureret sin konto, hvis man allerede er gået i gang med AdWords og måske ikke er tilfreds med strukturen?

Opdel i forskellige varegrupper
Et eksempel er en butik som sælger tøj og sko til børn. Butikken har lavet en AdWords-konto og lavet en kampagne med en enkelt annoncegruppe. I denne har man indsat følgende søgeord:

Regntøj til børn
Tøj til baby
Børnesko
Sko
Børn
Regn
Babytøj
Billige børnesko
Billigt
Tøj
Regntøj

Tager vi et nærmere kig på listen kan vi se, at enkelte ord er meget generelle og at der er tre gennemgående temaer i disse søgeord: Sko til børn, regntøj til børn og tøj til babyer.

Vi har altså 3 afgrænsede produktgrupper som er meget forskellige og derfor bør have deres egen annoncegruppe. Vi starter derfor med at gruppere disse i 3 annoncegrupper med hvert sit sæt søgeord:

Annoncegruppen ’Sko til børn’, med søgeordene ’sko til børn’, ’børnesko’ og ’billige børnesko’.

Annoncegruppen ’Regntøj til børn’, med søgeordet ’regntøj til børn’

Annoncegruppen ’Babytøj’, med søgeordene ’tøj til baby’ og ’babytøj’.

Vi vælger at frasortere ord som ’tøj’, ’sko’, ’regn’, og ’billigt’ da disse ikke er specifikke nok til at beskrive produkter som er rettet mod et ganske præcist publikum. Dette mindsker trafik som ikke er relevant og som sandsynligvis ikke vil føre til salg.

Ved at dedikere annoncegrupper til hver enkelt produktgruppe eller service du tilbyder, kan du meget nemmere holde styr på hvilke af dine produkter som klarer sig bedst. Samtidig kan du nemmere danne dig et overblik i din konto og se, hvilken annoncegruppe der har brug for opmærksomhed.

Opdatering:
Du kan læse videre om optimering af din kampagnestruktur i vores indlæg Kampagnestruktur III: Optimer dine annoncetekster.

En enkel beregning af investeringsafkastet, eller din Return on Investment (ROI), kan hjælpe dig til at vurdere, om du tjener penge på din investering i AdWords-annoncering. Beregningen kan bruges på enhver form for investering, men her vil vi kigge på, hvordan denne beregning kan hjælpe dig til løbende at optimere din AdWords-annoncering.

Sådan beregner du din ROI?
Din ROI beregnes med en enkel formel. Du indsætter din profit på hver konvertering (det kan være et salg, en formular som skal udfyldes eller en anden handling som du kan tillægge en værdi) og dividerer med din investering i AdWords-annoncering.




Hvad kan din ROI gøre for dig?
ROI for din online-annoncering gør dig i stand til at vurdere krone for krone, om din investering er en god forretning. For enhver kampagne, hvor annoncørens mål er at opnå en konvertering skal ROI være over 100%. Det betyder simpelthen, at der har været overskud på investeringen i annoncering. Jo større ROI, jo større er profitten. Når du har beregningen af din ROI på plads, har du et værktøj til løbende at vurdere, om du når dit annonceringsmål. Nu er det så tid til at sætte ind på de mest oplagte steder for at forbedre dit afkast, og samtidig arbejde på at gøre din sporing og dermed din beregning af ROI mere specifik.


ROI-baserede optimeringstips

- Optimer din budstrategi
Hvad er forholdet mellem den pris du betaler pr. klik (CPC) og den indtjening trafikken giver dig? Test hvordan forskellige bud for dit maks. CPC for individuelle søgeord påvirker din ROI.

- Udvid din sporing og få endnu bedre data
Konverteringssporing eller Google Analytics kan hjælpe dig med at holde styr på, hvad dit udbytte er på dine forskellige kampagner og endda individuelle søgeord.

Du kan desuden lære mere om ROI i vores Learning Center.

Som led i vores løbende bestræbelser på at forbedre brugeroplevelsen ved at benytte Googles tjenester, vil vi snart inkludere en ny faktor i beregningen af kvalitetsresultatet for dine søgeord: den tid det tager at hente din webside.

Hvorfor?
Der er to grunde til denne opdatering af kvalitetsberegningen: for det første giver det den bedste brugeroplevelse, når en side hentes hurtigt. Bridge-pages, redirects, langsomme servere og mange andre faktorer kan forøge ventetiden og dermed forstyrre kundens adgang til den information der ønskes. I forlængelse af dette kan lange ventetider for sider betyde, at kunden simpelthen giver op, og at du dermed går glip af besøg på din side og mulige nye salg.

Hvornår og hvordan?
Ændringen af hvordan vi beregner kvalitetsresultatet for dine søgeord, vil ske indenfor få uger. Vi vil tilføje information om dine siders loadtider til søgeordsanalysesiden i din AdWords-konto. Du vil få besked, når de er tilgængelige. Du vil derefter have en måned til justere din side, før den nye beregning træder i kraft.

Efter en måned vil hastigheden af din side altså blive indregnet i dine søgeord kvalitetsresultat. Hvis din side er meget langsom, vil kvalitetsresultatet for dine søgeord falde, og din minimumbudpris pr. klik kan stige. Omvendt kan en side som hentes meget hurtigt opleve et forbedret kvalitetsresultat og dermed lavere minimumbud. AdWords-systemet vil efterfølgende reevaluere din side løbende. Det vil sige, at markante ændringer i ventetiden på din side, vil afspejles i dit kvalitetsresultat og dermed i din minimumbudpris pr. klik. Ændringer i dit kvalitetsresultat vil ske trinvist i løbet af nogle uger, efter at du har forbedret din side.

Yderligere information
Vi har endnu ikke tilføjet information om dette emne i det danske hjælpecenter, men i det engelske hjælpecenter kan du finde en artikel med uddybende information samt tips til, hvordan du kan reducere den tid det tager at hente din side.

Hvis du vil vide mere om kvalitetsresultatet og hvordan det beregnes, kan du finde information i det danske hjælpecenter. Du kan også benytte vores online-undervisning i AdWords Learning Center (findes kun på engelsk), hvor du på 7 minutter bliver ført gennem de grundlæggende principper for kvalitetsberegning samt hvordan kvalitetsresultatet generelt påvirker din annoncering.


Den 8. marts 2008 vil AdWords-systemet ikke være tilgængeligt fra kl. ca. 01.00 til 05.00 dansk tid på grund af systemvedligeholdelse.

Dine annoncer vil naturligvis stadig blive vist normalt i det tidsrum, du kan bare ikke ændre i din annoncering mens opdateringen foregår.

Vi beklager ulejligheden, men vi håber, at vi har valgt et tidspunkt, hvor vi generer så få af vores annoncører som overhovedet muligt.

En velorganiseret AdWords-konto er udgangspunktet for en effektiv markedsføring. Et godt organiseringstip er, at basere din kontostruktur på dit vareudbud eller de services du tilbyder og lade den matche organiseringen på dit websted. Sådan en struktur gør dig i stand til at:

  • Annoncere målrettet mod kunder som er interesseret i specifikke produkter

  • Få præcise og overskuelige data for dine salg og din kontoeffektivitet

  • Optimere præcis på de områder hvor du har størst omsætning eller ser størst potentiale for vækst

  • Nemt at udbygge og reorganisere din annoncering og dit websted i fremtiden
Du kan se mere om kontostruktur her:



Du kan også se en større udgave af præsentationen i et nyt vindue.

Du kan finde flere tips til optimering af din annoncering i AdWords-hjælp-centret.

Opdatering:
Du kan læse mere om optimering af din kampagnestruktur i vores andre indlæg
Kampagnestruktur II: Sådan omstrukturerer du din konto og
Kampagnestruktur III: Optimer dine annoncetekster.