Forståelse af AdWords-annonceringspolitikkerne er en vigtig del af en succesfuld administration af din konto og for at kunne vise annoncer, der er sikre og nyttige for brugerne. For at hjælpe dig med at forstå hvordan politikkerne påvirker visningen af dine annoncer, har vi for nylig introduceret et statusindsigtsikon på fanen Annoncer. Vi følger nu op med endnu en funktion, der kan hjælpe dig med at identificere eventuelle problemer med overtrædelse af politikken: den nye kolonne Oplysninger om politik.

Kolonnen Oplysninger om politik giver dig mulighed for at scanne og sortere eventuelle problemer med overtrædelse af politikken i alle dine annoncer på én gang (uden at skulle holde musemarkøren over hver enkelt status en efter en). Du kan bl.a. finde følgende oplysninger:
  • Godkendelsesstatus for hver enkelt annonce 
  • Afvisningsårsager, hvis det er relevant 
  • Bestemte politikker, der kan begrænse antallet af steder, dine annoncer vises 

Disse oplysninger er også tilgængelige for annoncer, der er sat på pause, hvilket kan være særligt anvendeligt, hvis du ønsker at kende statussen på de af dine annoncer, der er sat på pause, eller hvis du har brug for midlertidigt at sætte en kampagne på pause, mens du får løst problemer med overtrædelse af politikken.

For at finde denne nye kolonne skal du gå til fanen Annoncer og klikke på knappen "Kolonner" for at starte tilpasningen af dine kolonner. Under afsnittet "Attributter" skal du klikke for at tilføje "Politikdetaljer" og gemme. Du får derefter vist den nye kolonne Politikdetaljer på fanen Annoncer. (En enkelt ting: Den nye politikkolonne kan endnu ikke downloades i dine rapporter, men vi arbejder på sagen!)


Skrevet af: Katie Miller, Google Ads Team

Publiceret af: Christopher Brixen, Inside AdWords