[go: up one dir, main page]

Det er blevet tid til den sidste hilsen fra Inside AdWords-bloggen i 2008. Hvis du stadig mangler at finjustere din nytårsannoncering eller få de sidste justeringer på plads til dine januar-kampagner, så kan du finde inspiration i vores indlæg fra december måned:
Hvis du sidder tilbage med spørgsmål, kan du altid kigge forbi Google Adwords Forum, hvor du kan stille spørsmål til os eller andre annoncører og diskutere hvad der virker bedst for din annoncering.

Vi vil også benytte anledningen til at ønske vore læsere en god og festlig afslutning på 2008. Vi vender tilbage den 5. januar, klar til at hjælpe dig med mange flere tips til din annoncering i 2009.

Version 7 af AdWords Editor til Windows og Mac er nu på gaden. AdWords Editor gør dig i stand til at hente en kopi af alle kampagnerne i din AdWords-konto og arbejde med dem meget effektivt, direkte på din computer. Hvis du endnu ikke har oprettet din nytårskampagne, er AdWords Editor et effektivt værktøj til hurtigt at foretage simple eller mere omfattende ændringer i dine eksisterende kampagner eller oprette helt nye.


Den nye version indeholder blandt andet data for første-side bud og søgeords kvalitetsresultat, sammen med flere opdateringer til værktøjerne i AdWords Editor. Læs mere om disse og andre nye funktioner i versionsnoterne.

Hvis du ikke allerede bruger AdWords Editor, kan du besøge vores hjemmeside og klikke på 'Hent AdWords Editor' for at komme i gang. Hvis du er en eksisterende bruger, ser du en meddelelse om hurtigt at opgradere til version 7.0, næste gang du kører programmet.

Vigtigt: Eksisterende brugere af AdWords Editor er nødt til at hente deres konto igen efter opgradering til version 7.0. For at gemme kommentarer og ikke-overførte ændringer, når du opgraderer, skal du vælge denne mulighed undervejs i den automatiske opdatering. Derefter, når du har installeret den nye version, kan importere din backup med dine kommentarer og ikke-overførte ændringer. Hvis du gerne vil vente med at opgradere, kan du også vælge det.

Hvis du vil vide mere om fordelene ved at bruge AdWords Editor til at administrere dine annoncekampagner offline, henvises der til disse ofte stillede spørgsmål. Alle instruktioner og tips findes også i vores hjælpecenter.

Som vi allerede har skrevet om, er det på tide at tænke frem mod nytårshandlen. Du har måske allerede forberedt dine nytårsannoncer, men er dit websted klar til at skabe salg ud af den trafik, du får hevet ind gennem annoncerne? Hvis du ikke er sikker, kan du overveje at oprette specifikke destinationssider for dine nytårsannoncer.

Effektive destinationssider
Dine destinationssider er mest effektive, når de stemmer overens med dine annoncer. Du kan med meget lidt arbejde tilpasse en af dine undersider, så den hænger sammen med den annonce, du benytter til at lede kunder ind med. Hvis du annoncerer for luksussommerhuse og ønsker at leje ud til nytårsfester, er det en god ide at lede interesserede besøgende direkte til en side med information om det specifikke tilbud og eventuelt tilføje nogle tips til nytårsaktiviteter i området. Hvad kan du tilføje dine tilbud op til nytår?

Hvis du ikke er sikker på hvilken destinationsside vil virke bedst for dine kunder, kan du benytte Googles Webstedsoptimeringsværktøj til at afprøve forskellige sider for at finde den mest effektive.

Nu hvor din juleannoncering kører på fuld kraft, er det tid til at kigge fremad mod næste runde - nytårshandlen. Sælger du høreværn, champagnesabler eller kransekageforme, er du sikkert allerede igang med at forberede din nytårsannoncering.

Ram nytårskunderne
Selvom dine produkter ikke er direkte relaterede til nytårsfesten, så er der grund til at arbejde på at tiltrække en del af trafikken op til nyår. Du kan for eksempel sigte mod skuffede julegavemodtagere, som er på udkig efter bedre gaver til sig selv mellem jul og nytår, eller de som er i gang med at forberede nytårsfesten allerede nu.

Elendige julegaver?
Glæd dig selv med en ny gave
og få præcis det du ønsker dig!
www.Xnygave.dk

Nytårsfest på landet?
Luksussommerhus med spa
og havudsigt til vinterpris!
www.Xlejmitsommerhus.dk

Gør dine kampagner klar
Du kan oprette en helt ny kampagne med nye søgeord og annoncetekster målrettet mod nytårshandlen, eller du kan oprette nye annoncetekster med et nytårstema i dine eksisterende kampagner og sætte dem på pause indtil videre. Når julehandlen er overstået, sætter du de gamle tekster på pause og starter dine nytårstekster i stedet.

Mod slutningen af året er det oplagt at kigge tilbage på nogen af de tendenser der kendetegnede 2008. I Google Zeitgeist 2008 kan du se en oversigt over de mest populære søgninger på Google i året der næsten er gået. I kategorien Film og TV konkurrerer Vild med dans med blandt andet Paradise Hotel om topplaceringen. Du også kan se om DR eller TV2 vinder kategorien Medier, eller hvordan Sys Bjerre og Tina Dickow klarer sig overfor Barack Obama og Paris Hilton i kategorien Kendte. Du finder det hele på Google Zeitgeist 2008.

I løbet af året er det naturligvis også vigtigt for dig som AdWords-annoncør at vide, hvad der søges på lige nu og ikke mindst, hvad der vil blive søgt på i fremtiden. Selvom vi ikke decideret kan se ind i fremtiden, kan vi dog hjælpe dig med at få et indtryk af, hvordan forskellige søgninger er mere eller mindre populære i løbet af året ved hjælp af Google Insights for Search.
Insights for Search giver dig mulighed for at sammenligne antallet af søgninger på forskellige udtryk for forskellige tidsperioder eller geografiske områder.

Med den intensive julehandel i højeste gear i øjeblikket, er det vigtigt at holde øje med det daglige budget for dine kampagner. Der er så meget aktivitet på nettet lige nu, at du kan opleve, at dit daglige budget ikke er tilstrækkeligt til de klik, du rent faktisk har mulighed for at tiltrække.

Tjek dit budget
Du kan først og fremmest tjekke, om dine kampagner når deres daglige budget. Det kan du hurtigt få et indtryk af i 'Øjebliksbillede af konto' under 'Kampagnestyring' i din konto. Under 'Kampagneeffektivitet' kan du vælge den kampagne, du er interesseret i og se udgifterne for kampagnen over eksempelvis de sidste syv dage. Hvis kampagnen når sit daglige budget, vises annoncen ikke mere, og du går dermed glip af potentielle kunder.

Tjek om der er flere klik til rådighed
For at få et mere detaljeret indtryk af, hvor mange besøg du mister på grund af dette, kan du benytte rapportfunktionen visningsandel.  Vi har tidligere skrevet om den funktion her på bloggen, og du kan også finde en vejledning i hjælpecenteret.

Juster dit budget
Hvis dit daglige budget ikke er tilstrækkeligt til at opnå alle klik der er til rådighed, kan du øge budgettet for at tiltrække så meget trafik som muligt.

Næst i vores række af juletips, finder du her flere ideer til, hvordan du kan oprette endnu bedre billedannoncer. Hvis du ikke har oprettet dine første billedannoncer endnu så kig på sidste uges vejledning til, hvordan du opretter en ny kampagne med billedannoncer på kun 15 minutter.

Udform dine annoncer, så de skiller sig ud
  • Vælg farveskemaet på din annonce, så det passer til det produkt og brand du annoncerer for. 
  • Dobbelttjek at din annonce vises korrekt. Du kan nemt gennemgå alle tilgængelige annoncestørrelser for hver skabelon for at sikre, at teksten og billeder vises korrekt i alle annonceformater.
  • Du kan anvende gennemsigtig PNG-grafik i dine annoncer. Det gør dig i stand til nemt at skabe sammenhæng mellem dine billeder, din tekst og din annoncebaggrund. 
Tjek dine annoncer for at sikre, at de opfylder følgende kriterier
  • Din annoncerede webadresse skal være synlig. Hvis adressen vises med den samme farve som annoncens baggrundsfarve, vil den ikke være synlig for brugeren. 
  • Uploadede billeder skal være mindre end 50 KB. Ellers vil din annonce ikke blive vist.
Vi har startet en diskussion i AdWords-forummet, hvor vi gerne vil høre dine tips og samtidig hjælpe dig med de spørgsmål, du måtte have i forbindelse med dine billedannoncer eller din AdWords-annoncering i det hele taget. 

Hvis du er interesseret i flere tips til, hvordan du gør din AdWords-annoncering klar til 2009 så følg med her på bloggen hele vejen op til jul.

Når dine AdWords-annoncer ud til alle de potentielle kunder, som i øjeblikket søger inspiration til juleindgaveindkøb på internettet? Grafiske billedannoncer placeret på sider relateret til dine produkter er en effektiv metode til at hente disse kunder til dit websted.

Næst i vores række af lyntips til december måned er her en guide til at oprette billedannoncer til indholdsnetværket på kun 15 minutter - udelukkende ved hjælp af et nyt værktøj, AdWords Annonceopretter, som allerede er til rådighed i din AdWords-konto.

Sådan gør du
  1. Vælg 'Ny online-kampagne' fra din kampagneoversigt og vælg 'Start med søgeord' elller 'Start med placeringer'.
  2. Vælg navne til din kampagne og annoncegruppe samt sprog og målretning.
  3. På den næste side vælger du 'Vis Annonceopretter'.
  4. Nu kan du vælge, hvilken skabelon du ønsker at bruge, og derefter vælge farver, tekst og billeder for din annonce.
  5. På næste trin af oprettelsen, kan du vælge hvilke formater, du ønsker at oprette annoncen i. Du kan trygt vælge alle tilgængelige formater. Du betaler ikke for at oprette flere annoncevarianter, men det giver dig derimod den fordel, at AdWords-systemet har mulighed for at vise dine annonce på langt flere forskellige sider på vores indholdsnetværk.
  6. De sidste trin i processen er at vælge relevante søgeord eller specifikke hjemmesider for din kampagne og fastsætte dit budget.
  7. Din nye billedkampagne er klar!
Vi har startet en diskussion i AdWords-forummet, hvor vi gerne vil hjælpe dig med de spørgsmål, du måtte have i forbindelse med at oprette dine billedannoncer. Vi er også interesserede i at høre fra dig, hvis du har tips, som kan hjælpe andre med at oprette gode billedannoncer endnu hurtigere end vores 15 minutter.

Hvis du er interesseret i flere tips til, hvordan du gør din AdWords-annoncering klar til 2009 så følg med her på bloggen op til jul.

Vi har allerede givet nogle tips til, hvordan du kan optimere din annoncering op til julehandlen. Hvis du ikke har kigget på de indlæg endnu, er det ikke for sent, der bliver stadig handlet derude. Samtidig er der mange andre ting at gøre i løbet af december måned. Vi vil gøre, hvad vi kan for at hjælpe dig med at sikre, at du kan slukke computeren den 24. december og nyde nogle velfortjente julefridage ovenpå en hektisk måned velvidende, at du er parat til både nytårshandel og januarudsalg. 

En god kontostruktur er det grundlæggende element i en effektiv annoncering. Hvis du er ny annoncør, eller synes du kunne bruge hjælp til, hvordan du skal organisere din AdWords-konto bedst, er der hjælp at hente i vores nye optimeringscenter. Den hjælp du kan finde her er et supplement til de ressourcer der allerede er til rådighed for dig her på bloggen og i AdWords hjælpecenteret. I optimeringscentret kan du hente og printe vejledninger med optimeringstips fokuseret på forskellige typer af virksomheder. Hver vejledning indeholder eksempler, skærmbilleder og tips målrettet mod virksomheder indenfor forskellige forretningsområder. Du kan finde den vejledning, der passer bedst på din virksomhed, hvad enten du sælger biler, rejser eller noget helt tredje, følge eksemplerne og foretage forbedringer i din konto med det samme.

Hvis du er interesseret i, hvordan du gør din AdWords-annoncering klar til 2009 så følg med her på bloggen gennem de næste tre uger.

Hvis du allerede har været igennem vores tips til at øge dit julesalg med Google AdWords, er det nu tid til at kigge på dine Analytics-data.

Hvis du er afhængig af juleomsætningen, er det vigtigere end nogensinde at kunne foretage præcise analyser af, hvorvidt din annoncering konverterer til salg på dit websted. Det er vigtigt at sørge for at dit websted er i topform lige nu for at maksimere juletrafik og -salg.

For at hjælpe dig med at drive endnu mere trafik til dit websted og maksimere dit salg i løbet af denne intense periode er her nogle hurtige tips og værktøjer, du kan bruge til at analysere din kampagneeffektivitet og optimere dine websider.

Brug rapporten kanalvisualisering i Analytics til at skabe flere konverteringer baseret på de mål du har defineret:
Arbejd med målretningen for dine AdWords-kampagner ved hjælp af Analytics:
  • Find ud af hvor dine mest profitable kunder kommer fra ved hjælp af rapporten kortoverlejring i din Analytics-konto.
  • Find dine konverteringsdata under fanebladet 'Målkonvertering'.
  • Når du har identificeret, hvor dine mest indbringende kunder kommer fra, kan du skabe mere målrettede AdWords-kampagner baseret på de mest populære produkter i hver region.
Vi håber, at disse tips hjælper dig med at få mest muligt ud af dit julesalg!

Har du lagt mærke til, at der allerede er godt fyldt op med julepynt i butiksvinduerne? Er du en af dem, der har højsæson for salg i de kommende uger?

Hos Google glæder vi os til julen! Vi ved, at det for dig kan være den mest intensive periode på året, så det gælder om at være forberedt – derfor vil vi gerne give dig nogle hurtige tips til din AdWords-annoncering:
  • Anvend både Søge- og Indholdsnetværket for at få maksimal effekt. Brugere, som juleshopper, surfer på hele nettet og leder efter inspiration!
  • Overvej dit budget. Trafikken stiger generelt et stykke ind i december, så vær opmærksom på, om din annoncering stopper for tidligt på dagen.
  • Vær forberedt på at øge din CPC. Konkurrencen på de mest populære søgeord bliver mere intens, så hvis du vil bevare eller opnå en god position, gælder det om at være forberedt på at forhøje buddet for dem. Du kan eventuelt oprette en rapport for din søgeordseffektivitet.
  • Opret gerne en separat kampagne med søgeord som ’julegave’, hvor du gør opmærksom på specifikke juletilbud, og brug generelt ’juletekst’ i dine annoncetekster.
  • Målret relevante sider i vores indholdsnetværk. Du kan finde gode sider via din AdWords-konto, når du opretter en placeringsmålrettet kampagne. Et godt tip kan være at målrette produktsammenlignings-sider eller sider med gaveidéer.
  • Læg Salgssporing ind på din ’Tak for dit køb’-side, så du kan kan følge med i, om dine julekampagner konverterer godt.
  • Sørg for at have fuldstændig produktdækning i din søgeordsliste.
Vi håber, at disse tips kan hjælpe dig med at møde julen og den øgede trafik.

I dag lancerer vi AdWords Annonceopretterværktøjet i Danmark. Dette er et værktøj, der nemt lader dig oprette og tilpasse billedannoncer, så du kan udvide dine kampagner ud over tekstannoncer uden at skulle benytte yderligere ressourcer. Du finder værktøjet i din AdWords-konto, når du opretter en ny online-kampagne.

Dette værktøj giver dig mulighed for større tilpasning og det forenkler processen med at opbygge dine annoncer:
  • Billedvælger: Du kan vælge imellem billeder du tidligere har uploadet når du opretter dine annoncer, så du ikke behøver at uploade nye billeder fra din computer.
  • Direkte redigering: Du kan øjeblikkeligt se, hvordan dine tekst-, billed- og andre tilpasningsvalg vil se ud.
  • Se hvilke annoncestørrelser der er til rådighed for hver skabelon: Du behøver ikke at fuldføre hele annonceoprettelsesprocessen for at se, hvilke størrelser din annonce er berettiget til at køre i.
  • Skabeloner: Du kan vælge mellem en lang række skabeloner til at tilpasse dine annoncer!


Da mange annoncører prøver denne funktion og giver nyttig feedback, har vi besluttet at dele nogle af de bedste erfaringer for anvendelse af Annonceopretter (i øjeblikket kun tilgængelig på engelsk). Forhåbentlig får du med disse tips en flyvende start med dine nye billedkampagner.

Når du opretter din annonce, er tilpasningsmuligheder nøglen.
  • Sørg for at tilpasse farveskemaet, såsom baggrund og skriftfarve. Ved at ændre standard farve paletten, kan du gøre dine annoncer mere unikke for dit produkt og brand.
  • Gennemgå alle tilgængelige annoncestørrelser for hver skabelon for at sikre, at teksten vises korrekt og billeder passer til annoncepladsen. Upload billeder og logoer, som passer til de anbefalede specifikationer, vi viser.
  • Prøv forskellige skabeloner for at se hvad der giver de bedste resultater og optimer i overensstemmelse hermed.
  • Brugen af gennemsigtig PNG-grafik kan få dine annoncer til at se mere professionelle ud ved at matche baggrunden af både billede og annonce.
Overvej at adskille dine billedannoncer i deres egen annoncegruppe. Dette vil give dig mulighed for at:
  • Øge buddet på din billedannonce, en praksis vi plejer at anbefale, da én billedannonce ofte er nødt til at konkurrere med flere tekstannoncer i auktionen om en enkelt placering.
  • Bruge unikke søgeord på dine billedannoncer uden at påvirke effektiviteten af annoncegrupper der kun har tekstannoncer, især dem der kører på søgning samt Googles indholdsnetværk.
Annoncerne vil ikke være berettiget til at køre, hvis følgende kriterier ikke er opfyldt, så sørg for hurtigt at gennemgå dine annoncer inden du sender dem.
  • Kontroller at den annoncerede webadresse er synlig. Hvis den er samme farve som baggrundsfarven, vil den ikke være synlig for brugeren og du er nødt til at redigere farverne før din annonce bliver berettiget til at køre.
  • Billeder du uploader via Annonceopretteren bør være mindre end 50 KB for at være berettiget til at køre.
Som altid er du meget velkommen til at give feedback og hjælpe os med at finde ud af, hvad der ville gøre Annonceopretteren endnu bedre for dig.

God fornøjelse med at oprette dine billedannoncer!

Ad Planner er et gratis værktøj, som kan hjælpe dig med at finde ud af, hvilke websteder du skal placere din onlineannoncering på for at få det bedste udbytte.  I øjeblikket er Ad Planner kun tilgængelig på engelsk, systemet omfatter dog data for over 40 lande, heriblandt Danmark.


Hvordan virker Ad Planner?
Du angiver målgruppen for din annoncering ud fra kategorier af websteder og søgeord. Ad Planner viser derefter et udvalg af hjemmesider, som opfylder dine kriterier med detaljer om, hvilke annonceformater webstederne accepterer, hvis dette er tilgængeligt. Du kan så gemme webstederne i en medieplan og begynde at udbygge din annoncering. Du kan for eksempel finde sider målrettet mod dit publikum baseret på sandsynligheden for at de søger efter bestemte søgeord og besøger bestemte kategorier af websteder. Du kan derefter bore ned til et bestemt geografisk område i dine resultater.

Hvordan får jeg adgang til Ad Planner?
Du finder Ad Planner på https://www.google.com/adplanner. Du kan hurtigt logge ind og teste, om Ad Planner er noget for dig. Du kan læse mere om Ad Planner i hjælpecenteret (findes kun på engelsk). Her finder du også flere videoer som denne:





Opdatering
Vi skal understrege, at de tal Ad Planner returnerer for danske websteder indtil videre er anslåede og ikke skal tages fuldt ud for pålydende. Ad Planner er stadig i beta, og dette er en mulighed for at teste den foreløbige version af værktøjet, og eventuelt give os feedback gennem 'Give us feedback!' linket direkte i programmet.

Vi oplever i øjeblikket en en lang række henvendelser fra AdWords-annoncører, som har modtaget forskellige udgaver af e-mails, som udgiver sig ud for at komme fra AdWords, men som i virkeligheden er 'spoofing' eller 'phishing' e-mails.


Hvordan ser de e-mails ud?

Det er oftest e-mails, som på engelsk beder modtageren om at følge et link for at opdatere deres betalingsoplysninger. Disse e-mails er forfalskede, så de ser ud til at være sendt af Google AdWords, men det er de ikke. Formålet med disse e-mails er at lede dig til en forfalsket AdWords-side, for at få adgang til dine login- og betalingsoplysninger.


Hvad skal jeg gøre?

  1. Hvis du har modtaget en e-mail og er i tvivl om, hvorvidt der er tale om en forfalsket e-mail, skal du logge ind på din AdWords-konto ved at indtaste adressen https://adwords.google.dk/select/Login direkte i din browser. Du kan så logge ind på din konto og tjekke, om der reelt er et problem som det beskrevet i mailen.
  2. Hvis e-mailen viser sig at være falsk, skal du slette den med det samme uden at klikke på nogen af de links, der er i mailen.
  3. Hvis du er AdWords-annoncør og har fulgt et link fra mailen eller angivet informationer på den falske AdWords-side, skal du med det samme kontakte AdWords-supporten på http://adwords.google.com/support/bin/request.py. Du kan som en sikkerhedsforanstaltning ændre din adgangskode til din AdWords-konto.
  4. Hvis du har angivet oplysninger angående dit kreditkort på den forfalskede AdWords side, skal du spærre dit kreditkort.
  5. Hvis du mener, at der er uønsket software installeret på din computer, har vi nedenfor foreslået nogle kendte programmer, der kan identificere og fjerne denne type software.


Programmer til at fjerne skadeligt software

Husk, at Google ikke er tilknyttet disse virksomheder og derfor ikke er ansvarlig for programmernes effektivitet. Disse programmer har dog vist sig meget effektive til at fjerne uønsket software.

Skrevet af Morten - Inside AdWords-teamet

De annoncerede opdateringer til kvalitetsberegningen for annoncer er nu lanceret. Som vi forklarede i sidste uge, hjælper disse forbedringer AdWords-systemet til mere præcist at vurdere kvaliteten af dine annoncer og forbedrer, hvordan vi afgør hvilke annoncer, der vises over søgeresultaterne.

Igen, mens vi ikke mener, at der er behov for nogen umiddelbare ændringer fra din side, opfordrer vi dig som altid til at holde øje med dine nøgletal og foretage justeringer, som du finder dem nødvendige.

Vi arbejder konstant på forbedringer, som gør os i stand til at vise de mest relevante annoncer for vores brugere. Vi vil snart indføre to ændringer med henblik på at forbedre, hvordan vi beregner kvalitetsresultat og placering af annoncer. Den første ændring hjælper os til bedre at vurdere kvaliteten af din annonce - uanset dens placering på siden. Den anden ændring forbedrer hvordan vi udvælger annoncer til positioner over søgeresultaterne. Du kan finde flere detaljer om ændringerne nedenfor.

Mere præcis beregning af kvalitetsresultat
Klikfrekvens (CTR) er den mest betydningsfulde faktor i kvalitetsresultatet, fordi den direkte angiver, hvilke annoncer der er mest relevante for vores brugere. Som du sikkert har observeret, har annoncer i høje positioner typisk bedre CTR end dem i lave positioner, fordi de er mere synlige for søgende. For at vores system kan beregne det mest nøjagtige kvalitetsresultat, er det vigtigt, at det kan identificere indflydelse af annonceplacering på CTR.

I de kommende dage, vil vi gøre dette muligt ved at opdatere den del af algoritmen, der registrerer annonceplaceringen. Dette vil resultere i et mere præcist kvalitetsresultat og sikre, at annoncer konkurrerer om placeringer på rimelige vilkår baseret på deres kvalitet og bud, og samtidig gøre det muligt for os at vise de mest relevante annoncer for vores brugere ved at belønne annoncører af høj kvalitet med bedre annonceplacering.

Højere kvalitet af annoncer over søgeresultaterne
Vi forbedrer også, hvordan vi afgør, hvilke annoncer der skal vises i det farvede felt over søgeresultaterne. Disse placeringer er særligt værdifulde for annoncører, fordi de fremhæves specielt. I betragtning af deres betydning, er det ekstra vigtigt, at disse annoncer er af høj kvalitet, og vi har derfor en ekstra vægt på kvalitet, når det bestemmes, hvilke annoncer der skal vises på denne placering.

Indtil nu, har vi ikke vist nogen annoncer over søgeresultaterne, hvis annoncen med den højeste annonceplacering ikke levede op til kvalitetskravet for at blive vist i disse positioner. Med denne opdatering, vil vi gøre det muligt for en annonce, der opfylder kvalitetskravet, at blive vist over søgeresultaterne, selv om den skal springe over andre annoncer for at gøre det. Lad os antage, at annoncen i position 1 til højre på siden ikke har et tilstrækkeligt højt kvalitetsresultat til at blive vist over søgeresultaterne, men at annoncen i position 2 har. Det er nu muligt for annonce nummer 2 at springe over annoncen i position 1 og blive vist over søgeresultaterne. Denne ændring sikrer, at kvalitet spiller en endnu vigtigere rolle i afgørelsen af hvilke annoncer, der vises på disse fremtrædende placeringer.

Disse forbedringer kan medføre ændringer til annonceplacering, omkostninger og ydeevne. Vi lancerer disse opdateringer nu, så du har tid til at tage højde for eventuelle ændringer i forhold til din juleannoncering. For langt de fleste annoncører vil ændringerne ikke umiddelbare kræve ændringer af deres annoncering, men vi vil som altid opfordre dig til at holde øje med dine nøgletal og til at foretage justeringer hvis der er behov for det.

Vi giver en opdatering, så snart ændringerne indføres.

Vi er glade for at kunne annoncere, at værktøjet Konverteringsoptimering nu er tilgængeligt for langt flere kampagner. Enhver kampagne, der gør brug af Adwords Salgssporing og har haft mindst 50 konverteringer i løbet af de seneste 30 dage, kan nu bruge Konverteringsoptimering-værktøjet. Samtidig leverer Konverteringsoptimering nu en generelt bedre ydelse, takket være forbedret teknologi.

Konverteringsoptimering bruger din salgssporingsdata til at skaffe dig flere konverteringer til færre penge. Dette opnår værktøjet ved at optimere din positionering i hver annonceauktion for at undgå uprofitable klik og sikre dig så mange profitable klik som muligt.

Du bruger måske allerede en lignende strategi ved at byde højere for søgeord, som konverterer oftere, og byde lavere for søgeord, der sjældnere konverterer. Konverteringsoptimering kan justere din annonces positionering baseret på mange andre faktorer, bl.a. fleksible variationer af dine søgeordet, brugerens geografiske placering og konverteringsraterne for Googles søgepartnere og partnere på indholdsnetværket.

Disse ekstra justeringer gør mange annoncører i stand til at opnå væsentlige stigninger i konverteringer, mens de stadig betaler den samme pris eller mindre for hver konvertering.

Tjek webstedet om AdWords Konverteringsoptimering for at komme i gang og lære mere om Konverteringsoptimering-værktøjet.

Skrevet af Mads, Inside AdWords-teamet

Googles indholdsnetværk omfatter hundredetusinder af websteder, alt fra internationale nyhedssites til nicheblogs, der sammen med Google viser målrettede AdWords-annoncer. Men har du nogensinde savnet et bedre overblik over, hvilke websteder du kan annoncere på?

Nu kan du med vores nye værktøj 'Partnerwebsteder' se en lang række udvalgte partnerwebsteder fra vores indholdsnetværket. Partnerwebstederne er opdelt efter land og kategori, så du præcist kan vælge, hvilke websteder du vil målrette din annoncering mod. Listerne er på ingen måde udtømmende, men blot et effektivt værktøj til hurtigt at skabe sig et overblik.

Du kan læse mere om effektiv annoncering på vores indholdsnetværk på vores særskilte hjælpecenter for indholdsnetværket.

Fra i dag af kan du se søge- og indholdsnetværkets statistikker i særskilte linjer i din AdWords kampagneoversigt – nu behøver du ikke at klikke dig ind på dine annoncedetaljer for at se statistikkerne for hvert netværk.

Hvilke fordele medfører denne feature?
  • Overblik over søge- og indholdsnetværkets ydeevne
  • Let sammenligning af statistikker for hvert netværk
  • Hurtig vurdering af kampagnernes effektivitet
Hvis du har spørgsmål til denne nye feature eller foretrækker den gamle visningsmåde, kan du kontakte vores hjælp-center.

Den 2. september vil alle rapporter i rapportcenteret i din AdWords-konto, som er mere end seks måneder gamle (oprettet før den 2. marts, 2008), blive slettet. Vi rydder op i gamle rapporter for at gøre plads til nye. Men bare rolig! Alle data fra din konto er stadigvæk lagret, og du kan altid køre en ny rapport, som benytter data, som er mere end seks måneder gamle.

Hvis du har rapporter i din AdWords-konto, der er mere end seks måneder gamle, og som du ønsker at gemme, kan du eksportere dem til Google Docs, CSV-filer, Excel, HTML eller et andet format. Men husk, at du skal gøre det senest den 1. september.

Sådan eksporterer du rapporter:
1. Log ind på din AdWords-konto.
2. Klik på fanen 'Rapporter' øverst på siden.
3. Klik på den rapport, du vil se.
4. Vælg ’Eksporter rapport’
5. Marker det format, du vil hente rapporten i: Filer af typen .csv (for Excel), .csv, .tsv, .xml eller .html.

I juli 2005 indførte vi minimumbud for søgeord baseret på kvalitetsresultat i AdWords. Dette system har sikret, at vi kun viser annoncer af høj kvalitet til brugerne, samtidigt med at give annoncører kontrol over deres søgeord. I de kommende uger, vil vi lancere den næste generation af kvalitetsresultatet.

'Real-time' kvalitetsresultat
Vi vil erstatte det statiske søgeordsbaseret kvalitetsresultat med et system, der evaluerer annoncernes kvalitet hver gang den matcher en søgning. Det nye 'real-time' kvalitetsresultat sørger for, at dine annoncer vises, når det er relevant og gør dem mindre tilbøjelige til at blive vist, når de er knap så relevante. Dette betyder, at brugerne vil se mere relevante annoncer, og du vil få flere relevante kunder.

Hvilke ændringer medfører det nye kvalitetsresultat
  • Søgeord vises ikke længere som 'inaktive for søgning' i din konto
    Alle dine søgeord får lejlighed til, at blive vist på Googles netværk med mindre de er midlertidigt stoppet eller slettet. Husk på, at de søgeord, der tidligere var inaktive for søgning sandsynligvis ikke vil opsamle meget trafik efter denne ændring; som altid, anbefaler vi at have målrettede og relevante søgeord.

  • Farvel til minimumsbud og goddag til 'første side bud' for søgeord
    Vi vil erstatte minimumsbuddet med 'første side bud'. Første side bud er et skøn over det bud du skal give for, at din annonce skal vises på den første side af Googles søgeresultater. Dette bud er baseret på målrettede søgeord, annoncernes kvalitetsresultat, og den nuværende konkurrence fra andre annoncører på det pågældende søgeord.
Når disse ændringer for kvalitetsresultatet indføres vil vi skrive endnu en blogpost. Hvis du har spørgsmål til kvalitetsresultatet kan du besøge vores hjælpcenter.

Lørdag den 23. august 2008 vil AdWords-systemet ikke være tilgængeligt fra ca. 18.00 til 22.00 på grund af systemvedligeholdelse.

Dine annoncer vil blive vist normalt i dette tidsrum, men du kan ikke ændre i din annoncering, mens opdateringen foregår. Vi beklager ulejligheden.

Vi vil løbende over de næste måneder lancere nye features baseret på en ny cookie, som vi vil anvende på Googles indholdsnetværk. Disse features vil hjælpe os med at begrænse overeksponering af annoncer og levere en bedre brugeroplevelse gennem forbedringer i annoncekvalitet og relevans.

Hvilke features lanceres?
  • Hyppighedsudjævning: Forhindrer brugerne i at se den samme annonce igen og igen

  • Udbredelse- og hyppighedsrapportering: Giver indsigt i det antal personer, der har set dine annoncer

  • Forbedret annonce kvalitet: Hjælper os med at identificere ugyldige klik, så vi kan beskytte vores annoncører mod bedrageri og levere relevante annoncer til vores brugere

  • Visningskonverteringer: Giver indsigt i, hvor mange visninger din annonce har haft, hvor brugeren ikke klikkede ind, men besøgte en anden annoncørs websted
Disse funktioner kan hjælpe dig med at nå dine ROI-mål ved at koncentrere dine annoncevisninger til det relevante tidspunkt, og ved at hjælpe dig til at administrere dine kampagner effektivt på Googles indholdsnetværk. Du kan læse mere om de nye features her (siden er på engelsk).


I dag lancerer Google en ny søgefunktion, der tillader annoncøren at se, hvem der søger på hvad. Hvis du ønsker at vide, hvor i landet, der er fokus på global opvarmning, eller hvorvidt Københavnerne interesserer sig for fodbold, kan du benytte Google Insights for Search til at få et estimat af søgeadfærden.

Hvad er Insights for Search?
Insights for Search giver dig et indblik i, hvad folk over hele verdenen søger på. Ligesom i Google Trends indskriver du søgeord for at se søge-volumen på netop de søgeord. Google Insight giver dig derudover mulighed for at inddele oversigten

• Kategorisk
• Geografisk
• Og i tidsintervaller

Denne indeling giver dig en større forståelse af brugernes søgeadfærd, hvilket kan hjælpe dig til at optimere dine AdWords kampagner.

Hvordan kommer jeg igang?
Du går ind på Google Insights for Search websiden (siden er på engelsk). For at kunne bruge søgefunktion skal du logge ind på din AdWords konto.

Ønsker du at vide mere om denne søgefunktion kan du se disse eksempler (siden er på engelsk) på, hvordan Search Insight kan bruges til at optimere dine kampagner.

Søgeordsindsættelse er en funktion i AdWords, der indsætter det søgeord, brugeren har søgt på, i din annoncetekst. For at aktivere denne funktion indsætter du en speciel ændringstag i dine annoncer.

Fordele ved søgeordsindsættelse
Søgeordsindsættelse kan spare dig tid og hjælpe med at gøre din annoncetekst mere relevant. Funktionen vil automatisk tilpasse din annonce til en brugers forespørgsel, hvilket betyder, at din annonce er mere tilbøjelige til at tiltrække brugerens opmærksomhed. Når en annoncetekst passer til brugerens søgeforspørgsel, vises denne med fed skrift, hvilket sørger for, at din annonce er mere opsigtsvækkende.

Søgeordsindsættelse bør dog anvendes med forsigtighed. Vi anbefaler, at du gennemgår denne artikel om brugen af søgeordindsættelse og selvstudiet i søgeordsindsættelse, før du anvender funktionen.

Når du anvender søgeord til at målrette dine annoncer, kan AdWords systemet automatisk matche dem til relevante sider på tværs af de hundreder af tusinder af websteder via vores kontekstuelle målretningsteknologi. Dette er styrken ved vores indholdsnetværk. Men, har du nogensinde ønsket at byde en unik pris for din kampagne på et specifik website indenfor vores indholdsnetværk? Eller skrive en annoncetekst til en specifik gruppe af sider? Dette er nu muligt!

Kombinér søgeordmålretning og placeringsmålretning
Som en helt ny feature i AdWords kan du nu målrette med både søgeord og placeringer i samme kampagne. Dette giver dig mulighed for at kombinere fordelene ved søgeordsmålretning og placeringsmålretning: Dit valg af søgeord sikrer, at dine annoncer kun vises på sider med relevant indhold, og dit valg af placeringer sikrer, at dine annoncer kun vises på websites, du selv har udvalgt. Ved at kombinere søgeord og placeringer vises dine kampagner med andre ord kun på de sider, der stemmer overens med både søgeord og placeringer.


Stor kontrol
Dine søgeord sørger for at vise dine annoncer på kun indholdsmæssigt relevante sider, derefter kan du bruge placeringsmålretning til at sætte bud på specifikke websites, eller begrænse din målretning til unikke websteder du ønsker, at dine annoncer skal vises på.

Dette giver dig frihed til at fremhæve dine produkter/service til et enestående publikum, da du ved, at dine kampagner kun vises på de relevante sider og placeringer du har valgt. Du kan for eksempel udvælge en række store online aviser og derefter via søgeord sikre, at dine annoncer kun vises på relevante artikler på disse aviser.

Præcis sporing
Rapporten 'Placeringseffektivitet' viser dig hurtigt, hvis der er steder, hvor dine omkostninger er for høje til at annoncere effektivt på dem og giver dig mulighed for at ændre i kampagneindstillingerne for at opnå størst mulig afkast.

Hvordan påvirker dette mine kampagner?
Den nye mulighed for at kombinere søgeordsmålretning og placeringsmålretning medfører ikke ændringer i dine eksisterende kampagner.

Du kan finde en vejledning til denne feature i hjælpecentret.

Skrevet af Sophie - Inside AdWords-teamet

Den 21. juni 2008 vil AdWords-systemet ikke være tilgængeligt fra ca. 19.00 til 00.30 på grund af systemvedligeholdelse.

Dine annoncer vil blive vist normalt i dette tidsrum, men du kan ikke ændre i din annoncering, mens opdateringen foregår. Vi beklager ulejligheden.

Dine kunder er der, er du? Antallet af søgninger fra mobiltelefoner stiger, og flere og flere danskere har ubegrænset netadgang med et flat-rate-mobilabonnement. Med AdWords mobilannoncer har du muligheden for at fange potentielle kunder, mens de er på farten.

Hvad er mobilannoncer?
Mobilannoncer er AdWords-annoncer i et nyt format, som vises, når brugere søger på Google fra en mobiltelefon. Mobilannoncer kan også vises på mobile websteder som enten tekst- eller billedannoncer. Når brugerne klikker på din annonce, sendes de enten til din mobilwebside, eller også forbindes de direkte til din firmatelefon. På den måde kan du oprette mobilannoncer uden at have et websted lavet til mobiltelefoner. Du kan også vælge at oprette et gratis mobilwebsted i form af en AdWords virksomhedsside, som hostes af Google.

Hvor meget koster det?
Som med andre AdWords-annoncer sætter du selv dit budget, og du betaler kun, når der klikkes på din annonce. Et klik på din annonce koster det samme, uanset om der linkes til et websted eller ringes op til din firmatelefon. Den lavere konkurrence på mobil-annonceringsmarkedet betyder desuden, at klik på mobilannoncer er billigere end andre annoncetyper.

Lynguide
Sådan opretter du en Google mobilannonce på få minutter:
  1. Opret en ny søgeordsmålrettet kampagne med mobilannoncer
    Undervejs kan du vælge at angive dit firmatelefonnummer, så kunder kan ringe til dig ved at vælge opkaldslinket i din mobilannonce. Du kan linke til dit mobilwebsted, hvis du har et, eller du kan oprette et gratis mobilwebsted i form af en AdWords virksomhedsside.
  2. I hjælp-centeret kan du finde mere information og blandt andet læse om, hvordan du opretter en god beskrivelse af din virksomhed, og hvordan du opretter en effektiv mobilannoncekampagne.
  3. Du har adgang til data fra din mobilannoncering på samme måde som fra din nuværende AdWords-annoncering, og du kan benytte eksempelvisning af mobilannoncer til at se, hvordan din annonce vises.
Del dine tips
Har du prøvet mobilannoncering? Har du forslag til, hvordan man bedst skaber resultater på denne platform? Så vil vi meget gerne høre din kommentar.

Så er AdWords Editor 6.0 til rådighed. Hvis du har benyttet tidligere udgaver af AdWords Editor, er der grund til at opgradere og få udbytte af de nye funktioner. Du har blandt andet nye avancerede muligheder for at redigere flere annoncetekster på samme tid, og så kan du nu arbejde med CPC-bud for placeringsmålrettede kampagner. Hvis du ikke tidligere har benyttet AdWords Editor, er den nye version et godt sted at starte.

Hvad er AdWords Editor?
AdWords Editor er et gratis kampagnestyringsprogram, som du kan downloade. Det er især velegnet til store AdWords-konti, og det giver dig mulighed for nemt at foretage ændringer i din konto. Du kan downloade dine kampagner, redigere dem på en effektiv og overskuelig måde offline, og uploade dem til din AdWords-konto. Du kan læse mere om AdWords Editor i hjælp-centeret.

Vi har skrevet en del om optimering af AdWords-annoncering her på bloggen indtil nu. For at hjælpe vores nye læsere af bloggen på vej, har vi i dette indlæg samlet nogle af de bedste tips og vejledninger til, hvordan du kan forbedre din annoncering.

Nye temaer på vej
De tidligere indlæg giver også et godt udgangspunkt for at følge de nye temaer, som er på vej. Hvis du vil vide mere om, hvordan du får det bedste resultat af at annoncere på indholdsnetværket, og hvordan du anvender Google Analytics mest effektivt, så følg med i vores kommende temaer. Du kan få kommende indlæg leveret ved at føje et feed fra bloggen til din feed-læser eller melde din e-mail-adresse til i boksen foroven til højre.

Tidligere indlæg
Den grundlæggende AdWords-kontostruktur er den første vigtige faktor i opbygningen af en effektiv annoncering og et emne, som vi også vil kigge på fremover. Indtil videre har vi skrevet om:
Vi har også skrevet om...
Udover indlæggene her på bloggen er der selvfølgelig også altid hjælp at hente i vores optimeringstips i hjælp-centeret. Du kan også kigge i vores forum for AdWords-annoncører, hvor du kan dele dine tips og desuden få hjælp fra andre annoncører og Googles repræsentanter.


Den 7. juni 2008 vil AdWords-systemet ikke være tilgængeligt fra ca. 19.00 til 23.00 på grund af systemvedligeholdelse.

Dine annoncer vil blive vist normalt i dette tidsrum, men du kan ikke ændre i din annoncering, mens opdateringen foregår. Vi beklager ulejligheden.

Når du laver dine kampagner, er det en god ide at overveje brugen af ekskluderede søgeord. Ekskluderede søgeord kan forbedre din klikfrekvens og dermed placeringen af dine annoncer ved at sikre, at annoncen ikke vises på bestemte, irrelevante søgninger. Desværre er der ikke ret mange der benytter ekskluderede søgeord effektivt. Det er synd, for det er en nem og hurtigt metode til optimering og forbedring af din investering i AdWords.

Hvad er ekskluderede søgeord?
Når du opretter et søgeord er det som udgangspunkt altid et bredt søgeord (også kaldet et fleksibelt søgeord). Du kan læse mere om alternativer for søgeord i hjælpecenteret.
Når dine søgeord er fleksible, kan din annonce blive vist ved forskellige kombinationer af dine søgeord, ental og flertalsformer samt variationer. En af fiduserne ved fleksible søgeord er at det gør det nemmere at få trafik til din annonce. Google-brugere søger gerne på 2 og 3 og 4-ordskombinationer. Fleksible søgeord er dermed en god mulighed for at ”gætte” på søgningerne der er relevante for din annonce uden at skulle angive tusindvis af søgeord. Ydermere bliver AdWords systemet automatisk klogere på, om disse variation er effektive for din annonce.

Dette betyder også at et fleksibelt søgeord, som for eksempel bil, måske blive vist ved en søgning på bil udlejning og mange andre kombinationer. Sælger du biler og lejer du dem ikke ud er lej bil ikke en effektiv visning. Du kan selv forbygge irrelevante visninger ved at bruge ekskluderede søgeord. Det ekskluderede søgeord er i dette eksempel udlejning. Du angiver ekskluderede søgeord på din AdWords konto ved at sætte minus foran søgeordet altså –udlejning.

Sådan gør du
Den mest effektive måde at få ideer til ekskluderende søgeord er at bruge søgeordsværktøjet i din AdWords konto. I forhold til mulige ekskluderede søgeord for bil giver søgeordsværktøjet følgende forslag.



Tip
Når du opretter en kampagne, er det altid en god ide, at tjekke for oplagte ekskluderende søgeord. Dernæst kan du efter 14 dage til en måned oprette en rapport omkring søgeordseffektivitet. Gennemgå rapporten i forhold til de forskellige variationer af søgeord der har vist din annonce. Du kan derefter udelukke bestemte søgeordsvariationer, hvis du ikke mener, de er relevante. Du kan finde en vejledning til denne rapporttype i hjælpecentret.

Husk dog at hvis du har for mange ekskluderede søgeord, kan du hurtigt begrænse visningerne af dine annoncer.

Kort sagt kan du bruge ekskluderede søgeord til at forbedre resultatet, men du skal være forsigtig for ikke at gøre din annonce usynlig. Desto mere generelle søgeord du har, desto flere ekskluderede søgeord bør du overveje.

Så er der nye tal for danskernes brug af internettet og vaner for e-handel. To nye rapporter kan gøre dig klogere på, hvordan det danske online-landskab ser ud.

FDIM: Danskernes brug af internettet
Den nyeste rapport fra Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM) samler tal for danskernes brug af internettet i 2007. Rapporten giver et omfattende billede af danskernes onlinefærden og viser forskelle i adfærd fordelt på blandt andet køn, alder og geografi. Sidst i rapporten kan du finde en oversigt over den anslåede trafik til de 1000 mest besøgte danske sites.
  • 89%, eller 3,5 millioner, af danskerne mellem 16 og 74 år har adgang til internettet
  • Informationstjenester og opslagssider benyttes mest i arbejdstiden, mens shopping- og auktionssider har størst trafik mellem kl. 19 og 23.
  • 86% af alle danske internetbrugere over 16 år besøgte Google i januar måned.
Rapporten kan findes her.

Dansk e-handelsanalyse: Dansk e-handel, 1. kvartal 2008
Samtidig har Dansk e-handelsanalyse udgivet deres rapport med nøgletal for dansk e-handel i 1. kvartal af 2008. Denne rapport informerer blandt andet om, hvem der handler online, hvor meget der handles for, hvilke typer varer forskellige kundegrupper foretrækker at købe på nettet samt hvad de forskellig kundegrupper lægger vægt på i deres net-handel.
  • 9.628.771 e-handelstransaktioner gennemført i Danmarki 1. kvartal af 2008 mod 11.071.610 i fjerde kvartal 2007.
  • Flere kvinder end mænd handler på nettet, henholdsvis 53 % og 47 %.
  • Generelt vokser den danske nethandel fortsat, men først og fremmest fordi de samme kunder handler oftere på nettet.
Rapporten kan findes her.

Resultaterne rejser nye spørgsmål
  • Kender du brugsmønstret for dit kundesegment?
  • Fokuserer du i din markedsføring på de ting, som dit kundesegment fremhæver som vigtigt?
  • Bør du fokusere dit annonceringsbudget på særlige tidspunkter af dagen eller bestemte dage i ugen?
  • Hvad gør du, for at få dine kunder til at handle hos dig igen næste gang?
Del dine tips
Har du kommentarer til rapporternes tal og konklusioner? Har du forslag til, hvordan man som annoncør kan omsætte informationen til resultater i sin online markedsføring? Så vil vi meget gerne høre din kommentar i diskussionsforummet for AdWords-annoncører.

Den 17. maj. 2008 vil AdWords-systemet ikke være tilgængeligt fra ca. 19.00 til 23.00 på grund af systemvedligeholdelse.

Dine annoncer vil blive vist normalt i dette tidsrum, men du kan kke ændre i din annoncering, mens opdateringen foregår. Vi beklager ulejligheden.

Den 17. maj. 2008 vil AdWords-systemet ikke være tilgængeligt fra ca. 19.00 til 23.00 på grund af systemvedligeholdelse.

Dine annoncer vil blive vist normalt i dette tidsrum, men du kan kke ændre i din annoncering, mens opdateringen foregår. Vi beklager ulejligheden.



EM i Fodbold 2008
Selvom Danmark ikke kvalificerede sig til dette års EM i fodbold, kan du stadig udnytte den massive interesse for denne begivenhed i din online markedsføring. Fodboldfeberen afspejles nemlig i de søgninger, som folk foretager sig før, under og efter denne periode.

Typisk, er der en massiv stigning i søgninger på fodbold-relaterede emner, såsom ’fodbold’ og ’EM’. Men hvorfor ikke tænke kreativt, og eksempelvis udnytte den stigende interesse for produkter som TV, kabel-tv, projektorer og fodboldtrøjer.

Hvis du sælger rejser til Schweiz eller Østrig, er det også et godt tidspunkt at være ekstra synlig for dine kunder via Google AdWords.





Tour de France 2008
Efter EM i fodbold, skiftes fokus til de små franske bjergveje, hvor Tour de france’s store bedrifter og tragedier dagligt udspilles – etape for etape. Lad din virksomhed blive en del af denne historie. Hvis du for eksempel udbyder rejser til Frankrig, er dette et perfekt tidspunkt, til at være fuldt ud synlig på Google. Med Google Trends, kan vi ud over ’Frankrig’, også se en forøget interesse for ’cykler’. Det er langt fra en udtømmende liste, vi kommer med her. Som ved andre sportsbegivenheder, er der mange komplementære produkter, og ligefrem andre produkter såsom teaterbilletter, hvis popularitet normalvis stiger i denne periode.



OL i Beijing 8.-24. august 2008
Hav dit marketingbudget parat til, når startskuddet lyder til sommerens OL i Bejing. Med en selvsagt massiv medie-dækning, vil dette være et perfekt udgangspunkt for, eksempelvis markedsføring af rejser til Kina. Husk på, at det ikke kun er i Beijing at konkurrencerne afholdes, men blandt andet også i Hong Kong. Som grafen fra Google Trends viser, er der også en speciel stor dansk interesse, for sportsgrene såsom håndbold og badminton. Men sportsgrene såsom curling, blev også omgærdet af fornyet dansk entusiasme ved vinter-OL 2006. Websteder på Googles indholdsnetværk, som omhandler sport og nyheder, vil typisk også opleve en markant stigende traffik. Hvis din virksomhed gerne vil ind på det kinesiske marked, er Google AdWords også oplagt, til at bruge i denne lancering.


Hvordan kommer jeg i gang?
  • Tjek din virksomheds produkter og services i Google Trends. Husk dog på, at kun din egen kreativitet sætter grænserne!
  • Opret en AdWords kampagne målrettet mod sports- og nyhedswebsteder i det danske indholdsnetværk.
  • Opret en ny indholds- eller søgeordskampagne, med søgeord relateret til disse sportsbegivenheder.
  • Integrer din off-line marketing med Google AdWords. Hvis din virksomhed for eksempel har et ’OL-tilbud’, så husk at integrere dette i din Google AdWords-markedsføring.
Del dine tips
Har du forslag til, hvordan man som annoncør kan udnytte den opmærksomhed, arrangementer som disse samler? Så vil vi meget gerne høre din kommentar i diskussionsforummet for AdWords-annoncører.

Som vi tidligere har skrevet om, vil indlæsningstiden for dit websted snart blive indregnet i kvalitetsresultatet for dine søgeord. Det sker først om nogle uger, men fra i dag kan du se vurderingen af indlæsningstiden i din AdWords-konto. Begrebet 'indlæsningstid' dækker den tid der går, fra en besøgende klikker på din annonce, til vedkommende når en fuldt funktionel side. Din indlæsningstid er klassificeret relativt til gennemsnittet for din geografiske region.

Tjek dine søgeords score for indlæsningstid
Du kan finde vurderingen af din indlæsningstid på søgeordsanalysesiden.
  • 'Denne side indlæses langsomt' betyder, at dit kvalitetsresultat påvirkes negativt.
  • 'Der er ikke nogen problemer' betyder, at dit kvalitetsresultat ikke påvirkes.
  • 'Der er ikke nogen problemer' med kommentaren 'Indlæsningstid er hurtigere end gennemsnittet for din servers geografiske region' betyder, at dit kvalitetsresultat kan blive positivt påvirket.

Tips til optimering af din indlæsningstid
  • Benyt færre omdirigeringer.
  • Formindsk sidens størrelse.
  • Begræns din brug af interstitial-annoncer.
  • Kontakt din webmaster eller udbyder for at se, om der andre metoder til at forbedre dit websteds indlæsningstid.
Vi ved, at indlæsningstiden for en side har betydning for brugeroplevelsen. Har du tips eller spørgsmål til, hvordan man kan forbedre indlæsningstiden for sin side? Har du set ændringer i din bounce-rate eller besøgstid i forbindelse med hurtige eller langsomme websteder? Så vil vi meget gerne høre din kommentar i diskussionsforummet for AdWords-annoncører.

Du kan også finde mere information i vores FAQ om indlæsningstiden i hjælpecenteret.

Her på AdWords-holdet kan vi besvare mange spørgsmål vedrørende AdWords. Vi ved dog, at mange af jer sidder inde med spørgsmål, som bedst kan diskuteres med andre AdWords-annoncører. Vi ved også, at I samtidig har en mængde erfaringer med AdWords, som andre kan få nytte af.

Derfor er vi meget glade for at kunne præsentere det nye AdWords Forum - vores diskussionsgruppe for AdWords-annoncører. Dette forum er åbent 24 timer i døgnet, syv dage i ugen for alle AdWords-annoncører. Som tillæg til vores øvrige support, vores hjælpecenter og denne blog håber vi, at dette forum kan danne rammen om udveksling af den erfaring og behandling af de spørgsmål, som I sidder inde med - uanset om I er erfarne AdWords-brugere eller lige er startet med online markedsføring.

Har du lyst til at diskutere, hvad den bedste budstrategi er for din AdWords-kampagne, har du erfaringer med at benytte konverteringssporing eller mangler du hjælp til at tilføje flere annoncetekster til din kampagne? Så kig forbi forummet og stil dit spørgsmål eller del dine tips med andre AdWords-annoncører.

Hovedformålet med dette forum er, at AdWords-annoncører kan hjælpe hinanden, men Google-repræsentanten AdWordsPro vil også være tilstede og hjælpe med tip og afklarende informationer. AdWordsHelpOwner og AdWordsPro er de eneste officielle Google-repræsentanter i dette forum. Du kan altid kende dem på logoet ved siden af deres brugernavn.

Du kan kigge forbi gruppen på http://groups.google.dk/group/adwords-help-dk.


Hurtige tips:

Vi håber at se dig i forummet!


Som vi tidligere har gjort opmærksom på her på bloggen, har en række AdWords-annoncører på det seneste modtaget såkaldte 'phishing' eller 'spoof'-e-mails, som giver sig ud for at være afsendt fra Google AdWords. Disse er bare en lille del af de millioner af e-mails, som er blevet sendt til modtagere over hele verden med besked om at handle hurtigt for at afværge en eller anden form for forestående katastrofe. "Vores bank har skiftet sikkerhedssystem. Opdater dine kontoinformationer, hvis du vil være sikker på at kunne få adgang til din konto", "Dine oplysninger kunne ikke bekræftes, klik her for at opdatere din konto" eller lignende.
De fleste af de e-mails, som giver sig ud for at komme fra Google AdWords, er skrevet på engelsk. Hvis du normalt modtager meddelelser fra Google AdWords på dansk, er der altså grund til at være på vagt, hvis du modtager en mail på engelsk, som tilsyneladende kommer fra AdWords.

Hvis du klikker på et link i denne slags e-mail, bliver du typisk ført til et websted, som ligner en legitim side, du har besøgt før. Fordi siden er bekendt og derfor virker pålidelig, angiver mange besøgende deres brugernavn, adgangskode og andre personlige informationer på disse sider. Det der i virkeligheden er sket er, at en ukendt tredjepart har fået alle de informationer, som er nødvendige for at overtage en brugerkonto, stjæle penge eller gennemføre betalinger ved at give sig ud for at være brugeren. Sådan falder man for et phishing-angreb.

Princippet bag denne slags angreb er ret simpelt: En forbryder giver sig ud for at være en anden for på den måde frivilligt at få dig til at dele dine personlige oplysninger med dem. Det kan dreje sig om forfalskede e-mails fra banker, internetudbydere, online-butikker eller offentlige institutioner. Nogle af disse angreb er amatøragtige og forholdsvis nemme at gennemskue, mens andre er avancerede og gennemførte.

Heldigvis kan du forberede dig og mindske muligheden for at blive udsat for phishing-angreb:
  • Vær ekstra forsigtig med e-mails, som beder dig om personlige oplysninger
    Du skal altid være forsigtig med at svare på eller benytte links i e-mails, som beder dig om nogen form for personlige detaljer. De færreste virksomheder vil nogensinde bede om denne slags informationer via e-mail. Google vil aldrig bede dig om at sende denne slags informationer per e-mail.

  • Gå direkte til webstedet istedet for at klikke på link i mistænkelige e-mails
    Hvis du modtager en meddelelse, som beder om dine personlige oplysninger, og du mener meddelelsen er troværdig, skal du altid åbne et nyt browservindue og indtaste firmaets webadresse her. På denne måde er der langt mindre sandsynlighed for, at du bliver vildledt og ført til en phishing-side. Hvis det er nødvendigt at foretage sig noget, vil der også typisk være information om det på firmaets side. Hvis du er usikker på troværdigheden af en besked, du har modtaget, er det en god ide at spørge firmaet direkte. Du skal ikke svare på den meddelelse du har modtaget men gå til firmaets hjemmeside og finde en e-mailadresse, du kan kontakte dem på.

  • Tjek for tegn på uregelmæssigheder på sider, som beder om dine informationer
    Hvis et websted beder dig om personlige oplysninger, er det altid en god ide at være helt sikker på, at du reelt befinder dig på det pågældende firmas officielle hjemmeside. Tjek at webadressen passer med firmaets adresse. Phishing-sider benytter ofte adresser tæt på den originale men med enkelte stavefejl eller lignende, eks. minbankk.dk eller g00gle.dk. Sider, som håndterer vigtige informationer, såsom kreditkortnumre og lignende, benytter generelt sikre adresser. Disse kan genkendes ved, at de begynder med 'https:' i stedet for 'http:'. Ved sikre adresser kan du desuden se et sikkerhedsikon i form af en hængelås, enten i det nederste højre hjørne af din browser (Internet Explorer 6 og Firefox) eller til højre for selve adressefeltet (Internet Explorer 7). Disse er ikke sikre tegn på en sides troværdighed, men de giver en god indikation.

  • Vær på vagt overfor 'fantastiske tilbud' og 'fænomenale præmier'
    Når du møder noget på nettet, som virker for godt til at være sandt, så er det ofte netop tilfældet. Denne slags tilbud kan være et dække for et phishing-forsøg. Når du bliver bedt om personlige informationer i forbindelse med denne slags tilbud og forslag, så giv det en kritisk gennemgang for mistænkelige tegn.

  • Benyt en browser med et phishing-filter
    De nyeste udgaver af de fleste browsere (blandt andet Internet Explorer, Firefox og Opera) har indbyggede phishing-filtre, som kan hjælpe dig med at opdage eventuelle phishing-forsøg.
Dybest set handler det om at være på vagt, hver gang du bliver bedt om at udlevere nogen form for personlige informationer på internettet. Hvis vi alle tænker os om en ekstra gang i de tilfælde, kan vi sørge for, at phishere ikke får held af deres fiskeri - og dermed gøre det mere sikkert for alle at færdes online.

OPDATERING
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt en e-mail, du har modtaget, kommer fra Google AdWords, så kan du kigge forbi forummet for AdWords-annoncører. Her samler vi eksempler på e-mails, som giver sig ud for at komme fra Google AdWords.
Hvis du selv har eksempler på denne slags phishing-e-mails, vil vi opfordre dig til at tilføje teksten fra den mail, du har modtaget, i forummet. Dermed kan du hjælpe med at udbygge referencelisten.
  • Du kan finde diskussionen her, eller ved at vælge indlægget i gruppen 'Inside AdWords' fra forummets oversigt på http://groups.google.dk/group/adwords-help-dk
  • Hvis du ønsker at skrive et indlæg, kan du tilmelde dig gruppen ved at vælge 'Tilmeld dig denne gruppe' i højre side af skærmen og skrive dit indlæg ved at vælge 'Besvar' under et eksisterende indlæg
Har du andre spørgsmål, du ønsker at diskutere med Adwords-annoncører, kan du kigge i oversigten over forummet på http://groups.google.dk/group/adwords-help-dk. Vores Google-repræsentant, AdWordsPro, vil også være tilstede på forummet.