DK201600053U3 - Slibehoved til et slibearrangement - Google Patents

Abstract

Frembringelsen angår et slibehoved til et slibearrangement, hvor slibehovedet omfatter en slibetromle med en centerakse og kontakthjul ved begge ender af slibetromlen, hvor kontakthjulene har samme eller i det væsentlige samme centerakse som slibetromlen, og hvor slibehovedet omfatter et drejeligt ophæng, og hvor slibehovedet omfatter mindst en belastningsføler forbundet med mindst et kontakthjul. Frembringelsen angår også et slibearrangement og en anvendelse af et slibehoved. Formålet med frembringelsen er at sikre en lige stor kontakt på slibetromlen såvel som en lige stor kontakt over hele slibetromlens længde, og hvor frembringelsen kan anvendes på plane, konvekse og/eller konkave overflader.

Description

Slibehoved til et slibearrangement Frembringelsens omrade

Den foreliggende frembringelse angar et slibehoved til et slibearrangement, hvor slibehovedet omfatter en slibetromle med en centerakse, hvor slibetromlen er arrangeret roterbar om centeraksen. Frembringelsen angar ogsa et slibearrangement til overfladebehandling samt anvendelse af et slibehoved.

Baggrund for frembringelsen

Lcenge f0r udviklingen af den foreliggende frembringelse var det kendt at udf0re slibning med handholdte elvaerktpjer.

Imidlertid har handholdte elvaerktpjer mange uheldige og farlige pavirkninger pa operatprer, som f.eks. hvide fingre, statisk elektricitet, ensidigt gentaget arbejde og store maengder st0v. Udover det er operatprer n0dt til at arbejde pa forskellige platforme, stiger og lifte, som yderligere forvaerrer et usikkert arbejdsmiljp.

Fra EP 2590781 er det kendt at udfpre slibning ved hjaelp af et automatisk slibearrangement, omfattende en slibetromle monteret pa en robotarm, og hvor der anvendes styreorganer til f.eks. at placere tromlen pa den overflade, pa hvilken tromlen skal slibe, for at styre den kraft, med hvilken tromlen presses mod overfladen, og for at styre den hastighed, med hvilken tromlen bevaeges i forhold til overfladen.

En af ulempeme ved dette slibearrangement er, at kontakten mellem overfladen og tromlen ikke males ved begge ender af tromlen. Det er derfor usikkert, om kontakten mellem overfladen og tromlen faktisk er den samme over hele tromlens laengde.

En anden ulempe ved dette slibearrangement er manglen pa kontakthjul ved begge ender af tromlen for at styre slibetromlens indgreb med den overflade, der skal afslibes. Det er derfor usikkert i hvilket omfang overfladen far en ensartet eller jaevn behandling af slibetromlen under slibeprocessen, og usikkerheden bliver endda stprre, nar overflademe er krumme eller endda dobbeltkrumme, sasom f.eks. pa en vindturbines vinge.

Formal med frembringelsen

Frembringelsens formal er derfor at tilvejebringe et slibehoved til et slibearrangement af den type, som er naevnt i indledningen, og som sikrer lige stor kontakt mellem en slibetromle og den overflade, der skal slibes, over hele slibetro miens laengde.

Det er et yderligere formal med frembringelsen at tilvejebringe et slibehoved, som sikrer, at den roterende slibetromle er parallel med overfladen.

Det er et yderligere formal med frembringelsen at tilvejebringe et slibehoved, som sikrer en lige stor kontakt mellem overfladen og slibetromlen, lige gyldigt i hvilken vinkel slibehovedet er drejet eller justeret i forhold til sit fastgprelses-/ophaengningsarrangement, sa laenge slibetromlen er parallel med overfladen.

Det er ogsa et formal med frembringelsen at gpre det muligt at optimere afsugning i et afskaermningshus, som er arrangeret omkring mindst den roterende slibetromle af et slibehoved, sa afsugning af slibestpv optimeres og falsk luftindtag minimeres.

Det er et yderligere formal med frembringelsen at fokusere pa operatpremes helbred og sikkerhed.

Det er ogsa et formal med frembringelsen at muliggpre anvendelse af slibehovedet pa store overflader, hvad enten overflademe er plane, konvekse og/eller konkave, pa den made, som er kendt ved traditionelle vindturbinevinger med enkelt- eller dobbeltkrumme overflader.

Beskrivelse af frembringelsen

Ifplge et fprste aspekt for frembringelsen opnas ovenstaende formal med et slibehoved af den type, som er naevnt i indledningen, hvor slibehovedet omfatter en slibetromle med en centerakse, hvor slibetromlen er arrangeret roterbar om centeraksen, og hvor slibehovedet yderligere omfatter mindst et kontakthjul ved begge ender af slibetromlen, hvor kontakthjulene har samme eller i det vaesentlige samme centerakse som slibetromlen, og hvor slibehovedet omfatter et drejeligt ophaeng, og hvor slibehovedet omfatter mindst en belastningsfpler forbundet med det mindst ene kontakthjul.

Det g0r det muligt at tilvejebringe et slibehoved til et slibearrangement, som sikrer lige stor kontakt over hele slibetromlens laengde. Dette sikres, nar slibehovedet vender mod den overflade, der skal afslibes, og kontakthjulene begge har faet kontakt med overfladen. Nar begge kontakthjul er i anlaeg med overfladen, sa er slibehovedet i stand til at dreje/justeres pa grund af det drejelige ophaeng, som forbinder slibehovedet til en baerende konstmktion, som vil bliver forklaret naermere herunder. Centeraksen af slibehovedets slibetromle er derefter parallel med overfladen. I en foretrukken udfprelsesform er der en linie gennem slibetromlens centerakse, kontakthjulets centerakse og kontakten mellem slibehovedet og overfladen vinkelret pa overfladen.

Det g0r det yderligere muligt at anvende slibehovedet til slibning af store overflader, hvor overflademe er plane, konvekse eller konkave, pa den made, som er kendt ved traditionelle vindturbinevinger. Overfladen kan derfor vaere enten plan; konveks; konkav; plan og konveks; plan og konkav; plan, konveks og konkav; konveks og konkav; hvilket betyder at enhver mulig kombination af overfladeformer kan behandles med et slibehoved som naevnt herover. Det er imidlertid npdvendigt, at overfladen er mere eller mindre lineaer i retningen svarende til retningen af slibetromlens centerakse.

Slibetromlens laengde har en passende storrelse, som er valgt i henhold til formen af den overflade, som den skal anvendes pa, og den kunne for eksempel vaere mellem 500 og 1000 mm. Kortere og laengere laengde af tromlen er dog naturligvis mulig, hvis npdvendighed tilsiger det eller den pagaeldende overflades form g0r det npdvendigt eller muligt.

Slibetromlens diameter kan ogsa variere i afhaengighed af krumningen af den overflade, der skal slibes, men en typisk diameter kan vaere mellem 200 og 500 mm, men st0rre eller mindre diametre kan anvendes i henhold til saerlige behov.

Det mindst ene kontakthjul ved hver ende af slibetromlen har samme eller i det vaesentlige samme centerakse som slibetromlen. I en foretrukken udfprelsesform har hjulene derfor en storrelse med diameter taet pa slibetromlens diameter, men dog en stprrelse, der g0r det muligt at justere hjulets position. Ved at justere hjulpositionen kan hjulene bevaeges mod eller vaek fra overfladen, sadan at afstanden mellem slibetromlens yderperiferi og hjulenes yderperiferi bliver st0rre eller mindre. Afstanden mellem slibetromlens yderperiferi og hjulenes yderperiferi vaelges i henhold til slibeprocessen, f.eks. om det er en grov eller fin slibning.

Hvis slibetromlens diameter er 200 mm, kan diameteren f.eks. vaere 175 mm, og hvis slibetromlens diameter er 500 mm, kan diameteren f.eks. vaere 425 mm, men stprre eller mindre malforhold kan anvendes ved saerlige behov.

Med det drejelige ophaeng mellem slibehovedet og konstruktionen sikres en lige stor kontakt mellem overfladen og slibetromlen, ligegyldigt i hvilken vinkel slibehovedet er drejet i forhold til sit fastgprelsesarrangement, sa laenge slibetromlen er parallel med overfladen.

Det drejelige arrangement er i en udfprelsesform i stand til at dreje om mindst en akse. Fortrinsvis om en akse, som f.eks. placeret i et lodret plan er vinkelret pa slibetromlens centerakse, som sa er i et vandret plan, sa det derved gpres muligt at vende slibehovedet enten til hpjre eller til venstre.

Den forste akse kan i en anden udfprelsesform vaere i et plan, som ikke er vinkelret pa slibetromlens centerakse, sa laenge slibetromlen er sikret en samlet kontakt med overfladen. I en yderligere udforelsesform er drejearrangementet ogsa i stand til at dreje om en anden akse, som f.eks. placeret i et vandret plan er parallel med slibetromlens centerakse, som sa ogsa er placeret i et vandret plan, saledes at det er muligt at haeve eller saenke slibehovedet.

Slibehovedet er i en foretrukken udfprelsesform frit bevaegelig og styret i det vandrette plan og fortrinsvis gennem slibetromlens centerakse.

Der er et stort antal valgmuligheder for det drejelige arrangement og kontakthjulene, der skal forbindes med slibehovedet. En mulighed er et abent U-formet bpjleophaeng forbundet med slibetromlen, og hvor drejearrangementet og kontakthjulene ogsa kunne fastgores. En anden og foretrukken mulighed er anvendelse af et mere lukket afskaermningshus, som g0r det muligt at l0se problemer af sundheds- og sikkerhedsmaessig art for operat0reme. Et mere lukket afskaermningshus g0r det muligt at indeslutte slibestpvet inde i slibehovedet og via en senere naevnt og beskrevet stpvudsugning handtere stpvet pa en sikker made.

Slibehovedet kan arrangeres pa et stort antal mulige mader som en del af en baerende konstruktion, sasom et tam, en portal, en pallelaesser eller et transportarrangement. Hvad der imidlertid er vigtigst er slibehovedets fleksibilitet for at kunne behandle overfladen pa korrekt made og med den rette kontakt.

Slibetromler er velkendte og kan i en udfprelsesform omfatte et antal slibelameller/sandpapirstrimler med st0tteb0rster pa bagsiden af slibelamelleme, hvor st0tteb0rsterne i det vaesentlige har samme laengde som lamellerne/sandpapirstrimleme. Slibetromlens overflade er derfor ikke en fast og regelmaessig cylindrisk overflade, men kan omfatter et ret stort antal bprster og sandpapirstrimler, hvilket er en almindelig type slibehoved.

Belastningsfplere som naevnt herover kan vaere ordinaere elektriske belastningsfplere, men kan ogsa vaere andre typer fplere, som er i stand til at registrere en bestemt belastning eller tryk. Det vil f.eks. vaere muligt at anvende pneumatiske aktuatorer koblet til en trykfpler i et lukket kredslpb, hvor trykket opbygges efterhanden som aktuatoren tvinges mod en overflade. Nar et vist tryk males af trykfpleren, fremskaffes det korrekte tryk mellem slibehovedet og overfladen af den genstand, der skal slibes. Der kan ogsa anvendes en f0ler omfattende en mekanisk fjeder eller en hydraulisk aktuator. I en foretrukken udfprelsesform er belastningsfpleren en vejecelle, f.eks. strain gauge, pneumatisk eller piezoelektrisk vejecelle. I et andet aspekt angar frembringelsen ogsa et slibehoved til et slibearrangement, hvor mindst en belastningsfpler er forbundet med mindst et kontakthjul ved begge ender af slibetromlen.

Det g0r det muligt at male og sikre lige stor kontakt over hele slibetromlens laengde. Nar vaerdieme malt pa begge kontakthjul er lige store, sa er positionen og kontakten, dvs. anlaegstrykket, mellem hjulene korrekt, hvilket indirekte ogsa giver det korrekte indgreb af slibetromlen med den overflade, der skal slibes.

Det er en fordel, nar der arbejdes med overflader, der skifter mellem konkav, konveks og plan, og en kombination af fiere krumme overflader pa samme tid, og derfor ogsa dobbeltkrumme overflader.

Det er vigtigt, at kontakttrykket ikke er for hojt - det kan da forekomme at overfladen af emnet, der skal slibes, bliver beskadiget eller endda knust - og det er derfor meget vigtigt at male, regulerer og styre trykket. Derfor bruges trykket malt af belastningsfolerne til at styre, at trykket, der saettes pa slibehovedet f.eks. med en trykluftkontaktcylinder, er optimalt. Med “optimal” menes her det pnskede og npdvendige tryk. Trykket er proportionalt, sa et jaevnt kontakttryk opnas, hgegyldigt hvilken retning/vinkel slibehovedet har. I en foretrukken udfprelsesform kan belastningsfplerne placeres mellem hjulets ophaeng og afskaermningshuset. I en anden udforelsesform kan belastningsfolerne placeres mellem hjulets aksel og hjulophaenget.

Justering af kontakten tilfores fortrinsvis af en trykluftkontaktcylinder med f.eks. 30 kg. Andre valg af kontakt kan ogsa vaelges. Alternative udfprelsesformer kan vaere elektriske eller hydrauliske aktuatorer. I et tredje aspekt angar frembringelsen ogsa et slibehoved til et slibearrangement, hvor slibehovedet yderligere omfatter ophaeng for kontakthjulene, hvor ophaenget omfatter justeringsskruer eller lignende justeringsorganer.

Ved hjaelp af justeringsskruerne og det justerbare ophaeng er det muligt i en foretrukken udforelse at flytte kontakthjulene individuelt, eller i en anden udfprelse samtidigt, i forhold til slibehovedet og slibetromlen.

Det g0r det muligt at anvende samme par kontakthjul og justere afstanden mellem den ydre periferi af kontakthjulene og den ydre periferi af slibetromlen, hvor periferierne skal rpre ved overfladen.

Det justerbare ophaeng kan i en udf0relsesform vaere et forskydeligt organ, hvor en f0rste del er placeret ved enden af slibehovedet, og hvor en anden del kan justeres i det mindste langs den f0rste del i f.eks. et spor. I en foretrukken udfprelsesform kan forskellen mellem kontakthjulenes ydre periferi og slibetromlens ydre periferi vaere mellem 15 og 30 mm pa slibetromlens slibende side.

Altemativt er det ogsa muligt at aendre kontakthjulene til en anden diameter, sa der opnas samme resultat, nemlig at afstanden mellem slibetromlens yderperiferi og hjulenes yderperiferi bliver storre eller mindre. I et fjerde aspekt angar frembringelsen ogsa et slibehoved til et slibearrangement, hvor slibehovedet yderligere omfatter mindst en afstandsfoler ved enten den forste side eller den anden side af slibetromlen.

Med en f0rste side og en anden side menes her siderne i modsat retning fra slibetromlens centerakse, og hvor den forste side og en anden side er pa modsatte sider af kontaktomradet mellem slibetromlen og overfladen.

Det g0r det muligt at male afstanden til overfladen. Hvis et plan (hvori skaeringslinien mellem overfladen og slibetromlen og slibetromlens centerakse ligger) er vinkelret pa overfladen, sa vil den korrekte og optimale slibning finde sted. Kontakthjulenes centerakse kan fortrinsvis vaere indenfor det naevnte plan for at g0re styring og betjening af slibehovedet nemmere. I en anden udforelsesform har slibehovedet en afstandsfoler bade ved den forste side og den anden side af slibetromlen.

Med placeringen af fpleren eller fplerne og de fremskaffede malinger er det derfor muligt at kontrollere, om slibehovedet er vinkelret pa overfladen eller ej. Denne maling og kontrol kan udfpres uanset det drejelige ophaeng.

Med malingeme pa begge sider af slibetromlen er det derfor muligt at justere slibehovedet pa en made, hvor slibehovedet er vinkelret pa den behandlede overflade, og hvorved overfladen far den korrekte slibning.

Afstandsfpleren eller -fplerne kan f.eks. vaere infrarpde fplere eller ultrasoniske fplere - eller begge - anvendt pa fprste side og/eller anden side af slibetromlen for at male afstanden fra slibehovedet og dermed slibetromlen til overfladen. Malingeme giver input til et ikke yderligere beskrevet styresystem, som kan bestemme slibehovedets position og dermed styre operationen. Det g0r det muligt at anvende slibehovedet til et slibearrangement, hvor slibehovedet tilpasser sig overfladen uden programmering af slibearrangementet. I en udforelsesform kan Here afstandsfplere placeres ved den fprste side eller ved den anden side, eller ved bade fprste og anden side af slibetromlen. Dette kan f.eks. gpres for at sikre samme afstand til overfladen ved begge ender af slibetromlen. I et femte aspekt angar frembringelsen ogsa et slibehoved til et slibearrangement, hvor slibehovedet yderligere omfatter et afskaermningshus omfattende en forside, en bagside, en fprste side og en anden side, en fprste ende og en anden ende, en inderside, en yderside, og hvor forsiden har en abning til afskaermningshusets indre, hvor slibetromlen er placeret, og hvor slibetromlen har sin centerakse mellem den fprste ende og den anden ende af afskaermningshuset, hvor kontakthjulene er placeret ved den fprste ende og den anden ende pa ydersiden af afskaermningshuset, og hvor drejemekanismen er placeret ved bagsiden af afskaermningshuset, og hvor afskaermningshuset yderligere omfatter et stpvudsugningsudlpb.

Det g0r det muligt at aflejre slibest0vet inde i et hus, fjeme st0vet ved udsugning og sikre operat0rens sundhed og sikkerhed. Det g0r det ogsa muligt at forbinde f.eks. drejearrangementet, st0vudsugningen etc. direkte eller indirekte til afskaermningshuset.

St0vudsugningsafgangen g0r det muligt at fjeme slibest0vet fra afskaermningshuset, og i en foretrukken udf0relsesform at forbinde st0vudsugningsafgangen via flanger, slanger osv. til et luftudsugningssystem pa stedet eller til en ekstern filterenhed. Med den korrekte og foretrukne position af slibetromlen vinkelret pa overfladen, er mellemrummet eller sugeafstanden mellem afskaermningshuset og overfladen den samme pa begge sider af afskaermningshuset. Dette forstaerker den optimale slibestpvudsugning.

Som naevnt herover kan fiere afstandsfplere placeres ved den f0rste side eller ved den anden side, eller ved bade fprste og anden side af slibetromlen. Det kunne ogsa sikre, at abningen mellem afskaermningshuset og overfladen er som 0nsket pa begge sider af slibetromlen. Abningeme pa begge sider af tromlen behpver ikke npdvendigvis vaere af samme st0rrelse, da en mindre abning kan foretraekkes pa en side, f.eks. siden mod hvilken slibningen finder sted, og hvor stpvet fpres hen. I et sjette aspekt angar den foreliggende frembringelse ogsa et slibehoved til et slibearrangement, hvor slibehovedet yderligere omfatter en blaeser forbundet med stpvudsugningsafgangen.

Med en effektiv blaeser placeret direkte ved slibehovedet eller i umiddelbar forbindelse med slibehovedet er det saledes muligt at fa en hurtigere og mere effektiv sugefunktion lige ved slibehovedet og uden laengere slangeforbindelser. Fra blaeseren f0res slibestpvet til en mobil filterenhed eller en central udsugning. I et syvende aspekt angar frembringelsen ogsa et slibearrangement til overfladebehandling, hvor slibearrangementet mindst omfatter et slibehoved, hvor slibehovedet er forbundet med en konstruktion, der omfatter en vandret arm yderligere omfattende drivorganer, og hvor den vandrette arm er endda yderligere forbundet med en lodret arm med drivorganer.

Det g0r det muligt at anvende en standard handbetjent pallelaesserenhed med lodret arm og forbinde den lodrette arm med en vandret arm til en let betjenelig, halvautomatisk fleksibel enhed, der er let at betjene. Der er andre muligheder til radighed, f.eks. at lave et mere automatisk tarn- eller broinstallation fikseret til skinner eller fikseret til k0reveje. Nar en overflade skal behandles, kommer slibehovedet i kontakt med en overflade og udf0rer f.eks. en f0rste lodret bevaegelse af slibehovedet i forhold til overfladen. Nar den f0rste lodrette bevaegelse er faerdig, f0res slibehovedet sa til en ny position, f.eks. efter den tidligere, dvs. en afstand svarende til laengden af slibetromlen eller fortrinsvis lidt mindre, hvor slibehovedet kommer i kontakt med en overflade og udf0rer f.eks. en anden lodret bevaegelse af slibehovedet i forhold til overfladen. I en foretrukken udf0relsesform er drivorganeme til at drive den lodrette arm og den vandrette arm trykluftcylindre, med enkel t slag eller i form af en teleskopcylinder. Andre mi dier til at drive den lodrette arm og den vandrette arm kan ogsa vaere rename, spor eller ophaeng.

Med en kontakttrykluftcylinder er den fleksible bevaegelse vigtig, da den virker som en buffer ved bevaegelsen af slibehovedet fra en position, hvor anlaegstrykket er for lavt eller for h0jt, til en position, hvor anlaegstrykket er som pataenkt, og i reining mod eller vaek fra overfladen. Dette er npdvendigt for at undga, at anlaegstrykket stiger eller falder ukontrollabelt. I et ottende aspekt angar den foreliggende frembringelse et slibearrangement til overfladebehandling, hvor slibearrangementet yderligere omfatter mindst en af en belastningsfpler, en afstandsfpler.

Det g0r det muligt for slibearrangementet at udfpre en spgning efter over- eller underkanten af en overflade og derefter finde den rette position at pabegynde slibeproceduren i. Det kunne for eksempel vaere overflader som f.eks. pa en vindturbinevinge, hvor vingen er placeret med forkanten vendende nedad og bagkanten vendende opad. Nar bagkanten/overkanten eller forkanten/underkanten registreres, bliver den rette position fundet til at pabegynde slibeproceduren. I et niende aspekt angar den foreliggende frembringelse ogsa anvendelse af et slibehoved til slibende overfladebehandling af vindturbinevinger, og i et tiende aspekt angar den foreliggende frembringelse ogsa anvendelse af et slibehoved, hvor slibehovedet bevaeger sig fra en 0vre position naer toppen af vingemes bagkant til en nedre position naer bunden af forkanten, forudsat at vingen er placeret med forkanten vendende nedad og bagkanten vendende opad.

Det gpr det muligt at holde slibehovedet med en rotationsakse i det mindste i det vaesentlige parallel med vindturbinevingens laengdeakse og tillige med overfladen af en vindturbinevinge.

Under overfladebehandlingen bevaeges slibehovedet enten fra vingens bagkant i den 0vre position til forkanten naermest gulvet, eller fra forkanten naermest gulvet til vingens bagkant i den 0vre position. Med disse valgmuligheder bliver slibehovedet meget fleksibelt og effektivt.

Beskrivelse af tegningen

Frembringelsen vil i det folgende blive beskrevet naermere ved hjaelp af ikke-begraensende udf0relsesformer og med henvisning til de medf0lgende tegninger, hvor fig. 1 viser en perspektivafbildning af et slibearrangement, fig. 2 viser et forste sidebillede af slibearrangementet vist i fig. 1, fig. 3 viser et andet sidebillede af slibearrangementet vist i fig. 1, fig. 4 viser et tredje sidebillede af slibearrangementet vist i fig. 1, fig. 5 viser en perspektivafbildning af et slibehoved, fig. 6 viser en anden perspektivafbildning af et slibehoved, fig. 7 viser et slibehoved set fra den f0rste side, fig. 8 viser et sidebillede af et slibehoved, fig. 9 viser en endeafbildning af et slibehoved, fig. 10 viser en endeafbildning af et slibehoved uden kontakthjul, fig. 11 viser en tvaersnitsafbildning af et slibehoved. I tegningen er folgende henvisningstal anvendt som designeringer i beskrivelsens specielle del: 1 slibearrangement 2 lodret arm 3 drivorgan, lodret arm 4 vandret arm 5 drivorgan, vandret arm 6 slibehoved 7 overflade 8 0verste flade 9 nederste flade 10 slibetromle 11 centerakse, slibetromle 12 kontakthjul 13 centerakse, kontakthjul 14 afskaermningshus 15 forside, afskaermningshus 16 bagside, afskaermningshus 17 f0rste side, afskaermningshus 18 anden side, afskaermningshus 19 f0rste ende, afskaermningshus 20 anden ende, afskaermningshus 21 inderside, afskaermningshus 22 yderside, afskaermningshus 23 abning, afskaermningshus 24 afstandsf0ler 25 f0rste side, slibetromle 26 anden side, slibetromle 27 drejeligt ophaeng 28 st0vudsugningsafgang 29 belastningsf0ler 30 ophaeng, kontakthjul 31 stilleskrue, ophaeng 32 aktuator 33 vandret plan 34 vinkel 35 plan 36 slibestrimmel 37 justeringsglidef0ring 38 blaeser A afstand mellem afstandsf0ler 21 og overflade 7

Detailbeskrivelse af frembringelsen

Fig. 1 viser i perspektiv et slibearrangement 1, som i dette eksempel er en mobil enhed med en lodret arm 2 i form af et tam. Den lodrette arm 2 har drivorganer 3, f.eks. trykluftcylindre, og den lodrette arm 2 er forbundet med en vandret arm 4. Drivorganerne 3 g0r det muligt at drive den vandrette arm 4 i retning af og op og ned ad den lodrette arm 2.

Den vandrette arm 4 har ogsa drivorganer 5, f.eks. trykluftcylindre, og den vandrette arm 2 er forbundet med et slibehoved 6. Drivorganerne 5 g0r det muligt at drive slibehovedet 6 i retning af og mod og vaek fra ad den lodrette arm 2.

Nar det mobile slibearrangement 1 betjenes og placeres ved et emne, f.eks. en vinge til en vindturbine, er den lodrette arm 2 ved hjaelp af drivorganerne 3 i stand til at placere den vandrette arm 4 ved det rette niveau, som bestemmes af de hemnder naevnte afstandsfplere 24. Placeret i det korrekte niveau er den vandrette arm 4 ved hjaelp af drivorganerne 5 i stand til at placere slibehovedet 6 i den rette afstand til overfladen, som er bestemt af afstandsfolerne 24, og placeret mod en overflade 7 med det korrekte tryk, som er bestemt af de hemnder naevnte belastningsfplere 29.

Fig. 1 viser slibearrangementet 1 placeret ved overfladen 7, som arrangementet 1 behandler.

Fig. 2, 3 og 4 viser henholdsvis et fprste, andet og tredje sidebillede af slibearrangementet 1 vist i fig. 1, hvor slibehovedet 6 bevaeger sig langs overfladen 7 fra en 0vre position naer oversiden 8 til en lavere position naer ved bunden 9.

Fig. 5 viser i perspektiv et slibehoved 6, hvor slibehovedet 6 har en slibetromle 10 med en centerakse 11, et kontakthjul 12 ved begge ender af tromlen 10, hvor kontakthjulene 12 har samme centerakse 13 som slibetromlen 10.

Figuren viser ogsa, at slibehovedet 6 har et afskaermningshus 14 med en forside 15, en bagside 16, en f0rste side 17 og en anden side 18, en f0rste ende 19 og en anden ende 20, en inderside 21, en yderside 22, og hvor forsiden 15 har en abning 23 til afskaermningshusets 14 indre 21. Slibetromlen 10 er anbragt inde i afskaermningshuset 14 og har sin centerakse 11 mellem den f0rste ende 19 og den anden ende 20, hvor kontakthjulene 12 er placeret ved den f0rste ende 19 og den anden ende 20 pa ydersiden 22.

Endvidere har slibehovedet 6 en afstandsfoler 24 bade ved den fprste side 25 og den anden side 26 af afskaermningshuset 14.

Fig. 6 viser en anden perspektivafbildning af et slibehoved 6, hvor slibehovedet 6 yderligere har et drejeligt ophaeng 27, som er forbundet med en vandret arm 4. Det drejelige ophaeng 27 er placeret overfor slibehovedernes arbejdsomrade og i dette eksempel ved bagsiden 16 af afskaermningshuset 14. Som vist pa denne figur og de to fplgende figurer er det ved hjaelp af drejearrangementet 27 muligt at aendre og justere slibehovedets 6 retning i vandret og/eller lodret stilling. Det sikrer, at slibehovedet 6 og kontakthjulene 12 kan bringes i kontakt med overfladen 7.

Figuren viser ogsa, at afskaermningshuset 14 har en stovudsugningsafgang 28, hvor den slange, der anvendes til at f0re slibestovet vaek, imidlertid er udeladt fra denne figur. Endvidere har slibehovedet 6 en belastningsfoler 29, som er tilsluttet ophaenget 30 for hver af kontakthjulene 12. Ophaenget 30 har justeringsskruer 31 til at juster kontakthjulenes 12 centerakse 13 i forhold til den behandlede overflade 7.

Fig. 7 viser en afbildning af et slibehoved 6 set fra den forste side 25, hvor det kan ses, hvordan kontakthjulene 12 justeres i forhold til slibetromlen 10, og hvor meget af slibetromlen 10, som vil komme i kontakt med overfladen 7.

Fig. 8 viser et sidebillede af et slibehoved 6, hvor slibehovedet 6 er i en position svarende til positionen vist i fig. 3.

Som naevnt tidligere er det ogsa pa denne figur vist, hvordan det ved hjaelp af drejearrangementet 27 er muligt at aendre og justere slibehovedets 6 retning i vandret og/eller lodret stilling. Hvor den vandrette arm 4 er i stand til at aendre bevaegelsen i vandret retning, er den viste aktuator 32 parallel med og under den vandrette arm 4 i stand til at aendre vinklen 34 fra 0° i et vandret plan 33 til f.eks. 5-10° i det vandrette plan 33, som vist pa figuren. Aktuatoren 32 er f.eks. trykluftdrevet, og den sikrer, at kontakthjulene 12 er i anlaeg med overfladen 7.

Fig. 8 viser ogsa afstandsfpleren 24 pa den fprste side 25 og den anden side 26 af slibetromlen 10, hvor det er muligt at male afstanden A til overfladen 7. Hvis et plan 35 (hvori skaeringslinien mellem overfladen og slibetromlen 10 og slibetromlen s 10 centerakse er) er vinkelret pa overfladen 7, sa vil den korrekte slibning finde sted. Kontakthjulenes 12 centerakse 13 er indenfor det naevnte plan 35, hvilket da g0r styring og betjening af slibehovedet 6 nemmere. Det skal imidlertid forstas, at en lille afvigelse fra den ovennaevnte position kan forekomme under drift, men hensigten er at bevare planet 35 vinkelret pa overfladen 7, nar det er muligt.

Fig. 9 viser et slibehoved 6 set fra den fprste ende 19, hvor kontakthjulet 12 er placeret pa ydersiden 22 af afskaermningshuset 14, og hvor et an tal slibestrimler 36 fra slibetromlen 10 kan ses rage ud gennem abningen 23 i afskaermningshuset 14.

Hvad der ogsa kan ses af figuren er ophaenget 30 for kontakthjulene 12 i form af en justeringsglidefpring 37. Ved justering af kontakthjulenes 12 position indenfor denne justeringsglidefpring 37 justeres kontakthjulene 12 i forhold til slibetromlen 10 med dens slibestrimler 36 og dermed styres den slibende kontakt.

Fpleren 24 pa den fprste side 25 og den anden side 26 af slibetromlen 10 er ogsa vist, ved hjaelp af hvilken det er muligt at male afstanden til overfladen 7 som tidligere forklaret ved fig. 8.

Fig. 10 viser et endebillede af et tvaersnit af et slibehoved 6 uden kontakthjulet 12, og hvor slibetromlen 10 kan ses ved indersiden 21 af afskaermningshuset 14.

Fig. 11 viser et tvaersnit af et slibehoved 6, hvor tvaersnitsafbildningen er langs og gennem slibetromlens 10 centerakse 11 pa indersiden 21 af afskaermningshuset 14. Figuren viser endvidere en blaeser 38 forbundet med stovudsugningsudlobet 28.

Claims (10)

1. Slibehoved til et slibearrangement, hvor slibehovedet omfatter en slibetromle med en centerakse, hvor slibetromlen er arrangeret roterbar om centeraksen, som er ny ved at slibehovedet yderligere omfatter mindst et kontakthjul ved begge ender af slibetromlen, hvor kontakthjulene har samme eller i det vaesentlige samme centerakse som slibetromlen, og hvor slibehovedet omfatter et drejeligt ophaeng, og hvor slibehovedet omfatter mindst en belastningsfpler forbundet med det mindst ene kontakthjul.

2. Slibehoved til et slibearrangement ifplge krav 1, som er ny ved, at mindst en belastningsfpler er forbundet med mindst et kontakthjul ved begge ender af slibetromlen.

3. Slibehoved til et slibearrangement ifplge ethvert af krav 1 til 2, som er ny ved, at slibehovedet yderligere omfatter ophaeng for kontakthjulene, hvor ophaenget omfatter justeringsskruer eller lignende justeringsorganer.

4. Slibehoved til et slibearrangement ifplge ethvert af krav 1 til 3, som er ny ved, at slibehovedet yderligere omfatter mindst en afstandsfpler, enten ved den fprste side eller den anden side af slibetromlen.

5. Slibehoved til et slibearrangement ifplge ethvert af krav 1 til 4, som er ny ved, at slibehovedet yderligere omfatter et afskaermningshus omfattende en forside, en bagside, en fprste side og en anden side, en fprste ende og en anden ende, en inderside, en yderside, og hvor forsiden har en abning til afskaermningshusets indre, hvor slibetromlen er placeret, og hvor slibetromlen har sin centerakse mellem den fprste ende og den anden ende af afskaermningshuset, hvor kontakthjulene er placeret ved den fprste ende og den anden ende pa ydersiden af afskaermningshuset, og hvor drejemekanismen er placeret ved bagsiden af afskaermningshuset, og hvor afskaermningshuset yderligere omfatter et stpvudsugningsudlpb.

6. Slibehoved til et slibearrangement if0lge ethvert af krav 1 til 5, som er ny ved, at slibehovedet yderligere omfatter en blaeser forbundet med st0vudsugningsudl0bet.

7. Slibearrangement til overfladebehandling, hvor slibearrangementet omfatter mindst et slibehoved ifdlge ethvert af krav 1 til 6, som er ny ved at slibehovedet er forbundet med en baerende konstruktion, der omfatter en vandret arm yderligere omfattende drivorganer, og hvor den vandrette arm er endda yderligere forbundet med en lodret arm med drivorganer.

8. Slibearrangement til overfladebehandling ifdlge krav 7, som er ny ved, at slibearrangementet yderligere omfatter mindst en af: en belastningsfdler, en afstandsf0ler.

9. Anvendelse af et slibehoved ifdlge ethvert af krav 1 til 6 til slibende overfladebehandling af vindturbinevinger.

10. Anvendelse af et slibehoved ifdlge krav 9, til at slibe en vinge fra en 0vre position naer toppen af vingens bagkant til en nedre position naer bunden af vingens forkant.