DK161950B

DK161950B - Fremgangsmaade til fremstilling af fiberforstaerkede fladeformede elementer indeholdende et haerdnet bindemiddel

Info

Publication number: DK161950B
Application number: DK334882A
Authority: DK
Inventors: Guenter Horst Tesch
Original assignee: Tesch G H
Priority date: 1981-07-27
Filing date: 1982-07-27
Publication date: 1991-09-02
Also published as: KR840000373A; FI77815B; DD202515A5; DE3264769D1; EP0071209A3; NO157969C; US4495235A; IN157848B; NZ201074A; NO822071L; YU163082A; ES8305631A1; MA19912A1; BR8204339A; KR890000877B1; CA1204279A; YU45117B; DK334882A; FI822555A0; IL66104A0

Description

i

DK 161950 B

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til fremstilling af fiberforstærkede fladeformede elementer indeholdende et hærdnet bindemiddel som angivet i krav l's indledning.

I det tyske offentliggørelsesskrift nr. 3.019.917 beskrives 5 forskellige fremgangsmåder til fremstilling af fiberforstærkede gipsplader.

Under henvisning til GB-PS 772.581 beskrives en fremgangsmåde, ved hvilken der gennem en gipsslam føres et glasfibervæv, på hvilket der anbringes et lag af slam, og der på dette pålægges et 10 andet gennemvædet glasfibervæv, hvorefter det på denne måde dannede lagelement størkner. Ifølge en anden fremgangsmåde anvendes der med hinanden sammenflettede mineralske fibre i stedet for de hidtil anvendte papirlag.

Ved en tredie fremgangsmåde til fremstilling af gipsplader 15 anbringes gipsslam på en strimmel af anorganiske fibre på en transportør oven på denne strimmel anbringes en anden strimmel af samme art fibre, hvorefter dette system sammentrykkes mellem valser, for at slammet skal trænge ind i de på begge sider af slammassen anbragte fiberstrimler. Ifølge yderligere en deri beskrevet frem-20 gangsmåde fremstilles en fieri åget gipsplade ved, at en kerne af gips og forstærkningsfibre på den ene side beklædes med et glasfiberflor eller en strimmel af glasfibervæv eller karton, og på den anden side beklædes med vævede glasfibre eller en strimmel af glasfiberflor, karton, folie eller papir.

25 Ifølge det ovennævnte DE-OS 3.019.917 har alle disse frem gangsmåder den ulempe, at gipsslammet ikke trænger fuldstændigt ind i de to yderste lag eller ikke fuldstændigt gennemtrænger disse. I De-OS 3.019.917 foreslås derfor at anbringe gipsslammet på en gennemtrænge!ig bane, fortrinsvis en af glasfibre bestående bane, og 30 at anbringe en anden bane oven på gipsslammet og derefter at sætte dette trelagede element i vibration mellem to understøtningsflader, således at slammet trænger gennem banen, og der på ydersiden af banen dannes et tyndt gennemgående lag.

Fælles for disse kendte fremgangsmåder er, at det endnu ikke 35 størknede lagelement ikke besidder et indre sammenhold, således at lagene kan forskydes i forhold til hinanden. Det baneformede lagelement skal derfor understøttet på et understøtningselement bevæges og oplagres vandret, indtil gipsen er størknet. Et sådant endnu ikke størknet lagelement kan desuden ikke formes, idet det slamformede

2 DK 161950 B

kernelag da vil få en uensartet tykkelse.

De to yderst beliggende lags binding til kernelaget er selv i dettes størknede tilstand ikke særlig effektiv ved disse kendte lagelementer, således at det yderlag, der strækkes, når en sådan 5 plade bøjningsbelastes, løsner sig fra kernelaget og revner, hvorved fiberforstærkningen ødelægges, hvilket medfører brud på kernelaget.

Formålet med opfindelsen er at tilvejebringe en fremgangsmåde af den indledningsvis nævnte art, ved hvilken de tre lag allerede i ikke-hærdnet tilstand har et eget indre sammenhold, der i 10 elementets hærdnede tilstand medfører bedre mekaniske egenskaber af elementet.

Denne opgave løses ved hjælp af en fremgangsmåde som angivet i krav l's kendetegnende del. Til løsning af denne opgave udnyttes den fra tekstilteknikken kendte fremgangsmåde til nåling.

15 Ved den såkaldte nåling trækkes ved hjælp af nåle med modhager enkeltfibre eller fiberbundter fra et fiberholdigt lag, der er lagt oven på et andet lag, ind i dette andet lag og forbliver i dette efter nålenes tilbagetrækning og forbinder derved det fiberhol dige lag med det andet lag. Det er således en forudsætning for 20 anvendelsen af nålingsteknikken, at der haves et lag af "aktivt nålingsdygtigt materiale", d.v.s. et lag, der består af fiberformede dele eller lignende dele, der kan anvendes til gennemførelse af nålingsprocessen. Det andet lag, i hvilket de aktivt nåledygtige fibre indtrækkes, skal i det mindste kunne nåles passivt, d.v.s. at 25 det skal kunne fastholde de fibre, der er stukket eller trukket ind i dette lag.

Et sådant passivt nåledygtigt lag kan selv være aktivt nå-ledygtigt, men passivt nåledygtige lag kan som bekendt også bestå af formstoffol ier, papir eller lignende. Det har overraskende vist sig, 30 at også hærdbare, sejtflydende masser, såsom hærdnende cement-, beton-, gips- eller kalkmasser, hærdnende eller vulkaniserbare sejtflydende kautsjukmasser, hærdnende, sejtflydende bitumenmasser eller andre sejtflydende hærdnende kunstharpiksmasser eller lignende er passivt nåledygtige.

35 Man kan dog også som kernelag anvende en formstofmasse i tør pulverformet form, f.eks. en eller to komponenter af et tokomponentsystem, især et tokomponentbindemiddel, og enten tilsætte den anden komponent i flydende eller gasformig form efter nål ingen og/eller først efter nål ingen foretage hærdningen under varme

DK 161950 B

3 og/eller tryk.

Ved nål ingen af det af de enkelte lag bestående endnu ikke hærdnede lagelement kan der meget hurtigt indføres et stort antal holdefibre med forholdsvis stor tæthed i lagelementet, og ved hjælp 5 af vibrationerne ved nål ingen i nålingsmaskinen trænger dele af disse masser ud af kernelaget og ind i fiberlaget, uden at der hertil kræves særlige vibratorer. Eventuelle i kernelaget indeholdte fyldstoffer, såsom sand, små polystyronkugler, granuleret gummiaffald eller lignende, forhindres imidlertid i henholdsvis at trænge 10 ind i eller gennem yderlagene.

Det på denne måde måtteformede lagelement har et eget indre sammenhold og kan nu uden bære- og/eller understøtningsflade håndteres frit svævende. Et sådant fladeformet lagelement kan i dets endnu ikke hærdnede tilstand orienteres lodret og kan f.eks. vikles 15 rundt om i et bygværk allerede placerede stål- eller trædragere og eventuelt fastskrues eller fastsømmes på disse. Det er dog også muligt at hæfte et sådant måtteformet lagelement på en bar betonflade, hvorefter dette lagelement som en erstatning for en pudset flade hærdner klæbende til denne betonflade.

20 Det måtte egentlig forventes, at der på grund af nål ingen med holdefibre gennem kernelaget ville opstå svage steder i det hærdnede lagelement. Det har imidlertid overraskende vist sig, at et ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremstillet lagelement har mekaniske egenskaber, navnlig hvad angår slagstyrke, arbejdsop-25 tagel sesevne og også strækning, der er mindst lige så gode som og endda delvis overgår de ved de kendte fremgangsmåder fremstillede lagelementers egenskaber.

Det er ved undersøgelser konstateret, at yderlagene ved de kendte lagelementer ved bøjningsbelastning af lagelementet løsnes 30 fra kernelaget, og at elementet knækker i området, der udsættes for den største belastning. Ved lagelementer, der er fremstillede ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, optræder der derimod selv ved større udbøjning ikke en sådan løsnen af yderlagene fra kernelaget. Kernelaget i midten, der indeholder bindemidlet og eventuelt fyld-35 stofferne, gennemtrænges af holdefibre fra i det mindste ét af de to udvendige lag, der indeholder fibre og bindemiddel, og holdefibrene er, efter at bindemidlet er hærdnet, fast indlejrede i dette kernelag og i det andet lag. Ved hjælp af disse holdefibre opnås en indbyrdes sammenhæftning mellem de tre lag, der kun vanskeligt atter 4

DK 161950 B

kan ophæves, og ved hjælp af hvilken alle tre lags styrkeegenskaber udnyttes.

Skønt der her som aktivt nålingsdygtige fibre anvendes fibre i form af enkeltfibre, filamenter eller tråde, men også kan anvendes 5 løsere spunbonds, f.eks. sædvanlige syntetiske fibre af polyester, polyamid, polypropylen eller lignende eller naturlige fibre, såsom sisal, hør, bomuld eller lignende, har et hærdnet afbundet pladeformet element, der er fremstillet ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen lige så gode eller bedre mekaniske egenskaber end en ved de 10 sædvanlige fremgangsmåder fremstillet fiberforstærket plade.

Det andet yderlag, der i det mindste skal være passivt nålingsdygtigt, kan bestå af de samme fibre, men der kan også i stedet anvendes en vævet eller en strikket vare, spunbonds, folier af formstof eller papir eller lignende.

15 Medens man inden for glasfiberbeton- og fibercementud- vikl ingen styrer mod en stadig større tilnærmelse mellem fibrenes og betonblandingernes elasticitetsmoduler, er det konstateret, at en sådan tilnærmelse ikke er nødvendig, dersom der gås frem ifølge den foreliggende opfindelse, hvorhos der til forskel fra de kendte 20 fremgangsmåder anvendes fibre, der desuden er flere gange længere end de hidtil anvendte enkeltfibre.

Der kan opnås særligt gode styrkeegenskaber, dersom der ikke, som det for det meste er tilfældet inden for nålefil ttekstil -teknikken, nåles vinkelret' på elementets fladeplan, men derimod 25 skråt i forhold til dette. Fladeformede elementer indeholdende hydrauliske bindemidler har ved for store bøjningsbelastninger en tendens til at knække i planer, der er vinkelrette på elementets fladeplan. Dersom holdefibrene er orienterede vinkelret på elementets fladeplan, er der fare for, at sådanne brudplaner opstår langs 30 en række af holdefibre. Ved en skrå orientering af holdefibrene, og navnlig dersom disse indstødes fra to sider under dannelse af en vinkel på 45° med hinanden og således ligger vindskævt i forhold til hinanden, bidrager disse skrå holdefibre til at hæmme revnedannelsen, der går forud for et brud.

35 Nål i ngen af de tre lag medfører, at kernelagets endnu ikke hærdnede masse ikke blot fastholdes mellem de to yderlag, men også forhindres i at forskyde sig væsentligt i elementets plan. Derved er det muligt i det endnu ikke hærdnede element at anbringe åbninger, såsom udstansninger, slidser eller lignende på tværs af elementets

DK 161950 B

5 plan, uden at væsentlige mængder af kernelaget kan udtræde af elementet, idet denne masse tilbageholdes af holdefibrene.

Dersom elementet er forsynet med et stort antal af i parallelle rækker anbragte slidser, hvor slidserne i den ene række er 5 forskudt i forhold til slidserne i den anden række, kan det nålede element udvides på tværs af slidsernes eller de aflange åbningers længderetning. Et sådant element er i endnu ikke hærdnet tilstand meget fleksibelt, således at det særligt nemt kan tilpasses efter selv større ujævnheder på en anden genstand, på hvilken elementet 10 anbringes.

Denne "udvidelsesevne" kan dog også anvendes til under yderligere åbning af åbningerne henholdsvis slidserne at strække elementet i dettes endnu ikke hærdnede tilstand, hvorefter elementet hærdner i denne åbne tilstand. En sådan plade med brede åbninger, 15 der af udseende ligner det kendte strækmetal meget, kan anvendes til afdækning af ventilationsskakte eller lignende, som hegnselement, som afskærmning mod indsyn osv. Særligt velegnet er elementet som sne- eller sandfang, idet luft, der medbringer sand eller sne, ved gennemstrømning gennem dette gitterformede element, taber henholds-20 vis sandet eller sneen på grund af den pludselige ændring af strømningsforholdene.

Dersom det endnu ikke hærdnede lagelement har flere med hinanden forbundne åbninger eller slidser, der danner en vinkel med hinanden, kan de mellem åbningerne eller slidserne eller mellem 25 afsnit af disse beliggende laskeformede dele af lagelementet bøjes ud af lagelementets plan. Sådanne udbøjede lasker tjener efter elementets hærdning f.eks. som holdelasker, der som følge af materialets elasticitet også kan sømmes eller kan grave sig ned i en løs bund, dersom disse elementer som plader udlægges på sand eller 30 muldjord, hvorunder der udbøjede lasker forhindrer en forskydning af disse plader.

Denne udbøjning af lasker kan også ske samtidig med udstansningen af disse, således at anbringelsen af åbningerne og ud-bøjningen af laskerne gennemføres i samme arbejdsgang.

35 Som følge af det nålede, endnu ikke hærdnede lagelements indre sammenhold er det, navnlig dersom lagelementet er forsynet med åbninger eller slidser, muligt at dybtrække et sådant nålet, endnu ikke hærdnet lagelement.

Ifølge en foretrukken udførelsesform for opfindelsen 6

DK 161950 B

struktureres i det mindste én overflade af det endnu ikke hærdnede lagelement, og den strukturerede overflade er fortrinsvis den, der senere f.eks. efter monteringen af et sådant element i en bygning eller lignende vender udad og er synlig. En sådan strukturering kan 5 foretages ved en formkalandrering eller prægning, men på grund af det nålede lagelements indre sammenhold er det også muligt under hærdningsprocessen at oprue lagelementets overflade med en børste eller at trække enkelte fiberender ud af det lag, der indeholder fibrene. Struktureringen af overfladen kan dog også ske ved ændring 10 af konsistensen af kernelagets masse, idet der alt efter viskositeten af denne masse trænger mere eller mindre bindemiddel ind i og gennem det lag, der indeholder fibrene, hvilket vil sige, at der ved anvendelse af et kernelag med forholdsvis høj viskositet når mindre bindemiddel frem til yderfladerne af lagelementet, hvorved der kan 15 opnås en tekstillignende karakter af elementets yderside. Dersom de anvendte fibre desuden er farvede, er det ved et på denne måde udformet pladeformet element, der f.eks. anvendes som vægelement, ikke nødvendigt at foretage yderligere bearbejdning. Ved nedsættelse af viskositeten af kernelaget og ved kalandrering efter nålingen af 20 lagene trænger der dog så meget bindemiddel gennem de yderste lag, der indeholder fibrene, at disse er helt indesluttede i bindemidlet, f.eks. cement, gips, kalk, latex, kautsjuk, hotmelt, bitumen, kunstharpikser eller lignende, således at fibrene i det væsentlige ikke er synlige på overfladen af det størknede element. For så vidt 25 ligner f.eks. elementer, der indeholder størknet cement, kendte genstande af asbestfibercement. Som yderligere en struktureringsmulighed kan der på et nålet, endnu ikke hærdnet lagelement med ubrudt overflade anbringes et andet lagelement i mønsterform, f.eks. stribeformet, punktformet eller lignende, som ved nåling forbindes 30 med det førstnævnte lagelement. Derved er det muligt at udforme stærkt forhøjede strukturer.

To eller flere endnu ikke hærdnede lagelementer med ubrudt overflade kan også lægges oven på hinanden og sammennåles, hvorved der fås et med flere gange tykkelsen udformet lagelement, der 35 allerede inden afbindingen af bindemidlet har et eget indre sam menhold.

På lignende måde kan også glasuld- eller stenuldmåtter eller skumstofpi ader forbindes med endnu ikke hærdnede lagelementer med ubrudt flade, idet holdefibrene ved nåling trækkes fra 7 U/l \ 1 V I ✓ V, v' w lagelementerne ind i disse måtter eller plader. Dersom en sådan måtte eller plade ved begge sider dækkes med lagelementerne, kan det derved opnåede sandwichformede element f.eks. anvendes som ski 11e-væg. Da sådanne måtter eller plader, således som det fremgår af det 5 foranstående, er passivt nålingsdygtige, kan sådanne måtter også anvendes som passivt nålingsdygtigt bundlag ved fremstillingen af et lagelement.

Ifølge en særlig udførel sesform for opfindelsen formes det endnu ikke nålede og endnu ikke hærdnede lagelement til f.eks. ren-10 deform og nåles først i denne form.

I det følgende forklares udførelsesformer for opfindelsen nærmere under henvisning til tegningen og ved hjælp af eksempler. På tegningen viser: fig. 1 et skematisk billede af et anlæg til gennemførelse 15 af fremgangsmåden ifølge opfindelsen, fig. 2 et skematisk billede af et snit gennem et nålet, endnu ikke hærdnet lagelement, fig. 3 et skematisk billede af et snit gennem et nålet og kalandreret lagelement, 20 fig. 4 i skematisk form et udsnit i plantegning af et med åbne slidser forsynet lagelement, fig. 5 og 6 mulige udformninger af med hinanden forbundne åbninger, hvor der mellem åbningerne eller afsnit af disse er dannet lasker, 25 fig. 7 et snit gennem et lagelement, som vist i fig. 5 og 6, hvor laskerne er bøjet ud af lagelementets plan, fig. 8 et fladeformet lagelement med pånålede strimmel -formede lagelementer, og fig. 9 en isoleringsplade, på hvis to sider der er pånå-30 let lagelementer ifølge opfindelsen.

Ifølge fig. 1 udlægges på en transportør i det foreliggende tilfældet et transportbånd 1 et båndlag 2, på hvilket der i doseret mængde påføres et kernelag 4 ved hjælp af et påføringsapparat 3. På dette kernelag 4 udlægges aktivt nåledygtige fibre i dette tilfælde 35 i form af et fibervæv 5, hvorefter dette trelagssystem føres gennem en nålingsmaskine 6.

Sådanne nålingsmaskiner 6 kendes fra nålefil ttekstil teknikken (jvf. f.eks. Krema, Textilverbundstoffe, side 139-141). Ved en sådan nålemaskine 6 føres det system, der skal nåles, i det 8

DK 161950 B

foreliggende tilfælde trelag s sy s teinet, hen over en med boringer forsynet grundplade 7. Oven over den genstand, der skal nåles, er anbragt et med nålingsnålene forsynet nålebræt 9, der kontinuerligt bevæger sig så langt opad og nedad (dobbeltpilen 10), at nålespid-5 serne 11 i deres nederste stilling sædvanligvis er trængt helt gennem den genstand, der skal nåles, medens de i deres øverste stilling ikke er i berøring med genstanden, der skal nåles. I denne øverste stilling kan genstanden, der skal nåles, i det foreliggende tilfælde trelagssystemet, taktvis fremskydes i fremskydningsretnin-10 gen (pilen 12), medens det skal ligge stille under selve nål i ngen. Nålingsnålene 8 har på deres skaft mindst én og i det foreliggende tilfælde to modhager 13, hvormed de griber enkelte fibre eller fiberbundter og trækker dem ind i genstanden, der skal nåles, eller gennem denne. Når nålene 8 trækkes tilbage, løsnes de medtagne fibre 15 eller fiberbundter fra modhagerne 13 og forbliver i det passivt nålede lag, d.v.s. i bundlaget 2 og kernelaget 4.

Ved nåling i tekstilindustrien ved fremstilling af nåle-filttæpper, der har en endelig tykkelse på f.eks. 4-6 mm, har nålebrætterne 9 et stort antal tæt ved hinanden anbragte nåle, og nå- 20 lebrættet kan bevæges med en hastighed på 700 nålingsslag pr. minut, men ved nåling af lag, der indeholder endnu ikke afbundne bindemidler, og i hvilke der også er indlejret fyldstofpartikler, såsom sandpartikler eller granuleret genbrugsgummi eller lignende, skal nålene 8's tæthed på nålebrættet 9 forøges, og antallet af 25 nålingsslag reduceres stærkt.

Dersom disse kriterier er opfyldt, og er det endnu friske kernelag, for hvilket der seneres angives eksempler, har den rigtige konsistens, kan også et lag, der indeholder fyldstofpartikler, nåles passivt. Det endnu ikke hærdnede bindemiddel virker herunder på 30 fyldstofparti kl ernes overflade som et smøre- og gi idemiddel, således at nålespidserne kan glide langs kornfladerne, og partiklerne desuden kan undvige noget mod siden i laget.

Som det ses i fig. 1, reduceres tykkelsen af trelagssystemet ved nål ingen, idet det lag 5, der indeholder fibrene, komprimeres 35 ved nål i ngen, og dette fiberlag 5, samt alt efter udformningen også bundlaget 2, trækkes eller trykkes ind i kantområderne af kernelaget.

Ifølge den i fig. 1 viste udførelsesform for anlægget til gennemførelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen føres det nålede

DK 161950 B

9 lagelement gennem to kalanderval ser 14 og 15, der bevirker en yderligere komprimering af lagelementet, hvorved luft og overskydende vand eller opløsningsmiddel, der indeholdes i kernelaget, presses ud· Til opsamling af det overskydende vand eller opløsningsmiddel 5 findes her et opsamlingskar 16, og et sådant opsamlingskar kan også være anbragt neden under nålingsmaskinen 6's grundplade 7. De to kalanderval ser 14 og 15 trykkes i retningen mod hinanden på en sådan måde, at de medbringer lagelementet mellem sig og udøver et tryk på 2 2-5 bar/cm på dette.

10 Fig. 2 og 3 viser i forstørret målestok og skematisk form et snit gennem et nålet lagelement, idet fig. 2 viser lagelementets tilstand efter nål ingen men før kalandreringen, og fig. 3 viser tilstanden efter den påfølgende kalandrering. Som bundlag 2 anvendes i fig. 2 og 3 et aktivt nåledygtigt fibervæv svarende til dæklagets 15 fibervæv 5. Kernelaget består her af fyldstofpartikler 17, der er indhyllede i bindemidlet. Endvidere ses i fig. 2, at kernelaget stadig indeholder enkelte luftblærer 18, der navnlig befinder sig i området ved nålingsnålene 8's indstikssteder. Ved disse indstiks-steder er der desuden dannet "fibertragte" 19. Også fiberender eller 20 fiberdele af fibre, der ikke gribes af modhagerne 13, trækkes delvis ned i disse fibertragte 19. Det i kernelaget 4 indeholdte bindemiddel, som i fig. 2 og 3 er antydet ved en skravering, omgiver både de enkelte partikler 17 og holdefibrene 20, således at der i praksis, dersom man gennemskærer et hærdnet lagelement, kun kan ses langt 25 færre partikler 17 og holdefibre 20 end vist i tegningen. Dette gælder navnlig for holdefibrene 20, der for at vanskeliggøre brud på et hærdnet lagelement er fordelt uregelmæssigt over dettes flade, således at der ved gennemskæring af lagelementet kun vil kunne ses meget få fibre.

30 Som allerede beskrevet er tykkelsen D' efter kalandreringen af lagelementet (fig. 3) mindre end tykkelsen D før kalandreri ngen af lagelementet (fig. 2). Yderligere ændringer af lagelementet som følge af kalandreri ngen ses tydeligt ved en sammenligning mellem fig. 2 og 3. Således er luftblærerne 18 fjernede ved kalandreringen, 35 bindemidlet er trængt gennem de to yderste fiberlag 2 og 5 og er også trængt ind i fibertragtene 19. De holdefibre 20, der forbinder de to yderste lag 2 og 5, foreligger her i kruset form, i hvilken de også bindes ved bindemidlets hærdning. Om holdefibrene 20 foreligger i kruset form, afhænger dels af den valgte fiberart og dels af den

DK 161950 B

ίο ved kalandreri ngen forårsagede blivende ændring af lagelementet.

Fig. 1-3 viser et kernelag, der foruden det tilsatte ikke hærdnede og således endnu flydende bindemiddel, såsom cement, gips, kalk, latex, kautsjuk, hotmelt, bitumen eller kunstharpiks, også 5 indeholder fyldelementer 17, såsom sandskorn, små skumstofkugi er, granuleret gummi, f.eks. af affaldsgummi eller lignende.

Ved andre udførelsesformer udelades disse fyldelementer, d.v.s. at også kernelaget 4 kun består af bindemidlet, der i form af en bindemiddel vælling påføres på bundlaget 2 og derefter afbinder 10 med bundlaget 2 dækTaget 5 og holdefibrene 20.

Fig. 4 viser en plantegning af et lagelement, der er udformet på samme måde som kendt såkaldt strækmetal. Hertil forsynes det nålede endnu ikke afbundne lagelement med slidser 22 i parallelle rækker, hvor slidserne i de ved siden af hinanden anbragte rækker er 15 forskudt i forhold til hinanden. Den indbyrdes afstand mellem de ved siden af hinanden beliggende rækker af slidser 22 svarer her til nærmelsesvis til tykkelsen af lagelementet, medens afstanden mellem to i en række liggende slidser 22 her tilnærmelsesvis svarer til den dobbelte tykkelse af elementet, og længden af slidserne tilnærme!- 20 sesvis svarer til den tredobbelte tykkelse af elementet. Inden det slidsede lagelement hærdner, strækkes dette på tværs af slidsernes længderetning, således at slidserne 22 som vist på tegningen formes til linseformede åbninger og efter lagelementets hærdning bibeholder denne form. De mellem åbningerne beliggende områder 23 hæves herun-25 der noget, således at tværsnittet af slidserne- parallelt med elementets udstrækningsplan er forskelligt i forskellige højder. Derved danner disse åbninger 22 i lagelementet dyser, der henholdsvis indsnævres eller udvides, således at strømningsbetingelserne for gennemstrømmende luft ændres ved gennemstrømning af et sådant 30 lagelement.

Et på denne måde udformet lagelement er således særligt velegnet som sand- eller snefang.

Ifølge en anden ikke vist udførelsesform svarer afstanden mellem to rækker parallelle slidser og afstanden mellem hver to 35 slidser i hver række tilnærmelsesvis til 3-5 gange tykkelsen af lagelementet, medens længden af de enkelte slidser 22 tilnærmelsesvis svarer til 2-3 gange de nævnte afstande. Et på denne måde udformet lagelement blev under åbning af slidserne 22 udvidet på tværs af slidsernes længderetning og derefter kalandreret. Der

DK 161950 B

11 opnåedes derved linseformede åbninger 22, hvis tværsnit var ens over hele lagelementets tykkelse, og samtidig opnåedes åbningskanter, der var så glatte, som om åbningerne var udstansede i det komprimerede element.

5 Medens der ved udformningen af slidser med påfølgende strækning af lagelementet ikke optræder materialetab, bliver åbningerne 22 ifølge en anden udførelsesform for opfindelsen udstanset i den ønskede form, hvad enten denne, som i fig. 4, er linseformet eller cirkulær (ikke vist). I dette tilfælde er den udstansede 10 åbnings tværsnit konstant over tykkelsen af materialet.

Ved den i fig. 5 viste udførelsesform for lagelementet er der udformet U-formede slidser i lagelementet. Den i fig. 6 viste udførelsesform har to slidser 25, der krydser hinanden og danner et "X". Mellem slidserne 24 henholdsvis afsnittene af slidserne 25 15 dannes henholdsvis en laske 26 eller fire lasker 27, der i yderligere et fremgangsmådetrin bøjes ud af elementets fladeplan, således som det er vist i fig. 7 ved et tværsnit gennem elementet.

I stedet for slidsen og den påfølgende udbøjning af laskerne 26 og 27 kan laskerne ifølge en anden udførelsesform for fremgangs-20 måden i samme arbejdsgang udstanses og ombøjes.

Fig. 8 viser et første fladeformet lagelement 28, på hvilket der i dets endnu ikke komprimerede tilstand er pånålet andre, i det foreliggende tilfælde strimmel formede nålede, og endnu ikke komprimerede lagelementer 29. Det fladeformede lagelement 28 er nålet fra 25 begge sider, hvilket er vist ved hjælp af de antydede fibertragte 19 og holdefibrene 20. Af hensyn til overskueligheden er det mellem bundlaget 2 og dæklaget 5 anbragte kernelag, der svarer til kernelaget i fig. 2, ikke vist.

De andre strimmel formede lagelementer 29 svarer i deres 30 opbygning til det fladeformede lagelement 28 men har dog kun en tykkelse, der tilnærmelsesvis svarer til den halve tykkelse af lagelementet 28. Disse strimmel formede lagelementer 29 lægges i afstand fra hinanden på det fladeformede lagelement 28 og sammennåles med dette ved, at nålingsnålene trænger ned i de strimmel formede 35 lagelementer 29's dæklag 5' og medbringer holdefibre 30 fra dette dæklag 5' og støder disse både gennem de strimmel formede lagelementer 29's bundlag og det fladeformede lagelement 28's dæklag 5 og ned i det sidstnævntes kernelag.

Ifølge en ikke vist udførelsesform kan der ved den i fig. 8

DK 161950 B

12 beskrevne fremgangsmåde også lægges to eller flere ens fladeformede lagelementer 28 oven på hinanden og sammennåles med hinanden. Ved pålægning flere gange af lagelementer 28 oven på hinanden og ved nåling gennem flere end to lagelementer 28 kan der fremstilles lag-5 elementer med ønsket tykkelse.

I stedet for strimmel formede lagelementer 29, der pånåles på det fladeformede lagelement 28, kan der også pånåles mønsterdannende lagelementer 29 med andre flader, f.eks. cirkulære eller kvadratiske, alt efter hvilken struktur det færdige produkt skal have.

10 Fig. 9 viser et tværsnit gennem en sandwichartet opbygget plade, hvis kerne består af en skumstofplade 31, på hvis to sider, der ved hjælp af holdefibre 30 er pånålet fladeformede lagelementer 28 svarende til de i fig. 8 viste. Dersom bundlaget 2 af det ikke i forvejen kalandrerede lagelement 28 lægges på skumstofpladen 31, kan 15 det færdige produkt uden yderligere behandling anvendes i bygninger som en skillevæg eller lignende, hvis overflade har udseende som et nålefil ttæppe. Dette synsindtryk forstærkes yderligere, dersom der til fremstilling af lagelementet 28 anvendes farvede fibre i dæklaget 5. Ved indføringen af holdefibrene 30 fra lagelementet 28 i 20 skumstofpladen 31 fås yderligere en strukturering, dersom de derved dannede fibertragte ikke fyldes med bindemiddel.

Sammensætningen og opbygningen af nogle ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremstillede lagelementer fremgår af følgende eksempler: 25

Eksempel 1

Til fremstilling af dæklaget og et dermed identisk bundlag blev et væv af polyesterfibre med en fladevægt på 200 g/m og en titer på 17 dtex udlagt på en bafatexbærer med en fladevægt på 25 30 g/m og sammen med denne fornål et med en stingtæthed på 48 sting/ _m2 cm .

Til kernelaget blev fremstillet en blanding indeholdende 10 vægtdele portlandcement, 10 vægtdele byggesand med en kornstørrelse på 0,1-1 mm, 5 vægtdele vand og 1 vægtdel vinnapas RE 926 Z.

2 35 Denne blanding blev med en fladevægt på ca. 9,3 kg/m ensartet fordelt på bundlaget og derpå dækket med dæklaget.

Dette trelagssystem blev nålet fra begge sider i en nå-lingsmaskine med en stingtæthed fra hver side på 24 sting/cm . Det nålede lagelement blev presset i en presse med et tryk på 40 N/cm i t

13 DK 161950 B

48 timer og hærdnede derefter i løbet af 20 dage ved rumtemperatur.

Herved opnåedes en 4 mm tyk plade med et ydre udseende som et homogent fiberbetonelement, hvis indvendige opbygning var trelaget, nemlig to udvendige fiberbetonlag og et mellemliggende 5 sandbetonlag med holdefibrene.

Eksempel 2

Til fremstilling af dæklaget og bundlaget udlagdes her et 2 væv af polypropylen med en fladevægt på 80 g/m , en titer på 17 dtex 10 og en stapellængde på 90 mm på en bafatexbærer med en fladevægt på 25 g/m og ligeledes her fornålet med en stingtæthed på 48 2 sting/cm . Kernelaget var af samme sammensætning som det første prøveeksemplars kernelag, og nål ingen, presningen og tørringen skete på nøjagtig samme måde som i eksempel 1.

15 Der opnåedes igen et trelaget element, hvis opbygning og udseende svarede til det første prøveeksemplars. Dette andet prøveeksemplars bøjningsstyrke var dog kun ca. 3/4 af det første prøveeksemplars bøjningsstyrke.

20 Eksempel 3.

Til fremstilling af dæk- og bundlaget blev et væv af poly- 2 esterfibre med en fladevægt på 80 g/m udlagt på en bafatexbærer med 2 en fladevægt på 25 g/m . Der anvendtes her forskellige polyesterfibre i følgende blanding: 30 g med en titer på 4,4 dtex og en 25 stapel længde på 100 mm, 30 g med en titer på 6 dtex og en stapel-længde på 60 mm og 20 g med en titer på 15 dtex og en stapellængde på 76 mm. Også her blev der foretaget en fornål ing med en stingtæt- 2 hed på 48 sting/cm .

Til kernelaget anvendtes en blanding af 2 vægtdele port- 30 landcement, 3 vægtdele papirstumper (avispapir) og 7 vægtdele vand.

2

Denne blanding udlagdes med en fladevægt på ca. 5,7 kg/m mellem de to yderlag, hvorefter trelagssystemet som foran beskrevet nåledes fra to sider. Det nålede lagelement blev presset med et tryk på 40 2 N/cm i 48 timer, hvorunder pressen under de to første timer af 35 presningen blev opvarmet til 100°C, og derefter tørrede lagelementet i 6 dage.

Der opnåedes en plade, der var hård, når man bankede på den, og hvis to overflader bestod af fibre.

DK 161950 B

14

Eksempel 4:

Til fremstilling af dæk- og bundlaget blev en blanding af polyamidfibre med en stapellængde på 80 mm, deraf 60 g med en titer på 6,7 dtex og 20 g med en titer på 17 dtex, udlagt på en Λ 5 bafatexbærer med en fladevægt på 25 g/m og ligeledes her fornål et 2 med en stingtæthed på 48 sting/cm . Til kernelaget blev 10 vægtdele latex, 10 vægtdele affaldsgummigranulat med en kornstørrelse på 1-4 mm, 10 vægtdele portlandcement og 8 vægtdele vand blandet. Denne 2 blanding udlagdes med en fladevægt på 8 kg/m mellem de to fiberlag 10 og derefter som foran beskrevet nålet fra begge sider. Det nålede lagelement tørredes i 18 timer ved 130°C, og der opnåedes en 8 mm tyk elastisk plade med en fiberoverflade.

Eksempel 5: 15 Til et kernelag blev 17 vægtdele bitumen, 3 vægtdele latex og 12 vægtdele gummimel med en kornstørrelse på 0,2-0,8 mm blandet ved en temperatur på over 200°, derefter udlagt mellem et bund-og et dæklag ifølge eksempel 4, og som foran beskrevet nålet i en forvarmet nålingsmaskine ved en temperatur på over 200°.

20 Af de foran beskrevne fem eksempler ses, at der, alt efter hvordan de enkelte lag er sammensat, kan opnås forskelligt udformede plader ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen.

Ved anvendelse af gummi er forskellige måder til udformning af kernelaget mulige. Således kan granuleret affaldsgummi af latex 25 afbindes koldt, gummi korn eller gummimel kan blandes med bitumen eller hotmelt, eller der kan som kernelag anvendes en mastificeret gummimasse, der vulkaniseres efter nålingen. Endvidere kan også varme termoplasti ske kautsjukmasser nåles, der efter nål ingen afkøles og binder fibrene. Som kernelag kan der også anvendes 30 kunstharpikser, såsom akryl ater, der er blandet med sand og katalysatorer og først kort før udlægningen blandes med hinanden og polymeri serer efter nål ingen.

35

Claims

1. Fremgangsmåde til fremstilling af fiberforstærkede fladeformede elementer indeholdende et hærdnet bindemiddel, ved 5 hvilken et kernelag, der indeholder det endnu ikke hærdnede bindemiddel, anbringes mellem et bundlag og et dæklag, hvorefter bindemidlet hærdner, kendetegnet ved, at de tre lag, af hvilke i det mindste ét af de ydre lag består af aktivt nåledygtige fibre, medens bindemidlet endnu ikke er hærdnet, forbindes med hinanden ved 10 nåling på en sådan måde, at lagene holdes sammen i deformerbar tilstand, hvorefter bindemidlet hærdes eller tillades at hærdne.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at lagene nåles ved hjælp af holdefibre, der trækkes ud fra dæklaget og bundlaget.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendeteg net ved, at holdefibrene indstødes i en vinkel, der er mindre end 90° i forhold til elementets fladeplan.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 3, kendetegnet ved, at holdefibrene både indstødes fra dæklaget og fra bundlaget og er 20 orienterede skråt i forhold til hinanden.

5. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at det nålede endnu ikke hærdnede lagelement forsynes med åbninger, fortrinsvis slidser.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 5, kendetegnet ved, 25 at lagelementet forsynes med et antal af i parallelle rækker anbragte slidser, hvor slidserne ved de ved siden af hinanden anbragte rækker er forskudt i forhold til hinanden.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 5 eller 6, kendetegnet ved, at det nålede og med aflange åbninger eller slidser for- 30 synede lagelement strækkes på tværs af åbningernes eller slidsernes længderetning.

8. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at det i og for sig plane, endnu ikke hærdnede lagelement deformeres ud af dette plan.

9. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de fore gående krav, kendetegnet ved, at det endnu ikke størknede lagelement forsynes med flere med hinanden forbundne åbninger eller slidser, der danner en vinkel med hinanden.

10. Fremgangsmåde ifølge krav 9, kendetegnet ved,

16 DK 161950 B at de mellem de enkelte åbninger eller slidser henholdsvis afsnit af disse dannede lasker bøjes ud af lagelementets plan.

11. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at enkelte fladeområder af 5 det endnu ikke hærdnede lagelement ved udstansning bøjes ud af lagelementets plan.

12. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, k e n d e t e g n e t ved, at det endnu ikke hærdnede nålede lagelement dybtrækkes i en form. 13. fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de fore gående krav, kendetegnet ved, at i det mindste én overflade af det endnu ikke hærdnede lagelement struktureres.

14. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, især krav 13, kendetegnet ved, at det endnu 15 ikke hærdnede lagelement kalandreres, navnlig forkalandreres.

15. Fremgangsmåde ifølge krav 13, kendetegnet ved, at overfladen af lagelementet oprues fortrinsvis ved hjælp af en børste under hærdningsprocessen.

16. Fremgangsmåde ifølge krav 13, kendetegnet ved, 20 at enkelte fiberender under lagelementets hærdningsproces udtrækkes fra det eller de lag, der indeholder fibrene.

17. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at to endnu ikke hærdnede lagelementer forbindes med hinanden ved nåling.

18. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 1-16, kendetegnet ved, at i det mindste ét lagelement med dets flade forbindes med et andet fortrinsvis fladeformet element ved nåling.

19. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 30 1-4, kendetegnet ved, at det endnu ikke nålede lagelement formes til en form, og at lagene i denne form forbindes med hinanden ved nåling.

20. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at kernelaget indeholder et 35 hydraulisk bindemiddel.

21. Fremgangsmåde ifølge krav 20, kendetegnet ved, at der som kernelag anvendes en bindemiddel-vandbiånding, fortrinsvis en bindemiddel-fyldstof-vandblanding.

22. Fremgangsmåde ifølge krav 21, kendetegnet ved, i DK 161950 B at der som bindemiddel anvendes cement og som fyldstof sand.

23. Fremgangsmåde ifølge krav 21, kendetegnet ved, at der som bindemiddel anvendes gips eller kalk.

24. Fremgangsmåde ifølge krav 20, kendetegnet ved, 5 at det nålede lagelement fugtes med vand.

25. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 1-19, kendetegnet ved, at kernelaget indeholder sejtflydende kautsjukmasser.

25. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 10 1-19, kendetegnet ved, at kernelaget indeholder sejtflydende bitumenmasser.

27. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at kernelaget indeholder sejtflydende kunstharpiksmasser.

28. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 1-19, kendetegnet ved, at kernelaget indeholder en form-stofmasse i tør pulverformet form, f.eks. en komponent af et tokomponentsystem, og at den anden komponent af dette system indføres i lagelementet efter nål ingen.

29. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 1-19, kendetegnet ved, at kernelaget indeholder en form-stofmasse i tør pulverformet form, f.eks. begge komponenterne af et tokomponentsystem, og at dette tokomponentsystem først bringes til at reagere efter nål ingen. 25 30 35