DK165207B - Modulaert pcm omkoblingsnetvaerk med automatisk rutevalg og med virtuelle kanaler til styring af rutevalget til fordeltstyrede telefoncentraler - Google Patents

Description

i

DK 165207 B

Den foreliggende opfindelse angår PCM-omkob1 ingssystemer og især et selvdirigerende modulært PCM-omkoblingsnetværk med fordelt styring og diagnostiske kredsløb og flere tidsfordelingstrin til fordelt styrede telefoncentraler af den i ind-5 ledningen til krav 1 angivne art, der kendes fra International SWITCHING SYMPOSIUM 21-25 sept. 1981, Montreal, session 32A paper 1 pp 1-7. Med selvdirigerende netværk menes netværk med automatisk rutevalg.

10 Adskillige modulære PCM-omkob1 ingsnetværk med fordelt styring er allerede blevet udviklet.

F.eks. beskriver dansk patentansøgning nr. 134/82 et modulært PCM omkoblingsnetværk med fordelt styring og diagnostiske 15 kredsløb og flere tidsfordelingstrin hørende til en centralt styret telefoncentral og opbygget af modulære omkoblingsenheder, som i det væsentlige er opbygget af integrerede omkoblingsmatricer med mikroprocessor-kompatibel asynkron styring, af integrerede hjælpekredsløb til diagnostiske formål og af en 20 mikroprocessor, som danner det nederste trin af et tre-trins hierakisk styrenetværk, hvilke modulære omkoblingsenheder i tilfælde af fem tidsfordelingstrin, er funktionelt fordelt i flere perifere omkoblingsenheder af foldet konstruktion og omfattende det første og femte tidsfordelingstrin af netværket, 25 i flere centrale omkoblingsenheder af foldet konstruktion, og omfattende det andet og det fjerde tidsfordelingstrin, og i flere ikke foldede centrale omkoblingsenheder omfattende det tredie tidsfordelingstrin i netværket, og hvor der endvidere er tilvejebragt organer til hjælpediagnostik på alle mellem-30 liggende forbinde1 ser.

Dette netværk er imidlertid konstrueret til en centraliseret telefonstyring og ikke til en fordelt styret telefoncentral, således som den nuværende teknologi peger hen imod.

En "omkoblingsport" som anvendes til at tilvejebringe en modulær netværkstruktur, som er egnet til forbindelse med en tele- 35

DK 165207B

z fonstyring, som er fordelt på netværksper ifer i en, er beskrevet i engelsk patentansøgning nr. 2.016.866. Dette netværk omfatter flere trin bestående af "omkoblingselementer" opbygget af 16 omkoblingsporte, der hver især er en integreret komponent, 5 som omkobl er de 32 16-bits kanaler på en enkelt i kke standard tovejs PCM-gruppe.

Hvert omkoblingselement kan identificere en fri (ledig) udgangskanal via et trådet logisk netværk på hver port. Alle an-10 dre dirigerings- eller rutevalgsordrer dannes trin for’ trin af periferistyringen ved anvendelse af den samme kanal som den, ad hvilken samtalen vil blive dirigeret.

Den fleksible anvendelse af omkoblingselementet i dette sy-15 stem er begrænset af anvendelsen af trådede logiske ruteenheder. Ruteprocedurerne kræver endvidere, at de afsendte meldinger er meget detaljeret, og de er rent faktisk organiseret på 16 bit. Følgelig er systemet ikke foreneligt med standard PCM og kræver således anvendelsen af specielle komponenter, som 20 ikke kan anvendes i andre dele af telefoncentralen eller ved andre telefonanvendelser, hvori der indgår standard PCM kanaler. Dette reducerer systemets fleksibilitet yderligere og gør det endvidere nødvendigt, at have interfacekredsløb til signal f ormatkonverteri ng . Uforeneligheden med standard PCM sy-25 stemer forøges af det faktum, at den samme kanal, som senere anvendes til tale, først anvendes til signalering, hvilket gør det nødvendigt at forsyne afsendte meldinger med den information, som er nødvendi g for at bestemme, om meldingen er tale eller signalering. Hvad angår ruteprocedurerne er netværkssty-30 ringen igen i en stor udstrækning overladt til telefoncentral-styringen. Dette gør det umuligt effektivt at aflaste telefoncentralens 'netværk for ledelsesbelastningen, eftersom det er. givet, at telefonstyringen må beordre den forbindelsen, som skal etableres for hvert individuelt omkoblingselement trin 35 fortrin.

Endelig er netværksdiagnostikken ikke decentraliseret ned til det enkelte omkobl ingselementniveau og afhænger fuldstændigt

DK 165207 B

3 af overvågningsenhederne, som er placeret ved netværksperiferien.

Et andet eksempel på et netværk til fordelt styrede telefon-5 centraler er beskrevet i en artikel med titlen "Time-division distributed switching system" præsenteret ved "the International Switching Symposium" i Montreal, den 21. - 25. september 1981.

10 Denne artikel beskriver et omkoblingsnetværk, der består af tidsomkoblende trin styret af mi kroprocessorer og af rumomkob-lende trin med mellemliggende forbindelser, som udføres af 10-bit parallelle PCM-grupper.

15 Netværket kan dirigere PCM-kanaler uafhængigt ved en trin-fortrin procedure på basis af ordrer fra den telefonstyring, der er fordelt på dens periferi. Dirigeringsordrer anvender den samme kanal, som senere anvendes til tale, de to ekstra bit tjener til at angive, om meldingen er en signalering eller 20 tale.

Denne opbygning har imidlertid et antal ulemper: l) Den kræver to forskellige former for omkoblingselementer (nemlig tids- og rumomkob1 ingse1ementer}, i stedet for et enkelt omkoblingsele-25 ment, 2) en netværksudvidelse kræver, at forbindelser mellem trinene ændres via en anden konfiguration af rumtrinene, 3) tids-omkoblingselementet arbejder ikke på standard-serielle PCM grupper og kan ikke anvendes generelt ved omkoblingen, 4) netværksperiferien er bebyrdet med behov for interfacekreds-30 løb til at konvertere standard-seriel le PCM grupper, som ankommer fra brugere og forbindelser til det format, der kræves i omkoblingsnetværket, 5) anvendelsen af 10 bit parallel.le PCM grupper gør forbindelserne mellem netværks-omkob1ingselemen-terne besværlige, 6} omkoblingskapaciteten udtrykt ved PCM ka-35 naler, som kan behandles af grundmodulet, er begrænset, 7) igen er diagnostikken ikke decentraliseret ned til det enkelte grundmodul niveau og afhænger således fuldstændigt af de perifere overvågningsenheder.

DK 165207 B

4

Endelig kendes et selvdirigerende omkoblingsnetværk til en telefoncentral med perifere telefonstyreenheder fra ovennævnte artikel "Proteo System: An overview", International Switching Symposium, 21.-25. september 1981, Montreal, session 32 A, 5 paper 1, siderne 1-7. Her udnytter dialogen mellem kontrolenhederne indbyrdes og mellem kontrolenhederne og de perifere telefonstyreenheder en kanal i de PCM grupper, som omkobles af netværket, og denne kanal er således tabt for informationstra-f i kken.

10

Ved denne opfindelse tilvejebringes et selvdirigerende modulært PCM-omkob 1 i ngsnetværk med auto.matisk rutevalg og med flere tidsfordelingstrin, som tilhører en telefoncentral med perifere telefonstyringer CTFa...GTFc fordelt på netværksper i-15 ferien, og omfattende foldede, modulære omkoblingsenheder UCla... UC256a; UClb...UC16b; UClc...UC8c, der i hovedsagen omfatter en lokal netværkskontrolenhed i form af en mikroprocessor og omkoblingsmatricer i form af integrerede kredsløb ME1...ME255, MU1...MU256, MCE1...MCE16, MCU1...MCU16, MCC1...

20 MCC16 med mikroprocessorkompatibel styring, idet hver omko blingsenhed UCla...UC8c indbefatter et par af matricerne ME1, MU1...ME256, MU256, MCE1, MCU1...MCE16, MCU16, MCC1, MCC2.. .

MCC15, MCC16 styret af samme lokale kontrolenhed CTRla...CT8c, således at hver omkoblingsenhed omfatter både indgangsforbin-25 delsen og den tilsvarende udgangsforbindelse fra og til de tilstødende trin eller fra og til netværksperiferien, og yderligere af integrerede hjælpekredsløb til diagnostiske formål CDTE1...C0TE5, CDTU1...CDTU5, og idet den lokale kontrolenhed CTRla...CTR8c for hver omkoblingsenhed UCla...UC8c er forbun-30 det til kontrolenhederne CTRla...CTR8c for flere enheder, der tilhører tilstødende trin, og/eller til de perifere fordelte telefonstyreenheder CTFa...CTFc til udveksling af netværksstyremeldinger gennem de samme PCM forbindelser, som overfører tale mellem tilstødende trin, og fra og til netværksperiferi-35 en, og som er ejendommelige ved at hver matrix ME1...MCC16 og hver periferienhed UL1...UL2048 er tilknyttet integrerede kredsløb RTBE1...RTBE5, RTBU1...RTBU5, som på en eller flere 5

DK 165207B

forbindelser tilvejebringer et antal kanaler - i det følgende omtalt som virtuelle kanaler eller som dedikerede tidskanaler - der ikke anvendes til tale, men til transmission af meldingerne i en retning modsat taleretningen på samme forbindelse, 5 og integrerede hjælpekredsløb TNBD1...TNBD5, ITNBD1...ITNBD5 til udveksling af meddelelserne ved anvendelse af de virtuelle kanaler, som indbyrdes - mellem kontrolenhederne - danner et dialognetværk (ital: colloquio), som er uafhængigt af talenetværket (ital: fonia).

10

Med det selvdirigerende modulære PCM omskifternetværk ifølge krav 1 opnås en optimal virkningsgrad og funktion. Til sådanne dialoger anvendes de virtuelle kanaler, som transporteres af de samme PCM forbindelser, som transporterer tale, men i en 15 retning modsat talen, og som derved giver mulighed for at fungere som specielle dedikerede tidskanaler. En foretrukken udførelsesform består af modulære omkoblingselementer, der hver især består af PCM omkoblingsmatricer, der er opbygget af specielle LSI kredsløb, der er generelt anvendelige ved omkob-20 ling, en lokal kontrolenhed bestående af en i handelen værende mi kroprocessor og specielle LSI kredsløb, som anvendes til lokal diagnostik, og som tillader en dialog mellem kontrolenhederne, hvor hver enhed og de tilsvarende kontrolenheder for de forbundne enheder og/eller med telefonstyringsenhederne for-25 delt på netværkets periferi, ved anvende 1 se -af de samme kanaler, som forbinder netværksenhederne til hinanden og/eller til periferien på en måde, som er forenelige med standard PCM systemer og dermed fjerner behovet for formatkonverterende inter facekreds løb og aflaster telefonstyringen for netværksle-30 delsesopgaver.

Andre træk ved det her beskrevne PCM-omkoblingsnetværk er beskrevet i dansk patentansøgning nr. 2862/83, der svarer til EP-A-103083.

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere under henvisning til tegningen, hvor 35

DK 165207 B

6 fig. 1 viser et generelt blokdiagram af et PCM omkoblingsnetværk ifølge opfindelsen, fig. 2 PCM omkoblingsnetværket i fig. 1 i foldet form og dets 5 forbindelser med netværksper i ferien og især med telefonstyringen, fig. 3, 4 og 5 blokdiagrammer af omkoblingsenhederne, som anvendes i netværket i fig. 1, 10 fig. 6 et blokdiagram af kredsløbet, som anvendes til dialogen mellem kontrolenhederne, og fig. 7 en forbindelse gennem netværket.

15

Fig. 1 viser et eksempel på omkobl ingsnetvær'k med fem tidsdelingstrin (IT, 2T, 3T, 4T, 5T) i et eksempel med en transit-central med 2048 indgående PCM forbindelser A1...A8, A9...A16, A2041...A2048, og 2048 udgående PCM forbindelser BI...B8, 20 B9...B16, B2041. . . B2048, der hver især kan bære en standard PCM gruppe med 32 8-bit kanaler.

Udstrækningen af de følgende betragtninger til netværksstrukturer, med et antal kanaler eller trin eller til centraler af 25 en anden art ligger, som det vil blive vist, inden for opfindelsens rammer og kan foretages af fagfolk.

Det første trin består af 256 rektangulære PCM omkoblingsmatricer ME1...ME256 med 8 indgange forbundet til et tilsvarende 30 antal indkommende linier og n udgange (8$n^l6) imod det andet trin.

De tre midtertrin, også kaldet centrale trin er organiseret i n planer PCI, PC2...PCn, der i det følgende omtales som cen-35 trale omkoblingsplaner og hver især omfatter IS kvadratiske matricer, som kan håndtere 16 indkommende/udgående grupper. Figuren viser kun planen PCn i detaljer. Trin 2T matricerne er

DK 165207 B

7 betegnet med MCE1...MCE16, trin 3T med matricer med MCC1... MCC16, og trin 4T matricer med MCU1...MCU16.

Det femte trin består af 256 rektangulære matricer MU1...MU256, 5 der er identiske med matricerne ME, men kan behandle n ind gangsgrupper og 8 udgangsgrupper.

Disse matricer begynder alle med et enkelt omkoblingselement med 8 indgangsgrupper og 8 udgangsgrupper som beskrevet i ΕΡΙΟ A-39 948. Forbindelser mellem individuelle elementer for at frembringe 8 x n og 16 x 16 matricer er vist i fig. 3-5 i den nævnte ansøgning.

Forbindelser mellem første trins matricer ME og andet trins 15 matricer MCE er således, at alle de første grupper, der udgår fra de 256 matricer ME, er forbundet i rækkefølge til de 256 indgange på det centrale plan PCI, de sekundære grupper er forbundet til de 256 indgange på det centrale PC2 osv. op til de n'te grupper, som er forbundet til indgangene på plan PCn.

20 Forbindelsen mellem udgangene fra planerne PCI...PCn og indgangen på matricerne MUl...MUn er det omvendte af forbindelserne mellem matricerne ME og indgangene på planerne PCI...PCn.

Matricerne MCE, MCC og MCU er forbundet til hinanden inden for 25 hvert plan. De førswte udgående grupper fra de 16 matricer MCE1...MCE16 er forbundet i rækkefølge til de 16 indgange på matricen MCC1, de sekundære udgående grupper fra de samme matricer MCE1...MCE16 er forbundet i rækkefølge til de 16 indgange på matricen MCC2 osv. op til de 16 indgangsgrupper, som 30 er forbundet til de 16 indgange på matricen MCC16. Forbindelser mellem matricerne MCC og MCU er de modsatte af forbindelserne mellem matricerne MCE og MCC.

Som vist i fig. 1 er positionen af det centrale trin 3T opbyg-35 get af matricer MCC, som er symmetriske med resten af netværket.

DK 165207 B

8

Områderne UCla...UC256a, UClb...UC16b, UClc...UC8c omsluttet af punkterede linier angiver grupperinger for basis-matricer, som hver især er tilknyttet en mikroprocessorkontrolenhed CTRla...CTR256a, CTRlb...CTR16b, CTRlc...CTR8c. Disse gruppe-5 ringer svarer til effektive byggemoduler for netværket i det følgende omtalt som omkoblingsenheder. Disse moduler er dannet af et enkelt trykt kredsløbskort og anvender samme komponenttyper. Modulerne kan dog afvige i udførelse og kan også have kontrolenheder med forskelligt software.

10

Omkoblingsenhederne UCla...UC256a indbefatter en matrix ME og en matrix MU, dvs. en første trins matrix og en femte trins matrix. Enhederne UClb...UC16b omfatter en matrix MCE og en matrix MCU for henholdsvis andet og fjerde trin, og enhederne 15 UClc...UC8c indeholder hver to matricer MCC. For kortheds skyld vil enhederne UCla-UC156a, UClb-UCl6b, UClc-UC8c i det følgende også blive betegnet som UCa, UCb, UCc.

Med dette arrangement kan netværket i fig. 1 anvendes som et 20 foldet netværk. Den samme omkoblingsenhed kan således både have den indkommende grupper A1...A2048 og den tilsvarende udgående gruppe B1...B2048 til rådighed, som begge er genstand for styrende og diagnostiske funktioner fra den samme kontrolenhed CTR. Dette gør det også muligt at anvende de specielle 25 sendeprocedurer for meldinger, der har relation til netværksstyringen, som vil blive beskrevet i det følgende.

Den strukturelle foldning af omkoblingsenhederne UCa og UCb gør det muligt at opdele omkoblingskapaciteten for enhederne UCa i 30 to blokke på 256 kanaler, som anvendes henholdsvis i det første og det femte trin, og at opdele kapaciteten af enhederne UCb i to blokke på 512 kanaler, som anvendes i det andet og fjerde trin. Dette har den fordel, at der tilvejebringes et modulært væksttrin for hele netværkskapaciteten på 256 PCM ka-35 naler på periferien, i stedet for de 512 kanaler, som ville tilvejebringes ved anvendelse af den individuelle omkoblingsenhed i ufoldet form, dvs. med to matricer på samme trin. I

DK 165207B

9 tilfælde af fejl på et af modulerne, kan antallet af forbindelsesled, som sættes ud af drift, begrænses til 256.

Netværkets modulære udvidelsesmuligheder er gode, eftersom ud-5 videlsen kan opnås ved en progressiv forøgelse af antallet af omkoblingsenheder UCa i periferien og ved at forøge antallet af foldede omkoblingsenheder UCb inden for hvert omkoblingsplan PC. Følgelig svarer enhver forøgelse på 16 omkoblingsenheder UCa til en forøgelse med én omskifterenhed UCb i hver af 10 de n omskifterplaner PC.

Den form for mellemtrinsforbindelse, som beskrives, gør netværket fuldstændigt tilgængeligt.

15 Mulighederne for at forøge antallet af centrale planer op til et maksimum på 16 giver meget lave værdier for bl oker ingssand-syn1 i gheden.

Med henblik på pålideligheden og i tilslutning til den oven-20 nævnte per ifer iforri ngelsesmodu1 ar itet vil de centrale netværkstrin reagere på en fejl med en formindskelse af trafikken, som er særdeles begrænset i udst rækn i ng, eftersom det er givet, at enhver fejl højst berører 1024 mellemtrinskanaler.

25 . Opgaverne for styreenhederne CTR indbefatter: at lede dialogen med CTR kredsløbene for de besluttede omkoblingsenheder, udførelse af ruteordrer (forbindelse, afbrydelse, blokade), diagnostiske undersøgelser af oprettede forbindelser, automatisk fejlfinding, frembringelse og behandling af alarmmeldinger, 30 identifikation af netværkskonfigurationer (genkendelse af forbundne enheder UC).

Kontrolenheder for de forskellige omkoblingsenheder er forbundet til hinanden på en måde, der er analog med forbindelserne 35 mellem matricerne. For dialogen med kontrolenhederne til· andre netværkstrin eller med telefonstyringen (ikke vist) for at kunne lede netværket har en kontrolenhed fortrinsvis et til-

DK 165207 B

10 gængeligt antal tovejs kommunikationskanaler, som er lig med antallet af PCM grupper, som behandles af den tilsvarende omkoblingsenhed UC.

5 Disse kanaler er fysisk adskilt, hvad angår informationsstrømmen, og ledes af de samme fysiske baner som PCM grupperne. Ifølge den foreliggende opfindelse afsendes ruteinformation (eller styrei nformat i on generelt) på en fysisk bane i en retning modsat ta 1 eretn i ngen. Nærmere betegner afsendes rut.ein-10 formation, som vedrører en indgangsgruppe på en netværks-om-koblingsenhed, via den tilsvarende udgangsgruppe og omvendt.

Dialogkanalerne, også kaldet de dedikerede tidskanaler, er således "virtuelle kanaler", hvilket betyder, at de ikke har 15 deres egne uafhængige fysiske baner, men afledes fra en bane, hvis anden transmissionsretning allerede anvendes.

Med dette arrangement er det ikke længere nødvendigt at anvende bit til at skelne mellem meldinger, der har relation til 20 dialogen og talen. Følgelig kan netværket behandle standard PCM kanaler.

De virtuelle kanaler eller dedikerede di al ogkanaler er indrettede med kredsløb, som er til stede i hver omkoblingsenhed, 25 som det vil blive beskrevet nærmere i det følgende.

Pilene CTRa, CTRb, CTRc, CTF, der peger i begge retninger, viser forbindelser fra kontrolenhederne indbyrdes og til telefonstyri ngen.

30

Forbindelserne mellem matricerne og mellem kontrolenhederne er også vist i fig. 2 sammen med forbindelser med telefonstyrin- · gen. Fig. 2 viser netværket RC i fig. 1 i symbolsk og foldet form såvel som dets indførsel i en fordelt styret telefoncen-35 tral. Periferienheder ULI...ULh...UL2048 i denne central er vist forbundet til hovedledninger eller til abonnenter.

DK 165207 B

11

Disse enheder er enkeltvis (ULI) eller i grupper tilknyttet styreenheder CTFa, CTFb. I det mere generelle tilfælde er netværket også forbundet til andre styreenheder CTFc, som kan udføre funktioner på et højere hierakisk niveau end kredsløbene 5 i CTFa og CTFb eller dialogfunktionerne mellem enhederne. Hjælpefunktioner kan også udføres. Enhederne CTFa, CTFb og CTFc danner tilsammen den fordelte telefonstyring. En dialog mellem disse enheder er gennem talekanaler afledt fra PCM forbindelser til netværket (pile med én linie) medens dialogen 10 mellem disse enheder og netværkskontrolenhederne foregår gennem en virkelig PCM kanal for hver gruppe til netværket (pile med to linier). Også inden for netværket RC angiver pile med én linie teleforbindelser, og pile med to linier angiver kanaler til dialog mellem kontrolenhederne.

15

De elementer, som er beskrevet i forbindelse med fig. 1, er angivet med de samme symboler, og en angivelse af det' plan, hvortil de hører, er tilføjet for enhederne UBc, UCc og deres respektive kontro1 enheder. Forbindelser mellem matricerne er 20 vist separat, fordi de danner to principielt forskellige netværk, også selv om de i virkeligheden anvender de samme fysiske veje. Når det er givet, at rute i nformat ionen vandrer i den modsatte retning af tale i nformat ionen, vil hver vej eller bane, som leder en netværksudgangsgruppe (f.eks. Bl) imod net-25 værket, lede den rute i nf ormat i on, der har relation til ind gangsgruppen (Al), som behandles af den samme omskifterenhed, og omvendt.

F i g. 3 viser omkoblingsenheden UCla i detaljer. Som et eksempel 30 er det her antaget, at matricerne ME1 og MU1 danner en udvi delse fra 8 til 16 grupper henholdsvis en koncentration fra 16 til 8 grupper. Til dette formål består hver matrice af to omkoblingselementer EC1, EC2 og EC3, EC4, hvoraf de første to har indgange forbundet parallelt til grupperne A1...A8, medens 35 de andre to har udgange forbundet parallelt med grupperne B1...B8. De fire omkoblingselementer EC1...EC4 er forbundet til kontrolenheden CTRla gennem en tovejs databus bdl.

DK 165207 B

12 C1...C16 angiver de 16 udgangsgrupper fra ME1 til det andet trin, og F1'...F16' angiver indgangsgrupperne fra MUl på det fjerde trin.

5 Ud over omkoblingsmatricerne og kontrolenheden indbefatter omkoblingsenhederne også hjælpekredsløb til diagnostiske formål CDTE1, CDTU1...CDTE5 , CDTU5 og kredsløb RTBE1, RTBU1...RTBE5, RTBU5, TNBD1, ITNBD1...TNB05, ITNBD5 for dialog med kontrolenhederne for enhederne UCb (f i g. 1) og med fordelte telefonsty-10 ringer CTFa, CTFb, CTFc (fig. 2). Tallene 1 og 5 angiver, at kredsløbene tilhører henholdsvis første eller femte netværks-trin, medens bogstaverne E og U angiver positionen på henholdsvis indgangssiden og udgangssiden af omkoblingsenheden. Disse kredsløb er alle integrerede kredsløb, der gør det mu-15 ligt for UC at være på et enkelt trykt kredsløbskort. Kredsløbene CDT er samplingskredsløb med den opgave at udtrække en oktet, der har relation til en kanal for en af de indkommende eller udgående PCM grupper fra en af de PCM grupper, der kommer ind til matricerne ME1, MUl eller udgår fra dem. Udtræknin-20 gen sker til et tidspunkt, der fastlægges af kontrolenheden. Kredsløbene CDT oplagrer okteten og overfører den til kontrolenheden gennem databussen bdl.

Opbygningen af kredsløbene CDT er beskrevet i EP-A-34 -776.

25

Kredsløbene RTBE og RTBU er sendemodtagere af fuld duplexty-pen, hvis opbygning er beskrevet i EP 26 931.

Disse kredsløb anvendes her i én retning (fra netværksindgan-30 gen til udgangen) til modtagelse og transmission af talekanaler fra PCM grupper og i den anden retning til modtagelse og transmission af kanaler for dialog mellem kontrolenhederne. Sendemodtagere RTBE, RTBU og forbindelser mellem tilstødende trin i netværket og mellem netværket og periferien frembringer 35 et bånd, som i hvert fald er lig med det for en PCM gruppe, der er til rådighed for hver forbindelse til dialogkanaler.

DK 165207 B

13

Sendemodtageren RTBE1 modtager talekanaler for grupperne Al... A8 fra en fjern sendemodtager RTBUp indskudt i per iferiappa-ratet på forbindelserne mellem apparaterne og det første netværkstrin. Sendemodtageren RTBE1 fremsender disse talekanaler 5 til matricen ME1. I den modsatte retning modtager RTBE1 rute-meldinger fra kredsløbet ITNBD5 og sender dem imod RTBUp. Sendemodtageren RTBUl modtager talekanaler fra ME1 og fremsender dem til en anden-trins modtager RTBE2 og modtager rutemeldinger fra RTBE2 og fremsender dem til ITNBD5. RTBE5 modtager ta-10 lekanaler fra en fjerde-trins sendemodtager RTBU4 og sender dem til MU1 og fremsender rutemeldinger modtaget fra ITNBD1 mod RTBU4. RTBU5 modtager talekanaler fra MU1 og fremsender dem til sendemodtageren RTBEp, der er indskudt i periferiudstyret på forbindelserne mellem udstyret og det femte trin og 15 modtager rutemedde1 el ser fra RTBEp, som den fremsender til ITNBD1.

Kredsløbene TNBD1 og TNBD5 er interfacekreds1øb, som gør det muligt for kontro1 enhederne, som arbejder asynkront, at udføre 20 en dialog gennem et synkront sendeorgan, såsom PCM forbin delse. Opbygningen af kredsløb, såsom TNBD1 og TNBD5 er beskrevet i EP-A 17 988.

I den foreliggende opfindelse kan kredsløbene TNBD1, TNBD5 og 25 de analoge kredsløb, som er tilvejebragt i omkoblingsenhederne UCb og UCc i planerne PCl...PCn, transmittere og modtage og til et maksimum på 15 8-bit ord. Disse 16 ord er en del af 16 meldinger bestående af syv ord, hvoraf det første er en funktionskode, som angiver tilstedeværelsen og arten af en melding 30 (f.eks. forbindel sesordrer). De fem følgende ord repræsenterer informationsindholdet, og det sidste ord er et kontrol ord (f.eks. svarende til den binære sum af de seks foregående ord). Transmissionen eller modtagelsen af en fuldstændig melding vil således optage syv rammer. Kredsløbene TNBD1 og TNBD5 35 er forbundet således, at man kan styre CTRla via databussen og kredsløbene ITNBD1 og ITNBD5 gennem forbindelserne mj_, n^ og mg, ng, som skal kunne lede en 32-kanals PCM gruppe.

DK 165207 B

14

Kredsløbene ITNBD1 og ITNBD5 udfører serielle/parallelle og parallelle/serielle konverter i nger, såvel som følgende opgaver: 1) At modtage indholdet af de virtuelle dialogkanaler, som er 5 tilsluttet grupperne B1...B8, C1...C16 fra sendemodtagerne RTBU5 og RTBU1 og at sende indholdet på et tilsvarende antal PCM kanaler for den serielle datastrøm på linierne m^, mø, det vil f.eks. sige, at indholdet af de udtrukne kanaler indføres på de lige kanaler i strømmen.

10 2) At overføre indholdende for de lige kanaler for en seriel indgangsgruppe på forbindelserne n^ og nø til henholdsvis RTBE5 og RTBE1 til tilførsel på den virtuelle kanal, der er tilknyttet grupperne F1',,,F16' og A1...A8.

15

Ordensnummeret for den kanal, hvorfra indholdene vil blive udtrukket, og hvorpå indholdene vil blive indført, bestemmes af relationen mellem den-8-kHz synkronisering for den til kredsløbet indkommende ramme og rammesynkroniseringen for det PCM 20 netværk, hvori kredsløbet er indført. Ordensnummeret for den anvendte kanal er det samme for alle grupper. Strukturen af kredsløbene ITNBO vil blive beskrevet i det følgende i forbindelse med fig. 6.

25 Figur 4 og 5 viser opbygningen af omkoblingsenhederne UClb, UClc, som er fuldstændig analoge med opbygningen af UCla med undtagelse af et andet antal elementer, som danner matricerne (fire i stedet for to med indgangen og/eller udgangen forbundet parallelt, således at matricen omkobler 16 grupper som be-30 skrevet i den førnævnte EP-A-39 948). Disse elementer er betegnet EC5-EC12 i fig. 4 og EC13-EC20 i fig. 5. Ind/udgangs-grupper for MCE1 er betegnet med Cl'-.-Cie*, D1...D16 (fig.

4), grupperne for MCU1 er betegnet med E1...E16, F1...F16, og grupperne for MCC1 med D1‘...D16', ΕΙ',.-ΕΙδ' (fig. 5),.og dem 35 for MCC2 med Dl"---D16", E1"...E16". Også i fig. 4 og 5 er kredsløbene RTBE, RTBU, CDTE, CDTU, TNBD, ITNBD og linierne m og n, der tilhører de forskellige omkoblingsenheder, angivet

DK 165207 B

15 med nummeret på det trin, hvortil de hører. For tredie trin er der anvendt 3 og 3'.

Antallet af PCM kanaler, som behandles af de individuelle om-5 koblingsenheder, har været fastlagt med henblik på at gøre det muligt at fremstille omkoblingsenheden ved anvendelse af eksisterende teknologi på et enkelt udskifteligt byggeelement (trykt kredsløbskort). Dette antal er fastlagt på basis af egenskaberne for de valgte omkoblingsmatricer (ME, MCE, MCC, 10 MCI), MU) for kredsløbene til generering af virtuelle kanaler og til dialoger mellem kontrolenhederne (RTB, ITNBD, TNBD) for hjælpekredsløbene til diagnostiske formål (CDT) og for de i handelen værende processorer (C7R) og tilhørende periferi-kredsløb under hensyntagen til standardformatet af trykte 15 kredsløbskort, såsom DIN standard "Double Europe".

Det skal bemærkes, at organiseringen af omkoblingsmatricerne ME1, MU1, MCE1, MCU1, MCC1 og MCC2, der er givet som et eksempel i f i g. 3, 4 og 5, gør det muligt at anvende matricer af 20 endnu større kapacitet (f.eks. den dobbelte), hvis sådanne matricer skulle komme frem på markedet, uden at strukturen af det samlede netværk i fig. 1 skulle ændres.

De tre typer af omkoblingsenheder svarer til tre forskellige 25 anvendelser af det samme kredsløbskort.

Anvendelsen af netværksstrukturer, som gør intensiv og fortrinsvis brug af udskiftelige byggeelementer af samme art som anvendt her, og hvor elementerne også anvender et begrænset 30 antal forskellige komponenter, giver væsentlige fordele med hensyn til produktion, oplagring og vedligeholdelse.

Kredsløbene ITNBD og TNBD gør det muligt at reducere belastningen på mikroprocessor-kontrolenheden væsentligt, eftersom 35 sådanne kredsløb kan overtage den gentagne del af dialogen bestående af oplagring og dannelse af hele meldingen. Anvendelsen af standardkomponenter til en seriel dialog ville kræve,

DK 165207B

16 at kontrolenheder skulle følge dele af dialogen og således trække ressourcer bort fra andre funktioner.

Fig. 7 viser en forbindelse gennem det 5-tri ns-netværk i fig.

5 li forenklet form. I denne figur er modtagere og sendere for kredsløbene RTBE og RTBU i fig. 3 og fig. 5 angivet med Txe, Txe, Rxu og Txu, medens CDT angiver et sæt med to samplere i et trin, og MT angiver trinnets omkobl ingsmatrix.

10 Langs forbindelserne mellem trinnene giver pilene PCM taleve-jen, medens pilen CR angiver vejen for ruteinformationen. Det er således klart, at tale- og ruteordrer vandrer ad de samme fysiske veje, men i hver sin retning.

15 Den samme figur viser også en gruppe per iferienheder, hvoraf én ULs er knyttet til en enhed CTFs for telefonstyringen, medens enhederne ULw...ULy, ULz alle styres af den samme telefonstyreenhed CTFx. Alle enheder UL er knyttet til et par sende-modtagere RTBE, RTBU til tilvejebringelse af virtuelle ka-20 naler for dialog med netværkskontrolenhederne. Endvidere er enheden ULs knyttet sammen med kredsløbet TNBD til udveksling af meldinger på de virtuelle kanaler, medens det serielle/pa-rallelle, parallelle/serielle konverteringsorgan ITNBD også er forsynet med enheder ULw...ULz.

25

Takket være anvendelsen af kredsløbene TNBD, ITNBD, RTB kan styrenetværket på tilfredsstillende måde håndtere en stor strøm af ruteordrer, der gør det muligt at anvende netværket til hjælpefunktioner, såsom til en dialog mellem te 1efonstyre-30 enhederne, der er fordelt på netværksperiferien.

På denne måde kan te 1efonstyreenhederne blive koblet imellem hver gang på basis af en special ruteordre, der er sendt til netværket, og således undgå anvendelsen af permanente forbin-35 delser inden for netværket, hvilket ville begrænse dets kapacitet.

DK 165207B

17

Fig. 6 viser en foretrukken udførelsesform for et kredsløb ITNBD, hvori 16 indkommende eller udgående grupper er indrettet, og den virtuelle dialogkanal er kanal 0. Modifikationer, som er nødvendige for anvendelsen af et antal grupper forskel-5 ligt fra 16, således som det kunne være nødvendigt til anvendelse i CTFb (f i g. 2), kan foretages umiddelbart. I fig. 6 er de linien, som udfører dialogkanaler, der kommer ind eller udgår gfra ITNBD, angivet med Fel...Fe6, Ful...Ful6, medens m og n angiver linier, som er analoge med linierne mi·..1115, ns...ns 10 i fig. 3-5.

Kredsløbene består af 16 8-bit skifteregistre SRI, SR2...SR16. Indgangene på 15 af disse og nærmere betegnet dem, der er angivet med SR2...SR16, er forbundet med indkommende linier Fe2 15 ...Fel6 gennem multipleksere MX2...MX16 med to indgange, hvor af den ene indgang er forbundet til en line n. Udgangene fra de samme registre er forbundet til udgående linier Ful...Ful6 gennem OG portene P1...P16 og til et tilsvarende antal indgange på en multiplekser MXO, som har en 16'ende indgang, der er 20 forbundet til en linie Fel og en udgang forbundet gennem OG porten PO til linien jn.

Registeret SRI har en indgang forbundet til linien n og en udgang forbundet gennem OG porten PI til linien Ful.

25

En taktgenerator BT danner styresignaler til mu 11ip1ekseren MXO, MX2...MX16 og til registrene SR1...SR16 såvel som aktiveringssignaler (enabling) for de samme registre og for portene P0...P16 fra bi tsynkron i ser ingssigna1 et OKI på 2.048 MHz og 30 rammesynkroniseringssignalet CK2 på 8 kHz. I den tid, der er tildelt kanal 0 (tidsinterval 0), forbinder mu 11ip1ekseren MXO udgangen til indgangen, der er forbundet til Fel, multiplek-serne MX2...MX16 forbinder registerindgangene til linierne Fe2...Fel6, og registrene er alle aktiveret til at kunne 35 skifte, og portene Ρ0...Ρ16 er ligeledes aktiverede.

I resten af rammen forbinder mu 11ip1ekserne MX2...MX16 registrene SR2...SR16 til linien ri, og portene P1...P16 er spærre-

DK 165207 B

18 de. I lige tidsintervaller (eller -"vinduer") (2,4...30) aktiveres registrene SR2...SR16 i rækkefølge, og multiplekseren MXO forbinder udgangene fra registeret i rækkefølge til dens udgang, og port PO aktiveres igen for at overføre registerind-5 holdet til linien m.

I tidsintervallet 0 for hver ramme passerer indholdet af kanal 0 for gruppen Fel til m, indholdet af kanal 0 for grupperne Fe2...Fel5 indføres i SR2...SR16, og indholdet af kanal 0 for 10 PCM strømmen på n. indføres i SRI. På samme tid indføres indholdet af registrene SR1...SR16 henholdsvis i tidsvinduerne 0, 4...30 for den næste ramme, udsendes på linierne Ful...Ful6.

1 tidsvinduerne 2, 4...30 indfører registrene SR2...SR16 ind-15 holdet for kanalerne for PCM strømmen på n_, og det, som var indført i løbet af tidsvinduet 0, på den samme ramme, afsendes på linien m gennem MXO.

I det følgende beskrives, hvorledes styrenetværket fungerer i 20 forbindelse med diagnostik og rutevalg.

Første betragtes rutevalget og formidling af forbindelser. Ruteordren, som udsendes af telefonstyringen, vil i funktionskoden indeholde information om, at en forbindelse skal oprettes, 25 og i de fem følgende ord informationen vedrørende netværks indgangskanalen og netværksudgangskanalen og gruppen. Eftersom dialogen er af den associerede type, er identiteten .af den indkommende gruppe altid entydigt bestemt af identiteten af dialogkanalen, også selv om transmissionen er i den modsatte 30 retning.

Som et eksempel antages, at den indkommende kanal er kanal x i· gruppen Al (fig. 3), og at den udgående kanal er kanal y; i gruppen B8. Meldingen vil blive afsendt af CTFa (fig. 2) på 35 den kanal, der vælges i den til rådighed værende virkelige (eng: virtuale) gruppe på den linie, som transporterer gruppen Bl.

DK 165207B

19

Gennem sendemodtagere RTBEp og RTBU5 (f i g. 3) når det første ord i denne melding ITNBD1, som indfører det i en passende kanal for den PCM strøm, som afsendes på m^, og fremsender det til TNBD1. Denne sidste erkender, at meldingen er ankommet 5 gennem den procedure, som er beskrevet i den førnævnte EP-A-17 988 og oplagrer okteten på kanalen. Denne operation gentages for de seks følgende rammer. Efter at have modtaget den syvende oktet aktiverer TNBD1 INTERRUPT-udgangen, som anvendes af den lokale kontrolenhed CTRla til at overføre meldingen fra 10 hukommelsen for TNBD1 til sit eget datalager gennem bus bdl.

CTRla afprøver, at meldingen er korrekt, ved at anvende den sidste oktet i meldingen selv. Denssamme prøve udføres også i de følgende trin. Det antages i det følgende, at meldingen er 15 ankommet korrekt. Den modsatte situation vil blive undersøgt i forbindelse med de diagnostiske, procedurer.

CTRla lokaliserer en forbindelsesvej mellem det første .og det andet trin på basis af tilstanden for de mellemliggende for-20 bindeiser, og om nødvendigt anvender kendte algoritmer til at formindske tidsforsinkelsen. Når en forbindelsesvej først er blevet fundet, fremsender CTRla forbindelsesordren til ME1 gennem bussen bdl og afprøven udførelsen gennem kredsløbene CDTE1 og CDTU1.

25

Det antages at forbindelsesordren vedrører EC1 og bevirker en omkobling af kanal x på Al (indgang 1 på EC1) på kanal a i gruppen C15 (udgang 8 fra EC1), der er forbundet til indgang 1 på matricen MCE1, der hører til omkoblingsenheden UClb (fig.

30 1) for plan PC16. Når en rute gennem EC1 er blevet valgt, bli ver indgangen 1 på EC2, der er forbundet parallelt med EC1, spærret.

Når omkoblingen er blevet udført, modificerer CTRla den mod-35 tagne ruteordre og udskifter identiteten for indgangskanalen med den for trinnets udgangskanal. Resten af det informative indhold i forbindelsesmeldingen (netværksudgangskanal og gruppe) forbliver uændret.

DK 165207 B

20

Den modificerede ordre sendes til TNBD1 gennem databussen bdl. TNBD1 oplagrer denne ordre, indfører den i den passende kanal for PCM strømmen, der afsendes på nj, og fremsender den til ITNBD1, som igen overfører den til den virtuelle kanal for ® forbindelsen F16' mellem femte og fjerde trin, svarende til forbindelsen C16, hvorpå talekanalen A fremsendes.

Gennem RTBE5, RTBU4, ITNBD2, TNBD2 og bd2 (fig. 4) når den nye melding CTRlb, som af identiteten for dialogkanalen genkender en forbindelsesordre, der vedrører det andet trin, og specielt kanalen a, for Cl*. CTRlb lokaliserer en fri kanal blandt de 512 udgange for MCE1 ved anvendelse af samme procedure, som kredsløbet CTRla netop har anvendt.

Som et eksempel antages i det følgende, at valget vedrører kanal jb i gruppen D16, som er forbundet til indgang 1 i matricen MCC16 i UC8c (fig. 1). Denne indgangsgruppe for MCC16 svarer til gruppen Dl" i fig. 5. Kontrolenheden CTRlb (fig. 4) vælger i MCE1 det element, som skal udføre forbindelsen, i dette t i 1 -20 fælde EC5. Forbindelsen vedrører i særdeleshed indgang 8 og udgang 8 fra EC5, således at CTRlb må spærre kanal for udgang 8 på EC6, hvis udgange forbindes parallelt med udgangene fra EC5. Efter at have afprøvet, at omkoblingen er udført, oplagres de tilhørende data i CTRlb, som fremsender den nye mel-25 ding til CTR8c via bd2, TNBD2, ITNBD2, RTBE24 og kredsløb svarende til RTBU31, ITNBD3' og TNBD3' og bd3 (fig. 5).

Med den beskrevne netværksopbygning er rutevalget (hvad angår gruppen) entydig fra dette punkt: Rent faktisk er det for at nå udgangsgruppen B8 (fig. 1) nødvendigt at have adgang til matricen MU1, som kun kan nås fra MCC16 via udgang 1 på samme matrix (svarende til gruppen El", fig. 5, og forbundet til indgang E16 på MCU1) og udgang 1 fra MCU1 (gruppe Fl, fig.4).

35 Når indgangskanalen, hvortil meldingen refererer, først er genkendt, kan CTR8c følgelig kun vælge den kanal i den første gruppe (f.eks. kanal c), oprett-e forbindelsen og forberede den

DK 165207 B

21 nye melding til CTRlb (fig. 1). Den sidstnævnte genkender en forbindelsesordre til det fjerde trin og vælger en kanal (f.eks. kanal d.) i udgangsgruppen Fl, som svarer til gruppen F16' på indgangen MU1. Efter at have oprettet forbindelsen 5 mellem kanal c for E16 og kanal d. for Fl gennem EC12, fremsender CTRlb den nye melding til CTRla, som igen lader MU1 forbinde kanal d i den indkommende gruppe F16' og kanal y for den udgående gruppe B8. Denne forbindelse vedrører indgang 8 og udgang 8 for EC4.

10

Ved dette punkt er forbindelsen i netværket oprettet. En bekræftelsesmelding kan tilvejebringes for den oprettede forbindelse og dirigeres af CTRla til telefonstyreenheden, hvorti 1 gruppen B8 er forbundet, ved anvendelse af den virtuelle ka-15 nal, som er knyttet til forbindelsen A8, svarende til B8.

Afbrydelser udføres ved anvendelse af de samme procedurer som beskrevet ved oprettelsen af forbindelsen. Den relevante melding afsendes af den perifere telefonstyreenhed, som har ud-20 sendt forbindelsesmeldingen (i eksemplet CTFa, fig. 2) og indeholder i sit datafelt identiteten på den indkommende kanal med hensyn til den vej, som skal frigøres (kanal x til Al). Meldingen modtages af kontro1 enheden CTRla for UCla (fig. 3), som ser i sit datalager efter den udgangskanal og gruppe, der 25 er knyttet til den indgangskanal og gruppe, som er genfundet på basis af den modtagne melding. I dette tilfælde er udgangskanalen a., og gruppen er gruppe 16. CTRla udfører afbrydelsen i matriks ME1, registrerer afbrydelsen med CTDU1, modificerer datafeltet for meldingen ved at udskifte identiteten for kanal 30 x med identiteten for kanal a og afsender afbrydelsesmeldingen imod det andet trins kontrolenhed CTRlb på dialogkanalen. Proceduren gentages på samme måde op til en kontrolenhed CTRla for det femte trin, som kan fremsende meldingen, der bekræfter, at en afbrydelse er blevet udført til de dermed forbundne 35 periferienheder.

Hvad angår diagnostikken, er der tilvejebragt to forskellige procedurer.

DK 165207 B

22

Det første angår afprøvning af de oprettede forbindelser inden for hver omkobl ingsenhed. Dette udføres af kontrol enheder for hvert trin gennem kredsløbene kredsløbene CTDE og CDTU. En oktet fra den pågældende indgangskanal udtrækkes gennem kredslø-5 bet CDTE og sammenlignes med den samme oktet udtrukket af CDTU fra udgangskanalen på matricen, idet der tages højde for den tidsforsinkelse, der indføres i form af et antal rammer ved gennemgangen gennem matricen. Adskillige forbindelsesafprøvningsprocedurer er mulige. F.eks. kan en forsinkelse afprøves 10 umiddelbart efter at den er oprettet, eller en del af de oprettede forbindelser kan afprøves periodisk eller begge afprøvninger kan udføres i tilknytning til prioritetskriterier, som kan defineres under konstruktionen. Dette foretrækkes generelt at give topprioritet til den forbindelse, som netop er 15 blevet oprettet.

Den anden procedure angår afprøvning af kredsløbene ITNBD, RTBU, RTBE og de fysiske forbindelseslinier mellem netværkstrinnene og mellem netværk og periferi. Denne procedure udfø-20 res af TNBD ved undersøgelse af styreordet i hver melding og ved hjælp af det faktum, at de første ord i hver melding er bestemt af operationsproceduren, som skal etableres af kredsløbet TNBD (beskrevet i den førnævnte EP-A 17 988), medens meldingen generelt er efterfulgt af et restord med en forudbe-25 stemt bitkonfiguration.

Hver gang TNBD således på basis af kontrolord registrerer, at en melding ikke er korrekt, må den altid afprøve, hvorvidt der er opstået en simpel transmissionsfejl, eller om linien er 30 blevet afbrudt mellem den afsendende og den modtagende TNBD.

Rent faktisk ligner en linieafbrydelse meldinger, som på grund af fejl ikke generelt kan præsentere det korrekte styreord.

Til dette formål udføres en afprøvning for at se, om restordet 35 er til stede på linien. Hvis den er, viser dette, at der var en simpel transmissionsfejl på grund af en forstyrrelse af enhederne langs forbindelsen. I denne situation vil den af mel-

DK 165207B

23 dingen berørte kontrolenhed ikke foretage de nødvendige skridt for at oprette forbindelsen og kan starte diagnoseprocedurerne ved at udsende en passende alarmmelding til den foran liggende kontrolenhed eller til telefonstyringen, i afhængighed af si-5 tuationen. For at gøre det således, anvender den den virkelige kanal på linien, der forbinder dens trin med det foregående eller med periferien.

Hvis på den anden side et ord, som afviger fra restordet, er 10 til stede, har der været en afbrydelse på linien. I dette tilfælde vil kontrolenheden, som har modtaget den forkerte melding, sende en passende melding, som adviserer om afbrydelsen til den foran liggende kontrolenheder, således at den sidste kan isolere den afbrudte linie og informere telefonstyringen.

15

Afprøvningen af integriteten af linierne gør det muligt ikke blot at erkende fejl, men også at holde en konstant kontrol over udstyrets tilstand i de mellemliggende forbindelser og for forbi ndelserne med periferien.

20

Det er klart, at den diagnostiske procedure, som anvender virtuelle kanaler, også tilvejebringer diagnostisk information for de fysiske veje, hvorpå talekanalerne afsendes. Eftersom rutemeldingerne på en given fysisk vej er uafhængig af tale 25 afsendt på samme vej, er diagnosekredsløbene ikke knyttet til tilstedeværelsen af trafik.

Den samtidige anvendelse af de to diagnostiske procedurer gør det muligt at sikre en i praksis fuldstændig dækning af hele 20 netværkskredsløbsopbygningen.

Dækningen af enhver fejl vedrørende kontrolenhedsbehandlingerne (mi kroprocessorer og hukommelse) gør brug af autodiagnostiske metoder af kendt art (hukommelsesparitetscheck, pro-25 gramfæl der).

De diagnostiske procedurer, der er beskrevet i det foregående, er forenelige med at udføre globale procedurer af kendt art

DK 165207B

24 til netværksovervågning udført af periferienheder, som anvender omkoblingsnetværket.

Hvad angår forbindelsesprocedurer kan det forekomme, at kon-5 trolenheden for et trin ikke kan fremsende forbindelsesmeldingen til det følgende trin, fordi den ikke kan finde en fri forbindelseskanal til det følgende trin (blokering).

I det eksempel, som beskrives, antages, at blokeringen vedrø-10 rende det tredje trin, eller med andre ord at det er CTR8c (fig. 1), som ikke kan finde en kanal, der er fri i retning mod det fjerde trin, som skal forbindes med kanal b på Dl".

CTR8c modificerer forbindelsesmeldingen til kanal Jd ved at ef-15 terlade datafeltet uændret og indføre som funktionskode den, der har relation til "ruteblokade" og afsender meldingen til CTRlb (som har frembragt den) gennem den virtuelle dia.logka-nal, som er til rådighed på forbindelsen mellem.det tredje og det andet trin.

20

Efter at have modtaget blokademeldingen for kanal b, på udgang 16 for matrix MCE1 lokaliserer CTRlb i hukommelsen de forbindelsesdata, der har relation til den pågældende udgangskanal. Efter en rekonstruktion af forbindelsesdata (kanal a. på Cl' -25 indgang 1 på MCE1 med kanal Jd på D16 - udgang. 16 på MCE1), afbryder den udgangskanalen for MCE1 og omdirigerer kanal ja imod en tredje trins matrix, idet den udelukker den forbindelse, der blev anvendt i det første forsøg.

30 Antallet af omdirigeringsforsøg inden for et omkoblingsplan PC kan vælges under konstruktionen.. Når denne tørskel først er overskredet, sendes blokademeldingen tilbage til det første trins kontrolenhed, i dette tilfælde CTRla, som har givet anledning til forbindel sesordren. CTRla vil derefter fortsætte 35 med at omdirigere forbindelsen på et plan PC forskelligt fra PCI 6.

DK 165207 B

25

Den foregående beskrivelse viser klart fordelen ifølge opfindelsen i forhold til den kendte teknik i form af modulopbygning, fleksibel anvendelse, fordeling af funktionerne og egenskaberne.

5

Den foreliggende opfindelse gør det især muligt at tilvejebringe netværksstrukturer., som har kapaciteter, der rækker fra nogle få hundrede til flere hundrede tusinder PCM kanaler med et antal tidstrin, der varierer fra et netværk bestående af en 10 enkelt 8x8 eller 16 x 16 matrix) til 7 ved anvendelse af et enkelt byggemodul. F.eks. vil det være muligt at have et tretrins betværk, der består af et enkelt omkoblingsplan med en kapacitet på 8192 kanaler. For et givet antal trin kan kapaciteten ændre antallet af matricer og mellemtrinsforbindelser.

15 F.eks. vil en halvering af antallet af matriceri et omkoblingsplan og en forbindelse af den første og den anden udgangsgruppe på en matrix MCE til den første og den anden indgangsgruppe på en MCC matrix give omkoblingsplaner på 4096 kanaler. Et femtrinsnetværk på 32 centrale kanaler kan frembrin-20 ges ved at anvende matricer ME med 16 indgangsgrupper og 32 udgangsgrupper og matricerne MU med 32 indgangsgrupper og 16 udgangsgrupper. I alle tilfælde opretholdes en høj virkningsgrad i forholdet mellem det anvendte hardware og antallet af udstyrede kanaler.

25

Et 7-trins netværk er også muligt, selv om problemer med tidsforsinkelser og rutevalgstider gør et sådant netværk ubekvemt.

I alle tilfælde vil de foldede omkoblingsenheder imidlertid omfatte henholdsvis matricer for det første og det syvende 30 trin, for det andet og sjette trin og for tredje og femte trin, medens det fjerde trin vil være udfoldet. Netværket kan endvidere let tilpasse sig til de teknologiske udviklinger inden for integrerede elementer af den art, som det er opbygget af, og tilvejebringer en væsentlig fordeling af styringen 35 for at optimalisere forholdet mellem antallet af kanaler, som kan styres, og den indgående mængde udstyr i alle situationer.

DK 165207 B

26

Tilstedeværelsen af en lokal kontrolenhed på hver enkelt om-kobl ingsenhed g ør netværket sandt selvdirigerende ved det, at forbindelsen af PCM kanalen inden for netværket opsøges uafhængigt af kontrolenheden for den involverede omkoblingsenhed 5 i hvert trin. På denne måde er telefonstyreenhederne i periferien fuldstændig fritaget for opgaven med at lokalisere en forbindelsesvej inden for netværket. Anvendelsen af specielle integrerede kredsløb til dialogen mellem omkoblingsenhedskontrolenhederne fritager mikroprocessoren for at lede di agiogen 10 og tilvejebringer aktiveringstid, således at et stort antal forbindelsesforespørgsler kan behandles hurtigt. Den strukturelle foldning af netværket, takket være hvilket det er muligt at sende rutemeldinger gennem virtuelle kanaler, gør det også muligt at separere disse meldinger fuldstændigt fra tale, for 15 så vidt angår den fysiske vej.

Dette giver maksimal fleksibilitet ved fremsendelsen af ordrer.

I stedet for at anvende en virtuel kanal for hver gruppe ville det især være muligt at have en virtuel kanal til gruppemel-20 dinger med relation til flere grupper eller også en fælles kanal, der dirigerer signaleringen, hvis man ønsker at udnytte visse fordele, der tilbydes ved denne form for signalering.

I hvert tilfælde gør brugen af den virtuelle kanal til frem-25 sendelse af rutemeldinger det muligt at have standard PCM talekanaler i alle netværksområder. Netværkskomponenterne kan således være generelt anvendelige, og det er ikke nødvendigt at indføre interfacekredsløb til formatkonvertering.

30 Blokageegenskaberne ved dette netværk er således, at udstyret i enhver situation sikrer minimale tab for de maksimale planlagte trafikniveauer, Takket være brugen af kontrolenheder fordelt på omkoblingsenhederne kan netværket automatisk finde alternative ruteveje i tilfælde af en blokade eller en intern 35 fejl uden at være afhængig af mellemkomsten af perifere telefonstyreenheder.

27

Tidsforsinkelse på PCM kanalerne, som omkobles af netværket, er gjort mindst mulig ved brugen af strategier, som kan anvendes af hver omkoblingsenhedskontrolenhed. Brugen af specialiserede’ hjælpekredsløb til diagnostiske formål gør det muligt 5 for diagnosefunktionerne, fejl lokalisering og rekonfiguration at blive udstrakt til niveauet for de enkelte byggeenheder og således dække fejl, som involverer forbindelseslinierne mellem de individuelle grundmodul er, der danner netværket.

10 Omkoblingsenheden forsynet med en kontrolenhed og hjælpekredsløb til diagnostik kan udføre autodiagnostik og konfigurationsidentifikationsprocedurer og således aflaste telefoncentral overvågningsorganerne for den tunge belastning, disse opgaver kan byde på.

15

Takket være anvendelsen af mikroprocessorer til lokale kontrolenheder, ved anvendelse af forskellige anvende!sesprogrammer for kontrolenhederne for hver enhed og ved passende valg af antal og struktur af centrale omkoblingsplaner PC er det 20 muligt at vælge det ideelle kompromis mellem aktiveringstider, blokeringssandsynlighed, diagnostik og netværksomkostninger og således dække hele området af mulige telefonomskifteranvendel-ser (transit, urban, lokalt eller blandede centraler). F.eks. gør netværksstrukturer med et begrænset antal n. af interne 25 planer det muligt at opnå en reduktion i antallet af omkoblingsenheder, som anvendes, og dermed af omkostningerne. Imidlertid må et større antal mulige ruteforsøg tilvejebringes i lyset af den højere blokeringssandsynlighed. Denne strategi vil klart give anledning til længere akt i ver ingsti der i omkob-30 1 ingsnetværket. Omvendt med et stort antal planer er det mu ligt at reducere antallet af ruteforsøg, eftersom det er klart, at blokeringssandsynligheden er lav. Dermed er korte aktiveringstider mulige.

35 I en given udstyrssituation er det muligt at modificere kontrolenhedsprogrammerne for at tilvejebringe et netværk med et kredsløb til sofistikeret diagnose af en forringelse af akti-

Claims (11)

1. 2. Netværk ifølge krav 1, kendetegnet ved, at de 10 integrerede kredsløb (RTBEm RTBU), der tilvejebringer de virtuelle, dedikerede tidskanaler, på hver forbindelse stiller et "bånd" til disposition for styremeddelelserne, hvilket "bånd" i hvert fald er lig med "båndet" for en hel PCM-gruppe.
2. 3. Netværk ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at dialognetværket indbefatter en virtuel kanal for hver PCM forbindelse.
3. 4. Netværk ifølge krav 1-3, kendetegnet ved, at de 20 integrerede kredsløb (RTBE1...RTBU5), der tilvejebringer de dedikerede tidskanaler, indbefatter en sendemodtager med fuld dupleks (RTBE1...RTBE5), der er forbundet til taleindgangen for matricen (ME1...MCC16) eller den tilsvarende indgang på per i ferienheden (ULI...UL2048), og en sendemodtager (RTBU1...
4. 25 RTBU5) med fuld dupleks, forbundet til taleudgangen på samme matrix (ME1...MCC16) eller til samme periferienhed (ULI... UL2048), og hvor indgangssendemodtageren (RTBE1. ..RTBE5) videresender tale mod matricen eller mod periferienheden imod udgangssendemodtageren (RTBU1...RTBU5) med tilknytning til en 30 matrix for det tilstødende trin eller med en per ifer i enhed, og fremsender meldinger i relation til netværksstyringen, hvilke ] meldinger modtages fra de integrerede samta1ehjælpekreds1øb (ITNBD1. . . ITNBD5 ) , og hvor u.dgangssendemodtageren (RTBU1... RTBU5) fremsender tale imod indgangssendemodtageren, der et 35 tilknyttet en matrix (ME1...MCC16) for et tilstødende trin eller en periferienhed (ULI...UL2048), og imod de integrerede hjælpekredsløb (TINBD1...TNBD5) fremsender meldinger, som mod- DK 165207 B 30 tages fra kontrolenheden for matricen på det tilstødende trin eller fra telefonstyreenheden (CFTa. . . CTFc), der er tilknyttet per i ferienheden.
5. 5. Netværk ifølge krav 1-4, kendetegnet ved, at de integrerede hjælpekredsløb (INT8D1...TNBD5) til udveksling af meddelelser tilknyttet omkoblingsenhederne (UCla...UC8C) omfatter: - et interfaceorgan (TNBD1...TNBD5), som på den ene side er i 10 stand til asynkront at modtage en eller flere meldinger - bestående af et antal ord - fra kontrolenheden (CTRla...CTR8c) for omkoblingsenheden (UCla...UC8c) og kan oplagre meldingerne og indføre ordene fra meldingerne på et tilsvarende antal kanaler på flere rammer i en PCM-strøm, som skal indføres i kon- 15 trolenhedens dialognetværk, dvs. de dedikerede tidskanaler, og på den anden side fra dialognetværket kan modtage en eller flere meldinger ordnet i en PCM-strøm og omfattende et antal ord, kan oplagre ordene, indtil hele meldingen er modtaget, og kan tilføre dem asynkront til kontrolenheden (CTR), som er 20 knyttet dertil, - et organ, som udfører en seri el-til-parallel og paral 1 el-til-seriel konvertering (ITNBD1...ITNBD5) med en første indgang og en første udgang, der er forbundet henholdsvis til modtagesiden (Rxu) af udgangssendemodtageren (RTBU1...RTBU5} 25 og til sendesiden (Txe) for indgangssendemodtageren (RTBE1... RTBU5) og en anden indgang og en anden udgang forbundet til interfaceorganet (TNBD1...TNBD5), og som gennem udgangssendemodtageren og fra de virtuelle kanaler tilknyttet matrixud-gangsgrupperne kan udtrække indholdet af kanalerne og kan ti 1 — 30 føre et sådant indhold i form af PCM-rammer til det tilsvarende interfaceorgan (TNBD1...TNBD5) og kan fordele meldingerne i en enkelt PCM-strøm, der kommer fra interfaceorganet (TNBS1... TNBD5) blandt de virtuelle kanaler til dialog mellem kontrolenhederne tilknyttet alle matrixindgangsgrupperne gennem ind-35 gangssendemodtageren.
6. 6. Netværk ifølge krav 5, kendetegnet ved, at organerne, som udfører en serie-ti1-parallel og parallel-ti 1 - DK 165207 B 31 serie konvertering (ITNBD1...ITNBD5), indbefatter flere skifteregistre (SRI...SR16), der er lig med antallet af indgangs-eller udgangsgrupper for en matrix, og ved at det første register (SRI) har sin indgangsgruppe forbundet til linien _n, som 5 leder PCM strømmen, som afsendes fra det tilsvarende interfa-ceorgan (TNBD1...TNBD5), og sin udgang forbundet til den første matrixindgangsgruppe, medens de andre (SR2...SR16) har deres indgange forbundet til udgangen af en multiplekser (MX2. -.MX16) med to indgange, hvoraf den første er forbundet til 10 den ene af matrix PCM udgangsgrupperne, og den anden indgang er forbundet til linien ni, som leder PCM strømmen, der afsendes af interfaceorganet (TNBD1...TNBD5), og hvor udgangen af de andre registre er forbundet både til matrixindgangsgrupper-ne gennem OG portene (P2...P16) og til et tilsvarende antal 15 indgange på yderligere en multiplexer (MXO), som har en yderligere indgang, der er forbundet til den første udgangsgruppe for matricen og en udgang forbundet til linien m, som leder informationen, som bæres af de virtuelle kanaler for kontrolenhedsdialogen, til interfaceorganet (TNBD1...TNBD5). 20
7. 7. Netværk ifølge krav 6, kendetegnet ved, at organerne til seriel-ti1-parallel og en paral 1 el-ti 1-ser i el konvertering også indbefatter en taktgenerator (timebase BT), som på basis af bit- og rammesynkroniseringer fra en PCM-strøm 25 frembringer aktiverings- og ordresignaler i hver PCM-data-strøm-ramme for skifteregistrene (SRI...SR16) , multiplekserne (MX0...MX16) og OG portene (P0...P16) på en sådan måde, at i den tid, der er reserveret til de virtuelle kanaler for kontrol enhedsdi a logen udtages (samples) fra matrix udgangsgrup-30 perne den dialoginformation, som er til stede i den pågældende tidsramme, og den dialoginformation, der er tilført fra inter-faceorganet (TNBD1...TNBD5) og oplagret i registrene i den foregående ramme, overføres til indgangsgrupperne, multiplek-serne (MX2...MX16), der er forbundet til indgangene på skifte-35 registrene (SR2...SR16), aktiveres i rækkefølge for til registrene' at overføre den i den pågældende ramme af interfaceor-ganer (TNBD1...TNBD5) tilførte dialoginformation, og multi- DK 165207 B 32 plekseren (MXO), der er forbundet til udgangen af registrene (SRI...SR16}, overfører i rækkefølge til interfaceorganet den information, der er oplagret af registrene i perioden for den virtuelle dialogkanal for den foregående ramme. 5
8. 8. Netværk ifølge krav 1-7, kendetegnet ved, at interfaceorganerne (TNBD) tillader en diagnose af organerne, som udfører den seriel le-ti1-parallelle og paral 1 el le-ti 1-serielle konvertering (ITNBD), af kredsløb (RTBE, RTBU), der 10 tilvejebringer de virtuelle kanaler, og af forbindelserne, hvorpå de virtuelle kanaler tilvejebringes, og hvorpå teleinformationen overføres.
9. 9. Netværk ifølge krav 5, kendetegnet ved, at in-15 tegrerede di a 1oghjælpekredsløb i tilknytning til periferienheder (ULI.,.UL2048) kun indbefatter interfaceorganer (TNBD1... TNBD5) i tilfælde af perifer i enheder styret af en telefonstyreenhed, og indbefatter både i nterf aceorganer (.TNBD1... TNBD5) og organer, som udføres seriel-til-parallel og paral 1 el-1i 1- 20 seriel konvertering (ITNBD1...ITNBD5) i tilfælde af perife rienheder styret i grupper af en enkel telefonstyreenhed.
10. 10. Netværk ifølge krav 1, kendetegnet ved, at matricerne (MCE1...MCE256, MCU1...MCU256) for omkob1 ingsenhe- 25 derne (UCla...UC256a) med relation til de yderste netværkstrin udfører en udvidelse eller en koncentration af deres ingangs-grupper.
11. 11. Netværk ifølge krav 1-10, kendetegnet ved, at 30 hver omkoblingsenhed (UCla...UC8c) er fysisk indeholdt i et enkelt udtrækkeligt og udskifteligt standard trykt kredsløbskort, som udgør det modulære byggeelement i netværket. 35