DK159709B - Distribueret styring for koblingsanlaeg - Google Patents

Description

λ DK 159709 Β

Opfindelsen angår et digitalt koblingsanlæg med distribueret styring til anvendelse i telefoncentraler.

1 telefonkoblingsanlæg kræves store mængder data til styring af forbindelserne, hvor data angiver tilstande for abonnent- og centrallinier, der er tilkoblet 5 koblingsanlægget.

Data over koblinger gennem koblingsmatricen må også lagres, da de er nødvendige ved tilstandsændringer af abonnentlinier og centrallinier. Nødvendige data er en abon-10 nentberettigelse, abonnentbegrænsning, oversættelse af telefonopkaldsnumre til maskinnumre og omvendt, centrallinietypen og eventuelt angivelse af transmissionsveje. I et centralstyret kendt system, f.eks. systemet EWS gemmes disse data i et centrallager, der af sikkerhedsmæssige 15 grunde kopieres og styres af den centrale datamat.

Ved fordeling af belastningen eller under anvendelse af flere centrale styreenheder må flere datamater samtidig have adgang til det fælles lager. Derved opstår der pro-20 blemer med, at den behandlede datamængde mindskes, hvilke problemer øges med antallet af datamater.

Der eksisterer også kendte systemer med distribueret styring og med fordelte styrefunktioner. US patentskrift nr.

25 3 974 343 beskriver et system, i hvilket styringen er fordelt med lagrede programmer. US patentskrift nr.

3 860 761 angiver et trinvist styret koblingsanlæg, der anvender registerstyring og opkobler ét opkald ad gangen.

30 Under udviklingen af kendte anlæg har man koncentreret sig om at opnå en høj effektivitet med hensyn til behandlingsfunktionerne. Multibehandling er indført for at øge behandlingskapaciteten, men dog uden at gøre denne 35 2

DK 159709 B

større end nødvendigt. Dette fører til uønskede vekselvirkninger mellem programpakkerne, hvor ændringer eller tilføjelser af programdele let kan føre til uforudsete kollisioner med andre programdele under den videre drift.

5 Når programdele i kendte systemer modereres, er det altid nødvendigt at foretage en gennemgående efterprøvning, der fastslår, hvorvidt de enkelte programdele vekselvirker på uheldig vis.

10

Hovedårsagen til dette problem ligger i selve opbygningen af de almindelige styreanlæg, hvor behandlingsfunktionen med lagret programstyring samtidig deler sig over et antal opgaver, der er afhængig af den vilkårlige ind-15 gående og udgående trafik. Ved programfejl eller ved datamatfejl kan programmet springe til uønskede lagerafsnit, hvorved softwarepakkens korrekte operationer afbrydes. Dette er en af ulemperne ved de kendte systemer.

20

Det tyske fremlæggelsesskrift DE 2 262 581 angiver et digitalt koblet PCM-koblingsanlæg med distribueret styring til anvendelse i en telefoncentral med flere abonnenter med hvilket, det er muligt at opkoble for-25 bindeiser mellem abonnenter. Dermed angår det et system med en lukket sløjfeledning. Der er ikke forbindelse til andre telefoncentraler. Hver abonnent har en abonnentkobling med en analog-digitalomsætter som snitflade mellem abonnentens analogsignaler og de digitale signaler 30 i den tilkoblede forbindelse. Hver abonnentkobling giver mulighed for adgang til en fælles kommunikationsvej, på hvilken et antal forbindelser overføres. Hver abonnentkobling omfatter en styreenhed, hvor styresignalerne til opbygning af en forbindelse dannes.

35 3

DK 159709 B

Da dette kendte system angår en sløjfeledning, er det kun forbundet til abonnenter, mens der ikke er nogen forbindelsesledning til andre telefoncentraler, vil der ikke være forskellige overgangsbetingelser for styringen af de 5 enkelte forbindelser. Systemet omfatter ikke en kob-lingsmatrix, da styringsprocessen indskrænker sig til hver gang at tilkoble begge abonnenter til sløjfeledningen. Abonnentkoblingen er ensartet udbygget, hvorfor et fast indlagt styreprogram er tilstrækkeligt til 10 frembringelse af alle tænkelige forbindelser. Testprocesserne er tilsvarende enkle. Hver fri tidskanal kan anvendes til test. Konfliktsituationer ved test og ændringer af forskellige styreprogrammer kan derfor ikke optræde.

15

Over for dette er den tekniske opgavestilling bredere ved formålet for ansøgningen. Der kræves styring af et koblingsanlæg, der er i forbindelse med et ydre net.

Først her dannes konfliktsituationen. Et centralt styre-20 program må sørge for, at programpakker, der modereres med hensyn til bestemte forbindelsestyper, forbliver kompatible med de resterende programpakker. Et dobbelt net af styreveje kan være en særdeles kostbar løsning på problemerne. En gennemprøvning af alle programpakkernes 25 kompatibilitet i et fælles styrenetværk kan ikke gennemføres, når ændringerne sker under drift.

Dette formål opnås ved, at telefonkoblingsnetværket er ejendommeligt ved, at de fælles kommunikationsveje er 30 forbundet til en koblingsmatrix, at digitale koblingsenheder er forbundet til koblingsmatricen som grænsefladekredsløb for centralledninger og abonnentbære-systemlinier, at der i de digitale koblingsenheder dannes digitale styresignaler og talesignaler fra tilkoblede 35 analoge ledninger omsættes til digitaliserede tale-

DK 159709 B

4 signaler under anvendelse af analog-til-digitale omsættere, og at de digitaliserede talesignaler og de digitale styresignaler til opbygning af en valgt forbindelse overføres i ensartede kanaler gennem de fælles 5 kommunikationsveje og i koblingsmatricen, hvilke digitale styresignaler individuelt styrer forbindelser mellem abonnentledninger, hhv. abonnentledninger og digitale koblingsenheder.

10 Koblingsanlægget ifølge opfindelsen udmærker sig ved, at der ikke opstår nogen gensidig indflydelse mellem ændrede programpakker, da enhver forbindelse kobles op ved hjælp af egen styring. Det er endvidere muligt at teste nye programydelser i drift i begrænsede rammer under pro-15 gramændringerne. Da styreenhederne i abonnentkoblingerne og i de digitale endeflader ikke udveksler programmer, respekteres mindre forskelle i de forskellige koblingstyper.

20 Hensigtsmæssige enkeltheder ifølge opfindelsen er angivet i krav 2 til 7.

Opfindelsen skal forklares nærmere i det følgende under henvisning til tegningen, hvor 25 figur 1 viser et blokdiagram for en foretrukken udførelsesform for et koblingsanlæg med distribueret styring ifølge opfindelsen, 30 figur 2 viser et diagram med omkostningerne som funktion af antallet af tilslutninger, figur 3 viser et blokdiagram for en gruppe af abonnentkoblinger med et fælles lager, 35 5

DK 159709 B

figur 4 viser et blokdiagram af et fælles lager, figur 5 viser et blokdiagram af en abonnentkobling med en opkaldsstyreenhed, og 5 figur 6 viser et blokdiagram af en oversætter.

En koblingsmatrix 102, der er vist i figur 1, udøver en central funktion i et koblingsanlæg. Koblingsmatricen 102 10 må være af en ikke-blokerende art. Koblingsmatricen 102 kan være en koncentrator eller en dekoncentrator eller en anden type PCM-koblingsmatrice, hvilket muliggør tid- og rumkobling, således at det er muligt at overføre information fra en vilkår tidskanal på en indkommende mul-15 tiplexledning til en anden vilkårlig tidskanal på en anden udgående multiplexlinie. Koblingsmatricen 102 omfatter en intern vejvalgstyring til regulering af trafik gennem koblingsmatricens interne kommunikationsveje, hvorved der muliggøres en distribueret styring af opkob-20 lingen af forbindelser fra abonnentens side. Diagnosticeringsprogrammer til lokalisering af fejl ned til niveauet af et udskifteligt element (hardwareelementer eller moduler), er decentraliseret og omfatter en mikroprocessorstyring af abonnentlinierne. En sikkerhedsblok 25 kan indeholde mellem 1 og 60 ledninger, og hver sikkerhedsblok er forsynet med en mikroprocessor. Den decentrale diagnosticeringsprogrammering tjener til at undertrykke gensidig vekselvirkning mellem fejlområder på en linie og trafik på andre linier. Ved at overføre diag-30 nosticeringsprogrammet til de enkelte mikroprocessorer behøver disses ydeevne ikke at optimeres, da de distribuerede programmer kan opbygges således, at prøvningen kan udføres i hvert trin. Koblingsmatricen 102 er vist forenklet og omfatter et første koblingstrin med kob-35 lingsundergrupperne 1, 2, 3 og N med henvisningstallene 6

DK 159709 B

henholdsvis 104, 106, 108 og 110. Hver koblingsundergruppe i dette trin omfatter en styreenhed til vejsøgning, der er betegnet med henvisningstallene henholdsvis 112, 114, 116 og 118. Det m'te koblingstrin i koblingsmatricen 5 102 er kun vist med koblingsundergruppe 1 og N, der henholdsvis angives med 120 og 122 samt dertil hørende styreenheder 124 og 126.

En indgang på koblingsmatricen 102 er forbundet til en 10 multiplexer 148 gennem en multiplexledning 204, og multi-plexeren 148 samvirker med en gruppe af abonnentkoblinger 128. Fra denne abonnentkobling fører analoge totrådskoblinger 132 til 134 ud til abonnenterne. I abonnentkoblingen 128 sørger en mikroprocessor for, at den fra 15 abonnenterne kommende trafik analog-til-digital omsættes, mens den omvendte trafik til abonnenterne digi-tal-til-analog omsættes. En mikroprocessor 8080 eller en tilsvarende kan f.eks. tjene som mikroprocessor i abonnentkoblingen 128, der betjener abonnentledningerne. Op-20 bygningen af abonnentkoblingen er genstand for en anden patentansøgning. Digitale abonnentledninger 130, abon-nentbæresystemlinier 136 og digitale centrallinier 138 er forbundet til en digital koblingsenhed 140, der udfører en lagring og styrer samtalerne samt er forbundet med 25 koblingsmatricen 102. Nødvendige databaser (oversættere osv.) 142 og andre lagre 144 (til gebyrsammentælling, overvågning osv.) og servicekredse 146 er forbundet til koblingsmatricen 102. Den i databasen 142 værende oversætter tolker de af abonnenten drejede eller tastede 30 cifre, hvilket svarer til normale oversætteres funktion.

De benyttes også her til at realisere den distribuerede styring, idet de opkobles med den eneste art forbindelsesvej, der dannes mellem abonnentkoblingen 128 og koblingsmatricen 102, hvor en af disse kommu-35 nikationsveje er betegnet med 204. Opbygningen af 7

DK 159709 B

oversætterne gennemgås mere detaljeret i forbindelse med figur 6. Den samme koblingsmatrice 102 tilvejebringer både en datakommunikationsvej og en talevej mellem abonnentlinierne. Da de enkelte abonnentkoblinger 128 5 selv styrer opbygningen af en vej til koblingsmatricen, falder de hidtil krævede funktioner til en central processor væk. Undergrupperne 108 og 110 i koblingsmatricen 102 er forbundet på samme vis som gennemgået for undergrupperne 104 og 106.

10

Figur 2 viser forskellige kurver og omkostningerne pr. ledning som funktion af antallet af tilsluttede ledninger for forskellige systemer. Kurve a repræsenterer de velkendte elektromekaniske trinvise koblingsanlæg, hvor 15 styringen foretages direkte af abonnenten ved hjælp af drejeskiven. Et sådant system kan over et stort område udvides med moderat stigende omkostninger, der betyder manglende fleksibilitet for systemet, når det når en vis størrelse. Kurven b repræsenterer et register/over-20 sætterstyret trinvist koblet system, i hvilket registersender- og oversætterfunktioner anvendes til at gøre nummereringsplanen større og tilføre en større ydeevne. Dubleringen af fælles dele for registersender- og oversætterfunktionen er nødvendig, hvorfor omkostningerne 25 pr. ledning i anlægget også stiger jo færre ledninger, det indeholder. Kurven c repræsenterer kendte styreanlæg med trådføringslogik, som f.eks. No. 5 Crossbar system.

Et sådant system lider ikke kun af den allerede nævnte ulempe, hvor dele må dubleres, men derudover kan det kun 30 ekspanderes indenfor et relativt lille område, f.eks. 8-dobles. Styringen med en fælles trådføringslogik giver heller ikke mulighed for direkte abonnentstyring med kobling via kommunikationsvejen. Kurven c viser også omkostningerne pr. linie for elektroniske koblingsanlæg 35 med central styring gennem lagrede programmer. Også her

DK 159709 B

er udviklingsmulighederne begrænsede pga. processorens ydeevne.

s

Kurven d viser omkostningerne pr. linie for systemet i-5 følge opfindelsen. Da styreelementerne, som f.eks. er mikroprocessorer, er anbragt pr. linie eller pr. liniegruppe, og da systemet er modulopbygget (hvilket ikke er gennemgået endnu) og kan fremstilles ensartet, og hvor det omfatter en standardkoblingsenhed til koblingsmatric-10 en i stedet for en overføring af styresignaler gennem signalkanaler, som den kendte teknik anvender, kan systemet ifølge opfindelsen let ekspanderes, hvorfor omkostningerne pr. linie ikke varierer ret meget fra 1000 abonnenter til 100000 abonnenter. De samlede ekspan-15 deringssmuligheder svarer til mindst én tusinddobling. Efterhånden som koblingsanlægget ekspanderes, forøges gennemgangskapaciteten automatisk, sammen med dette hæver en moduludbygning af koblingsmatricen den øvre grænse for ekspansion i forhold til, hvad der normalt findes ved 20 almindelig styring og almindelige hovedcentraler med lagret program uden noget tab af fleksibilitet. Modulopbygningen muliggør også tilføjelse af nye træk og serviceydelser på et eller flere moduler, uden at dette kræver en udstrakt afprøvning af eksisterende træk, 25 hvilket netop er en begrænsning ved kendte styreanlæg med lagret program.

Opkaldstyringen, det fælles lager og den distribuerede styring beskrives under henvisning til figur 3, 4 og 5.

30 Til styring af opkaldene omfatter hver abonnentkobling 128 (figur 5) en opkaldstyreenhed 302, som styrer indgående og udgående opkaldshalvdele til forskellige tider. Opkaldstyreenheden 302 omfatter en mikroprocessor 402 med et eget lager 516, et grænsefladekredsløb 512 til 35 et fælles programlager, et grænsefladekredsløb 518 til en 9

DK 159709 B

strømforsyningsenhed, to multiplexforbindelsesledninger 212 og 214 til koblingsmatricen, der også er fælles for andre abonnenter. Opkaldstyreenheden 302 har en adressekapacitet på 256 kbyte og tillader en digital filtrering.

5 Opkaldstyreenheden 302 muliggør en styring med såvel jævnstrøm som vekselstrøm op til 300 Hz til dannelse af en forsyningsspænding og ringestrømsfunktioner, mens talesignalbehandlingen foregår i området fra 300 til 3800 Hz. Talesignalbehandlingen foretages med en talefre-10 kvensprocessor, der styres af mikroprocessoren 402. Hver totrådsledning 132 er forbundet til en analog-til-digitalomsætter 502 og en digital-til-analogomsætter 504 gennem en beskyttelseskreds 510. Det digitale udgangssignal fra analog-til-digitalomsætteren 502 filtreres 15 digitalt i processoren 500 og omsættes til en følge af bit, f.eks. i en liniær 14 bit PCM seriekode med ekstra bit til styring af koblingsmatricen 102 og til informationsoverførsel mellem forskellige forbindelsesstyreenheder og oversætteren. Den digitale filtrering 20 udfører også en konvertering fra totråds til firetråds transmission, som kompenserer for dæmpningskarakteristikker i den givne ledning 132. Mikroprocessoren 402 er programerbar, således at den kan anvendes til udbalancering og tabs- og forstærkningskontrol, hvilket 25 er ækvivalent med et resistivt dæmpningsled. Yderligere filtreres udgangssignalerne fra analog-til-digitalomsæt-terne 502 til tonedetektering. Processoren 500 frembringer også digitale signaler og fører disse til digital-til-analogomsætteren, der så afgiver en hørbar 30 tone i området fra 300 til 3800 Hz til signalering af en optagetone, ringetone osv. til abonnentledningen.

Nummerimpulser eller tilsvarende tonesignaler modtages og behandles af mikroprocessoren 402, der afgør, om det er 35 nødvendigt at give adgang til de fælles databaser og

DK 159709 B

10 oversætteren for yderligere databehandling. Et sæt af instruktioner, der hører til betjeningen af den enkelte ledning, er tilgængelig fra et fælles lager 200 (figur 4) gennem en databus 306 og et grænsefladekredsløb 512 5 (figur 5). En sådan adgang begrænses til en gruppe af abonnentkoblinger eller en databus og anvender således ikke koblingsmatricen 102 til opnåelse af disse data. Man fordeler således programstyreinstruktionerne på de enkelte ledninger, således at de forskellige lednings-10 blokke uden videre kan have forskellige kombinationer af programmer, der repræsenterer forskellige tjenesteklasser eller egenskaber. Det er således ikke nødvendigt at lagre alle programinstruktioner på distribueret basis, hvorfor der herved spares lagerplads. Vekselvirkning over 15 multiplexledningerne 212 og 214 af forskellige kombinationer af programstyreinstruktioner forhindres med koblingsmatricen 102. Dette skaber mulighed for at ændre kapaciteten, samt tilføjelse eller fjernelse af programstumper. En enkelt mikroprocessor har også kun 20 adgang til den del af programmerne, der hører til den indgående eller udgående halvdel af en forbindelse, hvilket selvfølgelig afhænger af dennes retning. Grænsefladekredsløbet 512 indeholder også en klokledning 506, en databus 306 til data og adresser, en 25 instruktionslinie 308 og en hovedklokledning 514, hvormed den ovenfor beskrevne informationsudveksling mellem modulerne muliggøres. Grænsefladekredsløbet til koblingsmatricen 502 omfatter to udgangskredse 520 og 522 samt indgangskredsene 524 og 526.

30

Den med dette system tilvejebragte distribuerede styring, med hvilket hver enkelt opkoblede forbindelse udnytter en mikroprocessor ved ene-brug under hele opkaldet, eliminerer tidligere behov for komplicerede 35 opdelingsalgoritmer til opdeling af mikroprocessorer 11

DK 159709 B

mellem flere opkald. Den distribuerede styring kan tilvejebringes ved hjælp af en mikroprocessor pr. Erlang, pr. tilpasning eller pr. sikkerhedsblok. En mikroprocessor er tilknyttet en ledning i mindst den tid, hvor 5 der føres en samtale på denne ledning. I den foretrukne udførelsesform er hver ledning forsynet med én mikroprocessor.

I figur 3 ses et arrangement af tres abonnentkoblinger 10 128, der kan betragtes som en gruppe til en multiplexer 148. Hver abonnentkobling 128 danner en grænseflade mellem abonnentledningen 132 og koblingsmatricen 102. Her omsættes totrådskommunikationen til firetrådskommunika- tionen, de indkomne analogsignaler digitaliseres, de 15 digitale signaler filtreres, digitale talesignaler forarbejdes, og der udføres opkaldstyring. Den i abonnentkoblingen værende mikroprocessor med eget lager udfører opkaldstyring, oversættelse, og frembringer styresignaler til valg af vej samt forskellige andre 20 diagnosticerende funktioner og er forbundet til det fælles lager 200 gennem grænsefladekredsløbet 512 (figur 5) i abonnentkoblingen 128. Den i figur 3 fremstillede gruppe af tres abonnentkoblinger 128 anvender det fælles lager 200. Hver ledning såsom ledning 212 fra 25 abonnentkoblingen 128 multiplexes til en gruppe 204 af 32 kanaler, det vil sige overføres gennem en fælles kommunikationsvej, der overfører en liniær 14 bit PCM kode med en samplingsfrekvens på 8 kHz. To kanaler er iøvrigt beregnet til informationsudveksling med andre 30 moduler i systemet, det vil sige til synkronisering og til signalformål. Endnu en driftsenhed 216 er tilsluttet.

Hver mikroprocessor 402 (figur 5) har eget lager 516 med en lagerkapacitet på 4 kbytes, samt har tilgang til et 35 fælles lager 200 (figur 3) med en adressekapacitet på 256 12

DK 159709 B

kbytes.

Såvel programlageret som lageret med faste data er til fælles afbenyttelse. Dog er det til mikroprocessoren fast 5 tilknyttede lager og lageret med startinstrukser til mikroprocessoren ikke fælles, hvilket er for at forhindre vekselvirkning mellem mikroprocessorerne. Hvert lagersystem, der styres af flere processorer, giver problemer med hensyn til en processors tilgang til lageret, 10 den nødvendige tilgangstid til bestemte afsnit af det fælles lager samt kompleksitet af hardware og programmel for at bekæmpe de nævnte problemer.

Det fælles lager kan bestå af et lager med flere ind-15 gange, hvor hver mikroprocessor 402 (figur 5) i en opkaldsstyreenhed 302 har tilgang gennem eget grænsefladekredsløb 512 og en dertil forbundet databus 306, der er forbundet med andre databusser for andre enheder i knudepunktet 318 (figur 4) og fortsætter som en fælles 20 databus 310. Ethvert grænsefladekredsløb 512 er endvidere forsynet med en individuel instruktionslinie 308. Som allerede nævnt har maksimalt tres abonnentkoblinger adgang til det fælles lager. Et beslutningskredsløb 316 sikrer, at kun én mikroprocessor ad gangen har adgang til 25 det fælles lager 200, hvorved besværlighederne ved samtidigt arbejde i lageret undgås. En styrekreds 312 styrer adresseringen i det fælles lager 200 gennem ledning 320, og hvor overførslen af data sker over ledning 322 og over dobbeltrettede databusser 310 og 306 30 til grænsefladekredsløbet 512. For at sikre, at overførslen af data og adresser er i orden, efterprøves paritetsbit i grænsefladekredsløbet 512 og styrekredsen 312. Den fælles hukommelse 200 kan være en halvlederkreds med et RAM-lager, hvor 32 bit dataord organi- 35 seres, således at de udgør den allerede nævnte adresse- 13

DK 159709 B

kapacitet på 256 kbyte. Et fra hovedklokledningen 514 overført hovedkloksignal anvendes i klokdistribu-tionskredsen 314 for tilvejebringelse af forskellige kloksignaler, der overføres gennem kanalklokledningen 506 5 og grænsefladekredsløbet 512, såvel som over tilsvarende ledninger til beslutningskredsløbet 316, som til lagerstyrekredsløbet 312 og til det fælles lager 200.

Oversætteren 202 (figur 3), de tres abonnentkredse 128 og 10 det fælles lager 200 er forbundet med koblingsmatricen 102 over multiplexledningerne henholdsvis 204, 206, 208 og 210. Ledningen 204 fører til en indgang X på en undergruppe Y og ledningen 208 til indgangen X + 1 på den samme undergruppe. Ledningen 206 fører til indgangen X på 15 en undergruppe Y + 1 og ledningen 210 til indgang X + 1 på den samme undergruppe Y + 1. Som allerede nævnt omfatter hver af ledningerne 206 til 210 en multiplex-ledning med 32 kanaler. Hver abonnentkobling 128 er forbundet med to multiplexledninger med hver 30 talekanaler.

20 Der er yderligere også forbundet synkroniseringskanaler, således at udgangene fra abonnentkoblingerne og indgangene fra koblingsmatricen 102 synkroniseres for at kunne tilvejebringe den nødvendige parallel-til-seriel-omsættelse eller seriel-til-parallelomsættelse. Lageret 25 5 1 6 (figur 5) for mikroprocessoren 402 kan omfatte et maskeformet ROM- eller PROM-lager. Lageret 516 har et lagerområde af størrelsesordenen 4 til 8 kbyte, hvilket område kan overskrives for fast indlagt programmel og variable data, som kan indeholde data om graden af ser-30 vice.

Oversætteren 202 på figur 6 kan med fordel benyttes i en organisation med distribueret styring og arbejder over den eneste datavej mellem gruppen af abonnentkoblinger og 35 de andre undersystemer i koblingsanlægget, der tilveje- 14

DK 159709 B

bringes af koblingsmatricen 102. Utilstrækkelighederne ved kendte oversættere i koblingsanlæggenes centralt lagrede programmer med hensyn til dataændringer i telefoncentralen eller for abonnenterne overvindes med 5 koblingsanlægget ifølge opfindelsen. Oversætteren 202 indeholder et lager 550, en styreprocessor 552 med en egen mikroprocessor 554 og et dertil hørende programlager 556 og otte adgangsporte til koblingsmatricen 102, hvor der kun er vist adgangsportene 558, 560 og 562. Oversæt-10 teren kan dubleres, hvis det kræves i forbindelse med øget trafik, pålidelighed eller levetid.

Oversætteren modtager berigtigelsesinformationer af forskellig art, kapacitetsdata, statistiske informationer 15 osv., samtidig med de normale oversætterfunktioner gennemføres: dvs. oversættelse af abonnentnummer til positionsnummer under anvendelse af en tabel i lageret 550; oversættelse af positionsnummer til abonnentnummer; oversættelse af områdenummer eller centralkode til en 20 centrallinie; og oversættelse af en centrallinie til et udstyrsnummer.

Hver abonnentkobling 128 (figur 3) er, som allerede beskrevet, forbundet med to multiplexledninger med hver 32 25 kanaler. Hver af disse multiplexledninger er forbundet med en indgang til koblingsmatricen 102. En typisk telefoncentral er opbygget med 960 abonnentkoblinger, der er identiske med abonnentkoblingen 128, og som er forbundet med koblingsmatricen 102. De 30 abon-30 nentkoblinger, der er forbundet med multiplexledningen, har en anden udgang, over hvilken de er forbundet med en anden multiplexledning. De to multiplexledninger, der betjener 30 abonnentkoblinger, er forbundet til to tilsvarende indgange på to på hinanden følgende undergrupper 35 i trin 1. De 60 abonnentkoblinger, der har et fælles 15

DK 159709 B

lager, står også 1 forbindelse med fire multiplexledning-er. Hver undergruppe i det første trin har fire indgange, hvorfor de nævnte 960 abonnentkoblinger må forsynes til otte undergrupper i det første trin. Hver abonnentkobling 5 128 har gennem tilkoblingen til to multiplexledninger to udstyrsnumre, hvor omsætteren løbende overvåger tilstanden, dvs. optaget/ledig, i hver udgående og hver indgående opkaldshalvdel i abonnentkoblingen 128. Svaret på en forespørgsel om en oversættelse af et abon-10 nentnummer til et apparatnummer indeholder en ledig position i nummeret samt en angivelse af, om apparatet, der er tilknyttet den anden position, er frit, optaget eller bestilt. Når begge abonnentkoblinger er optaget, føres denne information tilbage til mikroprocessoren 552 15 (figur 6). Mikroprocessoren, der styrer den udgående opkaldshalvdel, vælger en vej gennem netværket til abonnentkoblingen, der er kendetegnet ved positionsnummeret samt udsender den nødvendige information til oprettelse af en samtale. Mikroprocessoren, der styrer 20 den indgående opkaldshalvdel, sender et bekræftel sessignal til oversætteren, hvorved det bekræftes, at abonnentkoblingen i øjeblikket er optaget samt for at identificere udstyret, der indledte opkaldet.

25 Oversætterens lager 550 kan omfatte en CCD hukommelse eller et magnetisk boblelager eller en anden fast hukommelse, der er i stand til at indeholde mindst 90.000 ord, hvoraf 80.000 anvendes til oversætterhukommelsen, mens de sidste 10.000 anvendes til oversætterprogrammets 30 lager. Ordlængden kan i afhængighed af datastrukturen antage en længde på 16, 24 eller 32 bit. Adgangsportene 558 til 562 er i retning mod koblingsmatricen identisk med abonnentkoblingerne og kan ved hjælp af positionsnumrene identificeres og udvælges på samme måde, som det 35 var tilfældet med abonnentkoblingerne. Fordelingen af 16

DK 159709 B

adgangsportene er således, at et udfald af et koblingsmodul Ikke spærrer mere end en adgangsport, og at udfaldet af en undergruppe i en sløjfe Ikke spærrer mere end halvdelen af adgangsportene. De til adgangsportene valgte 5 positionsnumre er valgt således, at en algoritme 1 programlageret 556 kan aflede et andet positionsnummer ud fra et givet positionsnummer. Funktionelt indeholder hver adgangsport midler til at modtage meddelelser fra en på multiplexledningen værende kanal, der er defineret med 10 Sit udstyrsnummer samt midler til at identificere styremeddelser, som sendes mellem mikroprocessorerne på kanalen. Yderligere omfatter hver adgangsforbindelse et lagerregister, hvor en eller flere sådanne meddelelser lagres midlertidigt, et udgangslager samt midler til at 15 føre sådanne meddelelser til den rigtige kanal på multiplexledningerne 564, 566 og 568 samt midler til at afsende meddelelser om at holde transmissionsvejene ledige, mens oversætterens mikroprocessor 554 frembringer udgangsdata.

20

Adgangsportene 558, 560 og 562 omfatter også tilgangsledninger. Data uddrages fra hukommelsen 550 som svar på de meddelelser, der modtages via tilgangsledningeme. Dataændringer i lageret 550 styres af mikroprocessoren i 25 afhængighed af programmet i programlageret 556. Mikroprocessoren 554 kan være opbygget svarende til mikroprocessoren, der anvendes i abonnentkredsen 128 og den i figur 5 viste mikroprocessor 402, der er en del af opkaldstyreenheden 302, som igen er en del af 30 abonnentkoblingen. Oversætterens lager 550 indeholder de nødvendige oversættelsestabeller. Sandsynligheden for at tilgangstiden for en oversættelse overskrider 4 millisekunder er mindre end 0,001. Middelværdien for den tid en fuldstændig oversættelse tager ligger på under 2 35 millisekunder. Dataændringer for abonnenter og for 17

DK 159709 B

centralen består i en omprogrammering af lagrene 556, hvorved der kan tilvejebringes ekstra kundedata eller en udvidelse af antallet af abonnentlinier eller centrallinier. Oversætteren tilføres yderligere to 5 klokkanaler X og Y over ledningerne 570 og 572.

10 15 20 25 30 35

Claims (7)

1. PCM-koblingsanlæg med distribueret styring til 5 anvendelse i en telefoncentral med et antal abonnenter, hvor det opretter en forespurgt forbindelse mellem abonnenter, med hvilket en abonnentkobling omfatter en analog-til-digitalomsætter som grænsefladekredsløb mellem abonnentens analoge signaler og de digitale signaler i 10 den gennemkoblede forbindelse, med hvilken omsætter hver abonnentkobling gives mulighed for adgang til fælles kommunikationsveje, hvorpå et antal forbindelser etableres, og med hvilken omsætter hver abonnentkobling indeholder en styreenhed, hvori styresignaler til 15 oprettelse af forbindelsen frembringes, kendetegnet ved, at de fælles kommunikationsveje (204) er forbundet til en koblingsmatrix (102), at digitalkoblingsenheder (140) er forbundet til koblingsmatricen (102) som grænsefladekredsløb for centralledninger (138) 20 og abonnentbæresystemlinier (136), at der i de digitale koblingsenheder (140) dannes digitale styresignaler og talesignaler fra tilkoblede analoge ledninger (136) omsættes til digitaliserede talesignaler under anvendelse af analog-til-digitaleomsættere, og at de digitaliserede 25 talesignaler og de digitale styresignaler til opbygning af en valgt forbindelse overføres i ensartede kanaler gennem de fælles kommunikationsveje (204) og i koblingsmatricen (102), hvilke digitale styresignaler individuelt styrer forbindelser mellem abonnentledninger 30 (132), hhv. mellem abonnentledninger (132) og digitale koblingsenheder (140).

2. Koblingsanlæg ifølge krav 1, kendetegnet ved, at hver abonnentledning (132) har en grænseflade- 35 indretning (128). DK 159709 B

3. Koblingsanlæg ifølge krav 2, kendetegnet ved, at hver opkaldstyreenhed (302) omfatter en mikroprocessor (402) med et dertil knyttet lager (516).

4. Koblingsanlæg ifølge krav 3, kendetegnet ved, at en gruppe (148) af grænsefladeindretninger (128) knyttes til et fælles lager (200), der er tilgængeligt gennem opkaldstyreenheden (302).

5. Koblingsanlæg ifølge krav 4, kendetegnet ved, at hver gruppe (148) af grænsefladeindretninger (128) tilknyttes en oversætter, der er tilgængelig gennem den fælles kommunikationsvej (204).

6. Koblingsanlæg ifølge krav 1, kendetegnet ved, at hver opkaldstyreenhed (302) kun styrer én samtalehalvdel i opkoblingen af en forbindelse.

7. Koblingsanlæg ifølge krav 1, kendetegnet ved, at hver fælles kommunikationsvej (204) er en tids-multiplexet ledning.