DK153032B - Beholdergruppe til anvendelse ved prikling og plantning af planter - Google Patents

Description

DK 153032B

i

Dyrkningsblok omfattende en gruppe af beholdere til prikling eller plantning af planter, hvilken gruppe omfatter et antal indbyrdes parallelle rækker af beholdere, hvor væggen mellem rækkerne omfatter et lag, som før fyldning med plantningsmateriale og frø eller planter sammenholder rækkerne, og som er sønderdeleligt, idet det eksempelvis består af papir eller kaf.ton, som langsomt formulder i plantningsmaterialet, og hvor laget på begge sider har en belægning, der ikke er nedbrydelig i plantningsmaterialet.

Specielt angår opfindelsen et til rodklumpen beregnet vægmateriale, hvormed røddernes vækst i klumpen kan beherskes og styres i en for plantningsplanten fordelagtig retning.

Tidligere kendt er priklingsmetoder for enten arklignende eller båndlignende grupper af klumpplanter, hvor klumpvæggen består af plast, som forhindrer rødderne i at vokse igennem eller af plastforstærket papir.

Ved de priklingsmetoder, hvor der anvendes en plastvæg, er ulempen den, at plasten bør fjernes i plantningsfasen.

Når der anvendes en skør plasthinde for at undgå problemet med fjernelse af hinden, kan dette føre til at hinden går i stykker, specielt ved maskinel behandling, således at der sker forstyrrelser i priklings*- og plantningsmaskineriet og i yderste tilfælde alvorlige vækstforstyrrelser med hensyn til selve planterne. Desuden forhindrer plasten specielt hvor plasten ikke er perforeret, at der mellem klumperne kan foregå væskestrømning, som sørger for balancen af nærings«' stof og vandøkonomién, hvilket kræver særligt nøjagtige gød*-nings- og vandingsmetoder. Anvendelse af en plasthinde som yæg for rodklumpen bevirker også, at rødderne, når de støder mod hindén, forsøger at kredse langs denne og forårsager i den enkelte plastbeholder et væv af rødder og svære rod-misdannelser, som skader væksten.

Den foreliggende opfindelse går ud på at tilvejebringe en forbedring med hensyn til de ovennævnte ulemper og beholdergruppen ifølge opfindelsen er derfor ejendommelig ved, at belægningen er et porøst fibérvæv, som ved enderne 2

DK 153032B

på hver række af to vægge er permanent sammenkoblede med hinanden ved et fastgørelsespunkt ved at de to vægges mod hinanden vendte fibervævslag er sammenkoblet og fastgjort til et af de to bort fra hinanden vendte fiberlag, hvor fastgørelsespunkterne på de laminerede vægkonstruktioner ved enderne af to tilstødende vægkonstruktioner altid er placeret på modstående sider af gruppen af beholdere og mellemlagets opløsning i væggene danner et gennem hele blokken forløbende, udtrækkeligt bånd af beholdere med planter.

Sammenlignet med det plastforstærkede papir er fordelen med det ifølge opfindelsen anvendte vægmateriale dettes lette fremstilling, samt det mindre behov for kunstfibre, idet kunstfibermaterialet, som - når mellemlaget sønderdeles -står tilbage som en netlignende væg på jordklumpen og danner et betydeligt tyndere lag alene på overfladen. Desuden får man den næsten udelukkende kunstfiberholdige fibervæv til at danne et net af tilstrækkelig styrke med betydeligt mindre fibermængder end ved en kunstfiberforstærket papirbane, hvor kunstfiberfordelingen er jævnt fordelt over hele banen, fordi naturfiberfraktionen er hindrende for opbygning af fibernet.

Den større styrke af fibernettet udnyttes til sammenknytning af alle beholderne i gruppen i et enkelt sammenhængende bånd, hvilket i meget betydelig grad letter en påfølgende maskinel udplantning. Det sammenhængende bånd opstår, fordi fastgørelsespunkterne på de laminerede vægkonstruktioner altid er placeret på modstående sider af gruppen af beholdere, og derfor, når mellemlaget er sønderdelt, skiftevis danner forbindelse mellem rækkerne af beholdere ved den ene og anden ende af rækkerne.

Opfindelsen fremgår nærmere af følgende beskrivelse og tegningen, hvor fig. 1 og 2 viser set fra siden et apparat til fremstilling af beholdergruppen, fig. 3 viser set ovenfra en del af beholdergruppen, når denne er udtrukket, og fig. 4 viser axonornetrisk en beholdergruppe, som i prik-lingsperioden har dannet et gennem hele behandlingsserien

DK 153032B

3 fortløbende cellebånd.

Beholdergruppens fremstilling sker som følger:

Ifølge fig. 1 sker fibervævets udrulning fra rullerne 1 og 3 og specialpapirets udrulning fra rullen 2. Banerne la, 2a og 3a ledes hver fra sin stilling, samt over trask-, udretnings- og styrevalseme 4a-c, 5a-c, 6a-c til lamineringsstationen 7.

I lamineringsstationen 7 føjes alle tre baner la, 2a og 3a til hinanden ved tidligere kendt metode under tilpasning af limningsteknik, opvarmningsteknik, ultralydteknik eller anden lamineringsteknik.

Det dannede laminat 8 føres over en kølestation 9 og styrevalser 10,11,12 til en afskæringsstation 13, hvor der foregår en renskæring af laminatets 8 kanter. Til afskæringsstationen 13 hører en udretningsvalse 12, trækvalser 14 og et skæreorgan 15.

Laminatet 8 skæres til ark og stables under anvendelse af kendt teknik til drejning af fiberretningen. Skæringen til ark behøver ikke at udføres på fibervæv, hvis styrkeforhold maskinretning/tværretning er nær 1, men man kommer fra denne fase direkte til det trin, hvor der mellem et antal lag af laminatet indføres et kædesammenføjningsmateriale.

Herefter følger i overensstemmelse med fig. 2 ved en kendt fremgangsmåde laminatarkenes indføring i beholdergruppens fremstillingslinie på en sådan måde, at fibervævets fiberretning rettes ind i forhold til arkets indføringsretning. Arkets indføringsretning er betegnet med symbolet 17.

Kædesammenføjningsmaterialet 18, som udgøres af en papirstrimmel beklædt med kendt, varmesammenføj eligt, sejgt plastmateriale, såsom polyætylen, polypropylen, osv., lamineres først på laminatarkets underside med sammenføj»-ningsorganet 19 eller på anden kendt måde, Herefter ombukkes materialet 18 på kendt måde 180° henover laminatarkets kant og en laminering sker derefter på oversiden på stedet 20 ved en analog metode svarende til undersidens laminering. Det således laminerede kædesammenføjningsbånd 18 gør. det muligt senere for hele den sammenføjede gruppe af beholdere at

DK 153032B

4 åbne sig til et sammenhængende bånd ved at trække på cellegruppens første beholder. Kædesammenføjningsbåndet 18 lamineres på den øvre bane ved laminatets venstre kant og på den nedre bane ved laminatets højre kant eller omvendt.

Nedre og øvre banes laminering med hinanden foregår ved hjælp af klæbemiddelstriber, som tilvejebringes ved kendt teknik. Disse striber kan tilvejebringes ved koldlimningsteknik, i hvilket tilfælde laminatet før fortsat behandling bør gå gennem en tørretunnel, eller ved hjælp af termoplastisk lim, hvor sammenføjningen sker ved varme eller lydteknik .

Limstriberne skal på grund af den fortsatte behandling ubetinget være opløselige i vand og ikke-hensmuldrende. Ved at variere limstribernes bredde og placering opnås cellegrupper af forskellig form og diameter.

Før limstriberne påføres er der et føleorgan, som lader operationen uudført, dersom banen eller arket fra en af siderne ikke ankommer. Det ulaminerede ark føres fra linien til affaidsstedet.

Det således fremkomne flerlagslaminat bestryges påny med lim eller termoplastisk klæber på kendt måde. Hvis flerlagslaminatet er baneformet, afskæres det, og arkene stables oven på hinanden, hvorved arkene på grund af limen klæber til hinanden under dannelse af firkantede eller sekskantede celler, når arket åbnes.

På fig. 2 er der iøvrigt følgende betegnelser; limnings-organer 21 og 22, lamineringsnippel 23, tørretunnel 24, arkbundtningsorgan 25 og bundtningsbord 26.

I den færdige beholdergruppe findes altså flere indbyrdes parallelle beholderrækker, idet hvert par ved siden af hinanden liggende beholderrækker har en fælles, under planternes priklingsfase opløselig vægkonstruktion 28. Det karakteristisk for vægkonstruktionen er, at de fibervævslag 29, der danner rodklnmpens grænseoverflader, er sluttet til hinanden på en sådan måde, at sammenføjningen under prik-llngsfasen taber sin bindingsevne og fibervævslagene 29 herefter kun sidder fast ved den ene ende, dvs. kædesammenføjningsstedet 30. Den nævnte sammenføjning mellem fibervævs-

DK 153032B

5 lagene 29 kan dannes af vandopløselig lim, hensmuldrende mellemlag, såsom papir eller karton og andet lignende. Ved overfladernes 29 sammenføjning 30 kan enden opbygges ved at bukke overfladerne 29 mod hinanden, fra samme emne eller ved at sammenføje to forskellige overfladeemner 29 ved almindeligt kendte sammenføjningsmetoder på en sådan måde, at bindingen er holdbar også efter priklingen.

Klumpens vægmateriale 28 består fortrinsvis af specialpapir, hvorpå der på begge sider er lamineret fibervæv 29. Papirets betydning i laminatet er at give fibervævet 29 i beholdergruppens 27 fremstillingsfase tilstrækkelig tæthed, styrke og stivhed, og i beholdergruppens 27 påfyldnings- og såningsfase den styrke og stivhed, der kræves ved højautomatiseret maskinel behandling.

Papiret, hvis hensmuldringshastighed kan reguleres, kan tilsættes stoffer, som regulerer røddernes vaskst i den tid, dets modstandskraft mod hensmuldring varer. Det stof, som regulerer røddernes vækst, gør, at væksten i rodens spids standser, når roden nærmer sig papirlaget, og bevirker således, at roden forgrener sig, og at der i rodklumpen dannes et for planten ved plantning nødvendigt aktivt rodsystem af talrige rødder.

De stoffer, der regulerer rodens vækst, begrænser altså røddernes vækst fra en rodklump til en anden. Dette er nødvendigt ved maskinel prikling og plantning, fordi klumperne i et sådant tilfælde ville være vanskelige at adskille fra hinanden uden at sønderdeles. Samtidig elimineres også på rodsystemet eventuelt fremkomne skader.

På den anden side er fibervæv, som indeholder kendte kunstfibre, såsom polypropylen«, polyamid«, polyester«, polyakrylnitril-, polyvinylalkoholfibre osv., et i jorden langsomt hensmuldrende, ved limning eller på anden måde til hinanden bundet særligt porøst kunstfibernetværk. Dets bé« tydning for vægmaterialet 28 er at holde klumpen sammen ef« ter plantepriklingen, når papiret allerede har tabt hele sin styrke, hvilket gør maskinel plantning mulig.

Fordi cellulosens nedbrydning i papiret i forvejen kan fastlægges og fordi effekten af de stoffer, som regulerer

DK 153032 B

6 rodsystemets vækst samtidig kan afbrydes, tillader det særligt porøse fibervæv 29 vækstens rødder at vokse igennem ifølge et i forvejen planlagt priklingsprogram, dvs. på plantningstidspunktet eller umiddelbart herefter.

Fibervævet 29 giver tilstrækkelig styrke til de som bånd behandlede planteklumper under automatiseret maskinel prikling og plantning.

Fig. 3 viser beholder gruppen set ovenfra, når denne er trukket ud og klar til fyldning med plantningsmateriale og til såning. Forstørrelserne, dels af væggene, der er lamineret af et hensmuldrende lag specialpapir 28 og to lag fibervæv 29, dels sammenføjningsstedet 30, hvor kædesammenføjningsmaterialet 18 er bukket omkring kanten af de laminerede vægge på den ene af de to to vægge, der er sammenlimet til dannelse af en række beholdere.

Fig. 4 viser, hvorledes beholderne efter at laget 28 er hensmuldret, kan så at sige optrevles i én lang kæde.

12 3 4

Den første række af beholdere A ,A ,A ,A kan trækkes bort fra de øvre beholdere, fordi laget 28 er smuldret bort, men, eftersom lagene 29 ved sammenføjningsstedet 30 er forbundet med hinanden, vil et fortsat træk i beholderne resultere i, at beholderrækken B ,B ,B følger efter og så fremdeles de 12 3 følgende rækker C ,C ,C , .....

Claims (1)

1. DK 153032B Dyrkningsblok omfattende en gruppe af beholdere (27) til prikling eller plantning af planter, hvilken gruppe omfatter et antal indbyrdes parallelle rækker af beholdere, hvor væggen mellem rækkerne omfatter et lag (28), som før fyldning med plantningsmateriale og frø eller planter sammenholder rækkerne, og som er sønderdeléligt, idet det eksempelvis består af papir eller karton, som langsomt formul-der i plantningsmaterialet, og hvor laget på begge sider har har en belægning (29), der ikke er nedbrydelig i plantningsmaterialet, kendetegnet ved, at belægningen (29) er et porøst fibervæv, som ved enderne på hver række af to vægge er permanent sammenkoblede med hinanden ved et fastgørelsespunkt (30) ved at de to vægges mod hinanden vendte fibervævslag er sammenkoblet og fastgjort til ét af de to bort fra hinanden vendte fiberlag, hvor fastgørelsespunkterne på de laminerede vægkonstruktioner ved enderne af to tilstødende vægkonstruktioner altid er placeret på modstående sider af gruppen af beholdere, og mellemlagets (28) qpløsning i væggene danner et gennem hele blokken forløbende, .udtrækkeligt bånd af beholdere med planter.