DK159028B - Fremgangsmaade og kredsloeb til konstatering af forstyrrelser i fare-, navnlig brandalarmeringsanlaeg - Google Patents

Description

DK 159028 B

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til konstatering af forstyrrelser i· fare-, navnlig brandalarmeringsanlæg som omhandlet i krav 1's indledning og et kredsløb til udøvelse af fremgangsmåden.

5 Farealarmeringsanlæg skal udvise en høj grad af sikkerhed, dvs. ikke funktionsdygtige meldere skal konstateres og indikeres. Dette gælder navnlig for automatiske alarmeringsanlæg, sådan som de er almindelige inden for brandalarmeringsteknikken. Foruden forstyrrelser, som foregiver en alarm, der på denne måde dog bemærkes, er yderligere fejlarter betydningsfulde. Eksempelvis kan en melder være korrekt tilsluttet en meldingslinie og i hviletilstanden afgive et korrekt signal, hvilesignalet. Imidlertid kan dens udnyttelseskobling udvise en fejl, således at dens afgivne hvilesignal i alarmtilfælde ikke ændres til et alarmsignal og således ikke kan føre til en alarmindikering. En melder, der korrekt er tilsluttet en meldingslinie, kan imidlertid også ved en upåklageligt arbejdende udnyttelseskobling have en defekt, idet den er afskåret fra sine omgivelser. Dette kan ske ved kraftig tilsmudsning eller ved en uagtsom konstruktiv ændring. Således kan der eksempelvis ved malerarbejder blive anbragt et plastmateriale over melderen, som ved en forglemmelse ikke bliver fjernet igen. Således fra 25 omgivelserne afskårne meldere kan i alarmtilfælde ikke afgive noget alarmsignal.

Det er kendt i konventionelle alarmeringsanlæg at forsyne melderne med en speciel overvågningskobling, som kontrollerer enkelte komponenter i melderen og i tilfæl-de af en fejl afsender et forstyrrelsessignal til centralen. En fuldstændig overvågning af de mest forskellige fejlmuligheder er almindeligvis ikke sædvane, fordi den er forbundet med et betydeligt ressourceforbrug. En overvågning af melderudnyttelseskoblingen med hensyn til defek-λ S

ter eller udfald ville indebære et betydeligt forbrug af elektroniske komponenter i melderen. Så komplicerede kontrolmuligheder forefindes almindeligvis ikke i melde-

DK 159028 B

2 ren.

I tysk offentliggørelsesskrift nr. 21 47 022 er der beskrevet et kredsløb til opnåelse af en større følsomhed i et støjværdi-meldingsanlæg med varierende 5 støjniveauer, i hvilket de enkelte støjværdimeldere afspørges efter hinanden, og hvor der ud fra de afgivne signaler dannes en støjniveau-middelværdi. De fra støj-værdimelderne kommende signaler sammenlignes med middelstøjniveauet og ved overskridelse eller underskridel-10 se med en bestemt værdi påvirkes et signalafgivelsesorgan.

I dette kendte kredsløb dannes der for samtlige støj-værdimeldere et enkelt støjværdi-middelniveau, der anvendes til aktivering af en støjværdimelder som en efter omgivelserne (fx solstråling) tilpasset sammenlignings-15 værdi. Det kendte kredsløb foranlediger ikke hver enkelt melder til at danne en variationsstørrelse og at sammenligne denne med en forudbestemmelig referenceværdi. Med det kendte anlæg er det ikke muligt at overvåge en melder med hensyn til, om den er blevet afskå-20 ret fra sine omgivelser, eksempelvis ved tildækning med en plastpose.

En overvågning af melderne med hensyn til reaktion på de normalt herskende indflydelser fra omgivelserne har man hidtil ikke kendt. Meldere, der fx af en 25 eller anden grund tildækkes med en plastkappe, bliver sandsynligvis først opdaget ved en turnusmæssig inspektion eller rent tilfældigt.

I tysk offentliggørelsesskrift nr. 23 41 087 er der beskrevet et automatisk brandalarmerings-30 anlæg, i hvilket et stort antal automatiske meldere er tilsluttet en central. Melderne bliver cyklisk fra centralen afspurgt om deres respektive meldermåleværdier. I centralen bliver der ud fra de afspurgte meldermåleværdier, som kan lagres, på grundlag af tids-35 mæssige variationer, sammenligninger og logiske kombinationer afledet differentierede meldingskriterier.

For hver melder kan der ud fra måleværdierne bestemmes

DK 159028B

3 en meldermåleværdiændring.

I det kendte brandalarmeringsanlæg anvendes mel-dermåleværdierne altid til dannelse af alarmkriterier, idet forstyrrelser såsom ledningsbrud eller lednings-5 kortslutning konstateres ved, at meldermåleværdierne udebliver. Med det kendte brandalarmeringsanlæg er det imidlertid ikke muligt at konstatere en aflukket automatisk brandmelder, der i og for sig er funktionsdygtig, som defekt, hvis den er afskåret fra sine om-10 givelser. Endvidere er det ikke muligt at konstatere et alarmkriterium, hvis brandmelderen som følge af ældning af komponenter eller som følge af tilsmudsning i tidens løb ændrer sin hvileværdi i en sådan grad, at de overførte, som følge af en alarmbetingelse ændrede 15 meldermåleværdier ikke længere når hhv. overskrider tærsklen for en alarmbetingelse, fordi melderens hvileværdi har bevæget sig i den modsatte retning i forhold til alarmtærsklen.

Opfindelsen har derfor til opgave at videreudvikle 20 det kendte brandalarmeringsanlæg på en sådan måde, at de forannævnte ulemper kan undgås, og at angive en fremgangsmåde og et kredsløb til støjkonstatering i automatiske brandmeldere, som i og for sig er fuldt funktionsdygtige, men som er afskåret fra deres omgivel-25 ser. Ifølge opfindelsen løses denne opgave i et fare-alarmeringsanlsg af den indledningsvis omhandlede art hvad angår fremgangsmåden med de i krav 1 karakteriserede træk og hvad angår kredsløbet med de i krav 4 karakteriserede træk.

30 Ved normal påvirkning fra omgivelserne og med en funktionsdygtig udnyttelseskobling viser meldernes måleværdier statistiske variationer. Hvis disse variationer ligger under en karakteristisk tærskel eller mangler helt, kan man derudfra slutte, at melderen er defekt.

35 Meldere, der befinder sig i hvilestillingen, overfører ved den cykliske afspørgning til stadighed deres måle-

DK 159028 B

4 værdier til centralen, hvilke måleværdier eksempelvis udnyttes som analoge værdier i centralen. Ud fra disse måleværdier kan man bestemme ændringerne af måleværdierne og derudfra aflede variationsstørrelserne. Disse af om-5 givelserne betingede variationsstørrelser er i hvert tilfælde større end variationsstørrelserne for en udadtil afskærmet melder, som kun har en minimal variationsværdi omkring en teoretisk hvileværdi. Denne løbende bestemte variationsværdi bliver med forudbestemte "•0 tidsmellemrum, eksempelvis styret af et tidsorgan, sammenlignet med en forudbestemt grænseværdi for en minimal variationsstørrelse. Hvis variationsstørrelsen for en melder ligger under den forudbestemte grænseværdi, bliver dette indikeret som forstyrrelse i en dertil for-15 håndenværende forstyrrelsesindikering.

Hensigtsmæssigt kan man danne meldermåleværdiænd-ringen ud fra den aktuelle måleværdi, der kan - indlæses i et måleværdilager, og en meldermåleværdi fra den forudgående afspørgningscyklus, som påkaldes fra et lager, o n idet man danner den absolutte differens med en subtraktionsindretning og viderebearbejder den som aktuel variationsstørrelse. Denne aktuelle variationsstørrelse bliver sammenlignet med en lagret maksimal variationsstørrelse, idet maksimum af de to værdier igen ind-? ζ læses i lageret for maksimale variationsstørrelser. Med visse tidsmellemrum bliver den maksimale variationsstørrelse# styret af tidsorganet,hentet fra lageret og sammenlignet med den forudbestemte variationsstørrelsegrænseværdi. Hvis variationsstørrelsen falder under en 30 bestemt værdi eller helt udebliver, indikeres der en forstyrrelse. Det er særlig fordelagtigt, at det til stadighed aktive hvilesignal fra melderens omgivelser på denne måde skal føres over alle melderens komponenter, gennem alle overføringsindretninger til centralen 33 og der gennem alle komponenter i modtage- og bearbejdningsudstyret, og at udeblivelse af disse signaler signalerer et forstyrrelsestilfælde.

DK 159028 B

5 På fordelagtig måde kan der til bestemmelse af måleværdiændringerne og til dannelse af den maksimale variationsværdi i centralen findes to lagre. I det ene lager lagres den maksimale variationsstørrelse, og i det 5 andet lager lagres den minimale variationsstørrelse.

Derved sammenlignes med hver afspørgningscyklus den aktuelle måleværdi med værdien i lageret for maksimale variationsstørrelser. Hvis den er mindre, bliver den sammenlignet med måleværdien for minimale variations-10 størrelser fra det tilsvarende lager. I hvert enkelt tilfælde indlæses den aktuelle værdi i det tilsvarende lager, således at den aktuelle maksimale variationsstørrelse er lagret i det ene lager, og den aktuelle minimale variationsstørrelse er lagret i det andet la-15 ger. Med forudbestemte tidsmellemrum, eksempelvis på nogle timer, kan man ved differensdannelse danne den aktuelle variationsstørrelse, som da sammenlignes med den forudbestemte grænseværdi.

Kredsløb til udøvelse af fremgangsmåden er i det 20 følgende forklaret nærmere på grundlag af to koblingseksempler under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser en principkobling for et konventionelt brandalarmeringsanlæg, fig. 2 et melder-måleværdidiagram, 25 fig. 3 et blokdiagram over et kredsløb ifølge op findelsen, fig. 4 et første koblingseksempel til forstyrrelseskonstateringen ifølge opfindelsen, og fig. 5 et andet koblingseksempel.

30 Fig. 1 viser en melder M, der normalt er åben i forhold til sine omgivelser UWE. Melderens føler S kan reagere på indflydelser fra omgivelserne. Dette konstateres ved hjælp af en meldingsudnyttelseskobling AWS og overføres ved hjælp af en overføringsindretning 35 ug over meldingsledningen L til centralen Z. Centralen Z har sædvanligvis en linietilkobling LA og en signaltilpasningskobling SA, som modtager meldermåleværdierne MW. I en efter dette modtageudstyr ind-

DK 159028 B

6 koblet bearbejdningsindretning VE bliver meldermåleværdierne bearbejdet og udnyttet og på passende måde tilført en indikeringsenhed ANZ.

Det i fig. 2 viste meldermåleværdidiagram anskue-5 liggør meldermåleværdierne, når melderen er i hviletilstanden. Ved hjælp af en ret linie er det antydet, at melderen teoretisk, når den er i hviletilstanden, ville have et retliniet måleværdiforløb. I virkeligheden har melderen imidlertid en hvileværdi, som udviser mere 10 eller mindre store variationer omkring denne teoretiske melderhvileværdi MWR. Hvis man betragter melderen som totalt aflukket fra sine omgivelser, foreligger der også her stadig små måleværdivariationer MWG, fordi melderens komponenter i det mindste som følge af den ter-15 miske støj forårsager små variationer. En melder, som er åben i forhold til sine omgivelser, udviser betydeligt større variationer MWO i forhold til måleværdi-variationerne MWG. En funktionsdygtig melder er altid udsat for temperaturvariationer, lette luftstrømninger, 20 normale røg- og tågeændringer osv., som fremkalder disse variationer af måleværdien omkring en tænkt hvileværdi.

Hvis disse statistiske variationsstørrelser aftager under en bestemt, eksempelvis empirisk fastlagt værdi, kan man gå ud fra, at melderen ikke længere har nogen for-25 bindelse til sine omgivelser, selvom melderen ved hvile-strømovervågningen blev erkendt som værende intakt. Dette udnyttes ved den foreliggende opfindelse.

Fig. 3 viser et blokdiagram over et kredsløb i-følge opfindelsen i form af et eksempel på en melder.

30 Melderen M er over en meldingsledning L forbundet med centralen Z. Ud fra meldermåleværdierne MW bestemmes måleværdiændringen MWAE i en indretning til bestemmelse af måleværdiændringerne MWAE-E. Denne værdi bliver til dannelse af variationsstørrelsen tilført 33 en indretning SW-B, som bestemmer variationsstørrelsen SW og styret over et tidsorgan ZG leverer den til en efterkoblet sammenlignings indretning VGSW. Den-

DK 159028B

7 ne sammenligningsindretning VGSW påvirkes med en grænseværdi, en forudbestemt variationsstørrelse GRSW.

Hvis den konstaterede variationsstørrelse SW er mindre end den forudgivne tærskel for variations-5 størrelsen GRSW, aktiveres den efterkoblede indike-ring ANZ med henblik på at foranledige en forstyrrel-sesindikering.

I det første udførelseseksempel til forstyrrelseskonstatering ifølge opfindelsen, som er vist i fig. 4, 10 findes der i centralen Z et første lager MWSP. Til dette lager MWSP når meldermåleværdien MW fra melderen M, der er tilsluttet centralen Z over meldingsledningen L. Denne meldermåleværdi MW bliver som aktuel meldermåleværdi MWN indlæst i lageret 15 MWSP og samtidigt tilført en aritmetisk logisk enhed ALUl. Denne logiske enhed ALU1 danner den absolutte værdi af forskellen mellem den sidste måleværdi MWA, der hentes fra måleværdilageret MWSP, og den aktuelle måleværdi MWN (|MWA-MWN|). Denne udgangsværdi fra 20 ALUl bliver tilført en første komparator KOMP1 og sammenlignet med værdien fra det efter komparatoren KOMPl indkoblede lager MAXSP for den maksimale måleværdiændring MWMAX. Ved den første afspørgningscyklus bliver lageret for maksimale måleværdiændringer MAXSP 25 beskrevet med nul, og meldermåleværdilageret MWSP beskrives med den aktuelle måleværdi MWN. Ved hver yderligere cyklus dannes som forklaret den absolutte differensværdi (|MWA-MWN|), og den sammenlignes med maksimalværdien af måleværdiændringen MWMAX fra lage-30 ret MAXSP. Maksimum af de to værdier bliver da i hvert enkelt tilfælde lagret i lageret for maksimale måleværdiændringer MAXSP. Denne afgørelse træffes med demultiplekseren DEM1, som er indkoblet efter komparatoren KOMPl. Efter lageret for maksimale måleværdi-33 ændringer MAXSP er der indkoblet en anden komparator KOMP2 og et tidsorgan ZG. Tidsorganet ZG styrer komparatoren KOMP2 og tilbagestiller samtidigt over

DK 159028 B

8 indgangen C lageret MAXSP til sin udgangsstilling (nul). Hvis tidsorganet ZG efter et forudbestemt tidsrum T har afgivet en impuls til komparatoren KOMP2 (aktiveringsindgangen E) , sammenligner denne den 5 maksimale variationsstørrelse SWMAX fra lageret MAXSP med en forudbestemt grænseværdi for variationsstørrelser GRSW. Hvis indholdet af MAXSP er mindre end GRSW, afgives der et signal til indikeringen ANZ for forstyrrelser. Meldermåleværdilageret MWSP og den 10 aritmetiske logiske enhed ALUl svarer til indretningen til bestemmelse af måleværdiændringen MWAE-E. Indretningen til dannelse af variationsstørrelsen SW-B omfatter komparatoren KOMP1 med efterkoblet demulti-plekser DEM1 og lageret for maksimale måleværdiændrin-15 ger MAXSP. Sammenligningsindretningen VGSW i fig. 3 svarer i fig. 4 til den anden komparator KOMP2.

I det andet koblingseksempel i fig. 5 bliver den absolutte differensværdi mellem to på hinanden følgende meldermåleværdier ikke dannet og viderebearbejdet som 20 i fig. 4. I centralen Z findes der to lagre, et for den maksimale meldermåleværdi MAXSP og et for den minimale meldermåleværdi MINSP. Lageret for den maksimale meldermåleværdi MAXSP bliver til at begynde med sat på nul, og lageret MINSP på en størst mulig måle-25 værdi. Ved hver målecyklus bliver da den aktuelle måleværdi MW, der fra melderen M over meldingsledningen L når frem til centralen Z, først sammenlignet med lageret MAXSP. Dertil findes der en første komparator K0MP11, hvis ene indgang får tilført den aktuelle mel-30 dermåleværdi MW, og hvis anden indgang får tilført den i lageret MAXSP lagrede maksimale måleværdi MWMAX. Hvis sammenligningen viser, at den nye meldermåleværdi er større end den maksimale melderværdi MWMAX, bliver lageret MAXSP overskrevet med den nye 35 måleværdi. Dertil afgiver komparatoren K0MP11 et højt-niveau H til aktiveringsindgangen E på lageret MAXSP, og den over lageret MAXSP· optrædende nye 9

DK 159028B

meldermåleværdi bliver indlæst. Hvis meldermåleværdien er mindre, bliver den sammenlignet med meldermåleværdien MWMIN fra lageret for minimale meldermåleværdier MINSP. Dertil bliver der over L-udgangen på den første 5 komparator KOMP11 afgivet et lavt-niveau til den første indgang, aktiveringsindgangen E på den anden komparator KOMP12. Denne sammenligner den over den anden indgang på komparatoren KOMP12 optrædende meldermåleværdi med den minimale måleværdi fra lageret MINSP.

10 Hvis den er mindre, bliver den nye minimale måleværdi indlæst i lageret MINSP, idet komparatoren KOMP12 afgiver et signal til aktiveringsindgangal E på lageret MINSP. Begge lagre fører med deres udgange til en ef-terkoblet aritmetisk logisk enhed ALU2, således at den 15 maksimale meldermåleværdi MWMAX og den minimale meldermåleværdi MWMIN påtrykkes fra de tilsvarende lagre (MAXSP og MINSP). Et tidsorgan ZG, som er tilknyttet den aritmetiske logiske enhed ALU2, foranlediger ALU2 til at danne differensen mellem den maksimale og 20 den minimale meldermåleværdi (MWMAX-MWMIN) og til derefter at levere resultatet SW til den efter ALU2 indkoblede tredje komparator KOMP2. Tidsorganet ZG tilbagestiller desuden begge lagre MAXSP og MINSP til deres begyndelsesværdier. Af denne grund er tidsorganet ZG også forbundet med en sletteindgang C på de to lagre MAXSP og MINSP. Den tredje komparator KOMP2 sammenligner variationsstørrelsen SW fra ALU2 med den forudgivne grænseværdi GRSW og aktiverer en ^ forstyrrelsesindikering ANZ, såsnart variationsstørrelsen SW er mindre end grænseværdien GRSW.

Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen bliver funktionstruende udfald og støjpåvirkninger konstateret omfattende umiddelbart efter deres optræden på en enkel og sik-ker måde. Ved anvendelse af mikrocomputere kan denne fremgangsmåde realiseres prisgunstigt i alarmeringsanlæg.

Claims (7)

1. Fremgangsmåde til konstatering af forstyrrelser i fare-, navnlig brandalarmeringsanlæg med et antal automatiske meldere (M), som er tilsluttet en central (2), hvorfra melderne (M) cyklisk afspørges om 5 deres respektive meldermåleværdier (MW), og hvor der ud fra afspurgte meldermåleværdier, som kan lagres, på grundlag af tidsmæssige variationer, sammenligninger og logiske operationer afledes differentierede meldingskriterier, idet der for hver melder (M) ud fra de re-10 spektive måleværdier (MW) bestemmes en melder-måleværdi-ændring (MWAE), kendetegnet ved, at ud fra måleværdierne (MW) for melderen (M) i hviletilstanden bestemmes melder-måleværdiændringen (MWAE), og derudfra dannes i hvert enkelt tilfælde en variationsstørrel-15 se (SW) for den pågældende melder (M), som med forudbestemte tidsmellemrum (T; ZG) sammenlignes (VGSW) med en forudbestemt grænseværdi (GRSW), idet der ved underskridelse (SW<GRSW) aktiveres en forstyrrelsesindike-ring (ANZ).

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendeteg net ved, at til bestemmelse af melder-måleværdiænd-ringerne (MWAE) dannes (ALU1) ud fra den aktuelle måleværdi (MWN) og den forudgående, lagrede måleværdi (MWA) den absolutte differensværdi (MWA-MWN), og den 25 lagres som aktuel variationsstørrelse (SW), at variationsstørrelsen (SW) i hvert enkelt tilfælde dannes på-ny og sammenlignes (K0MP1) med den lagrede maksimale variationsstørrelse (SWN) ved overskridelse (SW>SWMAX; DEM1) indlæses i lageret for maksimale variations-30 størrelser (MAXSP), og at den lagrede maksimale variationsstørrelse (SWMAX) med forudbestemte tidsmellemrum (P; ZG) sammenlignes (KOMP2) med den forudbestemte grænseværdi (GRSW). DK 159028 B

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at til bestemmelse af melder-måleværdiænd-ringerne (MWAE) bestemmes og lagres (MAXSP, MINSP) ud fra flere på hinanden følgende måleværdier (MW) med sam-5 menligningsindretninger (KOMP11, KOMP12) den maksimale henholdsvis den minimale meldermåleværdi (MWMAX henholdsvis MWMIN) , og med forudgivne tidsmellemrum (T; ZG) dannes derudfra ved differensdannelse (ALU2) variationsstørrelsen (SW) , som sammenlignes (KOMP2) med den 10 forudbestante grænseværdi (GRSW).

4. Kredsløb til udøvelse af fremgangsmåden ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der i centralen findes en indretning (MWAE-E) til bestemmelse af meldernes (M) måleværdiændringer (MWAE) og efter denne (MWAE- 1 r J E) en indretning (SW-B) til dannelse af variationsstørrelsen (SW), at der efter denne indretning (SW-B) findes et tidsorgan (ZG) til dannelse af de forudbestemte tidsmellemrum og en med en forudbestemt grænseværdi (GRSW) påvirket sammenligningsindretning (VGSW), og at ^ der efter sammenligningsindretningen (VGSW) er indkoblet en indikeringsindretning (ANZ), (fig. 3).

5. Kredsløb ifølge krav 4, kendetegnet ved, at den med melder-måleværdierne (MW) påvirkede indretning (MWAE-E) til bestemmelse af måleværdiaendringerne 2 5 (MWAE) har et melder-måleværdi-lager (MWSP) og en aritmetisk logisk enhed (ALUl), hvis første indgang er forbundet med melderen (M) og indgangen på måleværdilageret (MWSP), og hvis anden indgang er forbundet med udgangen ^ på måleværdilageret (MWSP), hvor den absolutte differensværdi mellem meldermåleværdierne (IMWA-MWNl) kan dannes i den aritmetiske logiske enhed (ALUl), at indretningen (SW-B) til dannelse af variationsstørrelsen (SW) har en første komparator (KOMP1) med efterkoblet demultiplekser (DEM1) og et med demultiplekseren (DEM1) forbundet variationsstørrelse-lager (MAXSP), hvor komparatoren (KOMP1) kan påvirkes med differensværdien , DK 159028 B af meldermåleværdierne (MWA-MWN) fra den aritmetiske logiske enhed (ALUl) og med den maksimale variationsstørrelse (SWMAX) fra variationsstørrelselageret (MAXSP), og demultiplekseren (DEM1) kan påvirkes med differens-5 værdien af meldermåleværdierne (MWA-MWN) , med den lag-. rede maksimale variationsstørrelse (SWMAX) og med udgangssignalet fra komparatoren (KOMP1), at sammenligningsindretningen (VGSW) er en anden komparator (KOMP2) , der dels er forbundet med en anden udgang på variations-10 størrelselageret (MAXSP), dels er forbundet med tidsorganet (ZG), som for sit vedkommende er forbundet med sletteindgangen på variationsstørrelseslageret (MAXSP), og at der efter udgangen på den anden komparator (KOMP2) er indkoblet en indikeringsindretning (ANZ), (fig. 4).

6. Kredsløb ifølge krav 4 til udøvelse af frem gangsmåden ifølge krav 3, kendetegnet ved, at den med melder-måleværdierne (MU) påvirkelige indretning (MWAE-E) til bestemmelse af melder-måle-værdiændringerne (MWAE) har en første komparator 20 (K0MP11) og indkoblet efter denne en anden komparator (K0MP12) samt to lagre (MAXSP og MINSP) for den maksimale henholdsvis den minimale melder-måleværdi (MWMAX henholdsvis MWMIN), hvor melderen (M) er forbundet med en indgang på hver af de to komparatorer (KOMP11,

25 KOMP12) og på de to lagre (MAXSP, MINSP), at den anden indgang på den første komparator (KOMP11) er forbundet med en udgang på lageret for maksimale måleværdier (MAXSP), at høj-udgangen på den første komparator (KOMP11) til lagring af den maksimale måleværdi 30 (MWMAX) fører til aktiveringsindgangen på lageret for maksimale måleværdier (MAXSP), at lav-udgangen på den første komparator (KOMP11) fører til aktiveringsindgangen på den anden komparator (K0MP12), hvis udgang til lagring af den minimale måleværdi (MWMIN) fører til 35 aktiveringsindgangen på lageret for minimale måleværdier (MINSP), som for sit vedkommende er forbundet med en anden indgang på den anden komparator (KOMP12), DK 159028 B at indretningen (SW-B) til dannelse af variationsstørrelsen (SW) har en aritmetisk logisk enhed (ALU2), hvis ene indgang er forbundet med udgangen på lageret for maksimale måleværdier (MAXSP), og hvis anden indgang er 5 forbundet med udgangen på lageret for minimale måleværdier (MINSP), hvor variationsstørrelsen (SW) tidsstyret af et den aritmetiske logiske enhed (indgang S på ALU2) og lagrene (indgang C på MAXSP og MINSP) tilknyttet tidsorgan (ZG) kan dannes i den aritmetiske 10 logiske enhed (ALU2) ved subtraktion af den minimale melder-måleværdi (MWMIN) fra den maksimale meldermåleværdi (MWMAX), og at udgangen på den aritmetiske logiske enhed (ALU2) er forbundet med en yderligere komparator (KOMP2), som påvirkes med en forudbestemt 15 grænseværdi (GRSW), og efter hvilken der er indkoblet en indikeringsindretning (ANZ).