DK156239B - Oevelsesgranat med variabel skudvidde - Google Patents

Description

DK 156239 B

Opfindelsen omhandler en ovelsesgranat med variabel skudvidde og af den i krav l's indledning angivne art.

Fra beskrivelsen til U.S.A.-patent nr. 3 946 637 og de i dette patentskrift citerede patenter kendes for-5 skellige mortér-typer til indstilling af hastigheden af en enkeltladet patron. Dette kræver en ændring af det normale mortérrer, fra hvilket projektilet af-fyres.

Fra beskrivelsen til U.S.A.-patent nr. 2 801 586 kendes 2Q en underkalibreret ovelsesgranat til simulering af en affyring fra en normalt kalibreret mortér. Dette kræver en temmelig kompleks konstruktion, der ogsâ kræver en manuel indflugtning af âbningerne, og en simulering af aktuelle affyringsbetingelser er ikke 25 mulig.

Fra tysk fremlæggelsesskrift nr. 1 453 827 kendes en evelsesgranat med en gennemgâende aksial boring, hvor man ved en passende dimensionering af boringens lys-ningsdiameter kan ændre sâvel granatens vægt som dens 20 skudvidde inden for vide grænser. Dette gælder altsâ kun for forskellige granater, idet man for en og samme granat kun kan opnâ en bestemt reduktion af skudvidden.

Fra tysk patentskrift nr. 694 364 kendes en lignende sprænggranat med periferiske drivgasgennemgangsspalter, 25 hvis effektive âbningsareal ait efter den tilstræbte skudvidde kan indstilles ved hjælp af en periferisk drejelig ring, hvis yderflade skal ligge tæt an mod udskydningsrorets inderflader. Her vil drivgasserne bevirke pendlingsbevægelser af granaten under udskyd-30 ningen, og ringens drejeligehed, der kræver en vis fri-gang, ogsê skabe utætheder under flugten, der indvirker skadeligt pâ den valgte skudvidde.

DK 156239B

2

Opfindelsen har til formai at afhjælpe disse ulemper og tilvejebringe en avelsesgranat, der pâ stedet mulig-gar en enkel og driftssikker indstilling af skudvidden inden for et varierbart omrâde.

5 Dette opnâs ifalge opfindelsen ved at udforme avelses- granaten som angivet i den kendetegnende del af krav 1. Udlabsâbningerne har et starre sammenlagt areal end aile de udækkede indlabsâbninger for at forhindre en trykopbygning inde i gasgennemgangskanalen, og de en-10 kelte indlabsâbninger kan slække drivgastrykket gen- nem gasgennemgangskanalen pâ en forud valgt mâde.

I en farste udfarelsesform for opfindelsen er der an-bragt en enkelt tændladning i granatens haleparti, og der er et antal âbninger ved den bageste ende af granat-15 legemet med udlabsâbningerne anbragt i dettes forreste ende. Forholdet mellem indlabsâbningerne og udlabsâbningerne er sâledes, at nâr der anvendes propper til at lukke aile âbningerne, vil projektilet vandre sin maksimale strækning alene under anvendelse af de 20 fra den enkelte tændladning frembragte drivgasser.

Uden ændring af ladningens starrelse eller eventuel tilfajelse af yderligere smâladninger behaver man blot at fjerne en prop fra hver af âbningerne ved den bageste ende, hvorved der indtræffer en starre slækning 25 af drivgastrykket og en dertil svarende formindskelse af projektilets skudvidde.

I en anden udfarelsesform for opfindelsen stâr aile âbningerne ved den bageste ende af granatlegemet al-tid âbent. I dette tilfælde er der imidlertid plads 30 til anbringelse af fire ekstra smâdrivladninger i halepartiet af det finne-stabiliserede projektil, hvil-ke tillægsladninger anvendes til affyring under aktu-elle affyringsbetingelser. Med aile âbninger udækket kan de aktuelle variable skudvidder simuleres ved kun

DK 156239B

3 at anvende den oprindelige tændladning eller op til fire af de ekstra drivladninger. Ovelsesgranaten ifelge opfindelsen skal hâve et omrâde pâ fra ca. 0,1 til 0,2 gange omrâdet for den aktive ammunition, dvs., at op-5 træningen kan finde sted i felter med en dimension pâ nogle hundrede meter i stedet for kilometer eller mil.

Et andet træk ved opfindelsen er anvendelsen af et brandrer med en detonationssignalladning, der strækker sig ind i gasgennemgangskanalen gennem granatlegemet. For-10 holdet imellem arealerne af udlebsâbningerne og ind- lebsâbningerne udelukker en. trykopbygning i granatlegemet og forhindrer derved en beskadigelse af detonations-signalladningen. Endvidere fremmer âbningerne i den for-reste ende af granatlegemet udladningen af rogmateri-15 alet ved avelsesgranatens nedslag inden for mâlom- râdet.

Opfindelsen forklares nærmere nedenfor i forbindelse med tegningen, hvor: fig. 1 er et længdesnit igennem en ferste udforel-20 sesform for en evelsesgranat ifelge opfindelsen, fig. 2 er et længdesnit igennem en anden udforelses-form for ovelsesgranaten ifolge opfindelsen, og fig. 3 er et delsnit igennem en tredje udforelses-form for ovelsesgranaten ifelge opfindelsen.

25 Den finne-stabiliserede evelsesgranat 10 ifolge opfin delsen omfatter et granatlegeme 12, et forreste brand-ror 14 og et haleparti 16. Brandreret 14 er indskruet pâ den forreste ende af granatlegemet 12 og omfatter en lysgivende ladning eller detonationssignallad-20 ning 19. Halepartiet 16 er indskruet i den bageste en-

DK 156239B

4 de af granatlegemet 12 og omfatter finner 20 til sta-bilisering af granaten pâ konventionel mâde, og grana-ten kan udformes med et kaliber pâ 60 mm, 81 mm, 120 mm eller anden standard-kaliber til optræning af militært 5 personale til simulering af aktuelle affyringsbetingel-ser under anvendelsen af granaten ifelge opfindelsen.

Stiplede linier 26 og 27 repræsenterer profilet af in-derfladen af et kanonleb, fra hvilket avelsesgranaten 10 skal affyres. Granatlegemet 12 har en yderflade med 10 et ydre, kalibreret parti 24, der bererer inderfladen af kanonlabet. Det ydre, kalibrerede parti 24 er beliggende imellem granatlegemets forreste og bageste endepartier.

En tætningsring 23 er anbragt i en periferisk rille 25 i yderfladen af granatlegemet 12 pâ konventionel 15 mâde. Tætningsringen 23 ekspanderer udad, nâr driv- gasserne fra granatens ladning 18 udlades ved de-tonering ved hjælp af en slagstift 22, der er anbragt bevægelig i et bundstykke 21. Nâr granaten 10 ind-lægges i et kanonlab, indgriber slagstiften 22 med 20 et fremspring i kanonen pâ konventionel mâde til de-tonering af affyringsladningen 18. De resulterende drivgasser trykker granaten 10 ud af kanonlabet pâ konventionel mâde.

Granatlegemet 12 omfatter en indvendig gasgennemgangs-25 kanal 11, der strækker sig imellem granatens forreste og bageste ende. Indlabet for drivgassen omfatter âb-ninger 15, der strækker sig gennem væggen af granatlegemet 12. Der er udformet tre 9/32" âbninger 15 med en indbyrdes vinkelafstand pâ 120° omkring granat-30 legemets bageste ende til forbindelse af den bageste ende af gasgennemgangskanalen 11 med ydersiden af granatlegemet 12. Udlabet for drivgasserne omfatter bore-âbninger 13 med en diameter pâ ca. 5/16" og indbyrdes vinkelforskudt 45° langs periferien af granatlegemets

DK 156239B

5 forreste endeparti. Âbningerne 13 forbinder den for-reste ende af gasgennemgangskanalen 11 med granatlege-mets yderside. Ved affyring af mortéren vil granatle-gemet 12 lede de pâ forhând udvalgte drivgasser gennem 5 disses indlabsâbninger 15, fremad gennem gasgennemgangs kanalen 11 og ud af drivgasudlobsâbningerne 13.

Indlabet omfatter propper 17 til lukning af hver sin indlabsâbning 15. Det totale areal af udlabsâbningerne 13 er sa mange gange starre end det totale areal af 10 aile indlabsâbningerne 15, at der ikke kan ske nogen trykopbygning i gasgennemgangskanalen 11. Hver af indlabsâbningerne 15 slækker drivgastrykket gennem kana-len 11 og ud af udlabsâbningerne 13 til opnâelse af forud valgte skudvidder for granaten 10. Starrelsen 15 eller antallet af hullerne 15 kan ændre projektilets skudvidde til opnâelse af de betingelser, der forven-tes ved anvendelsen af aktiv ammunition. I den viste udfarelsesform med tre âbne huiler 15 bliver skud-vidden ca. 250 m. Nâr det ene hul 15 tilproppes af en 20 prop 17, bliver skudvidden ca. 400 m. Tilproppes to huiler 15, bliver skudvidden ca. 500 m, og tilproppes aile tre âbninger 15, bliver skudvidden af granaten 10 ca. 600 m.

I den viste udfarelsesform kan den enkelte tændladning 25 18 i halepartiet 16 tilvejebringe hele skudviddevariations- omrâdet, afhængigt af det antal âbninger 1$, der holdes êbne eller lukkede.

I den viste udfarelsesform er âbningsarealet af ud-labsâbningerne 13 fra ca. 3 til ca. 5 gange âbnings-30 arealet af indlebsâbningerne 15, og detonationssig-nalladningspartiet 19 strækker sig ind i gasgennemgangskanalen 11. Dette arrangement forhindrer ogsâ en beskadigelse af ladningspartiet 19. Brandraret 14

DK 156239B

6 er udformet til at udlade et ragsignal ved nedslag pâ jorden, og âbningerne 13 i granatlegemets forreste en-de fremmer udladningen af et sâdant rogsignal.

Fig. 2 viser en anden udferelsesform for en finne-5 stabiliseret evelsesgranat 30 ifalge opfindelsen med et granatlegeme 32, pâ hvis forreste ende der er pâskru-et et brandrer 34 med en signaldetonationsladning 39, der strækker sig ind i granatlegemets gasgennemgangs-kanal 31. Granatlegemet 32 omfatter et haleparti 36 med 10 finner 44 og et parti 45 til optagelse af en ekstra ladning. En enkelt tændladning 43 er anbragt i hale-partiet 36 og virker pâ samme mâde som i de andre be-skrevne udferelsesformer.

Granatlegemet 32 bar en yderflade med et ydre, kali-15 breret afsnit 40, der berarer inderfladen af det ka- nonleb, fra hvilket granaten 30 affyres. En tæt-ningsring 41 i en periferisk rille 42 afspærrer drivgasserne fra at kunne passere det ydre, kali-brerede afsnit 40 ved detonering af tændladningen 43.

20 Det ladningsrummende afsnit 45 omfatter et antal âb- ninger 35, i hvilke der er anbragt propper 37. Fire ringformede legemer 38 omfatter propperne 37 og simu-lerer de standardtillægsladninger, der anvendes ved affyringen af aktiv ammunition under anvendelse af 25 de kendte drivgastillægsladninger. Med aile fire si- mulerede tillægsladninger 38 pâ plads tilproppes aile âbningerne 35, og ved detonering af ladningen 43 har granaten 30 sin maksimale sküdvidde. Nâr en eller flere ladninger 38 fjernes, sâ at propperne 37 blotter âb-30 ningerne 35, kan drivgasserne derved stromme ind igen- nem âbningerne 35 og ind i gasgennemgangskanalen 31 og ud af de spalteformede udlebsâbninger 33. Ogsâ her forhindrer udlBbsâbningerne 33 en trykopbygning i gasgennemgangskanalen 31 og tilvejebringer en âbning for

DK 156239 B

7 nedslagsraggassen 39. Propperne 37 er som vistt formet individuelt til uafhængig tillukning af hver ëf âbnin-gerne 35 efter anske.

Fig. 3 viser en tredje udfarelsesform for en finne-5 stabiliseret avelsesgrahat 50 ifalge opfindelsen. Gra-naten 50 omfatter et granatlegeme 52, pâ hvis forre-ste ende der er indskruet et brandrar 54, der omfatter en signaldetoneringsladning 59. Granatens haleparti 56 er indskruet i den bageste ende af granatlegemet 52.

10 Halepartiet 56 omfatter finner 63, et afsnit 64 til op-tagning af en ekstra ladning, og en tændladning 57. Ak-tuelle tillægsladninger 58 er vist med stiplede linier og kan anvendes i denne udfarelsesform.

Yderfladen af granatlegemet 52 omfatter et ydre, ka-15 libreret afsnit 60, der berarer inderfladen af det kanonlab, ud fra hvilket granaten 50 affyres. En tætningsring 61 er anbragt i en periferisk ringformet rille 62 og virker pâ samme mâde som i de foregâende udfarelsesformer. Granatlegemet 52 omfatter drivgas-20 indlabsèbninger 55 beliggende i granatlegemets bage ste endeparti og drivgasudlabsâbninger 53 beliggende i granatens forreste endeparti. Spalteâbningerne 53 er ca. 10 mm brede og 32 mm lange og indbyrdes adskilt 180° pâ hver sin side af granaten.

25 I den viste udfarelsesform kan det ladningsrummende parti 64 bære op til fire ekstra drivladninger 58. Star-relsen af indlabsâbningerne 55 tilvejebringer et totalt areal, der kan tilvejebringe en forud valgt skudvidde ved anvendelse af enhver kombination af drivladninger 30 58 sammen med tændladningen 57.

De forud valgte skudvidder til affyring af en granat med et kaliber pâ 81 mm med drivladningerne 58 kan være som falger:

Claims (10)

1. Fortrinsvis med stabiliseringsfinner (20, 44, 63) forsynet avelsesgranat (10, 30, 50) med~en til gasgen-nemstramning indrettet indvendig langsgâende forbin- 10 delseskanal (11, 31, 51) fra granatens bageste parti til granatens forreste parti med fortil âbne drivgasud-labsâbninger (13, 33, 53) og bagtil tilproppelige driv-gasindlabsâbninger (15, 35, 55) og bestâende af et gra-natlegeme (12, 32, 52) med et forparti rummende et brand-15 rar (14, 34, 54) og et haleparti (16, 36, 56) til under- statning af forhândenværende finner, kendeteg-n e t ved, at der er flere bagtil beliggende indlabs-âbninger (15, 35, 55), der enkeltvis kan lukkes af prop-per (17, 38, 58), at den eller de fortil beliggende 20 udlabsâbninger (13, 33, 53) er permanent âben eller âbne, samt at udlabsâbningernes (13, 33, 53) âbnings-areal er starre end det samlede areal af aile forhândenværende indlabsâbninger (15, 35, 55).

2. Granat ifalge krav 1, kendetegnet ved, 25 at udlabsâbningernes (13, 33, 53) âbningsareal er tre til fem gange sâ stort som indlabsâbningernes (15, 35, 55) âbningsareal.

3. Granat ifalge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at udlabsâbningerne (13, 33, 53) og indlabsâbninger- 3q ne (15, 35, 55) er beliggende ved granatlegemets (12, 32, 52) omkreds. DK 156239 B

4. Granat ifalge krav 1-3, kendetegnet ved, at proppen (37) er udformet pâ ringe (38), der simule-rer tillægsladninger.

5. Granat ifalge krav 1-4, kendetegnet ved, 5 at îndl0bsâbningerne (13, 35) er beliggende i et bageste omrâde af det i skudretningen divergerende bageste gra-natlegemsparti, og at udlebsâbningerne (17, 33, 53) er beliggende i et i skudretningen konvergerende for-reste granatlegemsparti.

5 Fire ekstra drivladninger ca. 600 m. Patentkrav :

6. Granat ifalge krav 1-5, kendetegnet ved, at indlabsâbningerne (35) er beliggende i halepartiet (36, 56).

7. Granat ifalge krav 1-6, kendetegnet ved, at udlabsâbningerne (33, 53) er udformet sorti to diame- 15 trait modsat beliggende spalter langs omkredsen af gra- natlegemets (32, 52) forparti.

8. Granat ifalge krav 1-7, kendetegnet ved, at brandraret (14, 34, 54) omfatter et et signal afgivende parti (19, 39, 59), der rager ind i granatlegemets (12, 20 32, 52) gasgennemstramningskanal (11, 31, 51).

9. Granat ifalge krav 1-8, kendetegnet ved, at der er tre separat tilproppelige indlabsâbninger (15), og at udlabsâbningernes (13, 33, 53) âbningsareal er sa mange gange starre end det samlede areal af aile 25 indlabsâbningerne (15), at en trykopbygning inden i gasgennemstramningskanalen (11) ikke kan finde sted, hvorhos hver af indlabsâbningerne (15) er sâledes ind-rettet, at drivgastrykket i gennemstramningskanalen efter udskydningen opharer ved falgende afstande fra 30 udskydningsstedet : DK 156239B aile huiler âbne ca. 250 m to huiler âbne, et hul tilproppet ca. 400 m et hul âbent, to huiler tilproppede ca. 500 m aile huiler tilproppede ca. 600 m.

10. Granat ifolge krav 1-9, kendetegnet ved, at selve granatlegemet (12, 32, 52) strækker sig mel-lem det brandroret (14, 34, 54) rummende forparti og halepartiet (16, 36, 56), der rummer en enkelt, driv-? gasserne udviklende tændladning (18, 43, 57).