DK155972B - Tandpasta - Google Patents

Description

1 DK 1 b b 9/2 B

i

Den foreliggende opfindelse angår en tandpasta, der har ønskelige reologiske egenskaber.

En typisk tandpastabærer omfatter væsker såsom vand og befugtningsmiddel og faste stoffer såsom geleringsmidler, 5 hvis mængde er afpasset til at give en cremeagtig eller gelagtig konsistens. Når de specielle komponenter, der anvendes, vælges uklogt, eller mængden af dem i forhold til hinanden er forkert, kan der opstå reologiske problemer. Sådanne problemer indbefatter for stor hårdhed eller 10 for stor flydenhed, synerese eller fase-adskillelse, tørring (især ved hætten, og derfor kaldet "propdannelse"), især hvis tuben skulle blive efterladt åben.

Sorbit-opløsning i vand, typisk en 50 - 80 vægt% opløsning, oftest ca. 70% opløsning, og glycerin er de mest almindeligt 15 anvendte fugtbindende midler til tandpasta. De anvendes i reglen i mængder, der ligger op til 80 vægt% af en tandpasta, men oftest 15 - 40%. Typisk er også vand til stede, eventuelt i mængder op til 80 vægt% af en tandpasta, såsom i mængder på 20 - 60%.

20 Når sorbit-opløsning og vand (adskilt fra det, hvori sor-biten er opløst) er til stede i en mængde op til henholdsvis 35 vægt% og mindst 25 vægt%, sker der efter tilsætning af geleringsmiddel til disse væsker hurtigt tørring,og en hård prop dannes ved hætten i en tandpasta-25 tube og gør det meget vanskeligt at udpresse pasta effektivt. Der kan ske nogen tørring, når der anvendes glycerin i stedet for en del af eller al sorbit-opløsningen, omend den prop, som kan dannes, ikke vil være så hård.

Det er en fordel ved den foreliggende opfindelse, at tørring 30 af tandpastaer med højt vandindhold indeholdende sorbit som fugtbindende middel og geleringsmiddel reduceres eller forhindres.

2

DK 155972B

Opfindelsen angår således en tandpasta omfattende en bærer indeholdende 45 - 85 vægt% væskefase, og tandpastaen er ejendommelig ved, at den indeholder fra 14 vægt% op til 35 vægt% sorbit, anvendt i form af en 70% vandig opløsning, 5 og mindst 25 vægt% vand, ikke indbefattende det vand, som sorbiten er opløst i, og en fast fase indeholdende 0,5 - 10 vægt% geleringsmiddel, og at tandpastaen desuden indeholder 5-20 vægt% polyethylenglycol med en gennemsnitsmolekylvægt mellem 900 og 1.600 som et middel i væskefasen 10 til at reducere udtørring af tandpastaen, alle vægtdele baseret på hele tandpastaens vægt.

Det er kendt, at polyethylenglycol har været anvendt i tandpastaer tidligere. Når polyethylenglycol med en gennemsnitsmolekylvægt på 900 - 1.600 har været foreslået, er tandpastaen imidlertid typisk med lavt vandindhold eller er vandfri 15 eller indeholder ikke sorbit. Sådanne tidligere kendte tandpastaer er beskrevet i de amerikanske patenter nr. 3.689.637, 3.836.641 og 3.864.470 og britisk patent nr. 1.310.374.

I tandpastaen ifølge den foreliggende opfindelse findes der 14 - 35 vægt% sorbit, fortrinsvis 20 - 25%. Hvis det ønskes, 20 kan mindre mængder (f.eks. 1 - 10%) af andre fugtbindende midler såsom glycerin eller polyethylenglycol med gennemsnitsmolekylvægt på 380 - 420 også været blandet med sorbit. Glyce= rin kan reducere (men ikke fjerne) tørring i fravær af poly= ethylenglycol (molekylvægt 900 - 1.600). Sorbiten anvendes 25 i form af en 70 vægt% vandig opløsning.

Vandmængder på mindst 25 vægt% i en tandpasta, typisk 25 - 50% og fortrinsvis 25 - 40%, har været foreslået i den kendte teknik, men har ikke været ønskelige, da sådanne høje vandmængder muliggør let tørring af en tandpasta, måske på grund 30 af fordampning, især når sorbit er til stede som fugtbindende middel.

i 3

DK 155972 B

Tandpastabærerens væskefase, d.v.s. fugtbindende middel, vand og additiv til at nedsætte tørringen, udgør 45 - 85 vægt% af tandpastaen, fortrinsvis 60 - 75%.

Geleringsmidlet kan være de naturlige og syntetiske gummier 5 og gummiagtige materialer, f.eks. irsk mos, tragant, methyl= cellulose, hydroxyethylcellulose, natriumcarboxymethylcellu111 lose og stivelse, i en mængde på 0,5 - 10 vægt% og fortrinsvis 0,5 - 5% af præparatet. De foretrukne geleringsmidler 10 er natriumcarboxymethylcellulose og hydroxyethylcellulose.

Andre geleringsmidler, der kan anvendes, er hydrofile carboxyvinylpolymere såsom de, der forhandles under varemærket Carbopol 934 og 940 og syntetiske silikat-lerarter såsom de, der forhandles under varemærket Laponite CP og SP.

15 Foruden geleringsmidlet som den faste del af tandpastabæreren kan et fortykkelsesmiddel såsom et findelt syntetisk kolloid siliciumdioxid, forhandlet under varemærkerne Cab-o-Sil, Aerosil D200 og Syloid 244 og 266, være til stede i en mængde på 1 - 5 vægt%.

20 I tandpastabæreren er fordelt et dentalt acceptabelt vand-uopløseligt poler-materiale, typisk i en mængde på 15 - 50 vægt% og fortrinsvis 25 - 45%. Eksempler på poler-materialer er vanduopløseligt natriummetaphosphat, kaliummetaphosphat, tricalciumphosphat, dihydratiseret 25 calciumphosphat, vandfrit dicalciumphosphat, calciumpyro= phosphat, magniumorthophosphat, trimagniumphosphat, calcium= carbonat, aluminiumoxid, hydratiseret aluminiumoxid, alu= miniumsilikat, zirconsilikat, siliciumdioxid, natriumalu= miniumsilikat, bentonit og blandinger deraf. Foretrukne 30 poler-materialer indbefatter komplekst amorft natrium= aluminiumsilikat, vandfrit aluminiumoxid, calciumcarbonat og dicalciumphosphat. Poler-materialerne kan anvendes i 4

DK 155972B

blanding.

I den foreliggende opfindelse er 5 - 20 vægt%r fortrinsvis 6 - 8%, polyethylenglycol med en gennemsnits-molekylvægt mellem 900 og 1.600 effektiv til at reducere eller 5 forhindre præparatet i at tørre, hvilket forårsager uønsket propdannelse ved hætten på en tandpastatube, hvori sådanne pastaer normalt anbringes. Det foretrukne gennemsnitlige molekylvægts-interval er 900 - 1.050.

Polyethylenglycol findes i handelen fra Union Carbide Che- 1-0 mical Company under varemærket Carbowax og også fra andre fabrikanter.

Polyethylenglycol med gennemsnits-molekylvægt under 900 såsom en gennemsnits-molekylvægt på 380 - 420 eller 570 -630 har sådanne kinematiske viskositeter i vandige opløs-15 ninger, at de er helt flydende. Sådanne kvaliteter af polyethylenglycol har faktisk været foreslået som fugtbindende additiver til væskefasen i tandpastaer. De kinematiske viskositeter af vandige opløsninger af polyethylene glycol med en gennemsnits-molekylvægt over 900, f.eks. en 20 gennemsnits-molekylvægt på 950 - 1.050 og 1.300 - 1.600, er således, at de er måleligt tykkere end ved anvendelse af Carbowax 400 eller 600. De er dog letopløselige i en tandpastas væskefase. Tørring og propdannelse kan også reduceres, når polyethylenglycol med en gennemsnits-molekyl-25 vægt større end 1.600 såsom 3.000 - 4.800 anvendes. Andre bivirkninger såsom faseadskillelse kan dog forekomme, når der anvendes sådanne materialer med højere molekylvægt.

Organiske overfladeaktive midler anvendes i tandpastaen ifølge opfindelsen for at opnå forøget profylaktisk virk-30 ning, bidrage til at opnå grundig og fuldstændig dispersion af tandpastaen i mundhulen og til at gøre tandpastaen kosmetisk mere acceptabel. Det organiske over- i

DK 155972 B

5 fladeaktive materiale kan være anionisk, ikke-ionisk, amfo-lytisk eller kationisk af karakter, og det foretrækkes at anvende som overfladeaktivt middel et rensende materiale, som bibringer tandpastaen rensende og skummende egenskaber.

5 Egnede rensemidler af denne type er vandopløselige salte af højere fedtsyremonoglyceridmonosulfater såsom natriumlauryl= sulfat, alkylarylsulfonater såsom natriumdodecylbenzen= sulfonat, højere alkylsulfoacetater, højere fedtsyreestere af 1,2-dihydroxypropansulfonater og de i hovedsagen mættede 10 højere alifatiske acylamider af lavere alifatiske amino= carboxylsyreforbindelser såsom de, der har 12 - 16 carbon= atomer i fedtsyren, alkylet eller acylgrupperne og lignende. Eksempler på de sidstnævnte amider er N-lauroylsarcosin og natrium-, kalium- og ethanolaminsaltene af N-lauroyl-, 15 N-myristoyl-eller N-palmitoylsarcosin, der skal være i hovedsagen fri for sæbe eller lignende højere fedtsyremateriale, som er tilbøjeligt til væsentligt at nedsætte virkningen af disse forbindelser. Brugen af disse sarco= sinatforbindelser i tandpastaen ifølge opfindelsen 20 er særligt fordelagtig, da disse materialer udviser en forlænget og udtalt virkning til hæmning af syredannelse i mundhulen som følge af nedbrydning af kulhydrater og desuden udøver nogen reduktion i opløseligheden af tandemalje i syreopløsninger.

25 Andre særligt egnede overfladeaktive materialer indbefatter ikke-ioniske midler såsom kondensater af sorbitanmono= stearat med ca. 60 mol ethylenoxid, kondensater af ethylen= oxid med propylenoxidkondensater af propylenglycol (der kan fås under varemærket "Pluronics") og amfotere midler 30 såsom kvaterniserede imidazolderivater, der kan fås under varemærket "Miranol" såsom Miranol C2M. Kationiske overfladeaktive germicider og antibakterielle forbindelser såsom diisobutylphenoxyethoxyethyldimethylbenzylammonium= chlorid, benzyldimethylstearylammoniumchlorid, tertiære 35 aminer, der har én fed alkylgruppe (med fra 12 til 18 carbonatomer) og to (poly) oxyethylengrupper bundet til 6

DK 155972B

ethanoxygrupper pr. molekyle) og salte deraf med syrer og forbindelser med strukturen (CHoCHo0) H (CHoCHo0) H I 2 2 z ^ 2 2 x R—N-CH2CH2CH2N^

5 (CH2CH20)yH

hvor R er en fed alkylgruppe indeholdende fra 12 til 18 carbonatomer, og x, y og z ialt er 3 eller mere, samt salte deraf med mineralsyrer eller organiske syrer kan også anvendes. Det foretrækkes at anvende fra 0,05 til 10 5 vægt% af de foregående overfladeaktive materialer i de foreliggende tandpastaer.

En fluor-afgivende forbindelse kan være til stede i tandpastaen. Denne forbindelse kan være svagt opløselig i vand eller kan være helt vandopløselig. Den er karakte-15 ristisk ved sin evne til at frigøre fluoridioner i vand og ved i hovedsagen at være fri for reaktion med andre forbindelser i mundpiejemidlet. Blandt disse materialer . er. uorganiske fluorider såsom opløselige alkalimetal-, jordalkalimetal- og tunge metalsalte, f.eks. natriumfluor= 20 id, et kobberfluorid såsom cuprofluorid, zinkfluorid, et tinfluorid såsom stannofluorid eller stannochlorfluorid, bariumfluorid, natriumfluorsilikat, ammoniumfluorsilikat, natriumfluorzirconat, natriummonofluorphosphat, aluminium= mono- og difluorphosphat. Alkalimetal- og tinfluorider 25 såsom natrium- og stannofluorid, natriummonofluorphosphat og blandinger deraf foretrækkes. En blanding af natrium= fluorid og natriummonofluorphosphat er især ønskelig.

I tandpastaen er en mængde fluor-afgivende forbindelse, som frigør maksimalt ca. 1 vægt% af tandpastaen, tilfreds-30 stillende. Enhver egnet minimal mængde af en sådan forbindelse kan anvendes, men det foretrækkes at anvende tilstrækkelig meget forbindelse til at frigøre fra 0,005 til 1% og fortrinsvis ca. 0,1% fluoridion. Hvor det drejer sig om alkalimetalfluorider og stannofluorid, er 35 denne komponent typisk til stede i en mængde op til 2 vægts, i 7

DK 155972 B

beregnet på vægten af tandpastaen, og fortrinsvis i intervallet fra 0,05 til 1%. Hvor det drejer sig om natrium= monofluorphosphat, kan forbindelsen være til stede i en mængde op til 7,6 vægt%, mere typisk 0,76%. Når de er 5 til stede i blanding, er forholdet mellem natriummonofluor= phosphat og natriumfluorid hensigtsmæssigt 1:1 - 3:1, beregnet på det fluor, som afgives af hver.

Ethvert egnet aromatiserende eller sødende materiale kan også anvendes. Eksempler på egnede aromatiserende bestand-10 dele er aromatiserende olier, f.eks. olier af havemynte, pebermynte, vintergrønt, sassafras, kryddernellike, salvie, eucalyptus, merian, kanel, citron og appelsin, og methyl= salicylat. Egnede sødemidler indbefatter saccharose, lak= tose, maltose, sorbit, natriumcyclamat, perillartin og 15 natriumsaccharin. Hensigtsmæssigt kan aromatiserende og sødende midler tilsammen udgøre fra 0,01 til 5% eller mere af præparaterne.

Forskellige andre materialer kan inkorporeres i tandpastaen ifølge opfindelsen. Eksempler herpå er farvende 20 eller hvidgørende midler, konserveringsmidler, siliconer, chlorofylforbindelser, ammonierede materialer såsom urinstof, diammoniumphosphat og blandinger deraf og andre bestanddele. Disse tilsætninger inkorporeres i de foreliggende midler i mængder, der ikke har nogen væsentlig skadelig 25 virkning på de egenskaber, der ønskes, og vælges og anvendes i passende mængde afhængende af den særlige type præparat, der er tale om.

Tandpastaen har typisk en pH-værdi (bestemt direkte på pastaen) på 4 - 10,5, fortrinsvis 6-10. Hvis det ønskes, 30 kan pH-værdien indstilles med et surt materiale såsom benzoe= syre eller citronsyre eller et alkalisk materiale såsom natriumhydroxid for at opnå en given værdi. Stødpudemidler, f.eks. phosphat-stødpuder, kan anvendes.

DK 155972B

8

Tandpastaen kan fremstilles ved at sætte fugtbindende middel til vand og blande denned geleringsmidlet og derefter poler-materialet.

Ved bedømmelse af tandpastaer ifølge opfindelsen kan visko-5 siteten bestemmes med det universelle prøveinstrument (bordmodel), der fremstilles af Instron Ltd., High Wycombe, England. Viskositets-sammenligninger kan også bestemmes med et ekstensivt reometer.

Det følgende konkrete eksempel illustrerer nærmere karakte-10 ren af opfindelsen, men det vil forstås, at opfindelsen ikke er begrænset dertil. Præparaterne fremstilles på sædvanlig måde, og alle mængder er efter vægt, med mindre andet er anført.

EKSEMPEL.

15 Der fremstilles følgende tandpastaer, der udluftes og anbringes i uforede aluminiums-tandpastatuber, der henlægges uden hætte.

Dele

A B C D E

Sorbit 20 (70% opløsning) 20,00 20,00 20,00 23,00 23,00

Natriumcarboxy= methylcellulose 1,10 1,10 1,10 1,10 1,10

Natriumsaccharin 0,18 0,18 0,18 0,18 0,18

Titandioxid 0,40 0,40 0,40 25 Natriummonofluor= phosphat 0,82 0,82 0,82 - -

Natriumaluminium= silikat (ca. 7% aluminium= oxid) 20,00 20,00 20,00 30 Vandfrit aluminium= oxid 10,00 10,00 10,00

Claims (3)

1. 5 Polyethylenglycol, molvægt 1.400-1.600 (Hoechst) - - 6,00 - Natriumlauryl= sulfat 1,50 1,50 1,50 1,50 1,50 Natriumsilikat (33% opløsning) - - - 0,20 0,20
2. 10 Aroma 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 Vand 45,00 39,00 39,00 31,12 25,12 Tandpastaerne A og D tørrer hurtigt, og der dannes hårde propper i halsen på tuberne i løbet af 7 timer, efter at de er åbnet, og udpresningen er vanskelig, medens tuberne med 15 tandpastaerne B og C 24 timer efter, at de er åbnet, højst kun viser dannelse af bløde voksagtige propper, og udpresningen forbliver let, og med tandpastaen E dannes der slet ikke nogen prop. Patentkrav .
3. 20 Tandpasta omfattende en bærer indeholdende 45-85 vægt% væskefase, kendetegnet ved, at den indeholder fra 14 vægt% op til 35 vægt% sorbit, anvendt i form af en 70% vandig opløsning, og mindst 25 vægt% vand, ikke indbefattende det vand, som sorbiten er opløst i, og en fast fase 25 indeholdende 0,5 - 10 vægt% geleringsmiddel, og at tandpastaen desuden indeholder 5-20 vægt% polyethylenglycol med DK 155972 B en gennemsnits-molekylvægt mellem 900 og 1.600 som et middel i væskefasen til at reducere udtørring af tandpastaen, alle vægtdele baseret på hele tandpastaens vægt.