DK155268B - Integreret vaelger- og transmissionsnet - Google Patents

Description

O

1 DK 155268 B

Opfindelsen angår et integreret vælger- og trans--missionsnet (IST-net) med et antal ledningsgrupper, (LG1 til LGn), som med en blokeringsfri, digitalvælger indeholdende ens udformede vælgermoduler (SMx/y med 5 1< x < nog 1 < Y < n), via tilvejebragte ledningsmoduler (LMl til LMn) er forbundet med hver sin sender (TI til Tn) og hver sin modtager (Ri til Rn) og er forbundet via tildelte tidsmultipleksforbindelser (Lal, Lbl til Lan,

Lbn), af hvilke hver omfatter en første tidsmultipleks-10 ledning (La) og mindst en anden tidsmultipleksledning (Lb), for i tidsmultipleksform at overføre digitale kommunikations- og styreinformationer fra senderen (T) til vælgeren og fra denne til modtageren (R), hvor vælgeren udøver kanalgennemkoblingerne i tid og rum.

15 I et telekommunikationsnet anvendes ens udformede vælgermoduler for at tilvejebringe vælgere, som er let håndterlige og som gør det muligt at udvide nettets kapacitet, selv under normal drift. En tilfredsstillende mulighed for udbygning med vælgermoduler kan kun opnås, der-20 som modulet fra begyndelsen er således udformet, at dets egenskaber kan forblive uændrede uafhængigt af vælgerens kapacitet. Vælgermoduler, som indgår i frekvensmultiplekse telekommunikationssystemer og som kun udfører gennemkob-linger i rummet, har været velkendt gennem længere tid.

25 Sådanne analoge vælgermoduler er trinvis forbundne med hinanden ved hjælp af mellemledningsgrupper, som modificeres i forbindelse med en udbygning af nettet ved tildeling af yderligere moduler. Vælgermoduler, som indgår i tidsmultiplekse systemer, er imidlertid vanskeligere at 30 tilvejebringe, idet der normalt forekommer gennemkoblinger både i tid og rum for at overføre information mellem abonnentudstyr, som er forbundet med det tidsmultiplekse vælger-og transmissionssystem. I princippet kan der kun opnås ensartede moduler, dersom et modul udfører gennemkoblinger 35 både i tid og rum.

O

DK 155268 B

Det er kendt at anvende tidsmultiplekse koblingsprincipper, der f.eks. betegnes som "tid-rum-tid"- eller "tid-rum-rum-tid"- eller "rum-tid-rum"-principper, idet betegnelserne angiver i hvilken rækkefølge den til vælge-5 ren i tidsmultipleks form indkommende information overføres mellem tidstrin for udførelse af kobling i tid, og rumtrin for udførelse af kobling i rum.

En kendt modulvælger for tidsmultipleks digital information, der er beskrevet i "Collogue International 10 de Commutation Electronique", Paris 1966, side 513-520, indeholder i princippet ensartede moduler, som hvert for sig udfører kobling mellem et antal tidsmultipleks-ind-gangsledninger og et antal tidsmultipleks-udgangsledninger.

Her er tidsmultipleksformatet, dvs. antallet af tids-15 spalter pr. ramme, forskelligt for forskellige lednings- typer, og gennemkoblingerne i rum inden for et modul fremkommer ved hjælp af et internt multipleksformat med mindst lige så mange tidsspalter, som til modulet tilvejebragte indkommende informationskanaler. Tidsmultipleks-ledninger, 20 der er anbragt mellem modulerne, har den samme funktion som de nævnte mellemledningsgrupper, idet en gruppe udgøres af en enkelt tidsmultipleksledning med et tidsmultipleks-format der sikrer blokeringsfrie forbindelsesetableringer.

I DE offentliggørelsesskrift 2.546.205 er beskrevet 25 et "tid-tid,,-gennemkoblingsprincip, der tilvejebringes ved hjælp af indgangsmoduler, som gennem en enkelt fælles tidsmultipleks ledning er forbundet med udgangsmoduler. Takket være den nævnte fælles tidsmultipleksledning undgås et rumtrin. Sammenlignet med den førstnævnte kendte modul-30 vælger opnås forbedrede håndteringsmuligheder. Ved en modulfejl udskiftes det fejlbehæftede modul med et fejlfrit modul, uden at de øvrige modulers gennemkoblings-kapacitet påvirkes. Ved en udbygning tilsluttes yderligere indgangs- og udgangsmoduler til den nævnte fælles tids-35 multipleksforbindelse, hvilket kan ske under driften, dersom det er påkrævet.

3

O

DK 155268 B

Ud over de ovenfor nævnte synspunkter vedrørende vælgerens modulopbygning, er den måde, hvorpå forbindelserne gennem vælgeren etableres, dvs. styringen af vælgeren, af stor betydning for et telekommunikationssystems 5 driftssikkerhed og kapacitet. Det er kendt, f.eks. gennem de ovennævnte publikationer, at styre en digital tidsmul-tipleksvælger ved hjælp af en central datamat, som fra abonnentudstyrene eller fjerntbeliggende koncentratorer modtager styresignaler, som definerer en ordre til en 10 forbindelsesetablering. På grundlag af de nævnte styresignaler beregner datamaten de adresser, index, tidsspalter, tidsmultipleksledningsnumre osv., som i afhængighed af det valgte vælgerprincip skal sendes til vælgerens tids- og rumtrin henholdsvis moduler for dér at tilveje-15 bringe den beordrede forbindelse. Ved de ældste tidsmul-tiplekssysterner var der tilvejebragt et separat styre-signaloverføringsnet med henblik på tilslutning af datamaten. I mere moderne og forbedrede tidsmultiplekssystemer, f.eks. det digitale "tid“rum“tid"-system, som er beskrevet 20 i DE patentskrift 2.306.301, tilstræbes en aflastning af datamaten, samtidigt med at det nævnte styresignalover-føringsnet i størst mulig udstrækning inkluderes i det egentlige tidsmultiplekse informationsoverførselssystem.

Formålet med opfindelsen er at tilvejebringe et 25 IST-net (1ST = Integrated Switching and Transmission), som er let at håndtere og let at udbygge, og hvis blokeringsfrie "rum-tid"-vælger omfatter identisk udformede vælgermoduler, som styres på en decentraliseret måde uden et særligt styreinformationsoverføringssystem og helt 30 uden en centralt placeret styreenhed eller datamat. Dette opnås ved et integreret vælger- og transmissionsnet (IST-net), der har de i krav 1 angivne kendetegn. En fordelagtig udførelsesform af opfindelsen fremgår af krav 2.

Det foreslåede IST-net skal forklares ved hjælp af tegningen, 35 hvor

DK 155268B

O

fig. 1 viser IST-nettets principdiagram, fig. 2 en synkroniserings-kloksignalgiver, og fig. 3-6 viser dele af et vælgermodul, idet fig.‘3 viser et tidstrin, 5 fig. 4 tre signalmodtageenheder, og fig. 5 og fig. 6 hver sin signalomsætningsenhed.

I fig. 1 er der vist n ledningsgrupper LGl-LGn, hvorimellem der etableres, telefonforbindelser ved hjælp af n ledningsmoduler LMl-LMn og en digitalvælger, der o 10 omfatter mindst n -n vælgermoduler SM. Hver ledningsgruppe, f.eks. LG1, er tilordnet et ledningsmodul LM1, der omfatter en sender Ti henholdsvis en modtager RI, som via en tidsmultipleksledning Lal henholdsvis Lbl er forbundet med de i fig. 1 i rækker ordnede vælgermo-15 duler SM1/1—SMl/n henholdsvis de i kolonner ordnede vælgermoduler SMl/l-SMn/1. De nævnte tidsmultipleksledninger overfører i tidsmultipleksform digital kommunikations- og signalinformation fra ledningsmodulerne til vælgeren og omvendt.

20 Det i fig. 1 viste IST-net er med vilje forenklet, for så vidt som der kun er vist symboler for sådanne dele af nettet, som behøves for at forklare opfindelsen. F.eks. er IST-nettets tidsmultipleks-synkronisering antydet ved hjælp af en enkelt kloksignalgiver CL, der er forbundet 25 med samtlige vælgermoduler, så at de nævnte modtagere

Rl-Rn modtager den fra vælgeren kommende information under synkrone gentagelsesrammer. Inden for hver enkelt ledningsmodul udføres en rammesynkronisering, så at også den fra de nævnte sendere Tl-Tn til vælgeren overførte infor-30 mation er synkron. I praksis er synkroniseringsforholdene ikke fuldt så ideelle, idet der forekommer faseforskydninger og såkaldte plesiokrone informationsoverførsler til vælgeren, hvorfor der i større net er tildelt en kloksignalgiver til hvert enkelt ledningsmodul. Det er imid-35

DK 155268 B

O

lertid kendt teknik at synkronisere den til vælgeren kommende information, f.eks. ved hjælp af den i øjeblikket hurtigste kloksignalgiver, og at i ledningsmodulerne anbringe faseudjævningskredse og såkaldte "puls-stuffing"-5 -indretninger for at undgå informationstab. I det følgende er det således forudsat, at de nævnte ledningsmoduler, ledningsforbindelser og vælgermoduler danner et ideelt synkroniseret system.

Et tidsmultipleksformat er som bekendt i hovedsagen 10 defineret ved hjælp af dets rammefrekvens, f.eks. 8 kHz, og ved antallet af tidsspalter pr. rammeperiode, f.eks. m 32-tidsspaltegrupper. Inden for hver tidsspalte overføres en informationsenhed, som i et digitalt system udgøres af et digitalt ord bestående af et antal, f.eks.

15 8, bit. De fleste tidsspalter inden for en rammepriode tildeles den egentlige kommunikationsinformation, men et lille antal tidsspalter, f.eks. 2 af en tidsspaltegruppe på 32, reserveres for synkroniserings- og signaleringsformål. I det foreslåede IST-net er det forudsat, at syn-20 kroniseringen ikke kræver en tidsspalte inden for hver eneste rammepriode, idet såkaldte tomgangssignaler, der angiver at der for den pågældende tidsspaltegruppe ikke foreligger noget signaleringsbehov, desuden anvendes som synkroniseringssignaler, så at det nævnte lille antal 25 tidsspalter praktisk taget i sin helhed kan anvendes for digitale signaler og signalmeddelelser, hvilket vil blive forklaret nærmere og som vedrører den pågældende 32-tids-spaltegruppes kommunikationskanaler, som skal være indrettet delvis for impulskodemodulerede taleoverførsler 30 og delvis for datakommunikation.

Det er kendt indenfor et IST-net at anvende både parallel- og serie-informationsoverførsel, og at variere mellem tidsmultipleksformater med forskellige multipla af 32 tidsspalter. For det i fig. 1 viste net forudsæt-35 tes det, at det samme format og det samme overførings-

6 DK 155268 B

O

princip anvendes for de nævnte ledninger La, Lb. Eventuelle nødvendige, kendte "parallel/serie"- eller "serie/paral-lel"-omsættere indgår i nettets lednings- og vælgermoduler, og er ikke· vist i fig. 1. Ligeledes viser fig. 1 heller 5 ikke de eventuelt nødvendige analog/digital- henholdsvis digital/analog-omsættere, som kan være anbragt enten i abonnentudstyrene eller i ledningsmodulerne, idet de ikke angår opfindelsen. Fig. 1 viser heller ikke eventuelle, i øvrigt kendte koncentratorer, som indgår i lednings-10 modulerne, og som er nødvendige dersom en ledningsgruppe omfatter flere abonnentudstyr end der findes tidsspalter i det for ledningsforbindelserne valgte tidsmultipleks-format.

Derimod viser fig. 1, at hvert ledningsmodul omfat-15 ter mindst én styreenhed CU, som er tilordnet en lednings undergruppe. Hver styreenhed styrer tildelingen af et antal tidsspalter på det pågældende ledningspar Lax/Lbx, f.eks. en af de nævnte m stk. 32-tidsspaltegrupper, for at overføre undergruppens kommunikationsinformation og 20 dermed sammenhængende signalinformation til og fra vælgeren.

Det i fig. 1 viste system er udbyttet i en sådan udstrækning, at en enkelt styreenhed er anbragt ved hvert lednings-modul med undtagelse af ledningsmodulet LM2, der omfatter m styreenheder CU2,l-CU2,m, hvorfor ledningsgrupper 25 LG2 som følge heraf omfatter m undergrupper LSG2,l-LSG2,m.

De nævnte m styreenheder råder over hver sin 32-tids-spaltegruppe, dvs. over samtlige til ledningsparret La2/Lb2 hørende tidsspalter. Ledningsmodulet LM2 omfatter en i fig. 1 ikke vist koncentrator, dersom en af de nævnte 30 ledningsundergrupper omfatter mere end 30 abonnentudstyr, fordi det ved hjælp af den tilordnede styreenhed højst kan tilsluttes 30 udstyr på samme tid i tidsmultipleks form, f.eks. til ledningen La2.

35

DK 155268 B

O

En styreenhed, der indgår i et ledningsmodul, er således udformet at den styrer etableringer af forbindelser inden for sin egen ledningsundergruppe. Dersom det antages, at ledningsmodulet kun omfatter en enkelt 5 styreenhed, behøver vælgeren egentlig ikke omfatte et vælgermodul til formidling mellem tidsspalterne på det til dette ledningsmodul tilsluttede ledningspar, idet ledningsmodulet i dette tilfælde selv kan indeholde en intern vælger til etablering af interne forbindelser 10 inden for undergruppen. Dersom det yderligere antages, at denne undergruppes abonnentudstyr hvert har sin egen særskilte tilslutning til ledningsmodulet, udgøres den nævnte interne vælger af et rumtrin. Fordelen med den interne vælger består i at de interne kommunikations-15 forbindelser inden for undergruppen på det pågældende ledningspar hverken belaster de til kommunikation eller de til signalinformation beregnede tidsspalter. Der opnås således en forøget formidlingskapacitet. På den anden side, da undergruppens kommunikationsinformation i alle 20 tilfælde omdannes til tidsmultipleks digital information, som gennem vælgeren formidles til andre ledningsmoduler, og da den i ledningsmodulet påkrævede interne vælger i de fleste tilfælde ikke kan udformes på enklere måde end et vælgermodul, opnås den størst mulige ensartethed 25 i IST-nettet dersom vælgeren omfatter n ens udformede vælgermoduler. Vælgermoduler, f.eks. SM2/2, som gennem hvert sit ledningspar La2/Lb2 er tilsluttet hvert sit ledningsmodul LM2, skal imidlertid altid findes, dersom ledninqsmodulerne omfatter mere end en enkelt styreen-30 hed, fordi forbindelser mellem undergrupper tilhørende den samme ledningsgruppe, f.eks. mellem LSG2,1 og LSG2,m, kun kan etableres gennem vælgeren. I den i fig. 1 viste vælger udgår modulerne SM1/1, SMn-l/n-1 og SMn/n, og det antages, at ledningsmodulerne LM1, LMn-1 og LMn inde-35 holder ikke viste interne vælgere.

O

8 DK 155268 B

En styreenhed, der indgår i et ledningsmodul, er endvidere således udformet, at den samme med andre ledningsundergruppers styreenheder styrer vælgeren ved etablering af eksterne forbindelser mellem den egne undergruppe og de 5 nævnte andre undergrupper, hvorved de ovenfor nævnte tidsspalter, der er beregnet for signalinformation, anvendes.

Dette betyder med andre ord, at hele IST-nettets styreintelligens er fordelt på de decentraliseret anbragte styreenheder. Hvert enkelt af vælgerens moduler omfatter et 10 tidstrin TS og en signaleringslogik SL, som er helt passive og uden egen intelligens. Hvert modul er, foruden med den nævnte kloksignalgiver CL, til opnåelse af synkronisme, udelukkende på indgangssiden forbundet med en af de nævnte sendere Tl-Tn og på udgangssiden med en af de nævnte modtage-15 re Rl-Rn. Vælgeren er altså ikke udstyret med nogen intelligent central styreenhed. Ledningsmodulernes decentraliserede styreenheder opnår deres intelligens f.eks. ved hjælp af programmer, der er oplagret i datalagre eller "hukommelser".

De programlagerstyrede styreenheder behøver ikke at beskri-20 ves mere detaljeret i sammenhæng med nærværende opfindelse.

Ved etableringen af de nævnte eksterne forbindelser fremkommer i det foreslåede IST-nets styreenheder følgende vigtigste funktioner, som udføres ved hjælp af på tilsvarende måde programmerede, i sig selv kendte datamater, f.eks. Motorolas 25 mikrodatamat M6800, hvilken funktion angår signalering enten mellem to styreenheder eller mellem en styreenhed og vælgeren.

Signaleringen mellem to styreenheder sker med henblik på udveksling af meddelelser, som f.eks. er kodet i overensstemmelse med et signalsystem med CCITT-betegnelsen 30 X-25. Det er ikke nødvendigt til forståelse af nærværende opfindelse at forklare signalsystemets struktur detaljeret, idet det er tilstrækkeligt at nævne, at hver meddelelsesenhed er således kodet, at den modtagende styreenhed véd hvornår hele meddelelsesenheden, der består af et individuelt 35

O

9 DK 155268B

antal digitale ord, er modtaget. Signalsystemets struktur er endvidere en sådan, at en udveksling af meddelelsesenheder i begge trafikretninger fører til at begge styreenheder véd, at en kommunikationsforbindelse ikke skal etableres gennem 5 vælgeren henholdsvis etableres eller nedkobles ved hjælp af adresser og tidsspalter, som er fremkommet på grund af en afsluttet signalering mellem to styreenheder. I det foreslåede IST-net overføres signalsystemets meddelelser under en af de nævnte for signalinformation reserverede tidsspalter, 10 som i det følgende benævnes som tidsspalte 16. For at overføre en meddelelsesenhed f.eks. fra styreenheden CU2,m til styreenheden CUl skal vælgermodulet SM2/1 udføre en kobling i tiden fra tidsspalte 16 inden for den 32-tidsspaltegruppe, der er tildelt styreenheden CU2,m til tidsspalte 16 inden for 15 den 32-tidsspaltegruppe, der er tildelt styreenheden CUl, dvs. et såkaldt 16-16-kobling. Vælgermodulets arbejdsmåde skal forklares senere. Inden styrerenheden CU2,m begynder at sende den nævnte meddelelsesenhed, skal den vide, at hverken vælgermodulet SM2/1 efter ordre af f.eks. styreenheden CU2,1 20 eller et af vælgermodulerne SM >-2/1 efter ordre fra en af styreenhederne CU ^>2 udfører noget 16-16-tidsskrift for at overføre en anden meddelelse til styreenheden CUl.

Med henblik på opnåelse af en pålidelig meddelelseskommunikation sender styreenheden CU2,m først under den anden 25 af sine for signalinformation reserverede tidsspalter, i det følgende benævnt som tidsspalte 0, et til styreenheden CUl • adresseret kaldesignal. Adressen for styreenheden CUl definerer tillige det eneste vælgermodul SM2/1 hvorigennem kaldesignalet kan overføres. En styreenhed sender ét kalde-30 signal ad gangen, hvilket betyder at overførslen af den pågældende meddelelsesenhed skal være fuldført, inden denne styreenhed udsender et nyt kaldesignal. .

Foranlediget af kaldesignaler, som en styreenhed har modtaget under den dertil tildelte tidsspalte 0, sender 35 denne styreenhed under sin tidsspalte 0 ét svarsignal ad gangen, hvad der igen betyder, at overførslen af den til det

O

10 DK 155268 B

pågældende kaldesignal svarende meddelelsesenhed skal være fuldført, inden denne styreenhed udsender et nyt svarsignal der angår et andet kaldesignal. I det antagne signaleringseksempel sender styreenheden CU1 i overensstemmelse med den 5 nævnte regel om "én ad gangen" et til styreenheden CU2,m adresseret svarsignal. Adressen for styreenheden CU2,m definerer tillige det eneste vælgermodul SMl/2, hvorigennem svarsignalet skal overføres.

Den nævnte regel "én ad gangen" for kaldesignaler 10 og svarsignaler muliggør følgende kvitteringsoperationer:

Et kaldesignal gentages kontinuerligt, indtil det tilhørende svarsignal er blevet modtaget. Når det modtagne kaldesignal ophører, véd den kaldte styreenhed, at svarsignalet er kommet frem til den kaldende styreenhed. Ligeledes gentages et svar-15 signal i det mindste indtil det første ord af meddelelsesenheden er blevet modtaget. Når svarsignalet ophører, véd den kaldende styreenhed, at den nævnte 16-16-forbindelse fungerer pålideligt. Der indføres imidlertid maksimaltider for udsendelse af kalde- og svar-signaler. Dersom der ved udløbet 20 af den pågældende maksimaltid ikke er modtaget noget svarsignal eller meddelelsesord, frembringer den ventende styreenhed et alarmsignal.

Når den kaldte styreenhed - ifølge eksemplet styreenheden CUl - har modtaget hele meddelelsesenheden under sin 25 tidsspalte 16, sender den til den kaldende styreenhed - ifølge eksemplet styreenheden CU2,m - under sin tidsspalte 0 et signal, hvis indhold udtrykker hvorvidt meddelelsesenheden er modtaget korrekt eller skal sendes om igen. De nævnte signaler for "korrekt modtaget" eller "send om igen" er modifice-30 rede svarsignaler, som har den fælles egenskab at de ikke behøver at indeholde den kaldte styreenheds adresse, idet den kaldende styreenhed på grund af reglen om "én ad gangen" véd, at sådanne svarsignaler må komme fra den kaldte styreenhed.

Det nævnte kvitteringsprincip anvendes også med henblik på 35 en pålidelig afslutning af overførslen af meddelelsesenheden.

O

11 DK 155268 B

Den kaldte styreenhed gentager kontinuerligt signalet "korrekt modtaget". Den kaldende styreenhed svarer med selv kontinuerligt at sende et signal "korrekt modtaget" til den kaldte styreenhed. Når den kaldte styreenhed modtager sig-5 nalet "korrekt modtaget", afslutter den sin udsendelse af signalet "korrekt modtaget", og når den kaldende styreenhed ikke længere får signaler "korrekt modtaget", afslutter også den sin udsendelse.

Det nævnte signaleringsforløb resulterer i at en 10 enkelt meddelelsesenhed overføres på pålidelig måde i den ene trafikretning. Med henblik på at tilvejebringe en udveksling af meddelelser gentages et lignende forløb i den anden trafikretning, hvorved rollerne ombyttes for de to styreenheder. Udover den nævnte regel om "én ad gangen" gælder en 15 første prioritetsregel, ifølge hvilken en styreenhed skal besvare modtagne kaldesignaler, inden den i egenskab af kaldende styreenhed påbegynder eller fortsætter en udveksling af meddelelser. Den nævnte første prioritetsregel forhindrer en for stor ophobning af ubesvarede kaldesignaler. Den nævnte 20 for kaldesignaler gældende maksimaltid bestemmes under hensyntagen til at en styreenhed under den samme rammeperiode kan kaldes af samtlige øvrige styreenheder i IST-nettet. Der opstår kødannelsesproblemer, ikke alene ved selve den kaldte styreenhed, men også i de berørte vælgermoduler og den berørte 25 ledningsforbindelse til overførsel af kaldesignalerne fra vælgeren til den kaldte styreenhed. I kødannelse af signaler, der er adresseret til en styreenhed, deltager endvidere svar-signaler af de nævnte typer, men på grund af reglen om "én ad gangen" optræder højst ét signal af svar-typen sammen med 30 et flertal kaldesignaler. Løsningen på det nævnte kødannelsesproblem skal beskrives længere nede.

I rammeperioder, som hverken er optaget til overførsel af de hidtil beskrevne signaler af kalde- eller svartypen , eller i denne sammenhæng beskrevne etablerings- og 35 nedkoblingssignaler, anvendes tidsspalterne 0 i IST-nettets

12 DK 155268 B

ledningsforbindelser til overførsel af den ovenfor nævnte tomgangssignaler.

Signaleringen mellem styreenhederne og vælgeren sker med henblik- på etablering henholdsvis nedkobling dels af 5 de nævnte 16-16-forbindelser mellem styreenhederne, dels ml, tl-m2, t2-forbindelser, som indgår i kommunikationsforbindelser mellem abonnentudstyrene. Dermed menes at vælgerne udfører kobling i tidsrummet dels fra den til den sendende styreenhed tildelte tidsspalte 16 til den til den 10 modtagende styreenhed tildelte tidsspalte 16, dels fra den til pågældende 32-tidsspaltegruppe ml hørende tidsspalte ti, under hvilken den pågældende kommunikationsinformation modtages af vælgeren, til den til den pågældende 32-tidsspaltegruppe m2 hørende tidsspalte t2, under hvilken vælgeren ud-15 sender den nævnte kommunikationsinformation.

Som det vil fremgå af forklaringen af vælgerens passive funktioner, anvendes de ovenfor nævnte kaldesignaler til at etablere de nævnte 16-16-forbindelser. For at etablere en ml, tl-m2, t2-forbindelse sender en styreenhed, f.eks.

20 CU2,1, hvis n-tal er 2, et etableringssignal under sin til delte tidsspalte 0, hvilken samtidigt definerer styreenhedens 32-tidsspaltegruppe ml=l. Etableringssignalet indeholder dels en etableringskode, dels et n2-tal, f.eks. n2=2, for at adressere et eneste vælgermodul, som det kan blive tale om, 25 nemlig ifølge eksemplet vælgermodulet SM2/2, dels de nævnte tidsspalter ti og t2, og dels et m2-tal, f.eks. m2=2, for at angive det modtagende abonnentudstyrs undergruppe og dennes 32-tidsspaltegruppe, der omfatter den nævnte tidsspalte t2. Ifølge eksemplet angiver etableringssignalet en envejs-30 kommunikationsforbindelse fra et abonnentudstyr i undergruppen LGS2,1 (nl=2, ml=l) til et abonnentudstyr i undergruppen LGS2,2 (n2=2, m2=2). Signaleringslogikken i det modtagende vælgermodul SM2/2 omdanner etableringssignalet til manøvresignaler, ved hjælp af hvilke tidstrinnet i dette vælger-35 modul etablerer den tilsigtede forbindelse. På grund af sit n2-tal vil etableringssignalet ikke påvirke noget andet tidstrin hos et andet vælgermodul. På denne elegante måde fremkommer vælgerens rum-mæssige skift uden sædvanlige rumtrin οσ uden særskilte rmmskiftesianaler.

13 DK 155268 B

Med henblik på at nedkoble en ml, tl-m2, t2-forbindel-se.sender en styreenhed under sin tildelte tidsspalte 0 et ved hjælp af en nedkoblingskode defineret nedkoblingssignal, som kun adskiller sig fra et etableringssignal ved at en 5 tl-tidsspalteangivelse er unødvendig. Nedkoblingen af en 16-16-forbindelse signaleres til vælgeren, enten ved hjælp af ovennævnte kvitteringssignal "korrekt modtaget" eller ved hjælp af et nedkoblingssignal der indeholder t2=16.

De nævnte, af styreenhederne frembragte signaler om-10 fatter - ligesom signalsystemets meddelelsesenheder - hver sin kode og de pågældende variable, såsom de nævnte ni, n2- og ml, m2-tal-adresser og ti, t2-tidsspalter.

Ved et større system med f.eks. 8 ledningsmoduler hver omfattende 32 styreenheder med henblik på uden behov for kon-15 centratorer at formidle blokeringsfrit mellem ca. 8.000 abonnentudstyr, kan signalerne ikke defineres ved hjælp af hvert sit eneste digitale ord omfattende 8 bits. Ved IST-tids-multiplekssystemer indføres såkaldte multi-rammer for at overføre sådanne signaler omfattende flere ord, hvorved 20 der forekommer multi-rammer med et konstant eller varierende antal rammeperioder. I forbindelse med forklaringen af vælgerens arbejsmåde skal den nævnte kendte multi-ramme-teknik omtales i den fornødne udstrækning.

I det følgende skal der beskrives principper, som 25 gælder for den passive arbejdsmåde for en signaleringslogik i et af det foreslåede IST-nets vælgermoduler. Signaleringslogikken omfatter modtageenheder, som kun reagerer på den egne n2-talsadresse og tilhørende signalkode, samt omsætningsenheder, som omdanner de til vælgermodulet indkommende 30 signaler til de ovennævnte manøvresignaler og til signaler, der udgår fra vælgermodulet. Omsætningsenhederne til bearbejdning af kaldesignaler bestemmer ifølge en anden prioritetsregel, hvilket af samtidigt indkomne og til den samme modtagende styreenhed adresserede kaldesignaler der skal 35 omdannes til et manøvresignal for etablering af den pågældende 16-16-forbindelse til denne styreenhed, samt omdannes til et til denne styreenhed udgående kaldesignal. Omsætningsenhederne til bearbejdning af signaler af de ovennævnte svar- 14

DK 155268 B

-typer har en enklere udformning end kaldesignal-omsæt-ningsenhederne. På grund af den ovennævnte regel om "én ad gangen" er det tilstrækkeligt, dersom den modtagende styreenhed modtager selve svarkoden, mens et omdannet kal-5 designal skal angive fra hvilken styreenhed i hvilket bin-deledmodul kaldesignalet kommer. Behandlingen af svarsignalerne kræver ingen prioritetsregel.

Det er opnået, at en modtagende styreenhed, f.eks. CU2,2, der modtager signaler fra de i fig. 1 i kolonnevis 10 ordnede vælgermoduler SMl/2-SMn/2, på samme tid kan modtage kaldesignal gennem samtlige vælgermoduler af den pågældende kolonne (n2=2) og få et svar gennem et af kolonnens vælgermoduler. Dersom den modtagende styreenhed er tilsluttet den nævnte vælgermodul-kolonne ved hjælp af et fælles 15 tidsmultipleksledning - ifølge eksemplet og fig. 1 ledningen Lb,2 - må der fastlægges en multi-ramme vedrørende den modtagende styreenheds tidsspalte 0. Inden for denne multi-ramme tilordnes f.eks. kolonnens vælgermoduler og dermed de kaldende ledningsmoduler hvert sin nl-rammepe-20 riode for at overføre kaldesignaler samt en for samtlige vælgermoduler i kolonnen fælles rammeperiode til overførsel af signaler af svar-typen. Den nævnte fælles rammeperiode behøves ikke, dersom de nævnte kaldesignal- og svarsignalomsætningsenheder modificeres på en sådan måde, at et 25 svarsignal hæmmer et kaldesignal. Hvert vælgermodul vil i så fald i en tidsspalte 0 kun udsende et eneste signal, enten af svar- eller kalde-typen. Dersom vælgermodulerne desuden forsynes med hvert sit særskilte tidsmultipleks-ledning for informationsoverførsel til det pågældende led-30 ningsmodul, undgås helt den nævnte multi-ramme-dannelse for signaler, der udgår fra vælgeren. I et IST-net, der er modificeret ved hjælp af de nævnte særlige ledninger, og som skal beskrives nærmere nedenfor under henvisning til fig. 6, opnås et hurtigere signaleringsforløb med kortere 35 maksimaltider end i det i fig. 1 viste system med de nævnte fælles ledning Lb.

DK 155268 B

Fig. 2 viser vælgerens fælles, indledningsvis nævnte kloksignalgiver CL til at frembringe et tidsmultipleksformat omfattende 32 tidsspaltegrupper, hver med 32 tidsspalter.

En rammeperiode med f=125/is omfatter 32 x 32 tidsspalter å 5 p fe>122 ns. Tidsspalterne betegnes ved hjælp af to tal m og t, som kan antage værdier fra nul til 31 inklusive. Tidsspalten 0-0 påbegynder en rammeperiode, går forud for tidsspalten 0-1, og slutter sig til den foregående rammes sidste tidsspalte 31-31. Kloksignalgiveren definerer tidsspalterne 10 ved hjælp af de i fig. 2 viste impulsserier, som frembringes på kendt måde, f.eks. ved hjælp af et skifteregister. Det antages, at i IST-nettet anvendes parallel-overførselsprincippet, hvorfor der ikke forekommer nogen bit-opdeling inden for tidsspalterne. Derimod er kloksignalgiveren udstyret med 15 en udgang 0, der som vist i fig. 2 udsender en impulsserie, som inden for hver tidsspalte omfatter en impuls og en pause.

0-impulserne er nødvendige for på kendt måde at undgå koinci-dens i de nedenfor beskrevne ind- og udlæseoperationer i forbindelse med tidsskriftene. Kloksignalgiveren drives af 3+5+5+1 20 en oscillator OS, hvis grundfrekvens er 2 kHz ^16 MHz.

Fig. 3 viser et i sig selv kendt tidstrin til udførelse af skift inden for det nævnte 32 x 32-tidsmultipleks-format. Tidstrinnet omfatter i hovedsagen et informationslager IM og et adresselager AM. Informationslagerets indlæse-25 indgange er gennem en OG-port Gi og gennem 32 x 31 OG-porte G2 tilsluttet ledningen La,ni for indkommende information.

Under en rammes Ø-impulser indlæses kommunikations- og meddelelsesinformation, der indkommer under tidsspalterne m-1 til m-31, i hver sin lagerposition i informationslageret, 30 mens de under tidsspalterne m-0 indkommende signaler ikke registreres i informationslageret. Det opnås således, at den på ledningen La,ni overførte kommunikations- og med delelsesinformation registreres i samtlige med ledningen forbundne vælgermoduler, som i fig. 1 danner en række.

35 Adresselageret AM har sine udlæseudgange gennem 32 x 31 OG--porte G3 forbundet med en tidsskiftdekoder TDEC, som under Ø-pauserne adresserer informationslageret for udlæsning til det fra vælgermodulet udgående ledning Lb,nl/n2. Betegnel-

16 DK 155268 B

serne ni henholdsvis n2 definerer i overensstemmelse med fig. 1 den med tidstrinnet forbundne sender Tnl henholdsvis modtageren Rn2.

I fig. 3 antages det, at tidsskiftdekoderen modtager 5 adresserne 31-1 henholdsvis 0-16 vinder tidsspalterne 0-31 henholdsvis 31-16, mens under de øvrige tidsspalter overføres adresser m-0, som ikke forekommer i informationslageret. Herved opnås, at den under tidsspalten 31-1 i informationslageret registrerede kommunikationsinformation ki i 10 tidsspalten 0-31 overføres til bindeleddet Lb,nl/n2, samt at den under tidsspalten 0-16 registrerede meddelelsesinformation mi formidles til tidsspalten 31-16, mens den øvrige i informationslageret registrerede information ikke overføres til det udgående bindeled. Adresselageret AM har sine ind-15 læseindgange gennem en manøvredekoder ODEC og gennem OG-porte G4, som er aktiveret under 0-impulserne, forbundet med tidstrinnets manøvreindgange 01 og 02.

Fig. 4 viser signalmodtageenheder SRU-A, SRU-C og SRU-E, som indgår i signaleringslogikken i et vælgermodul 20 SMnl/n2, og som modtager kalde-, svar- og etableringssignaler som er registeret i et signalregister SREG. For de ovenfor omtalte nedkoblingssignaler og signaler af svar-typen omfatter signaleringslogikken yderligere modtageenheder, som svarer til de nævnte modtageenheder SRU-E og SRU-A, og som der-25 for ikke er vist i fig. 4.

Det nævnte signalregister SREG registerer ved hjælp af en ELLER-port G5 og en OG-port G6 i tidsspalterne m-0 fra ledningen La,ni indkommende tomgangs-, kalde-, svar-, etablerings- henholdsvis nedkoblingssignaler. Hvert 30 kalde- eller svar-signal består af to digitale ord, hvoraf det første, foruden den pågældende kode C eller A, indeholder et n2-tal til at adressere vælgermodulet SMnl/n2, og hvoraf det andet ord indeholder et m2-tal til at adressere en af de med dette vælgermodul forbundne modtagende styreen-35 heder. Et etableringssignal består af fire digitale ord, hvoraf det første, foruden etableringskoden E, indeholder et n2-tal til at adressere vælgemodulet SMnl/n2, og hvoraf det andet, tredje henholdsvis fjerde ord indeholder den ovenfor beskrevne m2-. t2- henholdsvis tl-etablerinusinformation.

17 DK 155268 B

Hver af signalmodtageenhederne omfatter sit eget koderegister CREG, AREG henholdsvis EREG med henblik på konstant oplagring af de nævnte C-n2, A-n2- henholdsvis E-n2--angivelser. Hver af signalmodtageenhederne omfatter end-5 videre sin egen komparator CC, AC henholdsvis EC, hvis ene indgang er forbundet med det nævnte koderegister CREG, AREG henholsvis EREG, og hvis anden indgang er forbundet med det nævnte signalregister SREG. Hver af de nævnte komparatorer har sin udgang forbundet med hver sin af 32 OG-porte G7, 10 som aktiveres under hver sin prøveimpuls, ifølge fig. 4 tidsspalte 0-20, 1-20... 31-20, og hvis udgange er forbundet med hvert sit første skiftetrin i et skifteregister SH, som skridtes frem ved hjælp af klokimpulser 0-0, 1-0... 31-0. Svarende til signalernes ord-antal omfatter det nævnte skifte-15 register to henholdsvis fire skiftetrin. Det opnås, at f.eks. de andre skiftetrin aktiveres mellem den anden og den tredje 0-impuls efter den prøveimpuls, under hvilken den tilsluttede OG-port G7 er aktiveret. Det andet, tredje og fjerde skiftetrin i det nævnte skifteregister SH er forbundet med 20 hvert sin første indgang på en OG-port G8, hvis anden indgang er forbundet med signalregistret SREG og hvis tredje indgang aktiveres koincident med den port G7, der er tilsluttet det pågældende skifteregister. Udgangene på de nævnte porte G8 udgør signalmodtageenhedernes udgange CM2, AM2, EM2, ET1 25 og ET2, hvorfra signalernes ovenfor omtalte m2-, t2- og tl--tal afgår. Modtageenheden SRU-A for svarsignaler er udstyret med en fælles udgang AM2, mens modtageenhederne SRU-C og SRU-E for kalde- og etableringssignaler er udstyret med særskilte udgange CM2 og EM2, ET2, ETl, der er tilordnet hver 30 sin, ved hjælp af en ml-tal defineret styreenhed. Modtageenheden SRU-E for etableringssignaler er endvidere udstyret med udgangen M, som ved hjælp af OG-porte G9 aktiveres under en første manøvreimpuls, som indtræffer efter den pågældende prøveimpuls og som ifølge fig. 4 udgøres af den m-30-impuls, 35 der falder sammen med aktiveringen af det fjerde skiftetrin i det pågældende skifteregister.

18

DK 155268 B

Fig. 5 viser en omsætningsenhed for etableringssignaler, der omfatter første manøvreregistre OREGI samt OG-porte GIO. De nævnte første manøvreregistre er forbundet med de nævnte udgange EM2, ET2 og ET1 i modtageenheden 5 SRU-E, men omfatter tillige registerdele for konstant at oplagre den pågældende sendende styreenheds ml-tal. De til nævnte pågældende ml-tal hørende porte GIO har sine indgange forbundet med den nævnte udgang M i modtageenheden SRU-E og til det nævnte første manøvreregister OREGI, 10 og har sine udgange forbundet med de nævnte manøvreindgange 01 og 02 i tidstrinnet på en sådan måde, at ml-tl-manøvre-informationen indlæses under Ø-impulsen af den nævnte første manøvreimpuls i lagerpositioner i tidstrinnets adresselager AM, hvis adresser er defineret ved hjælp af m2-t2-manøvre-15 informationen.

Fig. 6 viser en kombineret omsætningsenhed for kalde- og svarsignaler. De m2-tal, som fremkommer fra modtageenheden SRU-A for svarsignaler gennem den nævnte udgang AM2, dekodes ved hjælp af en svar-dekoder ADEC, og sætter 20 bistabile vipper FF på "1". En vippe, der er sat på ’M", angiver at den tilhørende styreenhed skal få et svarsignal og aktiverer den første indgang i en til det samme m2-tal hørende OG-port Gll, hvis anden indgang aktiveres under det samme m2-tals tidsspalte, og hvis tredje indgang er forbun-25 det med et svarregister REG-A, hvori der konstant er oplagret en svarkode A. Vippernes indstilling på "0" tilvejebringes ved hjælp af til de pågældende m2-tal hørende tilbagestillings- eller slette-impulser, ifølge fig. 6 10-impul-ser. Udgangene på de nævnte porte Gll er forbundet med det 30 fra vælgermodulet udgående bindeled Lb,nl/n2.

De m2-ta'l, som gennem de nævnte udgange CM2 fremkommer fra modtageenheden SRU-C for kaldesignaler, dekodes ved hjælp af kalde-dekodere CDEC, som er tilordnet hver sit ml-tal for sendende styreenheder. De nævnte kalde-dekodere 35 har sine udgange forbundet med prioriteringsindretninger PD-0 til PD-31, som er tilordnet hver sit m2-tal for modtagende styreenheder. Hver prioriteringsindretning vælger i overensstemmelse med ovennævnte anden prioriteringsregel 19

DK 155268 B

en af de styreenheder, som under en gentagelsesramme kalder den tilordnede modtagende styreenhed. Hver prioriteringsindretning er udstyret med udgange CM1, som er tilordnet hver sit ml-tal, og hvoraf følgelig højst én 5 aktiveres mellem to på hinanden følgende prioritetsimpulser, som indtræffer efter prøveimpulsen i tidsspaltegruppe m=31 og som ifølge fig. 6 udgøres af 31-30-impul-ser. De nævnte udgange CM1 er forbundet med hver sin 0G--port 12 og hver sin OG-port 13. De nævnte porte G12 over-10 fører i den aktiverede tilstand udgående kaldesignaler gennem OG-porte Gi4 til det fra vælgermodulet SMnl/n2 udgående bindeled Lb,nl/n2. De nævnte udgående kaldesignaler, som foruden en kaldekode C indeholder den kaldende styreenheds ml-tal, er konstant oplagret i kalderegist-15 ret REG-C. De nævnte porte G13 overfører i den aktiverede tilstand ml-16-manøvreinformation gennem OG-porte Gi5 til tidstrinnets manøvreindgang 01. Hver prioriteringsindretning PD, der har tilordnet et m2-tal, har desuden alle sine udgange forbundet med en ELLER-port G16, hvis udgang er forbun-20 det med den første indgang på en OG-port G17, som i aktiveret tilstand overfører m2-16-manøvreinformationen til tidstrinnets manøvreindgang 02. Den nævnte manøvreinformation ml-16 og m2-16, som konstant holdes oplagret i det andet manøvreregister OREG2, anvendes til etablering af 25 16-16-meddelelsesforbindelser. Begge indgange på en port GI 2 eller på en port G13 tilordnes det samme m-tal. Endvidere har hver af de nævnte porte G17 sin anden indgang forbundet med det af de nævnte andre manøvreregistre 0REG2, hvori der er oplagret et m-tal svarende til den pågældende 30 prioriteringsindretnings m-tal.

De nævnte porte G14 åbnes under den pågældende modtagende styreenheds tidsspalte 0, forudsat at et kaldesig-nal, men ikke noget svarsignal, skal overføres til den modtagende styreenhed. Dersom et udgående kaldesignal 35 overføres til den modtagende styreenhed, åbnes de porte G15 og G17, der er tilordnet de pågældende m2-tal under en til den pågældende tidsspaltegruppe hørende, anden manøvreimpuls, ifølge fig. 6 m2-5-impulsen.

0

20 DK 155268 B

De nævnte porte Gll og G14 styres uden den ovennævnte multiramme-dannelse, da det antages at den nævnte ledning Lb,nl/n2 særskilt forbinder vælgermodulet SMnl/n2 med det ved hjælp af n2-tallet definerede ledningsmodul.

5 Takket være den særskilte ledning Lb,nl/n2 behøver de udgående kaldesignaler ikke indeholde'.det nl-tal, der er tilordnet det sendende ledningsmodul.

10 15 20 25 30 35

Claims (2)

21 DK 155268 B O Patentkrav.

1. Integreret vælger- og transmissionsnet (IST-net) med et antal ledningsgrupper (LGl-LGn), som med en blo-5 keringsfri/ digitalvælger indeholdende ens udformede vælgermoduler (SMx/y med l<x<n og l<y<n) via tilordnede ledningsmoduler (LMl til LMn) er forbundet med hver sin sender (TI til Tn) og hver sin modtager (RI til Rn) og er forbundet via tilordnede tidsmultipleksforbindelser (Lal, Lbl 10 til Lan, Lbn), af hvilke hver enkelt indbefatter en første tidsmultipleksledning (La) og mindst en anden tidsmulti-pleksledning (Lb) for i tidsmul-tipleksform at overføre digitale kommunikations- og styreinformationer fra senderen (T) til vælgeren, og fra denne til modtageren (R), hvor 15 vælgeren udøver kanalgennemkoblinger i rum og tid, kendetegnet ved a) at hvert vælgermodul i en første gruppe af vælgermoduler (SMx/y (x^y)) er tilordnet et par ledningsmoduler (LM), idet dets indgang gennem de nævnte tidsmultipleksforbindel- 20 ser (La,Lb) er forbundet med senderen (Tx) i det ene (Lx) og dets udgang er forbundet med modtageren (Ry) i det andet (Ly) i parret af ledningsmoduler, b) at hvert vælgermodul (SMx/y med xs/y) for informationsoverføring fra senderen (Tx) til modtageren (Ry) omfatter 25. et tidstrin (TS), c) at hvert vælgermodul (SMx/y med x/y) omfatter en logisk kobling (SL), som omformer styresignaler, som kommer fra senderen (TX), til manøvresignaler, som styrer det tilhørende tidstrin (TS), og til styresignaler til modtageren 30 (Ry) , d) at der ikke er tilvejebragt forbindelse mellem udgangen på det ene og indgangen på det andet vælgermodul (SMx/y), e) at hver ledningsmodul (LMl til LMn) indbefatter 35 en styreenhed (CU1 til CUn) til at etablere kommunikations- DK 155268B O forbindelser inden for den tilordnede ledningsgruppe (LG1 til LGn) og til i samvirke med en anden ledningsgruppes styreenhed at styre vælgeren ved etablering af en kommunikationsforbindelse mellem egen lednings-5 gruppe og den anden ledningsgruppe.

2. Integreret vælger- og transmissionsnet ifølge krav 1, kendetegnet ved at hvert vælgermodul i en anden gruppe af vælgermoduler (SM2/2) er tilordnet et ledningsmodul (LM2), idet 10 dets indgang er forbundet med senderen (T2) og dets ud gang med modtageren (R2) gennem tidsmultipleksforbindel-sen (La2,Lb2), og at ledningsgruppen (LG2), som er forbundet med dette ledningsmodul (LM2), indbefatter mindst én led-15 ningsundergruppe (LSG2,1 til LSG2,m), som er forbundet med en styreenhed (CU2,1 til CU2,m), som indgår i dette ledningsmodul (LM.2) for etablering af kommunikationsforbindelser inden for tilordnede ledningsundergrupper (LSG2,1 til LSG2,m) og, i samvirke med styreenheden i en 20 anden ledningsundergruppe, for styring af vælgeren ved etablering af en kommunikationsforbindelse mellem egen og denne anden ledningsgruppe. 25 30 35