DK147617B - Knivskede med indbygget skaerper - Google Patents

Description

147617 i

Opfindelsen angår en knivskede af den i krav l's indledende del angivne art. En sådan knivskede er f.eks. kendt fra beskrivelsen til DK-ANS nr.

6249/71 (DK-FS nr. 138.676).

5 Det forhold, at skærpeaggregatet er anbragt inde i skeden, medfører, at knivbladets æg vil blive skærpet under såvel knivbladets indsætning i som udtagning fra skeden, således at den mest effektive skærpning af knivæggen sikres.

10 På den anden side medfører det forhold, at skærpeaggregatet er anbragt inde i skeden, at der kan opstå ulemper som følge af ophobning af urenheder, derunder små stålspåner, som af skærpekanterne afskrabes fra knivæggen, samt fedtstoffer, der stammer fra knivens brug, og som også afskrabes under skærpningen. Denne ophobning af urenheder på skærpe-15 pladerne nedsætter i væsentlig grad skærpeaggregatets effektivitet og levetid, og skærpeaggregatets anbringelse inde i skeden nærmest umuliggør en effektiv rensning deraf.

Formålet med opfindelsen er i så høj grad som muligt at reducere de som 20 følge af fra knivbladene og særlig disses æg afrevne urenheder opstående vanskeligheder, hvilket ifølge opfindelsen er opnået ved den i krav l's kendetegnende del angivne udformning.

Det nævnte mellemrum mellem skærpepladerne vil være i stand til at op-25 samle en forholdsvis stor mængde urenheder , som beliggende i mellemrummet vil være uskadelige, og som følge af skærpepladebredfladernes polering vil urenhedernes tendens til at hænge fast på skærpepladerne væsentligt reduceres. Denne sidstnævnte virkning vil ganske vist i sig selvikke være tilstrækkelig til at sikre, at størstedelen af urenheder-30 ne bevæger sig ind i mellemrummet , men som følge af skærpeaggregatets svingelige anbringelse inde i skeden, vil skærpepladerne under hver indsætning og udtagning af et knivblad blive nærmest stødagtigt svinget, så at de som følge af skærpepladernes polering forholdsvist løst siddende urenheder bringes til at glide ned i mellemrummet. Også det 35 forhold, at knivæggen under knivens henholdsvis indsætning og udtagning som følge af svingningen kommer i indgreb med forskellige steder af 147617 2 skærpekanterne, medvirker til at sikre urenhedernes løsrivning fra skærpepladerne, ikke mindst fordi afstanden mellem skærpepladerne også medfører, at forskellen mellem berøringspunkterne mellem æg og skærpe-kanter ved udformningen ifølge opfindelsen er væsentligt større, end 5 når skærpepladerne på i knivskeder af den omhandlede art almindelig måde er anbragt tæt ved hinanden, og dette medfører igen, at sliddet på skærpekanterne bliver bedre fordelt end i de kendte knivskeders skærpe-aggregater, således at der også af denne grund opnås en væsentlig forøgelse af knivskedens effektive levetid.

10

Ifølge opfindelsen kan udformningen endvidere være som angivet i krav 2, idet en sådan skærpepladeafstand i praksis har vist sig at sikre den størst mulige forlængelse af det inde i en knivskede anbragte skærpeaggregats effektive levetid. En væsentlig større afstand vil ganske 15 vist give mulighed for opsamling af større mængder urenheder, men vil give vanskeligheder ved opnåelse af en sikker styring af knivbladet resulterende i et for stort slid på såvel dette som skærpekanterne, medens en væsentlig mindre afstand ikke vil give mulighed for tilstrækkelig god løsrivning af urenheder fra skærpekanterne, således at den 20 tilstræbte virkning kun delvis vil blive opnået.

Det skal bemærkes, at det f.eks. fra GB-PS 816.408 og US-PS 2.765.680 og 2.795.156 er kendt i forbindelse med håndknivskærpere at anvende med indbyrdes afstand anbragte skærpeplader, som dog ikke er fast anbragt 25 på en bæreblok, men gensidigt er indstillelige såvel ved svingning som ved forskydning i eget plan til ændring af de under brugen virksomme dele af skærpekanterne. Skærpeaggregater af disse kendte arter er imidlertid ikke anvendelige i knivskeder, og selv om dette var tilfældet, ville det forhold, at aggregaterne ikke er svingeligt an-30 bragte og ikke har polerede flader, forhindre, at sådanne aggregater ville få den ved udformningen ifølge opfindelsen tilsigtede virkning med hensyn til skærpeeffektivitet og skedens effektive levetid.

Opfindelsen vil i det følgende blive nærmere forklaret under henvisning 35 til tegningen, på hvilken fig. 1 viser et længdesnit gennem en udførelsesform for en knivskede 3 147617 ifølge opfindelsen, fig. 2 en udførelsesform for et til brug i en knivskede som f.eks. den i fig. 1 viste anvendeligt skærpeaggregat, set forfra, fig. 3 det i fig. 1 viste skærpeaggregat set fra oven, 5 fig. 4 og 5 det i fig. 2 og 3 viste skærpeaggregat set fra siden, medens et knivblad er bragt i indgreb dermed under henholdsvis dettes indskydning i og udtrækning fra skeden, og fig. 6 i perspektiv skærpeaggregatet i indgreb dels med en del af et knivblad i nærheden af dettes spids, dels med en del af kniv-10 bladet i afstand fra knivspidsen.

Den i fig. 1 viste knivskede, der er tilfældigt valgt blandt mange forskellige i og for sig kendte udførelsesformer for sådanne skeder, har en til optagelse af knivblade 12 tjenende kanal 21, som er begrænset af 15 en overvæg 22, en bund 23 og to sidevægge 24. Kanalen er ved den ene ende lukket med en væg 25, medens den anden ende danner en indføringsåbning. I nærheden af denne er der umiddelbart over bunden 23 anbragt et bæreorgan 26, som er svingeligt om en svingforbindelse 27. Et reaktionsorgan 28, der er svingeligt om et svingstykke 29, befinder sig 20 oven over bæreorganet 26, og en fjeder 30 presser reaktionsorganet 28's forreste ende og bæreorganet 26 mod hinanden.

På bæreorganet 26 er der svingeligt anbragt et skærpeaggregat, hvis nærmere udformning fremgår af fig. 2 til 6.

25 I den i disse viste udførelsesform for skærpeaggregatet er to skærpe-plader 2 og 3 fastgjorte på en bæreblok 4, der er svingeligt ophængt på bæreorganet 26 om en svingakse ved hjælp af to sidetappe 16. Pladerne 2 og 3's skærpekanter henholdsvis 5 og 6 strækker sig ud fra 30 en overlapningszone mellem de to plader, således at de mellein sig definerer et skærpespor 7· Dennes dybde og vinklen mellem kanterne 5 og 6 kan afhænge af de krav, der stilles til skærperen, og behøver ikke nødvendigvis at være netop som vist i fig. 2.

35 Som det bedst fremgår af fig. 3, er pladerne 2 og 3's mod hinanden vendende bredflader henholdsvis 8 og 9 indbyrdes adskilte, så at der mel- 147617 4 lem dem er dannet en åbning eller mellemrum 11. Dette har i den viste udførelsesform en bredde, der på det nærmeste er den samme som pladerne 2 og 3's tykkelse. Dette har vist sig mest fordelagtigt , men er ikke absolut nødvendigt. Mellemrummet 11 behøver ikke at forefindes over 5 hele pladerne 2 og 3's udstrækning, men behøver blot at forekomme langs skærpekanterne 5 og 6 og en umiddelbart op til disse stødende del af overlapningszonen mellem pladerne 2 og 3.

Fig. 4 og 5 viser, hvorledes skærpeaggregatet anvendes. Den i fig 4 vi-10 ste vinkel 0 er den såkaldte indløbsvinkel mellem en skærpekant og en knivæg. Fig. 6 viser, hvorledes berøringspunktet 10 mellem knivbladet 12 og skærpekanterne 5 og 6 ændrer sig, når indløbsvinklen ændres fra 02 til 02· Denne ændring hidrører fra ændringer i knivæggen 13's længdeforløb.

15

De to skærpeplader 2 og 3 eller i det mindste de dele af deres bredflader 8, 9, 14 og 15, som begrænser mellemrummet 11, er polerede eller på anden måde således behandlede, at de har en glat overflade. Forsøg har vist, at en glat overflade har mindre affinitet til fedt og lignende 20 urenheder end en ru overflade. Størrelsen af denne affinitet aftager direkte proportionalt med overfladens ruhedsgrad R . Tilfredsstillende resultater er opnåede ved polering af pladefladerne 8, 9, 14 og 15 til en glathed svarende til en Rg-værdi på 0,5 μ, men fortrinsvis bør overfladeglatheden svare til en ruhedsgrad R på 0,4μ eller mindre.

25

Poleringen kan gennemføres på en hvilken som helst passende måde, såsom ved rummeling, idet pladerne 2 og 3 bringes til at tumle omkring i en roterende beholder, som indeholder et polerende middel, såsom sili-ciumkarbidpasta. Pladerne 2 og 3's kantflader 5 og 6, der begrænser 30 skærpesporet 11, er fortrinsvis slebne eller på anden måde således behandlede, at de danner skarpe skærpekanter, og idet denne slibning finder sted efter poleringen.

Bæreblokken 4, der fortrinsvis er støbt eller på anden måde fremstillet 35 ud fra plast, har også en bufferfjeder 17, der strækker sig nedad fra dens underside, og som kan komme i indgreb med stop 20, der bestemmer 5 147617 den vinkel, gennem hvilken blokken 4 og dermed skærpepladerne 2 og 3 kan svinge i forhold til bæreorganet 26. Yderligere befinder de dele af pladerne 2 og 3, der bestemmer skærpesporet 7, sig umiddelbart over bæreblokken 4, hvorved sprækkedannelser, der er i stand til at akkumu-5 lere urenheder, reduceres i det mindste i nærheden af skærpekanterne 5 og 6.

Om det ønskes, kan bæreblokken 4 have skrå sideflader 18, fig. 4 til 6, i det mindste ved skærpesporet 7's mod skedens indføringsåbning ven-10 dende indgangsside, således at der er frembragt midler til styring af knivbladet 12 ind i skærpesporet 7. Sædvanligvis vil det imidlertid være hensigtsmæssigt at frembringe en styreflade 18 på begge sider af skærpesporet 7, således som vist, særligt når bæreblokken 4 er støbt ud fra plast.

15 Bæreblokken 4 behøver ikke at have nøjagtigt den beskrevne og viste form, og den kan være af et hvilket som helst andet materiale end plast. Bæreblokken 4 kan således f.eks. være fremstillet af metal og kan være udformet i ét med skærpepladerne 2 og 3. Disse kan dog være 20 fremstillet af et hvilket som helst egnet materiale, såsom molframkar-bid.