DK173808B1 - Radiotelefonkommunikationssystem - Google Patents

Description

DK 173808 B1

Den foreliggende opfindelse angår et radiotelefonkommunikationssystem, som interfacer med et offentligt telefonnetværk, som er ISDN-egnet, og hvis data klokkes med en hastighed, som er forskellig fra hastigheden i radiotelefonkommunikationssystemet.

5 Aktuelle fremgangsmådeer til matching af datahastigheder mellem netværk med uafhængige klokkilder er konstrueret til at arbejde i et næsten fejlfrit miljø. En sådan fremgangsmåde er den, der er beskrevet i CCITT Blue Book Recommendations V.110 (1988), og som kan udføre klok-kompensationer i løbet af brøkdele af bit-tider. Eftersom V.110 blokken består af 80 bits ialt, hvoraf 48 er databits, og hvis brugerens klokhastighed er 4,8 Kb/s, så vi! hver af de 48 databits i 10 V.110 blokken blive brugt. Hvis imidlertid brugerens datahastighed er 2,4 Kb/s eller 1,2 Kb/s, anvendes kun henholdsvis 1/2 og 1/4 af de 48 databits i V.110 blokken. I dette tilfælde er 1/2 og 3/4 af databittene i V.110 blokken ubrugte og bliver eventuelt kodet redundant. Udover databits bliver information om klokhastighed også transmitteret i V.110 blokken samtidig med netværks-uafhængig information om klokjustering. I fejlfrie systemer føres denne information fra en klok-15 kilde til en anden, således at den uafhængige datakilde kan bestemme mængden af kompensation, som kræves for nøjagtigt at overføre data.

Den ovenfor beskrevne fremgangsmåde er velegnet for integrated services digital network (ISDN) miljøer, hvor typiske bitfejl hastigheder (BER) er i størrelsesordenen 10‘9. Når frem-20 gangsmåden imidlertid bruges i et digitalt radiotelefonimiljø, fx Groupe Spoecial Mobile eller GSM digitalt radiotelefonisystemmiljø, bliver fremgangsmåden udsat for typiske BER af størrelsesordenen 10-3 til 10'5. Implementeringen af klokhastighed-matching, som beskrevet i CCITT

V.110, forårsager adskillige problemer under brug i GSM miljøet. For det første bruger fremgangsmåden, som anbefalet af CCITT, brøkdele af bit-tider afhængigt af datahastigheden for at 25 udføre klokkompensering; imidlertid opretholdes denne information ikke af GSM trådløs-inter-face specifikationen, som i det væsentlige komprimerer og optimerer V.110 blokken med henblik på trådløs transmission. De laveste brøkdele af datahastigheder tabes ved optimeringen. For det andet kan fejl, som introduceres ved GSM trådløs-interface, få GSM datatjenesterne til arbitrært at tilføje eller slette bits fra brugerdatastrømmen i V.110 blokken. Hvis dette sker, 30 indføres der ikke blot datafejl, men det samlede antal databits bliver også forstyrret på grund af forvanskning af klokkompenseringsmekanismen, der er beskrevet i CCITT V.110. Dette problem kan i sig selv gøre visse typer af fejlkorrigerende protokoller ubrugelige i GSM miljøet.

En anden ulempe ved V.110 fremgangsmåden til matching af brugerens dataklokhastigheder er 35 behovet for en samplingsmekanisme til at overvåge faseforskellen mellem to klokker ud af de uafhængige klokker. Med henblik på at opnå den krævede opløsning bør kloksignalerne oversamples for at måle den krævede faseforskel. Dette behov tilføjer et ekstra og dyrt overhead til DK 173808 B1 2 GSM dataunderstøtningsplatformen og tilføjer otte komplekse fasetilstande, som er nødvendige for at implementere kompenseringsmekanismen.

Fra US-A-3,873,773 kendes et asynkront multipleks-demultiplekssystem. Ved dette system 5 overføres uafhængige asynkrone datastrømme fra flere kilder via en fælles højhastighedsstrækning fra en sender til en modtager. Til udligning af de forekommende forskelle mellem klokhastigheder i de indgående datastrømme og klokhastigheden i multipleks-højhastigheds-strækningen benyttes "stuff- og "spill-koder.

10 Når multiplekserens aftastningshastighed er større end datahastigheden, indsættes "blinde” databits i datastrømmen til bestemte tidspunkter, og hvis aftastningshastigheden er mindre end datahastigheden, sendes en eller flere bits i en særlig tidsslids. Ud over "blinde" eller ekstra bits sendes til modtageren en angivelse af, om der er anvendt "stuffing”- eller "spilling"-teknik.

15 Fra US-A-4,890,303 kendes en fremgangsmåde og en anordning til synkronisering af lokale takter ved to datastationer. Den første datastation er forbundet med et digitalt netværk, som igen er forbundet med en overførselsindretning. Den anden datastation er forbundet med et offentligt telefonnetværk, som igen er forbundet med overførselsnetværket. Et i overførselsnetværket indgående sammenligningskredsløb sammenligner fasen af den anden datastations 20 lokale takter med en hovedtakt i det digitale netværk. Resultatet af fasesammenligningen kodes og overføres fra overførselsindretningen til den første datastation over det mellemliggende digitale netværk. Det kodede sammenligningsresultat overføres i overføringsnetværket til den første datastation inden for en enkelt ramme.

25 Formålet med opfindelsen er at anvise et radiotelefonkommunikationssystem, hvor det på enkel måde er muligt at foretage en datahastighedskompensering, som især udgående fra ISDN-format gør det muligt at tilpasse et mobilradiosystem til et offentligt telefonnetværk.

Dette opnås ifølge opfindelsen ved det i krav 1 anviste.

30

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere i forbindelse med tegningen, hvor fig. 1 generelt viser et radiotelefonsystem, som kan omfatte den foreliggende opfindelse, fig. 2 strukturen for en V.110 blok som defineret i CCITT V.110, 35 fig. 3 to på hinanden følgende V.110 blokke, som danner en multiblok i henhold til opfindelsen, fig. 4 generelt et apparat, som udfører uafhængig klokhastighedsmatching i en sender i henhold til opfindelsen, c * DK 173808 B1 3 fig. 5 generelt et apparat, som udfører uafhængig klokhastighedsmatching i en modtager i henhold til opfindelsen, fig. 6 generelt i rutediagramform trinene, som IWF gennemgår for at matche uafhængige klokhastigheder og sende data i henhold til opfindelsen.

5 fig. 7 generelt i rutediagramform trinene, som IWF gennemgår for at matche uafhængige klokhastigheder og modtage data i henhold til opfindelsen, og fig. 8 generelt i rutediagramform trinene, som et kommunikationssystem gennemgår for at overføre data fra et netværk, som har uafhængige klokkilder, til et andet netværk, som har uafhængige klokkilder. i henhold til opfindelsen.

10

Fig. 1 viser generelt et kommunikations- eller radiotelefonsystem, som kan omfatte den foreliggende opfindelse. En offentlig telefoncentral (PSTN)/integreret tjeneste digital netværk (ISDN) 100 er koblet til et mobilt netværk (MN) 106. PSTN/ISDN 100 omfatter generelt landledningstelefonsystemet samt computere eller anden dataoverføringshardware, som kan kræve modem'er 15 for at sende data. Et modem dataopkald i radiotelefonsystemet i fig. 1 udføres som følger. En opkalder i PSTN 100 påbegynder et opkald til det mobile telefoncentralcenter (MSC) 105 i MIN 106. Opkaldet bliver sendt til MSC 105 som lyd, hvor den bliver dirigeret til et datainterface eller en mellemkoblet funktion (IWF) 125. IWF 125 konverterer lydformatet for dataene, der kommer fra PSTN 100, til et digitalt format (ISDN lignende) i MN 106. De digitale data bliver bearbejdet i 20 en dataoverførselsblok eller V.110 blokformat, som er den standardhastighedstilpasningsblok, der anvendes i MN 106. V.110 blokken kommer så ind i et basisstationssystem (BSS), hvor den bliver yderligere bearbejdet til et standard trådløs-interface format, som specificeret i GSM Recommendation 4.21, version 3.2.0, marts 1990. Dataene, som indeholdes i GSM trådløs-interface blokken, bliver transmitteret via en antenne 120. En mobilstation modtager trådløs-25 interface blokken, som indeholder dataene, og bearbejder (ikke vist) dataene tilbage til v.110 formatet.

I systemet, der er vist i fig. 1, kræves det ikke, at PSTN/ISDN 100 er synkroniseret med MN 106. Hvis den er synkroniseret, bliver de tilsvarende kloksignaler, som driver modem 126 i IWF 30 125, synkroniseret til hastighedstilpasningsblokken 127 i IWF 125. Som følge heraf kræves der ikke klokmatching mellem moden 126 og hastighedstilpasningsblokken 127.' Hvis imidlertid de to netværk ikke er synkroniseret, vil klokken, som driver modem 126, ikke blive matchet med klokken, som anvendes i 127. For ikke-radiotelefon anvendelser anviser CCIT for V.110 blokken en mekanisme til kompensering for problemet med fejlafstemte klokker. Afhængig af den 35 involverede datahastighed adderer eller udelader proceduren hele bits, 1/2 bits og 1/4 bits af V.110 blokken, som krævet for at forøge eller formindske datahastigheden.

DK 173808 B1 4

Fig. 2 viser strukturen for en V.110 blok, som er defineret i CCITT V.100. V.110 blokken omfatter 10 oktetter, hvor hver oktet har 8 bits. Oktet 0 omfatter 8 "0” bits og anvendes til synkroniseringsformål. Den første bit i hver efterfølgende oktet er en "1” bit og anvendes igen til synkroniseringsformål. De resterende bits i V.110 blokken omfatter tre typer bits. D bits bærer bruger-5 datastrømmen, S og X bits bærer modem-statussignalerne, og E bits bærer brugerdatahastigheden og klokkompenseringsinformationen. I den foretrukne udførelse bliver E bittene, specielt E4, E5, E6 og E7 modificeret ved klokkompenseringsproceduren ifølge opfindelsen. Fig. 3 viser generelt en første V.110 blok 300 og en anden V.110 blok 305, som sendes, så der dannes en multiblok 310, der er implementeringen i den foretrukne udførelse. Brugen af fire E bits fra hver 10 af de to V.110 blokke danner et 8 bit kodeord, som er fremad-fejlkorrigeret (FEC) kodet. Således anvendes 2 ud af de 8 bits til at repræsentere klokkompenseringstilstandene, medens de resterende 6 E bits anvendes til at fremad-fejlkorrigere multiblokken.

Eftersom trådløs-interface anvender en mindre båndbredde end V.110 blokken, skal nogle af 15 bittene i V.110 blokken udelades og/eller komprimeres. Hvis kompenseringsmekanismen, der er fastsat i CCITT V.110, skulle anvendes, ville de tilfø'jede 1/2 eller 1/4 bits blive tabt ved fjernelsen og kompressionen af bits på basisstationssystemet (BBS) 115 i MN 106. Ud over mapping-problemet mellem trådløs-interface og V.110 blokkene kunne den høje BER forårsage falsk tilføjelse eller sletning af databits. Denne forfalskning ændrer antallet af transmitterede 20 databits, hvilket følgelig medfører alvorlige datafejl.

Fig. 4 viser generelt den hardware, som udfører klokfejlhastighedsmatching i henhold til opfindelsen. Et impulskodemoduleret (PCM) signal, som typisk anvendes til lydkommunikation over digitale hovedlinjer eller linkforbindelser, bliver inputtet til en analog/PCM blok 124. PCM linjen 25 indeholder samplinger af lyden og klokken, CLK1 for PSTN 100. Klokinformationen, benævnt CLK1, bliver uddraget ved hjælp af modem 126. Brugerdataene kommer ind i modemet fra analog/PCM blokken 124, hvor de bliver genformatteret til deres rå dataform. CLK1 signalet anvendes tit at klokke de rå data, symboliseret ved DAT linjen, som forlader modem 126. På dette sted indeholder DAT linjen data, som bliver transmitteret ved en første klokhastighed eller 30 CLK1. Dataene, som exiterer modem 126, bliver inputtet til en databuffer 400, som residerer i hastighedstilpasningsblokken 127. Dataene bliver klokket ind i bufferen 400 ved en anden klokhastighed, CLK2, som afledes fra MSC 105. Databufferen 400 accepterer dataene fra DAT linjen. På dette sted bestemmes klokforskellen mellem CLK1 og CLK2. Denne bestemmelse udføres ved at sætte vektorer i databufferen 400. Fx måler en vektor den hastighed, ved hvilken 35 databits kommer ind i databufferen 400, hvilket ville være med hastigheden for CLK1, og en anden vektor måler hastigheden for data, som forlader databufferen 400, hvilket ville være hastigheden for CLK2, som klokker data ud af bufferen 400. Hvis CLK1 er mindre end CLK2 end en nedre tærskelværdi, optræder der en tilstand med underhastighed for klokken. I denne DK 173808 B1 5 tilstand kommer data på DAT linjen, og som træder ind i bufferen, langsommere ind i databufferen 400, end data forlader databufferen 400. For at matche de to klokhastigheder vil dataene, som forlader databufferen 400, få en hel bit slettet, når klokunderhastigheden falder under en nedre tærskelværdi. På samme måde, hvis CLK1 er større end CLK2 end en øvre tærskel-5 værdi, forekommer en tilstand med klokoverhastighed, hvorved data kommer ind i databufferen 400 hurtigere, end data forlader bufferen 400. I denne situation skal hastigheden for data, som forlader bufferen 400, forøges, hvorfor en hel bit bliver føjet til de data, som forlader bufferen 400. Denne indsættelse sker, når klokoverhastigheden eller forskellen mellem de to klokhastigheder overskrider en øvre tærskelværdi. Hvis forskellen mellem CLK1 og CLK2 ikke er større 10 eller mindre end den øverste eller nederste tærskelværdi, bliver dataene, som forlader bufferen 400, ikke ændret.

Fire klokkompenseringstilstande er mulige i den foretrukne udførelse og er vist i tabel 1, udelukkende af illustrative grunde; tilstand versus bitmønstret kan ændres i afhængighed af 15 systemets konstruktion.

Tabel 1 __Funktion__Bitmønster

Tilstand 1 ingen ændring "00"

Tilstand 2 slet 1 bit "01"

Tilstand 3 indsæt "0" "10"

Tilstand 4__indsæt "1"__2Γ_ 20 Tabel 1 viser generelt klokkompenseringstilstandene og deres tilsvarende funktion og bitmønster og igen kun af illustrative grunde. I det tilfælde, hvor de to klokker stort set er ækvivalente, kræves der ingen ændring i de databits, som forlader bufferen 400, så tilstand 1, som ikke repræsenterer nogen forandring, kan svare til et bitmønster "00". For en tilstand med klokun-derhastighed, hvor kravet er at slette en bit, kan en anden tilstand, eller tilstand 2, blive repræ-25 senteret af et bitmønster "01". Ved klokoverhastighed er to separate tilstande nødvendige, eftersom klokoverhastighedstilstanden kræver, at der skal indsættes en bit i de eksilerende databits; den indskudte bit kan enten være et "0" eller "1". Tilstand 3 svarer så til at indsætte en "0” bit og kan repræsenteres af et bitmønster "10", medens tilstand 4 svarer til at indsætte en bit "Γ og kan repræsenteres af et bitmønster ”11". Hysteresemulighed kan tilføjes ved at sætte to 30 tærskelværdier for hver vektor, afhængigt af tilstanden for kompenseringen.

DK 173808 B1 6

Bestemmelsen er den korrekte klokkompenseringstilstand udføres af en digital signalprocessor (DSP) 406 og en mikroprocessor {μΡ) 405, som i den foretrukne udførelse er en Motorola 56001 DSP og en Motorola 68020 μΡ. pP’en overvåger vektorerne i bufferen 400 og bestemmer den korrekte tilstand og det repræsentative bitmønster ved at sammenligne den hastighed, hvormed 5 data kommer ind i bufferen 400, med den hastighed, hvormed data forlader bufferen 400. Når μΡ 405 modtager data fra modem 126, formaterer μΡ405 dataene til en V.110 blok. Når først den krævede kompensationstilstand er blevet bestemt, ændrer DSP 406 antallet af databits i multiblokken 310 på tilsvarende måde. Hvis μΡ405 bestemmer, at ingen ændring er nødvendig, bliver et bitmønster "00" anvendt som en kompensationstilstand, og ingen ændring af 10 antallet af databits D i multiblokken optræder. Hvis μΡ 405 bestemmer, at en klokunderhastig-hed foreligger, dvs. tilstand 2, bliver et bitmønster "01" indsat i to af de otte E bits i multiblokken 310. I dette tilfælde vil terminalen, som modtager multiblokken 310, ignorere den databit, som umiddelbart efterfølger E bittene i den anden V.110 blok 305. Hvis μΡ 405 bestemmer, at antallet af databits i multiblokken 310 behøver at blive forhøjet med en bit, vil μΡ 405 forøge, 15 antallet ved at tilføje en "0" eller "1" bit til de samlede brugerdatabits. Dette sker mellem den sidste databit, som kommer før E bittene, og den første databit, der efterfølger E bittene i den anden V.110 blok.

IWF 125 er et duplexsystem, hvorfor det også modtager V.110 blokke, som er blevet transmitte-20 ret og ændret. Fig. 4 viser modtagelsen og omdannelsesprocessen fra V.110 blokken til de rå data. som krævet som input af modem 126. En datamodtager 500 modtager multiblokken 310, som igen består af en første V.110 blok 300 og en anden V.110 blok 305. Blokkene bliver inputtet til en DSP 506 og en μΡ 505, som igen i den foretrukne udførelse er en Motorola 56001 DSP og en Motorola 68020 μΡ. μΡ 505 og DSP 506 bliver klokket af CLK2, som er afledet fra 25 MN 106 klokken. Afhængig af den modtagne kompensationstilstand dekoder DSP 506 fremad-fejlkorrektionen, der blev udført på kompensationstilstandsbittene, og sender den dekodede tilstand til μΡ 505, hvor databittene i multiblokken 310 bliver ændret tilsvarende. Hvis fx kompensationstilstanden er tilstand 2, vil mikroprocessoren ignorere den databit, som følger umiddelbart efter E bittene i den anden V.110 blok 305. Hvis den dekodede tilstand er således, at en 30 tilstand 3 eller tilstand 4 situation foreligger, vil mikroprocessoren føje en bit til de rå databits, som forlader mikroprocessoren 505. Output fra mikroprocessoren 505 er input til en databuffer 400, som igen har et klokinput fra CLK2. Ved at fremkalde den korrekte kompensation skaber μΡ 505 den nye hastighed for modem 126, som får data kiokket ind i sig ved CLK1. Dataene bliver overført til analog/PCM blokken 124, hvor de bliver konverteret til et PCM signal og over-35 ført tilbage til MSC 105. På dette sted, ider der henvises til fig. 1, transmitterer MSC 105 dataene til PSTN/ISDN netværkene 100 i et lydmodulationsformat, idet der bruges PCM samplinger.

7 DK 173808 B1

Fig. 6 viser generelt i rutediagramform de trin, som lWF gennemgår for at matche uafhængige klokhastigheder og sende data i henhold til opfindelsen. Processsen i IWF starter i 600 ved i 603 at tilvejebringe en klok, som har en anden klokhastighed, og i 606 at acceptere i det mindste et forudbestemt antal netværksinformationsbils og databits ved en første klokhastighed.

5 μΡ 405 bestemmer så i 609 forskellen mellem den første klokhastighed og den anden klokhastighed. DSP 406 ændrer i 612 det forudbestemte antal databits med et helt multiplum af bits, og datatransmitteren 420 sender i 615 i det mindste en netværksinformationsbit og i det mindste de ændrede databits med den anden klokhastighed.

10 Fig. 7 viser generelt i rutediagramform de trin. som IWF gennemgår med henblik på at matche uafhængige klokhastigheder og modtage data i henhold til opfindelsen. Processen i IWF starter i 700, når en datamodtager 500 i 703 modtager i det mindste en dataoverførselsblok ved en anden klokhastighed. DSP 506 bestemmer i 706 klokkompenseringstilstanden, μΡ 505 ændrer i 709 antallet af databits med mindst en databit, og klokjusteringslokken 501 justerer i 712 den 15 anden klokhastighed til at matche klokhastigheden for destinatiosnetværket.

Fig. 8 viser generelt i rutediagramform de trin, som et kommunikationssystem gennemgår for at overføre data fra et netværk, som har uafhængige klokkilder, til et andet netværk, der har uafhængige klokkiider, i henhold til opfindelsen. Processen starter i 800. når det første datainter-20 face 803 leverer en anden klok, som har en anden klokhastighed. Det første datainterface accepterer så i 806 i det mindste et forudbestemt antal netværksinformationsbits og databits ved en første klokhastighed og bestemmer i 809 forskellen mellem den første og anden klokhastighed. Det første datainterface ændrer så i 812 det forudbestemte antal databits med mindst en databit og sender i 815 i det mindste en netværksinformationsbit og i det mindste de ændrede 25 databits ved den anden klokhastighed. Det andet datainterface modtager så i 818 i det mindste en netværksinformationsbit og i det mindste de ændrede databits ved den anden klokhastighed og bestemmer i 821 klokkompenseringstilstanden. Det andet datainterface ændrer så i 824 antallet af databits med i det mindste en databit og justerer i 827 den anden klokhastighed til at matche klokhastigheden for destinationsnetværket.

30

Ikke blot anvendes denne procedure til klokmatching af uafhængige klokkilder i netværk i IWF 125, men den kan også anvendes i mobilstationer 110, som også kan kræve klokhastigheds-matching med en uafhængig kilde. Derudover kan de beskrevne fremgangsmåder anvendes i et rent ISDN miljø, hvor separate, asynkrone ISDN klokkilder bliver anvendt.

Eftersom den foretrukne udførelse af apparatet og fremgangsmåden ifølge opf ndelsen er et digitalt radiotelefonsystem, er høje BER hastigheder ikke usædvanlige under transmission via trådløs-interface. Ved at bruge to bits til at repræsentere klokkompenseringstilstanden og de 35 DK 173808 B1 8 resterende seks bits som fremad-fejlkorrektiort, bliver modtageligheden Tor de højere BER hastigheder i det digitale radiolelefonsystem formindsket. I den foretrukne udførelse anvendes to V.110 blokke til sammenlagt otte E bits. Med henblik på at formindske modtageligheden for de høje BER hastigheder endnu mere, kan mere end to på hinanden følgende V.110 blokke an-5 vendes, hvilket resulterer i, at der anvendes fere E bits til fremad-fejlkorrektion. Derudover kan andre fremgangsmåder til fremad-fejlkorrektion anvendes. Fx ved at anvende en V.110 blok, som har i alt fire E bits, og ved at bruge to E bits til klokkompensering og de resterende E bits og ekstra S og X bits til fremad-fejlkorrektion kan formindskelsen af modtageligheden over for høje BER stadig realiseres. På samme måde kan et hvilket som helst fra et af E bittene til fire af 10 E bittene, som anvendes til klokkompensering i en V.110 blok, blive brugt som en klokkompen-seringstilstand, og fremad-fejlkorrektion kan udføres ved at gentage den bestemte tilstand over et forudbestemt antal V.110 blokke. I dette scenario vil den oprindelige V.110 blok have en forudbestemt tilstand, og på hinanden følgende V.110 blokke vil indeholde den samme tilstand, og når systemet er tilfredsstillet, ved at den "korrekte" kompensationstilstand er blevet modta-15 get, vil det fortsætte med at modtage forskellige V.110 blokke, som indeholder en forskellig klokkompenseringstilstand. Et hvilket som helst skema for fremad-fejlkorrektion kan realiseres.

Ved at medtage apparatet og fremgangsmåden ifølge opfindelsen i et radiotelefonsystem, såsom GSM, løses problemet med at matche asynkrone/uafhængige klokkilder. Fremgangs-20 måden ændrer databits i en V.110 blok med i det mindste en hel databit, hvilket sikrer, at kompression og optimering ved trådløs-interface ikke taber databittene, som, hvis de var brøkdele, ville blive tabt. Pålidelighed af transmissionen forøges ved fremad-fejlkorrektion af kompensationstilstandene, hvilket reducerer fremgangsmådens modtagelighed over for fejt, som skyldes høje BER'er. Derudover kan anvendelsen af simple databuffere, som typisk bruges i et 25 dataoverførselsmiljø, bruges tii at erstatte dyre og komplicerede faseforskelsdetektorer og den øvrige sampiingsteknik, der er påkrævet til deres brug.

Claims (8)

1. Radiotelefonkommunikationssystem (106), som interfacer med et offentligt telefonnetværk, (100), som er ISDN-egnet, og hvis data klokkes med en hastighed, som er forskellig fra hastig- 5 heden i radiotelefonkommunikationssystemet (106), hvorhos radiotelefonkommunikationssystemet (106) omfatter en sender og en modtager, kendetegnet ved, at senderen bestemmer en for tilpasning af de to systemer nødvendig kompensation på basis af datahastighedsforskellen og frembringer datahastighedskorrekturinformation på basis af den nødvendige kompensation og fordeler denne datahastighedskorrekturinformation over mindst to ISDN 10 blokke og herved anvender områder, som ikke er nødvendige for den egentlige nytteinformation, hvorhos datahastighedskorrekturinformationen bevirker, at modtageren kompenserer for data-hastighedsforskellen ved hjælp af et heltalligt antal af bits, og hvorhos modtageren modtager datahastighedskorrekturinformationen og bestemmer den nødvendige kompenstion baseret på datahastighedskorrekturinformationen og på modtagersiden kompenserer for datahastigheds-15 forskellen ved hjælp af et heltalligt antal af bits baseret på den ved hjælp af datahastighedskorrekturinformation foreskrevne kompensation,

2. Radiotelefonkommunikationssystem (106) ifølge krav 1, hvorved senderen befinder sig enten i et stationært radiotelefoninfrastrukturudstyr (125) eller i en mobiltelefonenhed (110). 20

3. Radiotelefonkommunikationssystem (106) ifølge krav 1, hvorved modtageren befinder sig enten i et stationært radiotelefoninfrastrukturudstyr (125) eller i en mobiltelefonenhed (110).

4. Radiotelefonkommunikationssystem (106) ifølge krav 2 eller 3, hvorved det stationære radio-25 telefoninfrastrukturudstyr (125) yderligere stiller en overføringsfunktion (IWF.125) til rådighed i radiotelefonkommunikationssystemet (106).

5. Radiotelefonkommunikationssystem (106) ifølge krav 1, hvorved de i det mindste to ISDN blokke yderligere indeholder mindst to V.110 blokke. 30

6. Radiotelefonkommunikationssystem (106) ifølge krav 5, hvorved datahastighedskorrekturinformationen yderligere indeholder et 5-bit kodeord.

7. Radiotelefonkommunikationssystem (106) ifølge krav 6, hvorved de til overførsel af datakor-35 rekturinformationen anvendte områder udgøres af E-bit’ene i mindst to V.100 blokke. DK 173808 B1 10

8. Radiotelefonkommunikationssystem (106) ifølge krav 7, hvorved 5-bit kodeordet er placeret inde i de to på hinanden følgende V.100 blokke på bit-positionerne E4, E5 og E6.