DK170809B1 - Ohmsk opvarmningsapparat - Google Patents

Description

i DK 170809 B1

Den foreliggende opfindelse angår et ohmsk opvarmningsapparat omfattende et opvarmningskammer med et indløb for den væske, der skal opvarmes, og et udløb for den opvarmede væske, hvilket kammer indeholder en opvarmningelektrode og en opvarmningsmodelektrode, som hver har et areal fri -5 lagt for passage af strøm igennem væsken, hvilken væske under brugen strømmer hen over elektroderne inden i apparatet.

Ved hjælp af apparatet tilvejebringes en strøm gennem et ledende medium, f.eks. en ledende væske, der eventuelt indeholder faststoffer. Et sådant 10 ledende medium skal for nemheds skyld i det følgende omtales som en "elektrolyt".

Ydelsen af et sådant apparat vil ofte være begrænset af den maksimale strømtæthed, som elektroden kan tåle. Det konstateres ofte, at strømtæt-15 heden ikke er konstant over hele det overfladeareal af elektroden, som er frilagt for passage af strøm, men er tilbøjelig til at stige væsentligt på visse dele af elektroden, typisk ved dens kanter. Det kan være, fordi der er yderligere strømveje i et rumfang af elektrolyt beliggende til siden for elektrodekanterne, eller det kan være pga. elektrodens 20 form. For at holde den maksimale strømtæthed, som nogen del af elektroden udsættes for, nede på et acceptabelt niveau må hovedparten af elektrodens overfladeareal drives ved en strømtæthed, som er betydeligt mindre end det ville være foretrukket.

25 I visse tilfælde kan det være muligt at undgå dette problem ved at hæve spændingen snarere end strømmen, så den ønskede varmeeffekt kan opnås med en tilladelig strømtæthed. Større spænding kan imidlertid bevirke problemer, f.eks. hvad angår operatørsikkerhed eller skade ved buedannelse. Hvis der ikke indsættes midler til at begrænse strømmen, vil 30 større spændinger i sig selv føre til større strømme i et givet system. Brugen af strømbegrænsende faktorer kan i sig selv skabe problemer.

Det kan være muligt at øge elektrodestørrelsen, men dette kan have sine vanskeligheder. Elektrodematerialerne er ofte kostbare, f.eks. fordi de 35 omfatter belægninger af kostbare metaller, og i visse former for apparater kan størrelsen i sig selv være uhensigtsmæssig. I ohmske var-meindretninger til at opvarme fødevarer medfører brugen af et større elektrodeareal således f.eks. brugen af større varmekamre. Dette gør det imidlertid vanskeligere at opnå hurtig opvarmning. Langsom opvarmning er DK 170809 B1 2 uønsket pga. det ledsagende tab af smag, vitaminer, struktur eller andre faktorer, som påvirker kvaliteten, når fødevarer udsættes for varme i længere tid.

5 Det vil derfor være ønskeligt at indrette midler til at begrænse strøm-tæthedsstigningen på bestemte arealer, f.eks. imod kanterne af elektroden i sådanne apparater.

Det har været foreslået, f.eks. i GB-A-526238 og US-A-2 584 654, på en 10 elektrode, som er nedsænket i en elektolyt, at variere den arealandel, der er effektiv til at føre strøm, ved at placere et bevægeligt skærmelement imellem elektroden og en modelektrode. Bevægelse af skærmelementet til at blotlægge varierende elektrodestørrelser for passage af strøm kan udnyttes til at styre den samlede strøm igennem apparatet.

15 Formålet med skærmelementet i sådanne systemer er ikke regulering af strømtætheden på bestemte steder på elektroden, men derimod at begrænse den samlede strøm, således at apparatet, når skærmelementet er på plads, arbejder betydeligt under sin maksimale strømkapacitet.

20 GB-A-2068017 omhandler en anode til katodisk beskyttelse og med form som et stangformet emne, der ved hver ende har en hætteformet og ikke-1edende skærm, som er anbragt i afstand fra elektrodens overflade med henblik på at undgå såkaldt "necking" af anoden ved den foretrukne strøm.

25 US-A-4259166 omhandler et apparat til overfladebehandling af et cylindrisk metal substrat såsom en video-disc master, og som omfatter en skærm, der er anbragt omkring kanten af overfladen af substratet for i dette område at undgå en overfladebehandling.

30 L.J. Durney (Electroplating Handbook, fourth edition, Van Nostrand

Reinhold Company, New York, PP. 464-67) beskriver anvendelsen af skærme i forbindelse med elektrolytisk metal udfladning for tilvejebringelse af en mere jævn fordeling af det afsatte metal.

35 Ifølge opfindelsen tilvejebringes et ohmsk opvarmningsapparat af den indledningsvis angivne art, og som omfatter et skærmelement fast arrangeret i forhold til elektroden og model elektroden, hvilket skærmelement er tyndt i forhold til længden af strømbanen i apparatet, og ikke væsentligt hindrer væskestrøm hen over elektroden og modelektroden DK 170809 B1 3 og er placeret på en sådan måde i forhold til elektroden og modelektroden, at strømtætheden på den eller de dele af overfladerne af elektroden hhv. modelektroden, som uden skærmelement ville opleve den største strømtæthed, reduceres, således at skærmelementet virker til at 5 øge elektrodens og model elektrodens evne til at lede opvarmningsstrømmen og øge ensartetheden i væskens opvarmning.

Elektroder i apparater ifølge opfindelsen kan have en bred mangfoldighed af former såsom pladeagtige og cylindriske. De arealer på elektroderne, 10 som normalt ville opleve den maksimale strømtæthed, afhænger af elektrodeformen og eventuelt af arten af den modelektrode, hvormed elektroden danner en strømbane. Maksimum for strømtætheden kan forekomme, hvor elektroden er nærmest til modelektroden, hvor strømvejene er kortest.

Ofte vil det forekomme ved en kant af elektroden, hvor elektrolytten 15 uden for den direkte vej mellem elektrode og modelektrode giver ekstra strømveje. Generelt placeres skærmelementet imellem elektrode og modelektrode, så det overlapper det areal af elektrodeoverfladen, som ellers ville være udsat for størst strømtæthed. Ved begrænsning af strømtætheden i disse arealer i forhold til resten af elektrodeoverfladen opnås 20 den paradoksale virkning, at systemets strømbærekapacitet vokser. Den gennemsnitlige strømtæthed kan øges, uden at den maksimale strømtæthed overskrider tilladelige grænser.

Med skærmelementet på plads kan apparatet ifølge opfindelsen arbejde med 25 større totalstrøm end ellers. Dette står i modsætning til virkningen ved bevægelige skærme til strømbegrænsning i kendte apparater.

Skærmelementet forløber fortrinsvis flade over for flade i forhold til og i afstand fra elektrodens afskærmede areal.

30

Skærmelementet forløber fortrinsvis væsentligt ud over arealet af den elektrode, som skal afskærmes. Tykkelsen af skærmelementet er fortrinsvis mindre end 10% af strømbanen, og mere foretrukket under 5%, f.eks. fra 0,1 til 2%. Skærmelementet er fortrinsvis udformet, så det 35 ikke frembyder nogen yderligere hindring for strømning af flydende elektrolyt på tværs af strømmens retning.

Skærmelementet overlapper fortrinsvis den kantregion af elektrodearealet, som er frilagt for strømpassage, med en afstand, som ligger fra DK 170809 B1 4 10-300% af afstanden mellem elektrode og modelektrode.

Overlapningen er mere foretrukket fra 10-100%, og endnu mere foretrukket fra 20-50% af den nævnte afstand, f.eks. omkring 30%.

5

Skærmelementet forløber fortrinsvis ud ad forbi det elektrodeareal, som er frilagt for passage af strøm, med en strækning, som er mindst lige så stor som afstanden mellem elektrode og modelektrode, mere foretrukket mindst to gange denne afstand, og f.eks. mindst fire gange den afstand.

10

Elektroden kan have en vilkårlig form og kan frembyde et vilkårligt antal kanter eller enhver kantfacon, når blot den ikke hæmmer strømningen af væsken. Skærmelementerne kan fortrinsvis være arrangeret til at overlappe enhver kant af elektroden, som elektrolytten grænser op til.

15

Apparatet kan være arrangeret med et par skærmelementer, hvor hvert er arrangeret mellem elektroden og modelektroden med afstand og i flade-mod-flade arrangement i forhold til elektroden, og hvor hvert forløber over én af de to modsat arrangerede kantregioner for det elektrodeareal, 20 som er frilagt for passage af strøm, og som hvert tjener til delvis afspærring af passagen for elektrisk strøm, som er aktiv mellem den pågældende kantregion og strømelektroden.

Apparatet kan omfatte et yderligere skærmelement arrangeret mellem 25 elektroden og modelektroden i afstand fra og flade mod flade over for elektroden og forløbende ud over en tredie kantregion på det elektrodeareal, som er frilagt for strømpassage, hvilken tredie kantregion danner forbindelse mellem de to modsat arrangerede kantregioner, hvor hvert yderligere skærmelement tjener til delvis afspærring af passagen for 30 elektrisk strøm, som er aktiv mellem den tredie kantregion og modelektroden.

Det første, det andet og det tredie skærmelement af den nævnte type kan være udformet ud i ét med hinanden.

35

Apparatet kan omfatte et yderligere skærmelement arrangeret mellem elektroden og modelektroden i afstand fra og flade mod flade i forhold til elektroden og forløbende ud over en fjerde kantregion for det elektrodeareal, der er frilagt for passage af strøm, hvilken fjerde kantre- DK 170809 B1 5 gion danner forbindelse mellem to modsat arrangerede kantregioner og ligger modsat den tredie kantregion, hvilket andet yderligere skærmelement tjener til delvis afspærring af den aktive passage for elektrisk strøm mellem den fjerde kantregion og modelektroden.

5

Det fjerde skærmelement kan være ud i ét med det første, det andet og det tredie skærmelement.

Skærmelementet kan således omfatte en plade med en åbning deri, som lig-10 ger over elektrodens centrale område.

I visse tilfælde kan det være foretrukket at placere hvert skærmelement stort set midtvejs mellem elektrode og modelektrode.

15 Et eller flere af skærmelementerne kan dog alternativt placeres nærmere ved elektroden end modelektroden, og der kan eventuelt over for et skærmelement ved elektroden arrangeres et modsvarende skærmelement ved modelektroden, således at arrangementet af skærmelementer er stort set symmetrisk omkring midtpunktet mellem elektrode og modelektrode. Dette 20 ville generelt være foretrukket, hvor afstanden mellem elektroderne er stor i forhold til elektrodeudstrækningerne.

Hvor elektroden er plan, er skærmelementet eller skærmelementerne fortrinsvis stort set plane elementer.

25

Ifølge en alternativ udformning af elektrode og modelektrode er enten elektrode eller modelektrode udformet som en stang eller et rør med en ydre, cylindrisk elektrodeoverflade, mens den modsvarende parts enten modelektrode eller elektrode er rørformet og koncentrisk arrangeret om-30 kring den første og frembyder en indvendig, cylindrisk elektrodeoverflade. Herved opnås der et ringformet rum til elektrolytten. Ved enden af elektroden og modelektroden kan der arrangeres et cylindrisk skærmelement med en diameter, som ligger ind imellem den af elektroden og den af modelektroden, og med relativt lille vægtykkelse til at ligge over 35 elektrodens endeområde. Et antal af sådanne par af elektrode og modelektrode kan arrangeres med afstand i længderetningen fra hinanden. Den yderst placerede af parret elektrode og modelektrode er fortrinsvis et rørformet omslutningskar til elektrolyt, eller det kan udfore væggen på et sådant kar.

DK 170809 B1 6

Et sådant arrangement sikrer stort set ugeneret strømvej for flydende elektrolyt igennem det ringformede rum imellem elektroderne.

5 Mens det er nødvendigt, at skærmelementet er relativt tyndt, vil graden af skærmelementets tyndhed i retningen imellem elektroderne generelt ikke være kritisk, når blot det ikke hæmmer strømningen af væske. Skærmelementet kan dog skulle modstå stort set hele den spænding, der påføres til cellen, og det må derfor have tilstrækkelig dielektrisk styrke til 10 at modstå den pågældende spænding.

Virkningen af skærmelementet er, at strømtætheden ved elektroden og modelektroden bliver mere ensartet, og navnlig, at strømtætheden reduceres ved de kanter, der skærmes.

15

Afhængigt af apparatets art kan den maksimale strømtæthed ved kanten være begrænset til højst to gange den gennemsnitlige strømtæthed under brugen af apparatet, i visse tilfælde til 1,5 gange og i visse tilfælde så lavt som 0,65 gange gennemsnittet.

20

Apparatet kan omfatte midler til påtrykning af en potenti al forskel imellem elektrode og modelektrode, som kan være midler til at påtrykke en alternerende potenti al forskel (vekselspænding) eller en konstant potentialforskel .

25

Apparatet kan omfatte en flerhed af sæt af elektrode og modelektrode.

Apparatet kan være indrettet på en sådan måde, at elektroder og modelektroder arbejder med en fælles elektrolyt.

30

Midlerne til indslutning af elektrolytten kan være et rørformet element med en flerhed af elektroder arrangeret i afstand i længderetningen fra hinanden langs en indvendig overflade med en modsvarende flerhed af modelektroder arrangeret i tilsvarende afstande i længderetningen fra 35 hinanden langs med en indervæg deraf eller forløbende langs en central akse deri vendt mod elektroderne.

I det følgende skal opfindelsen beskrives mere detaljeret i forbindelse med foretrukne udførelsesformer, som er vist på tegningen, idet DK 170809 B1 7 fig. 1 viser et skematisk længdesnit (ikke i målestok) gennem et ohmsk opvarmningsapparat ifølge opfindelsen, fig. 2 er en grafisk afbildning, som viser virkningen ifølge opfind-5 el sen til at begrænse strømtætheden ved kanten af en elektro de, fig. 3 er en graf, som viser variationen i strømtæthedens ensartethed ved placering af et skærmelement, fig. 4 er et i sopotential di agram for et apparat stort set af den 10 art, som er vist i fig. 1, og fig. 5 er et i sopotential di agram svarende til fig. 4, men under andre arbejdsomstændigheder.

Fig. 1 viser et længdesnit i et varmekammer i et ohmsk opvarmningsap-15 parat 10 omfattende et første par af modstående, isolerende sidevægge 11, hvori der ved intervaller på den ene flade er indsat tre elektroder 12 og på en modsat flade tre modelektroder 13. Et andet par af modstående, isolerende sidevægge 11a tjener til at holde afstand mellem sidevæggene 11 til at danne varmekammeret. Varmekammeret har kvadratisk tvær-20 snit, og elektrode og modelektrode er ens.

Under brugen fyldes kammerets indre med et fluidum, der skal opvarmes, f.eks. vand, mælk eller flydende fødevarer, der virker som elektrolyt, til at slutte en strømbane mellem elektroderne 12 og modelektroderne 13.

25 Arten af varmekammeret er således, at elektrolytten forløber sideværts ud over de transversalt forløbende kanter af elektroderne ud i arealerne 14.

For at hindre for stor strømtæthed ved kantdelene af elektroder og mo-30 delektroder under brugen er apparatet forsynet med skærmelementer 15 og 16. De er af isolerende materiale med tilstrækkelig dielektrisk styrke til at modstå de spændinger, der påtrykkes apparatet under brugen. Skærmelementerne 15 er placeret ved enderne af varmekammeret, så de overlapper kanterne af elektroderne 12 og modelektroderne 13, idet de 35 forløber ud over den pågældende elektrode og modelektrode med en afstand t på omtrent 30% af afstanden imellem elektrode og modelektrode. Skærmelementet 15 forløber bort fra den respektive elektrode og modelektrode med en afstand, der er omtrent den samme som afstanden imellem elektrode og modelektrode.

DK 170809 B1 8

Mellem successive elektrodepar er der placeret skærmelementer 16, der overlapper hver af de to elektroder 12 med en afstand t. Skærmelementerne 16 forløber ud over kanten af hver elektrode 12 og væk fra elek-5 troden med en afstand, som er mere end to gange afstanden mellem elektrode og modelektrode. Skærmelementerne tjener til at blokere strømpassage fra elektrodernes 12 kantregioner 12a.

Tykkelsen af skærmelementerne 15, 16, som ses fra kanten i fig. 1, er 10 overdrevet. I praksis vil skærmelementerne ifølge denne udførelsesform være tynde plader af isolerende materiale med en tykkelse på omkring 1% af afstanden mellem elektroderne.

Det forstås, at der i et system som det beskrevne med mere end ét par af 15 elektrode og modelektrode findes yderligere strømveje mellem successive elektroder, hvor der påtrykkes alternerende spænding til apparatets elektroder og modelektroder. Strøm kan således forløbe ikke blot imellem en elektrode 12 og den tilsvarende modelektrode 13, men også imellem successive elektroder 12, hvis der måtte være spændingsforskel imellem 20 dem, som det kunne være tilfældet, hvis der påtrykkes forskellige faser fra en flerfaseforsyning til elektroderne. Skærmelementerne 16 hjælper til at hindre for stor strømtæthed ved kanterne af elektroderne 12 og modelektroderne 13.

25 Fig. 2 er en grafisk afbildning, der viser strømtætheden bestemt ved en computersimulering fra midtpunktet foran elektroden 12 og til dens kant, hvor der findes et skærmelement, som rager ud over kanten med en afstand t. Kurven er en forenkling derved, at den anvendte computersimulering kun betragter et todimensionalt snit igennem elektroden. I kurven vist i 30 fig. 2 antages afstanden t at være 3 cm, afstanden mellem elektroderne 12 antages at være 20 cm, og adskillelsen mellem hver elektrode 12 og den modsvarende modelektrode 13 antages at være 10 cm.

Den maksimale strømtæthed er omkring 1,2 gange strømtætheden ved elek-35 trodemidtpunktet. Uden skærmelement ville dette forhold være betydeligt større.

Fig. 3 viser to afbildninger af forholdet mellem strømtæthed ved kanten (J-kanten) og strømtætheden ved midtpunktet (J-centret) imod forholdet DK 170809 B1 9 mellem overlapningsafstanden t og afstanden mellem elektroderne 1, jf. fig. 3. Den øverste kurve er for en afstand mellem elektroderne 12 på 5 cm og en afstand af elektrode til modelektrode 1 på 15 cm. Den nederste kurve er for en afstand mellem elektroderne 12 på 40 cm og en afstand 5 elektrode til modelektrode på 15 cm.

Det kan ses, at udglatningen af strømtæthed hen over elektroden hovedsagelig afhænger af graden af overlapning t mellem skærmelementet og elektroden, og meget lidt af afstanden mellem elektroderne 12.

10

Virkningen ved at bruge sådanne skærmelementer i apparater som vist i fig. 1 er yderligere illustreret i fig. 4 og 5, der er afbildninger af isopotentialer frembragt ved en computersimulering. Fig. 4 antyder, at der under normal brug stort set ikke passerer strøm mellem elektroderne 15 på samme side af rørorganet, og at forholdet mellem maksimal strømtæthed ved enhver elektrode og gennemsnitlig strømtæthed ligger omkring 1,5.

Dette betyder, at den gennemsnitlige strømtæthed kan være meget større, end det ville være tilfældet uden skærme, hvor strømtætheden ved kanterne ville være for stor. Opvarmningsvirkningen er størst, hvor isopoten-20 tialerne ligger tættest, og det kan ses, at opvarmningsvirkningen er størst langs varmeindretningens centerakse. Idet strømmende materiale vil være tilbøjelig til at strømme hurtigst langs den centrale akse, vil denne strømfordeling antagelig bevirke mere ensartet opvarmning. Placeringen af skærmelementer langs centeraksen vil desuden i sig selv virke 25 til at reducere strømningshastigheden langs rørorganets centrum, hvilket også bidrager til at frembringe ensartet opvarmning.

Fig. 5 viser den omstændighed, der momentant kan opstå, hvis strømmen afbrydes til en af centerelektroderne. Grafen viser, at der ikke op-30 træder for stor strøm imellem hhv. opstrøms- og nedstrømselektroderne og det centrale elektrodepar og viser også, at den maksimale strømtæthed ved det opstrøms og det nedstrøms par af elektroder selv under disse omstændigheder ikke er for stor i forhold til den gennemsnitlige strømtæthed.

35

Begge kurver viser, at der praktisk taget ikke forløber strøm til de neutrale elektroder ved enden af rørorganet.

Der kan tænkes mange modifikationer og variationer af opfindelsen inden DK 170809 B1 10 for dens generelle rammer. Det særlige skærmelement i apparatet ifølge opfindelsen kan indbygges i et ohmsk opvarmningsapparat af den art, som er beskrevet i ansøgerens britiske patentansøgning nr. 8716673.

5 Andre udformninger af elektroder og skærme vil kunne tænkes af fagfolk.

De viste flade elektroder og skærme kan erstattes af rør eller koniske stykker, såsom hvis man betragtede arrangementet af elektroder og modelektroder vist i fig. 1 som halvt gennemskåret med en centerlinie paral -10 1 elt med eller skråt i forhold til aksen for det viste arrangement.

En anden alternativ udformning ville omfatte to flade, metalliske ring elektroder, hver monteret på en side af en isolerende basis placeret forside mod forside, parallelt eller konvergerende. En ledende væske 15 kunne strømme radialt indad eller udad til eller fra et centralt rør, som forløber i aksen af en af elektroderne. Skærmelementerne kunne være to isolerende ringe, hvor den ene overlapper elektrodernes yderkant og den anden inderkanten. Til at opvarme væsken kunne afstanden mellem elektroderne varieres i retning af væskens strømning for at opnå et 20 ønsket opvarmningsmønster ved at variere modstandstidsrummet og strøm-tætheden for at kompensere for ændringer i ledningsevnen med temperaturen.

Claims (10)

1. Ohmsk opvarmningsapparat omfattende et opvarmningskammer med et indløb for den væske, der skal opvarmes, og et udløb for den opvarmede væs-5 ke, hvilket kammer indeholder en opvarmningelektrode (12) og en opvarmningsmodelektrode (13), som hver har et areal frilagt for passage af strøm igennem væsken, hvilken væske under brugen strømmer hen over elektroderne inden i apparatet, KENDETEGNET ved, AT apparatet endvidere omfatter et skærmelement (16) fast arrangeret i forhold til elektroden 10 og modelelektroden, hvilket skærmelement er tyndt i forhold til længden af strømbanen i apparatet, og ikke væsentligt hindrer væskestrøm hen over elektroden og modelektroden og er placeret på en sådan måde i forhold til elektroden og modelektroden, at strømtætheden på den eller de dele af overfladerne af elektroden hhv. modelektroden, som uden skærm-15 element ville opleve den største strømtæthed, reduceres, således at skærmelementet virker til at øge elektrodens og model elektrodens evne til at lede opvarmningsstrømmen og øge ensartetheden i væskens opvarmning.

2. Apparat ifølge krav 1, KENDETEGNET ved, AT skærmelementet forløber flade over for flade i forhold til og i afstand fra de afskærmede arealer (12a) af elektroden hhv. modelektroden.

3. Apparat ifølge krav 1, KENDETEGNET ved, AT skærmelementet forløber 25 væsentligt ud over arealet af den elektrode, som skal skærmes.

4. Apparat ifølge krav 1, KENDETEGNET ved, AT skærmelementet (16) er fast arrangeret imellem elektroden og modelektroden i afstand fra og flade mod flade i forhold til et kantområde på det elektrodeareal, der 30 er frilagt for passage af strøm.

5. Apparat ifølge krav 4, KENDETEGNET ved, AT skærmelementet (16) overlapper den kantregion (12a) af elektrodearealet, som er udsat for passage af strøm. 35

6. Apparat ifølge krav 5, KENDETEGNET ved, AT skærmelementet overlapper den kantregion af elektrodearealet, der er udsat for passage af strøm, med en afstand, der er fra 20-50% af afstanden mellem elektrode og modelektrode. DK 170809 B1

7. Apparat ifølge krav 5, KENDETEGNET ved, AT skærmelementet forløber ud over det elektrodeareal, der er frilagt for passage af strøm, med en strækning, der er mindst lige så stor som afstanden mellem elektrode og 5 modelektrode.

8. Apparat ifølge krav 1, KENDETEGNET ved, AT den i det væsentlige u-hindrede vej for væskestrøm ligger på tværs af retningen for passage af strøm. 10

9. Apparat ifølge krav 4, KENDETEGNET ved, AT midlerne til etablering af en strømvej er et rørformet element, hvor en flerhed af elektroder er arrangeret i afstand fra hinanden i længderetningen langs en indvendig overflade, mens en modsvarende flerhed af modelektroder er arrangeret i 15 lignende indbyrdes afstande i længderetningen langs med dem og over for elektroderne.

10. Elektrisk apparat ifølge krav 1, KENDETEGNET ved, AT det endvidere omfatter væske inden for det organ, som definerer en strømvej for strøm- 20 ning af væske hen over elektroderne under brugen. 25 30 35