DK176933B1 - Mellemsål til løbesko - Google Patents

Description

i DK 176933 B1

Mellemsål til en løbesko

Opfindelsen vedrører en mellemsål til en løbesko. En type af løbesko i den hidtil kendte teknik har konceptet om beskyttelse af foden tilfælles. Mere præcist, så 5 opfattes skoen som et beskyttelsesinstrument for foden. Dette beskyttelseskoncept har ført til relativt tunge løbesko, som ofte har en sål eller indlægssål med en høj grad af støddæmpning for at svække den kraftpåvirkning fra hælisættet, som virker på anklen og benet. En anden type løbesko er ultraletvægtsløbesko som ofte vejer mindre end 300 gram. Denne type minimalistiske sko har tynde såler og tynde 10 skafter. Ved design af sko har skoindustrien gennem en lang periode haft den naturligt bevægende fod som ideal for bevægelse, for eksempel barfodsløb på græs, hvor foden uden at være indestængt af en sko frit kan udføre sin naturlige bevægelse. Når skoen er på foden sker der imidlertid det, at den naturlige bevægelse begrænses. For eksempel bliver vinklen i mellemfodsknogleleddet 15 formindsket væsentligt når man bærer sko. Denne vinkel svarer til vinklen mellem underlaget og mellemfodsknoglerne. Hvis der måles kort før man sætter af fra underlaget er vinklen ved barfodsløb tæt på 60 grader og i såkaldt teknisk eller atletisk løb, hvor der anvendes løbesko, reduceret til kun 35 grader. Indskrænkning af fodens naturlige bevægelse medfører blandt andet, at de aktive muskler i benet 20 og foden under løb også indskrænkes i deres bevægelser. Disse muskler får ikke lov til at virke med deres fulde kraft, og skoen vil, særligt hvis den er designet forkert, begrænse løberens evne til at bevæge sig så effektivt som muligt. Hans ydelse er reduceret sammenlignet med barfodsløb. Nogle af de vigtigste muskler ved gang og løb er musculus flexor hallucis longus og musculus extensor hallucis 25 longus. Vigtigheden af disse stærke muskler, når man kigger på barfodsløb sammenlignet med løbesko, er allerede blevet beskrevet i US 5,384,973. Mere konkret beskriver US 5,384,973 en mellemsål til en løbesko, hvor mellemsålen har et multiplum af fleksled eller kanaler i længde- og bredde retningen. Et antal af diskrete ydersålselementer er forbundet med mellemsålen. Denne opbygning gør 30 det muligt for fodens tæer at bevæge sig uafhængigt af hinanden og øger også skoens stabilitet. Fleksrilleme har særligt skabt et isoleret sålområde til storetåen, hvorved flexor hallucis og extensor hallucis i DK 176933 B1

Mellemsål til en løbesko

Opfindelsen vedrører en mellemsål til en løbesko. En type af løbesko i den hidtil kendte teknik har konceptet om beskyttelse af foden tilfælles. Mere præcist, så 5 opfattes skoen som et beskyttelsesinstrument for foden. Dette beskyttelseskoncept har ført til relativt tunge løbesko, som ofte har en sål eller indlægssål med en høj grad af støddæmpning for at svække den kraftpåvirkning fra hælisættet, som virker på anklen og benet. En anden type løbesko er ultraletvægtsløbesko som ofte vejer mindre end 300 gram. Denne type minimalistiske sko har tynde såler og tynde 10 skafter. Ved design af sko har skoindustrien gennem en lang periode haft den naturligt bevægende fod som ideal for bevægelse, for eksempel barfodsløb på græs, hvor foden uden at være indestængt af en sko frit kan udføre sin naturlige bevægelse. Når skoen er på foden sker der imidlertid det, at den naturlige bevægelse begrænses. For eksempel bliver vinklen i mellemfodsknogleleddet 15 formindsket væsentligt når man bærer sko. Denne vinkel svarer til vinklen mellem underlaget og mellemfodsknoglerne. Hvis der måles kort før man sætter af fra underlaget er vinklen ved barfodsløb tæt på 60 grader og i såkaldt teknisk eller atletisk løb, hvor der anvendes løbesko, reduceret til kun 35 grader. Indskrænkning af fodens naturlige bevægelse medfører blandt andet, at de aktive muskler i benet 20 og foden under løb også indskrænkes i deres bevægelser. Disse muskler får ikke lov til at virke med deres fulde kraft, og skoen vil, særligt hvis den er designet forkert, begrænse løberens evne til at bevæge sig så effektivt som muligt. Hans ydelse er reduceret sammenlignet med barfodsløb. Nogle af de vigtigste muskler ved gang og løb er musculus flexor hallucis longus og musculus extensor hallucis 25 longus. Vigtigheden af disse stærke muskler, når man kigger på barfodsløb sammenlignet med løbesko, er allerede blevet beskrevet i US 5,384,973, som hermed inkorporeres i denne beskrivelse. Mere konkret beskriver US 5,384,973 en mellemsål til en løbesko, hvor mellemsålen har et multiplum af fleksled eller kanaler i længde- og bredde retningen. Et antal af diskrete ydersålselementer er forbundet 30 med mellemsålen. Denne opbygning gør det muligt for fodens tæer at bevæge sig uafhængigt af hinanden og øger også skoens stabilitet. Fleksrilleme har særligt skabt et isoleret sålområde til storetåen, hvorved flexor hallucis og extensor hallucis

P

DK 176933 B1 2 longus får lov til at spille en større rolle under løb. US 5,384,973 omtaler den relativt tykke mellemsål på de nuværende løbesko som en årsag til ustabilitet, der fører til risiko for skader. For at reducere denne risiko beskriver US 5,384,973 som allerede nævnt en løsning med fleksriller i sålen og særligt langs storetåen mellem første og 5 anden tå. Denne løsning fra teknikkens stade er en forbedring i forhold til tidligere kendt teknik, fordi antallet af skader ved løb kan sænkes.

Andre forholdsregler kan tages for at reducere risikoen for skader. US 6,108,943 beskriver en asymmetrisk sportssko, som haren mellemsål med forskelligt virkende laterale og mediale afsnit. Mellemsålen er imidlertid lavet af blødt skummateriale for 10 at afbøde de indvirkende kræfter. Denne løsning er formodentlig tilstrækkelig indenfor sportsgrene som tennis, men polstring er ikke en optimal måde at reducere risikoen for skader under løb på, fordi polstring absorberer for megen energi fra løberen, US 2001/0032399 A1 beskriver en letvægtssko til atletisk brug, som giver støtte til foden i hæl- og svangområdet. Støtten opnås ved at anvende et 15 oppusteligt skaft samt en mellemsål, der er trukket op omkring hælen. Mellemsålen er symmetrisk i hælområdet, og støtter også foden i svang-området, hvor mellemsålen på den mediale side udviser et større støttende areal end på den laterale side. Den væsentligste støtte til foden hidrører fra det oppustelige skaft, men en sådan løsning indebærer en del ekstra dele i skoen, bl.a. en ventil i skaftet, 20 som er med til at øge prisen. Der er endvidere risiko for punktering under løb.

Set i lyset af det foregående er formålet med den foreliggende opfindelse at løse problemet om, hvordan man yderligere reducerer risikoen for skader opstået under løb.

25

Dette opnås med en mellemsål som beskrevet i krav 1.

Opfindelsen tager udgangspunkt i den grundlæggende antagelse, at det naturlige løb er den ideelle tilstand, og at sålen bør være designet således, at den bringer løb 30 så tæt på den ideelle tilstand som muligt. I stedet for at bruge omfattende polstring i løbesko, eller ekstrem reduktion af vægt, er der blevet udviklet et koncept om at understøtte foden i dens naturlige bevægelse under løb. Mellemsålen i den

P

DK 176933 B1 3 foreliggende opfindelse er således kendetegnet ved en mellemsål som har et øvre hælafsnit støbt i ét stykke sammen med et nedre hælafsnit. Ved at forlænge det øvre hælafsnit vertikalt, så det dækker fremspringet på den menneskelige hæl, og ved at gøre arealet af støttende mellemsålsmateriale på den mediale side af hælen 5 i det øvre hælafsnit større end det støttende areal af mellemsålsmaterialet på den laterale side opnås den fordel, at mellemsålen fast understøtter hælen. Den forlængede mellemsålshæl griber så at sige rundt om den menneskelige hæl og følger dens bevægelser tæt. På grund af den større materialeoverflade på hælens mediale side gives støtten allerede ved hælisæt, når foden typisk bevæger sig 10 pronerende fra den laterale side til den mediale side. Da mellemsålen er lavet af et materiale med en større stivhed end tekstil, vil materialet omkring fremspringet strukturelt og mekanisk understøtte foden. Det er foretrukket at bruge polyuretan.

Risikoen for skade på anklen er formindsket på grund af den forbedrede støtte.

15 Opfindelsen har endvidere den fordel, at hælkappen, som i konventionelle sko bruges til at stabilisering, kan udelades og herved spare vægt og omkostninger.

For at understøtte ideen om at komme tæt på det naturlige løb har et omfangsrigt datamateriale skullet samles og omformes til praktisk konstruktion. Læsten, der 20 bruges til den opfinderiske sål, er en såkaldt anatomisk læst hvilket betyder, at den har en højere grad af lighed med foden end en normal fodformet læst. Den anatomiske læst har med andre ord en facon som ligger meget tæt på den menneskelige fod. Den høje grad af lighed er opnået ved at måle 2200 fødder.

Gennem undersøgelse af de mange data har vi så at sige skabt en "gennemsnitlig" 25 menneskelig fod og lagt denne facon ind i læsten. Ved fremstilling af sålen vil sålmaterialet, som indføres ved sprøjtestøbning, følge den anatomiske læsts facon og herved tage form efter den gennemsnitlige menneskelige fod. Fodsålen vil hvile komfortabelt ovenpå den fremstillede sål, fordi skosålen er et spejlbillede af fodsålen.

Mellemsålen indeholder på foretrukket vis en åbning på den laterale side af det øvre hælafsnit. Dette forhold giver to fordele. For det første kan mellemsålens vægt 30

P

DK 176933 B1 4 reduceres, og for det andet opnås der fleksibilitet i mellemsålen i hælområdet under hælisæt. Åbningen tillader en deformering af det øvre hælafsnit uden at miste den stabiliserende funktion i hælområdet. For at støtte åbningen, er der i mellemsålsmateriale lavet en støttende arm.

5

Et kendetegn ved mellemsålens nedre hælafsnit er dets asymmetriske design omkring en vertikal akse der forløber gennem hælens centrum. Bunden af det nedre hælafsnit er affaset i en retning mod den laterale side og i en retning mod hælenden. Dette kendetegn bidrager til at flytte fodens landepunkt, så det ligger 10 mere centralt under hælen.

Det er foretrukket, at det nedre hælafsnit på dets laterale side strækker sig lateralt længere end det øvre hælafsnit. Dette bidrager til det asymmetriske udseende, og har den tekniske funktion at stabilisere foden.

15

Et yderligere stabiliserende tiltag er gjort ved at udstyre det nedre hælafsnit med to eller flere trin, som er forskudt i forhold til hinanden. Med dette tiltag udnyttes et karakteristisk "kant” fænomen af sprøjtestøbt polyuretan. Polyuretan tenderer til at blive mere stiv ved kanter med 90 graders vinkel eller deromkring end i ikke-kant 20 områder. Ved således at øge antallet af kanter kan stabiliteten øges.

Det er foretrukket, at mellemsålen ikke kun har støtte i hælområdet, men også i det i laterale og det mediale område af mellemfoden, hvor der er tilføjet en medial og en ! lateral støttestruktur. Disse strukturer øger yderligere understøttelsen af foden.

25

Opfindelsen vil nu blive beskrevet i detaljer ved hjælp af figurerne, hvor

Figur 1 er en eksplosionstegning af den opfinderiske sål Figur 2 er et snit af sålen langs aksen A-A 30 Figur 3 viser det gelenk der bruges

Figur 4 viser et første udførelseseksempel på den opfinderiske mellemsål set fra neden ί 5 DK 176933 B1

Figur 5 er en tegning som viser knoglerne på fodens mediale side Figur 6 viser den højre menneskelige fod set fra neden

Figur 7 er et andet udførelseseksempel af bunden af den opfinderiske mellemsål og ydersål 5 Figur 8 er et tredje udførelseseksempel af bunden af den opfinderiske mellemsål og ydersål

Figur 9 er et fjerde udførelseseksempel af bunden af den opfinderiske mellemsål og ydersål

Figur 10 er en tegning af den opfinderiske mellemsål set fra den laterale side 10 Figur 11 er en tegning af den opfinderiske mellemsål set fra den mediale side Figur 12 viser en alternativ opfinderisk mellemsål set fra den mediale side Figur 13 viser en alternativ opfinderisk mellemsål set fra den laterale side Figur 14 viser et første udførelseseksempel på hælen i den opfinderiske mellemsål Figur 15 viser et andet udførelseseksempel på hælen i den opfinderiske mellemsål 15

Figur 1 viser i perspektiv den opfinderiske mellemsål 7.1 det foretrukne udførelseseksempel består sålen af tre lag, nemlig som første lag mellemsålen 1, som andet lag et mellemlag 2, og et tredje lag 3 som udgør ydersålen. Et gelenk 4 er anbragt oven på mellemsålen. Figur2 viser sålen i et langsgående snit ad aksen 20 A-A i figur 1.

Mellemsålen 1 er i dette foretrukne udførelseseksempel lavet af let polyuretan materiale (PU), også kaldet PU light. Dette materiale er en kendt variant af PU som har en lav vægtfylde, dvs. det er et letvægtsmateriale. En yderligere egenskab er 25 en god evne til at give den energi, som den har absorberet fra løberen, tilbage, hvilken egenskab er af vigtighed ved langdistance løb. Alternativt kan ethylen vinyl acetat (EVA) bruges til mellemsålen, fordi det har en lavere vægtfylde end PU light og vil resultere i en lettere sål. Desværre tenderer EVA til hurtig ældning når den udsættes for hyppig kraftpåvirkning fra foden. Denne ældning ses som rynker i 30 materialet. Det er ikke formstabilt, og efter et stykke tid er det trykket sammen og genvinder ikke sin oprindelige form.

DK 176933 B1 6

Mellemsålen 1 er i dette foretrukne udførelseseksempel dækket med mellemlaget 2, som har den samme profil som mellemsålen. Figur 2 viser denne profil og det andet lag 2 er så at sige en kopi af bunden af mellemsål t. Lag 2 fungerer som beskyttelseslag, består af termoplastisk polyuretan (TPU), og er et mellemlag som 5 er tyndt, typisk 0,5 - 2 millimeter.

Det tredje lag 3 er ydersålen, som består af et antal af diskrete ydersålselementer (fx positionsnumrene 120-123 i figur 8), som tilsammen udgør ydersålen. Ved begrebet "diskret ydersålselement” forstås et stykke af ydersålen, som ikke er støbt eller formgivet i samme proces som mellemsålen eller mellemlaget 2, men er tilføjet 10 eller fikseret til fx laget 2 senere. Endvidere er et diskret ydersålselement ikke forbundet til de andre ydersålselementer. Mere detaljeret, så består ydersålen 3 af et flertal af ydersålselementer som kan opfattes som ø’er der ikke er forbundet med hinanden og adskilt af en eller flere riller i mellemsålen. Elementerne er fortrinsvist lavet af gummi. I stedet for gummi kan TPU bruges som materiale for de diskrete 15 ydersålselementer, men TPU har en dårligere fastgrebsevne end gummi. Som gummi anvendes det konventionelle Nitril Butadine Rubber (NBR) som foretrækkes til løbesko på grund af dets relativt lave vægt. Til andre typer sko kan man buge latex (bestående af en blanding af naturligt og syntetisk gummi).

Ydersålselementeme ligger i en afstand fra hinanden der svarer til rillerne 5,6 i TPU 20 mellemlaget 2 og i mellemsålen 1, og er anbragt på fremspring eller puder 10-13 (figur 2) som er lavet i TPU mellemlaget. Puderne og rillerne i mellemlaget matcher med de tilsvarende puder og riller i mellemsålen.

Fremstilling af sålen 7 bestående af sål-delene 1,2 og 3 (figur 1) sker på følgende 25 vis. I trin 1 fremstilles TPU mellemlaget 2 og ydersålselementeme 3 i en særskilt produktionsproces, hvor de bliver til en integreret enhed. I trin 2 føjes mellemsålen 1 til den integrerede enhed bestående af laget 2 og ydersålen 3. Trin 1 og 2 vil nu blive beskrevet.

I trinl fremstilles TPU mellemlaget 2 og de diskrete ydersålselementer 30 3 så de danner en integreret enhed. Først fremstilles de diskrete ydersålselementer i en vulkaniserings proces. Derefter anbringes ydersålselementeme i en støbeform, hvor TPU hældes over elementerne. Støbeformen lukkes, og under anvendelse af 7

P

DK 176933 B1 varme og tryk formes TPU’en til den ønskede facon. Efter en hærdningstid er den integrerede enhed bestående af ydersålselementer og TPU mellemlag færdig.

Selvom TPU laget er lavet i en støbeproces findes der alternative fremstillingsprocesser for at frembringe det andet lag 2. Fx kan TPU'en 5 sprøjtestøbes på kendt vis, eller TPU’en kan være et folie lignende råmateriale der som et ark anbringes oven på ydersålselementerne 3 før disse elementer forbindes med TPU under anvendelse af varme og tryk.

Klæbning mellem TPU mellemlaget 2 og ydersålselementerne 3 sker med lim som 10 aktiveres af varmen under støbning af TPU på ydersålselementerne. En simpel adhæsion uden lim mellem TPU og gummi under støbeprocessen viste sig ikke at være tilstrækkeligt. Før der tilføjes lim mellem TPU mellemlaget 2 og ydersålselementerne 3 skal gummioverfladen på ydersålselementerne 3 underkastes en halogeniseringsproces, som fjerner fedt fra gummiet og derved 15 øger adhæsionen.

I trin 2 under fremstilling af sålen 7 bliver mellemsålen 1 forenet med den integrerede enhed bestående af lag 2 og ydersålselementer 3 fra trin 1, ligesom den også forenes med et skoskaft. Mere konkret så anbringes TPU mellemlaget 2 med ydersålselementerne 3 i en sprøjtestøbningsform sammen med 20 skoskaftet, hvorefter PU injiceres ind i formen og binder sig til skoskaftet og den integrerede enhed bestående af laget 2 og ydersålselementerne 3. PU’en binder sig således til den side af TPU mellemlaget 2, som er nærmest den menneskelige fod. Efter dette andet trin er sål-delene 1,2 og 3 blevet en integreret enhed.

Gelenk 4 indlejres fortrinsvist kun delvist i PU under injektionsprocessen.

25 TPU mellemlaget 2 har den dobbelte funktion at det sænker mellemsålens tilbøjelighed til brud og sænker cyklus tiden på PU injektionsmaskinerne. Dette vil blive beskrevet detaljeret i det følgende.

I princippet kan TPU mellemlaget udelades, og de isolerede ydersålselementer 30 placeres direkte i støbeformen af den menneskelige operatør før injektion af PU.

Dette ville imidlertid koste proces-tid på PU injektionsmaskinen, fordi anbringelsen af de mange ydersålselementer tager tid. Ved i stedet at fremstille TPU mellemlaget 8 DK 176933 B1 2 og ydersålselementerne 3 i en separat proces som beskrevet ovenfor, er PU injektionsmaskinen klar til at producere mellemsåler det meste af tiden.

Maskinmæssig ventetid er reduceret. Brugen af TPU mellemlaget har imidlertid en yderligere fordel, nemlig at sænke PU light mellemsålens tendens til brud. Slidtests 5 viser, at hvis de diskrete ydersålselementer 3 anbringes direkte mod PU light mellemsålen uden et mellemlag 2 er mellemsålen tilbøjelig til at gå i stykker. Et brud vil tillade vand at komme ind i skoen under brug. Grunden til dette er, at der under fremstillingen er tendens til at der opstår luftbobler i meilemsålen, når PU injiceres i støbeformen. Boblerne opstår fordi PU’en ikke er i stand til at presse luft 10 ud omkring skarpe kanter i støbeformens kanaler. Dette skyldes formodentlig den lave vægtfylde af PU. Resultatet er, at luftbobler er indeholdt i mellemsålen og herved gør sålen modtagelig for vand når den går i stykker eller får revner. TPU har en større vægtfylde, og skaber ikke problemer med indespærrede luftbobler under fremstillingen. Mellemsålen 1 er med andre ord ikke modtagelig for indtrængning af 15 vand forårsaget af luftbobler og brud på grund af beskyttelsen opnået med mellemlaget 2, som bidrager til at holde skoens indre tørt.

Som materiale for mellemsålen 1 er PU blevet valgt i stedet for TPU. I princippet kunne hele mellemsålen laves i TPU, men PU light har en lavere vægtfylde og 20 sænker dermed skoens vægt. Endvidere har PU gode stødabsorberingsegenskaber, som er vigtigt særligt for løbesko.

Et gelenk 4 (figur 1) er anbragt mellem mellemsålen 1 og en indlægssål (ikke vist på figurerne) og består af en blanding af termoplastisk polyætylen (TPE) og nylon 25 og er delvist fleksibel. Den strækker sig fra hælafsnittet til tæerne, og har i hælafsnittet fortrinsvist en åbning 8 (figur 3), hvor polyuretanet der bruges til mellemsålen trænger ind under injektionsprocessen. Denne feature forbedrer stødabsorberingen i hælen. I forfodsenden har gelenketto buede fingre 15 og 16 som under en kurve strækker sig i længderetningen, og en lille finger 14 i midten.

30 Fingrene understøtter særligt den første, fjerde og femte mellemfodsknogle. Det er blevet godtgjort, at to til tre fingre er tilstrækkeligt i stedet for at have en støttende finger for hver knoglerække i foden. Gelenket er designet ’’anatomisk", dvs. det i i 9 DK 176933 B1 følger den gennemsnitlige fod mere end konventionelle gelenks. Gelenket fremstilles i en injektionsproces og er gjort bøjelig i tværgående retning lige der hvor gelenkets fingre starter, svarende til den proximale ende af den første, fjerde og femte mellemfodsknogle, se linien angivet med positionsnummer 18 i figur 1.

5 Gelenket er således bøjeligt i en retning vinkelret på sålens længderetning.

Bøjeligheden er opnået i en proces under fremstilling af gelenket, hvor termoplastisk polyætylen injiceres fra hæl-enden og nylon fra tå-enden. De to sammensætninger mødes ved foldelinien og sålen er bøjelig fra linien 18, fordi polyester er blødt sammenlignet med hård glas fiber. Som et yderligere tiltag er 10 gelenket også fleksibelt i dets langsgående retning langs en linie 19, fordi gelenket fortrinsvist skal være mere fleksibelt på den laterale side end på den mediale side.

Med dette tiltag kan torsions-stivheden i den langsgående retning justeres. Figur 3 viser gelenket i detaljer. Fingeren 16 har et forstørret område 14. Test har vist, at afsættet i forfodsområdet er forbedret når stivheden i dette område af foden øges.

15

Gelenket 4 er fortrinsvist anbragt oven på mellemsålen. Alternativt kunne den være anbragt mellem mellemsålen 1 og mellemlaget 2, men denne placering vil medføre friktionsproblemer mellem den menneskelige hæl og mellemsålens hæl. Underløb vil mellemsålen blive trykt sammen og udvidet i hælområdet, hvorved hælen 20 bevæges nedad under hver sammentrykning, og hver udvidelse vil lade hælen vandre opad. Gentagne op og ned bevægelser mod hælen giver friktion og ubehag for løberen. Ved i stedet at anbringe gelenket på toppen af mellemsålen reduceres friktionen, fordi gelenket som et tidligt afstivningslag formindsker længden af nedadgående og opadgående bevægelser.

25 I et udførelseseksempel er gelenket integreret i en såkaldt strobel-sål, som er en fleksibel sål forbundet med og typisk syet ind i skaftet {ikke vist på figur 3). Strobel-sålen er ofte et tekstil. Integrationen af gelenket med strobel-sålen giver en hårdere sål, fordi strobel-sålen bidrager til hårdheden. Denne udførelsesform harden fordel, 30 at den er nemmere at producere fordi gelenket er syet ind i strobel-sålen og ikke skal anbringes i støbeformen før PU injektion som beskrevet ovenfor. I det foretrukne udførelseseksempel er gelenket imidlertid limet til strobel-sålen, som 10 DK 176933 B1 sammen med skaftet er monteret på læsten. Læsten placeres i støbeformen som lukkes, hvorefter PU injiceres i formen.

Der er lavet en særlig indlægssål. Indlægssålen består af to lag. Det øvre lag er et 5 letvægts polyester materiale som er åndbart. Bundlaget er lavet i to versioner. Til klasse A løbere består bundlaget af EVA, som fordelagtigt har en lav vægt, og hos klasse B løbere er bundlaget lavet af PU skum. Dette er en dyrere løsning, men resulterer i en bedre indlægsssål. Bundlaget har gennemgående huller, så det kan ånde. I indlægssålens hælafsnit findes et område, hvor der er anbragt 10 stødabsorberende materiale, og i forfodsområdet af indlægssålen er der anbragt et energi returnerende materiale, som under afsættet frigiver det meste af den energi som det modtog under hælisæt og fuld fodkontakt. I stedet for at anbringe det stødabsorberende materiale i indlægssålen kan det også indlejres i hælen på mellemsålen 1 under injektionsprocessen.

15

Mellemsålen 1 ifølge opfindelsen er vist i figur 4 med et direkte blik på bunden. Mellemsålen har et forfodsafsnit 23, en top-ende 22, et nedre hælafsnit 20, en svang 21, og et lateralt sideafsnit 24. Fire fleksriller 27, 29, 31 og 34 går på tværs af forfoden 23. Rillerne har en dybde på omtrent 50 -60% af tykkelsen i forfoden af 20 mellemsålen og er i dette eksempel 3-4 millimeter. En buet fleksrille 63 strækker sig fra den mediate side 49 i svangen 21 og fortsætter langs afsnittene 48, 32,59, 60 og 61. Fleksrillerne skaber fremspring eller puder 26, 28, 30, 33, 35, 38, 40, 46, 50, 52, 54, 56, 62 som i form svarer til formen på de diskrete ydersålselementer 3, men har et større areal. Puderne er således tættere på hinanden end de diskrete 25 ydersålselementer anbragt på TPU mellemlaget 2. Som det vil blive beskrevet senere, så har dette vist sig at have en positiv effekt på skridmodstanden. Puderne 33 og 35 er forlænget i den laterale horisontale retning for at blive yderpunkterne på sålens laterale side. Denne forlængelse vil efter anbringelse af ydersålselementerne særligt bidrage til at stabilisering når foden supinerer. En 30 forstærkningsbjælke 47 forløber skråt fra den mediale side til den laterale side.

Forstærkningsbjælken er en del af mellemsålen og lavet under injektionsprocessen.

Den er tykkere end mellemsålen i det laterale afsnit 37 og i det mediale afsnit 49, j DK 176933 B1 11 og giver stivhed til mellemsålen. Den forløber parallelt med gelenket 4 (ikke synlig på figur 4) som er anbragt på den anden side af mellemsålen.

Den buede forfods fleksrille er væsentligt bredere end de andre fleksriller. I et 5 udførelseseksempel er den seks millimeter bred, fleksrillen 34 tre millimeter and fleksrillen 31 fire millimeter. Som en regel er den buede fleksrille mellem 1,5 og 3 gange bredere end de andre fleksriller. Bredden af den buede fleksrille kan varieres, men den har foretrukket en bredde svarende til 1-2 gange afstanden mellem den tredje og den fjerde mellemfodsknogle. Afstanden må imidlertid ikke blive for stor, 10 da dette vil skabe for stor fleksibilitet. Fleksrillen har endvidere en i det væsentlige konstant bredde langs buen i forfoden.

j Den buede fleksrille 63 krydser de tværgående fleksriller 29, 31 og 34. Den buede fleksrille forløber således i længderetningen fra den mediale side af svangen til et 15 toppunkt 59 i mellemfodsområdet af foden. Fra dette toppunkt fortsætter rillen i modsat retning ad stykket 60 og krydser fleksrillerne 57 og 55. Den slutter omtrent under forfoden ud for storetåen i fleksrille 61. Rillens krumning giver i det væsentlige rækkefølgen af mellemsålspuder et spiralformet udseende: ved at begynde i origo O i pude 62 kan der tegnes en kurve 64 som beskriver en lidt 20 trykket eller excentrisk spiralgraf. Når de diskrete ydersålselementer 3 senere i fremstillingsprocessen monteres, vil de beskrive den samme kurve.

Den buede fleksrille 63 har til opgave at muliggøre naturligt løb ved at give mellemsålen en foldelinie i længderetningen mellem den tredje og den fjerde 25 mellemfodsknogle, hvorved der tages hensyn til den karakteristiske "2-3 opdeling" af knoglerækkerne i foden. Dette vil blive detaljeret i det følgende. Figur 5 viser knoglerne på den højre fod set fra den mediale side med den første mellemfodsknogle 85 og hælbenet 69. Figur 6 viser en højre menneskelig fod set nede fra. Positionsnummer 70 viser rullebenet, 71 båd benet, og 72, 73 og 74 de tre 30 kileben, dvs. respektive det mediale, det mellemste og det laterale kileben. Linien 89 angiver en foldelinie i den menneskelige fod mellem temingebenet 87 på den ene side, og det laterale kileben 74 og bådbenet 71 på den anden. Foden er

P

DK 176933 B1 12 fleksibel og bøjelig omkring denne foldelinie hvilket betyder, at når en bøjning sker ad en langsgående akse som forløber mellem den fjerde mellemfodsknogle 82 og den tredje mellemfodsknogle 83, så vil de tre mest mediale mellemfodsknogler (83, 84, 85) bøje til en side, og de to mest laterale mellemfodsknogler (81,82) bøje til 5 den anden side. Indbygning af denne foldelinie i såle-designet, så sålen kan bukkes langs denne akse, muliggør at de supinerende og pronerende muskler i benet kompenserer hurtigere efter hælisæt i den situation, hvor foden enten pronerer eller supinerer. Således vil den supinerende muskel flexor hallucis longus i tilfælde af for stor pronation, altså det tilfælde hvor fodens svang bevæges til den mediale side 10 af foden, modvirke dette med en plantar fleksion på den mediale side.

Modreaktionen vil være hurtigere med en sål som har den opfinderiske buede fleksrille, fordi musklen flexor hallucis ikke behøver at "løfte” hele sålen, men kun en del af den, nemlig den del der ligger på den mediale side af den buede fleksrille, altså den del der indeholder den første, anden og tredje mellemfodsknogle. Denne 15 supinerende modaktion sker for at få anklen i neutral stilling, hvor der hverken er supination eller pronation.

Forløbet af den buede fleksrille 63 er vist med linien 90 i figur 6. Denne linie viser hvor den buede fleksrille er anbragt i mellemsålen 1. Bemærk, at den buede 20 fleksrille 63 er anbragt på den side af mellemsålen der vender ud mod ydersålen.

Den buede fleksrille 63, markeret med linien 90 i figur 6, udgår fra den mediale side af svangen og starter under bådbenet 71. Alternativt under det mediale kileben 72.

Den krydser det laterale kileben 74 og fortsætter mellem den tredje og fjerde mellemfodsknogle op til begyndelsen af leddene mellem mellemfodsknoglerne og 25 grundstykkeknoglerne (75, 76, 77, 78, 79). Disse led er vist med linie 92, som også viser hvor fleksrillen 31 i figur 4 forløber. Krumningen af linien 90 (dvs. fleksrille 63) i området med kilebenene kan ændres. Også buens startsted på den mediale side kan flyttes op imod tå-enden eller sænkes mod hælen.

30 Vi vender tilbage til figur 4, hvor det ideelle landingspunkt A er vist i det nedre hælafsnit. Dette punkt er det optimale landingspunkt for en løber, og det er placeret lige under hælen, forskudt til den laterale side. Test fra det virkelige liv viser

P

DK 176933 B1 13 imidlertid, at dette optimale landingssted ikke kan nås. Løbere vil i praksis typisk lave nedslag et eller andet sted langs linien markeret med B, positionsnummer 41. Landingspunktet er afhængigt af løbehastigheden, og kan endda være forskelligt fra højre fod til venstre fod. Imidlertid kan der opnås forbedret kraft og energiforbrug 5 ved at flytte punktet tættere på A, og test har vist, at landingspunktet med den opfinderiske mellemsål kan flyttes til omtrent punkt C i figur 4. Den grundlæggende tanke ved at flytte landingspunktet så tæt på A som muligt er erkendelsen af at de muskler i benet som er ansvarlige for fremdrift kan aktiveres til et tidligere tidspunkt at blive mekanisk aktive - de er tidligere i spænding og i stand til af skabe fremdrift.

10 For at få dette landingspunkt så tæt på A som muligt, er der gjort to tiltag i designet.

For det første er hælens højde blevet sænket eller mere konkret, højden på det nedre hælafsnit 20 er blevet sænket for at få den menneskelige fod så tæt på jorden som muligt. Denne højde kan reduceres, fordi det opfinderiske design sammenlignet med løbesko i den kendte teknik ikke bruger ekstra støddæmpende 15 materialer i sålen. Støddæmpning er en iboende egenskab af det anvendte PU mellemsålsmateriale. Generelt bør man ikke undgå støddæmpning, men holde det på et minimum, fordi det absorberer energi uden at returnere det til foden. I det foretrukne udførelseseksempel er mellemsålens maksimale højde eller tykkelse i det nedre hælafsnit 20 mellem otte og tolv millimeter, foretrukket otte millimeter.

20 Dette er mellemsålens hælspring og svarer til tykkelsen af hælen i punkt A på figur 4. Det andet tiltag for at bringe landingspunktet tættere på A er at designe det nedre hælafsnit 20 i mellemsålen 1 med en dobbelt konicitet. Figur 14 viser bagenden afen fod 150, som bærer en sko med den opfinderiske mellemsål 1 og diskret ydersålselement 124. Mellemsålen er i det bagerste område af foden 25 asymmetrisk omkring en vertikal akse B-B, som deler mellemsålen i to halvdele.

Den vertikale akse B-B vil i den optimale og oprejst-stående stilling gå igennem anklen og skinnebenet. Mellemsålen er delt i et medialt hælafsnit 143 og et lateralt hælafsnit 151. En vandret linie C-C deler endvidere mellemsålen i bagfodsområdet ind i det nedre hælafsnit 20 og et øvre hælafsnit 142. Linierne B-B og C-C deler 30 tilsammen mellemsålens hæl op i fire sektioner: I, II, III and IV. Det ses tydeligt af figuren, at ingen af de fire sektioner l-IV er identiske. Koniciteten 141 muliggør foden et nedslag i punkt C (figur 4). Som det ses af figur 14, så er koniciteten ikke 14 DK 176933 B1 begrænset til sektion III, men forefindes også i sektion IV. I sektion IV, dvs. på den mediale side af det nedre hælafsnit 20, stopper koniciteten, og bliver ført ind i et geometrisk plan som svarer til det geometriske plan af overflade 149 (figur 10).

Figur 10 viser koniciteten mere detaljeret, og det ses, at koniciteten ikke alene 5 forløber fra centrum af det nedre hælafsnit 20 mod den laterale side som vist i figur 14, men også fra centrum mod hælenden. Med positionsnummer 153 viser figur 11 at på dette sted af den mediale inderside af hælen har det nedre hælafsnit fuld kontakt med jorden via et ydersålselement. Støtterne 147 er en integreret del af mellemsålen.

10

Mellemsålen og ydersålen er designet til at muliggøre såkaldt horisontal fleksning ved hælisæt. Dette opnås med den buede hæl fleksrille 45 i figur 4, og denne rille er dybere og mere bred end de tværgående fleksriller i forfoden, og har til opgave at afkoble sålens hæl fra forfoden for at tillade “horisontal fleksning”, dvs. for at 15 tillade vandret bevægelse af hælafsnittet særligt under hælisæt. Denne funktionalitet kan sammenlignes med det menneskelige fedtlag i hælområdet, som også tillader en lille horisontal bevægelse frem og tilbage.

Et andet udførelseseksempel ses i figur 15, hvor hælen 168 på mellemsålen vises.

20 Det nedre hælafsnit 20 er udstyret med trin 169,170 og 171. Disse trin er forskudt i forhold til hinanden og lavet i PU som en del af mellemsålen. De forskudte trin 170 og 171 er lavet for at afstive det nedre hælafsnit. En afstivningseffekt opnås med direkte sprøjtestøbt PU i kantområder. Trin 169, som også er vist på figur 14, strækker sig tydeligvis længere til den laterale side end resten af mellemsålen i 25 hælområdet, fx hvis der sammenlignes med støttearmen 145, og er anbragt for at give øget stabilitet. Som det ses af figur 14 og 15 kan det mediale hælafsnit 143 i det væsentlige stilles på linie med den vertikale linie D, hvorimod det laterale hælafsnit 151 kan stilles på linie med den skrå linie E.

30 Der er udført sammenlignende tests mellem den opfinderiske løbesko og løbesko fra teknikkens stade. 12 mandlige testpersoner brugte den opfinderiske sko og sko fra teknikkens stade. Ved at anvende et goniometer anbragt på personernes hæl, i 15 DK 176933 B1 fod kontakter for at kunne detektere hælisæt og et accelerometer anbragt på skinnebensmusklen, er forskellige parametre såsom vinkler, hastigheder og acceleration blevet målt. I tabel 1 ses resultaterne fra den komparative test.

Sko iflg. Sko iflg.

Tabel 1: Komparativ test opfindelsen teknikkens stade

Bagfodens vinkel ved hælisæt ~ -3.40 -2.80 (negativ vinkel = inversion)

Maksimal bagfods vinkel 10.2° 10.1° (positiv vinkel = eversion)

Bagfodens vinkelhastighed ved hælisæt 175 °/s 340 °/s

Bagfodens maksimale vinkelhastighed 390 °/s 480 °/s

Bagfodens gennemsnitlige vinkelhastighed 200 °/s 290 °/s 5

Bagfodsvinklen ved hælisæt var lidt større end hos hidtil kendte sko. Hælen var i gennemsnit drejet 3.4° til den laterale side i forhold til den ideelle nul grads situation.

På den anden side var den maksimale eversions-vinkel på 10.2° sammenlignet med 10.1° i den hidtil kendte sko. Den maksimale eversions-vinkel er den vinkel der 10 måles, når fodens hæl drejer til den mediale side. Af særlig interesse er hastighedsdynamikkerne under hælisæt, hvor den maksimale vinkelhastighed på bagfoden under hælisæt er 390 °/s (grader pr sekund) sammenlignet med 480 °/s på den kendte sko og den gennemsnitlige vinkelhastighed af bagfoden på 200 °/s sammenlignet med 290 °/s. Set fra ansøgerens standpunkt er dette en signifikant 15 forskel, fordi de lavere gennemsnits- og maksimum hastigheder resulterer i en mere stabil sko. Dette betyder, at den opfinderiske sko, fra det øjeblik hælen rammer jorden og indtil eversionen er afsluttet, er betragteligt langsommere og derfor mere stabil. Resultatet er formindsket risiko for skader på anklen. Bagfodens lave gennemsnits-vinkelhastighed skyldes det faktum at skoen har en lav hæl som på 20 fordelagtig vis bringer foden meget tæt på jorden.

Figur 7 viser i et andet udførelseseksempel mellemsål 118 let ændret. sammenlignet med mellemsål 1 i figur 4. Ses bort fra den ændrede mellemsål så afviger figur 7 fra figur 4 derved, at mellemsålen 18 har diskrete ydersålselementer DK 176933 B1 16 {101,102,104,105,106,108,110,111,112,114,115) anbragt på mellemsålen.

Figur 7 viser endvidere den opfinderiske buede fleksrille som positionsnummer 103 følgende et afsnit 119 op til den tværgående flekslinie 113. Denne flekslinie svarer til linie 92 i figur 6.1 udførelseseksemplet på figur 7 kan der også tegnes en 5 imaginær excentrisk spiral startende i et origo O (kurven ej vist) i ydersålselement 105 og fortsættende via 104,106,108,110,111,112,114 og sluttende i 115, hvorved der krummes omkring den buede fleksrille 103. Også her er ydersålselementerne diskrete. Elementerne 104,105 and 106 kan således laves som isolerede ydersålselementer selv om de er forbundet via forbindelsen 109.

10 Elementparret 108,110 er et andet diskret ydersålselement. Figur 7 viser, at den buede fleksrille 103 kan stoppe på et niveau der svarer til flekslinie 113. Dette såldesign bidrager også til forøget fleksibilitet i foden og hurtigere reaktion ved overdreven supination eller pronation. I hælafsnittet muliggør et affaset område 117 flytning af landepunktet tættere på centrum i hælens sål. Et ydersålselement 100 er 15 rumligt adskilt fra en forstærkningsbjælke 99 af en fleksrille 116 i hælen.

Der kan opnås forbedringer ved at forlænge den buede fleksrille yderligere. På figur 6 fortsættes den buede linie 90 som den buede forfodslinie 91 over den tredje og anden grundstykkeknogle og laver en U-vending i retning mod hælen. Kurven 91 20 forløber nu i en modsat retning mellem den første og den anden mellemfodsknogle.

Dette kurveforløb er også det der er vist i mellemsålen på figur 4, og svarer til det der ses i figur 8.

Figur 8 viser mere detaljeret et tredje udførelseseksempel på den opfinderiske 25 mellemsål, som på figuren har et TPU mellemlag 2 hvortil der er fastgjort diskrete ydersålselementer (120,121,122,124,125). De diskrete ydersålselementer virker som skoens slidlag. På grund af fleksrillerne mellem de diskrete ydersålselementer er det samlede ydersålsareal lille sammenlignet med konventionelle ydersåler. Det har betydning for skridmodstanden. Ydersålsarealet, der også kan opfattes som 30 kontaktområdet mellem ydersål og underlag, er blevet yderligere minimeret ved at fjerne materiale fra den centrale del af ydersålselementerne. Mere konkret så er kontakt området for et ydersålselement i figur 8 området tæt ved kanten af

P

DK 176933 B1 17 elementet, hvorimod centrum af ydersålselementet enten er helt fri for materiale eller det har kun et lille kontaktområde. Fjernelse af materiale fra ydersålen har den i fordel, at vægten kan reduceres og dette er særligt interessant i løbesko. På trods af denne reduktion og det lille overfladeareal har der vist sig en overraskende effekt 5 med hensyn til is-overflader, fordi sålens greb er blevet forbedret sammenlignet med konventionelle såler. Dette skyldes dels sålmaterialet, der som nævnt er gummi, og dels sålens “ø-lignende" struktur. Som eksempel har det diskrete ydersålselement 125 i figur 8 en første plan overflade 126 og en anden plan overflade 127. Den anden overflade er sænket i forhold til den første overflade og 10 en tredje overflade 128 er i samme plan som den første. En fjerde plan overflade 133 udgør overfladen af TPU mellemlaget 2, og er lavere end de plane overflader 126 og 127. Overfladearealet 133 svarer i det væsentlige til overfladearealet på en pude i mellemsålen (se pude 35 i figur 4), selv om den er en smule større på grund af TPU mellemlaget, som dækker puden. Som det ses på figur 8 dækker de 15 diskrete ydersålselementer 125 et mindre areal end den tilsvarende pude i mellemsålen. Det betyder, at diskrete ydersålselementer der ligger som naboer har en større afstand til hinanden end puderne i mellemsålen, hvilket kan sesved at sammenligne afstanden mellem ydersålselement 125 og 123 på figure. I nærværende udførelseseksempel er afstanden mellem ydersålselement 122 og 20 125 ti millimeter. Den relativt store afstand mellem ydersålselementerne øger sålens fleksibilitet, og har, som allerede beskrevet, ført til gode egenskaber på skridmodstand. Ved endvidere at gøre arealet af et ydersålselement mindre end det tilsvarende areal på TPU mellemlaget og puden kan man undgå afskrælnings-effekter på ydersålselementerne. De vil være mindre tilbøjelige til at blive løsnet 25 fordi forbindelsen mellem TPU og gummi sker på en jævn overflade væk fra kanterne af overflade 133.

Det diskrete ydersålselement 125 har en skarp kant i en vinkel på cirka 90 grader.

Den skarpe kant gennemtrænger isen ved gang på isglatte overflader og forårsager 30 et bedre greb. Den samlede længde af skarpe kanter svarer til summen af omkredsen af de diskrete ydersålselementer. Jo længere de er des bedre greb opnås. Grebet er imidlertid blevet yderligere forbedret med opfindelsen. Uden at 18 DK 176933 B1 være bundet af den følgende teori, så tror vi at de fleksible diskrete ydersålselementer titlader foden at reagere på naturlig vis i tilfælde af en isglat overflade. Hvis man skrider på en del af foden vil den menneskelige hjerne ved at aktivere en muskel instruere et andet område af foden til øjeblikkeligt og automatisk 5 at kompensere og forsøge at få et greb til jord. Konventionelle ydersåler forhindrer en sådan kompensering fordi den kompenserende muskelreaktion begrænses af den normale sål. En diskret ydersål med fleksible ydersåls ø’er som i opfindelsen muliggør imidlertid diskret aktion af en eller flere af de 32 muskler i foden. De forbedrede grebsegenskaber som opnås med den opfinderiske sål blev bekræftet i 10 laboratorietest i sammenligning med løbesko fra teknikkens stade.

Skridmodstanden viste sig at være forbedret både på våde overflader og på isglatte overflader. En forbedring af skridmodstanden kan i udførelseseksemplet på figur 8 opnås ved at indbygge kanaler 129 ind i den første overflade 126. På våde overflader kan der opstå aqua planning, fordi vandet fanges i rillen på den lavere 15 anden overflade 127. Kanalerne 129 tillader vandet at undvige, og sænker risikoen for aqua planning og øger skridmodstanden yderligere.

Figur 9 viser et fjerde udførelseseksempel på den opfinderiske mellemsål 135, hvilken mellemsål haret TPU mellemlag 2 og et alternativt slidlag. Det diskrete 20 ydersålselement 130 udviser bølgende kanaler 131, der fungerer som riller der transporterer vandet væk. Rillerne er typisk på en millimeter. Udførelseseksemplet i figur 9 viser en blandet brug af ydersålselementerne fra figur 8 og 9. Det diskrete ydersålselement 132 i det nedre hælafsnit udviser bølgende kanaler som er i en skråtstillet retning i forhold til sålens længderetning.

25

Figur 10 viser et udførelseseksempel af den opfinderiske mellemsål 135 set fra den laterale side med diskrete ydersålselementer 139 og et TPU mellemlag 134.

Hælenden 137 strækker sig vertikalt til et toppunkt 152 på den mediale side af mellemsålen og til et lavere punkt 140 ved centrum af hælenden 137. Det øvre 30 hælafsnit strækker sig således til det sted, hvor akillessenen er fastgjort til hælbenet, og det øvre hælafsnit dækker i det væsentlige hælbensfremspringet på den mediale og den laterale side, På den laterale side er der lavet en åbning 144, som øger DK 176933 B1 19 fleksibiliteten ved at reducere den strukturelle støtte der gives i dette område.

Imidlertid kan hele hælbenet i princippet støttes af det vertikalt udstrakte mellemsålsmateriale. Hælen er forlænget vertikalt til et punkt, der i det væsentlige svarer til det øvre fremspring på hælbenet, se positionsnummer 67 i figur 5. En 5 støttearm 145 forbinder hælenden 137 med det laterale hælafsnit 151 og sikrer derved stabiliteten. Ved at forlænge mellemsålens hæl til et øvre hælafsnit, som udgør en integreret enhed (der som beskrevet på foretrukket vis er sprøjtestøbt), kan hælkappen fra traditionelle sko udelades og herved forenkle skoen og sænke vægt og omkostninger. I et udførelseseksempel var den vertikale højde målt fra det 10 geometriske plan svarende til overfladen 149 op til det lavere toppunkt 140 61 millimeter. Når TPU mellemlaget 2 og de diskrete ydersålselementer er anbragt bliver højden 65 millimeter.

På den laterale side af mellemsålen 135 er der gjort et tiltag for at kompensere for 15 det proximale hoved på den femte mellemfodsknogle, der skaber en støtte eller et lokalt fremspring på foden, også kendt som tuberositas ossis, se positionsnummer 86 på figur 6. Hvis dette hoved indkapsles I relativt stift sålmateriale vil det blive udsat for friktion mellem hoved og sålmateriale og herved sænke skoens fleksibilitet.

For at undgå denne friktion og tillade hoved og led fri bevægelse er der lavet en 20 åbning eller vindue 148 i mellemsålsmaterialet som vist i figur 10. Mellemsålen er således fri af sålmateriale i dette område af mellemsålen.

Figur 11 viser mellemsålen 135 fra den mediale side med det store støtteområde i det mediale hælafsnit 143. Som beskrevet ligger toppunkt 152 i området af det 25 øvre fremspring på hælbenet. Fra dette punkt forløber kanten af mellemsålen i det mediale hælafsnit i nedadgående retning mod tå-enden langs kurven 154 over støttearmen 155 til forfoden. En tilsvarende støttearm ses på den laterale side, positionsnummer 156. Mellemsålen 1 er således hævet vertikalt på den laterale side og på den mediale side og følger tanken om at støtte foden ved brug af 30 støttestrukturerne 157 og 158 respektive. Disse strukturer giver den mediale øvre svang en elastisk og justerbar støtte. Støttestruktur 158 giver således støtte kort efter hælisæt for eksempel i det tilfælde hvor foden tenderer til at pronere. Støtten 20 DK 176933 B1 opnås fordi mellemsålens PU materiale har tilstrækkelig mekanisk styrke til at udøve en stabiliserende kraft. I princippet kunne støttestruktur 158 laves uden vinduet 159, men støttearmen 155 har vist sig at give tilstrækkelig støtte. På tilsvarende vis er det strukturelle element 160 blevet tilføjet for at give yderligere 5 forstærkning. Den vertikale højde af støttestruktur 158 strækker sig op til eller over halvdelen af bådbenet 71 og det mediale kileben 72 og strækker sig i længderetningen omtrent til begyndelsen af den første mellemfodsknogle.

Det er foretrukket, at støttestrukturerne 158 og 157 er bøjet indad for at følge 10 fodens form.

Figur 12 og 13 viser et yderligere eksempel på den opfinderiske mellemsål 161 med et skaft 166. Støttestrukturerne 162 og 163 er i dette udførelseseksempel lavet som et støttende trådnet med åbninger 164 og 165. Som det ses på figur 12, der 15 viser den mediale side, kan der opnås tilstrækkelig strukturel støtte med krydsende afsnit 167,172 som udgør en stabiliserende forbindelse mellem den mediale hælende og den mediale forfod.

De beskrevne udførelseseksempler kan kombineres på forskellig vis.

Claims (9)

1. Mellemsål til en løbesko som indeholder et bagfodsområde (150) med et nedre hælafsnit (20) og et øvre hælafsnit (142) kendetegnet ved at det øvre 10 hælafsnit (142) er støbt i ét stykke sammen med det nedre hælafsnit og forlænget vertikalt så det dækker fremspringet (68) på hælbenet (69), at det øvre hælafsnit (142) er asymmetrisk omkring en vertikal akse (B-B) som deler mellemsålen (1) i to halvdele, og at arealet af det mellemsålsmateriale, som støtter hælen på den mediale side (143) af det øvre hælafsnit (142) er 15 større end det støttende areal af mellemsålsmaterialet på den laterale side (151) af det øvre hælafsnit.

2. Mellemsål ifølge krav 1 kendetegnet ved at er er lavet en åbning (144) på den laterale side af det øvre hælafsnit (142). 20

3. Mellemsål ifølge krav 1, hvor det nedre hælafsnit er asymmetrisk omkring den nævnte vertikale akse (B-B).

4. Mellemsål ifølge krav 3 hvor mellemsålen i sit nedre hælafsnit (20) har en 25 plan overflade (149) og en konisk overflade (141) og hvor den koniske overflade er affaset i en retning væk fra det geometriske plan af den plane overflade (149) hen imod det øvre hælafsnit (142).

5. Mellemsål ifølge et af de foregående krav, hvor den laterale side (169) af det 30 nedre hælafsnit (20) strækker sig længere lateralt end det øvre hælafsnit (151).

5 21 DK 176933 B1

6. Mellemsål ifølge krav 5 hvor det nævnte nedre hælafsnit (20) er udstyret med trin (170, 171) som er forskudt i forhold til hinanden og følgeren retning 35 fra det mediale hælafsnit (143) til det laterale hælafsnit (151). 22 DK 176933 B1 !

7. Mellemsål ifølge krav 1 hvor mellemsålen (1) er forlænget vertikalt i et medialt (21) og et lateralt (24) område af mellemfoden, hvor en medial støttestruktur (158) støtter den mediale øvre svang og en lateral støttestruktur (157) støtter den laterale side af mellemfoden, og hvor den mediale støttestruktur (158) dækker et større areal end den laterale 10 støttestruktur (157).

8. Mellemsål ifølge krav 7 hvor den mediale støttestruktur (160) indeholder støttearme (155,160) og åbninger (159) som er fri af mellemsålsmateriale.

9. Mellemså! ifølge et af de foregående krav, hvor mellemsålen er lavet i ét stykke. 1