DK176546B1 - Fremgangsmåde til fremstilling af uorganiske form- eller briketgranulater af uorganiske pigmenter med hjælpestoffer - Google Patents

Description

DK 176548 B1

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til fremstilling af uorganiske form- eller briketgranuiater af uorganiske pigmenter med hjælpemidler. Disse granulater kan anvendes ved indfarvningen af byggematerialer såsom beton og asfalt og af organiske medier såsom iaksystemer, formsioffer og farvepastaer, 5 Forarbejdningen af pigmentgranuiater kræver en formaling af pigmenterne til primærpartikler for at man kan opnå det optimaie farveindtryk. De derved dannede pulvere støver meget kraftigt, og på grund af deres finkornethed har de tendens ti! adhæsion og klæbning i doseringsanlæg. Ved toxikologisk farlige stoffer er det derfor nødvendigt ved forarbejdningen at træffe foranstaltninger ti! undgåelse af fare for 10 mennesker og miljø på grund af det dannede stev. Imidlertid er der også ved problemfri indifferente stoffer som f.eks, jernoxidpigmenter fra forbrugernes side et stadigt stærkere ønske om at undgå støvforurening.

Undgåelse af støv og forbedret dosering som følge af bedre strømningsegenskaber til opnåelse af et kvalitativt ensartet farveindtryk ved anvendelsen i byggemate-15 riaier og organiske medier er derfor målet ved håndtering af pigmenter. Dette mål opnås I større eller mindre grad ved anvendelse af granuieringsproæsser på pigmenter.

Dertil anvendes sædvanligvis opbygnings- eller sprøjtegranulering. Komprimerings-metoder har hidtil været mindre egnede på grund af den begrænsede dispergerbarhed af de derved dannede granulater, 20 Principielt kræver forbrugerne ved pigmenter to egenskaber, som går i hver sin retning, ved anvendelse af pigmentgranuiater: mekanisk stabilitet i granulatet og gode dispergeringsegenskaber. Den mekaniske stabilitet sørger for gode transportegenskaber såvel ved transport mellem producent og forbruger samt også for god dosering og flydeevne ved anvendelsen af pigmenterne. Den mekaniske stabilitet frem-25 kaldes ved hjælp af høje hæftekræfter og afhænger f.eks. af bindemiddelmængde eller også af presseirykket ved formning. På den anden side påvirkes dispergerbarhe-den af en god formaling inden granuleringen (våd- og tørformaling}, den mekaniske energi ved indarbejdning {forskydningskræfter} og dispergeringshjæipemidler, som straks nedsætter hæftekræfterne i det tørre granulat ved indarbejdningen i et medium.

30 imidlertid er ved pigmenter anvendelsen af større mængder dispergeringshjæipemidler begrænset på grund af omkostningsforholdet tiisætning/pigment Endvidere bevirker en høj tilsætningsandel en tilsvarende nedsættelse af farvestyrken eller spredningsevnen. Da farvestyrkevariationerne sædvanligvis ligger under ± 5%, er også anvendelsen af tilsætningsstoffer begrænset, selv når disse samtidigt virker som hæfteformidier 35 og dispergeringshiælpemiddei. Endvidere må tilsætningerne ikke ændre brugsegen- DK 176546 B1 2 skaberne ved slutprodukterne, som f.eks. byggematerialer, formstoffer og lakker, i uheldig retning, eksempelvis ved beton styrken eller størkningsforboidet, ved asfalt trykstyrken eller afrivningsstyrken, og ved formstoffer styrken eller kærvslagstyrken, og ved elastomerer (polymerer) de elastiske egenskaber, 5 Ifølge den kendte teknik kan der som fremstillingsmetoder til eksempelvis pigmenigranuiater anvendes sprøjtegranulering (sprøjtetørring over skive eller dyse) og opbygningsgranuiering (blander, hvirveflagsgranuiator, tallerken eller tromle).

Ved sprøjtetørringsgranuiering går man ud fra pigmentsuspensioner og anvender bindemidler. Sådanne fremgangsmåder er beskrevet i forskellige patentskrifter.

10 I disse tilfælde anvendes vandopløsetige bindemidler. Således går man i DE-A 3 619 363, EP-A 0 268 645 og EP-A 0 365 046 ud fra organiske stoffer, som f.eks. ligninsui-fonater, formaidehydkondensater, gluconsyrer, sulfaterede polyglycoiethere, medens man ifølge DE-A 3 918 694 og US-A 5 215 583 går ud fra uorganiske salte som f.eks. siilcat og phosphat, i EP-A 0 507 046 er beskrevet en kombination af sprøjtegranule-15 ring og opbygningsgranuiering. ! DE-A 3 619 363 (spaite 3, linie 44-47) og EP-A 0 268 645 {spaite 7, linie 18, 19) undtages anvendelsen af en komprimeringsmetode. Ved denne fremgangsmåde opnås ved anvendelse af tryk et kraftigt sammenhold af partiklerne, således at der ganske vist opnås en god transportstabilitet men samtidigt også lavere dispergeringsegenskaber.

20 i EP-A 0 257 423 og DE-A 3 841 848 beskrives sprøjtegranuleringen under anvendelse af polyorganosiloxaner som hydrofobe, lipofile tilsætningsstoffer. Den nævnte forstøvningstørrer fører sædvanligvis til små partikelstørrelser, dvs. højt indhold af fine partikler. Dette betyder, at en væsentlig del af materialet ikke fås som direkte anvendeligt granulat fra tørreren, men som finpartikelandei først tilbageholdes i 25 filteret og derefter må recirkuleres i processen. Den hydrofoberende efterbehandling fører ved sprøjtegranulerede produkter til et granulat med særdeles gode strømningsegenskaber, men som støver overordentlig kraftigt.

EP-Å 0 424 836 beskriver fremstillingen af støvfattige fingranuiater i en arbejdsgang i kendte intensivblandere, Der anvendes her et lavt indhold af vokser i kom-30 bination med emulgator og befugtningsmidier ved påføring af en vandig dispersion.

Derved opnås sædvanligvis vandindhold fra 20 til over 50%, Disse granulater skal først tørres og isoleres fra over- og underkorn.

DE-A 31 32 303 beskriver støvfattige, risledygtige uorganiske pigmentgranulater, som blandes med bindemidier, der biiver flydende under varmepåvirkning, og DK 178546 B1 3 granuleres ved hjælp af en sigieproces under anvendelse af sigtehjælp (tryk). Derved fremkommer ca. 10-20% af det passerede materiale som finpartikelandel <0,1 mm.

I EP-A 0 144 940 beskrives støvfattige pigmentgranulater, som ud fra filter-slam med ca. 50% vand ved tilsætning af 0,5-10% overfladeaktive stoffer og yderligere 5 mineralolie eller vokser, som er gjort flydende, blandes ved 50-200*0 til blødgørings-punktet Processen gennemføres i intensivblandere, og eventuelt foretages der efterfølgende granulering og tørring. I slutproduktet forekommer vand i en mængde på 10-15%, hvilket er uheldigt for inkorporeringen i formstoffer.

Fra EP 0 651 031 A1 kendes der en fremgangsmåde til indfarvning af organi-10 ske medier ved hjælp af uorganiske pigmentgranulater. Disse uorganiske pigmentgranulater fremstilles ved at blande et eller flere uorganiske pigmenter med et eller flere hjælpemidler. Blandingen underkastes et pressetrin, og det pressede produkt findeles.

Det findelte produkt opgranyleres.

Også andre fremgangsmåder har begrænset anvendelighed. Sprøjtegranule-15 ringen kræver på grund af dråbedannelsen anvendelsen af letflydende, dvs. tyndtflydende suspensioner. Ved tørringsprocessen skal der således fordampes en større mængde vand end ved den ofte anvendte hvirvellagstørring af pigmentfiiterpastaer, som udpresses under højt tryk. Dette fører til højere energiomkostninger. I tilfælde af pigmenter, som er fremstillet i forvejen ved eaicinering, betyder sprøjtegranuleringen et 20 yderligere procestrin rned høje energiomkostning. Med sprøjtegranuleringen fremkommer endvidere en større eller mindre mængde af finpartikelmaterialet i støvfilteret, og dette materiale skal recirkuleres i produktionen,

Opbygningsgranuieringen har ofte også ulemper. Den kan - ud fra pigmentpulver - gennemføres i blandere under høj turbulens, i hvirveliagsfremgangsmåden 25 eller også ved tallerken- og iromiegranuiering. Fælles for disse fremgangsmåder er, at behovet for bindemiddei, for det meste vand, er stort, således at der som efterfølgende fremgangsmådetrin skal tilsluttes en tørring. Også her opnås granulater med forskellig størrelse, især når der ikke er tilstrækkeligt bindemiddei til pulvermængden til rådighed eller den aktuelle fordeling ikke er optimal. Da kan en vis andel være for stort som gra-30 nulat, medens på den anden side der forekommer for små og dermed støvende andele, Det er derfor nødvendigt at foretage en klassificering af de dannede granulater med et tilbageløb af over- og underkorn.

Tailerkengranulationen fører til et bredt partikelstørrelsesspektrum af granulater. Hvor dette på grund af den dårlige dispergerbarhed af for store partikler ikke er 35 ønsket, skal granuleringsprocessen følges ved intensiv personelovervågning, og gra- DK 176548 B1 4 nuiatfremstillingen ska! optimeres ved manuel styring af kimmængden. Sædvanligvis foretages også her en klassificering med tilbageføring af over·· og underkorn.

Ekstrusionsfremgangsmåder ud fra pastaer fører ved tørring ti! granuler, som også på grund af deres størrelse ikke sikrer optima! dispergerbarhed.

5 Fra DE-A 42 14 195 kendes en fremgangsmåde ti! indfarvning af asfalt med uorganiske pigmentgranuiater, hvor der som bindemidde! anvendes olie. Det drejer sig her om en simpel granuleringsfremgangsmåde.

I DE~A 4 336 613 og DE-A 4 336 612 fremstilles uorganiske pigmentgranulater ud fra pigmenter ved afblanding med bindemidler, komprimering, knusning og op-10 granulering. Disse på denne måde fremstillede granulater er vanskelige at transportere pneumatisk, og ved transporten opstår der meget støv, hvilket er uønsket.

Det er derfor formålet med den foreliggende ansøgning at tilvejebringe en fremgangsmåde, der undgår de hidtil beskrevne ulemper ved sprøjtegranuieringen, ekstrusionsgranuleringen eller opbygningsgranuieringen ved deres anvendelse på 15 uorganiske pigmenter og tilvejebringer tilstrækkelig stabile doserbare, støvfattige granulater med helst samme gode dispergeringsevne som de hidtil kendte pulvere.

Det har vist sig, at dette kan opnås ved en flertrinskombination af frem-gangs måde trinene blanding, komprimering, isolering og eventuelt afrunding.

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til fremstilling af uor-20 ganlske form- eller briketgranulater af uorganiske pigmenter med hjælpemidler, hvilken fremgangsmåde er ejendommelig ved, at a) ét eller flere uorganiske pigmenter blandes med ét eller flere hjælpemidler, som fremmer forarbejdningsevnen, b) blandingen underkastes et presse- eller briketteringstrin, 25 c) det formede eller briketterede produkt findeles, d) det findeile produkt adskiiles i to eller flere fraktioner efter størrelse, e) fraktionen, i hvilken mindst 85% af partiklerne er større end 80 pm, fortrinsvis større end 100 μτη, eller ligger mellem 80 og 2.000 luts, fortrinsvis mellem 100 og 1.000 pm, udtages som produkt og eventuelt afrundes i et yderligere trin, 30 og den eller de andre fraktioner udtages fra processen eller recirkuleres.

Foretrukne udførelsesformer for fremgangsmåden er angivet i krav 2-12. inden trin c) kan det pressede eller briketterede produkt fortrinsvis adskilles i to fraktioner efter størrelse {mellemtrin x), hvorefter den grove fraktion, i hvilken mindst 35 85% af partiklerne er større end 500 pm. fortrinsvis 600 μηι, kan findeles i trin c), og DK 176546 B1 5 den anden, fine fraktion i trin d) alene eller sammen med produktet fra trin c) igen se* pareres i to eller flere fraktioner efter størrelse.

Fortrinsvis adskilles kun den fine fraktion fra mellemtrin x) i to eller flere fraktioner efter størrelse i trin d), medens den grove fraktion fra mellemtrin x) findeles s trin 5 c} og derefter udtages fra processen som produkt.

Mellemtrinet x kan fortrinsvis gennemføres ved sigtning eller sining (mekanisk separation). Der anvendes fortrinsvis sigtemasklner.

Det foretrækkes især at opdele det flndeite produkt i trin d) i to fraktioner efter størrelse, Idet finpartikelandelen mindre end 80 pm udtages eller recirkuleres i proces-10 sen, og den grove fraktion større end 80 pm eventuelt afrundes i et yderligere trin.

Det findelte produkt kan også fortrinsvis opdeles i tre fraktioner efter størrelse i trin d), hvorved finpartikelandelen og grovpartikelandeien udtages fra processen eller recirkuleres i processen, og rnidterfraktionen mellem 80 og 2.000 pm, især fortrinsvis mellem 100 og 1,000 pm, ganske særligt fortrinsvis mellem 100 og 500 pm, eventuelt 15 afrundes i et yderligere trin.

Granulaterne har fortrinsvis et restvand ind hold på under 4 vægt%, især fortrinsvis under 2 vægt%. Dette kan eventuelt også opnås ved eftertørring.

Rundingstrinet under e) gennemføres fortrinsvis under fjernelse af støvandelen.

20 Det efter rundingsprocessen s trin e) opnåede produkt kan fortrinsvis yderlige re overtrækkes med hjælpemidler.

Når der gennemføres et rundingstrin under e). kan der derefter med fordel isoleres en grovandel med partikelstørreiser > 1,500 pm, som eventuelt recirkuleres i processen.

25 Som uorganiske pigmenter anvendes fortrinsvis jernoxid-, titandioxid-, kromoxid-, rulilblandingsfaseplgmenter og blandinger af disse pigmenter med sodpigmenter.

De uorganiske pigmentgranulater har fortrinsvis rysferumvægte mellem 0,5 og 4,0 g/cm3, især fortrinsvis mellem 0,5 og 2,0 g/cmJ. Biandlngsgranulaterne med sod-30 pigment har fortrinsvis rysterumvægta fra 0,3 til 1,5 g/cm3.

Som hjælpemidler kan anvendes såvel uorganiske som organiske stoffer.

Som hjælpemidler anvendes fortrinsvis vand, salte fra gruppen med phos-phater, carbonater, nitrater, sulfater, chlorider, sllicater, aluminater og borater, form later, oxalater, citrater og tartrater, polysaccharider, celluiosederivater, som f.eks. cellu-35 loseethere, ceiluloseestere, phosphonocarboxylsyrer, modificerede sila ner. silicone- DK 178548 B1 6 dier, eiser af biologisk oprindelse (f.eks. rapsolie, sojabønneoiie, majskimolie, olivenolie, kokosoiie, solsikkeolie), raffinerede jordolier på paraffinisk og/eller naphthenisk basis, syntetisk fremstillede olier, alkylpbenoler, glycoier, pofyethere, polygiycoier, po-iyglycoioerivater, proteinfedisyrekondensationsprodukter, aikylbenzensuifonater, alkyl-5 naphthalensulfonater, ligninsuifonat, suifaterede polyglycoiethere, melaminformalde-hydkondensater, naphthalenformaidehydkondensater, giuconsyre, poiybydroxyforbin-delser og vandige opløsninger deraf

Endvidere kan der ved blandingen anvendes emulgatorer, befugtningsmidier og dispergeringsmidler i en mænde fra 0,01 til 5 vægt%, fortrinsvis 0,01 iti 3 vægt%, 10 beregnet på vægten af de anvendte pigmenter. '

Som emulgatorer kan især anvendes emulgatorer med HL6-værdier fra 7 til 40, især fra 8 til 18, til anvendelse i byggematerialer med vandige systemer, som f.eks. beton, bestående af alkyl-, acryl-grupper og hydrofile mellem- og endegrupper, som f.eks. amider, aminer, ethere, hydroxyl, carboxylat, sulfat, sulfonat, phosphat, amin-15 salt, poiyether, polyamid, poiyphosphat. Stofferne kan svarende til deres HLB-værdi i anvendes enkeltvis eller i kombination.

Som befugtningsmidier er især alkyibenzensuifonater, fedtalkohoisuifater, fedtalkoholetbersulfater, fedtalkoholethoxylater, alkylphenolethoxylater, alkan-, ole- fln-suifonater egnede.

20 Som dsspergeringshjælpemidler anvendes fortrinsvis melaminsuifonater, naphthalensulfonater, metalsæber, polyvlnyiaikohoier, polyvinylsulfater, polyacrylaml· der, fedtsyresulfater.

TIS forøgelse af stabiliteten eller som hjælp ved forarbejdningen af granulaterne kan det være gunstigt at overtrække granulaterne til sidst med et yderligere lag, 25 Dette lag kan dannes ved påføring af uorganiske salte i opløsning, af polyoler, olier eller vokser eller polyethere, poiyearboxylater eller celiulosederivater, fortrinsvis carbo-xymethylcellulose.

Granulaterne kan også ved blandingen yderligere tilsættes konserverings-stoffer i en koncentration fra 0,01 til 1 vægt%, beregnet på vægten af pigmentet. Som 30 eksempler kan nævnes formaidehydfraspaitende forbindelser, phenolforbindeiser eller isothiazolinon-tilberedninger.

Det er overraskende, at der til form- og briketgranulaterne, især når disse er bestemt til sndarbejning i vandige byggematerialesystemer, såsom cementmørfe! eller beton, ikke kurs anvendes i vand opløselige stoffer som hjælpemiddel, men også vand-35 uopioselige stoffer, som f.eks. olier.

DK 176546 B1 7

Hjælpemidlerne anvendes fortrinsvis i mængder fra 0,001 ti! 10 vægt%, især fra 0,01 til 5 vægt%, ganske specieit fortrinsvis fra 0,1 til 3 vægt%, beregnet på anvendt pigment.

Hjælpemidlerne kan fortrinsvis anvendes i forbindelse med yderligere additi-5 ver som f.eks. emulgatorer, befugtningsmidler, metalsæber osv.

Presse- eiier brikeiteringsirinet b) gennemføres fortrinsvis på en vafsepresse eller matriæpresse og fortrinsvis ved liniekræfter fra 0,1 til 50 kN/cm, fortrinsvis 0,1-20 kN/cm.

Ved presningen eiier briketteringen (komprimering, trin b)) er en vigtig karak-10 teristisk størrelse pressekræften (kN) pr. cm valsebredde (liniekraft). Ved komprimeringen mellem valser går man ud fra en linieformig overføring af pressekræften, da der ikke kan fastlægges en presseflade og derfor ikke kan beregnes noget tryk (kN/cm2).

Komprimeringen gennemføres fortrinsvis ved lave iiniekræfier. De anvendte iiniekræfter ligger sædvanligvis fortrinsvis ί det underste område for de kommercielt 15 tilgængelige apparater, fortrinsvis mellem 0,1 og 50 kN/cm. Der foretrækkes ganske specieit iiniekræfter på 0,1-20 kN/cm. Kommercielle apparater er f.eks. Pharmapaktor 200/50 fra firmaet Bepex GmbH, Leingarten/Tyskiand.

Det yderligere adskiileisestrin x) gennemføres fortrinsvis med sigtemaskiner, som f.eks. tromlesigter, svingsigter og vibrationssigter.

20 Findelingen kan gennemføres med alie handelsgængse findeiingsaggregater såsom knusere, tandvalseværker, valser med friktionsanordninger og sigtegranulatø-rer.

Findelingstrinet c) gennemføres fortrinsvis med sigtegranuiatorer eller med sigtemøiier, ved hvilket materialet presses gennem en passeringssigte med en mas-25 kevldde fra 0,5 til 4 mm, især fortrinsvis fra 0,5 til 2,5 mm, ganske specielt fortrinsvis fra 1 til 2 mm (såkaldt “knuser). Rotorerne bevæger sig som bekendt roterende eller oscillerende med en periferihasfighed fra 0,05 m/sek. til 10 m/sek., fortrinsvis 0,3-5 m/sek. Afstanden mellem rotor og sigte eller bulskive er 0,1-15 mm, fortrinsvis 0,1-5 mm, især fortrinsvis 1-2 mm.

30 Som findeiingsapparatur kan eksempelvis anvendes en Flake Crusher fra firmaet Frewilf, Freiburg/Schweiz.

Efter findelingen fraskiltes finpartikelandeien under BO p,m. Fortrinsvis udgør mængden af denne finpartlkelandel 10-50 vægt%, især fortrinsvis 10-30 vægt%, Finpartikelandeien recirkuleres fortrinsvis til trin b). Den tilbageblevne andel er risledygtig, OK 176546 B1 8 doserbar, stabil, støvfattig og nar god dispergerbarhed. En yderligere optimering kan opnås ved efterfølgende afrunding.

Afrundingstrinet under e) gennemføres fortrinsvis på en drejeskive, en dreje-tromle eller dragéringstromle, på tromieslgter eller lignende apparatur eller i et hvirvei-5 lag eller i et sig tea n fæg. Her kan støvandelen fortrinsvis suges fra eller udtages i hvir-veilaget ved hjælp af luff.

Fordelen ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen ligger blandt andet deri, at man som udgangsmateriale kan anvende tørret eller eventuelt formalet pigmentpulver.

Dette er især særligt økonomisk, når pigmentet fremstilles ved calcinering. Ved 10 sprøjtegranuleringen kræves eksempelvis en fornyet mæskning og derefter et yderligere tørringstrin. Desuden er det energimæssigt meget uøkonomisk at fjerne det ved mæskningen anvendte vand ved fordampning.

Fremgangsmåden ifølge DE-A 43 36 613 eller DE-A 43 38 612 fører som følge af opbygningsgranuieringen på drejeskiven ganske vist fil runde partikler, som 15 imidlertid er uhomogene. De består af en kompakt kerne og ét eller flere opbyggede ydre lag, som kan afrives. Disse produkter er derfor støvende især ved den pneumatiske transport, og strømningsevnen er ikke særlig god. De ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremstillede produkter har ikke disse ulemper, da de består af homogene kompakte artikler med ensartet vægtfylde og styrke.

20 De ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremstillede granulater anvendes til indfarvning af byggematerialer, som f.eks. beton, cementmørtei, puds og asfalt, og til indfarvning af organiske medier, såsom lakker, formstoffer og farvepastaer, og til fremstilling af dispersionsfarver og slurries.

De ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremstillede granulater er særlig 25 velegnede fil indarbejdning i tørre cementmørtelblandinger og i puds.

Ved den her omhandlede fiertrinsfremgangsmåde er det væsentligt, at der i det første trin dannes et tilstrækkeligt cohæsivf homogent materiale ved tilsætning af hjælpemidlet i en blander, i det andet trin foregår derefter briketteringen eller presningen.

30 Til indfarvning af byggematerialer såsom beton eller asfalt med uorganiske pigmenter, blandes uorganiske briket- eller formgranulater af uorganiske pigmenter og hjælpemidler, som er fremstillet ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, med byggematerialet i en mængde på 0,1-10 vægt%, fortrinsvis 1-5 vægt%, beregnet på cement,

Granulater fremstillet ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan også for-35 delagtigt anvendes i dispersionsfarver og slurries.

DK 176548 B1 9

Til indfarvning af organiske medier såsom laksystemer; formstoffer og farve-pastaer med uorganiske pigmenter; biendes uorganiske briket- eller formgranulater af uorganiske pigmenter, som er blevet fremstillet ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, med det organiske medium i en mængde fra 0,1 til 10 vægt%. beregnet på orga-5 nisk medium.

Afprøvningen af dispergeringsevnen for byggematerialer foretages I cement-: mørtel over f'arvestyrkemålingen på prismer fremstillet med hvid cement:

Cement-kvartssand-forhold 1:4, vand-cement-værdi 0,35, pigmenteringshøjde 1,2%, beregnet på cement, anvendt blander fra RK Toni Technik, Berlin, med 5 10 l-blandeskåi, byggeform 1551, omdrejningstal 140 ο/min., blanding: 500 g cement.

Efter 100 s udtages 3 blandingsprøver (300 g), og der fremstilles prøvelegemer (5x10 x 2,5 cm) under fryk (300 bar). Hærdning af prøvelegemer: 24 timer ved 30°C og 95% relativ luftfugtighed med efterfølgende tørring i 4 timer ved 6G°C. Farvedatamåling via Dataflash 2000 Datacøior International, Køln, 4 målepunkter pr. sten, 12 målepunkter 15 pr, pigmentbianding. De opnåede gennemsnitsværdier sammenlignes med værdierne for en referenceprøve. Der foretages bedømmelse af farveafstanden EaG og farvestyrken (referenceprøve ™ 100%) (DIN 5033, DIN 8174). Dispergerbarheden betegnes som god ved en farvestyrkeforskel op til 5% i forhold til referenceprøven, som tilfredsstillende ved en forsket op tit 10%.

20 Afprøvningen af dispergeringsevnen i asfalt foretages på følgende måde:

Pigment/pigmentgranuiai blandes i en opvarmetig iaboratorieblander (Rego-blander) sammen med en vejbanebitumen type B 80 (handelsprodukt fra Shell AG) og tilslags-stoffer i 80 sekunder ved 180°C. Med blandingen fremstilles prøvelegemer ifølge Marshall (‘The. Shell Bitumen Handbook, Shell Bitumen U.K., 1990, s. 230-232). Far-25 vetoneforskeile mellem Marshaii-iegemerne i forhold tit en givet sammenligningsprøve bedømmes farvemetrisk (Minolta Chromameter II, normlysart C, Cielab-system. DIN 5033, DIN 8174) ved sammenligning af rødværdien a*. Forskelle i a*~værdierne under 0,5 enheder kan ikke ses med det blotte øje.

Afprøvningen af strømningsevnen sker ved bedømmelse af udløbsforholdet 30 for en tragt med 100 ml rumfang med 8 mm åbning I overensstemmelse med ASTM-test D 1200-88. Strømningsforholdet betegnes som godt, når materialet løber frit ud. Sker der ingen materialeudstrømning eller en udstrømning kun efter bankning, betragtes strømningsforholdet som utilstrækkeligt.

Bestemmelsen af finpartikeiandelen som sigteremanens foretages på en 35 VA-sigte ifølge DIN 4188 med en maskevidde på 80 gm på en luftstrålesigtemaskine 10 DK 176548 81

type Alpine 200 IS, Der anvendes 20 g prøvemateriale, Finpartikeimateriaiet frasuges i løbet af en løbetid på 5 minutter, og mængden af grove andele på sigten tilbagevejes. Afprøvningen af formstofdispergerbarheden gennemføres ifølge en til DIN 53 775, del 7 tilpasset forskrift “Prufung von Farbmitteln in weichmaeherhaitigen Poly-5 vlnylchlorid (PVC-P)-Formmassen; Bestimmung der Dispergierhårte durch WalzenY

Pigmentet, som afprøves dispergeres ved 160 t 5°G på et hlandevalseværk i PVC, Den opnåede valsehud opdeles, og halvdelen udsættes derefter for forøgede forskydningskræfter ved valsning ved stuetemperatur. Som udiryk for dispergerbarhe-den gælder ved kulørte pigmenter farveafstanden ΔΕ ifølge CIELAB (Din 5033, 6174) 10 mellem varm- og koldvaiset PVC-hud, eller ved hvidpigmenter forskellen i normfarve-værdien Y (DIN 5033) mellem varm» og koldvaiset PVG-hud. Et godt dispergerbart pigment er allerede uddispergeret ved lave forskydningskræfter, medens der ti! uddis-pergering af et svært dispergerbart pigment kræves de forøgede forskydningskræfter ved valsningen ved lavere temperatur. Derfor gælder det, at jo mindre farveafstanden 15 ΔΕ eller forskellen i normfarveværdien ΔΥ ers desto bedre er pigmentet dispergerbart. især ved granulater har dispergerbarheden en stor betydning, da granuiatpartikierne først skal findeles, inden de skal dispergeres i formstoftet. Ved granulater tilstræbes en iige så god dispergerbarhed som ved de tilsvarende pigmenipulvere, således at kendetegnene ΔΕ eller Y for puiver og granulat ikke er væsentligt forskeiiige.

20 Finstøvmålingen tii bedømmelse af styrken af granulater foretages i overens stemmelse med DIN 55 992. Støvningsegenskaberne for et granulat kan måles med et Heubach “Dustmeier", Udtagningen af finstøv fra en roterende tromle, gennem hvilken der strømmer en luftstrøm med defineret styrke, bestemmes gravimetrisk på et glasfiberfilter. Ved målinger efter forskellige belastningstider kan man også bestemme for-25 løbet af støvudviklingen som funktion af mekanisk påvirkning.

Den foreliggende opfindelse belyses nærmere ved hjælp af de efterfølgende eksempler, SAMMENLIGN INGSEKSEMPEL 1 30 50 kg jernoxidrødt Sayferrox 130 (handelsprodukt fra Bayer AG) blandes med 1% ligninsulfonat og 1% maskinolie V 100 i en blander i 10 minutter. Blandingen presses på en kompaktor 200/50 (Fa. Bepex, Leingarten) med ca. 10 kN (2 kN/cm), hvorefter den findeles på en knuser {Fa. Frevvitt, Fribourg, Schweiz) med en sigte på en maskevidde på 1,5 mm. Andelen over 80 pm udgør over ca, 95%, Dispergerbarheden i 35 beton, sammenlignet med udgangspuiveret, udgør 100%. Rysterumvægten udgør 11 OK 176546 B1 1,07 g/crrr\ Materialet støver kraftigt og løber ikke ud fra en tragt med en 6 mm åbning.

EKSEMPEL 2 5 0,8 kg af det findelte (se eksempel 1} og derefter frasigtede materiale (gro vandel over en sigte med en maskevidde på 300 pm) afrundes i et hvirvellag, Som apparatur anvendes et glasror med en diameter på 90 mm og en højde på 665 mm med en glasfritte G 0 som luftfordeler. Den indfyldte mængde (4% andet under 80 pm) ophvirvles med en luftmængde på 22 NnrVb i 10 minutter eller 30 minutter, Det afrevne 10 materiale udtages med en luftstrøm. Der udtages 20% eller 30% af materialet som finpartikeiandel. Dispergerbarheden i byggematerialet ligger med 95% eller 94% relativ iarvestyrke godt. Materialet strømmer godt. Støvandefen {støvmåling med dustmeter fra Heubach i overensstemmelse med DIN 55 9S2) er meget lille, rysterumfanget større end hos udgangsmaterialet. 100% af materialet ligger ved en kontrolsigtning over 15 125 pm. Gennemsnllspartikeistørrelsen ligger ved ca. 800 pm. Den som finpartikelan- del fraskilte mængde ligger ved 34% eller 42%.

EKSEMPEL 3 1 kg af materialet efter findeling i knuseren (se eksempel 1) sættes til en 20 tromiesigte med en diameter på 220 mm og en længde på 310 mm og med en maskevidde på 300 pm med 10 omdrejninger pr. minut (opm), som befinder sig i et lukket hus. Huset med et rumfang på ca. 35 S udsuges fra oven. Efter en driftstid på 10 minutter eller 30 minutter er 30% eller 37% bortsuget Materialet udviser ved uregelmæssig form tydelige afrundinger, Dispergerbarheden og strømningsforholdene er gode.

25 Tendensen til støvdannelse er lav. En yderligere efterrulning (efterrunding) på en drejeskive (diameter 40 cm, 42 opm., 47% hældning) bevirker ingen yderligere forbedring.

SAMMENLIGNINGSEKSEMPEL 4

Det i knuseren behandlede materiale (se eksempel 1} efterrulles på drejeskri-30 ven (diameter 40 cm, 42 opm, 47% hældning) under udsugning. Udbyttet udgør 95%. Dispergerbarheden er god. Materialet strammer godt. Andelen over 80 pm udgør 100%. Imidlertid er elevforholdet i dustmeteret meget dårligt med ca. 300 mg. Støvværdien for granulatet fra eksempel 2 og 3 i dustmeteret ligger derimod ved ca. 100 mg, 35 OK 176546 B1 12 EKSEMPEL 5 250 g sod Corasol C30 (handelsprodukt fra Fa. Degussa) eller 250 g sod Monarch 800 (handelsprodukt fra Fa. Cabot Corp.) og 250 g jernoxidsort Bayferrox 330 (handelsprodukt fra firmaet Bayer AG) blandes med ammoniumligninsuifonat og ma-5 skinolie V 100 i forskellige mængder I en blander i 18 minutter. Blandingan presses på en kompakter type WP50N (Firma Alexanderwerk, Remscheid) med forskellige linie-kræfter én ti! to gange og findeles derefter i en fingranulator RFG (Fa. Aiexanderwerk, Rernscheid) med en sigte med en maskevidde på 1,5 mm fra 1,5 mm. Det tindelte produkt adskilles over en sigte med en maskevidde på 250 pm i to fraktioner. Frak-10 iionen over 250 p.m testes og viser en god strømningsevne (den tilsvarende udgangspulverblanding har en dårlig strømningsevne). De øvrige data fra fraktionen sarnt fra udgangspuiveret fremgår af tabel 2. Den relative farvestyrke måles i forhold til en tilsvarende blanding af udgangspuiver.

13 DK 176546 B1 ·:·> ;,-v !o !o o o ίο ίο i: , 8> 5 i ο i ο ο ο i ο ο w ** ! ς-*· ! 3 y·· C ] yww ] '' "nr /“> ! !!Sti i '! f“v\ lli ! ! ' 5 1 ii~ C 00 i i i

i i CO CCS Λ i i I i I I

:: £~ i i °^S* i I O i v— i tt™ i £%}

i i «j i O i v- j «f- r- : V * CU |I

i ^ i 7" i y” i t" I y" 1 v~ j y" j y" ί® c»,o ! i i i i ! ? f · i & i i i i i i ; ;;£L > ' i i ^ |j \\Ή c: i i i ! ! =<“* ! _y[ ! ! 3 ! I j ! ! i 55 .—. T <‘M 02 i (\· O O CR ! -g .£. Jj i eo i co I co i co j co i c\j i; i_I_i_i i _i_i_i i ft-, i : . i i I i| i CO ί , i S :Γ· i =.C -· i£5 S !ί 11;1 E j i^j« ;«» ® 8 ]

o;j £ j j i I

; hL si. i i

i E?O t S :.D I Ό CO \ϊ iO ί CO

© Φ ” CR · O C> Gi O O':· i Cl C i i i i i : i ,52 d I ! i ί r-j j G i5 || [ I I I :| © ! i i i i E-l o ® I® Q ® ίο :.o !! :0 £! «> JO i'- <0 i 05 ; i ! 2 i j j ! j e I © il i i i i i’ffi C i C ί i i i i 0. 53) i a> ;

i i i i φ I

I ! ! ® i & 1 O) ί cs ί rij - ·.·.·.·. t:: ii 1 11 !·!* f If « 1¾ c II „ s i ± .5= i!; CD ·:» 1 ;C ,® 0¾ E I > > C i-p T? .hi V " ^ 15 !j f If o fe g ‘i |E I 5 : 'JS T5 „ . , ; >— : a— Λ~4- ; TO s— i „ c jc ^ ·*-* j+- i Λ -¾4 i >.

S ~ F IP > !® I® c ! - ’aT !! i j£ O O i O O O .... © Ό >

fc its i"" m £ ! did-" .2s ii M

i TO .frt : Hi~o‘ : C i 'zz · rzz ‘«ί TO CL jj £ « S 2 " t i mi© o) || © i TO i Οϊ i 0> Q, i £3 i Q ; JkC Ljh I ^ il: O. ΐί ΊΒ ;·· CO ·'·· ’·” :·1' Έ gj T— .—... OJ CO i '·;: <2 '55 c Έ "55 !® 1;: x; i o, Φ i o. Cl q. cjj ii ™

i m c: b c: c i t: c O

> c c Φ Φ i ·ϊ; i" >s

i O C i.-; </> : C W s ii -C

i 1 TO i y y TO i i _ jo._jlll S jlii UJ juj w. j * 14 DK 176546 B1 I® .........I.........i.................i...... ..........................

: i i : I>, ) i ; . , ti—1 5 ! ; ! i ; f/> ' > « ! ; G) λ? ; S? i CO ' S i <D i S i £ :·^ jO O ΟΪ i ^ i 42 g Π ! Γ ! Γ I! j 3 I 1 ! ! ! ! -jr, © i i i .o i i i i i UL _ ; i i: — ~o ! & ø : φ i t+S r.··· 1 ^ i ^ i tfj ^ : Jsi i Ja£ ; iJ ^ I— ^ ! — .· °m i δ « lo !« a in oj l· Ό «·—> ;_Q J3 J3 j C3 ;® J i® || -1---------j-ji φ i i ! ! :i

Ti ; i i ; >S iOT i ; r~ i i ^ i ;,g *\ j : O I ' !. to

||Ζ> j j: ;: ; K

i i ; i i; ' -v-j ! ! i ! i i i C» i i , i i i!

! I ! I I I II

: F ^ o L o (r. i i § =5, iiNi i®. kt φ~ > fF i : d 2 !0" i° q io o ; : : .*«* i : i i ί i wl II >. ί I I I I i Φ;: ΊΤ j :! ! £5 __i _:_ i

æ ! I I I I I I

*-* i i i i i i i~~, ; : : 03 C i i i i i i to T i : ; : ^ O i . i „ ! : m i 1 : F1^ i Ιβ t ,J" ^ i I i i i i

£j .£_ I i i I

c I + o i + as i "c 00 7', i <f) hz i % » i -J u ! , ί _i w , I i* * s i* * i ™ icj '“ί ί<o ^ i 8~” I j 5 i1

El I 3 i ; —---i------j........... ; ί i i i in il ^ i° i i: ® i ‘

: : O i i £0 iC

I : «5 ; ; ^ i; O

i 8 "6 io i i s ii li o I ® 5 q I I® C ® i r: c r ..... !*&, i; Έ ^ p o O o i ESJ ϋ co > : is p « £ £Ω I Ψ © o b ® o ίο ® a> I 5 g «S KO 3 in j[) 2 > ! Έ =- ko c w ® i-=¾ i ri Js£ ^ y ίΰ ! i y Cii J rt i ' #3 ® O -Π i: £ «3

i ;J£ w es i j> : 03 .h; :; c C

1 J t M, 1 i Λ^, B ^ l i n i ® O i o ; * O i O ^ < Ό rS, >n !o « IP ’ Φ o d o ® d ® oo™

_I CO ICQ uo j(/) |£0 in j -¾ I _J O

Claims (12)

1. Fremgangsmåde ti! fremstilling af uorganiske form- eller briketgranuiater af uorganiske pigmenter med hjælpemidler, kendetegnet ved, at a) ét eller flere uorganiske pigmenter blandes med ét eller flere hjælpemidler, 5 som fremmer forarbejdningsevnen, b) blandingen underkastes et presse- eller briketteringstrin, c) det pressede eller briketterede produkt findeles, d) det findelte produkt adskilles i to eller flere fraktioner efter størrelse, e) fraktionen, i hvilken mindst 85% af partiklerne er større end 80 pm, fortrinsvis 10 større end 100 pm, eller ligger mellem 80 og 2.000 pm, fortrinsvis mellem 100 og 1.000 pm, udtages som produkt og afrundes eventuelt i et yderligere trin, og den eller de andre fraktioner udtages fra processen eller recirkuleres.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at inden trin c) opdeles det pressede eller briketterede produkt fra b) i to fraktioner efter størrelse, den 15 grove fraktion, i hvilken mindst 85% af partiklerne er større end 500 pm, fortrinsvis større end 800 pm, sættes til trin c) og findeles, og den fine fraktion sættes ti! trin d) for at opdeles i trin d) separat eller sammen med produktet fra trin c).

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det findelte pro- ; dukt i d) opdeles i fo fraktioner efter størrelse, hvor finparti kela ndelen mindre end 80 20 pm udtages eller recirkuleres i processen, og eventuelt rundes den grove fraktion større end 80 pm i et efterfølgende trin.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1,kendetegnet ved, ai det findelte produkt opdeles i tre fraktioner efter størrelse i trin d), idet finpartikelandeien og grovparti-kelandelen udtages eller recirkuleres, og eventuelt afrundes den midterste fraktion 25 mellem 80 og 2.000 pm i et yderligere trin.

5. Fremgangsmåde ifølge ét eller flere af kravene 1-4, kendetegnet ved, at afrundingstrinet under e) gennemføres under fjernelse af støvandelen,

8. Fremgangsmåde ifølge ét eller flere af kra%'ene 1-5, kendetegnet ved, ai det ifølge trin d) opnåede produkt eller eventuelt det efter afrundingen i trin e) 30 opnåede produkt overtrækkes med hjælpemidler.

7, Fremgangsmåde ifølge ét eller flere af kravene 1-6, kendetegnet ved, at der som uorganiske pigmenter anvendes jemoxid-, titandioxid-, kromoxid-, ru-tiiblandingsfasepigmenter og blandinger af disse pigmenter med sodpigmenter.

8. Fremgangsmåde iføige ét eller flere af kravene 1-7, kendetegnet 35 ved, ai der som hjælpemiddel anvendes vand, salte fra gruppen af phosphater, silica- DK 176546 B1 ter, afuminater, borater, polysaccharider og eellulosederivater, olier af biologisk oprindelse, raffinerede jørdolier på paraffin- og/eiier naphthenbasis, syntetisk fremsiiiiede oiier, alkylphenoler, gjycoier, polyethere. polyglycoler, polyglycolderivater, proteinfedt-syrekondensationsprodukter, alkyibenzensuifonaier, aikylnaphthalensuifonater, lignin-5 sulfonat, sulfaterede poiyglycolethere, melamsnformaidehydkondensater, naphthalen-formaldehydkondensater, gluconsyre, polyhydroxyforbindelser eller vandige opløsninger deraf.

9. Fremgangsmåde ifølge ét eiier flere af kravene 1-8, kendetegnet ved, at hjælpemidlerne anvendes i mængder fra 0.001 til 10 vægt%, beregnet på an- 10 vendt pigment.

10. Fremgangsmåde ifølge ét eller flere af kravene 1-9, kendetegnet ved, at presse- eller briketteringstrinet b) gennemføres på en vaisepresse eller matricepresse og ved liniekræfter fra 0,1 til 50 klWcm, fortrinsvis 0,1-20 kN/cm,

11. Fremgangsmåde ifølge ét eller flere af kravene 1-10, kendetegnet 15 ved, at findeiingstrinet c) gennemføres ved sigtning over en passeringssigte med en maskevidde på 0,5-4 mm, fortrinsvis 0,5-2,5 mm, især fortrinsvis fra 1 til 2 mm.

12. Fremgangsmåde ifølge ét eller flere af kravene 1-11, kendetegnet ved, at afrundingstrinet under e) gennemføres på en drejeskive, S en drejetromle, s et sigteanlæg eller i et bvirveiiag.