DK176451B1 - Fremgangsmåde og indretning til slagtning af fisk, især af fisk med hvidt köd - Google Patents

Description

, DK 176451 B1 FREMGANGSMÅDE og indretning til slagtning af fisk, især af

FISK MED HVIDT KØD

Opfindelsen angår en indretning til slagtning af fisk, især af fisk med hvidt kød, 5 omfattende mindst en fiskemodtager til positionering og modtagelse af fiskene, et strubeskæreapparat til gennemskæring af struben som forberedelse til halssnittet, et halsskæreapparat til fuldstændig gennemskæring af halsen, et slagte-apparat til åbning af bughulen, et tarmseparationsapparat til frigørelse af indvoldene fra bughulen samt en roterende fiskemodtagetromle, hvormed fiskene kan 10 bevæges til de enkelte forarbejdningsstationer, idet fiskemodtagetromlen, der er drevet diskontinuerligt, kan drejes om en horisontal akse.

Endvidere angår opfindelsen en fremgangsmåde til slagtning af fisk, især af fisk med hvidt kød, omfattende trinnene ilægning af fiskene i en fiskemodtagetromles 15 fiskemodtagere, strubeskæring af fiskene som forberedelse til halssnittet ved hjælp af et strubeskæreapparat, fuldstændig gennemskæring af halsen med et halsskæreapparat, åbning af bughulen med et slagteapparat, frigørelse af indvoldene med et tarmseparationsapparat, idet fiskene sammen med fiskemodtagetromlen, der drejes om en horisontal akse, således at fiskene bevæges på en i 20 det væsentlige vertikal cirkelbane, bevæges efter hinanden og diskontinuerligt til de enkelte forarbejdningsstationer.

Ved den kendte type indretninger og fremgangsmåder lægges fiskene i fiske-modtagetromlens fiskemodtagere efter et manuelt strubesnit og bevæges konti-25 nuerligt forbi de enkelte arbejdsstationer, der befinder sig i området af tromlens cirkelbane. Det forekommer også, at fiskene lægges i de kendte indretninger i ikke strubeskåret tilstand. Fiskemodtagetromlen kan drejes om en vertikal akse, således at fiskene lægges i fiskemodtagerne med hovedet pegende opad (det vil sige i vertikal stilling) og med halen nedad og bevæges på en i det væsentlige 30 horisontal cirkelbane.

DK 176451 B1

Ved indretninger af den nævnte type er det af særlig betydning, at de ergonomiske betingelser for betjeningspersonen på den ene side svarer til kravene, og på den anden side at de ikke hovedkappede fisk åbnes i området af gællehulen, uden at kraveknoglerne og kraveknoglespidserne på den respektive fisk beska-5 diges, bughulen åbnes med et centralt snit, og indvoldene ubeskadiget flernes fra bughulen. Alternativt, nemlig afhængigt af fiskeracen, fiskestørrelsen og andre betingelser, der definerer fiskens tilstand, skal slagtesnittet ske i retning hale til anus eller ud over denne. Fiskekroppene, fiskehovederne og indvoldene skal kunne føres bort adskilt fra hinanden. Endvidere er det ønskeligt, at indretningen 10 kan anvendes universalt, f.eks. til slagtning og/eller hovedkapning med eller uden forudgående strubeskæring.

Alle de nævnte indretninger og fremgangsmåder er imidlertid behæftet med den ulempe, at de har en for betjeningspersonen ugunstig ergonomi, især på den 15 baggrund, at indretningerne hovedsageligt anvendes om bord på fiskekutte- re/trawlere, der delvis har en dækshøjde på maksimalt 2 m. Ved de kendte indretninger skal betjeningspersonen som følge af fiskemodtagetromlens placering bøje sig over indretningen, hvilket kun meget vanskeligt er muligt ved de indskrænkede pladsforhold. Endvidere skal betjeningspersonen præstere et løftear-20 bejde på grund af fiskenes position i fiskemodtageren, hvilket set over dagen/ skifteholdet udgør en enorm fysisk belastning grundet den store vægt. Endvidere er skæreresultaterne med de kendte indretninger og fremgangsmåder ikke tilfredsstillende, især hvad angår forberedelsen af fiskene til videreforarbejdning som saltet fisk. En yderligere ulempe består i, at indvoldene beskadiges med de 25 traditionelle indretninger og/eller under den kendte fremgangsmåde, således at disse ikke længere kan udnyttes, eller inficerer fisken eller bughulen med kim eller lignende. Ved at fiskene transporteres og forarbejdes i en vertikal udretning, mangler der en hovedafstivning, hvilket fører til uensartede og udefinerede snit, da hovedet er bevægeligt under hele forarbejdningen. Dette fører i øvrigt også til, 30 at hovedet på grund af den manglende fiksering ikke kan føres bort på vilkårligt sted. Den kontinuerlige transport af fiskene til de enkelte forarbejdningsstationer „ DK 176451 B1 3 fører også til, at snitresultaterne er delvist utilstrækkelige, da en defineret forarbejdning på et objekt, der bevæger sig, er meget vanskelig og kræver meget store konstruktive tiltag. For det tilfælde, at fiskene lægges i fiskemodtagerne uden hovedkapning, skærer halsskæreapparatet strube, membran og hals i ét. Dette 5 fører imidlertid til et snit, der beskadiget kraveknoglerne og er udefineret i snitfø-ringen. Endvidere er det ved en fremgangsmåde uden forudgående strubesnit ikke sikret, at membranen adskilles sikkert fra indvoldene.

Fra GB 1 048 149 kendes en indretning til transport af fisk til forskellige forar-10 bejdningsstationer, hvor fiskene kan drejes om en horisontal akse. Transporten sker diskontinuerligt, nemlig således at fiskene står stille under forarbejdningen ved den respektive forarbejdningsstation. Derved undgås væsentlige ovenfor nævnte ulemper. Ganske vist har indretningen ifølge GB 1 048 149 alene en kropsklemmeindretning, der tager fat på siden af fiskene. Fiskens hoved er be-15 vægeligt under hele forarbejdningen, således at dette fører til uensartede og udefinerede snit, især ved fisk af forskellig størrelse. Endvidere sker transporten af fiskene i deres svømmeretning, hvilket vanskeliggør forarbejdningen ved de enkelte forarbejdningsstationer.

20 Det er derfor formålet med den foreliggende opfindelse at foreslå en indretning samt en fremgangsmåde, hvormed en forenklet håndtering ved slagtning af især fisk med hvidt kød i et størrelsesområde på 35 til 90 cm sikres, og slagteresulta-tet samtidigt forbedres.

25 Formålet opnås ifølge opfindelsen med en indretning af den indledningsvis nævnte type ved, at fiskene kan bevæges tværløbende i deres længdeakse på en i det væsentlige vertikal cirkelbane, idet fiskemodtagerne omfatter brystfinneoptagere til positionering samt en kropsklemmeindretning til fiksering af fiskekroppene, og at der endvidere til hver fiskemodtager er tilvejebragt en hovedstøt-30 te med hovedklemmeindretning, hvor den fjederbelastede hovedstøtte kan dre jes om et rotationspunkt. Ved udførelsen ifølge opfindelsen af indretningen er det DK 176451 B1 4 for det første sikret, at ergonomiske aspekter forbedredes, og at håndteringen dermed er forenklet betragteligt, da ilægningen af fiskene i modtagetromlen er lettet, og fiskene således kan lægges i fiskemodtagerne uden væsentligt løftearbejde. Ved hjælp af fiskemodtagetromlens horisontale akse er en kompakt kon-5 struktionsmåde også sikret, hvilket især muliggør indbygning i trange rum. For det andet muliggør den diskontinuerlige drift af fiskemodtagetromlen en meget nøjagtig forarbejdning af fiskene, da disse hviler ved den egentlige forarbejdning. Kvaliteten af forarbejdningen, især snitkvaliteten, forbedres derved afgørende. Supplerende til fiskemodtageren til kroppen er der tilvejebragt en hovedstøtte.

10 Derved understøttes fisken på hele fladen under den samlede forarbejdning, hvilket fører til en forbedret og forenklet positionering af fiskene. Den forbedrede positionering sikrer en optimeret og repeterbar snitføring med forbedrede snitre-sultater. Ved, at hovedstøtten er udformet bevægelig, sikres forarbejdningen af fisk i et forstørret længdeområde, fortrinsvis i et område på 35 til 90 cm, da ho-15 vedstøtten kan vige ud afhængigt af fiskestørrelse. Som supplement til hoved støtten er der også tilvejebragt en hovedklemmeindretning. Denne klemmeind-retning muliggør, at hovedet ved hver forarbejdningsposition har en defineret stilling og er fikseret, hvilket fører til en forbedret snitkvalitet. Ved hjælp af den separate fastklemning af kroppen på den ene side og hovedet på den anden 20 side kan der endvidere ske en afgivelse af den respektive fikserede del ved for skellige positioner.

Særligt fordelagtig er den udførelsesform, hvor slagteapparatet udover den buede slagtekniv omfatter en rundkniv. Derved sikres det, at bugskindet skæres 25 fuldstændigt ved slagtesnittet uafhængigt af fiskestørrelsen, således at der op står et centralt og lige snit, der for eksempel er nødvendigt til fremstilling af saltet fisk.

Det er særligt fordelagtigt, at den buede slagtekniv er udformet todelt og består 30 af en hoveddel og en spidsdel. Derved sikres det på særligt effektiv måde, at ydre påvirkninger, der virker på den buede slagtekniv, som f.eks. acceleration 5 DK 176451 B1 som følge af bølgebevægelse på et skib, ikke har nogen indflydelse på arbejdsmåden eller arbejdsresultatet, da føringen af den buede slagtekniv sker ved hjælp af hoveddelen, medens udstyringen af den buede slagtekniv er begrænset til spidsdelen. Til dette formål er spidsdelen af den buede slagtekniv fjederbela-5 stet og kan drejes og/eller udstyres om et rotationspunkt. Den buede slagteknivs ekstra frihedsgrad gør samme uimodtagelige for ydre forstyrrende påvirkninger.

Med andre ord er den bevægelige masse, der for eksempel er udsat for en acceleration, tydeligt reduceret.

10 Det ovenfor nævnte formål opnås ved fremgangsmåden af den indledningsvis nævnte type ved, at fiskene transporteres på tværs af deres længdeakse, positioneres ved hjælp af deres brystfinner, fikseres i området af kroppen og støttes yderligere ved hovedet i fiskemodtagetromlens fiskemodtagere, idet hovedet fikseres på en hovedstøtte. Derved skabes en forenklet håndtering, da fiskemodta-15 gerne er lettere tilgængelige for ilægning, og løftearbejdet er tydeligt reduceret.

Endvidere er positioneringen og fikseringen væsentligt forbedret, især også ved fikseringen af kroppen og hovedet, således at en eksakt forarbejdning er sikret ved hver forarbejdningsstation, nærmere bestemt til fisk i et forskelligartet størrelsesområde.

20 I en fordelagtig fremgangsmåde trykkes hovedet samt mellemstykket mellem kraveknoglespidsen og gællernes forbindelsespunkt nedad forud for strubesnittet, således at huden i området ved kraveknoglespidsen spændes. Ved spændingen opnås der for det første, at strubeskæreapparatet lettere og renere kan 25 skære gennem huden. For det andet tager strubeskæreapparatet med rundkni ven fat næsten lodret på forbindelsesstykket, hvorved en sikker adskillelse er garanteret.

Yderligere foretrukne udførelsesformer og fremgangsmåder fremgår af de uselv-30 stændige krav og beskrivelsen. På grundlag af den vedhæftede tegning beskri ves foretrukne udførelsesformer og metoder udførligt. På tegningen viser: e DK 176451 B1 6

Fig. 1 en afbildning forfra afen indretning ifølge opfindelsen, fig. 2 en afbildning ovenfra af et udsnit af indretningen ifølge fig. 1, 5 fig. 3 en detalje ved indretningen, nemlig strubeskæreapparatet i dets ud gangsstilling forud for den begyndende skæring af en fisk i en forstørret afbildning fra betjeningspersonens synsvinkel, fig. 4 strubeskæreapparatet ifølge fig. 3 i dets forarbejdningsstilling, hvor 10 fiskens hoved er fastklemt, fig. 5 en yderligere detalje ved indretningen, nemlig føringen mellem strubeskæreapparatet og halsskæreapparatet i en ubelastet stilling, 15 fig. 6 føringen ifølge fig. 5 i en belastet stilling, nemlig udstyret opad ved hjælp af fisken, fig. 7 en yderligere detalje ved indretningen, nemlig halsskæreapparatet i dets udgangsstilling forud for halssnittet i en forstørret afbildning fra 20 betjeningspersonens synsvinkel, fig. 8 halsskæreapparatet ifølge fig. 7 i dets forarbejdningsstilling, hvor fiskens hoved er fastklemt, 25 fig. 9 en yderligere detalje ved indretningen, nemlig hovedkappeapparatet i dets forarbejdningsstilling i en forstørret afbildning set i retning mod betjeningspersonen, fig. 10 en yderligere detalje ved indretningen, nemlig slagteapparatet i en 30 stilling kort efter neddykningen i den åbnede bughule i en forstørret afbildning fra synsvinklen ifølge fig. 9, DK 176451 B1 fig. 11 slagteapparatet ifølge fig. 10 i en næste forarbejdningsstilling, fig. 12 slagteapparatet ifølge fig. 10 i en næste forarbejdningsstilling, 5 fig. 13 slagteapparatet ifølge fig. 10 i en næste forarbejdningsstilling, fig. 14 en yderligere detalje ved indretningen, nemlig tarmseparationsappa-ratet i en forstørret afbildning fra synsvinklen ifølge fig. 9, 10 fig. 15 tarmseparationsapparatet ifølge fig. 14 i en afbildning forfra, fig. 16 detaljer af en fisk under strubeskæreprocessen set fra siden, fig. 17 en yderligere udførelsesform for slagteapparatet i en stilling kort ef- 15 ter neddykningen i den åbnede bughule i en forstørret afbildning fra synsvinklen ifølge fig. 9, fig. 18 slagteapparatet ifølge fig. 17 i en næste forarbejdningsstilling, 20 fig. 19 slagteapparatet ifølge fig. 17 i en næste forarbejdningsstilling, fig. 20 slagteapparatet ifølge fig. 17 i en næste forarbejdningsstilling.

Den i figur 1 til 15 og 17 til 20 beskrevne indretning 10 anvendes til slagtning af 25 fisk, især af fisk med hvidt kød, nemlig fortrinsvis i et størrelsesområde fra 35 til 90 cm.

Indretningen 10 omfatter flere fiskemodtagere 11 til ilægning af fiskene. Fiskemodtagerne 11 er anordnet cirkulært og danner en roterende drevet fiskemodta-30 getromle 12. Med fiskemodtagetromlen 12 kan fiskene bevæges til de enkelte forarbejdningsstationer i indretningen 10. I fiskemodtagetromlens 12 transport- DK 176451 B1 retning befinder der sig efter en station til ilægning af fiskene i fiskemodtageren 11 i området af en produktfremfører et strubeskæreapparat 13 til gennemskæring af struben som forberedelse til halssnittet. Efter strubeskæreapparatet 13 følger et halsskæreapparat 14 til gennemskæring af halsen. Mellem strubeskæ-5 reapparatet 13 og halsskæreapparatet 14 er der tilvejebragt føringer 15 (se især figur 5 og 6). I det viste udførelseseksempel er der efter halsskæreapparatet 14 tilvejebragt et hovedkappeapparat 16 til adskillelse af hovedet fra kroppen. Ho-vedkappeapparatet 16 kan imidlertid også kobles fra eller udtages, således at der kan slagtes og/eller hovedkappes med indretningen 10. Til hovedkappeappa-10 ratet 16 er tilsluttet et slagteapparat 17 til åbning af bughulen. Som sidste ar bejdsstation, før fisken afgives til en produktfrafører 18, er der tilvejebragt et tarmseparationsapparat 19 til fuldstændig frigørelse af indvoldene fra bughulen.

I udførelseseksemplet ifølge fig. 1 er otte fiskemodtagere 11 fordelt ensartet på 15 en cirkulær bane på fiskemodtagetromlen 12. Fiskemodtagetromlen 12 kan dre jes om en horisontal akse 20 således, at fisk kan bevæges på en i det væsentlige vertikal cirkelbane. En anden tromle 21 er ligeledes anordnet på aksen 20, ganske vist i afstand fra fiskemodtagetromlen 12. På tromlen 21 er anordnet hovedstøtter 22, hver korresponderende med en fiskemodtager 11, således at der i 20 den foretrukne udførelsesform ligeledes er tilvejebragt otte hovedstøtter 22. Som følge af anordningen af både fiskemodtagetromlen 12 og tromlen 21 på den samme akse 20 drejer tromlerne 12 og 21 synkront. Fiskemodtagetromlen 12 -og dermed også tromlen 21 - er drevet diskontinuerligt. Derved sikres det, at der på definerede positioner opnås en stilstand, fortrinsvis i området af de enkelte 25 arbejdsstationer.

Hver fiskemodtager 11 har et sikringselement 23, der består af en brystfinneoptager 24 og en kropsklemmeindretning 25. Brystfinneoptageren 24 er tilvejebragt parvis, nemlig på begge sider af en fisk, der skal ilægges, og har midler, hvor-30 med fisken kan forpositioneres i fiskemodtageren 11 i længderetning. Korre sponderende med fiskemodtagerne 11 er hovedstøtterne 22 anbragt i retning DK 176451 B1 w mod forarbejdningsstationerne, der er anordnet på en fast værktøjsstander 26. Hovedstøtterne 22 kan drejes om et rotationspunkt 27, således at hovedstøtterne 22 kan bevæges nedad fra en øvre anslagsposition. Alternativt er det også tænkeligt, at hoved støttern es 22 bevægelse sker på en lineær bane. Endvidere 5 er hovedstøtterne 22 tjederbelastede på en sådan måde, at de er udformet fjed rende eftergivende, således at de kan bevæges fra den nedad udstyrede position til den øvre udgangsposition igen, nemlig mod et anslag. Hver hovedstøtte 22 er tildelt en hovedklemmeindretning 28, der sandwichagtigt klemmer hovedet inde mellem sig og hovedstøtten 22. Hovedklemmeindretningen 28 er i det viste 10 udførelseseksempel kurvestyret. Andre styringer er imidlertid også mulige. Ho- vedklemmeindretningens 28 eksakte funktionsmåde forklares nærmere i det følgende som et led i beskrivelsen af fremgangsmåden.

Kropsklemmeindretningen 25 består i det væsentlige af en trebakket spændepa-15 tron, nemlig af to sidebakker, der griber fat om fisken på siden, og en rygstøtte.

Ved fiskemodtagetromlens 12 rotation mod strubeskæreapparatet 13 bevæges sidebakkerne mod hinanden og klemmer fisken inde. Rygstøtten tvangsstyres af sidebakkerne på en sådan måde, at den løftes ved sammentrykningen af sidebakkerne. Fortrinsvis råder sidebakkerne på deres inderside, der vender mod 20 fisken, over holdelementer eller lignende, der tjener til at holde fiskene mere sik kert i fiskemodtageren 11.

Strubeskæreapparatet 13 omfatter en rundkniv 29 samt en med rundkniven 29 korresponderende knivafskærmning 30. Hele strubeskæreapparatet 13 kan be-25 væges på en cirkelbane 60. Denne cirkelbane 60 er fastsat eksperimentelt såle des, at cirkelbanen 60 udgør en bane, der er optimeret til forskellige fiskestørrelser. Strubeskæreapparatets 13 drejebevaegelse er i den foretrukne udførelsesform realiseret via et parallelogram. Andre sædvanlige dreje- og drivindretninger kan imidlertid også anvendes. Strubeskæreapparatet 13 er fast monteret på 30 værktøjsstanderen 26. I hvileposition befinder strubeskæreapparatet 13 sig uden for transport- og arbejdsområdet til fiskene. Ved hjælp af egnede styremidler kan 10 DK 176451 B1 strubeskæreapparatet 13 bevæges ind i fiskemodtagetromlens 12 cirkelbane. Knivafskærmningen 30 er anordnet under rundkniven 29, det vil sige på den side, der vender mod fisken. I skærepositionen er knivafskærmningen 30 og rundkniven 29 anordnet i en spids vinkel i forhold til aksen 20 og dermed i for-5 hold til fiskene.

De mellem strubeskæreapparatet 13 og halsskæreapparatet 14 anordnede føringer 15 til føring og/eller udstyring af kraveknoglerne, før halsskæreapparatet 14 nås, er udformet mindst todelt og består af et fast eller stift element 31 og et 10 bevægeligt element 32. Det stive element 31 er udformet af en simpel metalpla de og anvendes til at gribe ind i det tidligere stedfundne strubesnit. Elementet 31 er anordnet så dybt, at det ligger an umiddelbart ved fiskens kraveknogler, hvorved der ved positioneringen af elementet 31 tages udgangspunkt i den mindste fisk, der skal forarbejdes. Det bevægelige element 32 støder op til det stive ele-15 ment 31 uden mellemrum, således at en gennemgående føring af fiskene er sik ret. Det bevægelige element 32 er udformet L-formet, idet et ben 33 hviler på fisken på bugsiden, og et yderligere ben 34 afdækker kraveknoglespidsen 35. Kraveknoglespidsen 35 holdes følgelig i den af benene 33, 34 dannede hals 36.

Benet 34 er i det viste udførelseseksempel kun 15 til 20 mm langt. Andre læng-20 der er også mulige. Det skal alene sikres, at benet 34 ikke afdækker bugrummet, således at halsskærekniven kan bevæges til den ønskede position. Længden af benet 34 retter sig således igen efter den mindste fisk, der skal forarbejdes. Det bevægelige element 32 kan drejes om et rotationspunkt og er fjederbelastet, således at det kan bevæges opad ved hjælp af kraveknoglerne.

25

Halsskæreapparatet 14 omfatter en rundkniv 37 og en med rundkniven 27 korresponderende udformet knivafskærmning 38. Halsskæreapparatet 14 er ligeledes fastgjort på værktøjsstanderen 26 og bevægelig på en på ny eksperimentalt fastsat cirkelbane 61, nærmere bestemt fra en hvileposition til en arbejdsposition.

30 Med halsskæreapparatet 14 kan det samme tryk lægges på kraveknoglerne, som tidligere med de fleksible elementer 32, nemlig ved hjælp af knivafskærm- 11 DK 176451 B1 ningen 38. Derigennem er det sikret, at kraveknoglerne holdes ude af snitområ-det, således at disse forbliver ubeskadigede.

Hovedkappeapparatet 16 er fastgjort på værktøjsstanderen 26. Selve hovedkap-5 peapparatet 16 er anordnet stationært og råder over en roterende drivbar rundkniv 39. Rundkniven 39 er tildelt en korresponderende knivafskærmning 40, der griber ind i halssnittet. Derved sikres adskillelsen mellem hoved og krop på fisken.

10 Efter hovedkappeapparatet 16 følger i transportretning slagteapparatet 17, der omfatter en buet slagtekniv 41. Den buede slagtekniv 41 har på sin inderside 42 et skær 43, der strækker sig ind i området af knivspidsen 44. Selve området af knivspidsen 44 er udformet stumpt. I det viste udførelseseksempel er knivspidsen 44 forsynet med en kugle 45. Andre stumpe udformninger af knivspidsen 44 15 er imidlertid også tænkelige. Skæret 43 er på begge sider forsynet med en kniv afskærmning 46, 47, idet knivafskærmningerne 46, 47 er fjederbelastede. I udgangspositionen, det vil sige i ubelastet tilstand, dækker knivafskærmningerne 46, 47 skæret 43. Ved tryk på knivafskærmningerne 46, 47 for eksempel fra fiskens bughud, kan knivafskærmningerne 46, 47 bevæges opad, således at skæ-20 ret 43 rager ud af knivafskærmningerne 46, 47. I en ikke vist udførelsesform har den buede slagtekniv 41 på ydersiderne såkaldte ryddere. Rydderne er kamag-tigt udformet og sikrer, at indvoldene 67 er fuldstændigt frigjort fra bughulen, for eksempel når indvoldene 67 stadig er forbundet med fisken ved sammenvoksninger, således at disse kun endnu via tarmen i området af anus er i forbindelse 25 med fiskekroppen.

Den buede slagtekniv 41 er udformet bevægeligt og anordnet drejeligt om et rotationspunkt 48. Endvidere er den buede slagtekniv 41 fjederbelastet. Den buede slagteknivs 41 rotationspunkt 48 befinder sig i området af en vinge 49, der lige-30 ledes er udformet drejelig om et rotationspunkt 50. Derved er en overlappet be vægelse af den buede slagtekniv 41 sikret, nemlig en bevægelse på en cirkelba- DK 176451 B1 ne og/eller en lineær bevægelse, da hele vingen 49 løftes eller drejer om rotationspunktet 50, når den buede slagtekniv 41 hindres af en modstand i rotationsbevægelsen. Dette fører derefter til en lineær bevægelse af knivspidsen 44.

I en yderligere udformning af den buede slagtekniv 41 er der i området af kniv-5 spidsen 44, nemlig bag kuglen 45, tilvejebragt et skæremiddel 62, hvormed for bindelsen mellem tarmen og anus kan afbrydes. Hertil er skæremidlet 62 udformet cirkulært i form af et kopbor, et rundjern eller lignende, idet skæremidlet 62 og/eller skæreniveauet i det væsentlige ligger vinkelret i forhold til den buede slagtekniv 41.

10

En yderligere udførelsesform for slagteapparatet 17 forklares i det følgende under henvisning til figur 17 til 20.

Slagteapparatet 17 i denne udførelsesform består i det væsentlige af en buet 15 slagtekniv 70 og en rundkniv 71. Den buede slagtekniv 70 har på indersiden 72 et skær 73, der strækker sig næsten ind i området af knivspidsen 74. Imidlertid er området af selve knivspidsen 74 udformet stumpt. Skæret 73 er på begge sider forsynet med en fjederbelastet knivafskærmning 75.

20 Den buede slagtekniv 70 er udformet todelt og har en første såkaldt hoveddel 76 og en bevægelig spidsdel 77. Spidsdelen 77 er udformet drejelig om et rotationspunkt 78, således at radiussen, der dannes afskæret 73, under belastning så at sige kan "åbne" sig. Den buede slagtekniv 70 som helhed er udformet bevægelig og anordnet drejelig eller svingbar om et rotationspunkt 79. Rotationspunk- 25 tet 79 befinder sig i området af en vinge 80, der ligeledes er udformet drejelig om et rotationspunkt 81. Vingen 80 holdes i princippet i en nedre position af en fjeder 82 (se f.eks. fig. 17), idet fjederkraften i relation til rotationspunktet 81 virker på vingen 80 med uret.

30 På akslen 83, hvorpå den buede slagtekniv 70 er anordnet, befinder der sig yderligere en kurveskive 84 samt en svingarm 85. Ved hjælp af anordningen på 13 DK 176451 B1 den samme aksel 83 kører den buede slagtekniv 70, kurveskiven 84 og svingarmen 85 synkront i en defineret stilling i forhold til hinanden om rotationspunktet 79. På den frie ende af svingarmen 85 er rundkniven 71 anordnet, der kan drives roterende ved hjælp af ikke viste drivmidler. Svingarmen 85 og rundkniven 71 er i 5 relation til den buede slagtekniv 70 anordnet således, at rundkniven 71 befinder sig omtrent i området af den buede slagteknivs 70 hoveddel 76. Kurveskiven 84 løber på en rulle 86, der er anordnet stationært for eksempel på maskinrammen. Kurveskivens 84 form er afpasset til den mindste fisk, der skal forarbejdes, og kan udskiftes hvis påkrævet. Kurveskiven 84 på den ene side og rullen 86 på 10 den anden har bestandig kontakt med hinanden, i det mindste medens den bue de slagtekniv 70 befinder sig inde i fiskekroppen. Denne kontakt, der på den ene side sikrer en nøjagtig føring af den buede slagtekniv 70 og på den anden side giver stabilitet til hele slagteapparatet 17, realiseres ved fjederen 82, der ved hjælp af fjederkraften permanent bestræber sig på at trække vingen 80 og der-15 med også kurveskiven 84 nedad på rullen 86. I tilfælde af en udstyring af den buede slagtekniv 70, for eksempel når den buede slagtekniv støder på modstand i form af bugskindet, drejes kun spidsdelen 77 om rotationspunktet 78, medens hoveddelen 76 fortsat føres langs kurveskiven 84. Den buede slagteknivs 70 ekstra frihedsgrad er derfor fastlagt til et defineret område, således at den frit 20 bevægelige masse er meget lille og således uimodtagelig for ydre forstyrrende påvirkninger.

Den buede slagteknivs 70 bevægelige spidsdel 77 har en vægtstangsarm 87, der er forbundet med hoveddelen 76 ved hjælp af en fjeder 89. Ved hjælp af fje-25 deren 89 holdes spidsdelen 77 via vægtstangsarmen 87 i princippet i den i fig.

17 viste position. I denne position beskriver skæret 73 omtrent en radius. Ved belastning af knivspidsen 74 mod uret (i relation til rotationspunktet 78) udvides fjederen, medens radiussen ’’åbner sig”. Så snart belastningen aftager, bestræber fjederen 89 sig på, at trække spidsdelen 77 i dens oprindelige stilling igen.

30 En yderligere fjeder 88 er spændt mellem vægtstangsarmen 87 og knivafskærm ningen 75 i et såkaldt "lukket" system. Fjederen 88 bevirker, at knivafskærmnin- DK 176451 B1 gen 75 ved udstyring af spidsdeien 77 forløber synkront, altså parallelt med denne, eller bevæges med. Først når belastningen virker på knivafskærmningen 75, f.eks. ved begyndelsen af slagtesnittet, spændes fjederen 88. Så snart belastningen aftager, trækker fjederen 88 knivafskærmningen 75 for skæret 73 igen.

5 Den buede slagtekniv 70 kan ligesom den buede slagtekniv 41 i området af kniv spidsen 74 være forsynet med et ekstra skæremiddel 90 til adskillelse af forbindelsen mellem tarm og anus. Den stumpe knivspids 74 kan også være udformet med en kugle 91 eller andre stumpe tildannelser.

10 Ved fiskeoptagetromlens 12 nederste position er der anordnet midler til fjernelse af indvoldene, nemlig tarmseparationsapparatet 19. Tarmseparationsapparatet 19 omfatter drejelige klapper, nemlig såkaldte årer 51. I det viste udførelseseksempel er to årer 51 anordnet forskudt 180° i forhold til hinanden og drejelige om en akse 52. Man kan også forestille sig et hvilket som helst andet antal årer 51, 15 der er fordelt ensartet om aksen 52. Endvidere er der tilvejebragt et modstykke 53 på en sådan måde, at indvoldene kan klemmes mellem en af årerne 51 og modstykket 53. Modstykket 53 er magnet- og fjederbelastet. Via fjeder- og eller magnetkraften kan klemkraften indstilles mellem årerne 51 på den ene side og modstykket 53 på den anden side.

20 I det følgende forklares funktionsmåden og procesforløbet for en fiskeslagtning med den beskrevne indretning:

Fiskene transporteres på en produktfremfører 63 ind i området af indretningen 25 10. En betjeningsperson udtager fiskene enkeltvis fra produktfremføreren 63 og lægger hver fisk enkeltvis i den dertil tilvejebragte fiskemodtager 11 i fiskemod-tagetromlen 12. Fiskemodtageren 11 i ilægningspositionen peger med dens ilægningsåbning i det væsentlige mod betjeningspersonen. Set fra betjeningspersonen ilægges fisken i fisketromlens 12 stillestående og åbnede fiskemodta-30 ger 11 med ryggen først og hovedet mod højre. Ved ilægningen trykkes fisken med de til siden udstående brystfinner 64 i haleretning mod anslag, de såkaldte ,e DK 176451 B1 15 brystfinneoptagere 24, således at fisken er positioneret i sin længderetning. Under ilægningen af fisken er kropsklemmeindretningen 25 åbnet maksimalt. Det betyder, at sidebakkerne på den ene side og rygstøtten på den anden side er i deres respektive yderste stilling. Følgelig holdes fisken kun af brystfinneoptager-5 ne 24, og samtidigt ligger fiskens hoved løst uden yderligere fastklemning på hovedstøtten 22.

Når fiskemodtagetromlen 12 kører i strubeskærepositionen, hvor fisken med bugen er rettet næsten lodret opad, bevæges kropsklemmeindretningens 25 side-10 bakker mod hinanden. Ved sidebakkernes bevægelse løftes rygstøtten tvangs styret. Ved denne synkroniserede bevægelse af sidebakkerne på den ene side og rygstøtten på den anden side befinder fiskens rygben sig omtrent på den samme højde uafhængigt af fiskestørrelsen. Sidebakkerne bevæger sig mod hinanden, indtil fisken er fast spændt inde.

15 Så snart fiskemodtagetromlen 12 har nået forarbejdningspositionen, bliver den stående, således at strubesnittet kan gennemføres på den hvilende fisk. Hertil kører strubeskæreapparatet 13 og rundkniven 29 med knivafskærmningen 30 ned. I den forbindelse bevæges strubeskæreapparatet 13 på en eksperimentalt 20 fastsat cirkelbane 60, idet cirkelbanen 60 er udvalgt således, at fisk af forskellige størrelse, fortrinsvis i et størrelsesområde på 35 til 90 cm, kan forarbejdes uden maskinjustering eller omstilling. Følgende cirkelbanen 60 støder først knivafskærmningen 30 på fisken og trykker fiskens hoved mod rygstøttens fast stående kant. Den fjedrende udformede hovedstøtte 22 giver efter og trykkes ligeledes 25 nedad. Knivafskærmningen 30 tager derefter fat på fisken udefra, nemlig på for bindelsesstykket 65 mellem kraveknoglespidsen 35 og gællernes forbindelsespunkt 66 (se fig. 16). Derved spændes huden foran kraveknoglespidsen 35, det vil sige området, der vender mod rundkniven 29, således at strubesnittet kan ske, uden at kraveknoglespidsen 35 beskadiges, og uden at der bliver gællere-30 ster tilbage på kraveknoglerne. Under strubesnittet tilbagevises gællebuen af knivafskærmningen 30, det vil sige holdes ude af rundknivens 29 skære- og ar- ,0 DK 176451 B1 i b bejdsområde.

Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen søger strubeskæreapparatet 13 og rundkniven 29 det optimale punkt til strubesnittet, nemlig optimeret til et fiske-5 længdeområde på ca, 35 til 90 cm. Når rundkniven 29, der næsten rammer i ret vinkel på den spændte hud, er begyndt at skære fisken, slår hovedklemmeind-retningen 28 ned og klemmer hovedet inde mellem hovedstøtte 22 og hoved-klemmeindretning 28. Udover fikseringen foretages en orientering/positionering af hovedet betinget af formen af hovedstøtten 22 og hovedklemmeindretningen 10 28.

Strubesnittet og dybden af strubesnittet er defineret og identisk uafhængigt af fiskestørrelsen. Snitdybden fastlægges på grundlag af den mindste fisk, der skal forarbejdes. Med andre ord betyder dette jo større fisk, desto dybere strubesnit.

15 Cirkelbanen 60, hvorpå strubeskæreapparatet 13 og dermed rundkniven 29 be væges, ligger så langt væk fra kraveknoglespidsen 35 som muligt. Dette har den fordel, at tolerancerne, som kraveknoglerne udviser i deres længde - også inden for et fiskestørrelsesområde - ikke skal tages i betragtning, eller alle tolerancer ligger før cirkelbanen 60, således at kraveknoglespidsen 35 med sikkerhed ikke 20 beskadiges.

Efter strubesnittet kører strubeskæreapparatet 13 igen til sin oprindelige stilling, der frigiver fisken. Først derefter roterer fiskemodtagetromlen 12 ca. 45° til den næste forarbejdningsposition. Under bevægelsen af fiskemodtagetromlen 12 til 25 området af halsskæreapparatet 14 griber føringen 15, det vil sige først det faste element 31 og dernæst det bevægelige element 32, ind i strubesnittet. Derved sættes kraveknoglespidserne 35 så at sige på snor og trykkes i haleretning og/eller ud af deres oprindelige position, idet selve fiskens position er uforandret som følge af kropsklemmeindretningen 25.

Med det faste, stive element 31 udrettes eller forpositioneres kraveknoglerne 30 DK 176451 B1 kun. Det bevægelige, drejeligt lejrede element 32 sikrer, at fisk af forskellig størrelse og dermed forskelligt positionerede kraveknogler og/eller kraveknoglespid-ser 35 bringes i en defineret position. Samtidig skal det imidlertid sikres, at området mellem kraveknoglespidsen 35 og rygbenet i største udstrækning forbliver 5 frit, det vil sige ikke afdækkes af føringen 15 eller benet 34 af det bevægelige element 32. Da kraveknoglen og/eller kraveknoglespidsen 35 udstyrer det bevægelige element 32 opad, forbliver snitområdet tilstrækkeligt frit til halssnittet.

Med andre ord tager kraveknoglen det bevægelige element 32 med, således at elementet 32 ved en stor fisk udstyres længere opad end ved en lille fisk. Vigtigt 10 er det dog, at elementet 32 for det første beskytter kraveknoglespidsen 35 og for det andet holder snitområdet frit. Derved er det sikret, at rundkniven 37 kommer hen til membranen, der er vokset sammen med leveren. For når membranen ikke kan frigøres fra fiskekroppen, er den senere Ijemelse af indvoldene også vanskelig.

15 Så snart fiskemodtagetromlen 12 står i hvileposition, kører halsskæreapparatet 14 på en - ligeledes eksperimentalt - fastsat cirkelbane 61. I den forbindelse kører rundkniven 37, der er afskærmet af knivafskærmningen 38, hen til kraveknoglerne, således at knivafskærmningen 38 kører hårdt langs kraveknoglerne.

20 Rundkniven 37 med knivafskærmningen 38 dykker i den forbindelse ned i områ det mellem kraveknogler og rygben umiddelbart under det bevægelige element 32 og/eller under benet 34. Ved dette snit skæres membranen først og derefter halsen. For at sikre, at halsen også skæres fuldstændigt igennem, bliver halsskæreapparatet 14 stående i cirkelbanens 61 nederste punkt, idet fiskemodtage-25 tromlen 12 allerede kører til den næste forarbejdningsposition. Halsskæreappa- ratets 14 stilstandsposition i det dybeste punkt er forskudt ubetydeligt til siden i forhold til fiskens midterakse. I denne position i transportretning bag rygbenet står halsskæreapparatet 14 stille i cirkelbanens 61 dybeste punkt, dog med roterende rundkniv 37. Ved at bevæge fisken gennem den stående men roterende 30 rundkniv 37 sker en tilnærmelsesvis lineær snitføring, således at halsen også gennemskæres i kantområderne. Inden den efterfølgende fisk når halsskæreap- 18 DK 176451 B1 paratet 14, bevæges dette igen til sin oprindelige position uden for fiskemodtage-tromlens 12 transport- og arbejdsområde.

Med bevægelsen af fisken i fiskemodtagetromlen 12 fra halsskæreapparatet 14 5 til hovedkappeapparatet 16 begynder hovedkapningen af fisken. Hertil griber en føring ind i halssnittets niveau. Denne føring går over i rundknivens 39 knivafskærmning 40, der overtager den videre føring. Når fisken bevæges gennem den stående men roterende rundkniv 39, adskilles hovedet fuldstændigt fra kroppen, nemlig inden fiskemodtagetromlen 12 har nået den næste stilstandsposition på 10 slagteapparatet 17. Ved at både hovedet og også kroppen hver er fikseret, såle des at det ikke er muligt at forskyde en af delene, sker en defineret snitføring.

Efter adskillelsen kan hovedet føres bort på en vilkårlig position ved åbning af hovedklemmeindretningen 28. Under fiskemodtagetromlens 12 system betingede stilstandsfase (diskontinuerlig bevægelse) i området af rundkniven 39 drejer 15 denne funktionsløst i det allerede udførte hovedkappesnit.

Fiskemodtagetromlens 12 bane fra hovedkappeapparatet 16 til slagteapparatet 17 sker ligeledes funktionsløst. Under slagtningen af fiskene i området af slagteapparatet 17 står fiskemodtagetromlen 12 stille. Når stilstandspositionen er nået, 20 atter omtrent 45° forskudt i forhold til hovedkappepositionen, griber den buede slagtekniv 41 med dens knivspids 44 fra hovedsiden ind i den mellem kraveknoglerne åbnede bughule. Når knivspidsen 44 er dykket ned i bughulen, sænkes hele den buede slagtekniv 41 således, at knivspidsen 44 hviler på indersiden af fiskens bugskind. Ved hjælp af den allerede ovenfor beskrevne anordning af 25 den buede slagtekniv 41 bevæges denne ved rotation først i længderetning, det vil sige i fiskens haleretning. Derved bevæges hele vingen 49 mod uret om rotationspunktet 50. Den buede slagteknivs 41 rotationsbevægelse forvandles altså ved løft af samme i det mindste i området af knivspidsen 44 til en lineær bevægelse. I den forbindelse forlader kurveskiven 84, hvormed den buede slagtekniv 30 41 i princippet føres, den korresponderende rulle 86, således at den buede slag tekniv 41 og/eller hele slagteapparatet 17 inklusive vingen 49 i det mindste af og 19 DK 176451 B1 til er frit bevægeligt under knivspidsens 44 lineære bevægelse. Udstyringen af den buede slagtekniv 41 er så meget desto større, jo større fisken, der skal forarbejdes, er.

5 Knivspidsen 44 glider/føler sig så at sige på bugskindet i retning mod anusåb ningen. Når kuglen 45 på knivspidsen 44 har nået anus, støder den buede slagtekniv 41 indefra og ud gennem bugskindet og/eller anus. Ved at dreje den buede slagtekniv 41 yderligere begynder skæret 43 på indersiden 42 af den buede slagtekniv 41 at skære bugskindet op fra anus mod hovedet. For det tilfælde, at 10 der er anordnet supplerende skæremidler 62 umiddelbart bag kuglen 45, adskil les forbindelseselementet mellem tarm og anus først inden det egentlige bugsnit, således at forbindelsen mellem tarmen og fiskekroppen er afbrudt.

Ganske vist forhindres den øjeblikkelige begyndende skæring af bugskindet først 15 af knivafskærmningerne 46, 47, der er anordnet på begge sider af skæret 43.

Skæret 43 gives først fri, når bughuden har udstyret de fjederbelastede og drejelige knivafskærmninger 46, 47 opad. Ved knivafskærmningernes 46, 47 tryk på bughuden spændes denne. Endvidere fører dette tryk til en centrering af fiskene og især af bugskindet, således at slagtesnittet sker centralt og symmetrisk. Nu 20 falder indvoldene 67 ud af den åbnede bughule som følge af deres egenvægt.

For det tilfælde, at indvoldene 67 eksempelvis bliver i bughulen på grund af sammenvoksninger, sørger ryddere på ydersiderne af den buede slagtekniv 41 for, at indvoldene 67 kommer ud via det åbnede bugskind.

25 I den i figur 17 til 20 beskrevne udførelsesform for slagteapparatet 17 griber den buede slagtekniv 70 med sin knivspids 74 fra hovedsiden ind i den mellem kraveknoglerne åbnede bughule. Ved rotation af den buede slagtekniv 70 om rotationspunktet 79 med uret sænkes knivspidsen 74 og hviler på indersiden af fiskens bugskind. Punktet, hvor knivspidsen 74 rammer bugskindet, er defineret 30 ved hjælp af kurveskivens 84 kurveform. I hvert tilfælde er det sikret, at knivspid sen 74 hviler på bugskindet foran anus eller anusåbningen. Efter at knivspidsen 20 DK 176451 B1 74 er placeret, bevæges den buede slagtekniv 70 videre om rotationspunktet 79, medens knivspidsen 74 i det væsentlige bevæges i lineær retning. Bugskindets modstand bevirker atter en forvandling af rotation til lineær bevægelse. I denne udførelsesform drejer imidlertid ikke hele vingen 80 om rotationspunktet 81, men 5 kun spidsdelen 77 om rotationspunktet 78. Den buede slagteknivs 70 frihedsgrad begrænser sig altså alene til et defineret område. Med andre ord betyder det, at alene den buede slagteknivs 70 spidsdel 77 drejer om rotationspunktet 78 og/eller udstyres i afhængighed af fiskestørrelsen, medens hoveddelen 76 fortsat udfører en defineret rotationsbevægelse langs kurveskiven 84.

10 Når belastningen på spidsdelen 77 aftager, enten fordi knivspidsen 74 trænger gennem anus, eller knivspidsen 74 støder gennem bugskindet bag anus (og det af bugskindet frembragte modtryk dermed falder bort), bevirker fjederen 89, at spidsdelen 77 bevæges tilbage til sin oprindelige position. For det tilfælde, at den 15 buede slagtekniv 70 først trænger ud af bugskindet bag anus, f.eks. ved sej med stabil bughud, er der tilvejebragt et anslag 92, der begrænser udstyringen af spidsdelen 77, det vil sige "åbningen" af radiussen, idet vægtstangsarmen 87 støder mod anslaget 92. Når vægtstangsarmen 87 slår mod anslaget 92, følger knivspidsen 77 igen hoveddelens 76 rotationsbevægelse. Anslagets 92 position 20 og udformning afhænger af den ønskede udtrængningsposition af den buede slagtekniv 70 og er variabel. Anslaget 92 sikrer, at den buede slagtekniv 70 i hvert tilfælde trænger ud af bugskindet.

Ved yderligere at dreje den buede slagtekniv 70 begynder skæret 73 at skære 25 bugskindet op bagfra mod hovedet indefra og udad. Den øjeblikkelige begyn dende skæring af bugskindet forhindres af den på begge sider anordnede knivafskærmning 75. Skæret 73 frigives først, når bugskindet har udstyret de fjederbelastede og drejelige knivafskærmninger 75 opad. Derved spændes fjederen 88. De af knivafskærmningen 75 forårsagede virkninger blev allerede forklaret i 30 forbindelse med den første udførelsesform for slagteapparatet 17. Efter bugsnittet, når trykket på knivafskærmningen 75 aftager, sørger fjederen 88 for, at kniv- DK 176451 B1 afskærmningen 75 igen trækkes nedad, det vil sige foran skæret 73.

Ved den fortløbende drejning af den buede slagtekniv 70 om rotationspunktet 79, i afhængighed af størrelsen af fisken, der skal forarbejdes, kommer rundkniven 5 71 til sidst i indgreb og åbner bugskindet fuldstændigt. Ved mindre fisk adskilles eller åbnes bugskindet i princippet allerede fuldstændigt af skæret 73. Ved større fisk kan et lille forbindelsesstykke mellem anus og bughulens åbning blive stående, hvilket forbindelsesstykke derefter på pålidelig vis adskilles ved hjælp af rundkniven 71, således at de i bughulen resterende indvolde derefter kan hænge 10 nedad ud af fiskekroppen.

Fiskemodtagetromlens 12 bane fra slagteapparatet 17 til det omtrent 45° forskudte tarmseparationsapparat 19 sker funktionsløst. I området af tarmseparati-onsapparatet 19 står fisken dernæst horisontalt, nemlig rettet nedad med åben 15 bughule.

Årer 51 anordnet under fiskemodtagetromlen 12 roterer omløbende. Årerne 51 tager fat om de nedhængende indvolde 67 og klemmer disse inde mellem sig og modstykket 53. Modstykket 53 er magnetbelastet til dette formål. Det betyder, at 20 klemkraften bliver mindre med tiltagende afstand mellem åren 51 og modstykket 53, indtil den afbrydes fuldstændigt fra en defineret afstand. Derved sikres det, at fremmedlegemer, der klemmes inde mellem åren 51 og modstykket 53, ikke fører til en maskinskade eller til en forstyrrelse. Endvidere er modstykket 53 fjeder-belastet, Idet fjederkraften kun tjener til at trække modstykket 53 tilbage til den 25 egentlige klemmeposition, hvis magnetkraften blev overvundet.

Ved årernes 51 rotationsbevægelse kombineret med klemningen trækkes indvoldene 67, der kun via tarmen er forbundet med kroppen ved anus, ud af bughulen som en blok. Indvoldene 67, der er frigjort fra bughulen ved hjælp af træk-30 kraft, samles i en beholder og føres bort. Ved drejning af fiskemodtagetromlen 12 til den næste position åbnes kropsklemmeindretningen 25, således at kroppene 22 DK 176451 B1 frigøres og falder ud af fiskemodtageren 11. Kroppene samles derefter og føres bort.

Det er endvidere muligt at udelade enkelte procestrin, især hovedkapningen, ek-5 sempelvis ved udtagning af enkelte apparater, såsom hovedkappeapparatet 16.

Også strubeskæringen kan udelades ved udtagning af strubeskæreapparatet 13. Fremgangsmåden og/eller de enkelte procestrin retter sig altid efter de ønskede krav. Principielt sker forarbejdningen af fiskene parallelt ved de enkelte forarbejdningsstationer, således at stilstandstiderne ved de enkelte forarbejdningssta-10 tioner udnyttes særligt effektivt.

Claims (62)

1. Indretning til slagtning af fisk, især af fisk med hvidt kød, omfattende mindst en fiskemodtager (11) til positionering og modtagelse af fiskene, et strube- 5 skæreapparat (13) til gennemskæring af struben som forberedelse til hals snittet, et halsskæreapparat (14) til fuldstændig gennemskæring af halsen, et slagteapparat (17) til åbning af bughulen, et tarmseparationsapparat (19) til frigørelse af indvoldene fra bughulen samt en roterende fiskemodtage-tromle (12), hvormed fiskene kan bevæges til de enkelte forarbejdningssta-10 tioner, idet fiskemodtagetromlen (12), der er drevet diskontinuerligt, kan drejes om en horisontal akse (20), kendetegnet ved, at fiskene kan bevæges på tværs af deres længdeakse på en i det væsentlige vertikal cirkelbane, idet fiskemodtagerne (11) omfatter brystfinneoptagere (24) til positionering samt en kropsklemmeindretning (25) til fiksering af fiskekroppene, og 15 at der endvidere til hver fiskemodtager (11) er tilvejebragt en hovedstøtte (22) med hovedklemmeindretning (28), hvor den fjederbelastede hovedstøtte (22) kan drejes om et rotationspunkt (27).

2. Indretning ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der endvidere er tilvejebragt 20 et hovedkappeapparat (16) til adskillelse af hovedet fra kroppen.

3 DK 176451 B1 dene (67) efter gennemskæringen af bughuden fjernes således, at disse kun via tarmen er forbundet med fisken i området af anus.

3. Indretning ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at hovedstøtten (22) er udformet bevægelig.

4. Indretning ifølge krav 1, 2 eller 3, kendetegnet ved, at hovedklemmeind- retningen (28) er kurvestyret.

5. Indretning ifølge krav 1 eller 4, kendetegnet ved, at hovedklemmeindret-ningen (28) er fjederbelastet og drejelig om et rotationspunkt. 30

6. Indretning ifølge et af kravene 1 til 5, kendetegnet ved, at strubeskæreap- 24 DK 176451 B1 paratet (13) omfatter en rundkniv (29) med korresponderende knivafskærmning (30).

7. Indretning ifølge et af kravene 1 til 6, kendetegnet ved, at strubeskæreap- 5 paratet (13) og rundkniven (29) kan bevæges på en cirkelbane (60).

8. Indretning ifølge et af kravene 1 til 7, kendetegnet ved, at der mellem strubeskæreapparatet (13) og halsskæreapparatet (14) er tilvejebragt midler til positionering af kraveknoglerne. 10

9. Indretning ifølge et af kravene 1 til 8, kendetegnet ved, at halsskæreapparatet (14) omfatter en rundkniv (37) med korresponderende knivafskærmning (38).

10. Indretning ifølge et af kravene 1 til 9, kendetegnet ved, at halsskæreappa ratet (14) og rundkniven (37) kan bevæges på en cirkelbane (61).

11. Indretning ifølge et af kravene 1 til 10, kendetegnet ved, at kraveknoglerne kan positioneres ved hjælp af halsskæreapparatet (14) og/eller en føring 20 (15) umiddelbart foran halsskæreapparatet (14).

12. Indretning ifølge krav 2, kendetegnet ved, at hovedkappeapparatet (16) omfatter en stationær rundkniv (39) med en knivafskærmning (40).

13. Indretning ifølge krav 12, kendetegnet ved, at rundkniven (39) kan drives roterende.

14. Indretning ifølge et af kravene 1 til 13, kendetegnet ved, at slagteappara-tet (17) omfatter en buet slagtekniv (41, 70). 30

15. Indretning ifølge krav 14, kendetegnet ved, at den buede slagtekniv (41,

16. Indretning ifølge krav 14 eller 15, kendetegnet ved, at den buede slagte-kniv (41, 70) på sin inderside (42, 72) er udformet skarpkantet, idet skæret 5 (43, 73) er afskærmet af en knivafskærmning (75; 46, 47).

17. Indretning ifølge krav 16, kendetegnet ved, at knivafskærmningen (75; 46, 47. er fjederbelastet.

18. Indretning ifølge krav 16 eller 17, kendetegnet ved, at knivafskærmningen (75; 46, 47) er anordnet på begge sider afskæret (43, 73).

19. Indretning ifølge et af kravene 14 til 18, kendetegnet ved, at den buede slagtekniv (41,70) har ryddere på sine ydersider. 15

20. Indretning ifølge krav 15, kendetegnet ved, at der i området bag knivspidsen (44, 74) er tilvejebragt yderligere skæremidler (62, 90).

21. Indretning ifølge et af kravene 14 til 20, kendetegnet ved, at den buede 20 slagtekniv (41, 70) er udformet bevægelig på en sådan måde, at den kan sænkes.

22. Indretning ifølge et af kravene 14 til 21, kendetegnet ved, at den buede slagtekniv (41, 70) yderligere er udformet drejelig om rotationspunktet (48, 25 79).

23. Indretning ifølge et af kravene 14 til 22, kendetegnet ved, at den buede slagtekniv (41, 70) er anordnet på en vinge (49, 80), idet vingen (49, 80) kan drejes om et rotationspunkt (50, 81). 30

24. Indretning ifølge et af kravene 14 til 23, kendetegnet ved, at slagteappara- n£? DK 176451 B1 26 tet (17) som supplement til den buede slagtekniv (70) omfatter en rundkniv (71).

25. Indretning ifølge et af kravene 14 til 24, kendetegnet ved, at den buede 5 slagtekniv (70) er udformet todelt og består af en hoveddel (76) og en spidsdel (77).

25 DK 176451 B1 70. ved sin knivspids (44, 74) er udformet stump, især kugleformet.

26. Indretning ifølge et af kravene 14 til 25, kendetegnet ved, at den buede slagtekniv (70) er anordnet på en aksel (83). 10

27 DK 176451 B1

27. Indretning ifølge krav 26, kendetegnet ved, at der på akslen (83) supplerende er anordnet en kurveskive (84) samt en svingarm (85).

28 DK 176451 B1 vertikal cirkelbane, bevæges efter hinanden og diskontinuerligt til de enkelte forarbejdningsstationer, kendetegnet ved, at fiskene transporteres på tværs af deres længdeakse, 5 positioneres ved hjælp af deres brystfinner, fikseres i området af kroppen, 10. støttes supplerende ved hovedet i fiskemodtagetromlens (12) fiske modtagere (11), idet hovedet fikseres på en hovedstøtte (22).

28. Indretning ifølge krav 27, kendetegnet ved, at der korresponderende med 15 kurveskiven (84) er tilvejebragt en rulle (86), hvorpå kurveskiven (84) kan rulle, idet rullen (86) er anordnet stationært.

29. Indretning ifølge krav 27 eller 28, kendetegnet ved, at den buede slagtekniv (70) ved rotationsbevægelsen følger en fast kurve svarende til kurve- 20 skiven (84).

30 DK 176451 B1

30. Indretning ifølge et af kravene 25 til 29, kendetegnet ved, at mindst spidsdelen (77) på den buede slagtekniv (70) er fjederbelastet og kan drejes og/eller udstyres om et rotationspunkt (78). 25

31. Indretning ifølge et af kravene 25 til 30, kendetegnet ved, at spidsdelen (77) råder over et anslag (92).

32. Indretning ifølge krav 31, kendetegnet ved, at spidsdelen (77) råder over 30 en vægtstangsarm (87), der virker sammen med anslaget (92).

33. Indretning ifølge et af kravene 27 til 32, kendetegnet ved, at rundkniven (71) er anordnet på den frie ende af svingarmen (85).

34. Indretning ifølge et af kravene 1 til 33, kendetegnet ved, at der ved fiske- 5 modtagetromlens (12) nederste position, nemlig bag slagteapparatet (17) i transportretning er anordnet midler til fjernelse af indvoldene (67).

35. Indretning ifølge krav 34, kendetegnet ved, at midlerne omfatter bevægelige klapper (51) og et modstykke (53). 10

36. Indretning ifølge krav 35, kendetegnet ved, at modstykket (53) er magnet-og fjederbelastet.

37. Fremgangsmåde til slagtning af fisk, især af fisk med hvidt kød, omfattende 15 trinnene: ilægning af fiskene i en fiskemodtagetromles (12) fiskemodtagere (11), 20. strubeskæring af fiskene som forberedelse til halssnittet ved hjælp af et strubeskæreapparat (13), fuldstændig gennemskæring af halsen med et halsskæreapparat (14), 25 åbning af bughulen med et slagteapparat (17), frigørelse af indvoldene med et tarmseparationsapparat (19), 30. idet fiskene med fiskemodtagetromlen (12), der drejer om en hori sontal akse (20), således at fiskene bevæges på en i det væsentlige

38. Fremgangsmåde ifølge krav 37, kendetegnet ved, at strubesnittet udføres udefra på en sådan måde, at strubeskæreapparatet (13) tager fat om fisken udefra.

39. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 37 eller 38, kendetegnet ved, at ho- 20 vedet samt forbindelsesstykket (65) mellem kraveknoglespidsen (35) og gællernes forbindelsespunkt (66) trykkes nedad forud for strubesnittet, således at huden i området af kraveknoglespidsen (35) spændes.

40. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 37 til 39, kendetegnet ved, at stru- 25 beskæreapparatet (13) efter strubesnittet kører til sin oprindelige position, således at fiskemodtagetromlen (12) kan bevæges videre.

41. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 37 til 40, kendetegnet ved, at en føring (15), der trykker kraveknoglerne i en defineret position, griber ind i 30 strubesnittet, når fisken bevæges fra strubeskæreapparatet (13) til hals- skæreapparatet (14). 2g DK 176451 B1

42. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 37 til 41, kendetegnet ved, at hals-skæreapparatet (14) følgende en cirkelbane (61) først gennemskærer membranen mellem kraveknoglerne og først derefter skærer halsen.

43. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 37 til 42, kendetegnet ved, at hals- skæreapparatet (14) bliver stående i en nederste position af cirkelbanen (61), medens fiskemodtagetromlen (12) bevæger sig videre mod et hoved-kappeapparat (16).

44. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 37 til 43, kendetegnet ved, at hals- skæreapparatet (14) bevæges til sin oprindelige position, inden den næste fisk når frem til halsskæringen.

45. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 37 til 44, kendetegnet ved, at fiskene 15 hovedkappes med et hoved kappeapparat (16) efter gennemskæringen af halsen.

46. Fremgangsmåde ifølge krav 45, kendetegnet ved, at en føring griber ind i halssnittet, når fisken bevæges fra halsskæreapparatet (14) til hovedkap- 20 peapparatet (16).

47. Fremgangsmåde ifølge krav 45 eller 46, kendetegnet ved, at fisken til hovedkapning bevæges gennem en stationært anordnet, roterende rundkniv (39). 25

48. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 37 til 47, kendetegnet ved, at bughulen åbnes af en buet slagtekniv (41, 70), idet snittet sker indefra og udad.

49. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 37 til 48, kendetegnet ved, at åbnin- 30 gen af bughulen sker bagfra, det vil sige fra halen, og fremad, det vil sige mod hovedet.

50. Fremgangsmåde ifølge et af Kravene 37 til 49, kendetegnet ved, at den buede slagtekniv (41, 70) fra hovedsiden dykker ned i den mellem kraveknoglerne åbnede bughule.

51. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 37 til 50, kendetegnet ved, at den buede slagtekniv (41, 70) efter neddykningen i bughulen sænkes, således at den hviler på indersiden af bughuden.

52. Fremgangsmåde ifølge krav 51, kendetegnet ved, at den buede slagtekniv 10 (41, 70) ved videre rotation bevæges mindst delvist i det væsentlige line ært.

53. Fremgangsmåde ifølge krav 52, kendetegnet ved, at den buede slagtekniv (70) kun udstyres i området af knivspidsen (74). 15

54. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 37 til 53, kendetegnet ved, at den buede slagtekniv (41, 70) med sin knivspids (44, 74) bevæges fremad mod anus eller ud over denne i haleretning.

55. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 37 til 54, kendetegnet ved, at den buede slagtekniv (41, 70) i området af anus eller bag denne støder gennem bughuden indefra og udad.

56. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 37 til 55, kendetegnet ved, at den 25 buede slagtekniv (41,70) ved videre rotation skærer bugskindet op.

57. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 37 til 56, kendetegnet ved, at bughuden i området af bughulens åbning gennemskæres endeligt ved hjælp af en rundkniv (71). 30

58. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 37 til 57, kendetegnet ved, at indvol-

59. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 37 til 58, kendetegnet ved, at indvol- 5 dene (67) frigøres fra fiskekroppen samlet som blok.

60. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 37 til 59, kendetegnet ved, at indvoldene (67) klemmes og rives af ved en trækbevægelse/trækkraft.

61. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 37 til 60, kendetegnet ved, at hove det og/eller fiskekroppen kan transporteres bort ved en vilkårlig position af fiskemodtagetromlen (12).

62. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 37 til 61, kendetegnet ved, at fiskene 15 forarbejdes parallelt ved de respektive forarbejdningsstationer (13, 14, 16, 17, 19).