DK176369B1 - Middel til bekæmpelse af parasitter i opdrættede fisk - Google Patents

Description

, DK 176369 B1

Den foreliggende opfindelse omhandler et middel til bekæmpelse af kitinsyntese-afhængige parasitter i opdrættede fisk. Opfindelsen omhandler også bragen af 5 midlet til bekæmpelse af kitinsyntese-afhængige parasitter i opdrættede fisk.

Opdrætning af fisk kan lide store økonomiske tab på grund af ydre og indre parasitter. For eksempel vil ydre krebsdyrparasitter, såsom Lepeophtheirus og Caligus (sølus), forårsage dybe sår i fisken og reducere slagteværdien. Hvis in-3 fektionerne ikke behandles, dør fisken i værste tilfælde af sårene. Fiskeopdræt teren vil også lide et økonomisk tab på grund af den reducerede vækst som et resultat af fiskens reducerede velvære.

Indtil nu har er forskellige former for badbehandlinger blevet brugt i et forsøg på 3 at bekæmpe disse parasitter. For eksempel er gælleparasitter blevet behandlet med formalin opløst i vandet, hvori fisken svømmer. Sølus behandles med forskellige slags organophosphater, såsom metriphonat, dichlorvos og azamethiphos. Hydrogenperoxider er også benyttet.

3 Pyrethrum og syntetiske pyrethroider anvendes som en olieemulsions- formulering, som fisken er tvunget til at svømme gennem, med henblik på at opnå en behandlingsvirkning.

Det insektdræbende middel Ivermectin anvendes som et oralt middel mod sølus.

3 Ivermectin blandes i foderet, og dette medicinerede foder gives til laksen to dage om ugen gennem sæsonen mod angreb af sølus. Et laboratorieforsøg er rapporteret, hvor metriphonat er blevet brugt som en oral behandling mod angreb af sølus. Der findes også en publikation, der beskriver brugen af benzoylurinstof-forbindelsen diflubenzuron mod sølus (T. E. Horsberg og T. Høy, Acta vet.

3 scand. 1991,32,527-533).

2 DK 176369 B1 I publikationen (Chui V. M. D. et al., Environmental International, 1993, 19, 193-202) er det beskrevet, at midlet teflubenzuron er effektiv til at hindre den normale udvikling af moskito fra larve til imago ved at blande midlet i vandet, hvori moskitolarver og fiskene lever.

5

Forskellige slags læbefisk (fam. Labridae), især guldfisk, småmundet gylte, savgylte, anvendes til biologisk kontrol. Når disse udsættes sammen med laks i forholdet 1:50, vil læbefisken spise sølusen fra laksens skind.

3 Substansen til badbehandling (organophosphater, hydrogenperoxid) mod sølus skal blandes i vandet, hvori fisken svømmer. Med henblik på at forhindre, at vandets rumfang bliver for stort, løftes nettets bund manuelt op før behandling, og en presenning anbringes rundt om nettet som et skørt for at forebygge opløsning og bortstrømning af kemikaliet, før behandlingen er blevet effektiv. Disse 5 arbejdsoperationer er krævende og også belastende for fisken, som viser tegn på reduceret appetit efter behandlingen.

Organophosphater og hydrogenperoxid er mest virkningsfulde mod de tre sidste stadier af livscyklusen ud af de i alt otte stadier, som sølusen gennemgår på 3 fiskens skind. Det varer derfor ikke længe, før nye stadier, der forårsager sår, viser sig på fisken, og behandlingen må gentages.

Et problem med voksende resistens er rapporteret fra Skotland, og nogle fiskefarme kan ikke længere bruge organophosphater, da disse ikke mere har nogen 5 virkning.

Organophosphaterne er giftige for mennesker og må omgås med forsigtighed. Hydrogenperoxid er ætsende. Disse blandinger frembringer en ufordelagtig belastning på arbejdsmiljøet.

3

Korrekt dosering af organophosphater og hydrogenperoxid er vigtig, fordi den terapeutiske margin er lille. Der er ingen gode, hurtige metoder til at måle kon centrationen af organophosphater i vand.

DK 176369 B1 5 Pyrethrum og pyrethroider er giftige for fisk, når de er opløst i vand, I olieemulsi onen er den giftige virkning nedsat, og olieemulsionen kan lægges på fiskens skind. Belægningen kan udføres enten ved at sprøjte olieemulsionen over fisken ved sortering, eller fisken tvinges til at svømme/glide gennem et rør, som er fyldt med olieemulsion/pyrethrum i forbindelse med sortering eller flytning af fisk.

3 Begge metoder gør det nødvendigt, at fisken tages op af vandet. Dette er be lastende for fisken, og arbejdet er krævende.

Ivermectin er et bredspektret insektdræbende middel. Det metaboliseres langsomt i fisk og frembringer derfor en lang tilbageholdelsestid, som er tiden mellem 5 den sidste behandling og den første dag, hvor niveauet af medicin eller dets metabolitter er så lavt, at slagtningen kan godkendes til menneskeligt forbrug.

Den bredspektrede virkning af Ivermectin menes at være ufordelagtigt for dyrelivet, som lever på havbunden nærved en fiskefarm.

0 Læbefisk har udvist en lav evne til at overleve gennem vinteren, når de ikke får mulighed for at søge til dybere vand. Dette forhindres af burene, der bruges til opdræt af fisk. Læbefisk kan ikke bruges til aflusning af store fisk, da de vil blive ædt af laksen. Læbefisk er ikke altid udbredt, hvor farmene er placeret. For eksempel er det ikke sandsynligt at finde den i Norge fra Nordland og videre mod 5 nord. Forsyninger af læbefisk er baseret på naturlig høst.

Formålet med opfindelsen er at frembringe et middel til bekæmpelse af fiske-parasitter, især sølus, hvilket middel ikke besidder ulemperne ved de foreliggende behandlinger. Dette kan opnås ved opfindelsen, som omhandler et 3 middel til bekæmpelse af kitinsyntese-afhængige parasitter, især sølus på op drættede fisk, i særdeleshed laks, og dette middel er specielt, fordi det tilsættes , DK 176369 B1 4 til kendte fodersubstanser for opdrættede fisk som den aktive substans teflu-benzuron med formlen: Λΐ-ΐΟ

Cl 0 0 F

5

Opfindelsen omhandler yderligere brugen af det omhandlede middel til at fremstille et middel mod fiskeparasitter, især sølus, på opdrættede fisk, især laks.

Teflubenzuron tilsættes til fiskefoder/piller, eller det blandes sammen med de D andre ingredienser i fiskefoderet, før pillerne dannes. Teflubenzuron kan også tilføres i kapsler eller andre typer bærere, som fisken vil æde.

Fisk, som fodres med piller eller andre bærere af teflubenzuron, vil optage den aktive form for teflubenzuron fra maven og tarmen. Den aktive form for teflu-5 benzuron vil blive fordelt til alle dele af kroppen omfattende slimen på gæller og skind. Parasitter i tarmen, der er påvirket af teflubenzuron, vil optage teflubenzuron sammen med andet tarmindhold.

Årsagen til, at teflubenzuron er aktivt til bekæmpelse af parasitter, såsom krebs-3 dyrparasitter, er den, at syntesen af kitin forhindres. Parasitter, der er afhængige af kitinsyntese, vil dø efter et vist stykke tid efter at være udsat for indtagelsen af teflubenzuron. For eksempel vil krebsdyr ikke skifte ham og følgelig dø. For sølus i særdeleshed vil teflubenzuron arbejde på alle stadier, der skifter ham, medens parasitten er fastgjort på eller bevæger sig på fiskens skind. Ydermere 5 vil teflubenzuron påvirke kvaliteten af æg, der produceres af hunnerne efter be handlingen. Æggene vil enten ikke være levedygtige, eller de vil udklækkes på en unormal måde, eller den frigjorte larve vil være deform eller ikke være i stand til at gå gennem en normal livscyklus.

5 DK 176369 B1

Med henblik på at bevise virkningen af teflubenzuron som et middel mod sølus blev følgende forsøg udført:

Forsøg 1 5

Laks (Salmo salar) opbevaret i beholdere blev kunstigt inficeret ved at tilsætte et stort antal infektiøse larver til vandet. Syv dage efter inficeringen blev fisken behandlet ved til laksen at tilsætte en daglig dosis på 200 mg teflubenzuron pr. kilo legemsvægt. Behandlingsperioden var ti dage. Teflubenzuron blev tilført gennem 3 foderet. Teflubenzuron og almindeligt fiskefoder blev blandet på en sådan måde, at teflubenzuron blev spredt på foderpillernes overflade. Fisken åd frivilligt foderet. Koncentrationen af teflubenzuron i foderet var 20 g/kg foder. Vandets temperatur var 11-14,5°C. Resultatet sammenlignes med en gruppe fisk, der ikke var behandlet, og en gruppe fisk, som var behandlet med Ivermectin i to dage en 5 uge før inficeringen og efter inficeringen. Fig. 1 viser, at teflubenzuron er lige så effektiv som Ivermectin.

Forsøg 2 D Laks (Salmo salar) opbevaret i beholdere blev kunstigt inficeret ved at tilsætte en stor mængde infektiøse larver til vandet. Syv dage efter inficeringen blev fisken behandlet i to forskellige perioder (5 eller 7 dage) med 10 mg teflubenzuron pr. kilo legemsvægt pr. dag. Teflubenzuron blev tilført gennem foderet ved at blande teflubenzuron med almindeligt fiskefoder på en sådan måde, at teflubenzuron 5 blev spredt på foderpillernes overflade. Fisken åd frivilligt foderet. Koncen trationen af teflubenzuron i foderet var 2 g/kg foder. Vandets temperatur var 13°C. Fig. 2 viser, at den valgte dosis er tilstrækkelig til at dræbe alle lus, der smittede fisken. Resultatet sammenlignes med en gruppe fisk, der ikke var behandlet.

3 β DK 176369 B1 6

Forsøg 3

Dette forsøg udførtes med store laks (Salmo salar) i en kommerciel fiskefarm.

Fisken blev overvejende inficeret med voksne sølus. Teflubenzuron blev tilsat 5 gennem foderet ved at blande teflubenzuron og almindeligt fiskefoder på en så dan måde, at teflubenzuron blev spredt på foderpillernes overflade. Fisken åd frivilligt foderet. Koncentrationen af teflubenzuron i foderet var 2 g/kg foder. Behandlingens længde var syv dage, og fisken modtog 10 mg teflubenzuron pr. kilo legemsvægt pr. dag. Vandets temperatur var 6-7°C.

3

Fig. 3 viser, at antallet af voksne sølus efter behandlingen var reduceret til halvdelen i forhold til gruppen, som ikke var blevet behandlet.

Som det er klart fra forsøgsbeskrivelsen og figurerne, er en signifikant virkning 5 blevet opnået mod sølus på laks. Blandingen er ikke belemret med alle de ulem per, som de gammelkendte midler har. På grund af den omtalte virkning vil en signifikant gennemsnitlig tiltagen i vægt pr. fisk blive opnået.

Teflubenzuron og mulige aktive metabolitter af teflubenzuron har thenopentisk 3 virkning i fiskens væv eller tarm og tildeles oralt til fisken ved hjælp af bærere, såsom foderpiller, kapsler, pudder eller lignende, der indeholder teflubenzuron.

Som tidligere anført influerer teflubenzuron på kitinsyntesen, så kitinen ikke dannes, eller syntetiseret kitin ikke vil blive deponeret i en funktionel form. Kitin er 5 blandt andet til stede i skallen på krebsdyr og i krogene på tarmparasitter, såsom bændelorm.

Når fisken har fået teflubenzuron, transporteres det fra maven og tarmen via blodet til andre organer i fisken og til slimen på gællerne og skindet. Parasitter, som D ernæres af fiskens blod, slim, skind og/eiler muskler, vil blive udsat for de anti- DK 176369 B1 parasitiske blandinger. Parasitter i tarmen, der lever af tarmindholdet, vil blive direkte udsat for tarmindholdet.

Parasitter, der er afhængige af hamskifte, vil dø under hamskifteprocessen som 5 et resultat af optagelsen af teflubenzuron. Parasitter, som er afhængige af at syntetisere kitin, vil dø, når parasitten vokser, og er ude af stand til at skabe funktionelle organer.

Teflubenzuron kan anvendes i doser fra 0,1 mg pr. kilo legemsvægt pr. dag op 0 til 1000 mg pr. kilo legemsvægt pr, dag fra 1 indtil 28 dage med henblik på at opnå den nødvendige virkning. Partikelstørrelsen for teflubenzuron kan være fra 0,1 μίτι til 500 μιτι, eller teflubenzuron kan opløses i en separat opløsning. Teflubenzuron kan tilføres enten ved at tilsættes til behandlede fiskepiller i form af pudder, granulat, opløsning, emulsioner eller suspensioner eller ved at tilsættes 5 til andre råmaterialer i fiskepiller i form af pudder, granulat, opløsninger, emul sioner eller suspensioner.

Teflubenzuron kan anvendes til bekæmpelse af et antal fiskeparasitter og især fiskeparasitiske krebsdyr, såsom Copepoda med blandt andet arterne Caligus og 0 Lepeophtheirus. Udover anvendelsen til laks kan teflubenzuron anvendes til et antal beslægtede arter og andre fiskearter.

Det foreslås, at teflubenzuron tilføres som pudder, granulat, opløsning, suspension, emulsion, kapsel, tablet og så videre ved tvangsfodring af fisken uden 5 brug af bærere til frivillig indtagelse, eventuelt tilført gennem analåbningen med de samme formuleringer. Teflubenzuron kan også tilføres intravenøst, under huden eller intramuskulært som en opløsning, emulsion eller suspension.

Claims (3)

1. Middel til bekæmpelse af ydre kitinsyntese-afhængige fiskeparasitter, især sølus, i opdrættede fisk, især laks, idet midlet som aktiv substans indeholder en 5 inhibitor af kitinsyntese, kendetegnet ved, at midlets aktive substans indeholder teflubenzuron med formlen: : 0':- i; v:-cO Cl 0 0 F 3 og at midlet, der er beregnet til oral indgivning, også indeholder en fordøjelig bæ rer.

2. Anvendelse af det i krav 1 omhandlede middel til bekæmpelse af kitinsyntese-afhængige fiskeparasitter, især parasitter af familien Copepoda, i særdeleshed 5 arterne Lepeophtheirus og Caligus, i opdrættede fisk, i særdeleshed sølus på laks. DK 176369 B1 RESULTATER FRA FORSØG 1 (UDFØRT VED EN VANDTEMPERATUR PÅ 11 - 14,5°C) NEGATIV KONTROL - INGEN BEHANDLING 50-----------^ — Forsøg 1 40. _ Forsøg 2 30- --“Γ" X- o. 20-co ro ίο-, c < 0-:-;-,--r-r---- -5 0 5 10 15 20 25 Tid (dage) MIDDEL IFØLGE OPFINDELSEN 50-,---—- Λ Behandlings- \ periode N\ I 30- \\ « 20 \ I - \ <c \! °-5 0 S 10 15 20 25 Tid (dage) POSITIV KONTROL - IVERMECTIN 50---- Behandlings periode 40- i </) i y= |

30. I CL (Λ ~ 20 tu C ! " =4r^ ! °.5 ό 5 10 15 20 25 Tid (dage) Fig. 1 DK 176369 B1 RESULTATER FRA FORSØG 2 STUDIUM AF DOSIS-AFHÆNGIGHED Variationer i gennemsnitligt antal sølus pr. fisk (både chalimus O og halvvoksne) i beholdere, der er blevet behandlet i to forskellige behandlingsperioder (5 eller 7 dage) og én dosis (10 mg pr. kg legemsvægt) 80 -|------ -ir Kontrol ·· Beholder 6 (5 dage) ° 1 \ ---I "♦* Beholder 7 (5 dage) v) \ Beholder 8 (7 dage) \ ·®· Beholder 9 Π dage) Q- \ 3 ΙίΝ \ Λ a <5 '-5SN \ _ < ,n \ Behandlings- " nX \ periode (5/7 dage) °T 0 f 10 15 20 I_I_ Tid (dage) Fig. 2 DK 176369 B1 RESULTATER FRA FORSØG 3 Gennemsnitligt antal sølus pr. fisk under forsøgsperioden 60-,----------- I Negativ kontrol M ^ ·♦ Middel itølge opfindelsen A Λ A tn - |_| . 30- >--------------« ^ 7 dages behandlings- w periode ro c < TT ^ 8 16 Tid (dage) Fig. 3