DK174958B1 - Synergistisk sødemiddel, dets fremstilling og anvendelse - Google Patents

Description

i DK 174958 B1

Den foreliggende opfindelse angår sødheds-synergisme og en forhalet og forøget sødheds-effekt, der opnås ved kombinationer af specifikke, intense sødemidler og specifikke fyldstoffer (bulkmidler). Nærmere bestemt angår opfindelsen 5 en synergistisk sødevirkning, der er konstateret mellem kombinationen af chlordeoxysukker-derivater, f.eks. 4,1',6'-trichlor-4,1',6'-trideoxy-galactosucrose (Sucralose, et kommercielt tilgængeligt produkt fra McNeil Specialty Products Company, Skillman, New Jersey) og fyldstoffer, der 10 omfatter mindst ca. 50% maltitol. De synergistiske sødemidler kan anvendes i en lang række forskellige indtagelige eller spiselige materialer. Opfindelsen angår således et synergistisk sødemiddel med forhalet og forøget sødevirkning, et sødet tyggegummimateriale, en fremgangsmåde til fremstilling 15 af et synergistisk sødemiddel og en fremgangsmåde til sødning af indtagelige materialer eller til at meddele dem en forsinket og forøget sødhedsvirkning.

En almindelig bemærket mangel ved indtagelige produkter, f.eks. tyggegummi, hård og blød konfekture og lignende, 20 er den forholdsvis hurtige forsvinden af sødhedsfornemmelsen ved tygning. Dette sødhedstab finder hyppigt sted inden for de første 3-5 minutter af tyggeprocessen. Det er således ønskeligt at udvikle indtagelige produkter, der har en mere udstrakt frigørelse af sødemidlet.

25 Intenst sødende midler er naturlige eller syntetiske forbindelser, der har en sødhedsintensitet, der er større end intensiteten for sukker (sucrose) , og som ofte har en lavere kalorieværdi end sukker. Da de intense sødemidler tilvejebringer en større sødhedskapacitet end sukker, vil 30 mindre mængder af sødemidlerne tilvejebringe en sødhedsintensitet, der er ækvivalent med større mængder sukker. Intense sødemidler er velkendte og anvendes i udstrakt grad i stedet for sukker i mange materialer med lavt kalorieindhold og/eller ikke-cariogene materialer. Intense sødemidler, der 35 ikke er kalorieholdige, dvs. ikke har nogen kalorieværdi, kan tilvejebringe materialer, der har nedsat kalorieværdi DK 174958 B1 2 sammenlignet med sukker-sødede materialer, fordi langt mindre mængder af det intense sødemiddel kræves til opnåelse af optimal sødhed i materialet.

Intenst sødende midler har en række forskellige ke-5 miske, bestemte strukturer og er således i besiddelse af forskellige egenskaber. Disse intenst sødende forbindelser omfatter proteiner såsom thaumatin (Talin, et kommercielt tilgængeligt produkt fra Tate & Lyle Products, Reading, Storbritannien), dipeptider såsom N-L-a-aspartyl-L-phenyl-10 alanin-l-methylester (Aspartam, et kommercielt tilgængeligt produkt fra NutraSweet Company, Deerfield, Illinois) og dihydrochalconer. Hver af disse forbindelser har en distinkt sødhedsintensitet i sammenligning med sucrose, og denne sød-hedsintensitet er veldokumenteret. Eksempelvis har de føl-15 gende forbindelser de i det følgende angivne forskellige sødhedsintensiteter:

Forbindelse Intensitet (sammenlignet med sucrose) 20

Opløselige saccharinsalte 300X

Cyclamatsalte 30X

N-L-or-Aspartyl -L-phenylalanin-1

methylester (Aspartam) 180X

25 Kaliumsalt af 6-methyl-l,2,3-oxathiazin-4(3H)-on-2,2-dioxid (Acesulfam-K, et kommercielt tilgængeligt produkt fra Hoechst Celanese Corporation,

Somerville, New Jersey) 200X

30 4,1'6'-Trichlor-4,1',6'-trideoxy-galacto-

sucrose (Sucralose, et kommercielt tilgængeligt produkt fra McNeil Specialty Products Company, Skillman, New Jersey) 600X

L-a-Aspartyl-N-(2,2,4,4-tetramethyl-3-35 -thiethanyl)-D-alaninamid-hydrat (Alitam, et kommercielt tilgængeligt produkt fra Pfizer, New York, New York) 2000X

DK 174958 B1 3

Eftersom hvert af de intense sødemidler er kemisk forskelligt fra de øvrige, frembyder hvert sødemiddel sit eget problem med hensyn til den aktuelle anvendelse af et sådant sødemiddel i indtagelige materialer. Eksempelvis 5 frembyder nogle intense sødemidler instabilitetsproblemer, f.eks. Aspartam, der udviser instabilitet i nærværelse af aldehyder, ketoner, fugtighed og lignende. Andre intense sødemidler har en tilknyttet bitter smag eller bismag, f.eks. saccharin (et kommercielt tilgængeligt produkt fra PMC Spe-10 cialty Group Inc., Cinncinnati, Ohio), steviosid, Acesulfam--K, glycyrrhizin, dikalium-glycyrrhizin, glycyrrhizinsyre-ammoniumsalt og thaumatin (Talin).

Visse intense sødemidler er blevet anvendt til at ophæve den associerede bitre eftersmag eller ubehagelige 15 bismag hos andre intense sødemidler. Eksempelvis beskrives der i den britiske patentansøgning nr. 2.154.850A anvendelsen af en kombination af mindst to intense sødemidler til modificering af den forbundne ubehagelige smag af et af sødemidlerne (cyclamat). Kombinationen af de to sødemidler angives 20 at tilvejebringe en foretrukken sødhed. Specifikt er der beskrevet et materiale til sødning af en drik såsom cola, te eller kaffe, og dette matriale fås ved kombination af et chlorsucrose-sødemiddel med et cyclamat, der enten er alene eller er i kombination med andre sødemidler.

25 I US patentskrift nr. 4.495.170 er der beskrevet synergistiske sødemidler, der indeholder en blanding af et chlordeoxy-sukker og et andet sødemiddel, der har en dermed forbundet bitter smag. Chlordeoxy-sukkerarterne vælges fra gruppen bestående af chlordeoxy-sucroser og chlordeoxy-ga-30 lactosucroser. Det bittert smagende sødemiddel vælges fra gruppen bestående af saccharin, steviosid og Acesulfam-K.

I US patentskrift nr. 4.535.396 er der beskrevet en fremgangsmåde til maskering af den bitre smag og forøgelse af den søde smag af Acesulfam-K ved kombination af det bit-35 tert smagende intense sødemiddel med sødemidlet Alitam.

I US patentskrift nr. 4.158.068 er der beskrevet en DK 174958 B1 4 sødemiddelblanding, der skal forbedre den saccharose-lignende kvalitet af acetosulfam-K. Specifikt kombineres acetosulfam--K med mindst et intenst sødemiddel valgt fra gruppen bestående af aspartylpeptidester-sødemidler, sulfamat-sødemid-5 ler, sulfimid-sødmidler og dihydrochalcon-sødemidler.

Der kendes således en række forskellige kombinationer af intense sødemidler, der har specifikke sødhedsintensiteter i sammenligning med sucrose. I mange indtagelige materialer kræver anvendelsen af et intenst sødemiddel også den sam-10 tidige anvendelse af et fyldstof til tilvejebringelse af en acceptabel fylde og tekstur i det færdige produkt. Der kendes mange og forskellige fyldstoffer (bulkmidler), såsom bærestoffer, fortyndingsmidler og strækkemidler. Det bestemte fyldstof, der vælges til et specifikt materiale, skal være 15 tilstrækkeligt med hensyn til fysiske egenskaber til opnåelse af den påkrævede specifikke bulk og tekstur. Udvælgelsen af fyldstoffer ligger inden for den almindelige fagmands formåen, uden at der hertil kræves vidtgående forsøg.

Egnede carbonhydrat-fyldstoffer omfatter sukkerarter, 20 sukkeralkoholer, hydrogenerede hexoser, hydrogenerede disac-charider, hydrogenerede stivelseshydrolysater og blandinger deraf. Andre egnede fyldstoffer omfatter mineraler, f.eks. calciumcarbonat, talk, titandioxid, dicalciumphosphat og celluloser.

25 Egnede sukker-fyldstoffer omfatter monosaccharider, disaccharider og polysaccharider, f.eks. xylose, ribulose, glucose (dextrose), mannose, galactose, fructose (levulose), sucrose (sukker), maltose, invertsukker, partielt hydrolyseret stivelse og faste stoffer fra majssirup samt blandinger 30 deraf. Blandinger af sucrose og faste stoffer fra majssirup er de foretrukne sukker-fyldstoffer.

Egnede sukkeralkohol-fyldstoffer omfatter sorbitol, xylitol, mannitol, galactitol, maltitol og blandinger deraf.

Maltitol er i US patentskrift nr. 3.708.396 beskrevet 35 som en sød, ikke-kalorieholdig, vandopløselig sukkeralkohol, der kan anvendes som et fyldstof ved fremstillingen af ikke- DK 174958 B1 5 kalorieholdige drikkevarer og næringsmidler. Maltitol fremstilles ved hydrogenering af maltose, der er det mest almindelige reducerende disaccharid og findes i stivelse og andre naturprodukter. Stivelse fremstilles ud fra majs, hvede, 5 ris, kartofler og tapioka blandt andre naturlige kilder på konventionel måde, der er velkendt i teknikken. Stivelsesderivater med højt maltoseindhold fremstilles sædvanligvis ved enzymatisk indvirkning af diastase (der almindeligvis fås fra maltekstrakt) på stivelse.

10 Hydrogenering af maltose kan udføres i nærværelse af nikkelkatalysatorer under basiske betingelser under anvendelse af velkendte metoder, f.eks. som beskrevet i US patentskrifterne nr. 2.968.680, nr. 3.396.199, nr. 3.341.609 og nr.

3.691.100 .

15 Egnede hydrogenerede stivelseshydrolysater kan omfatte de, der er beskrevet i US patentskrifterne nr. Re. 25.959, nr. 3.356.811 og nr. 4.279.931, og forskellige hydrogenerede glucosesirupper og/eller pulvere, der indeholder sorbitol, hydrogenerede disaccharider, hydrogenerede højere polysac-20 charider eller blandinger deraf. Hydrogenerede stivelseshy-drolysater fremstilles primært ved reguleret katalytisk hydrogenering af majssirupper. De fremkomne hydrogenerede stivelseshydrolysater er blandinger af monomere, dimere og polymere saccharider. Forholdene mellem disse forskellige 25 saccharider giver forskellige hydrogenerede stivelseshydrolysater med forskellige egenskaber. Blandinger af hydrogenerede stivelseshydrolysater, f.eks. Lycasin®, der er et kommercielt tilgængeligt produkt, som fremstilles af Roquette Freres, Frankring, og Hystar®, et kommercielt tilgængeligt 30 produkt, der fremstilles af Lonza, Inc., Fairlawn, New Jersey, er også af interesse.

Der er således mange fyldstoffer eller bulkmidler tilgængelige til anvendelse til fremstilling af produkter med acceptabel fylde og tekstur. Der forefindes imidlertid 35 stadig et behov for sødemidler, der har varierende egenskaber og sødemiddelintensiteter til anvendelse i indtagelige ma- DK 174958 B1 6 terialer. I særdeleshed er der behov for sødemidler, der har en forhalet og forøget sødende virkning. Sådanne synergistiske sødemidler vil tillade anvendelsen af en formindsket total mængde sødemiddel til indtagelige materialer og vil 5 derved formindske omkostningerne, stabilitetsproblemer, cariogene egenskaber og lignende. Med den foreliggende opfindelse tilvejebringes der sådanne synergistiske sødemidler, der har en forhalet og forøget sødhedsvirkning og tillige tilvejebringer forskellige indtagelige sødemiddelpræparater, 10 der omfatter sådanne synergistiske sødemiddelmaterialer.

Den foreliggende opfindelse angår således et syner-gistisk sødemiddel med forhalet og forøget sødevirkning som angivet i krav 1, idet foretrukne udførelsesformer for sødemidlet er angivet i krav 2-5. Opfindelsen angår også et 15 sødet tyggegummimateriale som angivet i krav 6-7 samt en fremgangsmåde til fremstilling af et her omhandlet sødemiddel som angivet i krav 8. Endelig angår opfindelsen også anvendelsen af sødemidlet i form af en fremgangsmåde til sødning af indtagelige materialer eller til at meddele dem en for-20 sinket og forøget sødhedsvirkning som angivet i krav 9.

Opfindelsen illustreres nærmere på tegningen, hvor fig. 1 grafisk viser sødhedsintensitet-bidraget i forhold til tiden, bestemt for forskellige intense sødemidler i tyggegummiprodukter indeholdende maltitol som fyldstof 25 (eksempel 1-3), fig. 2 grafisk viser sødhedsintensitet-bidraget i forhold til tiden, bestemt for det intense sødemiddel Sucra-lose i tyggegummiprodukter indeholdende forskellige fyldstoffer, 30 fig. 3 grafisk viser sødhedsintensitet-bidraget i forhold til tiden, bestemt for det intense sødemiddel Sucra-lose i to forskellige tyggegummiprodukter indeholdende sorbitol og maltitol som fyldstof, og fig. 4 i form af grafiske blokdiagrammer viser sød-35 hedsintensitet-bidraget i forhold til tiden, bestemt for det intense sødemiddel Sucralose i tyggegummiprodukter in- 7 DK 174958 B1 deholdende sorbitol og maltitol i forskellige forhold som fyldstof {eksempel 4-13).

Med den foreliggende opfindelse tilvejebringes der synergistiske sødemidler, der har en forbedret smag i et 5 forlænget tidsrum, samt indtagelige produkter, der indeholder det synergistiske sødemiddel.

Ved udtrykket "indtageligt" skal der forstås alle materialer og sammensætninger, der udnyttes af eller udøver en funktion i legemet. Materialer og sammensætninger, der 10 ikke adsorberes eller adsorberes, er således omfattet, såvel som spiselige og ikke-spiselige, fordøjelige og ikke-fordø-jelige materialer og produkter.

Ifølge en foretrukken udførelsesform indeholder de synergistiske sødemidler ifølge den foreliggende opfindelse 15 i vægtprocent følgende: (1) et chlordeoxy-sukkerderivat, der er til stede i en mængde fra ca. 0,001% til ca. 5% og (2) et fyldstof (bulkmiddel), der indeholder mindst ca. 50% maltitol, og som er til stede i mængde på op til ca. 99,9%. Ifølge en mere foretrukken udførelsesform omfatter sødemid-20 lerne i vægtprocent (1) et chlordeoxy-sukkerderivat, der er til stede i en mængde på fra ca. 0,01% til ca. 1%, og (2) et fyldstof, der indeholder mindst ca. 50% maltitol, og som er til stede i en mængde fra ca. 75% til ca. 99,9%. Ifølge den mest foretrukne udførelsesform indeholder sødemidlerne 25 i vægtprocent (1) et chlordeoxy-sukkerderivat, der er til stede i en mængde fra ca. 0,02 til ca. 0,5 vægt% og (2) et fyldstof, der indeholder mindst ca. 50% maltitol, og som er til stede i en mængde fra ca. 90 til ca. 99 vægt%.

De intense sødemidler ifølge den foreliggende opfin-30 delse er chlordeoxy-sukkerderivater. Chlordeoxy-sukkerderivaterne er derivater af chlordeoxysucrose eller chlordeoxy-galactosucrose. Eksempler på chlordeoxysucrose- og chlor-deoxygalactosucrosederivater omfatter, men er ikke begrænset til, følgende: 35 DK 174958 B1 8 (a) l-chlor-11-deoxysucrose, (b) 4-chlor-4-deoxy-a-D-galactopyranosyl-a-D--fructofuranosid eller 4-chlor-4-deoxygalactosucrose, (c) 4 - chlor-4 -deoxy-of-D-galactopyranosyl -1 - 5 chlor-l-deoxy-S-D-fructofuranosid eller 4,1'-dichlor-4,1'-dideoxygalactosucrose, (d) 1',6'-dichlor-1',6'-dideoxysucrose, (e) 4 - chlor - 4 - deoxy - or - D - galactopyranosy1 - 1,6-dichlor-l,6-dideoxy-B-D-fructofuranosid eller 10 4,1',6 '-trichlor-4,1',6'-trideoxygalactosucrose, (f) 4,6-dichlor-4,6-dideoxy-ar-D-galacto-pyranosyl-6-chlor-6-deoxy-S-D-fructofuranosid eller 4,6,6'-trichlor-4,6,6'-trideoxygalactosucrose, (g) 6,1',6'-1richlor-6,1’,6'-1rideoxysucrose, 15 {h) 4,6-dichlor-4,6-dideoxy-a-D-galacto- pyranosyl-1,6-dichlor-l,6-dideoxy-S-D-fructofuranosid eller 4,6,1',6 '-tetrachlor-4,6,1',6’-tetradeoxygalactosucrose og (i) 4,6,1',6' -tetrachlor-4,6,1'6 ' -tetradeoxysucrose.

Ifølge en foretrukken udførelsesform er chlordeoxy-20 sukkerderivatet 4-chlor-4-deoxy-a-D-galactopyranosyl-l,6-dichlor-1,6-dideoxy-S-D-fructofuranosid, der også er kendt som 4,1',61-trichlor-4,1',6'-trideoxygalactosucrose (Sucra-lose).

De intense sødemidler ifølge opfindelsen kan anvendes 25 i mange særskilte fysiske former, der er velkendte i teknikken til tilvejebringelse af en indledende fornemmelse af sødhed og smag og/eller en forlænget fornemmelse af sødhed og smag. Uden begrænsning dertil omfatter sådanne fysiske former frie former, f.eks. spraytørrede, pulveriserede og 30 perleformige former, samt indkapslede former, og blandinger deraf.

Den mængde chlordeoxy-sukkerderivat, der anvendes i et indtageligt materiale, er normalt et spørgsmål om, hvad der foretrækkes, idet der tages hensyn til sådanne faktorer 35 som det anvendte individuelle chlordeoxy-sukkerderivat-sødemiddel, typen af anvendt fyldstof eller bærestof og styrken, DK 174958 B1 9 der ønskes med hensyn til sødhed og smag. Mængden af sødemiddel kan således varieres til opnåelse af det resultat, der ønskes i slutproduktet, og sådanne variationer ligger inden for fagmandens formåen uden noget behov for særskilte 5 forsøg.

Fyldstofferne ifølge den foreliggende opfindelse indeholder mindst ca. 50% maltitol, beregnet efter vægt af fyldstoffet, fortrinsvis fra ca. 75% til ca. 100% maltitol, især fra ca. 90% til ca. 100% maltitol, beregnet efter vægt 10 af fyldstoffet.

Udover maltitol kan fyldstofferne ifølge opfindelsen også omfatte yderligere carbonhydrat-fyldstoffer. De yderligere fyldstoffer skal være tilstrækkelige i fysiske egenskaber til tilvejebringelse af passende bulk og tekstur i 15 materialet. Yderligere carbonhydrat-fyldstoffer omfatter sukkerarter, sukkeralkoholer, hydrogenerede hexoser, hydrogenerede disaccharider, hydrogenerede stivelseshydrolysater og blandinger deraf.

Andre egnede, yderligere fyldstoffer omfatter minera-20 ler såsom calciumcarbonat, talk, titandioxid, dicalcium-phosphat og lignende. De carbonhydrat-fyldstoffer, der ovenfor er omtalt som værende egnede til anvendelse i indtagelige produkter sammen med intense sødemidler, kan også anvendes som de yderligere carbonhydrat-fyldstoffer.

25 De synergistiske sødemiddelpræparater ifølge opfin delsen fremstilles ved blanding af chlordeoxy-sukkerderivatet med fyldstoffet, der indeholder mindst ca. 50% maltitol.

Den ovenfor omtalte kombination af de intense sødemidler og fyldstoffer i de angivne mængdeforhold resulterer 30 i et synergistisk sødemiddelpræparat, der har en forhalet og forøget sødhedseffekt. Sødhedsintensiteten og den forhalede sødhedseffekt af det her omhandlede materiale er mærkbart større end det, der kunne forventes ved simpel kombination af det intense sødemiddel og fyldstofbestanddele.

35 De her omhandlede sødemiddelmaterialer har således den fordel, at de tilvejebringer en forbedret smag over et forlænget DK 174958 B1 10 tidsrum, og at de kræver mindre mængder sødemiddel til passende sødning af et indtageligt materiale uden nogen virkning på materialets sødhed.

Når det først er fremstillet, kan det her omhandlede, 5 synergistiske sødemiddelpræparat opbevares til fremtidig anvendelse eller kan sammensættes med konventionelle additiver, f.eks. farmaceutisk acceptable bærerstoffer eller konfekturebestanddele, til fremstilling af et bredt udvalg af indtagelige materialer, f.eks. næringsmidler, drikkevarer, 10 geler, ekstrakter, konfektureprodukter, farmaceutiske præparater, der indgives oralt, og hygiejniske produkter, f.eks. tandpasta, dentallotioner, tyggegummi eller mundskyllevand.

Opfindelsen angår også fremgangsmåder til fremstilling af de indtagelige materialer. Ved en sådan fremgangsmåde 15 fremstilles materialet ved sammenblanding af det synergistiske sødemiddelmateriale ifølge den foreliggende opfindelse med de øvrige bestanddele af det endelige, ønskede materiale.

Andre bestanddele vil sædvanligvis inkorporeres i materialet, alt efter arten af det ønskede materiale, hvilket er velkendt 20 for fagfolk på området. De færdige, indtagelige materialer fremstilles let under anvendelse af fremgangsmåder, der er generelt kendte inden for næringsmiddelteknologien og den farmaceutiske teknologi.

Et vigtigt aspekt af den foreliggende opfindelse 25 omfatter et tyggegummimateriale, hvori der er inkorporeret det her omhandlede synergistiske sødemiddelpræparat, samt en fremgangsmåde til fremstilling af tyggegummimaterialet, herunder såvel tyggegummipræparater som boblegummipræparater.

Med hensyn til et tyggegummipræparat indeholder et sådant 30 en gummibasis, det her omhandlede synergistiske sødemiddel og forskellige additiver.

Den anvendte gummibasis vil variere i vid udstrækning afhængigt af forskellige faktorer, f.eks. den type basis, der ønskes, den ønskede konsistens af gummiet og de øvrige 35 bestanddele, der anvendes i materialet til fremstilling af det endelige tyggegummiprodukt. Gummibasen kan være enhver DK 174958 B1 11 vanduopløselig gummibase, der tilhører de kendte gummibaser, og omfatter sådanne gummibaser, som anvendes til tyggegummi og boblegummi. Illustrerende eksempler på egnede polymere i gummibaser omfatter både naturlige og syntetiske elastomere 5 og gummiarter. Eksempelvis omfatter de polymere, der er egnede som gummibaser, uden begrænsning, stoffer af vegetabilsk oprindelse såsom chicle, crown-gummi, nispero, rosi-dinha, jelutong, perillo, niger-gutta, tunu, balata, guttapercha, lechi-capsi, sorva, gutta-kay, blandinger deraf og 10 lignende. Syntetiske elastomere såsom butadien-styren-copo-lymere, polyisobutylen, isobutylen-isopren-copolymere, poly-ethylen, blandinger deraf og lignende kan ligeledes anvendes.

Den anvendte gummibasis kan omfatte en ikke-toksisk vinylpolymer, f.eks. polyvinylacetat og dettes partielle 15 hydrolysat, polyvinylalkohol og blandinger deraf. Når der anvendes en vinylpolymer, kan dennes molekylvægt ligge i området fra ca. 3.000 op til og incl. ca. 94.000.

Den anvendte mængde gummibasis vil variere i vid udstrækning afhængigt af forskellige faktorer, såsom den 20 anvendte type gummibasis, den ønskede gummikonsistens og de øvrige bestanddele, der anvendes i materialet til fremstilling af det endelige tyggegummiprodukt. I almindelighed vil den anvendte gummibasis være til stede i mængder fra ca. 5% til ca. 94%, beregnet efter vægt af den færdige tyggegum-25 mikomposition, og fortrinsvis i mængder fra ca. 15% til ca.

45%, især i mængder fra ca. 15% til ca. 35%, navnlig i mængder fra ca. 20% til ca. 30%, beregnet på vægten af det endelige tyggegummimateriale.

Gummibasismaterialet kan indeholder konventionelle 30 elastomer-opløsningsmidler, der skal bidrage til blødgøring af den elastomere basisbestanddel. Sådanne elastomer-opløsningsmidler kan omfatte terpinharpikser såsom polymere af a?-pinen eller β-pinen, methyl-, glycerol- eller pentaerythri-tolestere af kolofoniumharpikser eller modificerede harpikser 35 og gummiarter, f.eks. hydrogenerede, dimeriserede eller polymeriserede kolofoniumharpikser eller blandinger deraf.

DK 174958 B1 12

Eksempler på elastomer-opløsningsmidler, der er egnede til det her omhandlede formål, omfatter pentaerythritol-esteren af partielt hydrogeneret træ- eller gummi-kolofoniumharpiks, pentaerythritol-esteren af træ- eller gummi-kolofoniumhar-5 piks, glycerolesteren af træ-kolofoniumharpiks, glycerolesteren af partielt dimeriseret træ- eller gummi-kolofoniumharpiks, glycerolesteren af polymeriseret træ- eller gummi -kolofoniumharpiks, glycerolesteren af tallolie-kolofonium-harpiks, glycerolesteren af træ- eller gummi-kolofoniumhar-10 piks og partielt hydrogeneret træ- eller gummi-kolofoniumharpiks og den partielt hydrogenerede methylester af træeller kolofoniumharpiks, blandinger deraf og lignende. Elastomer-opløsningsmidlet kan anvendes i mængder fra ca. 5,0 til ca. 75,0 vægt% af gummibasen, fortrinsvis fra ca. 45,0 15 til ca. 70% efter vægt af gummibasen.

En række forskellige traditionelle bestanddele kan inkluderes i den anvendte gummibasis i virksomme mængder, f.eks. blødgøringsmidler eller plastificeringsmidler, såsom lanolin, palmitinsyre, oleinsyre, stearinsyre, natriumstea-20 rat, kaliumstearat, glyceryltriacetat, glyceryllecithin. glycerylmonostearat, propylenglycolmonostearat, acetyleret monoglycerid, glycerol, blandinger deraf og lignende, og disse kan også inkorporeres i den anvendte gummibasis til opnåelse af forskellige ønskelige egenskaber med hensyn til 25 tekstur og konsistens. Voksarter, f.eks. naturlige og syntetiske voksarter, hydrogenerede vegetabilske olier, jord-olievoksarter, f.eks. polyurethanvoksarter, polyethylenvoks-arter, paraffinvoks, mikrokrystallinsk voks, fedtvoks, sor-bitanmonostearat, talg, propylenglycol, blandinger deraf og 30 lignende kan også inkorporeres i den anvendte gummibasis til opnåelse af forskellige ønskelige egenskaber med hensyn til tekstur og konsistens. Disse traditionelle tilsætningsmaterialer anvendes almindeligvis i mængder op til ca. 30% efter vægt, beregnet på den anvendte gummibasis, fortrinsvis i 35 mængder på fra ca. 3% til ca. 20% efter vægt, beregnet på den anvendte gummibasis.

DK 174958 B1 13

Den benyttede gummibasis kan omfatte effektive mængder af mineralske tilsætningsstoffer, f.eks. calciumcarbonat, magnesiumcarbonat, aluminiumoxid, aluminiumhydroxid, alumi-niumsilicat, talk, tricalciumphosphat, dicalciumphosphat, 5 samt blandinger deraf. Disse mineralske tilsætningsstoffer kan tjene som fyldstoffer og tekstureringsmidler. Disse fyldstoffer eller tilsætningsstoffer kan anvendes i den benyttede gummibasis i forskellige mængder. Fortrinsvis vil mængden af fyldstof, når dette anvendes, være til stede 10 i en mængde, der er større end ca. 0% og op til ca. 60%, beregnet på vægten af den anvendte, tyggegummibasis.

Den anvendte tyggegummibasis kan yderligere omfatte konventionelle additiver bestående af farvemidler, antioxi-danter, konserveringsmidler og lignende. Eksempelvis kan 15 der anvendes titandioxid og andre farvestoffer, der er egnede til anvendelse i forbindelse med næringsmidler, lægemidler og kosmetika, også kendt som F.D. & C.-farvestof fer. En antioxidant såsom butyleret hydroxytoluen (BHT), butyleret hydroxyanisol (BHA), propylgallat og blandinger deraf kan 20 også inkluderes. Andre konventionelle tyggegummiadditiver, der er kendt af fagmanden inden for dette område, kan også anvendes i den benyttede tyggegummibasis.

Gummisammensætningen kan omfatte effektive mængder af konventionelle additiver, der er valgt fra gruppen omfat-25 tende sødende midler (sødemidler) , plastificeringsmidler, blødgøringsmidler, emulgeringsmidler, voksarter, fyldstoffer, bulkmidler, mineralske tilsætningsstoffer, aromatiseringsmid-ler, farvende midler (farvestoffer eller coloranter), an-tioxidanter, acidulanter, fortykkelsesmidler, blandinger 30 deraf og lignende. Nogle af disse additiver kan tjene mere end ét formål. I f.eks. sukkerfri gummisammensætninger kan sødemidlet, f.eks. sorbitol eller en anden sukkeralkohol eller blandinger deraf, også fungere som et bulkmiddel eller fyldstof. Tilsvarende kan i sukkerholdige gummimaterialer 35 sukker-sødemidlet også fungere som et bulkmiddel eller fyldstof .

DK 174958 B1 14

Plastificeringsmidlerne, blødgør ingsmidleme, mineraltilsætningsstofferne, farvemidlerne, voksarterne og antioxi-danterne, der er omtalt ovenfor som egnede til anvendelse i en gummibasis, kan også anvendes i gummimaterialet. Eksempler 5 på andre konventionelle additiver, der kan anvendes, omfatter emulgeringsmidler, f.eks. lecithin og glycerylmonostearat, fortykkelsesmidler, anvendt alene eller i kombination med andre blødgøringsmidler, f.eks. methylcellulose, alginater, carrageenan, xanthangummi, gelatine, carob, tragacanth, 10 johannesbrød og carboxymethylcellulose, acidulanter, f.eks. æblesyre, adipinsyre, citronsyre, vinsyre, fumarsyre og blandinger deraf, og fyldstoffer, f.eks. de, der er omtalt ovenfor under omtalen af mineralske tilsætningsstoffer. Når fyldstofferne anvendes, kan de benyttes i en mængde fra 15 mere end ca. 0% til ca. 60%, beregnet på vægten af gummimaterialet .

Bulkmidler (bærestoffer eller strækkemidler), der er egnede, omfatter sødemidler valgt fra gruppen bestående af monosaccharider, disaccharider, polysaccharider, sukkeral-20 koholer og blandinger deraf, polydextrose, maltodextriner, mineraler, f.eks. calciumcarbonat, talk, titandioxid og dicalciumphosphat. Bulkmidler kan anvendes i mængder op til ca. 90%, beregnet på vægten af den færdige gummikomposition, idet mængder fra ca. 15 til ca. 70 vægt% af gummimate-25 rialet foretrækkes, idet mængder fra ca. 50 til ca. 65 vægt% især foretrækkes, og idet vægtmængder fra ca. 55 til ca. 60 vægt% af tyggegummimaterialet navnlig foretrækkes.

Det anvendte sødemiddel kan vælges blandt et vidt udvalg af materialer, herunder vandopløselige sødemidler, 30 vandopløselige, kunstige sødemidler, vandopløselige sødemidler afledt af naturligt forekommende, vandopløselige sødemidler, dipeptid-baserede sødemidler og protein-baserede sødemidler, herunder blandinger deraf. Uden begrænsning til bestemte sødemidler kan det nævnes, at repræsentative kate-35 gorier og eksempler omfatter følgende: (a): vandopløselige sødemidler, f.eks. monosacchari- DK 174958 B1 15 der, disaccharider og polysaccharider, f.eks. xylose, ribu-lose, glucose (dextrose), mannose, galactose, fructose (le-vulose), sucrose (sukker), maltose, invertsukker (en blanding af fructose og glucose afledt af sucrose), partielt 5 hydrolyseret stivelse, faste stoffer fra majssirup, dihy-drochalconer, monellin, steviosider, glycyrrhizin, og sukkeralkoholer, f.eks. sorbitol, mannitol, maltitol, hydrogenerede stivelseshydrolysater og blandinger deraf, (b) : vandopløselige, kunstige sødemidler, f.eks.

10 opløselige saccharinsalte, dvs. natrium- eller calcium-sac- charinsalte, cyclamatsalte, natrium-, ammonium- eller calciumsaltet af 3,4-dihydro-6-methyl-1,2,3-oxathiazin-4-on--2,2-dioxid, kaliumsaltet af 3,4-dihydro-6-methyl-l,2,3--oxathiazin-4-on-2,2-dioxid (Acesulfam-K), den frie syreform 15 af saccharin og lignende, (c) : dipeptid-baserede sødemidler, f.eks. L-aspara-ginsyre - afledte sødemidler, f.eks. L-aspartyl-L-phenylala-nin-methylester (Aspartam) og materialer beskrevet i US patentskrift nr. 3.492.131, L-a-aspartyl-N-(2,2,4,4-tetrame- 20 thyl-3-thietanyl)-D-alaninamid-hydrat (Alitam), methylestere af L-aspartyl-L-phenylglycerol og L-aspartyl-L-2,5-dihydro-phenylglycin, L-aspartyl-2,5-dihydro-L-phenylalanin, L-as-partyl-L-(1-cyclohexen)-alanin og lignende, (d) : vandopløselige sødemidler afledt af naturligt 25 forekommende vandopløselige sødemidler, f.eks. chlorerede derivater af almindeligt sukker (sucrose), der f.eks. kendes under produktbetegnelsen Sucralose, og (e) : protein-baserede sødemidler, f.eks. thaumaoccous danielli (thaumatin I og II).

30 I almindelighed anvendes der en virksom mængde søde middel til tilvejebringelse af det ønskede niveau med hensyn til bulk og/eller sødhed, og denne mængde vil variere med det valgte sødemiddel. Denne mængde sødemiddel vil normalt være til stede i mængder fra ca. 0,0010% til ca. 90%, bereg-35 net efter vægt af gummimaterialet, afhængigt af det anvendte sødemiddel. Det nøjagtige område for mængderne med hensyn DK 174958 B1 16 til hver type sødemiddel er velkendt i teknikken og er ikke genstand for nærværende opfindelse. Den mængde sødemiddel, der almindeligvis er påkrævet til opnåelse af det ønskede sødhedsniveau, er uafhængigt af det smagsniveau, der opnås 5 fra smagsgivende olier.

Foretrukne sukker-baserede sødemidler er sukker (sucrose) , majssirup og blandinger deraf. Foretrukne sukkerfri sødemidler er sukkeralkoholerne, kunstige sødemidler, dipep-tid-baserede sødemidler og blandinger deraf. Fortrinsvis 10 anvendes sukkeralkoholer i de sukkerfri materialer, eftersom disse sødemidler kan anvendes i mængder, der er tilstrækkelige til opnåelse af fylde såvel som det ønskede sødhedsniveau. Foretrukne sukkeralkoholer vælges fra gruppen bestående af sorbitol, xylitol, maltitol, mannitol og blan-15 dinger deraf. Det foretrækkes navnlig, at der anvendes sorbitol eller en blanding af sorbitol og mannitol. Gamma-formen af sorbitol foretrækkes. Et kunstigt sødemiddel eller et dipeptid-baseret sødemiddel tilsættes fortrinsvis til gummimaterialerne, der indeholder sukkeralkoholer.

20 De smags- eller aromamidler, der kan anvendes, omfat ter de midler, der er kendt af fagmanden, såsom naturlige og kunstige smags- og aromamidler. Disse midler kan vælges fra syntetiske smags- eller aromaolier og smagsgivende aro-matiseringsmidler og -olier, oleoharpikser og ekstrakter 25 afledt af planter, blade, blomster, frugter og kombinationer deraf. Ikke-begrænsende, repræsentative smagsgivende olier omfatter mynteolie, kanelolie, vintergrøntolie (methylsalicy-lat), pebermynteolie, kryddernellikeolie, laurbærolie, anisolie, eucalyptusolie, timianolie, cederbladolie, muskatolie, 30 allehånde, salvieolie, muskat, olie fra bitre mandler og cassia-olie. Der kan også anvendes smagsgivende midler, der er kunstige, naturlige og syntetiske frugtaromaer, f.eks. vanille, og citrusolier, herunder fra citron, appelsin, lime, grapefrugt og frugtessenser, herunder essenser fra 35 æble, pære, fersken, grapefrugt, jordbær, hindbær, kirsebær, blommer, ananas, abrikoser etc. Disse smagsgivende midler DK 174958 B1 17 kan anvendes på flydende eller fast form og kan anvendes hver for sig eller i blandinger. Almindeligt anvendte smags -givende midler omfatter mynte såsom pebermynte, menthol, kunstig vanille, kanelderivater og forskellige frugtaromaer, 5 hvad enten disse anvendes individuelt eller i blanding.

Andre anvendelige smagsgivende midler omfatter aldehyder og estere, f.eks. cinnamylacetat, cinnamaldehyd, citraldiethylacetal, dihydrocarvylacetat, eugenylformiat, p-methylanisol etc. Generelt kan der anvendes ethvert smags-10 eller næringsmiddeladditiv af den art, der er beskrevet i Chemicals Used In Food Processing, Publication 1274, side 63-258, udgivet af National Academy of Sciences.

Yderligere eksempler på aldehydaromaer omfatter, men er ikke begrænset til acetaldehyd (æble), benzaldehyd (kir-15 sebær, mandel) anisaldehyd (lakrids, anis), kanelsyrealdehyd (kanel), citral, dvs. a-citra! (citron, lime), neral, dvs. β-citral (citron, lime), decanal (appelsin, citron), ethyl-vanillin (vanille, fløde), heliotroper, f.eks. piperonal (vanille, fløde), vanillan (vanille, fløde), a-amyl-cinnam-20 aldehyd (frugtagtige krydderiaromaer), butyraldehyd (smør, ost), valeraldehyd (smør, ost), citronellal (modifikationer, mange typer), decanal (citrusfrugter) aldehyd C-8 (citrusfrugter) , aldehyd C-9 (citrusfrugter), aldehyd C-12 (citrusfrugter) , 2-ethyl-butyraldehyd (bærfrugter), hexenal, dvs.

25 trans-2 (bærfrugter), tolylaldehyd (kirsebær, mandel), vera-traldehyd (vanille), 2,6-dimethyl-5-heptenal, dvs. melonal (melon), 2,6-dimethyloctanal (grønne frugter), og 2-dodecenal (citrusfrugter, mandariner), kirsebær, grapefrugt, jordbær -"shortcake", blandinger deraf og lignende.

30 Det smagsgivende middel eller aromatiseringsmidlet kan anvendes enten på flydende form og/eller tørret form.

Når det anvendes på den sidstnævnte form, kan der anvendes passende tørringsmidler, f.eks. spraytørring af olien. Alternativt kan det smagsgivende middel absorberes på vandopløse-35 lige materialer, f.eks. cellulose, stivelse, sukker, mal-todextrin, gummi arabicum etc., eller kan indkapsles. De i DK 174958 B1 18 praksis anvendte metoder til fremstilling af sådanne tørrede former er velkendte og udgør ingen del af den foreliggende opfindelse.

De her omhandlede smagsgivende midler kan anvendes i 5 mange fysiske former, der er velkendte til tilvejebringelse af en indledende fornemmelse af aroma eller smag og/eller en forlænget følelse af smag. Uden begrænsning dertil omfatter sådanne fysiske former frie former, f.eks. spraytørrede, pulveriserede og perleformige former, samt indkapslede former 10 og blandinger deraf.

Den her anvendte mængde smagsgivende middel er normalt et spørgsmål om, hvad der foretrækkes, afhængigt af sådanne faktorer som typen af endelige indtagelige materialer, den individuelt ønskede smag, den anvendte gummibasis og styrken 15 af den ønskede smag. Mængden af smagsgivende middel kan således varieres til opnåelse af det ønskede resultat i slutproduktet, og sådanne variationer ligger inden for fagmandens formåen uden behov for særlige forsøg. Ved anvendelser til gummisammensætninger er det smagsgivende middel 20 almindeligvis til stede i mængder fra ca. 0,02 til ca. 5 vægt% af gummimaterialet. Det smagsgivende middel er fortrinsvis til stede i mængder fra ca. 0,1 til ca. 2 vægtprocent, og midlet er fortrinsvist til stede i mængder fra ca.

0,8 til ca. 1,8 vægtprocent af gummimaterialet.

25 De farvemidler, der anvendes i forbindelse med den foreliggende opfindelse, benyttes i mængder, der er effektive til frembringelse af den ønskede farve. Disse farvemidler omfatter pigmenter, der kan inkorporeres i mængder op til ca. 6 vægt% af gummimaterialet. Et foretrukkent pigment, 30 titandioxid, kan inkorporeres i mængder op til ca. 2%, fortrinsvis mindre end ca. 1%, beregnet på vægten af materialet.

Farvemidlerne kan også omfatte naturlige næringsmiddel-farver og -farvestoffer, der er egnede til anvendelse i forbindelse med næringsmidler, lægemidler og kosmetika.

35 Disse farvende midler kendes som F.D. & C.-farvestoffer og lakker. De materialer, der er acceptable til de ovennævnte DK 174958 B1 19 anvendelser, er fortrinsvis vandopløselige. Illustrerende, men ikke begrænsende eksempler omfatter det indigoid-farvestof, der er kendt som F.D. & C. Blue nr. 2, som er dinatriumsaltet af 5,5-indigotindisulfonsyre. Ligeledes indehol-5 der det farvestof, der kendes som F.D. & C. Green nr. 1, et triphenylmethanfarvestof og er mononatriumsaltet af 4-[4-{N-ethyl-p-sulfoniumbenzylamino) diphenylmethylen]-[1-(N-ethyl-N-p-sulfoniumbenzyl) -b-2,5-cyclohexadienimin] . En fuldstændig opregning af alle F.D. & C.-farvemidler og deres 10 tilsvarende kemiske strukturer kan findes i Kirk-Othmer Encyclopedia of .Chemical Technology, 3. udgave, bind 5, side 857-884.

Egnede olier og fedtstoffer, der kan anvendes i gummimaterialer, omfatter partielt hydrogenerede vegetabilske 15 eller animalske fedtstoffer, f.eks. kokosnøddeolie, palmeker-neolie, oksetalg, svinefedt og lignende. Når disse bestanddele anvendes, er de i almindelighed til stede i mængder på op til ca. 7 vægt%, fortrinsvis op til ca. 3,5 vægt% af gummimaterialet.

20 I overensstemmelse med den foreliggende opfindelse kan effektive mængder af de synergistiske sødemiddelmaterialer ifølge opfindelsen indblandes i tyggegummimaterialet.

Den anvendte mængde synergistisk sødemiddel er normalt et spørgsmål om, hvad der foretrækkes, afhængigt af sådanne 25 faktorer som den bestemte type gummimateriale, der fremstilles, det individuelle, intense sødemiddel, som anvendes, typen af fyldstof eller bærerstof som anvendes, den anvendte type smagsgivende middel, samt den ønskede sødhedsintensitet. Mængden af synergistisk sødemiddelmateriale kan således 30 varieres til opnåelse af det ønskede resultat i slutproduktet, og sådanne variationer ligger inden for fagmandens formåen uden noget behov for særlige forsøg.

Ifølge en foretrukken udførelsesform omfatter de synergistiske sødemiddelmaterialer ifølge opfindelsen i 35 vægt%: (1) et chlordeoxy-sukkerderivat, der er til stede i en mængde fra ca. 0,001 til ca. 5% og (2) et fyldstof eller DK 174958 B1 20 bulkmiddel, der indeholder mindst ca. 50% maltitol, og som er til stede i en mængde på op til ca. 99,9%. Ifølge en mere foretrukken udførelsesform indeholder midlerne i vægt% (1) et chlordeoxy-sukkerderivat, der er til stede i en mængde 5 fra ca. 0,02 til ca. 1%, og (2) et fyldstof eller bulkmiddel, der indeholder mindst ca. 50% maltitol, og som er til stede i en mængde fra ca. 75 til ca. 99,9%. Ifølge den mest foretrukne udførelsesform indeholder materialerne i vægt% (1) et chlordeoxy-sukkerderivat, der er til stede i en mængde 10 fra ca. 0,05 til ca. 0,5%, og (2) et fyldstof eller bulkmiddel, der indeholder mindst ca. 50% maltitol, og som er til stede i en mængde fra ca. 90 til ca. 99%.

Ifølge en foretrukken udførelsesform er det synergistiske sødemiddel ifølge den foreliggende opfindelse til 15 stede i tyggegummimaterialet i mængder fra ca. 5 til ca. 90 vægt% af tyggegummimaterialet. Ifølge en mere foretrukken udførelsesform er det synergistiske sødemiddel ifølge opfindelsen til stede i tyggegummimaterialet i mængder fra ca.

20 til ca. 75 vægt% af tyggegummimaterialet. Ifølge den 20 mest foretrukne udførelsesform er det synergistiske sødemiddel ifølge opfindelsen til stede i tyggegummimaterialet i mængder fra ca. 45 til ca. 65 vægt% af tyggegummimaterialet.

De synergistiske sødemidler kan inkorporeres i et i øvrigt konventionelt tyggegummimateriale under anvendelse 25 af standardmetoder og udstyr, der er kendt for fagmanden. Eksempelvis opvarmes en gummibasis til en temperatur, der er tilstrækkelig høj til at blødgøre gummibasen, uden at der udøves skadelig virkning på basismaterialets fysiske og kemiske egenskaber. De anvendte optimale temperaturer kan 30 variere afhængigt af sammensætningen af den anvendte gummibasis, men sådanne temperaturer bestemmes let af fagmanden uden særligt krævende forsøg.

Den anvendte gummibasis smeltes konventionelt ved temperaturer, der ligger i området fra ca. 60 til ca. 120°C, 35 i et tidsrum, der er tilstrækkeligt til at smelte basismaterialet. Eksempelvis kan gummibasismaterialet opvarmes DK 174958 B1 21 under disse betingelser i et tidsrum på ca. 30 minutter netop inden sammenblanding i portioner med de øvrige bestanddele af basismaterialet, f.eks. blødgøringsmidlet, fyldstoffer, bulkmidlet og/eller sødemidler, blødgøringsmid-5 let og farvemidler til blødgøring af blandingen samt til modulering af hårdheden, viskoelasticiteten og formbarheden af basismaterialet. Tyggegummibasismaterialet blandes derpå med de smagsgivende midler og den synergistiske sødemiddelkomposition ifølge opfindelsen, der i forvejen kan være 10 blandet med andre traditionelle bestanddele. Blandingen fortsættes, indtil der opnås en ensartet blanding af gum-mimåteriale. Dernæst kan gummimaterialet formes i ønskelige tyggegummiformer.

Fremstillingen af konfektureprodukter er velkendt og 15 er ændret kun lidt gennem årene. Konfekturematerialer er blevet klassificeret som enten "hårde" konfekturematerialer eller "bløde" konfekturematerialer. De synergistiske sødemidler ifølge opfindelsen kan inkorporeres ved blanding af det omhandlede materiale med konventionelle hårde og bløde kon-20 fekturematerialer.

Hårde konfekturematerialer kan behandles og sammensættes på konventionel måde. I almindelighed har et hårdt konfekturemateriale en basis sammensat af en blanding af sukker og andre carbonhydrat-bulkmidler, der holdes i en amorf 25 eller glasagtig tilstand. Denne form betragtes som en fast sirup af sukkerarter, der generelt indeholder fra ca. 0,5 til ca. 1,0% fugtighed. Sådanne materialer indeholder normalt op til ca. 92% majssirup, op til ca. 55% sukker og fra ca.

0,1 til ca. 5% vand, beregnet på vægten af det færdige ma-30 teriale. Sirupbestanddelen fremstilles almindeligvis ud fra majssirupper, der har et højt fructoseindhold, men kan også omfatte andre materialer. Yderligere bestanddele, såsom smagsgivende midler, sødemidler, acidulanter, farvemidler etc., kan også tilsættes.

35 Sådanne konfekturematerialer kan rutinemæssigt frem stilles ved konventionelle metoder, f.eks. sådanne metoder, DK 174958 B1 22 som omfatter anvendelsen af opvarmede kogeapparater, vakuum-kogeapparater og kogeapparater med skrabeoverflade, der også betegnes som højhastigheds-atmosfæriske kogeapparater.

Opvarmnings-kogeapparater omfatter den traditionelle 5 fremgangsmåde til fremstilling af en bolsje- eller kandisbasis. Ved denne fremgangsmåde opløses den ønskede mængde carbonhydrat-fyldstof i vand ved opvarmning af midlet i en kedel, indtil fyldstoffet opløses. Der kan derpå tilsættes yderligere fyldstof, og kogningen kan fortsættes, indtil 10 der opnås en sluttemperatur på 145-156°C. Den foreliggende batch afkøles derpå og oparbejdes som en plastlignende masse til inkorporering af additiver såsom smagsgivende midler og farvestoffer.

Et højhastigheds-atmosfærisk kogeapparat betjener 15 sig af en varmeveksleroverflade, der involverer spredning af en film af bolsjemateriale på en varmeveksleroverflade, idet bolsjematerialet opvarmes til 165-170°C i nogle få minutter. Bolsjematerialet afkøles derpå hurtigt til 100-120°C og oparbejdes som en plastlignende masse, der tillader 20 inkorporering af additiverne, f.eks. smagsgivende midler og farvestoffer.

I vakuum-kogeapparater koges carbonhydrat-fyldstoffet til 125-132°C, der påsættes vakuum, og yderligere vand afkoges uden ekstra opvarmning. Når kogningen er fuldstændig, 25 er massen et halvfast stof og har en plastlignende konsistens. På dette tidspunkt blandes smagsgivende stoffer, farvemidler og andre additiver til massen ved rutinemæssige mekaniske blandingsoperationer.

Den optimale blanding, der kræves til ensartet blan-30 ding af de smagsgivende midler, farvestoffer og andre additiver under den konventionelle fremstilling af hård konfekture, bestemmes af den tid, der kræves til opnåelse af en ensartet fordeling af materialerne. Normalt har blandingstider på fra 4 til 10 minutter vist sig at være accep-35 table.

Når først bolsjemassen er blevet korrekt varmebehand- DK 174958 B1 23 let, kan den udskæres i bearbejdelige portioner eller formes til ønskede former. Der kan anvendes en række forskellige formningsmetoder, afhængigt af formen og størrelsen af det ønskede slutprodukt. En generel diskussion af sammensætningen 5 og fremstillingen af hård konfekture kan findes i H.A. Lie-berman, Pharmaceutical Dosage Forms: Tablets, bind 1 (1980), Marcel Dekker, Inc., New York, N.Y., side 339-469.

Det apparat, der kan anvendes i overensstemmelse med opfindelsen, omfatter koge- og blandeapparatur, der er vel-10 kendt inden for konfekturefremstillingen, og udvælgelsen af det specifikt anvendte apparat vil derfor være åbenbar for fagmanden.

I modsætning hertil indeholder komprimerede tablet-konfekturematerialer partikkelformede materialer og formes 15 i struktur under tryk. Disse konfekturematerialer indeholder almindeligvis sukkerarter i mængder op til ca. 95 vægt% af materialet, samt typiske tabletstrækkemidler, såsom bindemidler og smøremidler, såvel som smagsgivende midler, farvemidler etc.

20 På lignende måde som hård konfekture kan der i for bindelse med opfindelsen også anvendes blød konfekture. Fremstillingen af blød konfekture, f.eks. nougat, omfatter konventionelle metoder, f.eks. kombinationen af to primære bestanddele, nemlig (1) en højtkogende sirup, f.eks. en 25 majssirup, hydrogeneret stivelseshydrolysat eller lignende, og (2) en forholdsvis let tekstureret frappe, almindeligvis fremstillet ud fra æggealbumin, gelatine, vegetabilske proteiner, såsom soja-afledte forbindelser, sukkerfri, af mælk afledte forbindelser, f.eks. mælkeproteiner og blandinger 30 deraf. Frappen er almindeligvis forholdsvis let og kan f.eks. variere i massefylde fra ca. 0,5 til ca. 0,7 gram/cm3.

Den højtkogende sirup eller "bob syrup" i det bløde konfekturemateriale er forholdsvis viskos og har en højere massefylde end frappe-bestanddelen og indeholder hyppigt en 35 væsentlig mængde carbonhydrat-fyldstof, f.eks. et hydrogeneret stivelseshydrolysat. Konventionelt fremstilles den fær- DK 174958 B1 24 dige nougatkonfekture ved tilsætning af "bob syrup" til frappen under omrøring til dannelse af den grundlæggende nougatblanding. Yderligere bestanddele, f.eks. smagsgivende midler, yderligere carbonhydrat-fyldstof, farvemidler, kon-5 serveringsmidler, lægemidler, blandinger deraf og lignende, kan tilsættes senere, også under omrøring. En generel diskussion af sammensætningen og fremstillingen af nougatkonfek-turematerialer kan findes i B.W. Minifie, Chocolate, Cocoa and Confectionery: Science and Technology, 2. udgave, AVI 10 Publishing Co., Inc., Westport, Conn. (1980), på side 424-425 .

Fremgangsmåden til fremstilling af det bløde konfekturemateriale omfatter kendte metoder. I almindelighed fremstilles frappe-bestanddelen først, hvorefter sirupbestandde-15 len tilsættes langsomt under omrøring ved en temperatur på mindst ca. 65°C, fortrinsvis ved mindst ca. 100°C. Sammenblandingen af bestanddelene fortsættes til dannelse af en ensartet blanding, hvorefter blandingen afkøles til en temperatur under 80°C, ved hvilket punkt det smagsgivende middel 20 kan tilsættes. Blandingen sammenblandes yderligere i et yderligere tidsrum, indtil den er klar til at blive fjernet og formet til egnede konfektureformer.

I overensstemmelse med den foreliggende opfindelse kan effektive mængder af de synergistiske sødemidler ifølge 25 opfindelsen sammenblandes i hårde og bløde konfekturematerialer. Mængden af synergistisk sødemiddelmateriale kan varieres til opnåelse af det ønskede resultat i slutproduktet, og sådanne variationer ligger inden for fagmandens formåen uden unødige eksperimenter. Et sødet konfekturepro-30 dukt ifølge den foreliggende opfindelse kan indeholde et konfekture-fyldstof i mængder på op til ca. 99 vægt% af det sødede konfektureprodukt.

De synergistiske sødemiddelmaterialer kan inkorporeres i et i øvrigt konventionelt hårdt eller blødt konfekturerne -35 teriale under anvendelse af standardmetoder og -udstyr, der er kendt for fagmanden.

DK 174958 B1 25

De synergist i ske sødemiddelmaterialer kan sammensættes med konventionelle bestanddele, der frembyder forskellige teksturer til særlige anvendelser. Sådanne bestanddele kan have form af hårde og bløde konfekturematerialer, tabletter, 5 toffees, nougat, tyggebolsjer, tyggegummi etc., både sukkerholdige og sukkerfri. De acceptable bestanddele kan vælges fra et bredt udvalg af materialer. Uden nogen begrænsning kan sådanne materialer omfatte fortyndingsmidler, bindemidler og adhæsiver, smøremidler, desintegreringsmidler, bulkmidler, 10 fugtighedsbevarende midler og pufferstoffer og adsorbenter. Fremstillingen af sådanne konfekturematerialer og tyggegummiprodukter er velkendt.

Opfindelsen illustreres nærmere i de følgende eksempler, der ikke skal opfattes som begrænsende. Alle dele 15 og procentdele i eksemplerne samt i beskrivelsen og patent-kravene er angivet efter vægt i forhold til slutmaterialet, medmindre andet er angivet.

Eksempel 1-3 20 Disse eksempler viser sødhedsintensitet-bidraget i forhold til tiden, som bestemt for forskellige intense sødemidler i tyggegummiprodukter, der indeholder maltitol som bulkmiddel eller fyldstof.

25 Bestanddel Eksempel nr.: (vægtprocent)_1_2_3_

Gummibasis 23,0 23,0 23,0

Blødgøringsmiddel 15,5 15,5 15,5 30 Farvemiddel 0,2 0,2 0,2

Smagsmiddel 1,3 1,3 1,3

Mannitol 7,0 7,0 7,0

Maltitol 52,86 52,75 52,9475

Saccharin 0,1400 35 Acesulfam-K - 0,2500

Sucralose - - 0,0525 DK 174958 B1 26

Et ekspertpanel på fem personer til bedømmelse af tyggeoplevelser har foretaget en bedømmelse af tyggegummiproduktet ifølge eksemplerne 1-3. Netto-sødhedsintensitet-bidraget af de enkelte intense sødemidler i tyggegummipro-5 duktet indeholdende maltitol som fyldstof er illustreret i fig. 1 på tegningen. Netto-sødhedsintensiteten af det intense sødemiddel fås ved beregning af den oplevede forskel mellem sødhedsintensiteten af tyggegummi indeholdende det intense sødemiddel og sødhedsintensiteten af tyggegummi, der ikke 10 inderholder noget intenst sødemiddel.

Tyggegummiproduktet fra eksempel 3, der indeholder Sucralose som. det intense sødemiddel, er signifikant sødere end tyggegummiprodukterne ifølge eksemplerne 1 og 2, der indeholder saccharin og Acesulfam-K som de intense sødemid-15 ler. Endvidere har tyggegummiproduktet fra eksempel 3 højere sødhedsintensitet efter 2, 6 og 10 minutter end tyggegummi-produkterne fra eksempel 1 og 2.

Eksempel 4-13 20 Disse eksempler viser sødhedsintensitet-bidraget i forhold til tiden, der er bestemt for det intense sødemiddel Sucralose i tyggegummiprodukter, der som fyldstof eller bulkmiddel indeholder sorbitol og maltitol i forskellige mængder.

DK 174958 B1 27 tn in

o in cm ro σι o O

ΓΟ ro LO O rH N P* O

H CM rH in U o in cm ro o o

« * ·> « I v » I

cm ro in o h ro γη cm h in in in Οΐη<ΝΓ0<ΝΓ-ΟΟ h roinoHrocT\r*o H CM «Η H ro Q © in cm ro ro r* o o ro m o τΗ n on r-

rH CM rH rH CO

in m oinrMrorrmoo roinoHvovnc^o

ON CM rH CM CM

ro rH « j u u o m cm ro in in o ^ C .......i ro in o rH m 10 r*

J rH CO CM rH CM CM

M <U

cu α s ε ω <u w w in in ^ ^ oincMroiOrooo

fx3 W

roinOHONcor^o r* CM H ro rH

GQ o in cm ro ro o

«. Ί ^ ^ ^ I

ro tn O rH ON ro r*

VD CM rH ro H

in in O in CM CO ON o o ro in O rH CM o in cm h in < ro in cm ro o o

’ - - - ~ - I «I

m in o h m r~ ^ (N rH in I—l tt) Ό Ό — Ή 4J ε

0) G 10 rH rH

rH tt) 10 Dl tt) tt) tt) U -H C Ό Ό tt) T30 Μ·ηΤ3ΌγΗγΗΗ(0

U ti (OH -H-HOOOO

c a Λβεε-υ-υυ-Ή (0 AJ ·Η Dl tt) 10 ·Η -Η -H (0 aJ 01 EO>D1£!aJC)h cn ru ESiHieiHrHCu tt)> 3ΓΗ(βεθιβι«3

CQ'- OCQUiWCOSSW

DK 174958 B1 28

Et ekspertpanel på fem personer til bedømmelse af tyggeoplevelse har bedømt tyggegummiprodukterne ifølge eksemplerne 4-13. Netto-sødhedsintensitets-bidraget af det intense sødemiddel Sucralose i gummiprodukterne, der som 5 fyldstof indeholder sorbitol og maltitol i forskellige mængder, er illustreret i fig. 4 på tegningen. Netto-sødhedsin-tensiteten af det intense sødemiddel fås ved beregning af den oplevede forskel mellem sødhedsintensiteten af tyggegummi indeholdende det intense sødemiddel og sødhedsintensiteten 10 af tyggegummi, der ikke indeholder noget intenst sødemiddel. Eksempelvis kan netto-sødhedsintensiteten af Sucralose uden sorbitol som fyldstof fås ved beregning af den oplevede forskel mellem sødhedsintensiteten af tyggegummiproduktet fra eksempel 5 (sorbitol plus Sucralose) minus sødhedsinten-15 siteten for tyggegummiproduktet fra eksempel 4 (kun sorbitol) (eksempel 5 minus eksempel 4).

Tyggegummiprodukterne fra eksemplerne 9, 11 og 13, der som fyldstof indeholder mindst 50% maltitol (sammensætningsparrene C, D og E) er signifikant sødere, især efter 6 20 minutter, end tyggegummiprodukterne fra eksemplerne 5 og 7 (sammensætningsparrene A og B) , der som fyldstoffet indeholder 0% maltitol og 25% maltitol. Tyggegummiprodukteme ifølge eksemplerne 5 og 7 viser sig at have en begynde Ise s sødhed efter 2 minutter, der er større end begyndelsessødheden for 25 tyggegummiprodukterne fra eksemplerne nr. 9, 11 og 13.

På den måde, der er angivet i forbindelse med de ovenfor anførte eksempler, bestemmes sødhedsintensitets-bidraget i forhold til tiden for det intense sødemiddel Sucralose i tyggegummiprodukter indeholdende forskellige 30 fyldstoffer eller bulkmidler. På tegningen viser fig. 2 resultaterne af disse forsøg på grafisk form.

Fig. 2 viser, at tyggegummiproduktet indeholdende Sucralose og maltitol som fyldstof er signifikant sødere, navnlig efter 6 minutter, end de tyggegummiprodukter, der 35 indeholder Sucralose og sukker som fyldstof eller Sucralose og sorbitol som fyldstof.

DK 174958 B1 29

Ligeledes på den måde, der er angivet i de ovenstående eksempler, bestemmes sødhedsintensitet-bidraget i forhold til tiden for det intense sødemiddel Sucralose i to forskellige tyggegummiprodukter, der indeholder sorbitol og ' 5 maltitol som fyldstof. På tegningen viser fig. 3 resultaterne af disse forsøg på grafisk form.

Fig. 3 viser, at tyggegummiproduktet indeholdende Sucralose og maltitol som fyldstof eller bulkmiddel, er signifikant sødere, især efter 6 minutter, end det tyggegum-10 miprodukt, der indeholder Sucralose og sorbitol som fyldstof.

Det er åbenbart, at den her beskrevne opfindelse kan varieres på mange måder. Sådanne variationer skal ikke betragtes som nogen afvigelse fra opfindelsens omfang, og alle sådanne modifikationer skal være omfattet af de efter-15 følgende krav.

*

Claims (9)

1. Synergistisk sødemiddel med forhalet og forøget sødevirkning, kendetegnet ved, at det indeholder et chlordeoxy-sukkerderivat valgt fra gruppen bestående af 5 chlordeoxy-sucrosederivater og chlordeoxy-galactosucrose-derivater og blandinger deraf samt et bulkmiddel indeholdende mindst 50% maltitol.

2. Middel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at chlordeoxy-sukkerderivatet er 4,1',6'-trichlor-4,1',6'- 10 trideoxy-galactosucrose.

3. Middel ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at bulkmidlet indeholder maltitol, der er til stede i en mængde fra ca. 75 til ca. 100 vægt%, fortrinsvis fra 90 til 100 vægt% af bulkmidlet.

4. Middel ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at chlordeoxy-sukkerderivatet er til stede i en mængde fra 0,001 til 5 vægt% af materialet, fortrinsvis fra 0,01 til 1 vægt% og især fra 0,02 til 0,5 vægt%.

5. Middel ifølge ethvert at de foregående krav, kendetegnet ved, at bulkmidlet er til stede i en mængde på op til ca. 99,9 vægt%, fortrinsvis fra 75 til 99,9 vægt% og især fra 90 til 99 vægt%.

6. Sødet tyggegummimateriale indeholdende en gummibase 25 og et synergistisk sødemiddel ifølge ethvert af kravene 1-5.

7. Sødet tyggegummimateriale indeholdende en konfekturebase, eventuelt et konfekture-bulkmiddel og en effektiv mængde af et synergistisk sødemiddel ifølge ethvert af kravene 1-5.

8. Fremgangsmåde til fremstilling af et synergistisk sødemiddel ifølge ethvert af kravene 1-5, kendetegnet ved, at man sammenblander chlordeoxy-sukkerderivatet og bulkmidlet.

9. Fremgangsmåde til sødning af indtagelige materia- 35 ler eller til at medele dem en forsinket og forøget sødheds-virkning, kendetegnet ved, at der til det ind- DK 174958 B1 31 tagelige materiale sættes en effektiv mængde af et synergi-stisk sødemiddel ifølge ethvert af kravene 1-5. »