DK163300B - Analogifremgangsmaade til fremstilling af fluorerede alkandiaminderivater eller pharmaceutisk acceptable salte deraf - Google Patents

Description

i

DK 163300 B

o

Den foreliggende opfindelse angår en analogifrem-gangsmåde til fremstilling af hidtil ukendte, terapeutisk anvendelige, fluorerede diaminderivater med formel I, der in vivo er inhibitorer af et decarboxylaseenzym, der indgår i'polyamiddannelsen i levende organismer.

O

Decarboxylering af ornithin til putrescin, en reaktion, der katalyseres af enzymet ornithindecarboxylase (ODC), er det første trin i biosyntesen af de polyaminer, der er kendte som spermidin og spermin. Spermidin dannes ved over-10 føring af en aktiveret aminopropylmolekyldel fra S-adeno-syl-S-methylhomocysteamin til putrescin, medens spermin dannes ved overføring af en anden aminopropylgruppe til spermidin. S-Adenosyl-S-methyl-homocysteamin dannes ved decarboxylering af S-adenosylmethionin (SAM), en reaktion, 15 der katalyseres af enzymet S-adenosylmethionindecarboxy-lase (SAM-DC).

Polyaminerne, der findes i dyrevæg og mikroorganismer, er kendt for at spille en vigtig rolle ved cellevækst og celleproliferering. Igangsætningen af cellevækst og 20 celleproliferering er forbundet med både en udpræget forøgelse af ODC-aktivitet og en forøgelse i putrescin- og polyaminniveauerne. Selv om man ikke kender den nøjagtige mekanisme ved polyaminernes rolle ved cellevækst og celleproliferering, ser det ud til, at polyaminerne kan 25 lette makromolekylære processer, såsom DNA-, ENA- eller proteinsyntese. Det er kendt, at polyaminniveauer er høje i fostervæv, i testikler, i ventralprostata og thymus-kirtel, i tumorvæv, i psoriasishudlæsioner og i andre celler, hvori der foregår hurtig vækst eller proliferering.

30 Eftersom putrescin er forstadiet til både spermi din og spermin, skulle en blokering af omdannelsen af ornithin til putrescin, såsom ved inhibering af ODC, kunne forhindre ny biosyntese af disse polyaminer og således give gavnlige fysiologiske virkninger.

35 I GB offentliggørelsesskrift nr. 2.001.960A omtales, at bl.a. forbindelser med følgende formel er inhibitorer af 0 2

DK 163300 B

visse decarboxylaseenzymer, der indgår i polyamindannelse CF H0 r P 3-p

H.,N(CH.J-C-C0„H A

2 2 n , 2 5 - NH2 hvor n er 3 eller 4, og p er 1 eller 2.

Når n er 3, rapporteres det, at forbindelserne med 10 ovenstående formel er ornithin-decarboxylase-inhibitorer, og når n er 4, anføres det, at de er lysin-decarboxylase-inhibi-torer.

Desuden er det anført i GB offentliggørelsesskrift nr. 2.003.876A, at analoge af forbindelserne med ovenstående for-15 mel, hvor hydrogen erstatter carboxygruppen, ligeledes er de-carboxy lase-Kinhibitorer.

Den foreliggende opfindelse angår en analogifremgangsmåde til fremstilling af fluorerede diaminderivater med den almene formel 20 CF H, M I P 3-p

H0N—CH„—C—(CH0) —C—R I

Φ* JL || La Π I O

z nh2 25 hvor R er hydrogen eller carboxy, Z er methylen eller oxygen, n er 1 eller 2, og p er 1 eller 2, eller pharmaceutisk acceptable salte deraf.

30 Den her omhandlede analogifremgangsmåde er karak teriseret ved det i den kendetegnende del af krav 1 anførte.

Opfindelsen omfatter ligeledes fremstillingen af pharmaceutisk acceptable salte og/eller individuelle op-35 tiske isomere af forbindelserne med formlen I.

DK 163300B

3

Forbindelserne med formlen I inhiberer ornithinde-carboxylaseenzym (ODC) in vitro og in vivo og frembringer en nedgang i putrescin- og spermidinkoncentrationer i celler, hvor den aktive biosyntese af polyaminer finder sted.

5 De ifølge opfindelsen fremstillede forbindelser med formel I afviger fra de fra ovennævnte GB offentliggørelsesskrifter kendte ved, at de i stillingen (ω-l) i pentan- og hexanderivaterne indeholder =0¾ eller =0 i stedet for =H2.

Imidlertid er det velkendt, at det på området enzym-10 inhibering er praktisk taget umuligt at forudsige noget som helst om en forbindelsestypes aktivitet, selv om aktiviteten af en beslægtet type er kendt. Derfor har der ud fra ovennævnte, kendte teknik intet kunnet forudsiges om virkningen af en indføring af CH2 eller 0 i (ω-l)-stillingen.

15 Denne uforudsigelighed skyldes muligvis det, der kan være den teoretiske forklaring på, at de kendte forbindelser er enzyminhiberende. Denne teori er baseret på en begrundet formodning om, at inhiberingen indledes med, at 2-aminogrup-pen (nabo til CF^-2) “9ruPPen) un(*er indvirkning af pyri-20 doxalphosphat danner en Schiff-base. Denne åbner på sin side via sin elektronfordeling mulighed for, at et H-atom kan afgå fra fluormethylgruppen til dannelse af en Michael-accep-tor på det sted i molekylet, som er enzymaktivt. Den resulterende forbindelse er elektrophil og kan som sådan reagere 25 med en nucleophil rest i enzymet, som derved inaktiveres.

Selv om en tilsvarende mekanisme måske kunne betragtes som en teoretisk mulighed i forbindelse med forbindelser med formel I, må man imidlertid huske på det velkendte forhold, at enzymer i et meget stort antal tilfælde udøver 30 deres virkning qua deres evne til at erkende en særdeles specifik (for det enkelte enzym) stereokonfiguration på deres substrat. Her kan forskellen mellem H2 (kendt teknik) og 0/CH2 (formel I) komme til at spille en væsentlig rolle, idet der ikke alene i givet fald kan blive tale om manglende 35 stereospecificitet over for enzymet; men der kan også opstå steriske problemer i forbindelse med den indledende pyri-

DK 163300 B

4 doxalphosphatindvirkning.

Derfor må det på baggrund af den påpegede strukturforskel mellem de kendte og de omhandlede forbindelser, når henses til de for enzymer lidt specielle omstændigheder, 5 betragtes som overraskende, at også forbindelserne med formel I har ODC-inhiberende virkning.

Forbindelserne med formlen I er anvendelige til hos pattedyr at regulere uønsket cellevækst eller celleprolifere-ring. Forbindelserne med formlen I er anvendelige pharmakolo-10 giske midler til behandling af sådanne sygdomme og tilstande, der på området er kendte for at være karakteriseret ved høj ODC-aktivitet. Især er forbindelserne anvendelige til systemisk at regulere vækst af tumorvæv hos pattedyr, til behandling af godartet prostatahypertrofi og til regulering af 15 væksten af patogene parasitprotozoer i inficerede husdyr og hos mennesker.

Forbindelserne med formlen I er også anvendelige til at undersøge tilstedeværelsen og den fysiologiske funktion af ODC-inhibering i biologiske systemer og disses 20 forbindelse med patologiske processer.

Forbindelsernes ODC-aktivitet kan bestemmes in vitro ved den metode, der er beskrevet af B. Metcalf m.fl.

i J. Am. Chem. Soc., 100, 2551 (1978). ODC-aktiviteten af forbindelserne med formlen I kan bestemmes in vivo ved 25 hjælp af den metode, der er beskrevet af C. Danzin i Biochemical Pharmacology, 28, 627 (1979).

I ovennævnte formel I er R hydrogen eller carboxy.

I formlen I er Z en methylengruppe eller et oxygenatom.

30 I al almindelighed foretrækkes methylenderivaterne (Z er methylen) frem for ketoderivaterne (Z er oxygen).

Når der i den foreliggende beskrivelse med krav refereres til en alkylgruppe eller -molekyldel, menes der en ligekædet eller forgrenet alkylgruppe eller -molekyl-35 del, og nar det drejer sig om en alkylgruppe eller -mole- 0 5

DK 163300 B

kyldel med strukturelle isomere, er alle disse isomere og blandinger heraf indbefattet, medmindre en særlig isomer er specificeret eller tydeligt fremgår af sammenhængen.

5 I den almene formel I er η 1 eller 2. Det fore trækkes, at n er 1. Endvidere er p 1 eller 2. Det vil være klart, at forbindelserne, der fremstilles ved analogifremgangsmåden ifølge opfindelsen, er monofluormethylder ivater, når p er 1, difluormethyIderivater, når p er 2.

10 Eksempler på pharmaceutisk acceptable salte af de her omhandlede forbindelser omfatter ikke-toksiske syreadditionssalte dannet med uorganiske syrer, såsom saltsyre, hydrogenbromidsyre, svovlsyre og phosphorsyre, eller med organiske syrer, såsom organiske carboxylsyrer, 15 f.eks. salicylsyre, maleinsyre, malonsyre, vinsyre, citronsyre og ascorbinsyrer, og organiske sulfonsyrer, f.eks. methansulfonsyre, og ikke-toksiske salte dannet med uorganiske eller organiske baser, såsom hydroxider af alkalimetaller, f.eks. natrium, kalium og lithium, jord-20 alkalimetaller, f.eks. calcium og magnesium, lette metaller i Gruppe IIIA, f.eks. aluminium, organiske aminer, såsom primære, sekundære eller tertiære aminer, f.eks. cyclohexylamin, ethylamin, methylaminoethanolamin og piperidin. Saltene fremstilles ved gængse metoder.

25 Ved den her mest foretrukne udførelsesform for analogifremgangsmåden ifølge opfindelsen fås forbindelser med nedenstående almene formel CF H, . P 3-p

H_N—CH„—C—CH„—C—R IA

WW ^ || λ I C

z nh2

Ved en anden udførelsesform for analogifremgangsmåden ifølge opfindelsen fås forbindelser med nedenstående 35 formel 0 6

DK 163300 B

CF H-. P 3-p

H2N-CH2-C-CH2-CH2-C-Ec IC

Z hh2 5 I formlerne IA og IC ovenfor er R , Z og p som

O

defineret i forbindelse med formlen I.

Særligt foretrukne forbindelser, der kan fremstilles ved analogifremgangsmåden ifølge opfindelsen, er følgende : 10 l-Fluor-2,5-diamino-4-oxo-pentan, 1- fluor-2,5-diamino-4-methylen-pentan og 2- fluormethyl-2,5-diamino-4-oxo-pentansyre (dvs. 2-fluormethyl-2,5-diaminolevulinsyre).

Man mener, at forbindelserne med formlen I er "sub-15 strat-inducerede, irreversible inhibitorer" af ornithinde- carboxylase. Sådanne inhibitorer er også kendt som "enzym--aktiverede, irreversible inhibitorer", "selvmordsenzyminhibitorer", inhibitorer" eller "på mekanisme base rede inhibitorer". For at en forbindelse skal være en sub-20 strat-induceret, irreversibel enzyminhibitor, skal forbin delsen være substrat for målenzymet, og forbindelsen skal indeholde en latent reaktionsdygtig gruppe, der i stand til miste sin maskering som et resultat af enzymets normale katalytiske virkning. Afmaskeringen af den latent 25 reaktionsdygtige gruppe ved hjælp af enzymets indvirkning danner en reaktionsdygtig funktion, der alkylerer en nu-cleophil rest, der er til stede ved enzymets aktivitetssted. Der dannes således en covalent binding mellem inhibitoren og enzymet ved aktivitetsstedet, hvilket resulte-30 rer ^ irreversibel inaktivering af enzymet. Sådanne inhibi torer er yderst specifikke, eftersom inhibitoren skal udgøre et substrat for målenzymet, og eftersom bioomdannelsen af inhibitoren ved hjælp af målenzymet er nødvendig, før enzymet inaktiveres. Selv om man mener, at forbindel-35 serne med formlen I i almindelighed udøver deres virkning 0 7

DK 163300 B

ved hjælp af en substratfremkaldt mekanisme, kan der forekomme inhibering ved hjælp af andre mekanismer, såsom konkurrerende inhibering.

Som anvendt her betyder "tumorvæv" både godartede 5 og ondartede" tumorer eller neoplasmer og indbefatter leukæmi, lymphomer, melanomer og sarcomer. Udtrykket "regulering af vækst af tumorvæv" som anvendt her betyder forhaling, afbrydelse, tilbageholdelse og standsning af væksten af en hurtigt prolifererende tumor hos et varmblodet 10 dyr. Det skal forstås, at indgivelsen af en forbindelse med formlen I ikke udgør nogen "helbredelse" af tumoren i den betydning, at tumorvævet ødelægges eller totalt elimineres fra det dyr, der behandles.

Til bekæmpelse af vækst af tumorvæv kan en forbin-15 delse med formlen I indgives til patienten kombineret med andre terapeutiske metoder eller kombineret med cytotok-siske præparater, der er kendt som værende anvendelige til cancerkemoterapi. Således kan en forbindelse med formlen I indgives kombineret med kirurgisk fjernelse af tumoren 20 eller med stråleterapi, hormonbehandling, immunoterapi eller lokal varmeterapi. Desuden kan en forbindelse med formlen X indgives til en patient kombineret med et kemisk cytotoksisk middel, der på området er kendt som værende anvendeligt til tumorkemoterapi. Når der benyttes en 25 sådan kombineret terapi til behandling af en tumor, kan det cancer-kemoterapeutiske middel indgives i en dosis, som man ved er effektiv til behandling af tumoren. Imidlertid kan en forbindelse med formlen I frembringe en additiv eller synergistisk virkning sammen med et kemoterapeu-30 tisk middel over for en særlig tumor. Når der således an vendes en sådan kombineret antitumorterapi, kan doseringen af det indgivne kemoterapeutiske middel være mindre end den, der indgives, når midlet anvendes alene. Sammen med en forbindelse med formlen I kan det kemoterapeutiske mid-35 del derfor indgives i et lavere dosisniveau eller med læn- 8

DK 163300B

0 gere intervaller, end når det kemoterapeutiske middel anvendes alene.

Kombineret med en forbindelse med formlen I kan et hvilket som helst cancer-kemoterapeutisk middel anvendes.

5 Præparater, 'der almindeligvis anvendes til cancer-kemotera pi, er beskrevet i The Medical Letter, bd. 22, nr. 24 (udgivelse 571), 28. november 1980, offentliggjort af The Medical Letter Inc., New Rochalle, N.Y., 10801. Eksempler på cytotoksiske kemoterapeutiske midler er "Cyclophosph-10 amid", "Methotrexat", "Prednison", "6-Mercaptopurin", "Procarbozin", "Daunorubicin", "Vineristin", "Vindesin", "Vinblastin", "Chlorambucil", "Cytosin-arabinosid", "6--Thioguanin", "Thio-TEPA", "5-Fluoruracil", "5-Fluor-2--deoxyuridin", "5-Azacytidin", nitrogensennep, 1,3-bis-15 (2-chlorethyl)-1-nitrosourinstof (BCNU), 1-(2-chlorethyl)- -3-cyclohexyl-l-nitrosourinstof (CCNU), "Busulfan", "Adri-amycin", "Bleomycin", "Cycloleucin" eller methylglvoxal--bis(guanylhydrazon) (MGBG). Andre cancer-kemoterapeutis-ke midler vil være kendt af fagfolk.

20 Virkningen af forbindelserne med formlen I med hen syn til bekæmpelse af væksthastigheden i hurtigt prolife-rerende tumorvæv kan bedømmes ved standarddyretumormodel-ler efter oral eller parenteral indgivelse. Således kan antitumorvirkningerne påvises ved følgende modeller: (a) 25 L1210 leukæmi hos mus, (b) EMT 6-tumor hos Balb/C-mus, (c) 7,12-dimethylbenzanthracen-fremkaldt (DMBA-fremkaldt) brysttumor hos rotter eller (d) Morris 7288 C eller 5123 hepatom hos Buffalo-rotter. Desuden kan forbindelsernes antitumorvirkninger kombineret med kemoterapeutiske mid-30 ler påvises ved dyreforsøg.

Når en forbindelse med formlen I til behandling af en malign neoplastisk sygdom indgives kombineret med et kemoterapeutisk middel, kan den terapeutiske virkning af det kemoterapeutiske middel potentieres derved, at den 35 remission, der fremkaldes af det kemoterapeutiske middel, 9

DK 163300 B

0 kan forøges, og genvækst af tumorvævet kan forhales eller forhindres. Anvendelse af en sådan kombinationsterapi tillader derfor mindre doser og færre enkeltdoser af det kemo-terapeutiske middel, der skal anvendes. På denne måde gø-5 res de skadelige og/eller svækkende bivirkninger af det kemoterapeutiske middel så små som muligt, medens samtidig antitumorvirkningerne forøges. Udtrykket "kombinationsterapi" omfatter indgivelse af en forbindelse med formlen I u-middelbart før påbegyndelse af kemoterapi, sideløbende 10 med kemoterapi eller i tidsrummet straks efter ophør eller afbrydelse af kemoterapi.

Genvækst af tumoren kan forhindres eller forhales i ubestemt tid ved fortsat behandling med en forbindelse med formlen I. Således kan en forbindelse med formlen I 15 indgives for at standse eller forhale tumorvæksten i de perioder, hvor kemoterapi med et cytotoksisk middel midlertidig kan være afbrudt.

Et foretrukket cytotoksisk middel til kombinationsterapi med en forbindelse med formlen I er methylglyoxal- 20 -bis(guanylhydrazon), her omtalt som MGBG, der også er inhibitor af S-adenosylmethionindecarboxylase. MGBG's aktivitet som kemoterapeutisk middel ved behandling af neo-plastiske sygdomme er veldokumenteret. Således rapporterer W.A. Knight m.fl. i Cancer Treat. Rep., 43, 1933 25 (1979), at en dosis MGBG, der indgives intravenøst en eller to gange om ugen til patienter i et fremskredet stadium af carcinom i blære, oesophagus, lunge, pancreas, colon, nyre, bryst og prostata, havrecellecarcinom, adeno- carcinom, lymphom, hepatom, melanom, leukæmi eller Edwings 30 sarcom fremkalder en målelig regression af tumoren hos mange patienter, der behandles, og fuldstændig forsvinden af sygdommen hos 2 af 65 behandlede patienter.

Den mængde MGBG, der skal indgives, kan være den samme som den mængde, man ved er effektiv ved tumorterapi.

Effektive og ikke-toksiske doser fastsættes af lægen i 35

DK 163300 B

10 o hvert tilfælde, idet den enkelte patients tilstand tages 2 i betragtning. Således kan en dosis på 250-500 mg/m kropsoverflade gives som infusion en eller to gange ugentlig i 100 ml 5%'s dextroseopløsning i løbet af et tidsrum på 30 5 minutter. Kombinationsterapi med en forbindelse med formlen I forbedrer tumorvævets reaktion på MGBG's cytotoksis-ke virkning og tillader anvendelse af en mindre individuel dosis MGBG og et kortere behandlingsforløb, end hvis der anvendes MGBG alene.

10 Egnede doseringer af forbindelserne med formlen I

til anvendelse til kombinationsterapi med MGBG eller andre cancer-kemoterapeutiske midler kan være en hvilken som helst mængde, der er effektiv til tilstrækkelig inhibering af polyaminbiosyntese til at kontrollere tumorens vækst-15 hastighed eller opnå forøget reaktion på det cytotoksiske middel, der indgives samtidig hermed.

Udtrykket "bekæmpelse af vækst af patogene parasitiske protozoer", som det anvendes her, betyder forhaling, afbrydelse, bremsning eller standsning af protozoreplika-20 tionen hos den inficerede værtsorganisme. Forbindelserne med formlen I er særlig anvendelig over for T.b. brucei (der fremkalder trypanosomiase hos kvæg), T.b.rhodesiense (der fremkalder sovesyge hos mennesker), coccidier, f.eks. Eimeria tenella (der forårsager coccidiose i mavetarmkana-25 len hos fjerkræ, f.eks. høns, kalkuner og ænder), og den exoerythrocytiske form af plasmodier, f.eks. Plasmodium falciparum (der giver malaria hos mennesker).

Den antiprotozoiske aktivitet hos forbindelserne med formlen I kan påvises in vivo eller in vitro ved mikro-30 biologiske standardprøvemetoder. Således kan forbindelsernes aktivitet over for T.b.brucei og T.b.rhodesiense konstateres hos inficerede mus ved at indgive prøveforbindelsen ad libitum daglig (3-15 dage efter inficering) som en opløsning i drikkevandet. Aktiviteten viser sig som en 35 forøgelse i overlevelsestid (sammenlignet med ubehandlede

DK 163300 B

11 o kontroldyr) eller ved, at der ikke forekommer parasitter i blodet. Forbindelsernes aktivitet overfor coccidia kan konstateres hos inficerede kyllinger, f.eks. inficeret med E. tenella, ved indgivelse af prøveforbindelsen daglig ad 5 libitum (fra' en dag før inficering til 5 dage efter inficering) som en opløsning i drikkevandet. De caecale læsioner bedømmes ved en standardlæsionspointmetode (jfr. Reid,

Am. J. Vet Res., 30, 447 (1969), og Avian Coccidiosis, P.

Long. udg., British Poultry Science, Ltd., Edinburgh).

10 Forbindelsernes aktivitet over for malaria (P. faleiparum) kan konstateres ved en in vitro standardpladedyrkningsprø-ve (jfr. K. Rieckmann m.fl., Lancet, 1, 22 (1978)). Anti-malaria-aktivitet kan også konstateres hos særlige musestammer, der er inficeret med den exoerythrocitiske form 15 af P. berghei. Ved denne prøve indgives forbindelsen ad libitum i drikkevand, begyndende to dage før inficering og fortsættende til 28 dage efter inficering. Aktiviteten måles ved en signifikant nedgang i dødsfald sammenlignet med kontroldyrene eller ved en signifikant forøgelse af overbo levelsestid.

De forbindelser med formlen I, hvor Rc er carboxy, er også i stand til at afbryde fosterudviklingen hos hunpattedyr, når de indgives systematisk. Forbindelserne er således anvendelige som svangerskabsafbrydende midler til 25 hunpattedyr, når det er Ønskeligt at afslutte et tidligt svangerskab. Forbindelsernes svangerskabsafbrydende aktivitet kan påvises på mus ved hjælp af den metode, der af J. Fozard er beskrevet i European Journal of Pharmacology, 65, 379 (1980). Almindeligvis er en effektiv daglig 30 dosis af forbindelserne med formlen I, hvor Rc er carboxy, indgivet efter befrugtning i perioden mellem svangerskabets standardstadier 8-16 som defineret af E. Wischi (se tabellerne 26 og 27, side 82-92, i Biology Data Book,

Altman & Dittmer, udg., udgivet af Federation of American 35 12

DK 163300B

0

Societies for Experimental Biology, Washington, D.C., 1964}. Behandlingstidsrummet varierer afhængigt af arterne. Hos mennesker vil behandlingsperioden strække sig fra svangerskabets 6.-7. dag til den 27. dag.

5 Forbindelserne ifølge opfindelsen kan indgives på flere forskellige måder for at opnå den ønskede virkning. Forbindelserne kan indgives alene eller i form af pharma-ceutiske præparater enten oralt eller parenteralt, f.eks. subcutant, intravenøst eller interperitonealt. Den ind-10 givne mængde forbindelse kan variere og kan være en hvil ken som helst effektiv mængde. Afhængigt af patienten, den lidelse, der behandles, og indgivelsesmåden kan den effektive dosis af den indgivne forbindelse variere fra ca. 5 mg/kg til ca. 100 mg/kg legemsvægt af patienten pr.

15 dag. Enhedsdoser af disse forbindelser kan f.eks. indehol de fra ca. 10 mg til 300 mg af forbindelserne og kan f.eks. indgives 1-4 gange daglig.

Udtrykket "enhedsdoseringsform" anvendes her i betydningen en dosisform indeholdende en enkelt eller flere 20 doser med en vis mængde aktivt stof blandet med eller på anden måde kombineret med fortyndingsmiddel eller bærestof, idet denne mængde er afpasset således, at en eller flere forudbestemte enheder i reglen er nødvendige til en enkelt terapeutisk indgivelse. Når det drejer sig om dosisformer 25 med flere doser, såsom væsker eller tabletter med dele- kærv, kan den forudberegnede enhed være en brøkdel, såsom en mængde på 5 ml (teske) væske eller en halv eller en kvart tablet med delekærv, af dosisformen med flere doser.

Forbindelserne kan anvendes i pharmaceutiske præ-30 parater, hvilket er den form, hvori de aktive forbindelser, der fremstilles ved analogifremgangsmåden, normalt anvendes. Sådanne præparater fremstilles på i og for sig kendt måde inden for pharmacien og indbefatter i reglen mindst én aktiv forbindelse som her omhandlet blandet med eller 35 på anden måde kombineret med en pharmaceutisk acceptabel bærer eller et fortyndingsmiddel. Til fremstilling af dis- 0 13

DK 163300 B

se præparater blandes det aktive stof i reglen med et bærestof eller fortyndes med et fortyndingsmiddel eller indelukkes eller indkapsles i en kapsel, beholder, oblatkapsel, papir eller anden beholder. Bærestoffet eller for-5 tyndingsmidlet kan være fast, halvfast, eller flydende materiale, der fungerer som bærestof, excipient eller medium for det aktive stof. Egnede bærestoffer eller fortyndingsmidler er kendte.

Præparaterne kan være tilpasset enteral eller paren-10 teral anvendelse og kan indgives patienten i form af tabletter, kapsler, suppositorier, opløsninger, suspensioner eller lignende.

Fremgangsmåderne til fremstilling af forbindelserne med formlen I vil nu blive beskrevet. Hvis en aminogrup-15 pe i et reagens eventuelt i et af de her beskrevne reaktionstrin kunne blive inddraget i en uønsket reaktion under de pågældende reaktionsbetingelser, vil aminogruppen blive beskyttet på i og for sig kendt måde ved indførelse af en passende beskyttelsesgruppe. Beskyttelsesgruppen 20 vil blive udvalgt under hensyn til den pågældende reak tions art og til, at den nemt skal kunne fjernes fra aminogruppen.

Når en aminogruppe skal beskyttes, kan den beskyttende gruppe udvælges fra acyl, f.eks. lavere alkanoyl, 25 såsom acetyl, propionyl, trifluoracetyl og lignende, aroyl, f.eks. benzoyl, toluoyl og lignende, lavere alkoxycarbonyl, f.eks. methoxycarbonyl, ethoxycarbonyl, tert.butoxycarbo-nyl og lignende, carbobenzoxy, benzensulfonyl og tosyl.

Begge aminohydrogenatomer kan, og skal i nogle reaktioner, 30 være substitueret med en enkelt beskyttelsesgruppe, f.eks.

phthalyl. Beskyttelsesgrupperne indføres på i og for sig kendt måde, f.eks. ved omsætning af aminen med et lavere alkanoyl- eller aroylchlorid, -anhydrid, -sulfonylchlorid, -tert.butoxycarbonyl-oxyimino-2-phenyl-acetonitril (BOC-35 -ON) eller -di-tert.buty1-dicarbonat ((BOC)£0).

14

DK 163300B

0

Fjernelse af aminobeskyttelsesgruppen, efter at den nødvendige reaktion er afsluttet, kan ske på i og for sig kendt måde for den pågældende beskyttelsesgruppe. I reglen vil fjernelse ske ved hydrolytisk fraspaltning ved 5 hjælp af en-stærk organisk eller uorganisk syre, f.eks.

trifluoreddikesyre, saltsyre og lignende syrer, eller med hydrogenchloridgas under vandfri betingelser. Anvendelsen af betingelser, der vil reagere med den olefiniske dobbeltbinding, eller af sådanne reagenser som hydrogenbromidsyre, 10 der vil reagere med den olefiniske dobbeltbinding, skal undgås. De anvendte opløsningsmidler skal udvælges i overensstemmelse med betingelserne for fjernelse af beskyttelsesgruppen. F.eks. kan ethere, såsom diethylether, anvendes til fraspaltning ved hjælp af hydrogenchloridgas.

15 Ved variant (a) i den her omhandlede analogifrem gangsmåde fremstilles forbindelserne med formlen I på i og for sig kendt måde ved aminering af et aminobeskyttet derivat af den tilsvarende forbindelse med den almene formel 20 CF H, . P 3-p

Y-CH0-C-(CH0) -C—Rc II

c* ii £» n i o CH2 nh2 hvor n og p har de for formlen I anførte betydninger, 25 Rg er hydrogen eller cyano, og Y er en fraspaltelig gruppe, såsom hydroxy, brom, chlor, iod, tosyloxy, (dvs. toluen-p-sulfonyloxy) eller mesyl-oxy (dvs. methansulfonyloxy), og når der ønskes en forbindelse med formlen I, hvor Z er oxygen, oxideres der-30 efter et aminobeskyttet derivat af det tilsvarende methy- lenprodukt fremkommet ved amineringen.

Reaktionen forløber fortrinsvis via det tilsvarende phthalimidoderivat som beskrevet nedenfor.

Aminogruppen i forbindelsen med formlen II er be-35 skyttet på i og for sig kendt måde under reaktionen ved hjælp af en eller flere beskyttelsesgrupper, der nemt kan fjernes 0 15

DK 163300 B

bagefter. Når reaktionen forløber via phthalimidoderivatet, og p er 1, er det nødvendigt at anvende en beskyttelsesgruppe, der ikke efterlader noget hydrogenatom på aminogruppen, for at kunne få den ønskede forbindelse med formlen I. I 5 regién vil beskyttelsesgruppen være valgt således, at den fjernes under det sidste trin i omdannelsen af forbindelsen med formlen II til den tilsvarende forbindelse med formlen I.

Den her foretrukne beskyttelsesgruppe er phthaloyl.

Det aminobeskyttede derivat af en forbindelse med 10 formlen II med en passende fraspaltelig gruppe Y kan be handles med et alkalimetalphthalimid, især natrium- eller kaliumphthalimid, i et polært organisk opløsningsmiddel, f.eks. dimethvlformamid, dimethylsulfoxid eller hexa-methylphosphortriamid, til dannelse af det tilsvarende pht-15 halimidoderivat. En hvilken som helst af de fraspaltelige grupper Y, som eksempelvis er anført ovenfor, er med undtagelse af hydroxy egnet til denne reaktion. Passende anvendes 1-3 ækvivalenter af phthalimidsaltet pr. ækvivalent forbindelse med formlen II ved en temperatur på 25-100°C 20 i 0,5 til 48 timer.

Når Y er hydroxy, kan det aminobeskyttende derivat af en forbindelse med formlen II omdannes til phthalimido-derivatet ved omsætning med phthalimid i nærvær af et tri-alkyl- eller triarylphosphin og diethyldiazodicarboxylat 25 i et vandfrit aprotisk opløsningsmiddel. I reglen anven des der 1-3 ækvivalenter af hver af forbindelserne phthalimid, phosphin og diethyldiazodicarboxylat til hver ækvivalent alkoholreagens ved en temperatur på 10-100°C i 18-24 timer.

30 Når Rg er hydrogen, kan phthalimidoderivatet af forbindelsen med formlen II omdannes til den ønskede forbindelse med formlen I ved opvarmning med et sådant reagens som hydrazin eller methylamin i et polært organisk opløsningsmiddel, f.eks. en alkanol, fortrinsvis ethanol.

35 Omdannelsen udføres passende ved 50-100°C, fortrinsvis un der tilbagesvalingsbetingelser, i 3-24 timer.

16

DK 163300 B

0

Phthalimidoderivatet af forbindelsen med formlen II kan også omdannes til den ønskede forbindelse med formlen I ved opvarmning med en stærk mineralsyre, såsom saltsyre eller svovlsyre. Opvarmningen hydrolyserer også en 5 eventuel cyanogruppe repræsenteret ved Rg til en carboxy-gruppe.

Fortrinsvis anvendes en blanding af saltsyre og eddikesyre ved en temperatur på ca. 95°C i op til 72 timer. Syrer, såsom hydrogenbromidsyre, der kan reagere med ole-10 finiske dobbeltbindinger, kan ikke anvendes.

Når der ønskes en keton med formlen I (dvs. Z er oxygen), kan den fremstilles ved oxidation på i og for sig kendt måde af et derivat af det tilsvarende methylen-phthalimidoderivat med formlen II (dvs. Z er methylen), 15 hvor begge aminogrupper er beskyttet. Egnede oxidationsmidler indbefatter kaliumpermanganat, osmiumtetroxid og især ozon. Når der anvendes ozon, foretrækkes det at lede ozonet gennem en opløsning af methylenphthalimidoderi-vatet i en blanding af et ikke-protisk opløsningsmiddel, 20 f.eks. dichlormethan, og methanol ved ca. -78°C og deref ter tilsætte dimethylsulfid og lade blandingen varme op til stuetemperatur for at reducere mellemproduktet fra -ozonid/methanolomsætningen til det phthalimidobeskyttede derivat af den ønskede keton. Dette phthalimidoderivat kan 25 omdannes til den Ønskede keton ved behandling med en stærk mineralsyre som beskrevet ovenfor.

Når phthalimidoderivatet er afledt af en forbindelse med formlen II, hvor Rg er cyano, giver syrehydrolyse en blanding af forbindelser med formlen I, hvor Rc er 30 carboxy, og Z er methylen, eller af den tilsvarende forbindelse med nedenstående formel CF H, « P 3-p

H0N-CH0—C=CH-(CH0) -C-C0oH B

6 i Δ S I ^ CH3 NH2 hvor p har de for formlen I anførte betydninger, og s er 0 eller 1.

35 0 17

DK 163300 B

Forbindelserne med formlen I og formlen B kan adskilles på i og for sig kendt måde efter derivatisering af aminofunktionen og carboxylfunktionen, f.eks. ved først at beskytte begge aminogrupper ved behandling med 5 tert.butoxyearbonyl-oxyimino-2-phenyl-acetonitril (B0C-0N) og derefter danne methylesteren ved behandling med diazo-methan og adskille di-BOC-methylesterne på i og for sig kendt måde ved søjlechromatografi. Derefter kan de adskilte derivater behandles på i og for sig kendt måde for fri-10 gøre aminogrupperne og/eller carboxygruppen. I forbindel se med derivatiseringen har det vist sig, at der fås et cyclisk produkt, hvis esteren dannes uden først at beskytte aminogrupperne.

Forbindelser med formlen XI kan fremstilles på i 15 og for sig kendt måde ud fra de tilsvarende forbindelser med nedenstående formel CF H_ . P 3-p

CH--C- (CH,) -C—R. III

•J η Δ Ώ, i v CH0 NH0 20 2 2 hvor Rg og p har de for formlen II anførte betydninger, og n er 1 eller 2.

Forbindelser med formlen II, hvor Y er halogen, 25 kan fås ved halogenering af den tilsvarende forbindelse med formlen III. Halogeneringen udføres passende ved Wohl--Ziegler-reaktion, hvor forbindelsen med formlen III behandles med et N-halogenamid, fortrinsvis N-bromsuccin-imid, i reglen i nærvær af en fri-radikal initiator, så-30 som et peroxid eller en labil azoforbindelse, og under lysbestråling.

Når R- er hydrogen, giver allylisk halogenering af • 6 forbindelsen med formlen III en blanding af den tilsvarende forbindelse med formlen II og den strukturelle isomer med ne-35 denstående formel

DK 163300 B

18 o CF H_ . P 3-p

Y-CH0-C=CH-(CH~)_-CH C

Z i Z S i ch3 nh2 5 hvor Y er' halogen, p er 1 eller 2, og s er 0 eller 1.

Disse forbindelser kan adskilles på i og for sig kendt måde, men i reglen omdannes blandingen via det tilsva-10 rende phthalimidoderivat til en blanding af de tilsvarende diaminer. Disse diaminer kan derefter adskilles ved søjlechroma-tografi af deres di-BOC-derivater på den ovenfor beskrevne måde i forbindelse med adskillelsen af syrer med formlen IA og formlen B.

15 Forbindelser med formlen II, hvor Y er tosyloxy eller mesyloxy, kan fås ved allylisk oxidation af den tilsvarende forbindelse med formlen II til dannelse af den tilsvarende alkohol og derefter behandling af alkoholen med tosylchlorid eller mesylchlorid i nærvær af en base, 20 såsom pyridin.

Forbindelser med formlen II, hvor Y er hydroxy, kan også fås ud fra de tilsvarende forbindelser med formlen II, hvor Y er halogen, ved behandling med natriumacetat og eddikesyre og påfølgende reduktion med f.eks.

25 lithiumaluminiumhydrid af det fremkomne acetat.

Forbindelser med formlen III, hvor Rg er cyano, kan fås ud fra de tilsvarende forbindelser med nedenstående formel

30 ?PH3-P

CH3-C-CH2-(CH2)s-C=NMgX IV

£h2 hvor p er 1 eller 2, 35 s er 0 eller 1, og X er brom, chlor eller iod, 0 19

DK 163300 B

ved behandling med et alkalimetal- eller ammoniumcyanid, f.eks. natriumcyanid, i vand i nærvær af et vandopløseligt ammoniumsalt af en stærk syre, især ammoniumchlorid.

Forbindelser med formlen III, hvor Rg er hydrogen, 5 kan fås ud fra den tilsvarende forbindelse med formlen IV ved reduktion med et reduktionsmiddel, såsom et borhydrid, der selektivt reducerer iminogruppen.

Forbindelser med formlen IV kan fås ved behandling af det tilsvarende Grignard-reagens med nedenstående formel 10

CH,-C-(CH0) -MgX V

« ii 2 n CH2 hvor X har den for formlen IV anførte betydning, og 15 n er 1 eller 2, med det tilsvarende fluorerede acetonitril med nedenstående formel

CF H, -CN VI

? 3-p ‘20 hvor p er 1 eller 2.

Grignard-reagenserne med formlen V kan fremstilles på i og for sig kendt måde ud fra f.eks. de tilsvarende halo-genider og magnesiumspåner.

25 Forbindelser med formlen II ovenfor, hvor Rg er hydrogen eller cyano, og Y er brom eller iod, kan også fås ved hhv. bortribromid- eller trialkylsilyliodidspaltning på i og for sig kendt måde af en forbindelse med nedenstående formel 30 CF H i P 3-p

R_0CHo-C-(CH-) -C—R, VII

/ «ti 2 n i ό CH2 nh2 hvor p er 1 eller 2, 35 , ,, „ n er 1 eller 2,

Rg er hydrogen eller cyano, og

DK 163300B

20 0 R_ er C -alkyl, fortrinsvis methyl.

7 1-4 J

Forbindelser med formlen VII kan fås ud fra en tilsvarende forbindelse med nedenstående formel

5 ' R_0CH~-C-(CH0) -MgX VIII

7 ^ i* 2 xi CH2 hvor R^ og n har den for fomlen VII anførte betydning, og X er brom, chlor eller iod, 10 ved hjælp af fremgangsmådetrin som beskrevet ovenfor ved omdannelse af en forbindelse med formlen V til en forbindelse med formlen III.

Forbindelser med formlen VIII, hvor n er 1, kan fås på i og for sig kendt måde, f.eks. ud fra de tilsvarende halo-15 genider og magnesiumspåner. Halogenideme kan også fås på i og for sig kendt måde. Således kan bromidet fås ved allylisk bromering ved anvendelse af Wohl-Ziegler-reaktionen af den tilsvarende ether med nedenstående formel

20 r7o-ch2-c-ch3 IXA

Jh2 hvor R^ har den for fomlen VIII anførte betydning. Chloridet kan fås ved f.eks. at behandle 3-chlor-2-(chlormethyl)-propen 25 med et passende natriumalkoxid.

Forbindelser med fomlen VIII, hvor n er 2, kan også fås på i og for sig kendt måde, f.eks. ved bromering, af en tilsvarende forbindelse med nedenstående formel

30 R70-CH2-C-CH2-CH2-0H IXB

£h2 hvor R7 har den for formlen VIII anførte betydning, og derpå følgende behandling af det fremkomne bromid med magne-35 siumspåner.

Etherne med formlerne IXA og IXB er kendte eller kan fremstilles på samme måde som kendte ethere ved ana- 0 21

DK 163300 B

loge processer. 3-Chlor-2-(chlormethyl)-propen fås i handelen som methallyldichlorid.

Forbindelser med formlen III kan også fremstilles på i og for sig kendt måde ud fra de tilsvarende .forbindelser 5 med nedenstående formel CF H0 . P 3-p

CHo-C-(CH^) -C—Rc XI

3 „ 2 n , 6 CH2 co2h 10 hvor Rg/ n og p har de for formlen III anført betydninger.

Omdannelsen af en forbindelse med formlen XI til en forbindelse med formlen III kan ske ved hjælp af Curtius-reaktion (jfr. f.eks. Organic Reactions, bd. Ill, side 338), som 15 forløber via det tilsvarende acylazid og isocyanat.

Ved en alternativ omdannelse af en forbindelse med formlen XI til en forbindelse med formlen III kan anvendes Schmidt-reaktion (jfr. f.eks. Organic Reactions, bd. Ill, side 308), hvor forbindelsen med formlen XI behandles med azo-20 imid i nærvær af en stærk mineralsyre, f.eks. svovlsyre.

En forbindelse med formlen XI kan også omdannes til en forbindelse med formlen III ved hjælp af Hofmann--omlejring (jfr. f.eks. Organic Reactions, bd. Ill, side 268), hvor det primære amid af en forbindelse med formlen 25 XI omdannes til en amin via det tilsvarende N-halogenamid og isocyanat. Ifølge en foretrukket metode, der kan anvendes ved analogifremgangsmåden ifølge opfindelsen, behandles amidet med iodbenzen-bis(trifluoracetat) i acetoni-tril/vand (jfr. f.eks. Radhakrishna m.fl., J. Org. Chem.

30 44 (1979), 1746-7) . Amidet kan fås ud fra syren med form len XI på gængs måde ved f.eks. at danne syrechloridet og behandle dette med ammoniumacetat.

Forbindelser med formlen XI kan fås ved hydrolyse på i og for sig kendt måde af de tilsvarende forbindelser med 35 nedenstående formel 0 22

DK 163300 B

CF H„ . P 3-p

CH,-C- (CH0) -C—R " XII

j ii z n , o CH2 co2r8 5 hvor n og p‘er som defineret i forbindelse med formel III/

Rg" er cyano eller -CC^R^ / hvor Rg er som defineret nedenfor,

Rg er en C^_^-alkylgruppe eller benzyl, og R er C „-alkyl eller benzyl.

9 i-ο 10 Når der ønskes en forbindelse med formlen XI, hvor

Rg er hydrogen, hydrolyseres en tilsvarende diester med formlen XII, hvor Rg og Rg hver er C^_^-alkyl, fortrinsvis tert.-butyl eller benzyl, og decarboxyleres ved behandling med en syre.

15 Forbindelser med formlen XII kan fås på i og for sig kendt måde ved mono- eller di-fluormethylering af den tilsvarende forbindelse med nedenstående formel

V

20 CH--C-(CH0) -CH XIII

J „ z n , CH2 C02R8 hvor n og Rg har den for formlen XII anførte betydning.

Fluormethyleringen kan udføres ved at tilsætte over-25 skud af et fluormethyleringsmiddel med nedenstående formel

CF H, W XIV

P 3-p hvor p er 1 eller 2, og 30 W er brom, iod eller fortrinsvis chlor, til en opløsning i et aprotisk opløsningsmiddel af en carbanion afledt af forbindelsen med formel XIII.

Carbanionen fås i reglen ved at behandle en forbindelse med formlen XIII i det aprotiske opløsningsmid-35 del med en base.

0 23

DK 163300 B

Forbindelser med formlen XIII kan fremstilles på i og for sig kendt måde ved alkylering af et malonat eller cyanoacetat med nedenstående formel

5 - r6"-ch2-co2r8 XV

hvor Rg" og Rg har de for formlen XIII anførte betydninger, med det tilsvarende alkylhalogenid.

Passende udføres alkyleringen i et organisk opløs-10 ningsmiddel i nærvær af en stærk base, som fjerner en pro ton fra malonatet eller cyanoacetatet.

Forbindelser med formlen I indeholder mindst ét a-symmetrisk carbonatom og forekommer derfor som stereoiso-mere. Fremgangsmåder til adskillelse af stereoisomerene 15 af en særlig forbindelse vil være kendt af fagfolk på området. F.eks. kan de enkelte optiske isomere af forbindelserne med formlen I således adskilles på i og for sig kendt måde ved anvendelse af optisk aktive syrer eller baser. Især kan aminogruppen, der er distal til den fluore-20 rede methylgruppe, beskyttes ved hjælp af et (C2_^-alkoxy-carbonyl)-phthalimid i et opløsningsmiddel, f.eks. tetra-hydrofuran, diethylether eller C^_^-alkanol, f.eks. methanol eller ethanol. Det beskyttede aminderivat spaltes derefter ved hjælp af en chiral syre. Den spaltede phthalimi-25 doforbindelse befries derefter for beskyttelsen ved hjælp af f.eks. hydrazin eller methylamin, for at fjerne pht-halimidgruppen, efterfulgt om nødvendigt af syre- eller basehydrolyse til spaltning af esterproduktet, hvorved fås den tilsvarende syre. De således spaltede syrer, est-30 ere og aminer kan anvendes til at fremstille de enkelte isomere af andre forbindelser, der fremstilles ved analogifremgangsmåden ifølge opfindelsen, på den ovenfor beskrevne måde.

Forbindelserne, der fremstilles ved ovenstående 35 fremgangsmåder, kan isoleres enten per se eller som syre additionssalte deraf.

0 24

DK 163300 B

Syreadditionssaltene er fortrinsvis pharmaceutisk acceptable, ikke-toksiske additionssalte med passende syrer, såsom de i beskrivelsen tidligere omtalte. Bortset fra pharmaceutisk acceptable syreadditionssalte kan der 5 også fremstilles andre salte, f.eks. med picrinsyre eller oxalsyre, der kan fungere som mellemprodukter ved rensningen af forbindelserne eller ved fremstilling af andre, f.eks. pharmaceutisk acceptable, syreadditionssalte eller er anvendelige til identificering eller karak-10 terisering af baserne.

Et således fremstillet syreadditionssalt kan omdannes til den frie forbindelse ved kendte metoder, f.eks. ved behandling med et alkali- eller jordalkalimetalhydr-oxid eller -alkoxid, med et alkalimetal- eller jordalkali-15 metalcarbonat eller -hydrogencarbonat, med trialkylamin eller med en anionbytterharpiks.

Et således fremstillet syreadditionssalt kan også omdannes til et andet syreadditionssalt ved kendte metoder; et salt med en uorganisk syre kan f.eks. behandles med et 20 natrium-, barium- eller sølvsalt af en syre i et passende fortyndingsmiddel, hvori det fremkomne uorganiske salt er uopløseligt, og således fjernes fra reaktionsmediet. Et syreadditionssalt kan også omdannes til et andet syreadditionssalt ved behandling med en anionbytterharpiks.

25 Opfindelsen vil i det følgende blive nærmere be lyst ved hjælp af eksempler. Alle NMR-målinger er anført på 6-skalaen (dvs. tetramethylsilan = 0).

Eksempel 1 30 Fremstilling af l-fluor-2,5-diamino-4-methylen-pentan-di- hydrochlorid A) l-Fluor-2-amino-4-methyl-4-penten

CH2F

35 CH,—C—CH„—CH

II ^ I

ch2 nh2 0 25

DK 163300 B

Under nitrogenatmosfære fremstilles methallylmag-nesiumchlorid ud fra 97,2 g (4 mol) magnesiumspåner, 90,6 g (1 mol) methallylchlorid og 900 ml tør tetrahydrofuran. Grignardopløsningen adskilles fra overskydende magnesium, 5 afkøles til--40°C, og der tilsættes dråbevis i løbet af ca. 1 time 56 g (950 mmol) fluoracetonitril i 200 ml tør tetrahydrofuran. Reaktionsblandingen holdes ved -40°C i yderligere 30 minutter og hældes derefter i en omrørt blanding af 2 liter methanol, 50 ml vand og 39 g natriumbor-10 hydrid afkølet til -40°C. Efter omrøring i en time ved

-30°C får temperaturen lov at stige til 0°C i løbet af en time. Efter syrning med 6N saltsyre (ca. 500 ml) og ind-dampning opløses remanensen i ca. 2 liter vand, og opløsningen ekstraheres 3 gange med ether for at fjerne ikke-15 -basiske bi-produkter. Opløsningen gøres alkalisk med 6N

natriumhydroxid og ekstraheres 3 gange med diethylether.

Det organiske lag tørres over natriumsulfat, og afdampning af opløsningsmidlet giver 52,5 g af en farvet olie (45%).

NMR (CDC1) <51,67 (2H, s, -NH2) , 1,77 (3H, s), 2,10 20 (2H, m), 3,30 (IH, m), 4,33 (2H, d af m, JH_p = 48 Hz), 4,87 (2H, m).

B) l-Fluor-2-phthalimido-4-methyl-4-penten ch2f

25 CH3—C—CH2—CH

CH2 N-phthaloyl

En blanding af 52,5 g (450 mmol) l-fluor-2-amino--4-methyl-4-penten fremstillet som i trin A ovenfor, 30 98,55 g (450 mmol) N-carbethoxyphthalimid og 600 ml ben zen holdes natten over ved stuetemperatur. Opløsningen inddampes i vakuum, den olieagtige remanens opløses i 500 ml methylenchlorid og behandles med 50 g triethylamin i 4 timer ved stuetemperatur. Efter ekstraktion med 2N salt-35 syre (6 x 500 ml) tørres det organiske lag over natrium sulfat og affarves ved filtrering gennem et lag silicagel

DK 163300B

26 0 og et andet af kønrøg. Den olieagtige remanens, der fås efter inddampning, (110 g) ekstraheres flere gange med petroleumether for at fjerne noget uopløseligt N-carbeth-oxyphthalimid. Afdampning af petroleumetheren giver 94 g 5 af en gul olie, der krystalliseres ud fra pentan ved lav temperatur (85 g, 77%).

NMR (CDC13) : £1,77 (3H, s), 2,65 (2H, m) , 3,88--5,55 (3H, kompleks m), 4,70 (2H, bred s), 7,72 (4H, m).

C) l-Fluor-2-phthalimido-4-methylen-5-brompentan 10

CH2F

Br CEL·—C—CEL·—CH

Å u Å i CH^ N-phthaloyl 15 En blanding af 28,3 g (115 mmol) l-fluor-2-phthal- imido-4-methyl-4-penten fremstilles som i trin B ovenfor, 20,4 g (115 mmol) B-bromsuccinimid, 300 ml carbontetrachlo-rid og nogle få mg benzoylperoxid opvarmes under stærk tilbagesvaling (325 watt lampe) i 7,5 timer. Efter afkø-20 ling og filtrering vaskes opløsningen med 100 ml vand 3 gange, tørres over magnesiumsulfat og inddampes. Den olieagtige remanens (kvantitativ), der hovedsagelig består af den i overskriften nævnte forbindelse plus noget 1-fluor--2-phthalimido-4-methyl-5-brom-3-penten, anvendes i næs-25 te trin uden yderligere rensning.

D) l-Fluor-2,5-diphthalimid-4-methylenpentan- og 1-fluor--2,5-diphthalimido-4-methyl-3-(E,Z)-pentener

CH9F

f ^

30 Phthaloyl-N—CI^—C—C^—CH

CH2 N phthaloyl

CH2F

Phthaloyl-N—CH9—C=CH—CH

— 1 i 35 CH^ N phthaloyl 0 27

DK 163300 B

En blanding af 112 g (345 mmol) 1-fluor-2-pht-halimido-4-methylen-5-brom-pentan (og isomere) fremstillet som i trin C ovenfor og 64 g (345 mmol) kaliumpht-halimid opvarmes ved 80°C i 200 ml tørt N,N-dimethylform-5 amid (DMF) i 5 timer. Efter fjernelse af DMF under vakuum opløses den farvede remanens i chloroform, og den organiske opløsning vaskes først med vand, to gange med IN kaliumhydroxid, en gang med IN saltsyre og til sidst to gange med saltvandsopløsning. Den organiske opløsning tør-10 res, affarves ved filtrering gennem to lag silicagel og trækul og inddampes. Den gule olie, der fås, (110 g) krystalliseres ud fra ether/petroleumether, hvilket giver en blanding af isomere, der hovedsagelig indeholder 1-fluor--2,5-diphthalimido-4-methylen-pentan sammen med noget 1-15 -fluor-2,5-diphthalimido-4-methyl-3-penten (49 g). Modervæskerne (59,7 g) chromatograferes på 1 kg silicagel (ethylacetat/petroleumether 3:7) og giver 4 g l-fluor-2,5 -diphthalimido-4-methy1-3-(Z)-penten (2 g efter krystallisation ud fra ether), en blanding af de tre i overskrif-20 terne nævnte forbindelser (6 g) og 13 g ren l-fluor-2,5--diphthalimido-4-methyl-pentan. Det samlede udbytte af de tre isomere er 50%.

NRM data: l-Fluor-2,5-diphthalimido-4-methylen-pentan: 25 (CDCl^): 2,67 (2H, m), 3,93-5,67 (3H, kompleks m), 4,23 (2H, bred s), 4,93 (2H, bred s), 7,70 (8H, m).

l-Fluor-2,5-diphthalimido-4-methyl-3-(Z)-penten: (CDC13): 1,70 (3H, bred s), 4,45 (2H, AB, J^B = 8 Hz), 4,10-5,73 (3H, kompleks m), 5,85 (IH, m), 7,80 30 (8H, m) .

l-Fluor-2,5-diphthalimido-4-methy1-3-(E)-penten (ikke fremstillet ren): (CDC13): 1,83 (bred s, H3C-C-), 5,80 (m, -C=C-H).

35 0 28

DK 163300 B

E) l-Fluor-2,5-diamino-4-methylen-pentan-dihydrochlorid og 1-fluor-2,5-diamino-4-methyl-3-pentener ch2f ch2f

5 H„N—C—CH„—CH + H„N—CEL—C=CH—CH

^ II Z I Z Z I I

CH2 nh2 ch3 nh2

En blanding af 3,93 g (10 mmol) 1-fluor-2,5-di-phthalimido-4-methylenpentan og isomere fremstillet i 10 trin D ovenfor og 20 ml hydrazinhydrat (som en 1 molær opløsning i ethanol) opvarmes i 18 minutter ved 90°C, og efter tilsætning af 15 ml vand og 25 ml koncentreret saltsyre opvarmes yderligere 5 minutter ved samme temperatur. Efter fuldstændig eliminering af overskydende syre 15 ved inddampning behandles remanensen atter under samme betingelser som beskrevet ovenfor med undtagelse af, at opvarmningen med hydrazinhydrat forlænges til 30 minutter. Efter opløsning af remanensen i vand, fjernelse af pht-halhydrazid ved filtrering og inddampning i vakuum oplø-20 ses remanensen i tør ethanol, og hydrazin-dihydrochlorid fjernes ved filtrering. Inddampning giver en brunlig olie, der anvendes til næste trin uden yderligere rensning.

F) l-Fluor-2,5-di-tert.butoxycarbonylamino-4-methylenpentan 25 og 1-fluor-2,5-di-tert.butoxycarbonylamino-4-methyl-3-(E)- -penten

Den olie, der fås i trin E ovenfor (10 mmol), 5,23 g (24 mmol) di-tert.butyldicarbonat, 3,03 g (30 mmol) tri-ethylamin, 6 ml vand og 30 ml tetrahydrofuran holdes ved 30 stuetemperatur i 5 timer. Efter inddampning og oparbejdning med chloroform og vand fås 4,5 g af en farveløs olie, der chromatograferes på silicagel (ethylacetat/petroleum-ether 2:8), hvilket giver 1,7 g 1-fluor-2,5-di-tert.but-oxy-carbonyl-amino-4-methylen-pentan (1,34 g efter krystal-35 lisation ud fra ether/petroleumether ved -4°C) efterfulgt af blandede fraktioner og 1,08 g 1-fluor-2,5-di-tert.but- 0 29

DK 163300 B

oxy-carbonylamino-4-methyl-3-(E)-penten (660 mg efter krystallisation ud fra ether/petroleumether). Samlet udbytte af de to isomere (cis-pentenderivatet antages at være gået tabt under hydrazinhydrat-behandlingen) er næs-5 ten kvantitativt.

l-Fluor-2,5-di-tert.butoxycarbonylamino-4-methy-len-pentan.

NMR (CDC13): 1,38 (18H, s), 2,25 (2H, d, J = 7

Hz), '3,67 (2H, d, J = 6 Hz), 4,00 (IH, bred m), 4,37 10 (2H, d af m, JH_F = 47 Hz), 4,90 (2H, 2-NH-, m), 4,93 (2H, m) .

l-Fluor-2,5-di-tert.butoxycarbonylamino-4-methyl--3-(E)-penten.

NMR (CDC13): 1,43 (18H, s), 1,73 (3H, bred s), 15 3,65 (2H, d, J = 7 Hz), 4,35 (2H, d af m, JH_F = 48 Hz), mellem 4,0 og 5,0 (2H, 2-NH-, bred m), 5,32 (IH, m).

G) l-Fluor-2,5-diamino-4-methyl-3-(E)-penten-dihydrochlorid 650 mg (1,96 mmol) l-fluor-2,5-di-tert.butoxycarbo-nylamino-4-methy1-3-(E)-penten fremstillet som i trin F 20 ovenfor opløses i tør ether mættet med hydrogenchloridgas.

Efter henstand natten over ved stuetemperatur omkrystalliseres det hvide faste stof, der fås ved dekantering, ud fra methanol/ether (320 mg, 80%).

NMR (D20/DC1): 1,85 (3H, bred s), 3,62 (2H, smal 25 m) , 4,53 (IH, bred m), 4,62 (2H, d af m, J„ „ = 46 Hz), ri—r 5,52 (IH, m).

Analyse: Beregnet for CgH-^^F·2HC1: C 35,14, H 7,37, N 13,66 Fundet; C 35,25, H 7,13, N 13,66.

30 H) l-Fluor-2,5-diamino-4-methylenpentan-dihydrochlorid 650 mg (1,95 mmol) l-fluor-2,5-di-tert.butoxy-carbonylamino-4-methylen-pentan fremstillet som i trin F ovenfor opløses i tør ether mættet med HCl-gas. Efter henstand natten over ved stuetemperatur omkrystalliseres 35 det hvide faste stof, der fås, ud fra methanol/ether (350 mg, 87%).

0 30

DK 163300 B

NMR (D20/DC1) : 62,15 (2H, d, J = 8 Hz) , 3,68 (2H, bred s), 3,97 (IH, bred m), 4,72 (2H, d af m, JRF = 48 Hz), 5,42 (2H, bred s).

Analyse: Beregnet for CgH^^F*2HC1: 5 ' C 35,14, H 7,37, N 13,66.

Fundet: C 35,13, H 7,14, N 13,69.

Eksempel 2

Fremstilling af l-fluor-2,5-diamino-4-oxo-pentan-dihydrochlorid 10 A) l-Fluor-2,5-di-tert.butoxycarbonylamino-4-oxo-pentan

CH2F

(ch3)3co2chn-ch2-c-ch2-ch ό nhco2(ch3)3 15 800 mg (2,4 mmol) l-fluor-2,5-di-tert.butoxycarbon-ylamino-4-methylenpentan, fremstillet som i eksempel 1, trin F, opløst i en 1:1 blanding (30 ml) af methanol og methylenchlo-rid afkøles til -78°C og behandles med ozon (strømningshastig-20 hed 0,3 liter/min.) i 6 min. og 15 sek. Der tilsættes overskud af dimethylsulfid (ca. 2 ml), og derefter får reaktionsblandingen lov at varme op til stuetemperatur. Efter inddamp-ning ekstraheres remanensen to gange med methylenchlorid/vand og oparbejdning af det organiske lag giver 800 mg af en olie, 25 der krystalliseres ud fra ether/petroelumether (410 mg, 51%).

NMR (CDC13): i 1,42 (18H, s), 2,75 (2Η, d, J = 6 Hz), 3,40-4,53 (IH, bred m), 3,97 (2H, d, J = 6 Hz), 4,38 (2H, d af m, JR_F = 48 Hz), 5,23 (2H, m, -NH-).

B) l-Fluor-2,5-diamino-4-oxo-pentan-dihydrochlorid 30

CH2F

H^N-CH^-C-CH^-CH o NH2 35 430 mg (1,29 mmol) l-fluor-2,5-di-tert.butoxycarbo-nylamino-4-oxo-pentan, fremstillet som i trin A ovenfor, op- 0 31

DK 163300 B

løses i tør ether mættet med hydrogenchloridgas. Efter henstand natten over ved stuetemperatur behandles de let farvede krystaller med trækul i methanol og omkrystalliseres ud fra methanol/methylenchlorid, (220 mg, 82%).

5 NMR' (D2°/DC1) :(^3,20 (2H, d, J = 7 Hz) , 4,17 (IH, bred m), 4,20 (2H, bred s), 4,73 (2H, d af m, JH_F = 46 Hz).

Analyse: Beregnet for Ce.H^N2OF.2HC1: C 29,00, H 6,33, N 13,53.

Fundet: C 29,11, H 6,26, N 13,38.

10 Eksempel 3

Fremstilling af 2-fluormethyl-2,5-diamino-4-oxo-pentansyre- -monohydrochlorid A) 2-Fluormethyl-2-amino-4-methyl-4-penten-nitril 15 ΐν

CH,-C-CH,-C-CN

CHa NH2 I en 10-liter reaktor fyldt med nitrogen tilsættes ca.

20 100 ml af en opløsning af methallylchlorid (453 g, 490 ml, 5,0 mmol) i 4 liter tør tetrahydrofuran til en omrørt suspension af 486 g (20 mol) magnesiumspåner i 1 liter THF, der i forvejen er aktiveret med 2 ml methylidoid. Blandingen opvarmes, indtil dannelsen af Grignardforbindelsen begynder, derefter afkøles re-25 aktoren med is, og der tilsættes methallylchloridopløsning med en sådan hastighed, at den indre temperatur ikke overstiger 50°C. Efter omrøring natten over ved stuetemperatur skilles Grignard-forbindelsen fra overskudet af magnesium overføres til en 20-liters reaktor og afkøles til -40°C. Der tilsættes 30 langsomt en opløsning af 276 g (253 ml, 4,68 mol) fluoraceto-nitril i 1 liter THF (i løbet af 15 minutter), idet den indre temperatur holdes mellem -40 og -35°C. Omrøringen fortsættes i 30 minutter ved -40°C, derefter afkøles blandingen til -60°C og hydrolyseres ved langsom tilsætning af en vand/THF-blanding 35 (300 ml, 1:1). Herefter hældes en opløsning af 795 g ammoni- umchlorid og 490 g natriumcyanid i 7,5 liter vand, der i for- 0 32

DK 163300 B

vejen er afkølet med is, hurtigt i, tørisbadet fjernes, og blandingen omrøres i en time ved en indre temperatur mellem 0°C og stuetemperatur. Efter mætning med natriumchlorid (ca. 2 kg) fraskilles det organiske lag, og den vandige fase ekstraheres 5 to gange med-ether (2x3 liter). Tørring (Na2S0^) og inddamp-ning giver 687 g af en mørk olie, der opløses i 5 liter ether og ekstraheres forsigtigt med 10%'s saltsyre (4 x 650 ml).

De forenede vandige faser afkøles med is og gøres basiske med koncentreret ammoniak. Olien, der udskilles, opløses i 2,5 li 0 ter diethylether, og det vandige lag ekstraheres med diethyl-ether (2x2 liter). Tørring (Na2S0^) og inddampning giver den rå i overskriften nævnte forbindelse som en mørk olie (488 g, 73%), der anvendes til næste trin uden yderligere rensning.

NMR (CDC13) .* S 1,93 (3H, s), 2,37 (2H, AB, = 13 15 Hz) , 4,33 (2H, ABX, = 8 Hz, = JgX = JH_p) , 5,0 (2H, m) .

B) 2-Fluormethyl-2-phthalimido-4-methyl-4-pentennitril

CH2F

ch3-c-ch2-c-cn 20 CH2 N phthaloyl I en 10 liter reaktor udstyret med tørreglas (CaCl2) afkøles en opløsning af 488 g,(3,44 mol) 2-fluormethyl-2-ami-no-4-methyl-4-pentennitril, fremstillet i trin A ovenfor, og 25 685 g (5,78 mol) triethylamin i tør dichlormethan i isbad. En opløsning af 625 g (3,1 mol) phthaloyldichlorid i 1 liter dichlormethan tilsættes langsomt under omrøring. Efter fjernelse af isbadet omrøres blandingen ved stuetemperatur natten o-ver. Efter vask med 2N saltsyre (2x2 liter), vand (2x2 li-gø ter), tørring (NaaS0^) og inddampning, viser NMR tilstedeværelse af noget isomer Τ' 35 CH3- c-CH2-c-N i ii i Λ-4

CHji CN ° O

DK 163300 B

o 33

For at omdanne denne til den i overskriften nævnte forbindelse opløses det rå materiale i 4 liter tør dichlor-methan, der tilsættes 200 ml triethylamin, og blandingen tilbagesvales i 4 timer (indre temperatur 42°C). Oparbejdning som beskrevet.i eksempel, trin B, giver en olie, der størkner ved henstand (773 g, 92%).

Den størknede olie (60 g-portioner) behandles i en morter med 45 ml ethanol, filtreres, vaskes med 15 ml ethanol og to gange med petroleumether, hvilket giver 427 g af et gult fast stof, som opløses i 1,3 liter benzen, hvorefter der til- 10 sættes 2,2 liter petroleumether. Efter flere timers forløb tilsættes mere petroleumether (1 liter), og blandingen holdes ved stuetemperatur natten over. Filtrering giver 349 g rent materiale som nævnt i overskriften (enkelt plet på tyndtlagschroma- tografi); et yderligere udbytte fås ved inddampning af moder-15 væsken. Modervæsken fra denne anden krystallisation kombineres med filtratet af ethanolvaskevæskerne, inddampes og chro-matograferes på 2 kg siliciumoxid (AcOEt/PE 20:80), hvilket giver en yderligere mængde rent materiale. Samlet udbytte: 471 g (56%).

20 r NMR (CDC13): C 1,88 (3H, s), 2,98 (2H, AB, J^g = 13

Hz), 4,85 (2H, m) , 5,17 (2H, ABX, J^B = 9Hz, JAX = JgX = JH_F = 46 Hz), 7,80 (4H, s).

C) 2-Fluormethyl-2-phthalimido-4-brommethyl-4-penten-nitril 25

CH2F

BrCH^-C-CH0-C-CN

6 II * f CH2 N phthaloyl 30 12,38 g (45,4 mmol) 2-fluormethyl-2-phthalimido-4- -methyl-4-penten-nitril, fremstillet som i trin B ovenfor, 8,11 g (45,6 mmol) N-bromsuccinimid, 100 ml tør CC14 og nogle få mg benzoylperoxid opvarmes under tilbagesvaling ved bestråling med en lampe (375 Watt) i 4,5 timer. Hver time tilsættes 35 nogle yderligere mg benzoylperoxid. Reaktionen overvåges med NMR; efter 4,5 timer er der mindre end 10% af udgangsmaterialet 0 34

DK 163300 B

tilbage. Efter afkøling til stuetemperatur filtreres succini-midet fra. Efter vask med vand (3 x 100 ml), tørring (Na2S04) og inddampning fås den rå i overskriften nævnte forbindelse som et faststof (14,94 g, 94%), der uden yderligere rensning anvendes til næste- trin.

5 r NMR (CDC13) : 6 3,20 (2H, AB, = 13 Hz), 4,10 (2H, AB, JAB = 11 Hz), 5,10 (IH, s), 5,13 (2H, ABX, = 9 Hz, JAX = JBX = JH-F = 46 H2)' 5'37 (1H' s)' 7'73 <4Η' s)’ D) 2-Fluormethyl-2-phthalimido-4-phthalimidomethyl-4-penten- -nitril 10 -

CH2F

phthaloyl-N-CH2-C-CH2-C-CN

CH2 N-phthaloyl 14,94 g 2-fluormethyl-2-phthalimid-4-brommethyl-4--penten-nitril, fremstillet som i trin C ovenfor (42,6 mmol), 7,90 g (42,7 mmol) kaliumphthalimid og 100 ml tørt dimethyl-formamid (DMF) tilbagesv.alet over og destilleret fra calci-umhydrid, opvarmes (badtemperatur 70-80°C) i 3 timer. DMF fjer-20 nes under vakuum (oliepumpe), remanensen opløses i chloroform, salte fjernes ved filtrering, og opløsningen vaskes med IN natriumhydroxid og flere gange med vand. Efter tørring (Na2S04) giver inddampning den rå i overskriften nævnte forbindelse som en viskos olie. Denne opløses i chloroform (minimummængde), det samme volumen diethylether tilsættes og samme volumen pe-25 troelumether. Efter henstand natten over opsamles krystallerne (5,0 g) , og filtratet inddampes og chromatograferes på siliciumoxid (35 g/kg, AcOEt/PE 40:60). Samlet udbytte af den rene i overskriften nævnte forbindelse: 8,83 g (50%) .

30 NMR (CDC13) . 3,17 (2H, AB, JAg = 14 Hz), 4,33 (2H, s), 5,17 (2H, s med fin spaltning), 5,23 (2H, ABX, JAB = 9 Hz' JAX = JBX = JH-F = 46 Hz)' 7,82 (8Hf S med fin spaltning).

35 0 35

DK 163300 B

E) 2-Fluormethyl-2,5-diphthalimido-4-oxopentan-nitril

CH2F

phthaloyl-N-CH2-C-CH2-C-CN - O N phthaloyl 2,65 g (6,32 xnmol) 2-fluormethyl-2-phthalimido-4--phthalimido“methyl-4-penten-nitril, fremstillet som i trin D ovenfor, opløst i en 1:1 blanding (50 ml) af methylenchlo-rid (Baker blå etiket) og methanol afkøles til -78°C og behandles med ozon (strømningshastighed ca. 0,3 liter/min) i 12 3/4 minut (dvs. 2 min/mol). Der tilsættes overskud af di-methylsulfid (2 ml), og blandingen får lov at varme op til stuetemperatur. Efter henstand i 2 timer, opsamles den uopløselige i overskriften nævnte keton (1,73 g/ 65%) og vaskes 15 med en smule chloroform og ether. Ketonen anvendes til næste trin uden yderligere rensning.

Der fås en analyseprøve ved hjælp af omkrystallisation ud fra varm tetrahydrofuran (100 ml/3,5 gJ/CHCl^ (100 ml) . 20 Analyse: Beregnet for C22H14FN3°55 C 63'01/ H 3,37, N 10,02 Fundet: C 62,91, H 3,61, N 10,03.

F) 2-Fluormethyl-2,5-diamino-4-oxo-pentan*a>-yre-monohvdrochlo- rid 5,78 g (13,8 mmol) 2-fluormethyl-2,5-diphthalimido-25 -4-oxo-pentan-nitril, fremstillet som i trin E ovenfor, opvarmes med 50 ml koncentreret saltsyre ved 100°C (bad temperatur) i 32 timer. Efter afkøling til stuetemperatur fjernes phthalsyre ved filtrering, og filtratet inddampes. Remanensen opløses i 50 ml IN saltsyre og ekstraheres med 3 x 50 ml 30 ether. Efter inddampning tørres remanensen omhyggeligt natten over (oliepumpe). Den opløses i en 1:1 blanding af methanol og ethanol (80 ml) , ammoniumchlorid fjernes ved filtrering og vaskes med 10 ml af samme blanding. Efter tilsætning af 3 ml propylenoxid holdes blandingen ved stuetemperatur i 35 flere timer, derefter i køleskab natten over. Det rå monohy- o 36

DK 163300 B

drochlorid opsamles, vaskes med en smule ethanol og ether og tørres (2,14 g). Behandling med 20 vægtprocents trækul i vand ved stuetemperatur i 3,5 timer og inddampning giver 2,11 g farveløst materiale, der omkrystalliseres ud fra 15 ml vand 5 og ethanol. Tørring ved stuetemperatur under vakuum (oliepumpe) i nærvær af 9^ver semihydratet, 1,60 g (52%) , smel tepunkt 154°C.

NMR (D20/DC1) : S3,53 (2H, smal AB, = 18 Hz), 4,23 (2H, s), 4,87 (2H, d, JH_p = 46 Hz).

ΙΟ Analyse: Beregnet for CgH^F^O^/ HC1, 1/2 H20: C 32,22, H 5,86, N 12,53 Fundet: C 32,25, H 5,83, N 12,48.

Eksempel 4 •i5 Fremstilling af l,l-difluor-2,5-diamino-4-methylenpentan-dihy- drochlorid A) 1,1-D ifluor-2-amino-4-methyl-4-penten CHF2

20 CH,-C-CH_-CH

^ ti " I

CH2 nh2

Under nitrogenatmosfære fremstilles methallylmagne-siumchlorid ud fra 21,4 g (880 mmol) magnesiumspåner, 19,93 g 25 (220 mmol) methallylchlorid og 210 ml tør tetrahydrofuran (THF).

Grignardopløsningen (titrering 70%) skilles ud fra overskudet af magnesium, afkøles til -75°C og der tilsættes dråbevis en 1,3 molær opløsning af difluoracetonitril i tør THF (120 ml, 156 mmol) for at sørge for at temperaturen ikke overstiger 30 -70°C i en time. Reaktionsblandingen holdes ved -75°C i yder ligere 30 minutter, og en blanding af 300 ml methanol, 16 ml vand og 5,9 g (156 mmol) natriumborhydrid afkølet til -78°C hældes i reaktionsblandingen. Temperaturen får lov at stige til -10°C i løbet af 1,5 time, og efter syrning med 6N salt-35 syre og inddampning fortyndes remanensen med vand, ikke-ba-siske biprodukter ekstraheres med ether, og efter basifice- 0 37

DK 163300 B

ring med 4N natriumhydroxid ekstraheres aminen to gange med ether (250 ml). Efter tørring over natriumsulfat fjernes etheren under normalt tryk, hvilket giver en olieagtig remanens (21 g, der stadig indeholder nogen ether). Kolbe-kolbe-5 destillation åf en prøve på 200 mg giver 110 mg af den i overskriften nævnte amin, kogepunkt 160°C.

NMR (CDC13) : <5l,05, 2,65 (2H, kompleks m + 2H (NH2)) , 1,77 (3H, s), 3,08 (IH, m), 4,82 (2H, m), 5,57 (IH, d af t, JH-F = ^ HZ' JH-H = 4 HZ^ * 10 B) 1,1-Difluor-2-phthalimido-4-methyl-4-penten CHF2 ch3-c-ch2-ch CH2 N phthaloyl 15

En blanding af 20 g (skønnet til 110 mmol) rå 1,1--difluor-2-amino-4-methyl-4-penten, fremstillet som i trin A ovenfor, 24 g (110 mmol) N-carbethoxyphthalimid i 300 ml benzen holdes natten over ved stuetemperatur. Opløsningen inddam-20 pes under vakuum, den olieagtige remanens opløses i 400 ml me-thylenchlorid og behandles med 8 g triethylamin én nat ved stuetemperatur. Opløsningen ekstraheres med vand, to gange med IN saltsyre og to gange med vand igen. Inddampning af det organiske lag giver en olieagtig remanens, der krystalliseres 25 ud fra petroleumether ved -5°C (19,2 g, udbytte baseret på me-thallylchlorid: 45%).

NMR (CDC13) : <Jl,77 (3H, bred s), 2,22-3,25 (2H, m) , 4,63 (IH, m), 4,70 (2H, m), 6,32 (2H, d af t, J„ = 57 Hz, ii“r J„ „ = 7 Hz), 7,83 (4H, m).

ri—li 30 C) 1,1-Dif luor-2-phthalimido-4-methylen-5-brompentan CHF2

BrCH2-C-CH2-CH

CH2 N phthaloyl 35

En blanding af 17,8 g (67,2 mmol) 1,l-difluor-2--phthalimido-4-methyl-4-penten, fremstillet som i trin B oven- o 38

DK 163300 B

for, 14,4 g (80,6 mmol) N-bromsuccinimid, 200 ml carbonte-trachlorid og benzoylperoxid (4 gange en spatel i løbet af opvarmningstiden) opvarmes under stærk tilbagesvaling (325 Watt lampe) i løbet af 6,5 timer. Efter afkøling ekstrahe-5 res opløsningen 3 gange med vand, tørres over magnesiumsulfat og inddampes. Den olieagtige remanens, der opnås, anvendes uden yderligere rensning til næste trin.

NMR (CDC13) : 2,42-3,25 (2H, m) , 3,95 (2H, m) , 4,63 (IH, m), 4,98 og 5,18 (2H, 2 brede s), 6,32 (d af t, JHW = 56 10 Hz, JH_H = 7 Hz) , 7,78 (4H, m) .

D) 1,1-Difluor-2,5-dlphthalimido-4-methylen-pentan.

CHF2

phthaloyl.NCH0-C-CH,-CH

15 CH2 N phthaloyl

En blanding af l,l-difluor-2-phthalimido-4-methylen--5-brom-pentan (urent, bedømt som 67 mmol), fremstillet som i trin C ovenfor, og 13,9 g (75 mmol) kaliumphthalimid opvarmes 20 ved 75°C i tørt Ν,Ν-dimethylformamid (DMF)(100 ml) i 3 timer. Efter fjernelse af DMF under vakuum opløses remanensen i chloroform og ekstraheres med IN kaliumhydroxid og tre gange med vand. Oparbejdning som beskrevet i eksempel ID giver 30 g af en farvet olie med indhold af opløsningsmidler. Olien chro-25 matograferes på silicagel (petroleumether/etheracetat 70:30).

De 11,3 g fremstillet olie krystalliseres ud fra chloroform/e-ther/petroleumether, hvilket giver 1,1-difluor-2,5-diphthali-mido-4-methylen-pentan, der er let forurenet (ca. 15%) med 1,1-difluor-2,5-diphthalimido-4-methyl-3-penten (7,9 g blan-30 dine, udbvtte baseret på 1,1-difluor-2-phthalimido-4-methyl--4-penten: 29%).

NMR (CDC13) : ^2,83 (2H, m) , 4,25 (2H, bred s), 4,62 (IH, bred m), 4,98 (2H, bred s), 6,27 (IH, d af t, Jg_F = 56 Hz, JH_H = 7 Hz), 7,78 (8H, m) .

35 0 39

DK 163300 B

E) 1,1-Difluor-2,5-diamino-4-methylen-pentan-dihydrochlorid, råprodukt <rHF2 H,N-CH_-C-CH0-CH . 2HC1 £ £. w “ i 5 - CH2 NH2

En blanding af 7,77 g (19 mmol) 1,1-d-fluor-2,5--diphthalimido-4-methylen-pentan, fremstillet som i trin D ovenfor, og 38 ml af en 1 molær hydrazinhydratopløsning i βίο thanol opvarmes i 5 timer ved 90°C. Efter tilsætning af 30 ml vand og 60 ml koncentreret saltsyre fortsættes opvarmningen i yderligere en time ved 90°C. Efter filtrering og ind-dampning til tørhed, opløses remanensen i vand, og det tiloversblevne phthalhydrazid elimineres ved filtrering. Inddamp-15 ning under vakuum giver en olie, der anvendes uden yderligere rensning.

F) l,l-Difluor-2,5-di-tert.butoxycarbonylamino-4-methylen--pentan

Olien, der fremstilles i trin E ovenfor (19 mmol), 2o 9,15 g (42 mmol) di-tert.butyldicarbonat, 4,55 (45 mmol) tri-ethylamin, 12 ml vand og 60 ml THF holdes under magnetisk omrøring ved stuetemperatur i 4 dage. Efter inddampning og ekstraktion med vand og methylenchlorid, giver oparbejdning som beskrevet i eksempel 1(F) 8,3 g af en farvet olie, der chroma-25 tograferes på silicagel (petroleumether)ethylacetat 80:20).

1,1-Difluor-2,5-di-tert.butoxycarbonylamino-4-methylenpentan fås efter krystallisation (ether/petroelumether) af de rene fraktioner (3,3 g, 49%).

NMR (CDC13) : <fl,45 (18H, s), 2,08 (2H, m) , 3,73 (2H, 30 bred d, J = 6 Hz), 4,08 (IH, bred m) , 4,78 (2H, 2-NH-, m) , 5,02 (2H, m), 5,83 (IH, t af bred s, JH_p = 56 Hz).

G) 1,1-Difluor-2,5-diamino-4-methylen-pentan-dihydrochlorid 3,3 g (9,4 mmol) 1,1-difluor-2,5-di-tert.butoxycar-bonylamino-4-methylen-pentan opløses i tør ether mættet med 35 hydrogenchloridgas. Efter henstand natten over fås det hygroskopiske faste stof, der omkrystalliseres to gange ud fra me-thanol/methylenchlorid (1,49 g, 71%).

0 40

DK 163300 B

NMR (D20/DC1) : <$“2,68 (2H, d, J = 8 Hz) , 3,72 (2H, bred s), 3,98 (IH, bred m) , 5,43 (2H, bred s), 6,32 (t af bred s, JH_F = 54 Hz).

Analyse: Beregnet for cgHi2N2F2*2HC1: 5 - C 32,30, H 6,33, N 12,56

Fundet: C 32,17, H 6,18, N 12,37.

Eksempel 5

Fremstilling af 2-fluormethyl-2,5-diaroino-4-methylen-pentansvre-10 -monohydrochlorid A) 2-Fluormethyl-2,5-diamino-4-methylen-pentansyre (rå) ch2f H2N-CH2-C-CH2-C-C02H 15 CH2 NH2 3,5 g 2-fluormethyl-2,5-diphthalimido-4-methylen-va-leronitril fremstillet som i eksempel 3, trin D, tilbagesvales med koncentreret saltsyre i 16 timer. NMR på en alikvot 20 mængde viser, at N-phthaloylspaltningen er ufuldstændig. Opvarmningen fortsættes med frisk koncentreret HC1 i yderligere 7 timer. Efter filtrering inddampes opløsningen, remanensen opløses i vand, filtreres igen, ekstraheres to gange med ether og inddampes til tørhed, 25 Remanensen vaskes to gange med isopropanol, opløses i isopropanol/ethanol, ammoniumchlorid filtreres fra, og det rå aminosyre-hydrochlorid udfældes med ca. 2 g propylenoxid, udbytte 0,75 g. Inddampning af modervæsken giver mere materiale, der efter omkrystallisation (vand/ethanol/isopropyanol) 3ø giver 1,5 g råt 2-fluormethyl-2,5-diamino-4-methylen-pentan-syre-monohydrochlorid.

NMR (D20(DC1) : 6 3,03 (2H, s), 3,77 (2H, s), 5,07 (2H, AB-del af ABX, = 10 Hz, JAX = JBX = JR_p = 47 Hz) .

B) 2-Fluormethyl-2,5-di(tert.butoxycarbonylamino)-4-methylen-35 -pentansyre

CH2F

(CH3)3C.02C. HN-CH2-C-CH2-C-C02H

CH2 NHC02 (CH3) 3 0 41

DK 163300 B

En opløsning af 1,5 g råt 2-fluormethyl~2,5-diamino--4-methylen-pentansyre-monohydrochlorid, fremstillet i trin A ovenfor, i vand/THF (15 ml/22 ml) behandles med 4 g trie-thylamin og 4 g di-tért.butyldicarbonat ved stuetemperatur 5 natten over. "THF afdestilleres, og remanensen opløses i vand. Efter syrning (IN HC1, pH ca. 2) ekstraheres blandingen med dichlormethan. Genekstraktion med 10%'s vandig natriumbicar-bonat, syrning (IN HC1, pH ca. 2) og ekstraktion med dichlor-methan giver 0,7 g af den i overskriften nævnte forbindelse.

10 NMR (CDC13) : S 1,43 (18H, s), 2,70 (2H, AB, = 14 Hz), 3,63 (2H, bred s), 4,83 (2H, AB-del af ABX, J._ =

Ad JBX = JH-F = 47 HZ)' 5,07 (2H' bred d)' 5,8 9'6 (1H' -0-H).

C) Methyl-2-fluormethyl-2,5-di(tert.butoxycarbonylamino)-4- 15 -methylen-pentanoat

CH2F

(CH3)3C02.HN-CH2-C-CH2-C-C02CH3 CH2 NH.CO.OC(CH3)3 20 0,7 g 2-fluormethyl-2,5-di(tert.butoxycarbonylamino)--4-methylen-pentansyre, fremstillet i trin B ovenfor, opløses i ether, og der tilsættes etherisk diazomethan, indtil en gul farve er vedvarende. Inddampning giver 0,76 g af en olie, der 25 chromatograferes på siliciumoxid (AcOEt/petroleumether 1:4) . Udbytte af rent produkt 0,72 g.

NMR (CDC13) : <Sl,43 (17 H, s), 2,67 (2H, AB, J^B = 14 Hz), 3,60 (2H, smal AB), 3,80 (3H, s), 4,80 (2H, AB-del af ABX, = 9 Hz, JAC = JBX = JH_F = 47 Hz), 5,0 (2H, AB), 30 5,70 (N-H) .

D) Methy 1-2-fluormethyl-2 ,5-diamino-4-methylenpentanoat-dihy-drochlorid

CH2F

h2n-ch2-c-ch2-c-co2ch3 35 CH2 NH2 0 42

DK 163300 B

0,72 g xnethyl-2-fluormethyl-2/5-di(tert.butojQ?,car-bonylamino)-4-methylen-pentanoat, fremstillet i trin C ovenfor, behandles med tør ether mættet med HCl-gas. Efter omrøring natten over opsamles den i overskriften nævnte forbin-5 delse (0,38 g,- 78%). Omkrystallisation ud fra isopropanol/e-theracetat giver det rene produkt i et udbytte på 300 mg. Analyse: Beregnet for CgH^N202Cl2F: C 34,52, H 6,51, N 10,85.

Fundet: C 36,77, H 6,07, N 10,36.

10 NMR (DjO) i S 2,83 (2H, AB, = 14 Hz), 3,57 (2H, s), 3,93 (3H, s) , 4,87 (2H, AB-del af ABX, = 10 Hz, JÅX = Jgx = _ = 47 Hz), 5,47 (2H, smal m).

ri“r E) Rent 2-fluormethyl-2,5-diamino-4-methylen-pentansyre-mono-hydrochlorid

15 CH2F

H2N-CH2-C-CH2“C-C02H

ch2 nh2 150 mg (0,57 mmol) methyl-2-fluormethyl-2,5-diamino-20 -4-methylenpentanoat opløses i en blanding af 2 ml 2N NaOH og 1,5 ml THF og omrøres ved stuetemperatur i en time. Efter syrning (IN HC1) fjernes THF under vakuum, og opløsningen gøres basisk (IN NaOH). Efter omhyggelig ekstraktion to gange med diethylether og to gange med methylenchlorid symes blandingen 25 igen (IN HC1) og inddampes til tørhed. Efter omhyggelig tørring (oliepumpe) opløses remanensen i tør ethanol, og natrium-chlorid filtreres fra. Efter tilsætning af propylenoxid udfældes monohydrochloridet. Omkrystallisation ud fra vand/iso-propanol giver 70 mg farveløst materiale.

30

Eksempel 6

Fremstilling af l-fluor-2,6-diamino-5-methylen-hexan-dihydro- chlorid A) l-Fluor-2-amino-5-methyl-5-hexan 35

CH2F

ch3-c-ch2-ch2-ch ch2 nh2 0 43

DK 163300 B

Fremgangsmåden i eksempel 1, trin A, gentages, idet man begynder med 104,6 g (1 mol) 3-methyl-but-3-enylchlorid, hvilket giver den i overskriften nævnte forbindelse.

Si _ i-r^lyPir^rphthalimi do-5-methyl-5-hexan 5

CH2F

CH3-C-CH2-CH2-CH

CH2 N phthaloyl 10 Fremgangsmåden i eksempel 1, trin B, gentages, idet man begynder med 58,8 g (450 mmol) l-fluor-2-amino-5-methyl-5--hexen, fremstillet som i tfin A ovenfor, hvilket giver den i overskriften nævnte forbindelse.

C) l-Fluor-2-phthalimido-5-methylen-6-brom-hexan 15

CH2F

Br CH0-C-CH9-CH,-CH

έ II / ^ f CH2 N phthaloyl 20 Fremgangsmåden i eksempel 1, trin C, gentages, idet man begynder med 29,9 g (115 mmol) l-fluor-2-phthalimido-5-me-thyl-5-hexen, fremstillet som i trin B ovenfor, hvilket som udbytte giver en remanens, der hovedsagelig består af den i overskriften nævnte forbindelse, der anvendes til næste trin uden 25 yderligere rensning.

D) l-Fluor-2,6-diphthalimido-5-methylen-hexan

CH2F

phthaloyl-N-CH2-C-CH2-CH2-CH 30 CH2 N phthaloyl

Fremgangsmåden i eksempel 1, trin D, gentages, idet der begyndes med 117 g (345 mmol) l-fluor-2-phthalimido-5-me-thylen-6-brom-hexan, fremstillet som i trin C ovenfor, hvilket 35 som udbytte giver ren l-fluor-2,6-diphthalimido-5-methylen--hexan.

0 44

DK 163300 B

E) l-Fluor-2,6-diamino-5-methylen-hexan-dihydrochlorid

CH2F

h2n-ch2-c-ch2-ch2-CH

5 - CH2 NH2

Fremgangsmåden i eksempel 1/ trin E/ gentages, idet man begynder med 4,07 g (10 mmol) l-fluor-2,6-diphthalimido--5-methylenhexan, hvilket giver den i overskriften nævnte for-10 bindelse, der anvendes til næste trin uden yderligere rensning.

F) l-Fluor-2,6-di-tert.butoxycarbonylamino-5-methylen-hexan

Produktet, som fås i trin E ovenfor (10 mmol), behandles som beskrevet i eksempel 1, trin F, hvilket giver den i overskriften nævnte forbindelse.

15 G) l-Fluor-2,6-diamino-5-methylen-hexan-dihydrochlorid 677 mg (1,95 mmol) l-fluor-2,5-di-tert.butoxycarbo-nylamino-4-methylenhexan, fremstillet som i trin F ovenfor, behandles som beskrevet i eksempel 1, trin G, hvilket giver den i overskriften nasvnte forbindelse.

20

Eksempel 7

Fremstilling af l-fluor-2,6-diamino-5-oxo-hexan-dihvdrochlorid A) l-Fluor-2,6-di-tert.butoxycarbonylamino-5-oxo-hexan

25 CH2F

(ch3)3co2chn-ch2-c-ch2-ch2-ch o nhco2 (ch3) 3 834 mg (2,4 mmol) l-fluor-2,6-di-tert,butoxycarbo-30 nylaxnino-5-methylenhexan, fremstillet som i eksempel 6, trin F, opløst i en 1:1 blanding (30 ml) af methanol og methylen-chlorid, afkøles til -78°C og behandles med ozon (strømningshastighed 0,3 liter/min.) i 6 minutter og 15 sek. Der tilsættes overskud af dimethylsulfid (ca. 2 ml), og derefter får re-35 aktionsblandingen lov at varme op til stuetemperatur. Efter inddampning ekstraheres remanensen to gange med methylenchlo-rid/vand?og oparbejdning af det organiske lag giver et råt pro- 0 45

DK 163300 B

dukt, der krystalliseres ud fra ether/petroleumether, hvilket giver den rene i overskriften nævnte forbindelse.

B) l-Fluor-2,6-diamino-5-oxo-hexan-dihydrochlorid

5 ' CH2F

H2N-CH2“C-CH2-CH2-CH o NH2 448 mg (1,29 mmol) l-fluor-2,6-di-tertbutoxycarbo-10 nylamino-5-oxo-hexan, fremstillet som i trin A ovenfor, opløses i tør ether mættet med hydrogenchloridgas. Efter henstand natten over ved stuetemperatur behandles krystallerne med trækul i methanol og omkrystalliseres ud fra methanol/methylen-chlorid, hvilket giver den i overskriften nævnte forbindelse.

15

Eksempel 8

Fremstilling af 2-fluormethyl-2,6-diamino-5-oxo-hexansyre-mono- hydrochlorid A) 2-Fluormethyl-2-amino-5-methyl-5-hexen-nitril 20 ch2f CH3-C-CH2-CH2-C-CN CH2 h2 25 Fremgangsmåden i eksempel 3, trin A, gentages, idet man begynder med 523 g (5,0 mol) 3-methyl-but-3-enylchlorid, hvilket som udbytte giver den rå i overskriften nævnte forbindelse, der anvendes i næste trin uden yderligere rensning.

B) 2-Fluormethyl-2-phthalimido-5-methyl-5-hexan-nitril 30

CH2F

CH,-C-CH„-CH„-C-CN

CH2 N phthaloyl 35 Fremgangsmåden i eksempel 3, trin B, gentages, idet man begynder med 536 g (3,44 mol) 2-fluormethyl-2-amino-5-me-thyl-5-hexan-nitril, fremstillet som i trin A ovenfor, hvilket giver det rene i overskriften nævnte materiale.

0 46

DK 163300 B

C) 2-Fluormethyl-2-phthalimido-5-brommethyl-4-hexen-nitril

CH2F

Br CH2-C-CH2-CH2-C-CN

5 - CH2 N phthaloyl 13,02 g (45,4 mmol) 2-fluormethyl-2-phthalimido-5--methyl-5-hexen-nitril, fremstillet som i trin B ovenfor, behandles som beskrevet i eksempel 3, trin C, hvilket giver den 10 rå i overskriften nævnte forbindelse, der anvendes til næste trin uden yderligere rensning.

D) 2-Fluormethyl-2-phthalimido-5-phthalimidomethyl-5-hexen -nitril

CH2F

15 phthaloyl N-CH -C-CH0-CH9-C-CN

CH2 N phthaloyl 15,54 g (42,6 mmol) 2-fluormethyl-2-phthalimido-5--brommethyl-5-hexen-nitril, fremstillet som i trin C ovenfor, 20 behandles som beskrevet i eksempel 3, trin D, hvilket giver den i overskriften nævnte forbindelse.

E) 2-Fluormethyl-2,6-diphthalimido-5-oxohexan-nitril

CH2F

25 phthaloyl N-CH,-C-CH~-CEL-C-CN

0 phthaloyl 2,73 g (6,32 mmol) 2-fluormethyl-2-phthalimido-5--phthalimido-methy1-5-hexen-nitril, fremstillet som i trin D 30 ovenfor, behandles som beskrevet i eksempel 3, trin E, hvilket giver den i overskriften nævnte keton, der anvendes til næste trin uden yderligere rensning.

F) 2-Fluormethyl-2,6-diamino-5-oxo-hexansyre-monohydrochlorid

35 CH2F

h2n-ch2-c-ch2-ch2-c-co2h o m2 0 47

DK 163300 B

5/97 g (13/8 mmol) 2-fluormethyl-2,6-diphthalimido--5-oxo-hexan-nitril, fremstillet som i trin E ovenfor, behandles som beskrevet i eksempel 3, trin F, hvilket giver den i overskriften nævnte forbindelse som semihydrat.

5

Eksempel 9

Fremstilling af 1,1-difluor-2,6-diamino-5-methylen-hexan-dihy- drochlorid A) 1,1-Difluor-2-amino-5-methvl-5-hexen 10 CHF2

CH--C-CH0-CH„-CH

J II ά Δ I

CH2 nh2 15 Fremgangsmåden i eksempel 4, trin A, gentages, idet man begynder med 23,01 g (220 mmol) 3-methyl-but-3-enylchlorid, hvilket giver den i overskriften nævnte rene amin.

B) 1,1-Difluor-2-phthalimido-5-methyl-5-hexen 20 CHF2

CH -C-CH0-CHL-CH

J II Δ L· I

CH2 N phthaloyl

Fremgangsmåden i eksempel 4, trin B gentages, idet 25 man begynder med 22 g (skønnet 110 mmol) 1,1-difluor-2-amino--5-methyl-5-hexen, fremstillet som i trin A ovenfor, hvilket giver den i overskriften nævnte forbindelse.

C) 1,1-Difluor-2-phthalimido-5-methylen-6-brom-hexan 30 CHF2

BrCH0-C-CH0-CH~-CH

^ il Δ Δ i CH2 N phthaloyl

Fremgangsmåden i eksempel 4, trin C, gentages, idet 35 man begynder med 18,7 g (67,2 mmol) l,l-difluor-2-phthalimido--5-methyl-5-hexen, fremstillet som i trin B ovenfor, hvilket giver den rå i overskriften nævnte forbindelse, der anvendes til næste trin uden yderligere rensning.

48

DK 163300 B

0 D) l,l-Difluor-2,6-diphthalimido-5-methylen-hexan CHF2

phthaloyl NCH.-C-CH,-CH,-CH

5 ' CH2 N phthaloyl

Fremgangsmåden i eksempel 4, trin D, gentages/ idet man begynder med l,l-difluor-2-phthalimido-5-methylen-6-brom-' -hexan (urent, skønnet 67 mmol), fremstillet som i trin C oven-10 for, hvilket giver den i overskriften nævnte forbindelse.

E) l,l-Difluor-2,6-diamino-5-methylen-hexan-dihydrochlorid, råprodukt CHF2 h2n-ch2-c-ch2-ch2-ch .2hc1 15 CH2 NH2

Fremgangsmåden i eksempel 4, trin E, gentages, idet man begynder med 8,03 g (19 mmol) l,l-difluor-2,6-diphthalimi-do-5-methylen-hexan, fremstillet som i trin D ovenfor, hvilket 20 giver den i overskriften nævnte rå forbindelse som en olie, der uden yderligere rensning anvendes i næste trin.

F) 1,1-Difluor-2,6-di-tert.butoxycarbonylamino-5-methylen--hexan.

Olien, der er fremstillet i trin E ovenfor, behand-25 les som beskrevet i eksempel 4, trin F, hvilket giver 1,1-di-fluor-2,6-di-tert.butoxycarbonylamino-5-methylen-hexan.

G) 1,1-Difluor-2,6-diamino-5-methylen-hexan-dihydrochlorid 3,45 g (9,4 mmol) 1,1-difluor-2,6-di-tert.butoxycar--onylamino-5-methylen-hexan, fremstillet som i trin F ovenfor 30 opløses i tør ether mættet med hydrogenchloridgas. Efter henstand natten over omkrystalliseres det hygroskopiske faste stof, der fås, to gange fra methanol/methylenchlorid.

35 o 49

DK 163300 B

Eksempel 10

Aktiviteten af forbindelserne med formlen I som inhibitorer af ornithin-decarboxylase (ODC) kan påvises in vitro ved hjælp af følgende metode: 5 Der-fremstilles ornithin-decarboxylase (ODC) af levere fra rotter, der er blevet injiceret med thioacet-amid (150 mg/kg legemsvægt) 18 timer før aflivning, og den renses ca. 10 gange ved syrebehandling ved pH 4,6 som beskrevet af Ono m.fl. i Biochem. Biophys. Acta 284, 285 10 (1972). Stamopløsningen af ODC består af proteiner (16 ml/- ml), natriumphosphatpuffer (30 mM, pH 7,1), dithiothrei-tol (5 mM) og pyridoxalphosphat (0,1 mM). Denne stamopløs-nings specifikke aktivitet er 0,12 nmol CC^/min pr. mg. protein. Til et typisk eksperiment blandes 320 μΐ af den-15 ne stamopløsning på tidspunkt 0 med 80 μΐ af en opløsning af inhibitoren i vand, og dette inkuberes ved 37°C. På forskellige tidspunkter overføres 50 μΐ alikvote mængder til et 1-ml-prøvemedium indeholdende natriumphosphat (30 mM, pH 7,1), dithiothreitol (5 mM), pyridoxalphosphat 20 (0,1 mM) , L-ornithin (0,081 μπιοί) og DL- [1-^C] ornithin, (0,043 μπιοί), 58 Ci/mol, Amersham) i en lukket beholder, hvori der er anbragt et filtrerpapir fugtet med 50 μΐ hyaminhydroxid (1 M). Reaktionen får lov at forløbe i 60 minutter ved 37°C og afsluttes derefter ved tilsætning af 25 0,5 ml 40%'s trichloreddikesyre. Efter yderligere 30 minut ter tælles det C02, der er absorberet på filtrerpapiret, i en standardscintillationscocktail. (tilsyneladende dissocieringskonstant) og T^0 (halveringstid ved uendelig koncentration af inhibitor) beregnes ifølge den af Kitz 30 og Wilson i J. Biol. Chem., 237, 3245 (1962), beskrevne metode.

Når forbindelsen ifølge eksempel 1 afprøves ifølge ovenstående metode, fås de nedenfor viste resultater.

Halveringstiden (tjy2) ved 10 ^°1 er også anført.

35

DK 163300B

50 o

TABEL I

Forbindelse _ODC_

Kj (μΜ) T^0 (min.) ^1/2 5 A - 4,8 3,1 4,5 B 13 2,6 6,4 C 7,5 1,6 2,8 D 53 3,6 23 E 60 2,2 14 10 _ I tabel I er der anvendt følgende forkortelser: A 2-fluormethyl-2,5-diamino-4-oxo-pentansyre (se eks. 3), B l-fluor-2,5-diamino-4-methylen-pentan (se eks. 1), 15 C l-fluor-2,5-diamino-4-oxo-pentan (se eks. 2), D 2-fluormethyl-2,5-diamino-4-methylen-pentansyre (se eks. 5), E l,l-difluor-2,5-diamino-4-methylen-pentan (se eks. 4).

20 25 30 35

Claims (4)

0 DK 163300 B PATENTKRAV.

1. Analogifremgangsmåde til fremstilling af fluore-rede diaminderivater med den almene formel = - CF H,

5. P 3-p H0N-CH„-C-(CH„) -C-R I 2 2 || 2 xx i O z nh2 hvor Rc er hydrogen eller carboxy, 10. er methylen eller oxygen, n er 1 eller 2, og p er 1 eller 2, eller et pharmaceutisk acceptabelt salt deraf, kendetegnet ved, at den omfatter 15 (a) aminering på i og for sig kendt måde af et aminobeskyttet derivat af den tilsvarende forbindelse med den almene formel CF H3_

20 Y-CH2-C-(CH2)n-C-R6 ? II ch2 nh2 hvor n og p har de ovenfor anførte betydninger, Rg er hydrogen eller cyano, og 25 Y er en fraspaltelig gruppe, eller (b) behandling af en forbindelse med den almene formel CF H_ . P 3-p

30 H2N-CH2-C-(CH2)n-C-R6' XVIIA ch2 co2h hvor n og p har den ovenfor anførte betydning, og Rg' er cyano, C2_9-alkoxycarbonyl eller benzyloxy-35 carbonyl, på i og for sig kendt måde til omdannelse af carboxygrup-pen til en aminogruppe, DK 163300 B 0 og, når der ønskes en forbindelse med formlen I, hvor Z er oxygen, derpå følgende oxidation af et aminobeskyttet derivat af det tilsvarende methylenprodukt fremkommet ved amineringen eller omdannelsen, 5 og, når Rg er cyano, omdannelse af cyanogruppen til en carboxygruppe, og om nødvendigt derefter følgende fjernelse af de(n) amino-beskyttende gruppe(r).

2. Analogifremgangsmåde ifølge krav 1 til fremstil-10 ling af l-fluor-2,5-diamino-4-methylen-pentan eller et pharmaceutisk acceptabelt salt deraf, kendetegnet ved, at l-fluor-2-phthalimido-4-methylen-5-brom--pentan amineres på kendt måde og, om ønsket, omdannes til et pharmaceutisk acceptabelt salt.

3. Analogifremgangsmåde ifølge krav 1 til fremstil ling af l-fluor-2,5-diamino-4-oxo-pentan eller et pharmaceutisk acceptabelt salt deraf, kendetegnet ved, at l-fluor-2,5-di-tert.butoxycarbonyl-4-methylen-pentan behandles på kendt måde til omdannelse af carboxygruppen 20 til en aminogruppe, hvorefter den opnåede forbindelse oxideres, de aminobeskyttende grupper fjernes, og den opnåede forbindelse, om ønsket, omdannes til et pharmaceutisk acceptabelt salt.

4. Analogifremgangsmåde ifølge krav 1 til fremstil-25 ling af 2-fluormethyl-2,5-diamino-4-oxo-pentansyre eller et pharmaceutisk acceptabelt salt deraf, kendetegnet ved, at 2-fluormethyl-2-phthalimido-4-brommethyl--4-penten-nitril amideres til 2-fluormethyl-2-phthalimido--4-phthalimidomethyl-4-penten-nitril, som oxideres til 2-30 -fluormethyl-2,5-diphthalimido-4-oxo-pentan-nitril, hvor efter cyanogruppen omdannes til en carboxygruppe, pht-haloylgrupperne fjernes ved hydrolyse, og den opnåede forbindelse, om ønsket, omdannes til et pharmaceutisk acceptabelt salt. 35