DK161033B - Fremgangsmaade til aendring af en kompressors kapacitet og en kompressor til brug herved - Google Patents

Description

- i -

DK 161033 B

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til ændring af en kompressors kapacitet og en kompressor til brug ved udøvelsen af denne fremgangsmåde.

5 Det er ofte ønskeligt at kunne ændre kapaciteten hos en kompressor med fast deplacement. Eksempelvis kan dette ske ved at drive kompressoren med en motor med variabelt omdrejningstal. Det er også muligt at ændre kapaciteten ved at aflaste en eller flere af kompressorcylindrene, eksem-10 pelvis ved at holde indsugningsventilerne til de pågældende cylindre åbne under kompressionsslaget. Det hertil påkrævede arrangement er imidlertid kompliceret og fordyrende og fordrer pneumatiske eller hydrauliske aktiveringsmidler af den ene eller den anden art. I driftsmæssig 15 henseende er de omtalte kendte metoder til ændring af kompressorkapaciteten uhensigtsmæssige af flere årsager.

Hvis kompressoren drives af en motor, hvis omdrejningstal kan ændres trinvis, vil det sædvanligvis være nødvendigt at stoppe anlægget helt ved skift fra et omdrejningstal 20 til et andet. Eftersom kompressoren ikke kan startes under modtryk, vil en vis stilstandsperiode samtidig være nødvendig, indtil modtrykket er faldet tilstrækkeligt. Hvis drivmotoren er af den trinløst variable art, vil den til motoren hørende omformer bevirke et energitab. Midlerne 25 til påvirkning af indsugningsventilerne vil ofte indebære konstruktive vanskeligheder på grund af placeringen indvendig i eller på kompressorhuset. Hvis kompressoren er af den hermetisk indkapslede type, vil det især være problematisk at afse tilstrækkelig plads indvendig i indkaps-30 lingen, hvilken derfor må ændres. 1 stedet for at påvirke indsugningsventilerne direkte kan man ifølge GB-A-2.085.093 og 1.331.971 afbryde indsugningskanalerne selektivt til en eller flere af kompressorcy-35 lindrene. Derved blokeres for flowet ind og ud af den eller de respektive cylindre. I tilfælde, hvor selve indsugnings-

DK 161033 B

- 2 - ventilen holdes åben, pumpes fluidet ind og ud gennem indsugningskanalen fra den respektive cylinder. Cylinderaflastningen sker ifølge opfindelsen ved hjælp af en ventil, typisk en magnetventil, hvormed der kan etableres 5 et overtryk på et kontrolstempel. Ved aktivering påvirker kontrolstemplet et ventilstempel til blokering af indsugnings kanalen.

I tilfælde, hvor kapacitetsændringen sker ved aflastning af 10 en eller flere af kompressorcylindrene, vil den opnåede variation i kapaciteten dog ofte være utilstrækkelig. I en sædvanlig tocylindret kompressor med fast omdrejningstal vil metoden give mulighed for enten 100% eller 50% kapacitet.

15

Formålet med opfindelsen er at forbedre mulighederne for at variere kompressorens kapacitet.

Dette gøres ifølge opfindelsen ved den i krav l's kendeteg-20 nende del angivne fremgangsmåde under anvendelse af en kompressorunit af den i krav 21 s kendetegnende del angivne art.

En kompressors totale deplacement er summen af de enkelte 25 cylindres fortrængning. Ved ifølge opfindelsen at forsyne en kompressor af typen med fast deplacement med uens store cylindre vil der kunne opnås et større antal forskellige kapacitetstrin, når cylindrene aflastes i forskellig rækkefølge og i forskellige kombinationer. Som eksempel kan 30 nævnes en tocylindret kompressor med fast omdrejningstal, hvis ene cylinder er dobbelt så stor som den anden. I dette tilfælde vil kapaciteten kunne være 100%, 67% og 33% afhængig af, hvilken af cylindrene der aflastes, om nogen.

Der opnås flere belastningstrin end der er cylindre. Er 35 cylinderantallet større, vil princippet indebære et endnu større antal forskellige kapacitetstrin, forudsat cylindrene er af indbyrdes forskellige størrelser. I kombination - 3 -

DK 161033 B

med en to-hastighedsmotor vil antallet af kapacitetstrin blive fordoblet.

Der tilvejebringes ifølge opfindelsen en indsugnings- eller 5 belastningsafbrydelsesmekanisme til afbrydelse af indsugningen til de enekelte cylindre, og dermed til aflastning af cylindrene. Der anvises ventiler til indstilling af udvalgte kontrolstempler på basis af termostatiske signaler eller andre signaler fra systemet, hvilke kontrolstempler 10 betjenes på en sådan måde, at indsugningen til udvalgte cylindre blokeres, i overensstemmelse med systemets behov. Ventilen kan være en magnetventil, der aktiveres på basis af et signal fra systemet, f.eks. fra en termostat, eller på basis af indsugningstrykket, eller der kan være tale om 15 mikroprocessorstyring, hvor nogle af systemets tilstande registreres, f.eks. kølebehovet, rumtemperaturen etc.

Opfindelsen skal forklares nærmere i forbindelse med tegningen, hvor 20 fig. 1 viser en hermetisk indkapslet tocylindret motorkompressorunit i en udførelsesform ifølge opfindelsen, i lodret tværsnit, fig. 2 kompressorens krumtapmekanisme i udsnit, fig. 3 et snit langs linien 3-3 i fig. 1, 25 fig. 4 et snit langs linien 4-4 i fig. 1, fig. 5 en kompressoraflastningsmekanisme i en modificeret udførelsesform, fig. 6 et skematisk diagram for et modificeret kompressorstyresystem, 30 fig. 7 et kontrolkredsløb for den magnetventil, hvormed kompressoren vist i fig. 1-4 aflastes under styring af det i fig. 6 viste kredsløb, fig. 8 et tilsvarende kontrolkredsløb for det 35 i fig. 5 viste modificerede aflastnings system, når dette styres af kredsløbet i fig. 6, fig. 9 en grafisk angivelse af pressostatfunk-

DK 161033B

- 4 - tionen, fig.10 et arbejdsdiagram for magnetventilen i fig. 7, og fig.11 et arbejdsdiagram for magnetventilen i 5 fig. 8.

Den i fig. 1 og 2 viste motorkompreasorunit 10 er af typen med to modstillede cylindre (boxertypen). Kompressorens indkapsling eller hus er angivet med 12 og motoren med 14. Selve kompresssoren er angivet med 16. Motoren 10 og kompressoren er sammenbygget til en enhed, der er anbragt indvendig i huset 12. Motoren 14 er af konventionel elektrisk type med en eller to hastigheder. Motoren er koblet direkte sammen med kompressorens krumtapaksel 18, hvilken er anbragt i lodret stilling i huset 12. Krumtap-15 akslen støtter på et bundleje 20. Kompressoren omfatter endvidere en cylinderblok 22 med to cylindre 24 og 25, og to cylindertopstykker 28 og 29, et for hver cylinder.

Hvert topstykke 28,29 indeholder på sædvanlig måde et ^ sugekammer 30 og et trykkammer 32. Stempler 34 og 35 er indsat i cylindrene 24 og 25. Stemplerne er koblet til excentriske dele 18a og 18b på krumtapakslen 18 gennem plejlstænger 38 og 39. Under krumtapakslens rotation omkring aksen A bevæges stemplerne frem og tilbage i de respektive cylindre. De to cylindre 24 og 25 har samme dia-25 - - meter, men slaglængden for de to stempler er forskellig på grund af en forskel i excentriciteten mellem de to krumtapdele 18a og 18b (fig. 2). De to kompressorcylindre vil derfor have forskellig deplacement. Bunden i huset 12 dan-, ner reservoir for kompressorens smøreolie 40. Smøreolien cirkuleres op gennem de forskellige krumtapaksellejer ved hjælp af en indbygget pumpe i krumtapakslen 18.

Kølemidlet ledes i dampform ind i huset 12 gennem et indsugningsrør 42. Køledampene passerer direkte hen over motoren 14, som derved køles. Dampen suges via to cylinderindtag 46,47 ind i cylindertopstykkerne 28 og 29.

Det komprimerede kølemiddel, stadig i dampform, udledes via trykkamrene 32 i et trykrør 48, som fører den komprimerede damp ud fra huset 12.

- 5 -

DK 161033 B

I fig. 3 og 4 er kompressorens topstykke 28 med cylinderindtaget 46 vist særskilt. Topstykket og indtaget udgør sammen en cylinderaflastningsmekanisme. Det andet topstykke 29 med indtaget 47 udgør på analog vis en af-5 lastningsmekanisme for den anden cylinder og skal derfor ikke forklares nærmere.

En normalt åben stempelventil 50 med et antal porte 51 er anbragt i indtaget 46 til cylinderen 24. Stempelventilen holdes af en fjeder 52 i den viste åbne stilling 10 i afstand fra et ventilsæde 50a. Stempelventilen 50 skyder sig et stykke ind i topstykket 28 og er med sin endeflade påvirket af et kontrolstempel 54. Cylinderindtaget 46 og topstykket 28 afgrænser sammen et kammer 56, som via to passager 58 og 59 står i forbindelse med sugekam-15 meret 30. Kontrolstemplet 54 er indsat i en cylinderboring 60 i topstykket 28. Denne cylinderboring 60 danner sammen med stemplet 54 et kontrolkammer 62. Som det fremgår af fig. 1, står dette kontrolkammer 62 i forbindelse med kompressorens trykside gennem et trykrør 66 og en bo-20 ring 64. En drøvlet forbindelse mellem kontrolkammeret 62 og kammeret 56 er etableret via et filter 68, en boring 72 i en drøvleprop 73 og en gennemboring 74 i kontrolstemplet 54. Drøvieboringen 72 er af kapillar størrelse, typisk med en diameter på 0,3556 mm. Flowet gennem den drøvlede 25 forbindelse fra kammeret 62 til kammeret 56 og derfra videre til sugekammeret 30 vil derfor være stærkt begrænset og vil kun finde sted, når trykket i kammeret 62 er større end trykket i kammeret 56, dvs. når ventilen 50 er lukket.

Som vist i fig. 1 og 3 danner trykforbindelsesrørene 30 66 og 67 forbindelse mellem trykafgangsrøret 48 og cylin deraflastningsmekanismerne i de to cylindertopstykker 28 og 29. Magnetventiler 70 og 71 er indsat i trykforbindelsesrør ene 66 og 67. Magnetventilerne styres af en mikroprocessor 80. Forbindelsen mellem denne og magnetventi-35 lerne er angivet med 78 og 79· Mikroprocessoren 80 modtager impulser fra en termostat 82. Andre systemparametre, såsom trykket i kompressorindsugningen, kan også benyttes som input for mikroprocessoren.

DK 161033 B

- 6 -

Under drift styres magnetventilerne 70 og 71 af mikroprocessoren 80. Når begge magnetventiler 70 og 71 er lukkede, vil trykket i de to forbindelsesrør 66 og 67 blive udlignet til indsugningstrykkets niveau. Trykudligningen 5 sker for forbindelsesrørets 66 vedkommende gennem kanalen 64, kammeret 62, drøvleboringen 72, boringen 74, kammeret 56 og passagerne 58 og 59. Tilsvarende for det andet trykforbindelsesrør 67. Når trykket på denne måde er aflastet i kontrolkammeret 62, vil stempelventilen 50 under 10 virkning af fjederen 52 bevæge sig nedad og herunder presse kontrolstemplet 54 i bund i cylinderboringen 60. Stempelventilens 50 porte 51 frigives herved og skaber forbindelse mellem indsugningskammeret 30 og indsugningsrøret 42. Den pågældende kompressorcylinder vil nu arbejde belastet.

15 Når begge magnetventiler er lukket, vil kompressoren arbejde med belastning på begge cylindre, dvs. med fuld kapacitet.

Som nævnt ovenfor har de to cylindre forskellig de- placement. Eksempelvis kan cylinderen 25 have dobbelt så 90 stor slaglængde og derved dobbelt så stor deplacement som cylinderen 24. Ved aflastning af cylinderen 24 alene reduceres kapaciteten til 67%, og ved aflastning af cylinderen 25 alene reduceres kapaciteten til 33% af nominel kapacitet. Når mikroprocessoren 80 på basis af et termostat-25 signal registrerer, at kølingen er for kraftig (eller at varmeydelsen er for stor i tilfælde, hvor kompressoren tjener som varmepumpe), åbnes magnetventilen 70, hvorved cylinderen 24 aflastes. Derved reduceres kompressorens ydelse til 67%. Kapacitetsændringen sker, uden at kom- · 30 pressoren skal standses. Mikroprocessoren 80 kan også registrere ændringer i indsugningstrykket og styre kompressorydelsen på basis heraf, idet en overkøling vil bevirke et faldende indsugningstryk.

Hvis mikroprocessoren 80 registrerer behov for yder-35 ligere reduktion i kompressorydelsen, lukkes magnetventilen 70 igen, og den anden magnetventil 71 åbnes, hvorved ydelsen reduceres til 33%. Også denne ændring kan foregå, medens kompressoren er i drift. Kapacitetsændringen - 7 -

DK 161033 B

Wt tt.<! vil strække sig over nogle få sekunder på grund af den drøvlede forbindelse mellem kontrolstemplet og sugekammeret.

Under styring af mikroprocessoren 80 vil kompresso-5 ren kunne arbejde i tre trin med henholdsvis 100%, 67% og 33% ydelse. Hvis motoren 14 er af to-hastighedstypen, vil antallet af kapacitetstrin blive fordoblet. Også motoromdrejningstallet styres via mikroprocessoren 80.

En modificeret cylinderaflastningsmekanisme 46’ er 10 vist i fig. 5. En kontrolcylinder 62' forsynes med højtryksdamp fra et trykkammer 32' via en passage 64' med en forsnævring 72'. Højtryksdampen virker på et kontrolstempel 54’, hvilket tvinger en stempelventil 50' op i anlæg mod et sæde 50a’. Stempelventilen 50’ bevirker derved en 15 afspærring af indsugningen til den respektive cylinder. Kontrolcylinderen 62* står i forbindelse med en magnetventil 70’ gennem et rør 66’. Hvis magnetventilen 70' åbnes, hvilket sker ved hjælp af en mikroprocessor 80’, aflastes trykket i kontrolcylinderen 62’ til indsugnings- 20 trykkets niveau gennem røret 66’, hvilket fører til kompressorens indsugning 42’. På grund af indsnævringen 72’ i passagen 64? til kontrolcylinderen, vil den tilstrømmende mængde højtryksdamp til kontrolcylinderen være begrænset.

Når trykket i kontrolcylinderen er aflastet, vil en fjeder 9 ^ 52', der påvirker stempelventilen 50' ovenfra, tvinge denne nedad til åben stilling, idet kontrolstemplet herunder presses nedad i cylinderen. Når stempelventilen befinder sig i åben stilling, vil stempelventilens porte 51’ tillade lavtryksdampen at strømme ind i indsugningskamme-30 ret til den respektive cylinder. Cylinderaflastningsmekanismen 461 aktiveres på denne måde ved at åbne og lukke magnetventilen 70' under styring af mikroprocessoren 80*. Mikroprocessoren styrer kompressoren på basis af en trykføler i kompressorindsugningen.

35 Som alternativ til det ovenfor beskrevne mikroproces sorstyresystem 80 og 80' kan kompressoren styres af et kontrolsystem 100, der omfatter to indstillelige presso-statkontakter. Disse reagerer på trykket i indsugningen til kompressoren. Kontrolsystemets elektriske diagram er · - 8 -

DK 161033B

vist i fig. 6. Kontrolkredsløbet i fig. 6 kan enten være kombineret med den i fig. 7 viste styrekreds beregnet til styring af kompressoraflastningsmekanismen i fig. 1-4 eller med den i fig. 8 viste styrekreds til styring af af-5 lastningsmekanismen i fig. 5. Kontrolsystemet 100 er universelt anvendeligt til elektrisk drevne varmepumper og kølekompressorer (air-condition-anlæg). Systemet er automatisk virkende, når først den nødvendige indregule-ring har fundet sted, og systemet er indstillet på den 10 ønskede funktion (opvarmning/køling). I et tilsvarende mikroprocessorkontrolleret styresystem sker styringen og funktionsvalget på basis af løbende målinger af rumtemperatur, zonetemperatur, termostatindstillingen etc.

Når kontrolsystemet 100 benyttes til styring af kom-15 pressoren, sker dette som nævnt på basis af trykket i indsugningen til kompressoren. Hvis trykket i indsugningen vokser, er dette et udtryk for en øget belastning på anlægget (når der er tale om et køleanlæg) og indikerer derfor behov for øget kompressorkapacitet. Tilsvarende 20 vil et aftagende indsugningstryk indikere, at kompressorkapaciteten skal reduceres. Hvis anlægget tjener til opvarmning (varmepumpeanlæg), vil et faldende indsugningstryk omvendt indikere behov for øget kompressor-kapacitet, medens et voksende indsugningstryk indikerer 25 behov for en reduktion af kompressorkapaciteten. Kontrolsystemet 100 er i overensstemmelse hermed indrettet til at øge kompressorkapaciteten, når indsugningstrykket overstiger pressostatkontaktens sætpunkt (ved kølefunktion), og at mindske kompressorkapaciteten, når indsugningstryk-30 ket overstiger nævnte sætpunkt ved funktion som varmepumpe.

1 fig. 6 er de to pressostatkontakter angivet med 102 og 104. Kontakten 102 er indstillet til et højere sætpunkt (aktiveringstryk) end kontakten 104. I fig. 9 er angivet, at de to kontakters differensintervaller (hysterese) ikke 35 overlapper hinanden. Som resultat opstår et "dødt" interval, der er påkrævet af hensyn til systemtransienter og pressostattolerancer.

Under drift vil begge pressostatkontakter 102 og 104

..... DK 161033 B

- 9 - være sluttet, hvis indsugningstrykket Pg overstiger , og åbne, hvis indsugningstrykket er lavere end P^. Differensintervallet for hver pressostatkontakt betyder, at kontakten først slutter igen ved et højere tryk end det tryk, 5 hvor kontakten åbner (hysteresevirkningen). I det ’’døde" interval, hvor Pg er større end P^ og mindre end P^, vil højtrykspressostatkontakten 102 være sluttet, indtil Pg falder til under P£, ved hvilket tryk pressostatkontakten 102 åbner. Højtrykspressostatkontakten 102 forbliver åben, 10 indtil trykket Pg igen er lig med eller overstiger P^.

Lavtrykspressostatkontakten 104 forbliver sluttet, indtil Pg falder til under P^, hvor kontakten åbner og forbliver åben, så længe Pg er mindre end P^.

Systemets 100 funktions-forvalgskontakt 106 kan stil-15 les på enten "opvarmning", "køling" eller "vedvarende drift" (override). I "kølestilling" danner funktionskontakten 106 med sin kontakttunge 107 forbindelse til en kontaktterminal 106a, som står i forbindelse med spolen på et kølerelæ CR. Denne spole sættes under spænding, når en 20 i serie indkoblet køletermostat 108 er sluttet. Køleter-mostaten har en normalt åben kontakt CR-1. Derved forbliver et varmerelæ HR uaktiveret med en normalt åben kontakt HR-1 åben. Et override-relæ OR forbliver ligeledes uaktiveret med en normalt sluttet kontakt 0R-1 sluttet el-25 ler en normalt åben kontakt OR-2 åben. Hvis kompresssor-indsugningstrykket Pg er større end P^, vil begge presso-statkontakter 102 og 104 være sluttede og derved aktivere både et højtryksrelæ HPR og et lavtryksrelæ LPR. Højtryksrelæet HPR slutter en normalt åben kontakt HPR-1 og 30 åbner en normalt sluttet kontakt HPR-2. Lavtryksrelæet LPR åbner en normalt sluttet kontakt LPR-1 og slutter en normalt åben kontakt LPR-2. Dette resulterer i aktivering af to relæer XR og ZR. Relæet XR åbner en normalt sluttet kontakt XR-1 (fig. 7) eller slutter en normalt 35 åben kontakt XR-2 og åbner en normalt sluttet kontakt XR-3 (fig. 8). Det valgte kredsløb (enten fig. 7 eller 8) afhænger af, om aflastningsmekanismen er af typen i fig. 1-4 eller af typen i fig. 5 som allerede nævnt. Relæet ZR åb- - 10 -

DK 161033B

ner tilsvarende en normalt sluttet kontakt ZR-1 (fig. 7) eller slutter en normalt åben kontakt ZR-2 og åbner en normalt sluttet kontakt ZR-3 (fig. 8). Åbningen af kontakterne ZR-1 og XR-1 (i fig. 7) betyder, at magnetventi-5 lerne 70 og 71 inaktiveres, dvs. lukkes. De lukkede magnetventiler resulterer i fuld kompressorkapacitet. Tilsvarende vil slutningen af kontakterne ZR-2 og XR-2 og åbningen af kontakterne ZR-3 og XR-3 (i fig. 8) bevirke, at magnetventilerne 70' og 71’ aktiveres, dvs. åbnes. Resul-10 tatet er også her fuld kompressorkapacitet.

Hvis indsugningstrykket Ps falder til under P^, vil hø jtryks-pre s s o statkontakten 102 åbne, hvorved højtryksrelæet HPR bringes i inaktiv tilstand. Derved åbnes kontakten HPR-1 og sluttes kontakten HPR-2. Åbningen af 15 HPR-1 bevirker, at relæet XR inaktiveres, hvorved kontakten XR-1 (fig. 7) sluttes. Kontakten XR-1 aktiverer derved magnetventilen 70. Alternativt åbnes kontakten XR-2 og sluttes kontakten XR-3 (i fig. 8), hvorved magnetventilen 70* inaktiveres, dvs. lukkes. I begge tilfælde bevir- 20 ker magnetventilerne 70 og 70’, at kompressorcylinderen 24 aflastes. Kapaciteten reduceres med en tredjedel. I fig.

10 og 11 er magnetventiltilstanden vist i diagramform, dels for funktion svarende til diagrammet i fig. 7, dels svarende til diagrammet i fig. 8.

25

Som anført ovenfor vil højtryks-pressostatkontakten 102 forblive åben, så længe indsugningstrykket P er mindre end P^. Når Pg er mindre end eller lig med P^, vil også lavtryks-pressostatkontakten 104 åbne, hvilket bevirker, at lavtryksrelæet LPR inaktiveres. Derved sluttes 30 kontakten LPR-1 og åbnes kontakten LPR-2. At kontakten LPR-1 sluttes, medfører, at relæet XR aktiveres, og at kontakten LPR-2 åbnes medfører, at relæet ZR inaktiveres. Aktiveringen af relæet XR åbner kontakten XR-1, hvorved magnetventilen 70 lukkes (fig. 7). Eller relæet XR slut-35 ter kontakten XR-2 og åbner kontakten XR-3, hvorved mag-netventilen 70' åbnes (fig. 8). Inaktiveringen af relæet ZR bevirker, at kontakten ZR-1 sluttes. Eller at kontakten ZR-2 åbnes, og kontakten ZR-3 sluttes. I første tilfælde åbnes magnetventilen 71, i det andet tilfælde luk-

DK 161033 B

- 11 - kes magnetventilen 71 *. I begge tilfælde resulterer mag-netventiltilstanden i, at kompressorcylinderen 24 belastes igen, og at kompressorcylinderen 25 aflastes. Derved reduceres kompressorkapaciteten til en tredjedel.

5 Hvis indsugningstrykket Pg vokser til P^, tilbage stilles systemet, og kompressorkapaciteten øges igen til to tredjedele. Vokser indsugningstrykket Pg til P^, bringes kompressoren tilbage på fuld ydelse.

I "varme"-stillingen danner funktions-forvalgskontak-10 ten 106 forbindelse til en kontaktterminal 106c, hvorved en varmetermostat 109 sluttes. Et varmerelæ HR aktiveres, idet en kontakt HR-1 sluttes. Styreprocessen forløber herefter som beskrevet ovenfor. Hvis f.eks. indsugningstrykket Pg er større end P^, vil relæerne LPR, HPR og XR 15 være on, medens relæet ZR er off. Med kredsen i fig. 7 vil magnetventilen 70 være lukket og magnetventilen 71 være åben. Magnetventiltilstanden resulterer i en kompressorkapacitet på en tredjedel. Et fortsat faldende indsugningstryk vil resultere i en trinvis belastningsforøgelse i over- 0 Π ensstemmelse med varmepumpefunktionen.

Ved indstilling af funkti ons-forvalgskontakten 106 på "vedvarende drift" (override) sættes den automatiske regulering af kompressoren ud af funktion. Kompressoren vil nu arbejde med maksimal ydelse, uanset om systemet er indstil-25 let til varme- eller kølefunktion. I "vedvarende drift"- stillingen danner kontakten 106 forbindelse til en terminal 106b med sin kontakttunge 107 (fig* 6). Derved aktiveres et relæ OR, som åbner en kontakt 0R-1 (fig. 7) eller slutter en kontakt 0R-2 (fig. 8). De to flinkt i onsrelæer XR og 20 ZR bliver derved sat ud af kraft (der skabes forbindelse over relæerne), og kompressoren arbejder på maksimal ydelse uanset indsugningstrykket. Der kan med fordel indskydes en timer i forbindelse med "vedvarende drift"-stillingen, således at indstillingen kan benyttes til hurtigkøling eller 35 hurtigopvarmning i en forud fastsat periode. Når denne periode er gået, overtages styringen på sædvanlig måde af styrekredsløbet, som regulerer anlægget på basis af rumtemperaturen. Override-stillingen kan også benyttes manu-

= ; DK 161033 B

- 12 - elt uden timer til fremskyndelse af en køling eller opvarmning. Timeren er ikke medtaget på tegningen.

Opfindelsen er beskrevet i forbindelse med en to-cy-lindret kompressor. Det er underforstået, at antallet af 5 cylindre kan være større end to, ligesom forskellen i cy-linderdeplacement kan opnås med forskellige cylinderdiametre og/eller forskellig slaglængde for de forskellige cylindre indbyrdes.

10 15 20 25 30 35

Claims (9)

1. Fremgangsmåde til ændring af en kompressors ydelse, hvilken fremgangsmåde omfatter følgende trin: At man 5 driver en kompressorkrumtapaksel (18), hvormed i det mindste to stempler (34,35) bevæges i tilhørende cylindre, og kontrollerer flowet igennem indtaget selektivt til i det mindste to forskellige cylindre for derigennem selektivt at belaste eller aflaste de pågældende cylindre (24,25), 10 hvorved kompressorens ydelse tilsvarende ændres, kendetegnet ved, at de to stempelcylinderenheder (34,35) har indbyrdes forskellig deplacement.

2. Kompressorunit til brug ved udøvelsen af denne 15 fremgangsmåde omfattende en motor (14), en til motoren koblet og af denne drevet krumtapaksel (18), i det mindste to stempler (34,35), som drives af krumtapakslen (18) og arbejder i hver sin cylinder (24,25), som er forsynet med hver sit indtag (30,46) og udtag (32) for arbejdsmediet 20 (fluidet), og midler (50,54) til selektiv styring af fluidindføringen gennem de nævnte separate cylinderindtag for i det mindst to forskellige cylindre, for derigennem selektivt at belaste eller aflaste de pågældende stempler, kendetegnet ved, at de to stempelcylincerenhe-25 der (34,35) her indbyrdes forskellig deplacement.

3. Kompressorunit ifølge krav 2, kendetegnet ved, at kompressoren kun har to stempler.

4. Kompressorunit ifølge krav 2, kendetegnet ved, at midlerne til selektiv styring af cylinderindtagene omfatter en normalt åben ventil (50) indsat i hver af de pågældende cylinderindtag (46), et trykpåvirkeligt organ (54), hvormed den normalt åbne ventil (50) står under 35 påvirkning og er aktiverbar, og midler til selektiv tryk-fødning af de nævnte trykpåvirkelige organer (54) for - 14 - DK 161033 B derigennem at betjene (åbne eller lukke) de i cylinderindtagene (46) indsatte normalt åbne ventiler (50).

5. Kompressorunit ifølge krav 4, kendetegnet 5 ved, at de omtalte midler til selektiv trykfødning af organerne (54) til hver aflastelig cylinder omfatter en magnetventil (70,71) og et kontrolsystem, hvormed denne magnetventil betjenes i overensstemmelse med kapacitetsbehovet. 10

6. Kompressorunit ifølge krav 4, kendetegnet ved, at omfatte midler (72,74) til trykaflastning af det trykpåvirkelige ventilaktiveringsorgan (54) for genåbning af den normalt åbne ventil (50) i cylinderindtaget. 15

7. Kompressorunit ifølge krav 2, kendetegnet ved, at motoren (14) er en elektromotor med én hastighed.

8. Kompressorunit ifølge krav 2, kendetegnet 20 ved, at motoren er en elektromotor med to hastigheder.

9. Kompressorunit ifølge krav 2, kendetegnet ved, at krumtapakslen (18) danner i det mindste to excentriske slag (18a,18b) med indbyrdes forskellig 25 excentricitet. 30 35