DK160303B - Analogifremgangsmaade til fremstilling af 5'-(2-amino-4-pyridyl)-1',2',4'-triazol-forbindelser eller farmaceutisk acceptable syreadditionssalte deraf samt 5'-(2-halogen-4-pyridyl)-1',2',4',-triazol-forbindelser til anvendelse ved fremgangsmaaden - Google Patents

Description

i

DK 160303 B

Opfindelsen angår en analogifremgangsmåde til fremstilling af hidtil ukendte 3'-substituerede 5'-(2-amino-4-py-ridyl )-1^2^41 -triazol-f orbindelser eller farmaceutisk acceptable syreadditionssalte deraf, hvilke forbindelser 5 er antagonister for H2-histamin-receptoren og derfor er nyttige til kontrol af gastrisk sekretion. Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ejendommelig ved det i krav l's kendetegnende del angivne. Opfindelsen angår ligeledes 5' - (2-halogen-4-pyridyl )-1^2^41 -triazol-forbindelser 10 til anvendelse som udgangsmateriale ved fremgangsmåden.

En af de kendte fysiologiske virkninger af histamin er stimuleringen af mavesyresekretionen. Det er blevet rapporteret, at en specifik histamin-receptor, I^-histamin-15 receptoren, formidler den stimulerende virkning af histamin (Black et al., Nature, 1972, 236, 385). Som følge heraf er der blevet foretaget udstrakte undersøgelser efter midler, som blokerer H2-receptoren og således inhibe-rer mavesyresekretionen.

20

Durant et al. angiver i U.S. patentskrifterne nr. 3 905 984 og 4 027 026, at pyridylsubstitueret thioalkyl- og oxyalkyl-thiourinstof og oxyalkyl-urinstof er inhibitorer for histamin-aktivitet og H2-histamin-receptorerne.

25 Durant et al. angiver U.S. patentskrifterne nr. 4 022 797 og 4 024 271, at thioalkyl-, amino- og oxyalkylguanidiner ligeledes er inhibitorer for histamin-aktivitet. Det er fornyligt blevet angivet af Lipinski i U.S. patentskrift nr. 4 276 297 og det tilsvarende GB offentliggørelses-30 skrift nr. 2 053 910, at en række hidtil ukendte 5'-(4-pyridyl )-1^2^41 -triazol-derivater er inhibitorer for H2-histamin-receptoren og er nyttige antiulcusmidler.

De hidtil ukendte 3'-substituerede 5’-(2-amino-4-pyri-35 dyl )-1^2^41 -triazol-forbindelser, der fremstilles ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen,har den almene formel

DK 160303 B

2 /S ^

,TTM

5 \ / ' KRR' I

&

H

10 hvori Y betyder alkyl eller hydroxyalkyl med 1-4 carbonato-mer, R betyder alkyl, og 15 R' betyder hydrogen, methyl eller ethyl.

Disse forbindelser er nyttige som histamin-I^-antagonis-ter, der er antisekretoriske midler, og er derfor nyttige til behandling af peptiske ulcera og andre tilstande for-20 årsaget eller forværret af gastrisk hyperaciditet.

Fra en artikel af Grechishkin et al. i Farmakol. Toksi-kol. 39, 556-560 (1976), kendes en række forbindelser, som strukturelt adskiller sig fra de her omhandlede for-25 bindeiser ved at have en aminoethyl-sidekæde i 5-stillin-gen på triazolringen i stedet for en substitueret pyri-dylring. Imidlertid fremgår det af tabel 1 i denne artikel, hvor spalten recept, quinn. pig atrium PD2" angiver in vitro vævsbindingen af en række forbindelser på 30 en logaritmisk skala, at forskellene mellem 5-amino-for-bindelsen og henholdsvis 5-methyl-forbindelsen og 5-hy-droxymethyl-forbindelsen er større end 5,83 - 3,50 = 2,33 i begge tilfælde. Således er de methyl- og hydroxymethyl- 2 33 analoge mindst 10 ' =213 gange mindre aktive som his- 35 tamin-H2-receptorer end den amino-analoge. Disse data tyder på, at udskiftningen af en aminogruppe med en methyl-eller hydroxymethylgruppe i 1,2, 4-triazol-forbindelser

DK 160303 B

3 med antagonistvirkning for I^-histamin-receptoren resulterer i en væsentlig nedsættelse af forbindelsens affinitet for H2-receptorer.

5 På denne baggrund er det højst overraskende for fagmanden, at en sammenligning af data for bindingen til hista-min-H^-receptorer af den fra US 4 276 297 (GB 2 053 910) kendte forbindelse 3-amino-5-[2-(N-monoethylamino)-4-pyridyl]-l,2,4-triazol (eksempel XX) og de 3-methyl- og 10 3-hydroxymethyl-analoge fremstillet ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen giver pA2~værdier på henholdsvis 6,68, 6,30 og 5,38. Således er bindingen af den her omhandlede 0 38 methylforbindelse til histamin-H^-receptorer kun 10 ' 2 gange og af den her omhandlede hydroxymethyl-forbindel-1 30 15 se kun 10 ' ~ 20 gange svagere end af den kendte amino- forbindelse.

Foretrukne forbindelser er sådanne, hvori R er methyl eller ethyl, R’ er hydrogen, og Y er methyl, ethyl eller 20 hydroxymethyl.

De ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremstillede forbindelser kan anvendes i farmaceutiske præparater omfattende en gastrisk antisekretorisk effektiv mængde af 25 en forbindelse med formlen I eller et farmaceutisk acceptabelt syreadditionssalt deraf sammen med en farmaceutisk acceptabel bærer eller fortyndingsmiddel. Foretrukne farmaceutiske præparater indeholder de foretrukne forbindelser med formlen I som beskrevet ovenfor.

30

Opfindelsen omfatter også hidtil ukendte forbindelser til anvendelse som udgangsmateriale ved fremstilling af forbindelserne med formlen I. Det drejer sig om forbindelser med formlen 35

DK 160303 B

4 s / \

Jl i \_i

H

10 hvori Y betyder alkyl eller hydroxyalkyl med 1-4 car-bonatorner, og X betyder halogen, fortrinsvis chlor.

De hidtil ukendte forbindelser med formlen I kan frem-15 stilles ved den reaktions følge, som er vist i det efterfølgende reaktionsskema, hvor fremgangsmåden ifølge opfindelsen udgør det sidste trin. Nummereringen af de to heterocycliske ringe i reaktionsskemaet er den, som er anvendt igennem hele beskrivelsen.

20

Reaktionsskema f) N-C-// N + Y-C ^ ° \ - /- · NHNH2

25 X

V

•N_/ N . (IV) H' V // 30 yJ h \ / x

H

35 •/3=^\ K--/4 1 ,Ν (I) I4' i Y-<3’ ΓΝ \ NRR ’

DK 160303 B

5 hvori Y betyder alkyl eller hydroxyalkyl med 1-4 car-bonatomer, X betyder halogen, R betyder alkyl, og R' be-5 tyder hydrogen, methyl eller ethyl.

Ifølge reaktionsskemaet behandles en 2-halogenisonicoti-nonitril med et alkalimetalalkoxid, såsom natriummeth-oxid, i et alkoholopløsningsmiddel, såsom methanol, ved 10 en temperatur mellem 15 og 35 °C og får derpå lov at reagere med en i hovedsagen ækvimolær mængde af et passende carboxylsyrehydrazid i et egnet opløsningsmiddel, fortrinsvis methanol, under tilbagesvaling i omkring 20 timer. Om nødvendigt, som i tilfælde af 3-hydroxymethyl-15 derivatet, holdes pH-værdien mellem 9 og 10 under tilbagesvalingen ved tilsætning af fortyndet base, f.eks. alkalimetalhydroxid, fortrinsvis natriumhydroxid. Det vil forstås, at i den resulterende forbindelse, et mellemprodukt med formlen IV, bestemmes substituenten i 3-stillin-20 gen af det bestemte syrehydrazid, som er anvendt ved syntesen. Således anvendes f.eks. eddikesyrehydrazid til at fremstille 3' -methyl-5? - (2-halogen-4-pyridyl )-1^2^4^ triazol, myresyrehydrazid til at fremstille 3’-(2-halo-gen-4-pyridyl )-1', 2',4' -triazol, propionsyrehydrazid til 25 at fremstille 3,-ethyl-5,-(2-halogen-4-pyridyl)-l',2',4'-triazol og glycolsyrehydrazid til at fremstille 3'-hy-droxymethyl-51-(2-halogen-4-pyridyl)—1T,2',4'-triazol.

Dette halogenmellemprodukt med formlen IV omdannes ende-30 lig ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen til et amino-derivat med formlen I ved opvarmning med en vandig opløsning af en passende alkylamin til fra omkring 160 til omkring 180 °C i omkring 20 timer. F.eks. kan de foretrukne forbindelser med formlen I, hvori R er ethyl, og R' er 35 hydrogen, fremstilles ud fra halogenmellemproduktet med formlen IV og vandig ethylamin ved fra omkring 160 til omkring 180 °C i 16 - 18 timer.

DK 160303 B

6

Fremstillingen af de farmaceutisk acceptable syreadditionssalte af de hidtil ukendte forbindelser med formlen I er også omfattet af opfindelsen. Saltene kan let fremstilles ved at den frie base bringes i kontakt med en 5 passende mineralsyre eller organisk syre i vandig opløsning eller i et egnet organisk opløsningsmiddel. Det faste salt kan derpå opnås ved udfældning eller ved afdampning af opløsningsmidlet. De farmaceutisk acceptable sy-readditionssalte inkluderer, men er ikke begrænset til, 10 hydrochlorider, sulfater, hydrogensulfater, mesylater, tosylater, nitrater, phosphater, acetater, lactater, ma-leater, fumarater, citrater, tartrater, succinater og gluconater. Hydrochloridsalte foretrækkes. Om ønsket kan forbindelserne med formlen I som de frie baser dannes ud 15 fra syreadditionssaltene deraf ved behandling med en passende base efterfulgt af ekstraktion af den frie base med et egnet organisk opløsningsmiddel.

Forbindelserne med formlen I og de farmaceutisk acceptab-20 le syreadditionssalte deraf har aktivitet som antisekre-toriske midler og histamin-I^-antagonister og er derfor af terapeutisk værdi til behandling af gastrisk hyperaci-ditet og peptiske ulcera. 1 denne beskrivelse med krav skal "behandling af gastrisk hyperaciditet" inkludere be-25 handlingen af peptiske ulcera og andre sådanne tilstande forårsaget eller forværret af sekretionen af mavesyre. Forbindelserne kan indgives en patient ad en lang række konventionelle indgivningsveje, herunder oralt, intravenøst og parenteralt. Fortrinsvis indgives forbindelserne 30 oralt. I almindelighed vil disse forbindelser blive indgivet oralt i en eller flere doser på fra omkring 2 til omkring 20 mg/kg legemsvægt pr. dag, fortrinsvis fra omkring 500 til omkring 2000 mg pr. dag. Hvis der ønskes parenteral eller intravenøs indgivning, kan disse for-35 bindeiser gives i doser på fra omkring 1 til omkring 20 mg/kg legemsvægt pr. dag. Imidlertid vil nogen variation i dosering nødvendigvis forekomme afhængigt af patientens

DK 160303 B

7 tilstand og den bestemte anvendte forbindelse.

Forbindelsen kan indgives alene eller i kombination med farmaceutisk acceptable bærere eller fortyndingsmidler i 5 enkelte eller flergangsdoser. Egnede farmaceutiske bærere inkluderer inerte fortyndingsmidler eller fyldstoffer, sterile vandige opløsninger og forskellige organiske opløsningsmidler. De farmaceutiske præparater dannet ved kombination af de hidtil ukendte forbindelser med formlen 10 I eller salte deraf og farmaceutisk acceptable bærere, indgives let i en række forskellige doseringsformer, såsom tabletter, pulvere, kapsler, pastiller, sirupper og lignende. Disse farmaceutiske præparater kan, om ønsket, indeholde yderligere ingredienser, såsom aromamidler, 15 bindemidler, excipienter og lignende. Således kan der til oral indgivning anvendes tabletter indeholdende forskellige excipienter, såsom natriumcitrat, sammen med forskellige nedbrydningsmidler, såsom stivelse, alginsyre og visse komplekse silicater, og sammen med bindemidler, så-20 som polyvinylpyrolidon, saccharose, gelatine og acacia-gummi. Desuden er glittemidler, såsom magnesiumstearat, natriumlaurilsulfat og talcum, ofte nyttige til tab-leteringsformål.

25 Faste præparater af en lignende type kan også anvendes som fyldmateriale i blødt og hårdt fyldte gelatinekapsler. Foretrukne materialer hertil inkluderer lactose eller mælkesukker og højmolekylære polyethylenglycoler. Når der ønskes vandige suspensioner eller elixier til oral 30 indgivning, kan den nødvendige aktive ingrediens deri kombineres med forskellige søde- eller aromamidler, farvematerialer eller farvestoffer og, om ønsket, emulgeringsmidler eller suspenderingsmidler, sammen med fortyndingsmidler, såsom vand, ethanol, propylenglycol, gly-35 cerol eller kombinationer deraf.

DK 160303 B

8

Fortrinsvis indgives de ifølge opfindelsen fremstillede forbindelser oralt i enhedsdoseringsform, dvs. som en enkelt fysisk adskilt doseringsenhed indeholdende en passende mængde af den aktive forbindelse i kombination med 5 en farmaceutisk acceptabel bærer eller fortyndingsmiddel. Eksempler på sådanne enhedsdoseringsformer er tabletter eller kapsler indeholdende fra omkring 100 til omkring 500 mg af den aktive ingrediens, hvor forbindelsen med formlen I udgør fra omkring 50 til omkring 90 vægt-% af 10 den totale doseringsenhed.

Til parenteral indgivning kan anvendes opløsninger af forbindelserne med formlen I i sterile vandige opløsninger, f.eks. vandige opløsninger af propylenglycol, natri-15 umchlorid, dextrose eller natriumhydrogencarbonat. Sådanne opløsninger skal, om nødvendigt, være passende pufret og det vandige fortyndingsmiddel først være gjort isoto-nisk med tilstrækkeligt salt eller glucose. Fremstillingen af egnede sterile væskemedier til parenteral indgiv-20 ning vil være velkendt for fagfolk.

Aktiviteten af de ifølge opfindelsen fremstillede forbindelser som antisekretoriske midler og histamin-I^-an-tagonister kan bestemmes ved farmakologiske standardprøv-25 ninger, herunder f.eks. (1) måling af deres evne til at antagonere virkningerne af histamin, som ikke blokeres af en antihistamin, såsom mepyramin, og (2) måling af deres evne til at inhibere mavesyresekretion i maverne af Heidenhain-pose-hunde, som i forvejen er behandlet med 30 pentagastrin for at stimulere sekretionen af mavesyre.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen belyses nærmere ved de efterfølgende eksempler.

35

DK 160303 B

9 EKSEMPEL 1 3’-Methyl-5'-(2-chlor-4-pyridyl)-l*,2',4'-triazol 5 Dette eksempel belyser fremstillingen af et mellemprodukt med formlen IV.

6,9 g (49,8 mmol) 2-chlorisonicotinonitril blev omrørt med natriummethoxid (5,2 mmol) fremstillet ud fra 120,2 10 mg natrium i 100 ml methanol. Efter 1 time ved 25 °C tilsattes 3,7 g (49,9 mmol) eddikesyrehydrazid, hvorved der efter nogle minutter dannedes en klar opløsning. Reaktionsblandingen blev opvarmet under tilbagesvaling i 20 timer, hvorefter der begyndte at dannes et bundfald. Til-15 bagesvalingen fortsattes i yderligere 120 timer, hvorunder reaktionsbundfaldet gik i opløsning. Reaktionsblandingen blev afkølet, og det først dannede bundfald blev fjernet ved filtrering. Modervæskerne blev koncentreret i vakuum under dannelse af et andet bundfald. Det-20 te blev opsamlet ved filtrering og tørret, hvorved der blev opnået 1,8 g (19%) 3,-methyl-5'-(2-chlor-4-pyridyl)-1',2',4*-triazol, smp. 215 - 218 °C.

Analyse for CgH^ClN^.

25

Beregnet: C 49,37; H 3,63; N 28,79; Cl 18,22; fundet : C 49,22; H 3,84; N 28,35; Cl 17,74.

EKSEMPEL 2 30 3 * -Methyl-5 * - (2-methylamino-4-pyridyl )-1^2^41 -triazol 5,3 g (27,23 mmol) 3,-methyl-5,-(2-chlor-4-pyridyl)-1', 2', 4' -triazol (fremstillet som i eksempel 1) blev kom-35 bineret med 50 ml 40% vandig methylaminopløsning i en 150 ml reaktionsbeholder af rustfast stål og opvarmet til 170 °C i 21 timer. Efter afkøling i is blev reaktionsbe-

DK 160303 B

10 holderens indhold koncentreret i vakuum til en orange olie, hvorfra der begyndte at krystallisere et fast stof.

Det rå olieagtige faste stof blev opslæmmet i ethylace-tat/methanol, og det resulterende næsten hvide stof blev 5 opsamlet ved filtrering og tørret i vakuum til opnåelse af 2,1 g råt produkt. Dette materiale blev optaget i og omkrystalliseret fra ethylacetat/methanol. Efter koncentrering og afkøling blev der opsamlet 211 mg materiale med smp. 294 - 295 °C. Ved henstand af lej rede moder-

10 væskerne 395 mg (7%) 3'-methyl-5'-(2-methylamino-4-pyri-dyl)-l',2',4'-triazol, smp. 208 - 210 °G. NMR

(Me2S0)67,98 (d, IH), 7.05 (m, 3H), 2,86 (bredt s, 3H), 2,43 (s, 3H).

15 EKSEMPEL 3 31-Methyl-5'-(2-ethylamino-4-pyridyl)-11,2',4'-trlazol 1,6 g (8,22 mmol) 3'-methyl-5'-(2-chlor-4-pyridyl)-20 1',2',4'-triazol (fremstillet som i eksempel 1) blev kom bineret med 50 ml 70% vandig ethylamin og anbragt i en 150 ml reaktionsbeholder af rustfast stål og opvarmet til 170 °C i 16,5 timer. Ved anvendelse af en lignende procedure blev 4,4 g (22,61 mmol) 3'-methyl-5'-(2-chlor-4-py- 25 ridyl)-l',2',4'-triazol kombineret med 50 ml 70% vandig ethylamin og opvarmet til 170 °C i 16,5 timer. Efter afkøling blev reaktionsbeholderens indhold kombineret og koncentreret i vakuum til et råt brunt stof. Vand blev fjernet ved gentagen koncentrering i vakuum med methanol 30 til dannelse af et råt brunt stof. Dette materiale blev krystalliseret fra acetonitril/ethanol til opnåelse af et blegbrunt stof, smp. 223 - 227 °C. Dette materiale blev omkrystalliseret fra acetonitril/ethanol, hvorved der blev opnået 1,636 g (26%) 3'-methyl-5'-(2-ethylamino-4-35 pyridyl)-l',2',4’-triazol som et næsten hvidt stof, smp.

226 - 228 °C; NMR (Me2S0)e8,03 (IH, d), 7,03 (2 H, m), 6,57 (IH, t), 3,33 (2H, m), 2,43 (3H, s), 1,17 (3H, t).

DK 160303 B

11

Analyse for ciqh13H5*

Beregnet: C 59,09; H 6,45; N 34,46; fundet : C 58,76; H 6,42; N 34,48.

5 EKSEMPEL 4 31-Ethyl-5 * -(2-ethylamino-4-pyridyl)-1',2 *,41-triazol-hemlhydrat 10 5,0 g (36,08 mmol) 2-chlorisonicotinonitril blev omsat i 100 ml CHgOH med en katalytisk mængde natriummethoxid (5,39 mmol) fremstillet ud fra 124 mg natrium. Efter omrøring i 1 time ved 25 °C tilsattes 6,0 g (31,9 mmol)

15 propionsyrehydrazid, og reaktionsblandingen blev opvarmet under tilbagesvaling i 40 timer. Der tilsattes en yderligere portion på 3,3 g (17,5 mmol) propionsyrehydrazid, og tilbagesvalingen fortsattes i yderligere 120 timer. Reaktionsblandingen blev afkølet og koncentreret i vakuum 20 til en orange olie, som blev udrevet med en blanding af ether, ethylacetat og methanol for at fjerne en lille mængde gult stof, som manglede en ultraviolet chromofor. Modervæsken blev igen koncentreret i vakuum til en orange olie og kombineret med 75 ml 70% vandig ethylamin og an-25 bragt i en 150 ml reaktionsbeholder af rust fast stål og opvarmet til 160 °C i 17 timer. Efter afkøling blev beholderens indhold koncentreret i vakuum til en grøn olie, som blev udrevet med en blanding af ethylacetat og methanol for at fjerne et fast stof uden ultraviolet absor-30 bans. Modervæskerne blev igen koncentreret til en olie og chromatograferet på silicagel under anvendelse af en blanding af ethylacetat og methanol i volumenforholdet 95:5 som elueringsmiddel. På denne måde blev der opnået 214,1 mg (2,6%) 3,-ethyl-5'-(2-ethylamino-4-pyridyl)-35 1',2',4'-triazol-hemihydrat, smp. 142 - 144 °C; NMR

(CDClg)69,3 (bredt s, IH) 7,8 (d, IH), 7,53 - 7,2 (m, 3H), 3,53 (S, IH, 1/2 H20), 3,41 (m, 2H), 2,91 (q, 2H),

DK 160303B

12 1,40 (t, 3H), 1,13 (t, 3H).

Analyse for C^H^gNg‘1/2 H2O, 5 beregnet: C 58,38; H 7,13; N 30,95; fundet : C 58,07; H 6,89; N 30,62.

EKSEMPEL 5 10 31-Hydroxymethyl-51-(2-chlor-4-pyridyl)-11,2',4'-triazol

Dette eksempel belyser fremstillingen af et mellemprodukt med formlen IV.

15 23,5 g (169,6 mmol) 2-chlorisonicotinonitril blev opløst i 300 ml methanol indeholdende 21,7 mmol natriummethoxid fremstillet ud fra 500 mg natrium. Efter omrøring i 1 time ved 25 °C tilsattes 15,3 g (169,6 mmol) glycolsyrehy-drazid, og reaktionsblandingen blev opvarmet under tilba-20 gesvaling i 2,5 timer. Efter afkøling blev reaktionsblandingen koncentreret i vakuum, og methanolopløsningsmidlet blev erstattet med en opløsning af 1:1 dioxan/vand. Reaktionsblandingen blev opvarmet til tilbagesvaling, og der tilsattes periodisk fortyndet NaOH-opløsning for at holde 25 pH-værdien ved 9 - 10 i et tidsrum på 6 timer. Reaktions-blandingen blev filtreret varm, og det klare filtrat fik lov at forblive ved 25 °C i 60 timer. I løbet af denne tid dannedes et bundfald af 17,6 g (49%) 3'-hydroxyme- thyl-5 ’ -(2-chlor-4-pyridyl )-1^2^41 -triazol, smp. 166 - 37 30 168 °C. Højopløsnings-massespektrum CoH„N.0Cl, Cl - o 7 4 35

isotrop M/E beregnet 212,0278; fundet: 212,0274. -Cl -isotrop M/E beregnet 210,0308; fundet: 210,0311. NMR

(Me2S0) 8,43 (d, IH), 7,87 (m, 2H), 4,67 (s, 2H).

35

DK 160303 B

13

Analyse for CgH^ClN^O, beregnet: C 45,62; H 3,35; N 26,60; fundet : C 45,70; H 3,67; N 26,55.

5 EKSEMPEL 6 3' -Hydroxymethyl-51 - (2-ethylamino-4-pyridyl )-1^2^4^ triazol 10 5,0 g (23,74 mmol) 3'-hydroxymethyl-5'-(2-chlor-4-pyri-dyl )-1^2^41 -triazol (fremstillet som i eksempel 5) blev kombineret med 100 ml 50% vandig ethylaminopløsning og opvarmet til 180 °C i 18 timer i en reaktionsbeholder af 15 rustfast stål. Efter afkøling blev beholderens indhold koncentreret i vakuum og udrevet med en blanding af methanol og ethylacetat til opnåelse af 3,6 g af et beige-farvet fast stof. Dette blev omkrystalliseret fra metha-nol/ethylacetat, hvorved der blev opnået 1,9 g (36%) 3'-20 hydroxymethyl-5'-(2-ethylamino-4-pyridyl)-1',21,4'-tria zol, smp. 226 - 228 °C; NMR (Me2S0)67,93 (d, IH), 6,97 (m, 2H), 6,47 (t, IH), 4,6 (s, 2H), 3,27 (m, 2H), 2,83 (t, 3H).

25 Analyse for ciqH13N50/ beregnet: C 54,78; H 5,98; N 31,95; fundet : C 54,58; H 6,15; N 31,49.

30 BIOLOGISK AFPRØVNING I

Den gastrisk antisekretoriske aktivitet af de ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremstillede forbindelser blev bestemt på Haidenhain-pose-hunde ved bevidsthed, som 35 var fastet natten over. Pentagastrin (Peptavlon-Ayerst) blev anvendt til at stimulere syreudskillelsen ved kontinuert infusion i en overfladisk benvene i doser, som tid-

DK 160303 B

14 ligere var bestemt at stimulere nær ved maksimalt syreudbytte fra maveposen. Mavesaft blev opsamlet ved 30 minutters intervaller efter starten af en pentagastrin-infusion og målt til den nærmeste 0,1 ml. Ti opsamlinger blev 5 foretaget for hver hund under et forsøg. Syrekoncentrationen blev bestemt ved titrering af 1,0 ml mavesaft til pH 7,4 med 0,1N natriumhydroxidopløsning under anvendelse af en "Autoburette" og et glaselektrode-pH-meter (Radiometer).

10

Middel eller medium blev indgivet intravenøst 90 minutter efter starten af pentagastrin-infusionen i en dosis på 1 mg/kg. Mavesyre-antisekretoriske virkninger blev udregnet ved sammenligning af det laveste syreudbytte efter ind-15 givningen af midlet med det gennemsnitlige syreudbytte umiddelbart før indgivning af midlet.

De opnåede resultater er som følger: 20 Forbindelserne fra eksempel 2, 3 og 6 gav mere end 50% inhibering af syresekretion hos hunde i doser på 10 mg/kg eller mindre.

BIOLOGISK AFPRØVNING II 25

Histamin-^-antagonist-aktiviteten af de ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremstillede forbindelser blev bestemt ved den følgende procedure: 30 Marsvin dræbes hurtigt med et slag på hovedet, hjertet udtages, og. de højre atria dissekeres frie. Atria suspenderes isometrisk i et temperaturkontrolleret (32—2 °C) vævsbad (10 ml) indeholdende oxygeneret (95% O2; 5% C02) Krebs-Henseleit-puffer (pH 7,4) og får lov at stabilise-35 res i omkring en time, hvorunder vævsbadet gennemskylles flere gange. Individuelle atriekontraktioner følges med en kraftforskydningstransducer forbundet til et cardiota-

DK 160303 B

15 chometer og en Grass polygraph recorder. Efter opnåelse af en dosis-reaktions-kurve for histamin skylles badet indeholdende hvert antrium flere gange med frisk puffer, og atria genækvilibreres til grundhastigheder. Efter til-5 bagevenden til grundhastighed tilsættes prøveforbindelser ved udvalgte slutkoncentrationer, og histamin-dosis-reak-tions-kurven bestemmes igen i nærvær af antagonist. Resultaterne udtrykkes som dosisforhold, forholdet mellem de histaminkoncentrationer, der kræves til at frembringe 10 halvdelen af maksimal stimulering i nærvær og fravær af antagonist, og den tilsyneladende dissociationskonstant for H2-receptor-antagonisten, pA^, bestemmes. De opnåede resultater er som følger: 15 1. Forbindelserne fra eksempel 2, 3 og 4 gav pA2-værdier på 6,0 eller større, 6,30 for forbindelsen fra eksempel 3.

2. Forbindelsen fra eksempel 6 gav en pA2-værdi på 5,38.

20 25 30 35

Claims (2)

1. Analogifremgangsmåde til fremstilling af 5'-(2-amino-5 4-pyridyl)-l',2',4’-triazol-forbindelser med den almene formel ' 10. rr^v_f XNX \ . { NSR* H (I) 15 ......................... hvori Y betyder alkyl eller hydroxyalkyl med 1-4 carbon-atomer, R betyder alkyl, og R' betyder hydrogen, methyl 20 eller ethyl, eller farmaceutisk acceptable syreadditionssalte deraf, kendetegnet ved, at en forbindelse med formlen

25. N . 'i 'W' / \ * X H 30 (IV) hvori Y har den ovenstående betydning, og X betyder halo-35 gen, omsættes med en vandig alkylamin med formlen HNRR', hvori R og R' har den ovenstående betydning, og den dannede forbindelse med formlen (la), om ønsket, omdannes DK 160303 B 17 til et farmaceutisk acceptabelt syreadditionssalt deraf. 2. 5' - (2-halogen-4-pyridyl )-1^2^41 -triazol-forbindelser til anvendelse som udgangsmateriale ved fremgangsmåden 5 ifølge krav 1, kendetegnet ved, at de er forbindelser med formlen . 4T^O‘ V l N Η X (IV) 15 hvori Y betyder alkyl eller hydroxyalkyl med 1-4 carbon-atomer, og X betyder halogen, fortrinsvis chlor. 20 25 30 35