DK169843B1 - - Google Patents

Description

DK 169843 B1

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til fremstilling af et tørformet fiberflor materiale baseret på tøroplagte cellulosefibre med en egnet sammen binding. Oplægningen af fibrene til dannelse af en løb-5 ende bane sker sædvanligvis ved, at et pulpmateriale defibreres og tilføjes i en luftstrøm, som fører de løse fibre til et fordelerhoved oven over en løbende, perforeret formewire, hvorunder der er anbragt en sugekasse til nedsugning af fibrene mod wiren, hvor de løbende 10 afsættes som et sammenhængende flor med ønsket banetykkelse. Produkterne udnyttes typisk som væskeabsorberende ark.

Det er vigtigt, at det oplagte flor stabiliseres eller sammenbindes, og i praksis opnås dette ved to 15 forskellige metoder, nemlig ved limning eller ved brug af bindefibre: 1. Limning: Floret føres på en bærewire forbi en limstation, hvori der fra et antal dyser sprøjtes et passende limstof, normalt af latextypen, på floret, 20 hvorefter wiren føres igennem en ovntunnel for udtørring af limen. Derefter overføres floret på en overliggende wire, mod hvilken det fastholdes ved sug oppefra, således at florbanens underside blotlægges, og floret føres så gennem eller over en anden limstation, hvor lim til-25 svarende sprøjtes mod denne underside. Floret føres derefter videre gennem en yderligere ovntunnel for slut-hærdning af limen, hvorefter floret er selvbærende og kan føres til oprulning og aflevering til lager eller til udlevering.

30 Ved denne metode kan fremstilles banevarer af gan ske høj kvalitet, men metoden er anlægsmæssigt krævende og sårbar overfor optrædende uregelmæssigheder i limstationerne. Desuden er det en begrænsning, at metoden ikke egner sig til tykkere banevarer, da det er vanskeligt at 35 opnå en stor indtrængningsdybde af limen, hvorved et forholdsvis tykt lag tenderer til at separere i midter- DK 169843 B1 2 .« planet, hvor bindingen er svag eller helt mangler. Produkterne vil typisk indeholde ca. 85% cellulosefibre og ca. 15% bindemiddel. Typiske produktvægte kan være 50-120 g/m2, idet tungere produkter let delaminerer.

5 Ydermere er produkterne dårligt egnede til at indeholde superabsorbenter.

2. Brug af bindefibre: Ved denne fremgangsmåde frembringes en homogen indblanding af varmeklæbende bindefibre i cellulosefibrene, hvorved det udlagte fi-10 berflor kan fikseres alene ved at føres gennem en varme-zone. Dette er en både anlægs- og styringsmæssigt enklere metode, ved hvilken der kan fremstilles også tykke baner, da bindefibrene vil være ligeligt til stede både i de ydre og de indre lag i materialet. Produktvægten 15 kan typisk være 40-800 g/m2, og der kan benyttes en betydelig indblanding af superabsorberende stoffer eller andre additiver. Den opnåelige kvalitet er fuldt i orden til mange forskellige anvendelser, men der optræder dog visse ulemper ved, at man af naturlige grunde må begræn-20 se indblandingsprocenten af formstoffibrene, typisk til ca. 15 procent. Normalt rangerer cellulosefibrene i længde mellem ca. 0,5 og ca. 5 mm, medens formstoffibrene kan være noget længere. I praksis giver dette en udmærket binding af de længste cellulosefibre, hvorimod 25 de helt korte cellulosefibre bindes ufuldstændigt. Dette betyder, at materialet kan støve med korte fibre, hvilket ved visse anvendelser er uacceptabelt, og produkterne benyttes derfor overvejende som indlægsmaterialer i ydre omslag.

30 Ved opfindelsen ønskes den nævnte fiberstøvning imødegået, hvorved der naturligt kan spekuleres i en højere indblandingsgrad af binderfibre med forskellige længder. Dette er dog næppe nogen realistisk mulighed, * og ved opfindelsen er det erkendt, at en bedre løsning 35 vil være en kombineret anvendelse af de to nævnte frem- # gangsmåder, dog med limningsmetoden i modificeret form.

DK 169843 B1 3

Som nævnt opnås ved limningsmetoden et bindingsresultat, som vil være bedst ved baneoverfladen og dårligst ved midterlaget af banen, men for så vidt det ved kombineret anvendelse af de varmeklæbende bindefibre kun 5 drejer sig om at spærre mod støvning fra banen vil dette være opnåeligt ved at belægge banen med ganske tynde overfladelag af limstof. Da kohærensen i banematerialet vil være sikret ved aktiveringen af de varmeklæbende bindefibre vil en overfladelimning kunne udføres samti-10 digt på begge sider af den allerede selvbærende bane, og begge de tilførte limlag, som hvert især kan være ekstremt tynde, vil kunne hærdes ved gennemløb af en enkelt ekstra varmezone med relativt lav kapacitet. Når overfladerne af banematerialet således optræder med 15 tynde limbindinger vil der være spærret mod udtrængning af de korte cellulosefibre fra banematerialet, og dette er præcis det ønskede resultat. Ved opfindelsen skal der dermed ikke spekuleres i nogen forøget lokalbinding af disse fibre, omend virkningen tildels kan bero på, at 20 der netop optræder øgede fiberbindinger i overfladen, medens der i mindre grad er tale om en egentlig belægning af overfladen.

Det er således et overordnet træk ved opfindelsen, at der til fiberbindingen gøres brug af de indblandede 25 varmeklæbende bindefibre, medens baneoverfladerne tætnes i større eller mindre grad ved påføring af limstof i beskeden mængde, uden ambitioner om nogen dyb indtrængning af limen i materialet. Det er herved ikke afgørende, hvorledes limtilførslen foregår, men det er 30 dog for opfindelsen et væsentligt detailaspekt at angive, hvorledes den kan foregå på en ny og særdeles sparsom måde for opnåelse af det ønskede resultat.

Det er nemlig ved opfindelsen en foretrukket mulighed, at limstoffet tilføres i en opskummet form, hvorved 35 det kan virke fladedækkende med et minimum af tørstofindhold. Der er observeret den virkning, at væsken i det 4 DK 169843 B1

S

faldende skum fortrinsvis sætter sig som småklatter i krydsningsområderne mellem fibrene fremfor ved generel aflejring på fiberoverfladerne, og denne effekt er optimal for det ønskede resultat, nemlig at der med brug 3 af små mængder af både væske og tørstof kan skabes en binding af de korte fibre i overfladen, således at disse dels forbliver hvor de er og dels medvirker til at spærre mod udtrængning af de korte fibre fra det indre af banematerialet. Dette forbliver let og porøst, således 1 0 at det f.eks. vil være egnet til imprægnerede fugtservietter .

En udmærket virkning kan opnås ved tilførsel af blot 1-2 g binder pr. m2, idet der kan benyttes en vand-dispergeret forskummet binder med kun ca. 3 g tørstof 15 pr. liter. Skummet kan dannes i en konventionel opskum-ningsenhed, og i det opskummede volumen kan så limen være til stede i en mængde på blot ca. 0,3%. Tilsvarende vil det være ganske lidt vand, der skal udtørres fra produktet, hvorved tørringen og hærdningen af limen kan 20 ske med et ret lavt energiforbrug i den efterkoblede hærdezone.

Påføringen af skummet kan ske på enhver egnet måde, eksempelvis ved lodret eller skrå nedføring af banen gennem et valsepar, med kontrolleret skumtilførsel til 25 valsegabet på begge sider af banen. En valsning af banen giver et attraktivt resultat derved, at overfladefibrene bindes i nedlagte stillinger, hvorved overfladen får en mere glat, fast og fast karakter.

Ved hjælp af tilsatte befugtningsmidler er det 30 muligt at styre indtrængningsdybden af den forskummede binder. Hvis indtrængningsdybden er for lille vil det tynde binderlag i overfladen hurtigt afslides, og hvis dybden er for stor vil dette dels indebære et unødigt > stort binderforbrug og dels give produktet en plastagtig 35 karakter, med træg vandoptagelse. .

Principielt er det for opfindelsen ikke nogen be- DK 169843 B1 5 tingelse, at overfladelimningen udføres efter at den termisk styrede binding er aktiveret, da den ligeså godt kunne udføres før eller endda samtidigt med den termiske aktivering. Det er blot en betydelig praktisk fordel, at 5 limbelægningen på overfladerne tilføres efter at florbanen er stabiliseret ved den termisk betingede binding.

Opfindelsen er i en foretrukket udførelse vist skematisk på medfølgende tegning.

På tegningen er med 2 betegnet en formewire, som 10 har en fremløbsstrækning 4 nede under et par fordelerhoveder 6 for tilførsel af en blanding af løse cellulosefibre og varmeklæbende formstoffibre til fremløbet 4, hvorpå der derved dannes en florbane 8. Denne komprime-res mellem valser 10 og overføres derefter til en trans-15 portwire 12 via en overhead transfer station 14. Wiren 12 bringer floret gennem en varmezone 16, hvori de varmeklæbende fibre aktiveres til binding af cellulosefibrene. Derefter føres den nu stabiliserede florbane på selvbærende måde gennem et valsepar 18. Ved den kendte 20 teknik føres flor- eller produktbanen herefter til op-spoling i ruller for færdigvarer.

Ved opfindelsen er der imidlertid efterkoblet en station 20, hvori banen 22 dobbeltsidigt pålægges et binderskum, fortrinsvis ved at banen nedstyres under en 25 omstyringsvalse 24, der samvirker på den viste måde med et V-formet bærebånd, idet der derved fra dyser 26 kan tilføres skummateriale 28 til bégge sider af banen.

Derefter føres banen via et bånd 30 igennem en varmetun-nel 32, hvori den vandige andel af skumstoffet bringes 30 til at fordampe, således at banen 22 derefter kan føres til oprulning på den sædvanlige afgangsrulle 34.

Claims (3)

1. Fremgangsmåde til fremstilling af tøroplagt papirmateriale ved successiv udlægning af et flor af cellulosefibre på en formewire og behandling af floret til sammenbinding af fibrene deri, kendete g- 5 net ved, at bindingen af fibrene fremkaldes ved en kombination af en aktivering af varmeklæbende bindefibre tilført ved forudgående indblanding i cellulosefibrene og en tilbringning af limstof til overfladerne af florbanen, idet denne tilbringning udføres med en tørstofan- 10 del på væsentligt under 10%, fortrinsvis på 0,5-5%, med henblik på binding af de korteste cellulosefibre ved over f1aderne.

2. Fremgangsmåde, ifølge krav 1, kendetegnet ved, at limstoffet tilbringes i en mængde på 15 o,5-5 g tørstof pr. kvadratmeter overflade af florbanen.

3. Fremgangsmåde, ifølge krav 1, kendetegnet ved, at limstoffet tilføres til overfladerne af florbanen efter at denne er stabiliseret ved termisk aktivering af de varmeklæbende bindefibre. 20 i >