DK164160B - Alkyl-6-amino-5-nitro-4-oe(2-oxo-2-phenylethyl)aminoaapyridin-2-ylcarbamatderivater og analogifremgangsmaade til fremstilling af 1,2-dihydropyridooe3,4-baapyraziner under anvendelse af pyridinylcarbamaterne - Google Patents

Description

i

DK 164160 B

Opfindelsen angår hidtil ukendte alkyl-6-amino-5-nitro-4-[(2-oxo- 2-phenylethyl)amino]pyridin-2-ylcarbamatderivater, som kan benyttes til fremstilling af hidtil ukendte l,2-dihydropyrido[3,4-b]pyrazi-ner, også kendt som l-deaza-7,8-dihydropteridiner.

5

Opfindelsen angår endvidere en anal ogi fremgangsmåde til fremstilling af disse hidtil ukendte l,2-dihydropyrido[3,4-b]pyraziner.

De antimitoti ske, kemiske midler, der er alment kendte som spindel -10 gifte, er planteprodukter, hvoraf de bedst kendte er colchicin, podophyllotoxin og Vinca-alkaloider (L. Wilson, J. R. Bamburg, S. B.

Mizel, L. M. Grisham og K. M. Creswell, Federation Proceedings, 33» 158 (1974)). To forbindelser af den sidstnævnte type, vineristin og vinbi astin, anvendes for tiden til klinisk behandling af svulster.

15 Skønt disse midler har flere biokemiske virkninger, såsom hæmning af makromolekylær syntese, er deres primære effekt at forhindre mitose ved at interferere med funktionen af mikrotubuli, hvilket resulterer i akkumulering af celler i metafase. Ydermere er adskillige benzi-midazol-2-yl-carbamater blevet introduceret som fungicider, ormemid-20 ler og antitumormidler (L. C. Davidse og W. Flach, J. Cell. Biol.

72, 174 (1977)). Disse forbindelser forhindrer også mitose, og deres biologiske aktivitet kan sandsynligvis tilskrives interferens med dannelsen eller funktionen af mikrotubuli. 1 2 3 4 5 6 35

Udviklingen af fremgangsmåder til fremstilling af 1-deazapteridiner 2 omtales af J. A. Montgomery og N. F. Wood i J. Org. Chem.. 29, 734 3 (1964); R. D. Elliott, C. Temple, Jr. og J. A. Montgomery i J. Org.

4 them.. 33, 533 (1968); R. D. Elliott, C. Temple, Jr., J. L. Frye og 5 J. A. Montgomery i J. Org. Chem.. 36, 2818 (1971) og af R. D. Elli- 6 ott, C. Temple, Jr. og J. A. Montgomery i J. Med. Chem.. 17, 553 (1974). I disse referencer beskrives fremstillingen og anvendelsen af forskellige l,2-dihydro[3,4-b]pyrazinderivater. I J. Org. Chem. fra 1964 omtales således forbindelserne:

DK 164160 B

2 nhco2c2.h5

5 O X

C2H5°2CHN N

H

og 10

NKC02K

CH3

i j T

1 ζ 1

LU H

20 I J. Org. Chem. fra 1968 omtales forbindelsen: NHC02C2H5 cH3 n^^CH2NC6H5 N j

25 /U I J

c2h5o2chn^^^ n

H

I J. Org. Chem. fra 1971 omtales forbindelserne: 30 NH_ CH3 JT-\ A ,., CH2^ -( 'V-CO,CH, N ιΓ V A 2 3

35 A. JL

C2H5°2CHN f

H

NH2 3

DK 164160 B

og C2HS°2CHN N·^

H

10 I ovennævnte artikel fra J. Med. Chem. angives det, at et di hydro-1-deazapteridinforstadium til 1-deazamethotrexat udviser aktivitet mod leukæmi L1210 i mus. I et sammendrag meddelt ved American Chemical Society's 28. Southeast Regional Meeting i Gaithinburg, Tennessee, 27.-29. okt 1976 anføres det, at forbindelsen 15 Γ2 /~γ «2N—^ Wch3

20 f I J W

C2H502CHN /'VA n /

H

25 udviste cytotoxicitet i KB-cellekul turer og udviste aktivitet mod leukæmi L1210 i mus.

I forhold til ovennævnte fra J. Pro. Chem. 36 (1971), p. 2818-2823 kendte ethyl-5-amino-3-[(p-methoxycarbonyl-N-methylanilino)meth-30 yl]pyrido[3,4-b]pyrazin-7-ylcarbamat, hvis cytotoxiske virkninger i KB-cellekul turer og antileukæmi ske virkninger mod L1210 celler i mus blev omtalt ved the American Chemical Society's 28. møde, er der med den foreliggende opfindelse nu blevet tilvejebragt hidtil ukendte al kyl-6-amino-5-nitro-[(2-oxo-2-phenylethyl)amino]pyridin-2-ylcarba-35 matderivater, som kan omdannes til hidtil ukendte 1,2-dihydropyri-do[3,4-b]pyrazinderivater med overraskende bedre cytotoxisk virkning over for lymfoide L1210 leukæmiceller og lymfocytiske P388 leukæmi-celler, navnlig ved in vivo afprøvning (jvf. efterfølgende tabel V), uden at påvirke syntesen af DNA, RNA og protein i andet end ringe

DK 164160 B

4 grad ved de koncentrationer, som forhindrer enhver forøgelse af celleantallet ved dyrkning af L1210 celler i 24 timer.

Disse hidtil ukendte alkyl-6-amino-5-nitro-4-[(2-oxo-2-phenylethyl)-5 amino]pyridin-2-ylcarbamatderivater er ejendommelige ved, at de har den almene formel VIII: nh7 no2 10 r UU) R, 0oCHN i \=/ 1 2 R4 15 hvor x er 1, 2 eller 3, Rj betegner en lavere al kylgruppe indeholdende fra 1 til 6 carbonatomer, R2 betegner hydrogen, en al kylgruppe indeholdende fra 1 til 6 carbonatomer, et halogenatom, en hydroxy-, amino-, thiol-, nitro-, lavere alkoxy- eller trifluormethylgruppe eller sammen med den aromatiske ring, hvortil den er bundet, danner 20 en naphthyl gruppe, Rj og R4 betegner hydrogen eller en al kylgruppe indeholdende fra 1 til 6 carbonatomer, idet dog R3 og R^ ikke begge kan betegne en al kyl gruppe, og Rg betegner O eller NOH, idet dog R2 ikke kan betegne chlor, når x = 1 og R2 er i para-stilling, samt når R3 og R^ begge betegner hydrogen.

25

Opfindelsen angår som nævnt også en anal ogi fremgangsmåde til fremstilling af de hidtil ukendte 1,2-dihydropyrido[3,4-b]pyrazinderivater med den almene formel I: 30 NH Z*2’* I N f\ X i T^

R, O-CHN N ^ \ R

35 12 r3 4 hvor x er 1, 2 eller 3, Rj betegner en lavere al kyl gruppe indeholdende fra 1 til 6 carbonatomer, R2 betegner hydrogen, en alkylgruppe 5

DK 164160 B

indeholdende fra 1 til 6 carbonatomer, et halogenatom, en hydroxy-, amino-, thiol-, lavere alkoxy- eller trifluormethylgruppe eller danner sammen med den aromatiske ring, hvortil den er bundet, en naphthyl gruppe, og R3 og betegner hydrogen eller en lavere 5 al kylgruppe indeholdende fra 1 til 6 carbonatomer, idet dog R3 og R^ ikke begge kan betegne en alkylgruppe, og R2 ikke kan betegne chlor, når x = 1 og R2 er i para-stilling, samt når R3 og begge betegner hydrogen, samt farmaceutisk acceptable salte heraf, hvilken fremgangsmåde er ejendommelig ved, at et alkyl-6-amino-5-nitro-4-[(2- 10 oxo-2-phenylethyl)amino]pyridin-2-ylcarbamatderivat med den almene formel VIII: NH-> N°2 R, O-XHN i \=/ 12 R.

4 20 hvor x, Rj, R2, R^ og Rg har de ovenfor i krav 1 angivne betydninger, underkastes en katalytisk hydrogenering, eventuelt efter forinden at være blevet hydrolyseret til omdannelse af en eventuel oximgruppe (Rg) til den tilsvarende ketongruppe, til dannelse af det indledningsvis angivne l,2-dihydropyrido[3,4-b]pyrazinderivat med 25 den almene formel I, hvori x, Rp R2, R3 og R4 har de ovenfor angivne betydninger.

Disse forbindelser med formlen I har terapeutisk virkning, idet de udviser anticanceraktivitet.

30

Pyridinylcarbamatderivater med formlen VIII, hvori R3 betegner hydrogen, kan fremstilles ved, at en lavere alkylester af 6-amino- 4-chlor-5-nitro-pyridin-2-ylcarbamat med den almene formel II: 35 6

DK 164160 B

NH2 X/N02

N | II

5 R102CHN \ Cl hvor Rj betegner en lavere alkylgruppe med 1-6 carbonatomer, amine-res med oximet af en a-aminoketon med den almene formel III: 10 H° 15 4 hvor x, Rg og R^ har de ovenfor i forbindelse med formel VIII angivne betydninger, til frembringelse af en lavere alkylester af et 6-amino-5-nitro-4-[(2-oxoethyl)amino]pyridin-2-ylcarbamatoxim med 20 den almene formel IV: NH2

N°2 yOH

N I S / λ x

25 Λ. JL ? fx IV

R^CHN ^ NHCHC —^ J

K

hvor Rj, R2, R4 og x har de ovenfor anførte betydninger.

30

Forbindelsen med formlen IV kan hydrolyseres, f.eks. ved sur hydrolyse, til frembringelse af den tilsvarende keton med den almene formel V: 35 NH2 7

DK 164160 B

'Y

5 R102CHN \ NHCHC -i \ V

R4 hvor Rj, R2, R^ og x har de ovenfor nævnte betydninger.

10 Både pyridinylcarbamatderivater med formlen IV og V omdannes til 1,2-dihydropyrido[3,4-b]pyrazinderivat med formlen I, hvori R3 betegner hydrogen, mens Rj, R2, R^ og x har de ovenfor angivne betydninger, ved katalytisk hydrogenering. Et mellemprodukt dannet 15 ved hydrogeneringen har den almene formel VI: nh9 1 ^NH2 2° J.T °t vi

RjO^CHN /NHCHC y R4 ~ hvor Rj, R2, R^ og x har de ovenfor nævnte betydninger.

25

Pyridinylcarbamater med formlen VIII, hvori R^ betegner hydrogen, kan fremstilles ved, at en forbindelse med formlen II, hvor Rj betegner en lavere al kylgruppe, amineres med en α-aminoalkohol med den almene formel IIIA: 30 /~V^R2>x hnch2gh-/ sK lm R3 oh v=/ hvor R2, R3 og x har de i forbindelse med formel VIII angivne betydninger, til frembringelse af en forbindelse med formlen VII: 35 NH2 8

DK 164160 B

s --V”·. /v" L 1 " ΓΛ vn r1o2chn \ nch2c-/ y r3 ' oh \==/ 10 som oxideres til frembringelse af den tilsvarende keton med formlen VA: 15 NH- i 2 . no2

|j . VA

x 1 ? ..✓“V'V* R102CHN / NCH2C-r )

Ra 20 3 hvor Rj, R2, R3 og x har de ovenfor i forbindelse med formel VIII nævnte betydninger.

25

Pyridinylcarbamatderivatet med formlen VA omdannes ved katalytisk hydrogenering til 1,2-dihydropyrido-[3,4-b]pyrazinderivat med formlen I, hvori R4 betegner hydrogen, mens Rj, R2, R3 og x har de ovenfor angivne betydninger.

30

En foretrukken lavere al kyl ester af 6-amino-4-chlor-5-nitropyri-din-2-ylcarbamat (formel II) er ethylesteren, dvs. ethyl-6-amino- 4-chlor-5-nitropyridin-2-ylcarbamat. Denne forbindelse kan fremstilles i overensstemmelse med den fremgangsmåde, der beskrives af 35 R. D. Elliott, C. Temple, Jr. og J. A. Montgomery, J. Pro. Chem..

31, 1890 (1966).

Oximer af α-aminoketoner, dvs. forbindelser med formlen III, kan fremstilles ved i sig selv kendte fremgangsmåder. De kan således

DK 164160 B

9 fremstilles ved at omsætte den tilsvarende α-bromacetophenon med hexamethylentetramin til frembringelse af det tilsvarende ammoniumsalt, som hydrolyseres med ethanol i sk saltsyre til frembringelse af det tilsvarende α-aminoacetophenonhydrochlorid [L. M. Long og H. D.

5 Troutman, J. Amer. Chem. Soc.. 71, 2473 (1949) og A. B. Sen og D. D. Hukerji, J. Indian Chem. Soc.. 28, 401 (1951)]. Kondensationen af disse α-aminoketoner med hydroxylaminhydrochlorid i en til bagesval et blanding af pyridin og ethanol giver oximderivaterne [R. D. Elliott, C. Temple, Jr. og J. A. Montgomery, J. Ora. Chem.. 35, 1676 (1970)].

10

Forbindelserne med formlen III kan også fremstilles ved at alkylere phthalimid med den tilsvarende α-bromacetophenon, behandling af a-(phthalimido)-acetophenonproduktet [G. C. Schweiker, Dissertation Abstracts, 21, 464 (1953)] med hydroxylamin og fjernelse af den phthaloylbeskyttende gruppe fra det fremkomne oxim ved hjælp af hydrazin [R. D. Elliott, C. Temple, Jr. og J. A. Montgomery, J. Orq.

Chem. 35, 1676 (1970)].

20 Herefter følger eksempler på disse to fremgangsmåder til fremstilling af forbindelser med formlen III.

Metode I. tt-Amino-2.4-dichloracetoDhenonoxim.

25 a,2,4-Trichloracetophenon (15 g, 67 mmol) sattes under omrøring til en suspension af kaliumphthalimid (16 g, 86 mmol) i N,N-dimeth-ylformamid (68 ml) ved 5°C. Efter 5 minutter fik den fremkomne opløsning lov til at stå til opvarmning til stuetemperatur efterfulgt af opvarmning til 50°C i 15 minutter. Opløsningen blandedes 30 derefter med CHClj (103 ml) og HgO (341 ml), og H20-fasen frasepareredes og ekstraheredes med yderligere CHC13 (3 x 46 ml). De kombinerede CHCl^-ekstrakter vaskedes med 2% NaOH (57 ml) og H2O (57 ml) og inddampedes til et lille volumen i vakuum (40°C). Inddamp-ningsresten fortyndedes med kold HgO (225 ml), og blandingen afkø- 35 ledes til aflejring af et halvfast materiale, som frasepareredes ved dekantering. Resten vaskedes med CgHgOH og (ε2Η5)20 og tørredes til frembringelse af phenacylphthalimidet; udbytte: 9,2 g. En opløsning af dette faste materiale (28 mmol) og hydroxylaminhydrochlorid (2,9 g, 41 mmol) i en blanding af pyridin (28 ml) og C2H50H (117 ml)

DK 164160 B

10 omrørtes under tilbagesvaling i 1,5 timer. Opløsningsmidlet afdam-pedes i vakuum, og det fremkomne olieagtige ketonoxim vaskedes med H20: massespektrum, m/e 348 (M+). En opløsning af oximet i ethanol (332 ml) ved 70°C behandledes dråbevis i løbet af 20 minutter med en 5 opløsning af 95% hydrazin (2,0 g) i ethanol (25 ml). Den fremkomne opløsning opvarmedes ved 40°C i 22 timer, og den afkølede reaktionsblanding behandledes med 1 N HC1 (30 ml). Efter omrøring i et isbad i 1 time fjernedes det præcipiterede phthalhydrazid ved filtrering og vaskedes med 1:1 ethanol-vand (36 ml). Det kombinerede filtrat og 10 vaskeopløsningen inddampedes til tørhed i vakuum (40°C), inddamp-ningsresten ekstraheredes med varmt vand (120 ml), og filtratet behandledes med koncentreret NH^OH (2 ml) til udfældning af produktet; udbytte 3,2 g.

15 Metode II. tt-Amino-D-nitroacetophenonoxim

En opløsning af a-brom-p-nitroacetophenon (20 g, 82 mmol) og hexa-methylentetramin (12 g, 86 mmol) i chloroform (300 ml) omrørtes ved stuetemperatur i 24 timer. Det kvaternære salt (34 g) opsamledes ved 20 filtrering og omrørtes i en blanding af ethanol (175 ml) og koncentreret saltsyre (55 ml) i 19 timer til frembringelse af hydro-chloridsaltet; udbytte: 9,0 g. En suspension af dette produkt og hydroxylaminhydrochlorid (10 g) i 1:1 ethanol-pyridin (135 ml) til bagesval edes under omrøring i 2 timer, inddampedes til tørhed i 25 vakuum, og den fremkomne inddampningsrest opløstes i vand og behandledes med 50% natriumhydroxid til udfældning af produktet; udbytte 3,2 g.

De i tabel I anførte oximer fremstilledes ved metode I eller metode 30 II, hvilket er angivet i tabel I. Den første søjle i tabel I anfører strukturen af gruppen f~X***'x 35 \—/ i formel III. Kendte forbindelser er markeret med et efterfølgende bogstav, hvis betydning er angivet under tabellen.

DK 164160 B

11 #» CO CM LO CM i—i S Μ M *

LO et- O LO cn CO CM ·—i CO X

2| C. rs *»

00 ID eT CM CM CM · * O CM

feS r-l r-1 r-l 1-1 >—I r-l r-4 CM r-l I— ° Q) . 4-3 4J LO 00 ef ef- CM CM O ri CD -C 05

Φ C0 ef i—i 00 00 O ·—< ef —i L> O

*53 ~T~[ r. r, ·> - r. - - - - ·Γ— c co i"- r~- coco co t-^ et- et- ct/) ιΞ et- co —i o O m d O w LO »—1 LO CO CO LO 00 r-H ro Ί3-Γ

m fjl r· ~ *- ^ #»·»*·.·. C

00 ro lo cn coco μ t ϋ 2 > VOL© LO ef ef ^d-LO«d-«d- (^»/λ — LO c

g *« O

et LO LO o o cn O H in d rs co et- cn io i"- id ro d od οό|~ ^ CO LO CO CM CM CM ·—I O CM ·

, r—I r—I ri 1—1 ι—I r—I CM i—I t/J

"m LO '· c r-4 t— r-4 00 00 00 O LO LO LO 00 o r^uo co r-·. co .-i cn m —i co*· m •T'l ^ «« «s »»»s#»#·. i—· C.

i. co t-- r- coco co lo et- et- ^ (S CO et- cn LO CO et- O CO ef £- <-> cn co lo cm oo co cn n lo at ol ·> ·> »> - - ----- cu«> com cn coco co d w ® ‘ ·£ co LO LO ef et- ef m ef *d- §"3 -C T3 O o s- - o.

• E

X LU r— i—T ω o o at ε r CM CO +j 1 Φ o o x 3: χ ^

e i— C\J «-Η CsJ O *JI

nr o 3= CO O r- -r-ε x cm x n. - lo o c ,r" 0 O el-·—i O·—<3C csrz

i-4 C CO LO - ' “ W S

o ·—4 - O I— O CM JJ-C

_J+J —O — O - -

uj a> oli- - oo-oxeroE

CQvy r. O O X CM CM CM - O - O O c: ω O.

“o OOCMCMOXZOOCMOOCMCMO £

l3C CM CMZ Z CM CM CM CM NZ O Z X CM Tj O

^ r- Z Z d d Z i— i— ZZ LO CO CO CM X t* ε Q) o CM I—ι i—i U. O O N N rtZ U. -h CM _q <r ε r-ι -i x x cn oo co ri ri x cn cn x ri ^ « 1 £ x x o o x x x x x hx i cm x 5 + m o cocn>—i·—<oooooocncn·—<cocn--icn x

° li. O O O O O O O O O O O O O O

Q) 00 4- t- •r— j§[ 1 *

Q CT\ O O O

η N oo co cm t^- cn m co co in & • Ir-Il 1111 I I 1 I I 0) -.^5-

clcjI i r-v. mcMmco φ r-v ef -d- cn lo -Q E

SOI IO CM 01 r-1 el- t—i CM CO CO CM CM CM L|— C/> I cn i—1 r—Ir—Ir—Ir—I · I · I ' 1 1 ' ' 1 * - ^ "φ 0) 1 > ~ n >,+) >s ol o^-^-^-ocMr—ihv-Loocn·—icooo cn o ^^Smr-cMcnt-v r^-Hcocnco c ..

<0 ^ 5-

Il 0) 5* φ o fl)l t—1 ►—< I—> ·—· 1—i 1—1 ·—1 1—I I—I 1—1 1—' '—11—II—I et-

EUOI M ►”< *-< -4 Hll-I +J

-σ

s S

CM Λ1 1—1 X 2 lo -

CO CO LJ 2 P

ZC. ΖΠ. COCO CO ° ~ «I LO ID X X ^r- COgæ

φ o o CO LO -O CO x -S

on Ό CM cm o O eC et- coV >— O g r- CM CM ZH X X et- et- II 2 * Φ X CO CO -—v r—s COLOOXX et" L” L- -S ID X X ef r- r- O O — CO LO f- D£ O) c 000X0000 I oo a: 3: co •r^ O (V) —' LO ·—' CO CO LD X CO O - II '

o LO x I I O I I X X - CM u_ r-H m ef E

S_ xo«d-et-l-L.ej-et-OOerOOO X 00 φ o co*-*'1*-'-11''1111© x

X UdNtndNCOCOdfOd ej- CM O Λ O

DK 164160 B

12 I Λ O +J £=

•r* ZS

ε “o c o s-O.

£

... V

% § 0 i 2 ® Q) '«O \ J=

E -H

-C

•r, Q.

O Γ" O " r-t CO *- 00 C" 1 "i·

s ~ S

c ~l 41

z -CE

is Ol 05 <t •o cn Ό i—i + i— « g jo u s- o O CO o “- · o ε cvj

•r- O

-C m

S i E

< 00 r-,’ ^ S ^ 2 t—i #» ® d dj n

-C «. CO

c 2 *·' ta cn oo ε ^ o +j *-> 3 o *0 ^ S- +j *—·! 1— in| «

. g» S

<M Jg to · Pr σ> s: ^ ^ : c - £ U #1 Ij

w O B

= 5 +* F °. s-h —1 ω ?2 w έ - «ο .+->·-d * ca ~ 3 Ό *· ·> o •5-0 f~ Q.

* E C5

Ll_ φ

·> d C

^ αι οι 3 E -i£ •ί- I ·ι— c c ω CD O 2 E -P J= ω cd u (Λ trt

DK 164160 B

13 α-Aminoalkohol en med formlen IIIA, hvor R2 betegner hydrogen, og Rg betegner CHg, blev fremstillet ved den fremgangsmåde, der er beskrevet af S. P. McManus, C. A. Larson og R. A. Hearn, Synthetic Commun.. 3, 177 (1973). Produktet, der har den empiriske formel 5 C9H13NO, m/e 151 (M+) og et smeltepunkt på 75-77°C, opnåedes i et samlet udbytte på 52%.

En forbindelse med formlen II amineres med en forbindelse med formlen III under nitrogen i til bagesval et ethanol indeholdende tri -10 ethyl amin som syreacceptor til frembringelse af en forbindelse med formlen IV. Et eksempel på denne fremgangsmåde følger: EKSEMPEL 1 15 Ethyl-6-amino-5-nitro-4-[(2-oxim-2-phenylethyl)amino]pyridin-2-yl-carbamat (IV: R^CgHg; R2=H; R^H).

En opløsning af ethyl-6-amino-4-chlor-5-nitropyridin-2-ylcarbamat (14,0 g, 53,8 mmol), a-aminoacetophenonoxim (8,07 g, 53,8 mmol) og 20 triethylamin (5,43 g, 53,8 mmol) i ethylalkohol (300 ml) tilbagesval edes under N2 ved omrøring i 8 timer. Det faste materiale, der udfældedes fra den afkølede reaktionsblanding, opsamledes ved filtrering og tørredes i vakuum over P2Og; udbytte: 10,4 g. Egenskaberne er anført i tabel II.

25

Yderligere forbindelser, hvori α-aminoacetophenonoximet erstattedes med substituerede α-aminoacetophenonoximer fremstilledes på lignende måde. Egenskaberne for disse forbindelser er også anført i tabel II.

Den første søjle i tabel II angiver strukturen af gruppen 30 /-v/ ίΚ2)χ Όί 35 i α-aminoacetophenonoximudgangsproduktet og i slutproduktet, for hvilket formlen er angivet øverst i tabel II.

14 DK 164160 B

ογονμννμιλνιομη r~.

cocMoioii-tcnooincoooco co cnj^-iOO>—icoco·—ior~-coco i-ι

nnwnnhhnpjhwh CVJ

ss coco·—ti-toioioicoi-tcocoin to

' OCUCOf'-'—<OOir>OCTl«d-CMCO CO

+JX| - -- -- -- -- -- - cd inininwitnnwtfiniin in a e 3

U_ tom^tDOrtOlONCDWCO ID

cMincioicof-.iDeMOioooi'·. σ> φ t 1 [ — — — — — — — — — — — — — to i—i.—icocMcococoodcotom m > inininw'iiiififl'itt-'i'i in S- re inooomioinoocotocMcoo co ω s= re-cMootOi-icnoi-^incoooo re- 11 2| — — — — — — — — — — — — — re CM i—lOOl—* 00 CO O © C-· CO Ol 1—1

E &5 CVlNNftlNHHWftlrtCVlH CM

¢0 JQ

i. +j inre'rHr^inre’OoiN.r'-oop» r^.

re cd cOi-HinmcoiOi—icncTii—iood i—i u exl - -- -- -- -- -- - i— o ^ininin«i(Oie,<i^,U)'to in

>1 CD

s-

CM CD

i cq roococooincocire-t'-ooto co c. ooinr^i—ire-cor^re-oicocoi—< o •r— kS Ol — — — — — — — — — — — — —

Ό i—ii—iCOCOCOCOOOOOlCOmtO CM

•i— c\j ininioinifitiiuitf'f'iii in I (¾ > I— Q r- ο o «a- 1— >» V i o cm x tn o i— i— X \-_n DC I CO - x o o -μ z—u cm m i-ι o cm nr x

0) S re· CM CM - - 1-( CM i-H

i— cm U —Pi - - o in co -- >> O in oo-oooo m o e v -, - - in co <o -- o cd ^ in in in in o z z to to æ to in in ·—1 -c , , o O O o to cm cm o o o o z o o

1—1 GL \ / to to to to Z i— r- CO tO CO C- CO ΙΟ lO

I \_/ ZZZZU-OOZZZZLL.ZZ

—I CM cm /-----\ r— COOCMCMC'-lOlOOO'd-r—t'-OO

LUlfrt / \ CD i—l CM CM CM i—t *—I i-H CM CM CM —H i—l CM CM

CO E £ / \ Ξ x xxxxxxxxxxxxx C ·ι- *=<-\\ ./ s-tor^-oocotoioior^r^-cnior^-orv. .

Η* X VI <7 O *H rH *“H rH rH rH pH i-H pH rH rH pH CVl i-H -f" Ο p._Y u_ O OOOOOOOOOOOOO 2: I A \ — s. \

I—I Z ......... CM

I in 0.0.0.0.0.0.0-0.0. re- re· u ε ε ε ε εεεεε i ίΜ οοοοοοοοο ω Ο ,-ι ^ ΟΔ Ο Ο ΔΔ ΟΔ ΟΔ ΟΔ \ ί_ Lj <D<D<DiDCD<DCDCD(D Ε 4J in Ό Ό Ο Ό Ό Ό Ό Ό Ό Ό

•i- W · Ο XI

Ο CM 0.0110 IflHNNOllONtnOOCDinOICO

i ri SOI ιιιιιι·ιιιιιιι ·- m w colinrecotoor'-recocomr'-.reioio +j

i tf n Ol (O <t N rI CM —< O O CM i-H Γ·* CD

O CM CM i—I CM CM t—t CM CM CM CM CM CM CM i—t > C I -r- •i- I +J Ol E -o >i ω s« c re 33 xj +-> re

I WNOJCMtOiniitBinNifNOlH

to inoj-tcocotftoininntfatfn s-

I I - i. CD

r— I ΙΛΌ 0)

>» οδ c -i- E m 4J

x: reo-M-r- - m m cd 4-> <D ·ι~ +J CO CM CM i—I CM - - CO Η· 1—I CM CM -H CM Ό

LlI CC +J CM 1—1 c re

CD

CM S- X Ό to c CO CO O -1-

X X OO CO CO E

re| to to xx —- co -o

(D O O tO to O XCD

CO CM CM O O re re 00 O E

i— CM CM X X X re re II

cd X co co —v —. to to o x x re- x

Ό to X X re-1— I— o o ^ to to r~- CC

C OOOXOOOO I OOX II

-i- co —- —- to — ·— co co in z co O - x m x i i o i r x x - cm x i-t in re-s-x orereu_re-reooreooox ae O to i — — I — — i i -1 i i to x o re-cMcore-cMcocore-core-re-cMO re

DK 164160 B

15

Behandling af en forbindelse med formlen IV med en 1:1 blanding af 1 N saltsyre og dioxan ved 60°C hydrolyserer oximfunktionen til frembringelse af en forbindelse med formlen V. Et eksempel på denne fremgangsmåde følger nedenfor.

5 EKSEMPEL 2

Ethyl-6-amino-5-nitro-4~[(2-oxo-2-phenylethyl) amino]-pyridin-2-yl-carbamatdioxanat (V: R^CgH^; I^H; R^=H).

10

En opløsning af ethyl-6-amino-5-nitro-4[(2-oxim-2-phenylethyl)-amino]pyridin-2-ylcarbamat (4,72 g, 12,6 mmol) i en 1:1 blanding af 1 N HC1-dioxan (170 ml) opvarmedes under omrøring ved 60°C i 2 timer. Det gule faste stof, som aflejredes i den afkølede opløsning, 15 opsamledes ved filtrering og omkrystalliseredes fra en blanding af h^O og dioxan (1:1; 1 liter); udbytte: 3,13 g. Egenskaberne af den således opnåede forbindelse er angivet i tabel III.

Yderligere forbindelser fremstilledes på lignende måde, hvor oxim-20 udgangsmaterialet erstattedes med substituerede ethyl-6-amino-5-ni- tro-4[(2-oxim-2-phenylethyl)amino]pyridin-2-ylcarbamater. Egenska berne for disse forbindelser er anført i tabel III. Den første søjle i tabel III angiver strukturen af gruppen 25 _^VE2>x i udgangsoximet, for hvilken formlen er angivet i tabel II, og i slutproduktet, for hvilket formlen også er angivet i tabel III 30 øverst. 1 16

DK 164160 B

co ίο σι co lo lo co oo ud tv. lo o

CD tv. o ID UD LO ID O O O UD UD

UD ffl CO O ΙΛ N ts <i 00 af CO CO

i-H ri f—I ri I—l i—1 i—I ft-H ri r—t r-l ri S5

O CO Cv UD O OD CM CO UD af OD CM

' «3- π CO aj- CO 00 O UD <t IO OO Φ I I r. iv λ ft r r. r. ft ft ft ft

CD UD UD UD a- CO ai" UD UD «a* af ai· UD

T3 C 3 u. oo (o σι w n ίο h oo ud ud -a- o

n CU N O U) Μ <ί N N CO N N

CD o| - r. c. ^ ^ ft. ft. ft. ft.

00 CO OD UD ·—! UD O CM CO ·—i 00 00 CM

> ud in in in <t in in <t ^ <i u) in I—

• Π3 CM CO 00 CO OD aT OD CO CM ·—i af CO

S~ C UD 1^ O UD UD CO OD O CO Η N ID

03 C Z|*> ft- - ^ - ft- ^ ---ft.

+4 UD 00 00 OO U) N N <i 00 t ID ID

(0 ^5 pH pH t-H pH i—1 ·—1 pH i—I ·—1 I—i ft—H t—1 CO ·

UO 4-3 CO CO UD hv »-H Hd- CM r-C IV 00 |M N

s- oj co —i «a- cm oo >-< cn iv. ·—i o r— cd CO £D i I ft. ft. ft. *. ft. ft. *. ft. r. ft. ft. ft.

u o ud u) u) <t η in <t in «a- ud ai- ud r— 03 >» 5- i 03

CM CQ CO σι ·—1 CO UD hv »a- O CO 00 O CO

I CM D 00 D <t U3 a 00 00 CO UD CO

C C_D| - - - - - - ft· ft- - - - -

•r- CO «J- UD O UD O CM CD t-H 00 00 CM

0 X ud in m in a in m a a a ud ud >> «

Π. SUP

i—i \ CM

O \ -. O CM

C CO O

*h- j' 71 CM Z 00

E O af Z CM

ns I co o «a- o •—v ft 3C UD ~ O O 00 I— M^ft/ «a* CM O O CM UD 31 >> To -CM CM I N a -C 1 CO 0 3= Z - - O -

4- 3 CD = C 3 CD — CO CM i— O ·—< O

03 - UD - - O - - CM

<— rMri-Qi0 O O CM I UDO I

>> ^ ΰ K - UDLO- - -O - -

hh c O E UD UD UD O Z CO CO 00 Cv UD UD UD CM

I—I 03 Z Z O O O UD CM O O O CM O z o o o

HH JZ UD UD UD Z i— UDUDUDO CDCOUDUDOD

O. \ / ZOZZU-OZZZ 00 z u- z z z —i i \_/ r-NNuiHcouioiuini co co σι en a UJ CM Mi / -3 03 ·—· i i—l CM pH f—Η I—l T—· cm a* ·—t ri T—h ph C_3

CO 1 tr / \ E 3= COZZZZZZZOZZZZCO

C O ±_/ \ S- CD hh tv CO CD CO S N CJ3pH CD S O SCO

3“ DC H 3\ yy O p—I ft. I—t 1—t i—t pH f—I ri i—I ft- i—I 1—! CM t-H ft.

0 'λ // U_ O OOOOOOOOOOOOOO

1 2 \

i—i · CL

I Z Q. E O. O.

ar e e o · ε ε

I u O O Q. O O

0 CM 0) E ^ in 5- o ω TD O 03 03 -

4-3 in , Ό -3«C "O H N

•I- ft- · CM 03 I aT

C , 0.0100 UD N in CM I Ό CO UD UD OD tv.

1 rf4 EOl I i i i i Pi i i ft. i i ud u c/3 lev a co a i n a cn acooooo

I Jv. 00 OD O OD t-Η OD 03 O CD OD CD

O 1—I 1—I t-H CM 1—I Λ ·—· i—I CM 1—I 1—I I-H +4 C I 03 •r- I 4-3 I > E *σ >3 03 65 -i- ID 304) I Dl

I OD CO O 00 C3D ri CO O UDrlCOOO C

CD UD S M a CO 00 UD ffl CO CO CD OD CO

I 1 - S_ i— I C/3 "O 03 S- >i ^ C -r- E 03

SI CO O 4-3 -P- O UD

4-3 03 -r- -η cm co a a m m cm - ar +3 UJ Qi 4J CM CM CM CM al" Γ-ν 0) Ό

C

CO

CM

Z 03 CO S- co o ~o Z CO CO c CB| CD Z v CO -·-

03 O CO O Z E

V) CM O aT «a 00 C_) Ό ·— «a- —^ cmzzz ar ar ii 03

03 Z CO —V CD CO o z z ar E

Ό CD Z «a- r— C_3 O —· CD CD Cv Cd C OOZOOOl o o z z

•r- CO'— CO V—· CO CO UD Z CO O - II

J3 UD Z I O i Z Z - CM Ll_ ι-H UD *a- s-z o *a- u_ -a- o o -a o o o z cn

O CO i - I - i i - i i i CD

u_ o a co a co co a co a a n u ns

DK 164160 B

17

Aminering af forbindelsen med formlen II med en forbindelse med formlen IIIA i til bagesval et ethanol indeholdende tri ethylamin som syreacceptor giver en forbindelse med formlen VII. Oxidation af en forbindelse med formlen VII giver en keton med formlen VA. Et 5 eksempel på denne fremgangsmåde er som følger: EKSEMPEL 3 A. Ethyl-6-amino-4-[(N-(2-hydroxy-2-phenylethyl)-N-methyl)amino]- 10 5-nitropyridin-2-ylcarbamat (VII: Rj^Hg; R2=H; R^CH^).

En opløsning af ethyl-6-amino-4-chlor-5-nitropyridin-2-ylcarbamat (3,40 g, 13,1 mmol), 2-(methyl ami no)-1-phenyl ethanol (2,17 g, 14,4 mmol) og tri ethyl ami η (1,32 g, 13,1 mmol) i ethanol (75 ml) tilba-15 gesvaledes under beskyttelse af et tørrerør i 2 timer og inddampedes til tørhed i vakuum. Inddampningsresten omrørtes med IN HC1 i 1 time efterfulgt af neutralisering (pH 7) med IN NaOH. Produktet opsam-ledes ved filtrering og anvendtes uden yderligere oprensning; udbytte: 4,81 g; smeltepunkt 108-10°C. Formel: ci7H21N5°5 m/e ^ 20 (M+).

B. Ethyl-6-amino-4-[(N-methyl-N-2-oxo-2-phenylethyl)amino]-5-nitro pyridin-2-ylcarbamat (VA: Rj-^Hg; R2=H; Rg-CHg). 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11

Til en opløsning af pyridin (8,70 g, 110 mmol) i CHgCl2 (131 ml), 2 beskyttet med et tørrerør, sattes under omrøring chrom(VI)oxid (5,52 3 g, 55,2 mmol). Efter 15 minutter tilsattes en opløsning af ethyl-6 4 -amino-4-[[N-(2-hydroxy-2-phenylethyl)-N-methyl]ami no]-5-nitro- 5 pyridin-2-ylcarbamat (3,45 g, 9,20 mmol) i CHgClg (35 ml). Efter 6 yderligere 20 minutter fraskiltes resten ved dekantering og vaskedes 7 med (^Hg^O (242 ml). Materialet opnået ved dekantering kombineret 8 med vaskevandet inddampedes til tørhed, inddampningsresten opløstes 9 i (CgHgJgO (1700 ml), og opløsningen vaskedes med vandig 5% NaHCOg 10 (200 ml), H2O (200 ml) og mættet NaCl-opløsning (200 ml). Koncentre- 11 ring af (CgHgJgO-opløsningen til et lille volumen efterfulgt af afkøling i et isbad gav produktet; udbytte: 1,99 g; smeltepunkt 139-40°C; analyse: beregnet for C^HjgNgOg: C, 54,69; H, 5,13; N, 18,76; fundet: C, 54,88; H, 5,49; N, 18,50.

DK 164160 B

18

Katalystisk hydrogenering af en forbindelse med formlen V eller VA med en tredobbelt mængde af Raney-nikkel i et stort volumen ethanol (dvs. mere end 1 liter pr. gram) ved atmosfærisk tryk og stuetemperatur eller ved periodisk opvarmning (f.eks. ikke over 60°C) med et 5 vandbad gav mellemproduktet med formlen VI, som cykl i seres in. situ ved eliminering af vand til frembringelse af et 1,2-dihydropyri-do[3,4-b]pyrazinderivat med formlen I. En sådan reaktion er anført i eksempel 4. Pyrazinderivater med formlen I kan også fremstilles direkte ved hydrogenering af en forbindelse med formlen IV i nærvæ-10 relse af Raney-nikkel som vist i eksempel 5.

EKSEMPEL 4

Ethyl-5-ami no-1,2-dihydro-3-phenylpyrido[3,4-b]pyrazi n-7-ylcarbamat 15 (I: Rj=C2H5; R£=H; R3=H; R4=H).

En opløsning af ethyl-6-amino-5-nitro-4-[(2-oxophenyl-2-ethyl)-amino]pyridin-2-ylcarbamatdioxanat (10:7) opnået i eksempel 2 (3,10 g, 7,25 mmol) i ethyl al kohol (4 liter) hydrogeneredes i nærværelse 20 af Raney-nikkel (9 g vådvægt efter vask med ethyl al kohol) ved atmosfærisk tryk ved periodisk opvarmning i et vandbad. Efter 6 timer fjernedes katalysatoren ved filtrering, og filtratet koncentreredes i vakuum (<40°C) til 1/16 volumen. Det faste materiale, som bundfældedes fra den afkølede blanding, opsamledes ved filtrering og 25 tørredes i vakuum over P205; udbytte: 1,82 g. Fra filtratet opnåedes en yderligere mængde; udbytte: 0,17 g. Det samlede udbytte var 1,99 g. Egenskaberne er anført i tabel IV.

EKSEMPEL 5 30

Hydrogenering af ethyl-6-amino-5-nitro-4-[[2-[4'-(trifluormethyl)-p h eny1]-2-ox i methy1]-ami n o]-pyr i d i n-2 -y 1 c arbamat.

En opløsning af oximet (0,5 g) i ethanol (1000 ml) indeholdende 35 Raney-nikkel (1,5 g vådvægt, successivt vasket med HgO og ethanol) hydrogeneredes ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk i 7 timer. Katalysatoren fjernedes ved filtrering gennem Celite under nitrogen, og filtratet koncentreredes i vakuum til 1/20 volumen til udfældning af ethy1 -5-ami no-1,2-di hydro-3-[4'-(tri f1uormethyl)phe- 19 nyl]pyrido[3,4-b]pyrazin-7-ylcarbamat. Produktet opsamledes ved filtrering, vaskedes med ether og opløstes i en blanding af ethanol (35 ml) og 1 N HC1 (15 ml) ved opvarmning. Efter filtrering gennem Cel i te, neutraliseredes filtratet med 1 N NaOH og koncentreredes i 5 vakuum til udfældning af produktet; udbytte: 0,20 g (47%). Dette materiale var ved tyndtlagskromatografi identisk med det materiale, der blev fremstillet ved hydrogenering af den tilsvarende keton.

De i tabel IV anførte forbindelser fremstilledes ved fremgangsmåden 10 ifølge eksempel 4 eller eksempel 5, som angivet i tabel IV. Egen skaberne for disse forbindelser er anført i tabel IV. Den første søjle i tabel IV angiver strukturen af gruppen is i udgangsmaterialet, for hvilket formlen er angivet i tabel II eller tabel III (med de angivne undtagelser), og i slutproduktet, for 20 hvilket formlen er angivet i tabel IV.

25 1 35

DK 164160 B

20

·—I t-ι O CO CD Γ-* (S O

(NJfOfO Γ-ΓΟΓ- (Tv \D CS

^ ^ s *· ·ν *.

c\j rf σ> co ι-ι r- lo on r-

(sj C4 Η Η N Η Η Η H

O'P

»-η m o r- o on tn cs vo d) fx h ^ o cn o crv n »—i Ό K| ^ k ► s ·* ^ *s n »v

c invow? Γ*·* *3* *3* ^3* CO CO

3 IL

VOCOO CO (N LO CN fH CO

co <Tt on ^3* io *«3* r~i r*^ Q| * χ χ ^ s *

t—I (S O C* CO CO CJN ON CO

dj co co co co in in in

(O

> ~ o cs r- »h cm co 2 in in co co o i o m »-i _ cs i-h on <b h r· co on r- (NJ Οϊ H i—JCMr-i τΗ rH *—4 • x

£- +J

®J ω oovr-momrHvoco to m oo in os σι n ov σι vo C ΟΙ [ζ] ^ ^ *\ » ·» v ^ § ^ in in vo vo n- n· n· in vo -Q (u m m u cm ld æ tn in tn n* γη 1-1 >. i"- r- n id η ω u· σν r-~ t QI Λ «* *. s x X x *·» x ^ »—4 cs o n æ co on co ro ^ νονονονοιη··3·η·ιηιη

75 O

ro co .· C S o

n * <N M

3 ~ O O X

ni cm r- · oj h I x ·» CM CM X -

M- TY (0 o O O O Ή CM CM

" rH * cm * cm m mu · ► · S £2, r\n 3 cm cm cm x cm o X z x ro o m

77 ' g 0 0 0-0 m CM cm m O * O O

_i π L J i-ι in in tn O ni Z h >h - tn O mm

U4 ~ K O 2 22 «52’fc O U o 2 Ό 2 X

co er \ / fci rs®HX riioinO in· ms oim

cC (Γ \_/ r-r *h cm cm cm r-r —i cm t—r O hcm.-iU

I— 3 /c \ m XKXOXXXXX M3 X U X n* >. 4 2:-(4 vo r- coh co vo vo co vox r- m r-vo C " Hrtrts ΗΗΗ·> HCMH" H'«

<U M \ / UUUO. OOCJOUUUOUO

Λ s—^ A 0 0 V <zJ/ o υ α υ φ Ο \ Φ Φ Φ Ό Φ Ό ϋ ι_ \ . φ <α ο ό ·α φ 0 * I Ό VO ο CMVOØ

> 2 0.(^1 ol cm ο in ο I

JC X &J ο co co I η ι m -μ· ο — U tnlcDltn ο ι m . ι t" ρ- y ni «HOi-tOVVDOOVr-lt-t CM O Λ n- r-l ον CM ΟΙ Λ

«. m CM CM CM

t- X

I (SI

Ο n · w event" moon* Γ" ο ή C 2 >m<*3 CO OO CO OOt"VO in t" I" *g 3 J3 ** «ο ^ j_ tr> i «u J vo in m m cm η* o in «>

JL raCrjE * h n n· rH

£ OC +J

+->

Ul ® 1 T3 « E_ 2 — w 2 -η* n* m η*η*ιη n* n· n* Φ -e.j4 α Έ. t v m m XX mm io vo x x U U vo vo ro cm cm U O n* n* Φ n* —. —. cm ‘ cm K ts X m m — ^ vo vo

• 0) VOX 2 -Μ* rH rH U U

d au uxu a ο o C m-— ·—' vo —* -- m m

n m X I I U I I X X

t. X CJ n* n* fc, n· n* U V

O vo I - - I - * I I

U. C) n· cm - m *<r cm m m n* 21 ro ro o Γ" cm to ro o tn co r-t

Zl ί - * - v in σ\ co m r~ r-t

i—I t—t *—1 i—t i—I CM

CAP

s .Η r~ cn m m oJ σι cm cm r- ro ro t x| ‘ ^ * c tn tn m· m to to

D

U.

in rH lO CM VD i-l r-t r^ to m t~- ro

Fil K II F. F ·« ^ fh id cm ct> »a· cm ω tn Ό· tn m in to tn '

> rH

— CO CM O Γ~ CM -H

« tD O O tn CO ι-H 4J

3 <-r\ ·»».». — » *· U) "i in cn oo m r- g

eP i—I i—t i—) i—l i—i CM QJ

J-t )H

<_Γ « Ή tu ό· co σ in o ro > C to co (M 00 fH o

• σ I—I - FF F~ r. ^ -F (UCO

t_ οι1 tn tn <? tn to to ri X

S & « O

ro ,S T1 11 c U ro

Jg toin«3,r~'p· σι ro P5

_0 o co in -a· r- in -U

i_ ·. <0 tn Π3 '“'•i-H-COCMOO-'a· cm 60 0 in o· tn tn tn to co

>, Επί \ P X

r- fH · o ji

< O O ft N

C . EC to Ό 05 ‘3 i—i m h c · 3 ro u ^ . u cm ή S- aJCNCMKC) CJ «om >» . , o m · »S Q, s Q. ro m cm in -π cm cm· cm cm

-T. ^ 0 0 2- 0 00 00 o O

-LJl 2 in to o no in into into Οι η 4- ε ζ 2 to b» * 2ι-Η2Κ02ΪΠ ft *- ^ w ro ο co Κ νρ ο σ> U σ> (Ν cn σι (Ν ρ

> CO -Ρ 0 ΝίΜΗΝΗΟΙΗΚ fH Ο EC Η U U

— (0 , ο co σι in to in r- cm o cm r- -a· in r- >-i 0

.. i Ό 4J »—l . »—l il H ‘ . CM ^ i—I . . H \ (D

3|'ΰ U OOUOOOUI-HOOOOO T3 JC

< CL «η Ο) < I- "T “ n OO O H > c m u υ ro a) <β ro -S ro ro ό ό Ό > g

r Ό Ό w) W

a m ^ o f ^ ^ , I ο ο I Ό· I *rj <u CO * OOOrHl ^ • pU m CO ro in CO -° 3 U to > a) o £ > Ή "U I Ή 1 >+J Ql^tOi-HO σι pi 5-1 «tj Ό > (jiQip r. rH in vo r* ro C <0 r 3Ό *j ro > o':. +> a) · e 1 · .l a» rH ro ·- p: «Ό g ko oo to co to -a ro ^ S λ *- IS ^ C -H r4 » ®.2 P S j-ι φ ' ^ *-> a) ft ‘f nl , β) +> 6 _ «> ' tH ro o> > "2 2*S_ Μ· tr μ· m· u· ό g to ω -η £ ω

2.- ro 6 C

I Γ*4 dj Ή EC «0 O' vo ο <σ +> υ r, 6 to u o ro ro —. ro ro EC +> ro o K K 11-6

Ji ro XI CJ CJ v if O

.ro k ro· «u· II II pi X

T3 υ K EC o· to to g C to to r- (¾ Οί ft ϋ 0 ‘η I U U K 0 2«

Ttn2<oo - - cm

o - CM ft rH in m to o 4J

lum-xuuk ίπ «iro

S. I I I to VO ro tr rH

CO ·Μ· ·Μ· CM Cf) O

DK 164160 B

22 1.2- Dihydropyrido[3,4-b]pyrazinerne ifølge den foreliggende opfindelse er som vist i tabel V kraftige hæmmere af proliferation af dyrkede lymfoide L1210-leukæmiceller. Den koncentration, der bevirker en 50% hæmning af proli ferationen af cellerne i løbet af 24 5 timer svarer til den koncentration, der observeres for vineristin, vinblastin og colchicin. Tilsætningen til testmediet af inosin, thymidin, glycin, citrovorum-faktor, enkeltvis eller i kombinationer, samt øgede koncentrationer af aminosyrer og vitaminer ophævede ej heller hæmningerne.

10

Ud over cellecytotoxicitet udviste l,2-dihydropyrido[3,4-b]pyra- 6 zinerne aktivitet mod lymfocytiske P388-leukæmi-celler (10 ) im-planteret intraperitonealt i mus. Ethyl-5-ami no-1,2-dihydro-3-phen-ylpyrido[3,4-b]pyrazin-7-ylcarbamat var også aktivt i mus mod P388-15 celler, som var resistente over for vineristin.

1.2- Dihydropyrido[3,4-b]pyrazinerne havde ved koncentrationer, som forhindrede enhver forøgelse af celleantallet i løbet af en periode på 24 timer kun ringe indvirkning på syntesen af DNA, RNA og protein 20 i dyrkede L1210-celler under eksponering i 4 timer. Dette resultat samt de ovenfor anførte resultater førte til bestemmelsen af virkningen af l,2-dihydropyrido[3,4-b]pyrazinerne ved celledeling. Når dyrkede L1210-celler udsattes for l,2-dihydropyrido[3,4-b]pyra-zinerne, hæmmedes celledelingen målt ved mitotisk index (MI) (tabel 25 V), hvilket er den fraktion af cellepopulationen, som udgøres af metafaseceller. Efterfølgende forsøg viste, at disse midler fremkaldte akkumulering i metafase af humane epidermoide carcinoma nr.

2-celler, P388-celler og P388-celler, som er resistente over for vineristin, og som dyrkes i suspensionskultur, samt af colon-tumor-30 celler nr. 26 og colon-tumorceller nr. 38 dyrket på plastoverflader. Yderligere forsøg viste, at l-deaza-7,8-dihydropteridinerne ifølge den foreliggende opfindelse udviser svampedræbende aktivitet over for humane patogener. F.eks. var 5-amino-l, 2-dihydro-3-phenyl-pyrido[3,4-b]pyrazin-7-ylcarbamat aktivt mod Saccharomvces cere-35 visiae, Aspergillus niaer. PeniciIlium ital i cum og Botrvtis cinerea. 1 tabel V er anført biologiske resultater for l-deaza-7,8-dihydro-pteridiner ifølge den foreliggende opfindelse samt for tre kendte forbindelser. Den første søjle i tabel V angiver strukturen af 5 23 gruppen: _/VVx i formlen i overskriften til tabellen for de undersøgte l-deaza-7,8-dihydropteridiner.

10 15 20 25 30 35

DK 164160B

24 ~ — ^ 0 Ή — tn 1 * ^ w M Dj tp .n O* g r- ro ro in ~ _ g -H -—’ *** m · Λ O ‘ ‘

H ·* ΓΛ CM rH O CM CM »s-n ΙΛ IT) 0 O

gj 4j 2 --- ^ tMNnH in rj H O h in * ''—' ' ' ·—- ' '' — ’ (O jj do oco^r in o cm η ^ o ro in ^ m oh η η h in in ^ m m m vo co ^ co

r— ά Ό C

n3 -H — 0 co H C 0 θ' σ' σ' co H rd tn * ' * ro ø h o m cn Λ m w ^ m cn ^ Λ O Λ Ό " i '-'-l i -l| H rIH rI Η Η H ,_| ’—I Η Η ^ *~i a 3.- i fs] P I r~· ‘ ’ ‘ ' a> ø ; mm rr ro ro

y*, g +» «* *> «V

\ O -H O O O O o j ^ cm "3" n~ σ\

[I CO ^ rH Ό in CM rH

a^Jq; .X cm *-. - *> ø o o o o o

\J S

u \ cn T> cr z a—pi *s > 7 M 3- —' , (M W m — — cn ri te /Λ -Η M co o — æ z _/ \ -Pø o o ro § 3 V /Og - H- ' -P -w o o o ^ \ ;H +J — — — \ S tn vo <h 2 cm vo m *3·

35 r— ‘‘NS

O 1 o o o CM O in 35 cm C: Γ) Cn r-s u —ro tp —s ro I ro o — Λ ro co I O I rH ro

— 3 I« O rH o I I

O 71· O O rH x rH O O

r— O rH rH X CM X rH rH

CM in XX Is* CM rH XX

«— Q f-s rH »S —S' CO ro

l5 H CM V M· rH -o· t~~ CM

CM

r-s 35

0 ID

— u

rO

0 r-

ta O

H C Tf ro 0) rH -H 35 35 35 O’ Ό O -P vo vo U 35 β NØ O U — vo

•ri <ϋ -H O O I U

Si Ό Ih ro ro in 2

M O O in 35 35 'CM

O Od 35 CJ O «3· 35

Ih O -H vo II s i Z > U ro h· ro Ό· 25 in m in ^ —- -H *i ϊ 1 · in -- in -h -rH — Ο · ^6 ,— γη ο njocM —· — ο Ο Ε 'Η niHrH γη ι\ι tH ο ο in ,—i σ' to — — — ---- enen— — c-*m en en oo o en τ — — r- co C en η· τ in m in t o o ή cd

CO (0 dP

O Ή r- De T3 — c — Q) ? "Ί S in m m in in in in en m

III III -II

28 pi i

S

3·· ^ en m mm — S S. o o o

£ Tj . O CM CO rH

(\) fM o 5| “ W ® ° ° ° re Q)

e/i TD

4- > C

5- -rH —.

O w « tf- S ,___ „ _ _ w Ίί 5 η πη λ en > ^ tø o o o ή co —» nS0000 ° QJ O C _ — — CQ Jj S .TjTJi-enmup o I— ~ n· in co co co r ^ . r, ^ o o o o o en en en I en en en en l l o oil I I o o en

C-g rH O O O O tH rH I

0 3. X tH rH Ή rH X X O

,_ 0 CO X X X X 00 O tH

Μ' m '•'too τ cn en in X

Q CO T rH eN'TrHrH CO

J H

1ΰ en en -i χ ac co vo

m en en U O

u) x x <n m H CD CD 'T r-s —* rr aj U U tC en en aa

trj n· eN (N co aa X CO ΙΕ X H rH UCJUU E

-ri co u U tn — — en o

XJ U I I W I I t, rH

tø fri'T'T CJ'T'TO CJ

o I · - - I I

Pn η· (N en *r cni m n· en

DK 164160 B

26 „ . ·*>

Vg o +j

g O

O _Q

— “> Γ <c tn i_ Μ Λ s- -o I ^ LO J_ s 5-1 Dj tn CN il „r O · S . o _ ω * - £ -P .—. OJ ° LT) u Q.

3- w h — ·“* ni = E X „ E-1 -P H-l O ^ § ω _q s_ D H mo N o * cu vo (0 ^ Γ-.Η ^ ro =3 — o rH aj 12 υ r- Qj I— E Q) *e il I 10 υ I—

V, O CD

— C r-, - <D -C

•d -rH CM · S- O

— (D ci ri o ω cn OOrHdd) - -1.¾^ CO ·-) (d Cr> LO LD <T> Q s_.

n o) >h ttj i ^ i cu u -^s: Λ U Pj Ό rH H r-t H "C>„

r-1 1—1 1 T- QJ

° I s E I -M ► I ·- -σ . 1 Ό fc= Γ— S <C 2 » -g „ o

— « T s- Q

< -μ < ω o 5H j- ^ i2 <D >> . m 121 - e ^ o Ου Ή -r-

— +> 4- ~ B -O

ns ω M

« ** 3 z Λ o« g £ ω α) E s- i— — Ό 5 CU I Dl . c ° s o s-

'“i ·._( _^ j_j i—i QJ

CO Λ t . i—( C

W Λί 3- CO r Π —ID

f Cfi — O — Λ ° CU

O Ή Μ O ΓΟ M - * -S ^ £! +JQ) - - r- m 2 “ ^ — O £ o o O O O- · 4J -H — — — dj- <4- · S- > m4Jcnæ rr o§M£= _i S voso , § ^ ' LU ™ ~ ~ - s 5 o: ro cq t— o o o . j= o qj <t 4j g cq -σ »> +j l— cu ty cu c s-

> jc *- ^ CO cO

•r- · S. S- Q.

Dl ,_ Q- >, CU

£=g Ό O

CO O CM

CO m 01 C3 <4— -

i π i S- n$ S» O

O « ‘o ® - - c ® ~ Λ ri 2 C-1 -M QJ QJ O I- ·> · S-

—rg X rH CU^JI · C CD Q - 0) CD

od.· >-c X v τ»Ήωθουωωσι<Λ o in O c .,_ QJ O -r- -r; d; Dl CO r— rrjr „ co = So+jE - cotjd

Ν'0 . Ϊ 00 te-5ocO»S--D B

T-Q O »H m 0J -* I- JC OJ O B

J H S-^.^SSÆO^i·® "D ro · N| α CD -P O- 4-> c rr Ό-Ι O r— O O Dl

•1- 0 Q. I Ξ D TJ <U

Ε § ir - cucoaiOD^a O°t:cMr—C0J=CU>

æ O E CO r— CO O > CD CM

— i ε·£°ο ωα-

SE cu O) S- 0) (O

S* S' β II g7-M<0MC>O4J

Q) W tn -Hd) Π ^ -r-coo -r- m U O C ID qcc+po i- c ^ Y V b,rl Q£§-D O >> ί-ωιΛ m Ej. to 5 r- s- -Γ- (J r- cu -D ε QJ T7 Γ* -HQj di^ocu+jo · o aj Ό D3K 1-1¾ o r U P o - c C GC CS-Ccoe »>cuc v ^ 3 -H rocuocas_>, *os-cu 2 in in c 2 QCQH-OU-JCQ5— I— C9 5-1 W W k 5-1 O IDlO HJO ^ fti U U CO IH 10 JD o TU CU P σι A i ύ\

CO

ι-« σ> ιΗ r> (Λ

C

i—i S- Φ u c te o

+J

fO

z o <

UJ

CO

4-> a W g, o t -g o c° e o i * J? S * 0-2 h- ^ eq

K

_I O

c <*- z z κ SC \ / r“ CO )ar( 5 k / \ CO <= 2-( oo φ \ co t— 2 o. ε a

^ o O

t: tf- co

rt O

® « -S

•S g1 s ®~

•r- -o jr O

w o c 4- » -i- CO Φ C «Λ </> Φ O 0) I— +J Ό Ό Φ

et) Φ "O

•r- +J > C

et) Φ Φ -I- Φ > r— J3 5- «i S- S-

l S- Φ O

C Q. > •r- e*— o et) 4- > to O)

tt) S- C

-r- -P Φ -r-

5- · tt) Ό C

o i—i φ en C OO O -r- •r in S C i—-

> >-ι X UJ C

Φ ε -- — ε

£ -r- -ro CO

DK 164160 B

28

Resultaterne i tabel V viser, at l-deaza-7,8-dihydropteridinerne fremstillet ved fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse er aktive mod leukæmi i forsøgsdyr.

5 Specielt viser afprøvningsresultaterne, at l,2-dihydropyrido[3,4-b]- pyrazinderivaterne med formlen I har samme eller større aktivitet end det fra J. Org. Chem., 36 (1971) p. 2818-2823 kendte ethyl-5-ami no-3-[(p-methoxycarbonyl-N-methylani1 i no)methyl]pyri do[3,4-b]-pyrazin-7-ylcarbamat (sammenligningsforbindelsen sidst i tabel V) 10 ved jn. vitro afprøvning.

Med hensyn til in vivo afprøvning, jfr. sidste spalte i tabel V, er forskellen markant. % ILS betyder procentvis stigning i levetid.

Denne værdi er for den kendte forbindelse blot 30, hvilket kun er 15 lidt over en værdi på 25, som er den mindste værdi, der anses for at være signifikant. Med forbindelser med formel I og navnlig forbindelser, hvori Rg er 2-CjøHy (% ILS = 66), og hvor R2 er CgHg, og R^ er CHj (% ILS = 75), opnås generelt set større % ILS-værdier.

20 For forbindelsen, hvori R2 er 2-CjQHy, er der desuden en stor forskel i IDgg-værdi (6,0 · 10"^ μΜ i forhold til 58 · 10”^ μΜ), og i mi tot i sk indeks 0,66 (0,03 μΜ) i forhold til 0,44 (0,1 μΜ). For ovennævnte forbindelse (R2 = 2-CjgHy) gælder således, at den er mere aktiv end den kendte forbindelse i tre forskellige testsystemer.

25 Dette gælder også forbindelsen, hvor R2 = CgHg, og R^ = CHg.

Forbindelserne ifølge opfindelsen danner farmaceutisk tolerable salte med både organiske og uorganiske syrer. Eksempler på egnede syrer til dannelse af sådanne salte er saltsyre, svovlsyre, phos-30 phorsyre, eddikesyre, citronsyre, oxalsyre, malonsyre, salicylsyre, æblesyre, fumarsyre, ravsyre, ascorbinsyre, maleinsyre, methansul-fonsyre og lignende. Saltene fremstilles ved at kontakte den frie base med en ækvivalent mængde af den ønskede syre på traditionel måde. Den frie baseform kan regenereres ved behandling af saltet med 35 en base. Der kan f.eks. anvendes fortyndede vandige baseopløsninger. Fortyndede vandige opløsninger af natriumhydroxid, kaliumcarbonat, ammoniak og natriumbicarbonat er egnede til dette formål. De frie baseformer adskiller sig noget fra de tilsvarende saltforme med hensyn til visse fysiske egenskaber, såsom opløselighed i polære 29 opløsningsmidler, men saltene er ellers ækvivalente til de tilsvarende frie baseformer med hensyn til formålet for anvendelsen af forbindelserne fremstillet ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen.

' Forbindelserne fremstillet ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan 5 anvendes i terapeutiske sammensætninger, der kan anvendes til behandling af cancersygdomme hos pattedyr, og som indeholder 1-de-aza-7,8-dihydropteridiner fremstillet ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen eller farmaceutisk tolerable salte heraf.

10 De aktive bestanddele i de terapeutiske sammensætninger og de nye forbindelser fremstillet ved fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse hæmmer transplanteret musetumorvækst, når de indgives i mængder på fra ca. 5 mg til ca. 200 mg pr. kg legemsvægt pr. dag. Et foretrukket dosis-program for optimale resultater vil være fra ca. 5 15 mg til ca. 50 mg/kg legemsvægt pr. dag, og der anvendes sådanne dosisenheder, at et total på fra ca. 350 mg til ca. 3,5 g af den aktive forbindelse indgives en person på ca. 70 kg legemsvægt i en 24 timers periode. Dette dosisprogram kan ændres til frembringelse af den optimale terapeutiske behandling. Der kan f.eks. indgives 20 adskillige separate doser dagligt, eller dosen kan reduceres proportionalt afhængig af den terapeutiske situation. En afgjort praktisk fordel er, at den aktive forbindelse kan indgives på en hvilken som helst traditionel måde, såsom ad oral, intravenøs, intramuskulær eller subkutan vej.

25

De aktive forbindelser kan indgives oralt, f.eks. med et inert fortyndingsmiddel eller med en spiselig og fordøjelig bærer, eller de kan indesluttes i gelatinekapsler med hård eller blød skal, eller de kan presses til tabletter, eller de kan indgives direkte i maden. 30 Til oral terapeutisk indgivelse kan de aktive forbindelser inkorporeres med excipienser og anvendes i form af nedsvælge!ige tabletter, kindtabletter, pastiller, kapsler, eliksir, suspensioner, sirupper, vafler og lignende. Sådanne sammensætninger og præparater skal indeholde mindst 0,1% aktiv forbindelse. Procentdelen af sammensæt-35 ningerne og præparaterne kan selvfølgelig varieres og ligger hensigtsmæssigt mellem ca. 2 og ca. 60 vægtprocent af enheden. I sådanne terapeutisk nyttige sammensætninger anvendes en sådan mængde af aktiv forbindelse, at der opnås en hensigtsmæssig dosis. Foretrukne sammensætninger eller præparater fremstilles således, at en

DK 164160 B

30 oral dosisenhedsform indeholder mellem ca. 5 og ca. 200 mg aktiv forbindelse.

Tabletterne, pastillerne, pillerne, kapslerne og lignende kan også 5 indeholde: et bindemiddel, såsom tragacanthgummi, acacie, majssti velse eller gelatine; excipienser, såsom dicalciumphosphat; et disintegrationsmiddel, såsom majsstivelse, kartoffelstivelse, alginsyre og lignende; et smøremiddel, såsom magnesiumstearat, og et sødemiddel, såsom sucrose, lactose eller saccharin; eller et smags-10 givende middel, såsom pebermynte, vintergrønolie eller kirsebærsmagsstof. Når dosisenhedsformen er en kapsel, kan den ud over materialer af den ovenfor nævnte type indeholde en flydende bærer. Adskillige andre materialer kan være til stede som belægninger eller på anden måde til modificering af dosisenhedens fysiske form.

15 Tabletter, piller eller kapsler kan f.eks. belægges med shellak, sukker eller begge dele. En sirup eller eliksir kan indeholde den aktive forbindelse, sucrose som et sødemiddel, methyl- og propyl-parabener som konserveringsmidler, et farve- og smagsstof, såsom kirsebær- eller appelsinsmagsstof. Et hvilket som helst materiale, 20 der anvendes til fremstilling af dosisenhedsformen, skal selvfølge lig være farmaceutisk ren og i alt væsentligt ugiftig i de anvendte mængder. De aktive forbindelser kan ydermere inkorporeres i præparater og formulationer, hvor den aktive forbindelse langsomt frigøres.

25 De aktive forbindelser kan også indgives parenteralt eller intrape-ritonealt. Opløsninger af den aktive forbindelse i form af en fri base eller et farmaceutisk tolerabelt salt kan fremstilles i vand, hensigtsmæssigt blandet med et overfladeaktivt middel, såsom hy-droxypropylcellulose. Der kan også fremstilles dispersioner i 30 glycerol, flydende polyethylenglycoler og blandinger heraf samt i olier. Under almindelige opbevaringsbetingelser og brug indeholder disse præparater et konserveringsmiddel for at forhindre vækst af mikroorganismer. 1

De farmaceutiske former, der er egnede til injicering, indbefatter sterile vandige opløsninger eller dispersioner samt sterile pulvere til på stedet at fremstille sterile opløsninger eller dispersioner, der kan injiceres. I alle tilfælde skal formen være steril og skal være så flydende, at den let kan håndteres i en sprøjte. Den skal 31 være stabil under fremstillingsbetingelserne og opbevaringen og skal beskyttes mod kontaminering med mikroorganismer, såsom bakterier og svampe. Bærermaterialet kan være et opløsningsmiddel eller et dispersionsmedium, der f.eks. indeholder vand, ethanol, polyol 5 (f.eks. glycerol, propylenglycol, flydende polyethylenglycol og lignende), egnede blandinger heraf og vegetabilske olier. En hensigtsmæssig fluiditet kan f.eks. opretholdes ved anvendelse af en belægning, såsom lecithin, til bevarelse af den krævede partikelstørrelse, når der er tale om en dispersion, og ved anvendelse af 10 overfladeaktive midler. Beskyttelsen mod mikroorganismer kan tilvejebringes ved hjælp af forskellige bakterie- og svampedræbende midler, f.eks. parabener, chlorbutanol, phenol, sorbinsyre, thime-rosal og lignende. I mange tilfælde vil det være fordelagtigt at tilsætte isotoniske midler, f.eks. sukker eller natriumchlorid. 15 Forlænget absorption af de injicerbare sammensætninger kan tilvejebringes ved anvendelse af midler, der kan forsinke absorption, f.eks. aluminiummonostearat og gelatine.

Sterile opløsninger, som kan injiceres, fremstilles ved, at den 20 aktive forbindelse inkorporeres i den ønskede mængde i et hensigtsmæssigt opløsningsmiddel sammen med andre af de ovenfor omtalte bestanddele i den udstrækning, de er nødvendige, efterfulgt af filtreringssterilisering. Almindeligvis fremstilles dispersioner ved at inkorporere de forskellige sterile, aktive bestanddele i et 25 sterilt bærermiddel, som indeholder det basale dispersionsmedium samt de andre ovenfor omtalte krævede bestanddele. Sterile pulvere til fremstilling af sterile, injicerbare opløsninger, fremstilles fortrinsvis ved vakuumtørring og frysetørring, hvilket giver et pulver af den aktive bestanddel plus en eventuel yderligere ønsket 30 bestanddel fra en tidligere steril fil treret opløsning heraf.

Med det her anvendte udtryk "farmaceutisk tolerabelt bærermateriale" menes et hvilket som helst opløsningsmiddel, dispersionsmedium, belægning, bakteriedræbende og svampedræbende middel, isotonisk 35 middel samt absorptionsforsinkende middel og lignende. Anvendelsen af sådanne medier samt midler til farmaceutisk aktive stoffer er velkendt. Medmindre et eventuelt traditionelt medium eller middel er uforeneligt med den aktive bestanddel, kan det anvendes i de terapeutiske sammensætninger. Supplerende aktive bestanddele kan også 32

DK 164160 B

inkorporeres i sammensætningerne.

Det er særligt fordelagtigt at formulere parenterale sammensætninger i en dosisenhed for at lette indgivelse samt dosisensartethed. Med 5 udtrykket "dosisenhedsform" menes her fysisk adskilte enheder, der er egnede som enhedsdosis til de pattedyrindivider, der skal behandles. Hver enhed indeholder en forudbestemt mængde af aktivt materiale, der er beregnet til at frembringe den ønskede terapeutiske effekt, sammen med det nødvendige farmaceutiske bærermateriβίο le. Specifikationen af de nye dosisenhedsformer dikteres af og er direkte afhængig af (a) karakteren af det aktive materiale samt den specielle terapeutiske effekt, der skal opnås, og (b) de iboende begrænsninger ved blanding af et sådant aktivt materiale til behandling af sygdom i en levende organisme, der befinder sig i en 15 sygdomstilstand, hvor helbredet er svækket.

Af hensyn til bekvem og effektiv indgivelse i effektive mængder af den aktive bestanddel sammenblandes den med et egnet farmaceutisk tolerabelt bærermateriale i dosisenhedsform, som før omtalt. En 20 dosisenhedsform kan f.eks. indeholde den aktive hovedbestanddel i mængder på fra ca. 0,1 til ca. 400 mg, fortrinsvis fra ca. 1 til ca.

30 mg. Udtrykt i relativt forhold er den aktive forbindelse almindeligvis til stede i fra ca. 0,1 til ca. 400 mg/ml bærer. Hvis sammensætningerne indeholder yderligere aktive bestanddele, bestem-25 mes dosen på grundlag af den sædvanlige dosis og indgivelsesmåden for disse bestanddele. 1 35

Claims (10)

1. Alkyl-6-amino-5-nitro-4-[(2-oxo-2-phenylethyl)amino]pyridin-2-ylcarbamatderivat, kendetegnet ved, at det har den almene 5 formel VIII nh7 N°2 K R5 (R0) Xj-tc-i-fx

10 R, O-CHN I λ-/ VIII R4 hvor x er 1, 2 eller 3, Rj betegner en lavere al kyl gruppe indeholdende fra 1 til 6 carbonatomer, R2 betegner hydrogen, en al kyl gruppe 15 indeholdende fra 1 til 6 carbonatomer, et halogenatom, en hydroxy-, amino-, thiol-, nitro-, lavere alkoxy- eller trifluormethylgruppe eller danner sammen med den aromatiske ring, hvortil den er bundet, en naphthyl gruppe, Rj og R^ betegner hydrogen eller en al kyl gruppe indeholdende fra 1 til 6 carbonatomer, idet dog R3 og R^ ikke begge 20 kan betegne en al kyl gruppe, og Rg betegner O eller NOH, idet dog R2 ikke kan betegne chlor, når x « 1, og R2 er i para-stilling, samt når R3 og R^ begge betegner hydrogen.

2. Pyridinylcarbamatderivat ifølge krav 1, kendetegnet 25 ved, at R3 betegner hydrogen, og Rg betegner NOH.

3-CH30C6H4, 4-CH30CgH4, 3,4,5-(CH30)3CgH2, 4-02NCgH4, 4-CF3CgH4 eller 2-CjqH^. 25

3. Pyridinylcarbamatderivat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at R3 betegner hydrogen, og Rg betegner 0.

4-CH30CgH4, 3,4,5-(CH30)3CgH2, 4-02NCgH4, 4-CH3CgH4 eller 2-C1QH7.

4. Pyridinylcarbamatderivat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at R^ betegner hydrogen, og Rg betegner 0.

5. Pyridinylcarbamatderivat ifølge krav 2, kendetegnet ved, at Rj betegner ethyl, R^ betegner hydrogen, og gruppen 35 DK 164160B _^~^{R2]x betegner CgHg, 4-CH3CgH4, 2,4-(CH3)2CgH3, 5 3,4-(CH3)2C6H3, 4-FC6H4, 2,4-(01)2CgH3, 3,4-(Cl )^, 3-CH30CgH4,

6. Pyridinylcarbamatderivat ifølge krav 2, kendetegnet 10 ved, at Rj betegner ethyl, R2 og R3 betegner hydrogen, og R4 betegner methyl.

7. Pyridinylcarbamatderivat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at Rj betegner ethyl, R3 og R4 betegner hydrogen, Rg betegner 15 0, og gruppen (R>>* 20 betegner CgH5, 4-CH3CgH4, 3,4-(CH3)2CgH3, 4-FCgH4, 3,4-(Cl)2CgH3,

8. Pyridinylcarbamatderivat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at Rj betegner ethyl, R? betegner hydrogen, R3 betegner methyl, R4 betegner hydrogen, og Rg betegner 0.

9. Pyridinylcarbamatderivat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at Rj betegner ethyl, R2 og R3 begge betegner hydrogen, R4 betegner methyl, og Rg betegner 0.

10. Analogifremgangsmåde til fremstilling af et 1,2-dihydropyrido-35 [3,4-b]pyrazinderivat med den almene formel I: iVx NH / 2 x Λχο R1°2CHN N R R3 I 10 hvor x er 1, 2 eller 3, Rj betegner en lavere al kylgruppe indeholdende fra 1 til 6 carbonatomer, Rg betegner hydrogen, en al kylgruppe indeholdende fra 1 til 6 carbonatomer, et halogenatom, en hydroxy-, amino-, thiol-, lavere alkoxy- eller trifluormethylgruppe eller 15 danner sammen med den aromatiske ring, hvortil den er bundet, en naphthylgruppe, og R3 og R^ betegner hydrogen eller en lavere alkylgruppe indeholdende fra 1 til 6 carbonatomer, idet dog R3 og ikke begge kan betegne en alkylgruppe, og R2 ikke kan betegne chlor, når x = 1 og Rg er i para-stilling, samt når R3 og R^ begge betegner 20 hydrogen, samt farmaceutisk acceptable salte heraf, k e n d et e g net ved, at et alkyl-6-amino-5-nitro-4-[(2-oxo-2-phenylethyl)-amino]pyridin-2-ylcarbamatderivat med den almene formel VIII: NH-, N°2 R^CHN^^ I X^/ VIII R4 30 hvor x, Rj, R2, R4 og Rg har de ovenfor i krav 1 angivne betydninger, underkastes en katalytisk hydrogenering, eventuelt efter forinden at være blevet hydrolyseret til omdannelse af en eventuel oximgruppe (R5) til den tilsvarende ketongruppe, til dannelse af det indledningsvis angivne l,2-dihydropyrido[3,4-b]pyrazinderivat med 35 den almene formel I, hvori x, Rj, R2, R3 og R4 har de ovenfor angivne betydninger.