[go: up one dir, main page]

DK164077B - Fremgangsmaade til fermentering af groentsager - Google Patents

Fremgangsmaade til fermentering af groentsager Download PDF

Info

Publication number
DK164077B
DK164077B DK384589A DK384589A DK164077B DK 164077 B DK164077 B DK 164077B DK 384589 A DK384589 A DK 384589A DK 384589 A DK384589 A DK 384589A DK 164077 B DK164077 B DK 164077B
Authority
DK
Denmark
Prior art keywords
cabbage
vegetables
fermentation
water
weight
Prior art date
Application number
DK384589A
Other languages
English (en)
Other versions
DK384589D0 (da
DK384589A (da
DK164077C (da
Inventor
Erik Nielsen
Original Assignee
Dansk Carna Consum Akts
Priority date (The priority date is an assumption and is not a legal conclusion. Google has not performed a legal analysis and makes no representation as to the accuracy of the date listed.)
Filing date
Publication date
Application filed by Dansk Carna Consum Akts filed Critical Dansk Carna Consum Akts
Priority to DK384589A priority Critical patent/DK164077C/da
Publication of DK384589D0 publication Critical patent/DK384589D0/da
Priority to GB9016396A priority patent/GB2234661B/en
Priority to DE19904024750 priority patent/DE4024750A1/de
Publication of DK384589A publication Critical patent/DK384589A/da
Publication of DK164077B publication Critical patent/DK164077B/da
Application granted granted Critical
Publication of DK164077C publication Critical patent/DK164077C/da

Links

Classifications

    • AHUMAN NECESSITIES
    • A23FOODS OR FOODSTUFFS; TREATMENT THEREOF, NOT COVERED BY OTHER CLASSES
    • A23BPRESERVATION OF FOODS, FOODSTUFFS OR NON-ALCOHOLIC BEVERAGES; CHEMICAL RIPENING OF FRUIT OR VEGETABLES
    • A23B7/00Preservation of fruit or vegetables; Chemical ripening of fruit or vegetables
    • A23B7/10Preserving with acids; Acid fermentation
    • A23B7/105Leaf vegetables, e.g. sauerkraut
    • AHUMAN NECESSITIES
    • A23FOODS OR FOODSTUFFS; TREATMENT THEREOF, NOT COVERED BY OTHER CLASSES
    • A23BPRESERVATION OF FOODS, FOODSTUFFS OR NON-ALCOHOLIC BEVERAGES; CHEMICAL RIPENING OF FRUIT OR VEGETABLES
    • A23B7/00Preservation of fruit or vegetables; Chemical ripening of fruit or vegetables
    • A23B7/10Preserving with acids; Acid fermentation
    • AHUMAN NECESSITIES
    • A23FOODS OR FOODSTUFFS; TREATMENT THEREOF, NOT COVERED BY OTHER CLASSES
    • A23BPRESERVATION OF FOODS, FOODSTUFFS OR NON-ALCOHOLIC BEVERAGES; CHEMICAL RIPENING OF FRUIT OR VEGETABLES
    • A23B7/00Preservation of fruit or vegetables; Chemical ripening of fruit or vegetables
    • A23B7/14Preserving or ripening with chemicals not covered by group A23B7/08 or A23B7/10
    • A23B7/153Preserving or ripening with chemicals not covered by group A23B7/08 or A23B7/10 in the form of liquids or solids
    • A23B7/157Inorganic compounds

Landscapes

  • Chemical & Material Sciences (AREA)
  • Life Sciences & Earth Sciences (AREA)
  • Engineering & Computer Science (AREA)
  • Chemical Kinetics & Catalysis (AREA)
  • General Chemical & Material Sciences (AREA)
  • Wood Science & Technology (AREA)
  • Zoology (AREA)
  • Food Science & Technology (AREA)
  • Polymers & Plastics (AREA)
  • Inorganic Chemistry (AREA)
  • Preparation Of Fruits And Vegetables (AREA)
  • Seeds, Soups, And Other Foods (AREA)

Description

i
DK 164077 B
Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til fermentering af grøntsager, såsom kål eller hvidkål.
Syrning af næringsmidler hører til de ældste konserveringsme-5 toder. Næringsmidlet bliver her efter en passende tilberedning, såsom neddeling og påfyldning i egnede beholdere, overladt til syredannelse. Denne syredannelse frembringes af ubi-kvitært udbredte mikroorganismer, navnlig sådanne af gruppen af lactobaciIler, som forgærer de i næringsmidlerne naturligt 10 forekommende carbohydrater til mælkesyre. Den i løbet af gæringsprocessen dannede mælkesyre sikrer forholdsvis lave pH-værdier. Dette sure miljø ikke blot hæmmer forrådnelsesbakterier, men af liver dem også i løbet af kort tid. På denne måde opnås en naturlig konservering af næringsmidlerne.
15
Som eksempler på fermentering af næringsmidler kan nævnes fermentering af grøntsager. Til sådanne fermenteringsmetoder hører også den konventionelle ensilering af foderstoffer. Som eksempler på de konventionelle fermenteringsmetoder kan nævnes 20 fremstilling af sauerkraut og konservering af agurker og andre tilsvarende grøntsager. I Danmark har man længe anvendt metoden til fermentering af kål og agurker. De fermenterede råvarer har blandt andet anvendelse som en bestanddel af piccalilli til remoulade. Denne piccalilli indgår som en væsentlig be-25 standdel af remoulade (ca. 50%). Piccalilli til remoulade indeholder 50-60% fermenterede grøntsager, hovedsagelig kål.
Et eksempel på fremstillingen af sauerkraut er beskrevet i US patentskrift nr. 4.428.968. I dette skrift beskrives en frem-30 gangsmåde til fremstilling af sauerkraut med kødagtig smag ved fermentering af kål i nærværelse af salt og pul verformigt hydrolyseret protein. Den samlede mængde salt ligger mellem 1,0 og 4,5 vægt%, og mængden af hydrolyseret protein ligger fra 1 til 10 vægt% af kålen. Fermenteringen gennemføres i løbet af 35 3-6 uger ved 15-25eC. Der anvendes frisk, strimmelskåret kål.
Under fermenteringen af kål til dannelse af sauerkraut drænes de fermenterede kål for udsivende kålsaft. Saften indeholder
DK 164077 B
2 vandopløselige vitaminer, mineraler og andre for helbredet gavnlige substanser og kan derfor afsættes som et i sig selv attraktivt produkt. Der er således ikke problemer med store mængder næringsholdigt spildevand ved fremstillingen af sauer-5 kraut.
Fra DD patentskrift nr. 88450 kendes en pose til fremstilling af sauerkraut. Posen består af en plastfolie, som kan være i en understøttende beholder. Posen fyldes med snittet rå kål og 10 al luft evakueres før forsegling. Beskyttelsen mod oxygen og ydre fugtighed sikrer en 100%'s mælkesyrefermentering og konservering af alle næringsstoffer og vitaminer, og filmens krympning giver, når posen evakueres, en sammenpresning af kålen. Den kendte pose er ikke anvendelig til fermentering af 15 grøntsager i industriel målestok.
Fra DE offentliggørelsesskrift nr. 2.007.785 er det kendt at fremskynde en mikrobiologisk fermentering af næringsmidler. Der benyttes mikroorganismer som danner mælkesyre ved en hø-20 jere temperatur.
Fra US patentskrift nr. 4.292.331 kendes en fremgangsmåde til ensilering af vegetabilske produkter til brug som dyrefoder. Det angives i dette skrift, at det er kendt at tilsætte tørret 25 roepulp, men denne tilsætning sker med henblik på, at tilføre tilstrækkeligt med carbohydrater til at sikre næring til mælkesyrebakterierne .
Ved fremstilling af piccalilli til remoulade kendes i dag to 30 fremgangsmåder til behandling af de anvendte grøntsager, såsom kål. Den første fremgangsmåde (metode A) går ud på at fermentere de friske grøntsager mens der ved den anden metode (metode B) anvendes tørrede grøntsager. I begge tilfælde sker fermenteringen i en 10% saltopløsning.
Ved den første metode (metode A) køres grøntsagerne direkte fra marken til fermenteringstanke, hvor de i grovsnittet form 35
DK 164077 B
3 tilsættes 10 vægt% salt (natriumchlorid) regnet i forhold til grøntsagsvægten. Denne tilsætning af salt har til formål at forhindre udvikling af forrådnelsesbakterier. I den saltrige blanding vil der i løbet af kort tid starte en mælkesyregæring 5 forårsaget af de naturligt forekomne lactobaci1 ler. Efter fermentering i mindst 6 uger udvaskes grøntsagerne med vand. Denne udvaskning fortsætter indtil saltkoncentrationen er sænket til 3,5 vægt% regnet i forhold til vægten af den samlede grøntsagsholdige blanding. Derefter finsnittes produktet og 10 det kan nu indgå som en del af piccalillien.
Denne metode har den ulempe, at der som følge af det store saltindhold og den lave pH-værdi (ca. 3,8) sker en stor udsivning af grøntsagssaft i fermenteringstankene, i alt ca. 35 15 vægt% regnet på den samlede vægt. Dette betyder et tab af vandopløselige vitaminer og mineraler. Desuden kræves der store vandmængder til udvaskning af salt. Grøntsagssaften og udvaskningsvandet indeholder foruden salt en mængde organiske forbindelser. Denne blanding af salt og organiske forbindelser 20 er meget kostbar at fjerne i et rensningsanlæg.
Ved metode B fremstilles piccalillien på basis af tørrede grøntsager. Denne metode gennemføres i øvrigt på samme måde som metode A, idet grøntsagerne ved fermenteringens start re-25 genereres i vand. Ved denne regnerering bringes vandindholdet op på et niveau svarende til vandindholdet i friske grøntsa ger. Fordelen ved denne metode er, at de tørrede grøntsager kan fermenteres året igennem og derfor også kan hjemtages successivt. Der behøves derfor kun lidt fermenteringstankplads.
30 Dette giver besparelser med hensyn til det nødvendige udstyr og lagerplads for det færdige produkt. Metode B giver de samme ulemper som metode A med hensyn til store spi1devandsmængder og tab af vitaminer og mineraler. Desuden er de tørrede grøntsager meget dyre. Således er prisen for f.eks. tørrede kål pr.
35 maj 1989 ca. 27 kr/kg, hvilket svarer til en pris på 3,38 kr/kg regenereret kål, idet 1 kg tørrede kål svarer til 8 kg regenereret kål, dvs. efter opkvældning med vand. Dette beløb
DK 164077 B
4 skal sammenlignes med prisen på friske kål, der for tiden er 43 øre/kg.
Det har nu vist sig, at de ovennævnte ulemper med store mæng-5 der spildevand, tab af vitaminer og mineraler samt den høje pris for tørrede grøntsager kan overvindes under anvendelse af en mindre saltprocent, ved tilsætning af et vandbindende middel og ved at sikre, at fermenteringen gennemføres under i det væsentlige anaerobe betingelser.
10 .
Dette opnås ved en fremgangsmåde til fermentering af grøntsager af den i indledningen nævnte art, der er ejendommelig ved, at den tilsatte saltmængde er på 3-5 vægt%, at der yderligere tilsættes 2-5 vægt% vandbindende middel valgt blandt tørrede 15 grøntsager, havregryn, plantefibre eller modificeret stivelse, og at man gennemfører fermenteringen under i det væsentlige anaerobe betingelser ved en temperatur på 14-20eC, idet de angivne vægtprocenter er regnet i forhold til grøntsagernes vægt.
20
Som vandbindende middel kan man med fordel anvende tørrede grøntsager. Det er også muligt at bruge havregryn, plantefibre og modificerede stivelser. Disse vandbindende midler har den fordel, at de er væsentligt billigere end tørrede grøntsager.
25
Fremgangsmåden ifølge opfindelsen har vist sig at være velegnet til fermentering af kålsorter, f.eks. hvidkål.
Ved anvendelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen, opnår man 30 den væsentlige fordel, at vandet fastholdes i det færdige fei— menterede produkt, hvorved man undgår såvel tab af vitaminer og mineraler som de store spiIdevandsmængder, som opstår ved anvendelse af de tidligere nævnte kendte metoder A og B. På denne måde undgår man store udgifter til rensning af spilde-35 vand med indhold af næringsstoffer og salte. Sådanne udgifter vil formentlig blive endnu større i fremtiden på grund af de stadig voksende krav, som myndighederne fastlægger af hensyn
DK 164077 B
5 til miljøet, og man vil også kunne tænke sig, at der stilles direkte forbud mod udledning af en sådan type spildevand på særligt belastede lokaliteter. Desuden er fremgangsmåden ifølge opfindelsen arbejdskraftbesparende, idet man ikke skal 5 foretage udvaskning af den høje saltmængde. Sammenlignet med den kendte metode B giver fremgangsmåden ifølge opfindelsen væsentlige besparelser i råvareindkøb.
Formålet med fermenteringen af grøntsager er som tidligere 10 nævnt, at man derved inhiberer de i produktet dannede enzymer og hæmmer væksten af uønskede mikroorganismer. Der opnås særligt fordelagtige betingelser ved at gennemføre fermenteringen under i det væsentligt anaerobe betingelser. Sådanne forhold sikrer særligt gunstige betingelser for de i grønt-15 sagerne naturligt forekommende (ubikvitære) lactobaciIler, idet sådanne lactobaciller kan betegnes som mikroaerofi 1e, dvs. de har kun et ringe oxygenbehov. Ved at sikre anaerobe betingelser forhindres vækst af gær, skimmel og forrådnelsesbakterier. Væksten af sådanne mikroorganismer ville ødelæg-20 ge produktet.
Lactobaciller hører til de mesofile mikrooganismer. Sådanne mikroorganismer foretrækker middeltemperaturer og deres optimale vækstområde ligger fra 20 til 40eC. Væksten standses, 25 hvis temperaturen kommer under 7-10eC.
Produktets kvalitet med hensyn til en behagelig afrundet sur smag afhænger af fermenteringstemperaturen. Kvaliteten svækkes ved forøget temperatur eller analogt ved en kortere fer-30 menteringstid. En fermenteringstemperatur på 15-20’C foretrækkes af disse grunde. Ved denne temperatur tager det ved fermentering af f.eks. hvidkål sædvanligvis ca. 2 måneder at tilendebringe fermenteringen.
35 Den tilsatte saltmængde har stor betydning for fermenteringsforløbet. Saltet medfører, at der fra produktet sker en udsivning af vand sammen med et indhold af carbohydrater. Ved en
DK 164077 B
6 moderat saltning vil dette fremme fermenteringen, idet car-bohydraterne bliver lettere tilgængelige for lactobaci1 lerne. Saltprocenter over en vis værdi hæmmer mikroorganismernes vækst. For visse arter sker denne hæmning allerede ved et 5 indhold på over 2 vægt% salt i vandfasen. De fleste mikroorganismer kan dog vokse ved et væsentligt højere saltindhold. Ved saltprocenter på over 8 kan kun enkelte arter formere sig, til disse hører lactobaciller og nogle gærarter. Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen anvendes en moderat saltprocent 10 på 3-5 vægt%, fortrinsvis ca. 4 vægt%, hvilket medfører en vis hæmning af forrådnelsesfremkaldende mikroorganismer. Den anvendte saltkoncentration er dog langt fra tilstrækkeligt til at forhindre fordærvelse af produktet. Det er derfor nødvendigt at sikre udvælgelsen af de korrekte lactobaciller, hvil-15 ket sikres ved at indstille de øvrige parametre såsom anaerobe forhold og temperatur på de mest gunstige betingelser for de pågældende lactobaciller.
Det er også muligt at løse dette problem ved anvendelse af en 20 starterkultur. Det er et forholdsvis lille antal arter af mikroorganismer, der kan anvendes ved fermentativ konservering.
De bedste arter tilhører 1 actobacilierne. Disse danner hovedsagelig mælkesyre, som medfører det ønskede fald i pH-værdien, hvilket er den væsentligste faktor ved konserveringen. Dannel-25 se af mælkesyre ved nedbrydning af carbohydrater fremmes, når der hersker anaerobe betingelser.
Lactobaciller er imidlertid en naturlig del af de kulturer, der findes i naturen, og hvis man anvender de optimale fermen-30 teringsbetingelser, vil der sædvanligvis ske en naturlig fermentering. Det er derfor ikke nødvendigt ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen at anvende rendyrkede starterkulturer.
Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er velegnet til fermentering 35 af forskellige grøntsager, såsom agurker, løg, blomkål, grønne bønner, tomater, gulerødder, kål, oliven, sojabønner, ærter, peberfrugt, kinakål og kasava.
DK 164077 B
7
Som vandbindende middel kan der med fordel anvendes tørrede grøntsager enten af den samme art eller af en anden art. Desuden kan man som vandbindende middel anvende forskellige stivelsesholdige stoffer og plantefibre, især på basis af korn-5 produkter, f.eks. havregryn og modificerede stivelser fra majs og hvede. Fordelen ved at anvende tørrede grøntsager er, at strukturen i det fremstillede produkt, f.eks. piccallili, bliver bedre. De øvrige af de nævnte vandbindende midler er sædvanligvis væsentligt billigere end tørrede grøntsager. Der 10 kan naturligvis anvendes andre vandbindende midler, idet der til disse udover den vandbindende evne blot kræves at de er acceptable og/eller ønskelige i levnedsmiddelprodukter. Den anvendte mængde af vandbindende middel afhænger naturligvis af tørstofindholdet i de grøntsager, der skal fermenteres. Såle-15 des skal mængden af vandbindende middel sædvanligvis være således, at det vandbindende middel er i stand til at binde fra 15 til 30, især 20 til 25 vægt% vand regnet i forhold til vægten af grøntsager. Når der anvendes tørrede grøntsager som vandbindende middel, anvendes der sædvanligvis fra 2 til 5 20 vægt%, fortrinsvis fra 3 til 4 vægt% tørrede grøntsager regnet i forhold til grøntsagsvægten. Vandbindingsevnen hos tørrede grøntsager såvel som hos de øvrige nævnte vandbindingsmidler, f.eks. stivelsesholdige midler, er af større!sesordenen 7 til 11 gange vægten af det vandbindende middel. Således 25 anvendes de øvrige vandbindende midler sædvanligvis i tilsvarende mængder som nævnt ovenfor for tørrede grøntsager, dvs. inden for området fra omkring 2 vægtfc til 5 vægt% regnet i forhold til grøntsagsvægten.
30 Den anvendte saltkoncentration skal som nævnt være moderat, f.eks. 3-5 vægt%, fortrinsvis ca. 4 vægt%, i forhold til den tilsatte grøntsagsmængde.
Fremgangsmåden ifølge opfindelsen belyses nærmere i det føl-35 gende ved hjælp af nogle eksempler.
DK 164077 B
8
Eksempel 1
Der anvendes hvidkål leveret direkte fra marken. Kålene er af god kvalitet fri for råd og skimmel. De yderste grønne blade 5 fjernes. Kålene tippes direkte ned i en indvejningstragt. Derefter føres kålene til et skyllebånd, hvor de overbruses med vand ved en temperatur på 10-15°C. Derefter deles kålene ved hjælp af rundsave til skiver med en bredde på ca. 80 mm, hvorefter de snittes i en Wolfking-hakker (leveret af Wolfking 10 Danmark, Industrivej 2, 4200 Slagelse, Danmark) til en kantlængde på 5 mm. Når kålene forlader hakkeren, har kålstykkerne en temperatur på mindst 10-12°C. De finthakkede kålstykker blandes i en blandesnegl med excenterpumpe med 4 vægt% salt og 3 vægt% tørrede hvidkål. Ved tilsætningen af tørrede kål opsu-15 ges den kållage, der dannes ved saltningen og fermenteringen. Efter blandingen pumpes materialet til en fermenteringstank, der har en højde på 15 m og en diameter på 3,4 m svarende til et rumfang på ca. 100 m3. I praksis anvendes flere parallelt koblede fermenteringstanke. Disse er konstrueret af glasfiber, 20 mens det øvrige udstyr er af rustfrit, syrefast stål, således at man kan sikre hygiejniske forhold. Fermenteringstankene er udstyret med renseturbiner. Rør og fermenteringstanke er sammenbygget som en lukket, gastæt enhed, som kun har adgang til det fri gennem en excentersnekkepumpe, der er placeret under 25 tanken, og som anvendes ved påfyldning af tanken og ved udtagning af produktet. Der er monteret en renseturbine på toppen af hver tank. Renseturbinen er over et rør koblet til en ren-sepumpe (centrifugalpumpe, ydelse ca. 30.000 1/t). Rensepumpen er koblet til et kar med rensevæske. Rensepumpen, der giver et 30 tryk på 7-8 ato sender rensevæsken gennem turbinen, der sprøjter væsken rundt i tanken. I fermenteringstanken forløber fermenteringen af sig selv på grundlag af de i kålene tilstedeværende lactobaci1 ler. Fermenteringen foregår ved en temperatur på ca. 15°C. Hver 3. uge ompumpes materialet ved hjælp af ex-35 centersnekkepumpen. Der er desuden påmonteret en lille pumpe i bunden af tanken, der kan pumpe eventuelt fremkommen lage til toppen af tanken og fordele den i hvidkålsblandingen. Der fer-
DK 164077 B
9 menteres i en periode på 7 uger. Det i beholderen værende færdige produkt kan i sin helhed overføres til fremstilling af piccalilli til remoulade. Der skal således ikke anvendes skyllevand, og der fremkommer ingen form for spildevand.
5 Økonomisk fordel ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen.
Der er foretaget en kalkulation af omkostningerne ved anvendelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen som beskrevet i ek-10 semplel 1 sammenlignet med de tidligere nævnte metoder A og B ved fermentering af hvidkål.
De samlede udgifter (pr. maj 1989) fremgår af følgende tabel.
15 Tabel
Pris pr. kg fermenteret kål Metode Metode Fremgangsmåden ifølge ___A__B__opf i ndelsen_ 20 Råvarer 1,32 3,40 1,27
Arbejdskraft 0,60 0,20 0,20
Rensning af spi Idevand__0,64__0,64__-_
Sum 2,56 1 4,24 1.47
Det fremgår, at der ved anvendelse af fremgangsmåden ifølge 2g opfindelsen opnås en væsentligt lavere kilopris for det færdige produkt. Med hensyn til omkostningerne ved rensning af spildevand ved metode A og B bemærkes, at de stadig mere skærpede miljøkrav formentlig vil indebære, at disse omkostningerne i fremtiden kan blive endnu større.
30
Eksempel 2
Hvidkål fermenteres på samme måde som i eksempel 1 bortset fra at der i stedet for 3 vægt% tørrede kål anvendes 3,5 vægt% 35 havregryn. Det fremstillede produkt kan i sin helhed anvendes til fremstilling af piccalilli til remoulade.

Claims (1)

  1. DK 164077 B Eksempel 3 Hvidkål fermenteres på samme måde som i eksempel 1 bortset fra at der i stedet for 3 vægt% tørrede kål anvendes 4 vægt% modi-5 ficeret hvedestivelse. Det fremstillede produkt kan i sin helhed anvendes til fremstilling af piccalilli til remoulade. Patentkrav. Fremgangsmåde til fermentering af grøntsager, såsom kål eller hvidkål, hvor grøntsagerne om nødvendigt neddeles og tilsættes salt, kendetegnet ved, at den tilsatte saltmængde er på 3-5 vægt%, og at der tilsættes 2-5 vægt% vandbindende 15 middel valgt blandt tørrede grøntsager, havregryn, plantefibre eller modificeret stivelse, og at man gennemfører fermenteringen under i det væsentlige anaerobe betingelser ved en temperatur på 14-20eC, idet de angivne vægtmængder er regnet i forhold til grøntsagernes vægt. 20 25 30 35
DK384589A 1989-08-04 1989-08-04 Fremgangsmaade til fermentering af groentsager DK164077C (da)

Priority Applications (3)

Application Number Priority Date Filing Date Title
DK384589A DK164077C (da) 1989-08-04 1989-08-04 Fremgangsmaade til fermentering af groentsager
GB9016396A GB2234661B (en) 1989-08-04 1990-07-26 A method of fermenting vegetables
DE19904024750 DE4024750A1 (de) 1989-08-04 1990-08-03 Verfahren zur vergaerung von gemuese

Applications Claiming Priority (2)

Application Number Priority Date Filing Date Title
DK384589 1989-08-04
DK384589A DK164077C (da) 1989-08-04 1989-08-04 Fremgangsmaade til fermentering af groentsager

Publications (4)

Publication Number Publication Date
DK384589D0 DK384589D0 (da) 1989-08-04
DK384589A DK384589A (da) 1991-02-05
DK164077B true DK164077B (da) 1992-05-11
DK164077C DK164077C (da) 1992-10-12

Family

ID=8127403

Family Applications (1)

Application Number Title Priority Date Filing Date
DK384589A DK164077C (da) 1989-08-04 1989-08-04 Fremgangsmaade til fermentering af groentsager

Country Status (3)

Country Link
DE (1) DE4024750A1 (da)
DK (1) DK164077C (da)
GB (1) GB2234661B (da)

Families Citing this family (3)

* Cited by examiner, † Cited by third party
Publication number Priority date Publication date Assignee Title
MY128092A (en) * 1996-07-10 2007-01-31 Manda Fermentation Co Ltd Fermented composition, method for manufacturing same, and applications thereof
DK2291087T3 (da) * 2008-06-30 2013-04-15 Lyckeby Culinar Ab Smags- og tekstur additivt materiale
EP2291088B1 (en) 2008-06-30 2012-11-14 Rivulet Ab Method for preparation of a storage stable onion fiber

Also Published As

Publication number Publication date
GB2234661B (en) 1993-02-10
DK384589D0 (da) 1989-08-04
DK384589A (da) 1991-02-05
GB2234661A (en) 1991-02-13
DE4024750A1 (de) 1991-02-07
GB9016396D0 (en) 1990-09-12
DK164077C (da) 1992-10-12

Similar Documents

Publication Publication Date Title
Sawant et al. Fungal citric acid production using waste materials: a mini-review
CN103251013B (zh) 一种即食调味乳酸菌低温发酵酸菜制备工艺
Devi et al. Preparation of value-added products through preservation
CN103989117A (zh) 采用原位发酵技术生产榨菜的方法
CN103431330B (zh) 一种秋子梨冻干果粉的制备方法
DK164077B (da) Fremgangsmaade til fermentering af groentsager
CN114343142B (zh) 一种海带制品的加工方法
CN115530333A (zh) 一种鱼类预制菜的制备方法
CN103404817A (zh) 高菜腌制生产工艺
EP3459360A1 (en) A method for producing a paste with a high content of nutrients from germinated grain
CN109198526A (zh) 一种袋内发酵泡椒的制备方法
CN104431902A (zh) 一种辣白菜制品的加工工艺
CN116616420A (zh) 一种发酵酸菜的制作方法
KR20140071309A (ko) 지방이 제거된 돼지껍질의 제조방법
US2235614A (en) Brewer's yeast food product and process for making the same
CN115624057A (zh) 一种水产品加工用生物保鲜液
CN1288683A (zh) 一种酸菜及其生产工艺
CN1069819C (zh) 一步法生产榨菜的方法
CN108041560A (zh) 一种山胡椒酱的加工方法
Quast et al. Progress in palmito (heart-of-palm) processing research
KR20180026274A (ko) 소나무 추출물을 이용한 발효물 제조방법 및 이에 의해 제조된 발효물
CN108283294A (zh) 一种食用罐装辣萝卜的制备方法
CN100486443C (zh) 脱水番茄的制备方法
KR101377141B1 (ko) 우수한 품질의 위생 건조 고추 및 그의 제조방법
CN105901574A (zh) 即食性海带食品的加工方法