DK152238B - Sendeapparat til et informationssendesystem - Google Patents

Description

4

DK 152238B

Opfindelsen angår et sendeapparat til et informationssendesystem,der omfatter mindst to sådanne apparater, hvis udgange er koblede til en fælles transmissionsbane, hvilket apparat omfatter en sender, en indikator-5 kreds indrettet til at afgive et udgangssignal, der angiver , om transmissionsbanen er fuldt optaget eller ej, og en styrekreds med en indgang for et sendeanmodnings-signal, idet indikatorkredsens udgang er tilsluttet styrekredsen, som er indrettet til over en med en styre-10 indgang til senderen forbundet udgang at afgive til senderen et sendeaktiveringssignal som svar på påtryk-kelse af sendeanmodningssignalet på styrekredsens indgang, idet tidspunktet for frembringelse af aktiveringssignalet afhænger således af indikatorkredsens udgangs-15 signal, at hvis indikatorkredsen angiver , at transmissionsbanen er fuldt optaget, når sendeanmodningssignalet påtrykkes styrekredsens indgang, tilvejebringes aktiveringssignalet på et tidspunkt, der forekommer et givet tidsinterval efter, at indikatorkredsen har angi-20 vet, at transmissionsbanen nu ikke længere er fuldt optaget, og kun hvis indikatorkredsen da angiver, at transmissionsbanen ikke er fuldt optaget.

US PS 2.731.635 omhandler et informationssendesystem med apparater af denne art, hvori et antal appara-25 ter i systemet, såfremt sendeanmodningssignaler påtrykkes indgangene til deres styrekredse, medens et andet apparat i systemet er ved at sende og herved optager transmissionsbanen, bringes i holdetilstand, indtil transmissionen er afsluttet, på det tidspunkt, hvor 30 transmissionen afsluttes, angives dette af disse apparaters indikatorkredse, og de tilsvarende styrekredse aktiverer de pågældende sendere til udsendelse af meddelelse på tidspunkter, der alle forekommer et givet tidsinterval senere, under forudsætning af at de pågæl-35 dende indikatorkredse angiver, at transmissionsbanen ikke er fuldt optaget på de nævnte tidspunkter. De nævnte tidsintervaller er fastlagt, og hvert apparat har sit tidsinterval. Når transmissionsbanen bliver fri,

DK 152238 B

2 vil det i holdetilstand værende apparat, der har fået tildelt det korteste givne tidsinterval, begynde at udsende sin meddelelse og resætte de øvrige apparater, der var i holdetilstand, igen i holdetilstand, indtil 5 transmissionsbanen igen bliver fri. På denne måde gives apparaterne i systemet en given og fastlagt prioritetsrækkefølge for transmission, hvis der er mere end ét apparat, der forsøger at sende på det samme tidspunkt.

Sommetider kan det være ønskeligt at etablere en 10 prioritetsrækkefølge efter princippet "første anmodning betjenes først" i et informationssendesystem, hvor flere apparater, f.eks. flere mobile radiosendere er koblede til en fælles transmissionsbane, f.eks. en fælles sendekanal eller en gruppe sendekanaler, til en 15 grundstation, hvis der er mere end ét apparat, der søger at sende, medens transmissionsbanen er fuldt opta get. En sådan prioritetsrækkefølge kunne naturligvis etableres ved hjælp af én yderligere kanal for til grundstationen fra hvert apparat at sende et anmodnings-20 signal, således at grundstationen kan holde øje med rækkefølgen af disse anmodningssignaler og hver gang transmissionsbanen bliver fri sende et "anmodning accepteret "-signal til det apparat, der på dette tidspunkt er nr. ét i køen. Brugen af en yderligere kanal 25 er uhensigtsmæssig, idet den optager en værdifuld plads i det begrænsede område af det sendespektrum, der er til rådighed. Opfindelsen tager sigte på at afhjælpe denne ulempe.

Med henblik herpå er et sendeapparat til et infor-30 mationssendesystem, der omfatter mindst to sådanne apparater, hvis udgange er koblede til en fælles transmissionsbane, hvilket apparat omfatter en sender, en indikatorkreds indrettet til at afgive et udgangssignal, der angiver, om transmissionsbanen er fuldt optaget el-35 ler ej, og en styrekreds med en indgang for et sendeanmodningssignal, idet indikatorkredsens udgang er tilsluttet styrekredsen, som er indrettet til over en med en styreindgang til senderen forbundet udgang at afgive

DK 152238B

3 til senderen et sendeaktiveringssignal som svar på på-trykkelse af sendeanmodningssignalet på styrekredsens indgang, idet tidspunktet for frembringelse af aktiveringssignalet afhænger således af indikatorkredsens 5 udgangssignal, at hvis indikatorkredsen angiver, at transmissionsbanen er fuldt optaget, når sendeanmodningssignalet påtrykkes styrekredsens indgang, tilvejebringes aktiveringssignalet på et tidspunkt, der forekommer et givet tidsinterval efter, at indikatorkredsen 10 har angivet, at transmissionsbanen nu ikke længere er fuldt optaget, og kun hvis indikatorkredsen da angiver, at transmissionsbanen ikke er fuldt optaget, ifølge opfindelsen ejendommeligt ved, at styrekredsen er således indrettet, at det nævnte givne tidsinterval er desto 15 længere, jo kortere tid der forløber mellem påtrykkeisen af sendeanmodningssignalet på nævnte indgang og indikatorkredsens efterfølgende angivelse af, at transmissionsbanen ikke længere er fuldt optaget.

Man er kommet til den erkendelse, at i det mind-20 ste en tilnærmelse til prioritetsrækkefølgen efter princippet "første anmodning betjenes først" kan opnås uden behov for en yderligere transmissionskanal, såfremt hvert apparat i systemet, som søger at sende, medens transmissionsbanen er fuldt optaget, bringes til 25 at vente til et tidspunkt, som forekommer et givet tidsinterval efter, at banen er blevet "ikke fuldt optaget", inden det kan begynde at sende, forudsat at dette givne tidsinterval bliver desto kortere, jo længere tid der foregår mellem apparatets oprindelige sendean-30 modning og det tidspunkt, hvor banen derefter ikke længere er fuldt optaget.

Det skal bemærkes, at transmissionsbanen kan være "fuldt optaget", selv om der på et givet tidspunkt ikke er nogen information, der udsendes, f.eks. i pauserne 35 i en talesignaltransmission.

For at sikre at et apparat i systemet, som søger at sende på et tidspunkt, hvor transmissionsbanen ikke er fuldt optaget, forsinkes mindst muligt, kan styre-

DK 152238B

4 kredsen hensigtsmæssigt være således indrettet/ at den over sin udgang frembringer et sendeaktiveringssignal til senderen som umiddelbart svar på påtrykkeisen af et sendeanmodningssignal til sin indgang, såfremt indika-5 torkredsen angiver, at transmissionsbanen ikke er fuldt optaget, når sendeanmodningssignalet påtrykkes styrekredsens indgang.

Styrekredsen kan hensigtsmæssigt omfatte to tællere, midler der er indrettede til at reagere på påtrykkeisen af et s ende-1° anmodningssignal på styrekredsens indgang på et tidspunkt, hvor nævnte indikatorkreds angiver, at transmissionsbanen er fuldt optaget, og til at bevirke, at indholdet i den første tæller periodisk inkrementeres eller dekrementeres ud fra en given begyndelsesværdi for dette indhold, så længe indikatorkredsen fortsat angiver, at transmissionsbanen er fuldt optaget, midler der er indrettede til at reagere på indikatorkredsens efterfølgende angivelse af, at transmissionsbanen ikke længere er fuldt optaget, og til at bevirke, at den 20 anden tæller periodisk inkrementeres eller dekrementeres enten a) fra en første given værdi og imod en anden given værdi, der står i et givet forhold til den værdi, som den første tællers indhold havde, da indikatorkredsen afgav nævnte efterfølgende angivelse, el-25 ler b) imod en given anden værdi og fra en første værdi, der står i et givet forhold til den værdi, som den første tællers indhold havde, da indikatorkredsen afgav nævnte efterfølgende angivelse, samt midler, der er indrettede til at reagere, når den anden tællers 30 tælleindhold når frem til den relevante anden værdi og til at bevirke, at aktiveringssignalet tilvejebringes under forudsætning af, at indikatorkredsen da angiver, at transmissionsbanen ikke er fuldt optaget.

Opfindelsen forklares nærmere i det følgende under 35 henvisning til den skematiske tegning, hvor fig. 1 viser en første udførelsesform for appara-

DK 152238B

5 tet ifølge opfindelsen, fig. 2 en mere detaljeret udformning af en del af det i fig. 1 viste apparat, fig. 3 en anden udførelsesform for apparatet if 01-5 ge opfindelsen, fig. 4 en mere detaljeret del af det i fig. 3 viste apparat, fig. 5 en anden mere detaljeret del af det i fig.

3 viste apparat, 10 fig. 6 en anden udformning af en del af det i fig.

3 viste apparat, og fig. 7 et rutediagram for de operationer, der udføres med den i fig. 6 viste udførelsesform.

Fig. 1 viser et sendeapparat til et informations-15 sendesystem, der er udstyret med mindst to sådanne apparater, der har deres udgange forbundet med en fælles transmissionsbane, i det foreliggende eksempel en duple xsendekanal 1 til modtagersektionen i en ikke vist sende/modtage-grundstation, der også indgår i systemet, 20 hvilket sendeapparat omfatter en radiosektion 9 med sendesektion 2 og modtagesektion 3. En indgang 4 for et modulationssignal til sendesektionen 2 er forbundet med udgangen på en mikrofon 5, og en udgang 6 på modtagesektionen 3 er tilsluttet en højttaler 7.

25 Udgangen 8 fra sendesektionen 2 er koblet til et antennesystem 12, der også er forbundet med indgangen 14 til modtagesektionen 3.

Sendesektionen 2 har en styreindgang 15. Påtrykkeisen af et logisk "1" på denne indgang bevirker, 30 at sendesektionen 2 aktiveres og afgiver en bærebølge, som kan moduleres af et udgangssignal fra mikrofonen 5 og føres til antennesystemet 12, medens påtrykkeisen af et logisk "0" på denne indgang bevirker, at sendesektionen 2 desaktiveres, styreindgangen 15 fødes 35 fra den ikke-inverterende udgang på en set-reset-flip-flop 17.

Kommunikationer til grundstationen finder sted gennem en radiokanal, som defineres af bærebølgefrekvensen

DK 152238B

6 fra sendesektionen 2, idet denne bærebølgefrekvens er den samme for alle de sendeapparater, der indgår i systemet. Grundstationen omfatter også en sender, hvis bærebølgefrekvens er forskellig fra bærebølgefrekven-5 sen fra sendesektionen 2. Modtagesektionen 3 er afstemt på bærebølgefrekvensen fra denne sender på samme måde som de andre modtagesektioner i de øvrige sendeapparater i systemet. Grundstationens sender har en bære-bølgemodulator af i og for sig kendt art, som er for-10 bundet med udgangen fra en mikrofon og med udgangene fra en første og en anden audiotonegenerator eller au-diotonekombinerende generatorer, der kan aktiveres hver for sig, således at udgangssignalet fra grundstationens sender altid består af en bærebølge, der moduleres af 15 udgangssignalet fra en af generatorerne plus eventuelt udgangssignalet fra grundstationens mikrofon. Eksempelvis kan udgangssignalet fra den første generator have en frekvens på 2,2 kHz, medens udgangssignalet fra den anden generator ligger på f.eks. 2,7 kHz. Aktive-20 ringssignalindgange til de to generatorer er koblede til en udgang fra grundstationens modtager, således at, når grundstationens modtager modtager en bærebølge (kanal 1 optaget), aktiveres den første generator, medens den anden generator aktiveres, når grundstationen 25 ikke modtager nogen bærebølge (kanal 1 fri). Dette kan f.eks. opnås ved at føre et hvilket som helst signal, som modtages af grundstationen, og som grundstationens modtager er afstemt til, til en indhyllingssignaldetek-tor, hvorpå udgangssignalet fra denne detektor føres 30 til en tærskelkreds, f.eks. en Schmitt-trigger, hvis ikke-inverterende og inverterende udgange er forblindet med aktiveringssignalindgangene til henholdsvis den første tonegenerator og den anden tonegenerator. Når kanal 1 er optaget, moduleres grundstationens bærebølgesignal 35 med udgangssignalet fra den første tonegenerator (plus det signal, der eventuelt kommer fra grundstationens mikrofon), og når kanalen 1 er fri, moduleres grundstationens bærebølge med udgangssignalet fra den anden

DK 152238B

7 tonegenerator (plus det udgangssignal, der eventuelt ankommer fra grundstationens mikrofon).

Modtagesektionen 3 omfatter en afstemt RF-, IF-og demodulatorsektion 10, en første filterkreds 11 5 og en anden filterkreds 13, hvilke filterkredse er således afstemt og indrettede, at de overfører udgangsfrekvenserne fra den første tonegenerator henholdsvis den anden tonegenerator i grundstationen til henholdsvis en første indhyllingssignaldetektor 16 og en an-10 den indhyllingssignaldetektor 18 på udgangene fra henholdsvis filterkredsen 11 og filterkredsen 13 og videre til en første tærskelkreds 72 henholdsvis en anden tærskelkreds 29 på udgangene fra detektorerne henholdsvis 16 og 18, samt til en filter- og au-15 dioforstærker 30, hvis indgang er forbundet med udgangen fra sektionen 10, og hvis udgang er forbundet med udgangsterminalen 6 på modtagesektionen 3. Filterkredsen i forstærkeren 30 er således afstemt og indrettet, at den spærrer frekvenser, der er lig med ud-20 gangsfrekvenserne fra tonegeneratorerne i grundstationen, således at højttaleren 7 kun får tilført udgangssignalet fra grundstationens mikrofon. Filterkredsene 11 og 13 er således indrettede, at de kun overfører de frekvenser, som de er afstemt til, således 25 at indhyllingssignaldetektoren 16 kun afgiver et udgangssignal, når den første tonegenerator i grundstationen er aktiveret, dvs. kun når kanalen 1 er optaget, medens indhyllingssignaldetektoren 18 kun afgiver et udgangssignal, når den anden tonegenerator i grundsta-30 tionen er aktiveret, dvs. kun når kanal 1 er fri. Hver tærskelkreds 72 og 29, f.eks. Schmitt-triggere, afgiver et logisk "1", når indgangssignalet overskrider en given tærskelværdi, eller et logisk "0". Disse to udgange er koblede til udgangsterminaler henholdsvis 35 65 og 64 på radiosektionen 9, således at der er et logisk "1" på terminalen 65 øg et logisk "0" på terminalen 64, når kanalen 1 er optaget, og et logisk "0" på terminalen 65 og et logisk "1" på terminalen 64,

DK 152238B

8 når kanalen 1 er fri. Det arrangement, der omfatter kredsene 11, 13, 16, 18, 72 og 29 udgør en in dikatorkreds 20, der angiver, om transmissionsbanen 1 er optaget eller ej.

5 Det i fig. 1 viste sendeapparat omfatter en sende trykknap 19 og en styrekreds 21. Styrekredsen 21 har en indgang 22 for et sendeanmodningssignal, hvilken indgang er koblet til en kontakt 23 på sendetrykknappen 19. Den anden kontakt 24 på trykknappen 10 19 er forbundet med en terminal 25, der under drift vedvarende er påtrykt et logisk "l". Kontakten 23 på trykknappen 19 er også koblet til reset-indgangen til en flip-flop 17 gennem en inverter i form af en NAND-kreds 26, hvis anden indgang under driften vedvarende 15 får tilført et logisk "1". Aktiveringsindgangen til flip-flop'en 17 er koblet til udgangen 28 fra styrekredsen 21. Styrekredsen 21 har yderligere to indgangsterminaler 31 og 32, der er forbundet med de respektive udgange 65 og 64 fra radiosektionen 9, 20 dvs. med udgangene fra tærskelkredsene henholdsvis 72 og 29 i indikatorkredsen 20.

Styrekredsen 21 er indrettet til over udgangen 28 at afgive et logisk "1" eller sendeaktiveringssignal, som svar på påtrykkeisen af et logisk "1” eller 25 sendeanmodningssignal på indgangen 22 ved hjælp af trykknappen 19 og afhængigt af indikatorkredsen 20's øjeblikkelige udgangssignal. Hvis transmissionsbanen 1 er fri i det øjeblik, hvor sendetrykknappen 19 betjenes, dvs. hvis signalerne på indgangene 31 og 32 30 til styrekredsen 21 er på logisk "0" henholdsvis logisk "1" , vil styrekredsen 21 over udgangen 28 afgive et logisk "1", så snart dens indgang 22 får tilført et logisk "1" fra trykknappen 19. Hvis transmissionsbanen 1 derimod er optaget i det øjeblik, hvor 35 sendetrykknappen 19 aktiveres, dvs. hvis signalerne over indgangene 31 og 32 til styrekredsen 21 er på henholdsvis "1" og logisk "0”, er styrekredsen 21 således indrettet, at den først afgiver et logisk "1"

DK 152238B

9 på udgangen 28 på et tidspunkt, der forekommer et givet tidsinterval efter, at transmissionsbanen 1 derefter er blevet fri, dvs. et givet tidsinterval efter at signalerne på indgangene 31 og 32 er blevet henholdsvis lo-5 gisk "0" og logisk "1", og kun på dette tidspunkt, under forudsætning af, at transmissionsbanen 1 ikke er optaget på det pågældende tidspunkt, dvs. under forudsætning af, at signalerne over indgangene 31 og 32 er henholdsvis logisk "0" og logisk "1" på det pågældende tids-10 punkt. Desuden er det givne tidsinterval desto kortere, jo længere tid, der foregår mellem påtrykkeisen af logisk "1" på indgangen 22 og den efterfølgende ændring af transmissionsbanen 1 fra optaget tilstand til fri tilstand, dvs. den efterfølgende ændring af signalerne over 15 indgangene 31 og 32 til henholdsvis logisk "0" og logisk "l".

Med henblik herpå omfatter styrekredsen 21 en monostabil multivibrator 33 med en astabil periode på f.eks. 1/10 sekund, to AND-kredse 34 og 35, en OR-20 kreds 36, hvis udgang er koblet til udgangen 28 på styrekredsen 21, en inverter i form af en NAND-kreds 61, hvis indgang 62 vedvarende får tilført et logisk "l", samt en forsinkelseskreds 37. Triggerindgangen 38 til den monostabile multivibrator 33 får tilført sende-25 anmodningssignalet fra indgangen 22 til styrekredsen 21, og den har sin udgang forbundet med den første indgang til henholdsvis AND-kredsen 34 og AND-kredsen 35. Udgangen fra AND-kredsen 34 er koblet til den ene indgang til OR-kredsen 36, hvis anden indgang er forbundet 30 med udgangen 41 på forsinkelseskredsen 37. Den anden indgang til AND-kredsene 34 . og 35 er forbundet med styrekredsen 21fs indgange henholdsvis 32 og 31, dvs. med udgangene fra tærskelkredsene henholdsvis 29 og 72 i indikatorkredsen 20. En yderligere, inverte-35 rende indgang til AND-kredsen 34 er forbundet med en yderligere udgang 56 på forsinkelseskredsen 37. Udgangen fra AND-kredsen 35 er koblet til en første indgang 39 til forsinkelseskredsen 37, og en anden ind-

DK 152238 B

10 gang 40 til denne forsinkelseskreds 37 er koblet til indgangen 32 til styrekredsen 21, dvs. til udgangen fra tærskelkredsen 29. Inverteren 61 forbinder terminalen 22 til en resetindgang 60 til forsinkelseskred-5 sen 37.

Hver gang sende-tryk-knappen 19 aktiveres, dvs. sluttes, påtrykkes der et logisk "1" på triggerindgangen til den monostabile multivibrator 33, hvilken bevirker, at multivibratoren 33 midlertidigt afgiver et logisk 10 "1". Hvis transmissionsbanen 1 ikke er optaget, når dette sker, dvs. hvis signalerne over indgangene 31 og 32 til styrekredsen 21 er på henholdsvis logisk "0" og logisk "1", oplåses AND-kredsen 34 (normalt er signalet på dens udgang 56 på logisk "O"), medens AND-15 kredsen 35 spærres. Dermed overføres det logiske "1" på udgangen fra den monostabile multivibrator 33 til styrekredsen 21's udgang 28 gennem kredsene 34 og 36, hvorved signalet også føres til aktiveringsindgangen til flip-flop'en 17, som herved aktiveres, således at 20 dens ikke-inverterende udgang afgiver et logisk "1" til aktiveringssignalindgangen til sendesektionen 2, som herved aktiveres. Operatøren kan nu ved hjælp af mikrofonen 5 udsende én eller flere meddelelser i alle de tidsrum, hvor han holder trykknappen 19 aktiveret. Når 25 operatøren tilsidst holder op med at trykke på trykknappen 19, vil det heraf resulterende logiske "0" på indgangen til inverteren 26 bevirke, at der påtrykkes et logisk "1" på resetindgangen til flip-flop'en 17, hvorved denne flip-flop resættes, og dens ikke-inverterende 30 udgang afgiver et logisk ”0" til aktiveringssignalindgangen 15 til sendesektionen 2, hvorved denne sendesektion 2 desaktiveres, og den oprindelige tilstand genetableres.

Hvis transmissionsbanen 1 imidlertid er optaget, 35 når multivibratoren 33 afgiver en udgangsimpuls som svar på aktiveringen af trykknappen 19, dvs. hvis signalerne over indgangene 31 og 32 til styrekredsen 21 er på henholdsvis logisk "1" og logisk "0", låses AND-

DK 152238B

11 kredsen 34, medens ÅND-kredsen 35 oplåses, og udgangsimpulsen fra multivibratoren 33. fører til, at der kun påtrykkes et logisk "1" til indgangen 39 til forsinkelseskredsen 37 (signalet på indgangen 40 er på logisk 5 "O"!. Som det skal forklares nærmere under henvisning til fig. 2, er forsinkelseskredsen 37 således opbygget, at hvis signalet på indgangen 40 er på logisk "0" (transmissionsbanen 1 optaget!t Bevirker påtrykkeisen af et logisk "1" på indgangen 39, at kredsen 37 med arbitræ-10 re enheder måler den tid, der derefter udløber, indtil der påtrykkes et logisk "1" på indgangen 40 (transmissionsbanen 1 er blevet fri!, og der tilvejebringes et logisk "1" på udgangen 41 på et tidspunkt, der forekommer et givet tidsinterval efter påtrykkeisen af det 15 logiske "1" på indgangen 40/ under forudsætning af, at signalet på indgangen 40 på dette tidspunkt er logisk "1" (transmissionsbanen 1 er fri), idet nævnte givne tidsinterval er desto kortere, jo længere tid, der foregår mellem påtrykkeisen af det logiske "l" på indgangen 20 39 og påtrykkeisen af det logiske "1" på indgangen 40.

Resultatet af aktiveringen af trykknappen 19, medens transmissionsbanen 1 er optaget, er at der tilvejebringes et logisk "1" på udgangen 41 fra forsinkelseskredsen 37 og dermed på udgangen 28 fra styrekredsen 25 21 på et tidspunkt, efter at signalet på indgangen 32 til styrekredsen 21 er blevet til logisk "1", dvs. efter at transmissionsbanen 1 er blevet fri, idet dette logiske "l" kun forekommer, såfremt transmissionsbanen ikke er optaget på det pågældende tidspunkt. Den forsin-30 kelse, der forekommer mellem det tidspunkt, hvor transmissionsbanen bliver fri, og det tidspunkt, hvor der forekommer et logisk "1" over udgangen 28, dvs. den forsinkelse, der foregår i omstillingen af apparatet til sendetilstanden, er desto kortere, jo længere tid, der 35 foregår mellem aktiveringen af trykknappen 19 og det tidspunkt, hvor transmissionsbanen 1 derefter er blevet fri. Hvis der er flere apparater af den i fig. 1 art, der er koblede sammen til den samme transmissions-

DK 152238B

12 bane lf og hvis operatørerne aktiverer deres sendetrykknap 19, medens transmissionsbanen er optaget, vil der faktisk ikke være nogen transmission, før banen bliver fri. Når banen derefter bliver fri, vil hvert apparat, 5 inden det begynder at sende, vente en tid, der er desto kortere, jo længere apparatets operatør har ventet, således at det er det apparat, hvis operatør.har ventet længst, der først begynder at udsende og optager transmissionsbanen og bevirker, at de øvrige apparater for-10 bliver i den tilstand, hvor de ikke kan sende, indtil banen igen bliver fri. Som tidligere nævnt resulterer dette i, at operatørerne står i kø efter princippet "første anmodning betjenes først" uden behov for en yderligere signaleringskanal til et kontrolpunkt, der skal hol-15 de øje med, hvor lang tid de enkelte operatører har måttet vente.

Forsinkelseskredsen 37 er indrettet til over udgangen 56 at afgive et logisk "1", hvorved porten 34 blokeres, når der på indgangen 39 påtrykkes et logisk 20 "1", og til at holde dette logiske "1", indtil et signal derefter optræder over udgangen 41. Formålet med dette er, at hvis kanalen 1 er optaget, når trykknappen 19 aktiveres, hvorved forsinkelseskredsen 37 aktiveres, og hvis kanalen derefter bliver fri, kan et logisk "1" 25 ikke tilvejebringes over udgangen 28 ved en anden aktivering af trykknappen 19, men kun ved tilvejebringelse af et logisk "l" over udgangen 41 fra forsinkelseskredsen 37.

Fig. 2 viser en mulig udformning af den i fig. 1 vi-30 ste forsinkelseskreds 37, hvis indgange og udgang er betegnet med de samme henvisningsbetegnelser som i fig. 1.

Den i fig. 2 viste forsinkelseskreds 37 omfatter en set-reset-flip-flop 42, hvis setindgang aktiveres fra indgangen 39, og hvis ikke-inverterende udgang er koblet 35 til udgangen 56 og til de to første indgange til to AND-kredse 43 og 44. Den anden indgang til AND-kredsen 43 er forbundet med udgangen fra en første astabil multivibrator 45, medens AND-kredsens udgang er forbundet *

DK 152238B

' *\ 13 med taktimpulsindgangen til en første binær tæller 46.

Den anden indgang til AND-kredsen 44 er forbundet med indgangen 40, medens AND-kredsens udgang er koblet til triggerindgangen til en monostabil multivibrator 47 og 5 til den ene indgang til en AND-kreds 51. Udgangen fra multivibratoren 47 er koblet til læsseindgangen til en ahden binær tæller 48, hvis taktindgang er koblet til udgangen fra en anden astabil multivibrator 49, og hvis "binære værdi"-indgang er koblet til udgangen fra den 10 første binære tæller 46. Tælleren 48*s udgang 50, der angiver tælleresultatet, er koblet til den anden indgang til AND-kredsen 51 gennem en OR-kreds 57. Udgangen fra kredsen 51 er koblet til udgangen 41 fra forsinkelseskredsen og til setindgangen til en yderligere set-re-15 set-flip-flop 52 og til triggerindgangen til en yderligere monostabil multivibrator 53. Den ikke-inverterende udgang fra flip-flop'en 52 er forbundet med den første indgang til en AND-kreds 54, hvis anden og inverterende indgang er koblet til udgangen fra den monostabile multi-20 vibrator 53. Udgangen fra AND-kredsen 54 er forbundet med en OR-kreds 63, hvis anden indgang er forbundet med terminalen 60, hvilken OR-kreds er tilsluttet triggerindgangen til en monostabil multivibrator 55, hvis udgang er koblet til reset-indgangene til flip-flop’erne 25 42 og 52 og til en yderligere set-reset-flip-flop 59 og til læsseindgangen til den binære tæller 46. Set-indgangen til flip-flop'en 59 er forbundet med tælleren 46's udgang 58 for tælleresultatet, medens flip-flop'-ens ikke-inverterende udgang er forbundet med en yderli-30 gere indgang til OR-kredsen 57.

Hvis sendetrykknappen ' 19 aktiveres som beskrevet under henvisning til fig. 1, medens transmissionsbanen 1 er optaget, vil et logisk "1" midlertidigt påtrykkes indgangen 39 til forsinkelseskredsen 37, og signalet på 35 udgangen 40 fra forsinkelseskredsen vil være logisk "0". Når dette sker, aktiveres flip-flop'en 42, og 0G-kredsene 43 og 44 oplåses, og der opnås et logisk "1" over udgangen 56. Udgangen fra OG-kredsen 44 forbliver 14

DK 1S2238B

på logisk "0", fordi signalet på indgangen 40 er logisk " 0 ", men AND-kredsen 43 overfører udgangssignalet fra multivibratoren 45, der f.eks. har en udgangsimpulsfrekvens på 2 Hz, til taktindgangen til tælleren 46. Som 5 det skal forklares nærmere nedenfor, er tælleren 46 på forhånd opladet med et binært tal N, idet tællerens "binære værdi"-indgange permanent er forbundet med potentialer, der svarer til dette tal N, således at tælleren 46 nu tæller ned i takt med udgangsimpulserne fra multivi-10 bratoren 45. Tælleren 46 kan f.eks. have en kapacitet på 128, idet tælleren f.eks. er en otte-bit-tæller - i så fald vil N vælges lig med 127 .

Når transmissionsbanen 1, fig. 1, derefter bliver fri, skifter signalet til indgangen 40 til logisk "1" 15 til oplåsning af kredsen 44. Det resulterende logiske "1" på udgangen fra kredsen 44 oplåser kredsen 51 og trigger den monostabile multivibrator 47, hvorved der påtrykkes et logisk "1" til læsseindgangen til tælleren 48, og det binære tal, der på dette tids-20 punkt er til stede i tælleren 46, overføres til tælleren 48. Tælleren 48 er opbygget på samme måde som tælleren 46, og multivibratoren 49's udgangsimpulsfrekvens eksempelvis er på 20 Hz. Tælleren 48 begynder nu at tælle ned i takt med udgangsimpulserne fra multivibra-25 toren 49, og den starter fra det tal, der svarer til det nævnte binære tal, der var til stede i tælleren 46, da transmissionsbanen 1 blev fri. Når indholdet i tælleren 48 når ned til nul, opstår der er logisk "1" over tællerens udgang 50, hvorved der er et logisk "1" 30 på udgangen 41 fra forsinkelseskredsen 37, hvis - og kun hvis - signalet på indgangen 40 stadigvæk er logisk "1", dvs. hvis - og kun hvis - transmissionsbanen 1 stadigvæk er uoptaget. Det vil derfor ses, at jo længere tid, der foregår mellem påtrykkeisen af et anmod-35 ningssignal - logisk "1" - på terminalen 39 og den efterfølgende påtrykkelse af et "kanal fri-" signal - logisk "1" - på terminalen 40, dvs. jo længere operatøren har måttet vente, desto mindre bliver det binære tal, der \ 15

DK 152238B

overføres fra tælleren 46 til tælleren 48, og derned desto mindre bliver den efterfølgende forsinkelse, før der forekommer et logisk "1" på tælleren 48's udgang 50.

5 Hvis "kanal fri"-signalet på terminalen 40 er for svundet på det tidspunkt, hvor der er logisk "1" på udgangen 50 fra tælleren 48, dvs. hvis et andet sendeapparat i transmissionssystemet har ventet længere og derfor får tilladelse til at være den første, der opta-10 ger kanalen 1, fortsætter tælleren 46 med at tælle ned, og dens nye indhold overføres til tælleren 48 på samme måde, som når kanalen igen bliver fri. Hvis et andet sendeapparat får prioritet, gentages processen, indtil sendeapparatet får tilladelse til at optage kanalen.

15 Under hensyntagen til kapaciteten hos tælleren 46 vælges multivibratoren 45's udgangsfrekvens således, at det er usandsynligt, at tælleresultatet i tælleren 46 når ned til nul, før sendeapparatet får adgang til kanalen. Med andre ord vil den værdi, der vælges for denne 20 frekvens, afhænge af, hvor mange sendeapparater, der er indbefattet i systemet, af middelværdien af varigheden af de forskellige udsendelser og af den hyppighed, hvormed de forskellige sendeapparater anmoder om adgang til kanalen. Det er klart, at valget af en alt for lav værdi 25 for denne frekvens kan føre til, at bestemmelsen af, hvor lang tid forskellige sendeapparater har måttet vente, finder sted med utilstrækkelig opløsning, hvorfor der er forøget sandsynlighed for, at to sendeapparater må bringes til at vente lige så lang tid,og vil derfor 30 støde sammen, når kanalen bliver fri. Skulle tælleresultatet i tælleren 46 nå ned til nul, før sendeapparatet får adgang til kanalen, vil det deraf resulterende logiske "1" på udgangen 58 aktivere flip-flop'en 59, hvorved der er et vedvarende logisk "1" fra flip-flop'-35 ens udgang til OR-kredsen 57 og dermed til AND-kredsen 51, således at der er et logisk "1" på udgangen 41, når kanalen næste gang bliver fri, dvs. når terminalen 40 næste gang påtrykkes et logisk "1".

DK 152238B

16 Når der er et logisk "1" på terminalen 41, føres dette signal også til "set"-indgangen til flip-flop'en 52 og til triggerindgangen til den monostabile multivibrator 53. Flip-flop*en 52 afgiver et logisk "1" til 5 den ikke-inverterende indgang til AND-kredsen 54, medens den inverterende indgang til denne kreds skifter til logisk "0", når den monostabile multivibrator 53 resæt-tes. Når dette sker, trigger AND-kredsen 54 den monostabile multivibrator 55, hvis udgangssignal resætter 10 flip-flop'erne 52, 53 og 59 og bevirker, at tælleren 46 igen lades op med det nævnte binære tal N. Herved resættes forsinkelseskredsen 37 i sin oprindelige tilstand.

Hvis sendetrykknappen 19, fig. 1, desaktiveres ef-15 ter aktivering af forsinkelseskredsen 37, men før forsinkelseskredsen 37 derefter har afgivet et logisk "1" på udgangen 41, dvs. hvis operatøren, medens han venter, beslutter sig til alligevel ikke atsende, vil den i fig.l viste NAND-kreds 61 afgive et logisk "1" til resetind-20 gangen 60 til forsinkelseskredsen 37. Gennem OR-kred-sen 63 overføres dette logiske "1" til den monostabile multivibrator 55 med det resultat, at forsinkelseskredsen 37 også i dette tilfælde på samme måde resættes i sin oprindelige tilstand.

25 Selv om apparaterne ifølge fig. 1 og 2 indgår i et duplex-radiosystem, f.eks. et mobilt duplex-radiosystem med en grundstation og et antal mobile stationer, er det klart, at de også kan indgå i et trådtransmissionssystem, eksempelvis til transmission af data til en dataproces-30 sor (svarende til nævnte grundstation), efter tilsvarende ændring af den del af apparatet, der indbefatter radiosektionen 9 med dens indgange og udgange 5, 7 og 12. Alternativt kan det indgå i et simplex-radiosystem, i hvilket tilfælde det skal indrettes således, at desakti-35 veringen af sendetrykknappen 19 ikke resætter flipflop 'en 17 - i stedet for gøres dette ved hjælp af en separat "afslut forbindelse"-omskifter -, at indgangen 15 til senderen 2 fødes med resultatet af en AND-ope-\ \ 17

DK 152238B

ration på signalerne over terminalen 22 og udgangen fra flip-flip'en 17, og at grundstationen udsender sin optagetone både når den modtager en transmission, og når sendetrykknappen er aktiveret og først sender sin klar-5 tone, når ingen af disse situationer er forekommet i et givet tidsinterval.

Pig. 3 viser et andet sendeapparat - der delvis svarer til det i fig. 1 viste apparat, og for hvilket der for de samme kredse er anvendt de samme henvisningsbeteg-10 neiser - til et duplex-informationssendesystem, der omfatter et antal sådanne apparater, hvis udgange er koblede til en fælles transmissionsbane til en grundstation.

I modsætning til det i fig. 1 viste system indbefatter den fælles transmissionsbane i det system, hvori indgår 15 det i fig. 3 viste apparat, et antal separate transmissionskanaler, for hver af hvilke der er en første transmissionsbærebølgefrekvens til transmission fra de forskellige sendeapparater til grundstationen, og en anden transmissionsbærebølgefrekvens til transmission fra 20 grundstationen til de forskellige sendeapparater. I grundstationen er der sendere til vedvarende transmission på de pågældende transmissionsbærebølgefrekvenser, og på samme måde som for den under henvisning til fig. 1 omtalte enkelte grundstationsender har hver af de nævnte sen-25 dere en bærebølgemodulator, der er koblet til udgangen på hver sin mikrofon og til udgangene fra hver for sig skiftevis aktiverbare generatorer for en første audiotone og en anden audiotone eller kombinationer af audiotoner, således at udgangssignalet fra hver grundstations sender 30 altid består af en bærebølge, der har den pågældende, anden transmissionsbærebølgefrekvens, og som moduleres af udgangssignalet fra en af de to relevante tonegeneratorer og eventuelt af udgangssignalet fra den pågældende mikrofon. Når de aktiveres, har udgangssignalerne fra 35 alle generatorerne for den første audiotone eller audio-tonekombination den samme frekvens på f.eks. 2,2 kHz, medens udgangssignalerne fra alle generatorerne for den anden audiotone eller audiotonekombination også har den

DK 152238B

18 samme frekvens på f.eks. 2,7 kHz. Grundstationen omfatter også en separat modtager svarende til hver enkelt transmissionskanal og afstemt til den pågældende, første transmissionsbærebølgefrekvens. På samme måde som for 5 den enkelte grundstationmodtager, der er omtalt under henvisning til fig. 1, er udgangene fra hver af disse grundstationmodtagere koblede til aktiveringssignalindgange til de to tonegeneratorer, som er koblede til grundstationsenderen, svarende til den pågældende kanal, 10 og således, at når en bærebølge modtages af en given grundstationmodtager (tilsvarende kanal optaget), aktiveres den pågældende første tonegenerator, således at den tilsvarende grundstationsender udsender sin bærebølge (der har den pågældende første transmissionsfre-15 kvens) moduleret med udgangssignalet fra den pågældende første tonegenerator (plus eventuelt udgangssignalet fra den pågældende mikrofon), og når en bærebølge ikke modtages af en given grundstationmodtager (tilsvarende kanal fri), aktiveres den pågældende anden tonegenerator, 20 således at den tilsvarende grundstationsender udsender sin bærebølge moduleret med udgangssignalet fra den pågældende anden tonegenerator (plus eventuelt udgangssignalet fra den pågældende mikrofon). Således vil grundstationen altid udsende bærebølger på deres anden bære-25 bølgefrekvens, idet hver bærebølge moduleres med en tone, der angiver, om den pågældende kanal er fri eller ej.

Systemets sendeapparater, der alle er opbyggede som vist i fig. 3, omfatter en radiosektion 9, en indikatorkreds, der delvis svarer til kredsen 20 i fig. 1, idet 30 filtrene 72 og 29 i hver kreds 20 er afstemt til udgangsfrekvensen fra den første tonegenerator, henholdsvis udgangsfrekvensen fra den anden tonegenerator i grundstationen. I modsætning til sendeapparatet ifølge fig. 1 er radiosektionen 9 i apparatet ifølge fig. 3 35 imidlertid opbygget således, at den skanderer de forskellige transmissionskanaler i rækkefølge, når apparatet er i "tomgang", dvs. således, at den indstiller sin sendesektion 2 og sin modtagesektion 3 på den ene kanals

DK 152238 B

19 nævnte første transmissionsbærebølgefrekvens, henholdsvis nævnte anden transmissionsbærebølgefrekvens, og derefter på en anden kanals første transmissionsbærebølgefrekvens, henholdsvis anden transmissionsbærebølgefrekvens, osv., 5 for samtlige kanaler, hvorpå hele cyklen gentages. Denne skandering fortsætter, indtil modtageren 3 konstaterer, at den kanal, som den på det pågældende tidspunkt er afstemt til, er fri, hvilket resulterer i, at tærskelkredsen 29 afgiver et logisk "1". Når dette sker, anvendes 10 dette logiske "1" til at inhibere skanderingsprocessen, således at radiosektionen forbliver på den frie kanal.

Hvis denne kanal derefter bliver optaget af et andet sendeapparat i systemet, forsvinder det logiske "1", og skanderingscyklen fortsætter, indtil der igen detekteres 15 en anden fri kanal, osv. Denne i og for sig konventionelle proces, jf. f.eks. "IEEE Transactions on Vehicular Technology", Bind VC-12, september 1963, side 32-38, og "IEEE Transactions on Vehicular Communications", Bind VC-13, september 1964, side 70-74), gennemføres ved hjælp 20 af en styrekobling 81, hvis udgang 82 er forbundet med afstemningsstyreindgange 83 og 84 til henholdsvis sendesektionen 2 og modtagesektionen 3. En styreindgang 85 til styrekoblingen 81 er forbundet med udgangen fra en OR-kreds 86. Påtrykkeisen af et logisk 25 "1" på denne indgang inhiberer den skanderingsproces, der gennemføres ved hjælp af styrekoblingen 81. Den ene indgang til OR-kredsen 86 er forbundet med udgangen 64 på tærskelkredsen 29, på hvilken der opstår et logisk "1", når radiosektionen 9 er på en fri kanal.

30 På samme måde som for apparatet ifølge fig. 1 er ud gangene 64 og 65 på indikatorkredsen 20 ifølge fig.

3 forbundet med indgangene henholdsvis 32 og 31 til styrekredsen 21. Indikatorkredsen 20 ifølge fig. 3 omfatter også yderligere to kombinationer af filter/indhyl-35 lingssignaldetektor/tærskelkreds, henholdsvis 72, 73,74 og 75, 76, 77, idet hver af disse kombinationer er af samme art som kombinationerne 11, 16, 72 og 13, 18,29 med filtrene 72 og 75 afstemt til frekvenser, der er

DK 152238 B

20 indbyrdes forskellige og forskellige fra de frekvenser, til hvilke filtrene 11 og 13 er afstemt. På denne måde vil der være et logisk "l” på udgangen 66 fra tærskelkredsen 74, hvis - og kun hvis - der modtages en 5 bærebølge, der er moduleret med en tone, til hvilken filteret 72 er afstemt, medens der opstår et logisk "1" på udgangen 67 af tærskelkredsen 77, hvis - og kun hvis - der modtages en bærebølge, som moduleres med en tone, til hvilken filteret 75 er afstemt. Betydningen 10 af disse yderligere kombinationer forklares nærmere senere. Udgangen 66 på tærskelkredsen 74 er forbundet med indgangen 68 til styrekredsen 21, medens udgangen 67 på tærskelkredsen 77 er forbundet med den ene indgang til en AND-kreds 87. Den anden indgang til ΑΝΏΙ 5 kredsen 87 er forbundet med udgangen 28 på styrekredsen 21, og udgangen fra AND-kredsen 87 er tilsluttet setindgangen til flip-flop'en 17 og indgangen 69 til styrekredsen 21. Den ikke-inverterende udgang på flip-flop' en 17 er tilsluttet aktiveringssignalindgangen 15 20 til sendesektionen 2 gennem en OR-kreds 88 og en indgangsterminal 71 til radiosektionen 9. Udgangen 28 på styrekredsen 21 er også koblet til aktiveringssignalindgangen 15 til sendesektionen 2 gennem en anden indgang til OR-kredsen 88. Inden i radiosektionen 9 er 25 udgangen på tærskelkredsen 74 koblet til triggerindgangen 89 til en monostabil multivibrator 90, hvis udgang er tilkoblet styreindgangen 85 til skanderingsstyrekoblingen 81 gennem en anden indgang til OR-kredsen 86. Udgangen 28 på styrekredsen 21 er også koblet til en 30 aktiveringssignalindgang 91 til en kodesignalgenerator 92. Udgangen fra generatoren 92 er tilsluttet modulationssignalindgangen 4 til sendesektionen 2.

Styrekredsen 21 afviger fra sin modpart i fig. 1 ved, at udgangen på OR-kredsen 36 ikke direkte har for-35 bindelse med udgangen 28, men er tilsluttet styreindgangen 93 til en monostabil multivibrator 70, hvis udgang er tilsluttet udgangen 28, ved at indgangen 69 er tilsluttet en yderligere indgang 94 til forsinkelseskred” \ 21

DK ί52238B

sen 37, og ved at der også findes en anden forsinkelseskreds 95, hvis indgange 96, 97, 98 og 99 har for bindelse med henholdsvis udgangen på AND-kred^sen 35, udgangen 41 på forsinkelseskredsen 37, en yderligere ud-5 gang 100 på forsinkelseskredsen 95 og indgangen 68, medens udgangene 101, 102 og 103 på forsinkelseskredsen 95 er forbundet med henholdsvis en yderligere indgang til OR-kredsen 34, en yderligere indgang 105 til forsinkelseskredsen 37 og en yderligere indgang 104 til 10 forsinkelseskredsen 37.

Virkemåden for apparatet ifølge fig. 3 er den samme som for det i fig. 1 viste apparat, idet signalerne på udgangene 64 og 65 fra radiosektionen 9 er henholdsvis logisk "1" og logisk "0", når styrekoblingen 81 15 holder sendesektionen 2 og modtagesektionen 3 på en fri kanal og henholdsvis logisk "0" og logisk "1”, når styrekoblingen 81 er i gang med at styre sendesektionen og modtagesektionen til skandering af de optagne kanaler med henblik på at finde frem til en fri kanal. Hvis sen-20 detrykknappen 19 aktiveres, medens radiosektionen 9 er på en fri kanal, dvs. hvis det signal, der tilføres indgangen 32 til styrekredsen 21 er logisk "1", overføres den monostabile multivibrator 33's impuls, hvis længde er valgt tilnærmelsesvis lig med den tid, det ta-25 ger styrekoblingen 81 at gennemføre en skandering af samtlige kanaler, når de alle er optaget, gennemAND-kred-sen 34 (signalet på den inverterende indgang til denne kreds er normalt logisk "0") til den monostabile multivibrator 70 gennem porten 36, hvorved der er en impuls 30 på logisk "l" på udgangen 28 fra styrekredsen 21.

Denne impuls tilføres aktiveringssignalindgangene til sendesektionen 2 (gennem porten 88) og til. kodesignal-generatoren 92 og til den øvre indgang til porten 87. Kodesignalgeneratoren 92 er indrettet til ved tilførsel 35 af logisk "1" til indgangen 91 at afgive et udgangssignal, der består af en rækkefølge af binære bit, idet den særlige bitkombination, der vælges, er specifik for det pågældende sendeapparat, hvori denne generator 92 indgår.

DK 152238 B

22

Denne rækkefølge af bit tilføres modulationssignalindgangen 4 til den nu aktiverede sendesektion 2 og overføres til grundstationen gennem antennesystemet 12. Grundstationen foretager en dekodning af bitkombinationen og 5 behandler den som et sendeanmodningssignal. Som svar herpå aktiveres, som tidligere forklaret, den pågældende generator for den første tone i grundstationen, medens den tilsvarende generator for den anden tone desaktiveres. Hos hver sender i grundstationen er udgangene på en 10 tredje separat aktiverbar tonegenerator og en fjerde separat aktiverbar tonegenerator, eller tonekombinationsgeneratorer, koblede til senderens modulationssignalindgang, idet udgangssignalerne fra disse generatorer svarer til de frekvenser, til hvilke filtrene henholdsvis 75 15 og 72 er afstemte. Den pågældende tredje tonegenerator aktiveres også midlertidigt som svar på grundstationens modtagelse af ovennævnte anmodningssignal, således at resultatet af transmissionen af anmodningssignalet fra det i fig. 3 viste apparat er, at "kanal fri"-signalet på 20 udgangen 64 fra radiosektionen 9 skifter fra logisk "1" til logisk "0", at "kanal optaget"-signalet på udgan-• gen 65 skifter fra logisk "0" til logisk "1" (herved forhindres andre sendeapparater i systemet i at bryde ind på den pågældende kanal), og at signalet på udgangen 25 67 ("anmodning godkendf'-signal) midlertidigt skifter fra logisk "0" til logisk "1". Varigheden af udgangsimpulsen fra den monostabile multivibrator 70 vælges tilstrækkelig stor til, at denne impuls stadigvæk er til stede, når de nævnte ændringer på udgangene 64, 65 og 67 finder 30 sted, således at begge indgange til AND-kredsen 87 er på logisk "1", og der afgives et logisk "1" til setind-gangen til flip-flop'en 17. Det resulterende logiske "1" på udgangen fra flip-flop'en 17 holder sendesektionen 2 aktiveret (gennem porten 88) og skanderings-35 midlerne 81 inhiberede, således at der nu kan transmitteres fra mikrofonen 5. Denne situation holder, indtil sendetrykknappen 19 frigives, hvorved flip-flop'en 17 gennem inverteren 26 resættes, og apparatet stilles \ 23

DK 1S2238B

tilbage til sin oprindelige tilstand. Grundstationen reagerer på ophør af transmission fra sendesektionen 2 ved at desaktivere den pågældende første tonegenerator og aktivere den pågældende anden tonegenerator.

5 Hvis sendetrykknappen 19 aktiveres, medens radio sektionen 9 er i gang med at skandere de optagne kanaler, dvs. medens signalet til indgangen 31 til styrekredsen 21 er logisk "1", fører den resulterende impuls fra den monostabile multivibrator 33 til, at der er et 10 logisk "l" på indgangen 39 til forsinkelseskredsen 37, der så går i gang med at virke på samme måde som den tilsvarende kreds i fig. 1, dvs. afgiver over udgangen 41 en impuls et givet tidsinterval , efter at den skanderingsproces, der gennemføres af midlerne 81, har bevir-15 ket, at radiosektionen 9 er afstemt til en fri kanal (hvorved der er logisk "l" på terminalen 32 til styrekredsen 21 og dermed på indgangen 40 til forsinkelseskredsen 37), hvilket givne tidsinterval er desto kortere, jo længere tid, der går mellem aktiveringen af sen-20 detrykknappen 19 og det efterfølgende tidspunkt, hvor skanderingsmidlerne 81 finder en fri kanal. Desuden forekommer impulsen på udgangen 41 kun, hvis kanalen på dette tidspunkt stadigvæk er fri. Når den forekommer, føres denne impuls til triggerindgangen til den monostabile 25 multivibrator 70, hvorved der udløses en række hændelser af samme art som beskrevet i det foregående i det tilfælde, hvor der er en fri kanal.

Det vil ses, at hvis operatørerne til to sendeapparater i systemet aktiverer deres sendetrykknap 19 på 30 tilnærmelsesvis det samme tidspunkt, medens samtlige kanaler er optaget, kan de dele af forsinkelseskredsene 37 i de to apparater, der måler det efterfølgende tidsinterval, som udløber, før en kanal bliver fri, jf. mul-tivibratoren 45 og tælleren 46 i fig. 2, være ude af 35 stand til at konstatere, om der er forskel mellem disse tidsintervaller for de to apparater, hvilket kan føre til, at styrekredsene 21 i begge apparater på det samme tidspunkt afgiver deres impulser til udgangene 28,

DK 152238B

24 således at grundstationen modtager simultane sendeanmodningssignaler fra begge apparater. Hvis man et øjeblik betragter forsinkelseskredsen ifølge fig. 2, vil det ses, at opløsningsevnen ikke kan forbedres uendeligt ved at 5 vælge højere og højere udgangsfrekvenser fra multivibra-toren 45 og tilsvarende større og større kapaciteter for tælleren 46, fordi dette kræver større og større kapacitet for tælleren 48 og dermed uhensigtsmæssige længere og længere forsinkelser, inden forsinkelseskredsen 10 kan afgive sin udgangsimpuls. Der er en øvre grænse på udgangsfrekvensen fra multivibratoren 49, for hvis perioderne af dette udgangssignal og af udgangssignalerne fra de tilsvarende multivibratorer i det andet apparat i systemet er væsentligt kortere end den tid, der går 15 mellem tilvejebringelsen af en udgangsimpuls fra en given forsinkelseskreds 37, og den heraf følgende optræden af et logisk "0" på "kanal fri"-udgangene 64 fra radiosek-tionerne i de forskellige apparater i systemet, er der en meget stor sandsynlighed for, at sendesektionen 2 i et 20 andet apparat i systemet, som også har ventet, men i en kortere tid, efter aktiveringen af sendesektionen 2 i et ventende apparat i systemet, når transmissionsbanen bliver fri, også aktiveres, inden der opstår et logisk "0" på udgangen 64 fra apparatets radiosektion. Det i 25 fig. 3 viste apparat er udstyret med en anden forsinkelseskreds 95 og med filter/indhyllingssignaldetektor/ tærskelkredskombination 72, 73, 74 i indikatorkredsen 20 med henblik på bestemmelse af den korrekte prioritet, når sådanne sammenstød forekommer.

30 Hvis styrekredsene 21 i to apparater som vist i fig. 3 begge afgiver en udgangsimpuls på samme tidspunkt, dvs. hvis opløsningen i de enkelte forsinkelseskredse 37 ikke er tilstrækkelig til, at forskellen mellem de tidsrum, hvor de to operatører har ventet, kan bestemmes, vil 35 begge apparater sende deres respektive kodesignaler (fra kodesignalgeneratorerne 92) samtidigt til grundstationen. Grundstationen aktiverer sin tilsvarende første tonegenerator med det resultat, at signalerne på udgangene 64

DK 152238 B

25 og 65 fra radiosektionen 9 bliver henholdsvis logisk "O" og logisk "l". Grundstationen vil imidlertid ikke foretage en dekodning af de to simultane anmodningssignaler, men kun konstatere, at de faktisk er til stede, 5 og grundstationen er indrettet til at reagere på denne situation, idet den forhindres i at aktivere den tilsvarende tredje tonegenerator og i stedet bringes til at aktivere den tilsvarende fjerde tonegenerator. Resultatet er, at signalet på "anmodning godkendt"-udgangene 67 på 10 radiosektionerne 9 forbliver på logisk "0", men signalet på udgangene 66 skifter til logisk "1" (signal-sammenstød") , hvilke logiske "l"-signaler tilføres indgangene 99 til den anden forsinkelseskreds 95 i de to apparater. I mange henseender er forsinkelseskredsen 95 15 opbygget på samme måde som forsinkelseskredsen 37, men den del heraf, der bestemmer venteprocessen, jf. kredsene 45 og 46 i fig. 2, er indrettet til at virke med forøget opløsning. Tælleren i forsinkelseskredsen 95 sva~ rende til tælleren 46 i forsinkelseskredsen 37 kan 20 have en kapacitet, der er otte gange kapaciteten af den tilsvarende tæller i forsinkelseskredsen 37, medens mul-tivibratoren i forsinkelseskredsen 95 svarende til mul= tivibratoren 45 i forsinkelseskredsen 37 er indrettet til at afgive et udgangssignal, som har en frekvens, der 25 er otte gange frekvensen af udgangssignalet fra den til-svarende multivibrator i forsinkelseskredsen 37.

På samme måde som forsinkelseskredsen 37 aktiveres forsinkelseskredsen 95 af udgangssignalet fra porten 35 (dette signal tilføres indgangen 96 til forsinkel-30 seskredsen), dvs. når sendetrykknappen 19 aktiveres, og radiosektionen 9 er i gang med at skandere de optagne kanaler. Dens indgang svarende til "på fri kanal"-indgangen 40 til forsinkelseskredsen 37 udgøres i-midlertid af to indgange 99 og 97, der fødes med hen-35 holdsvis "signal-sammenstød"-signalet fra udgangen 66 på radiosektionen 9 og udgangssignalet over terminalen 41 fra forsinkelseskredsen 37. I forsinkelseskredsen 95 foretages der en AND-funktion på disse to signaler

DK 152238 B

26 med det resultat, at indholdet i tælleren i kredsen 95, svarende til tælleren 46 i fig. 2, kun overføres til den tæller, der svarer til tælleren 48 i fig. 2, når -og kun når - "signal-sammenstød"-signalet forekommer, un-5 der forudsætning af, at forsinkelseskredsen 37 afgiver et signal for at forhindre forsinkelseskredsene 95 i de apparater, der endnu ikke har afgivet et anmodningssignal, i også at trigges af "signal-sammenstød"-signalet. Resultatet heraf er, at forsinkelseskredsene 95 i 10 de to (eller flere) apparater, hvis anmodningssignaler er stødt sammen, aktiveres til efterfølgende frembringelse af logiske "1"-signaler over deres udgange 101, der er forbundet med OR-kredsen 36. Den første kreds 95, der frembringer et sådant signal, bevirker, at den til-15 svarende monostabile multivibrator 70 trigges, hvilket fører til aktivering af generatoren 92 og den efterfølgende transmission af et andet anmodningssignal til grundstationen. I mellemtiden er skanderingsmidlerne 81 i de apparater, hvis signaler er stødt sammen, blevet inhi-20 berede af udgangsimpulserne fra de pågældende monostabile multivibratorer 90, som trigges af udgangssignalerne fra de tilsvarende tærskelkredse 74.

Grundstationen er indrettet til at reagere på modtagelsen af dette andet anmodningssignal ved at desaktivere 25 den pågældende fjerde tonegenerator og aktivere den pågældende tredje tonegenerator med det resultat, at signalerne på udgangene 66 og 67 fra radiosektionerne 9 i de apparater, hvis signaler er stødt sammen, ændres til henholdsvis logisk "0" og logisk "1". Ændringen til 30 logisk "0" af signalet på udgangen 66 i det apparat, der endnu ikke er blevet aktiveret til at udsende et andet anmodningssignal, forhindrer den tilsvarende forsinkelseskreds 95 i derefter at afgive et udgangssignal, og ændringen til logisk "1" af signalet på udgangen 67 35 i det apparat, der har afgivet et andet anmodningssignal, bevirker, at den tilsvarende flip-flop 17 aktiveres, således at det apparat, hvori denne flip-flop befinder sig, får adgang til kanalen. Det logiske "1" på udgangen

DK 152238B

27 67 i det apparat, der afgiver et andet anmodningssignalP føres også til indgangen 94 til forsinkelseskredsen 37 gennem porten 87 og bevirker, at de forskellige flip-flop' er og tællere i denne forsinkelseskreds tilbagestil-5 les i deres oprindelige tilstand, og der forekommer et logisk "l” på udgangen 100. Dette logiske "1" tilføres indgangen 98 til den tilsvarende forsinkelseskreds 95 og bevirker ligeledes, at de forskellige tællere og flipflop 'er i denne forsinkelseskreds 95 resættes.

10 Tilvejebringelsen af et logisk "1" på udgangen 41 fra forsinkelseskredsen 37 fører normalt til den efterfølgende resætning af tællerne og flip-flop'erne i denne forsinkelseskreds, jf. virkningen af kredsene 52-55 og 63 i fig. 2, og til tilvejebringelsen af et logisk "1" 15 på udgangen 100 og dermed resætning af flip-flop'erne og tællerne i forsinkelseskredsen 95. Skulle imidlertid et logisk "1" forekomme på "signal-sammenstød"-udgangen 66 på radiosektionen 9 som svar på det logiske "1" på udgangen 41 og dermed på aktiveringen af forsinkel-20 seskredsen 95, opstår der et logisk "1" på udgangen 103 fra forsinkelseskredsen 95 og dermed på indgangen 104 til forsinkelseskredsen 37. Dette logiske "1" inhiberer resætningen af flip-flop'erne og tællerne i forsinkelses·» kredsen 37 og frembringelsen af det logiske "1" på ud-25 gangen 100 fra denne kreds. Når forsinkelseskredsen 95 følgelig afgiver et logisk "1" på sin udgang 101 (på dette tidspunkt er det logiske "1" på sin udgang 103 forsvundet), tilvejebringes der også et logisk "1" på udgangen 102 og derned på indgangen 104 til forsin-30 kelseskredsen 37. Dette logiske "1" resætter flip- flop'erne og tællerne i forsinkelseskredsen 37, og der opstår et logisk "1" på udgangen 100, hvorved de forskellige tællere og flip-flop'er i forsinkelseskredsen 95 resættes.

35 Fig. 4 og 5 viser en mulig udformning af forsinkel seskredsene henholdsvis 37 og 95 ifølge fig. 3, idet de forskellige indgange til og udgange fra disse kredse har fået de samme henvisningsbetegnelser som i fig« 3n

DK 152238B

28 I fig. 4 svarer forsinkelseskredsen 37 ifølge fig. 3 i hovedsagen til forsinkelseskredsen ifølge fig.2, og når det er muligt, har de enkelte kredse i fig. 4 fået den samme henvisningsbetegnelse som deres modpart i fig.

5 2. I forsinkelseskredsen ifølge fig. 4 er der indskudt en OR-kreds 105 og en AND-kreds 106 i denne rækkefølge mellem udgangen på AND-kredsen 54 og OR-kredsen 63. Yderligere indgange til OR-kredsen 105 er forbundet med terminalerne 94 og 105 og med udgangen fra 10 en yderligere AND-kreds 107. AND-kredsen 106 har til formål at opnå, at tilvejebringelsen af en reset-impuls for den monostabile multivibrator 55 - undtagen som svar på et udgangssignal fra NAND-kredsen 61 ifølge fig. 3 -inhiberes, medens forsinkelseskredsen 95 ifølge fig. 3 15 er aktiveret, dvs. medens der er et logisk "1" på udgangen 103 fra forsinkelseskredsen 95. Med henblik herpå er en inverterende indgang til AND-kredsen 106 forbundet med terminalen 104. Den astabile periode hos den monostabile multivibrator 53 vælges tilstrækkelig lang 20 til, at der i en "signal-sammenstød,,-situation ikke forekommer nogen impuls på udgangen fra AND-kredsen 54 som svar på tilstedeværelsen af et logisk "1" på udgangen 41, før signalet på terminalen 104 har ændret sig til logisk "1" ved tilførsel af en impuls til udgangen 41.

25 Den ikke-inverterende indgang og den inverterende indgang til AND-kredsen 107 er forbundet med henholdsvis udgangen på flip-flop'en 59 og udgangen på en yderligere monostabil multivibrator 108. Triggerindgangen til den monostabile multivibrator 108 er forbundet med 30 tælleudgangen 58 på tælleren 46. Kredsene 107 og 108 har. til formål at afgive et logisk "1" til OR-kredsen 105 og dermed stille forsinkelseskredsen tilbage i sin oprindelige tilstand, hvis radiosektionen 9 i fig. 3 ikke har været i stand til at finde frem til en fri ka-35 nal inden for en given tid, hvor tælleren 46 når frem til sin slutstilling. Dette er gjort for at forhindre forsinkelseskredsen i at blokere apparatet i det tilfælde, hvor et "kanal fri"-signal ikke kommer igennem fra

DK 152238 B

29 grundstationen, eksempelvis på grund af støj i kanalen.

Den astabile periode hos multivibratoren 108 kan f.eks. være på et minut.

I fig. 5 svarer forsinkelseskredsen 95 ifølge fig.

5 3 i stort omfang til forsinkelseskredsen 37 ifølge fig.

4, og de kredse i fig. 5, der svarer til kredsene i fig.

4, har fået de samme henvisningsbetegnelser som deres modpart i fig. 4, men med tilføjelse af bogstavet A.

Som tidligere nævnt har tælleren 46A i fig. 5 en større 10 kapacitet, f.eks. en kapacitet, der er otte gange større end hos tælleren 46 i fig. 4. Desuden er udgangsfrekvensen fra multivibratoren 45A ifølge fig. 5 højere, f.eks. otte gange højere end frekvensen hos multivibratoren 45 ifølge fig. 4.

15 Ud over de komponenter, der svarer til komponenterne i forsinkelseskredsen 37 i fig. 4, omfatter forsinkelseskredsen 95 ifølge fig. 5 en set-reset-flip-flop 109, en AND-kreds 110 og en monostabil multivibrator 111.

Da terminalen 97 er forbundet med udgangen 41 på for-20 sinkelseskredsen 37, aktiveres flip-flop’en 109, når forsinkelseskredsen 37 afgiver et udgangssignal. Skulle dette udgangssignal føre til grundstationens transmission af et "signal-sammenstød,,-signal, vil terminalen 99 få tilført et logisk "1", og kredsen 110 afgiver et logisk 25 "1". Dette fører til, at der er et logisk "1" på udgan gen fra porten 44A (flip-flop1en 42A er allerede blevet aktiveret ved aktivering af sendetrykknappen 19, fig. 3) og dermed til (a), der er et reset-inhibitsignal på logisk "1" på terminalen 103 til forsinkelseskredsen 30 37, og (b) de øjeblikkelige indhold i tælleren 46A over føres til tælleren 48A. Disse indhold repræsenterer den tid, der er udløbet mellem aktiveringen af sendetrykknappen 19 og forekomsten af "signal-sammenstød"-signalet og repræsenterer dermed også den tid, der er udløbet mel-35 lem denne aktivering og forekomsten af "på fri kanal"-signalet. Hvis "signal-sammenstød"-signalet stadigvæk er til stede over terminalen 99, medens der er et logisk "1" på tælleudgangen 50A fra tælleren 48A, afgiver

DK 152238B

30 porten 51A et logisk "1" til udgangsterminalen 101.

Som tidligere nævnt fører dette til, at "signal-sammenstød" -signalet på logisk "1" på terminalen 99 forsvinder, og at inhiberingssignalet på terminalen 103 5 dermed også forsvinder, og at der forekommer et "anmodning godkendt"-signal på terminalen 94 til forsinkelseskredsen 37, fig. 4. Sidstnævnte signal bevirker, at der er et logisk "1" på terminalen 100, jf. fig. 4, og dermed på terminalen 98, jf. fig. 5. Derfor vil den mo-10 nostabile multivibrator 111, hvis udgang er tilsluttet resetindgangene til flip-flop'erne 109, 42A, 52A og 59A, og til læsseindgangen til tælleren 46A, bringe den i fig. 5 viste kreds tilbage i sin oprindelige tilstand, medens en lignende operation gennemføres i den i fig. 4 15 viste kreds ved hjælp af udgangssignalet fra den monostabile multivibrator 55.

Det vil ses, at selv om det er usandsynligt, at forsinkelseskredsen 95 skulle afgive et udgangssignal på samme tidspunkt som modparten i det andet sendeapparat, 20 hvis anmodningssignal er stødt sammen med anmodningssignalet fra det i fig. 3 viste apparat, vil dette alligevel kunne ske. For at løse en sådan konflikt kan man anvende en yderligere forsinkelseskreds, der er udformet som kredsen 95, men er i stand til at give en større opløs-25 ning og aktiveres af udgangssignalet fra forsinkelseskredsen 95 og af "signal-sammenstød"-signalet på samme måde som forsinkelseskredsen 95 aktiveres af udgangen fra forsinkelseskredsen 37 og af "signal-sammenstød"-signalet.

30 Indtil nu blev det antaget, at når en kanal bliver fri, medens flere apparater af den under henvisning til fig. 3-5 beskrevne art venter, vil et logisk "1" simultant opstå på udgangsterminalerne 64 fra radiosektio-nerne 9 i alle de ventende apparater. I realiteten er 35 dette ikke sandsynligt, fordi skanderingerne af de forskellige kanaler ved hjælp af skanderingsmidlerne 81 i de forskellige apparater normalt ikke synkroniseres med hinanden. Som følge heraf vil et apparat, som har

DK 152238B

31 ventet længst, ikke nødvendigvis få adgang til kanalen, fordi det kan hænde, at indholdet i apparatets tæller 46 først overføres til tælleren 48, efter at denne operation har fundet sted i et andet ventende apparat. For at 5 afhjælpe dette kan en yderligere AND-kreds indskydes i forbindelsen, jf. fig. 3, mellem udgangen 64 på radiosektionen 9 og indgangen 32 til styrekredsen 21, idet en anden indgang til denne AND-kreds fødes fra en i indikatorkredsen 20 indbygget, yderligere filter/ 10 indhyllingsignaldetektor/tærskelkredskombination af samme art som kombinationerne 11, 16, 72, 13, 18, 29 osv.

Hvis grundstationen bringes til i den relevante kanal at udsende en tone, til hvilken filteret i denne yderligere kombination er afstemt et givet tidsinterval, efter at 15 den udsender "kanal fri"-tonen, hvilket tidsinterval er tilstrækkeligt til, at skanderingsmidlerne 81 i samtlige apparater kan finde den frie kanal, vil et logisk "1" simultant påtrykkes terminalen 32 til styrekredsene i samtlige apparater, hvorved indholdene i tællerne 46 20 i alle de ventende apparater simultant overføres til tællerne 48.

Det er klart, at det i fig. 3-5 viste apparat kan ændres således, at det er egnet til brug i et simplex-transmissionssystem på samme måde som det i fig. 1 og 2 25 viste apparat.

Det bemærkes, at funktionen af styrekredsene 21 ifølge fig. 1 og 3 også kan udføres ved hjælp af et på passende måde programmeret, digitalt signalbehandlingssystem, f.eks. et såkaldt "mikrocomputer-system". Et så-30 dant system er vist skematisk i fig. 6 og antages at være programmeret til at udføre funktionen af styrekredsen 21 ifølge fig. 3. Systemet omfatter en mikroprocessor med tilhørende programlager, idet de begge repræsenteres af blokken 112, samt to astabile multivibratorer 114 og 35 115, der er indrettede til at afgive udgangsimpulser ved frekvenser på f.eks. 16 Hz, henholdsvis 20 Hz. Kombinationen 112 af mikroprocessor og lager har indgange 22, 31, 32, 68 og 69 samt en udgang 28, der svarer til

. DK 152238 B

32 de indgange til og udgange fra styrekredsen 21 i fig.3, der har fået de samme henvisningsbetegnelser, samt yderligere tre indgange 113, 116 og 117. Indgangene 116 og 117 er forbundet med udgangene fra multivibratorerne 5 henholdsvis 114 og 115 og er koblede til "ekstern hændelse"-tællere Cl og C2 i kombinationskredsen 112, således at indholdet i hver tæller inkrementeres af hver udgangsimpuls fra den tilsvarende multivibrator 114 eller 115. Indgangen 113 er en "ekstern afbrydelse"-10 terminal af i og for sig kendt art. Et logisk "1" på denne terminal bevirker, at kombinationskredsen 112 kører i en tomgangsprogramsløjfe uanset de operationer, den er i gang med på det pågældende tidspunkt. Hvis det i fig. 6 viste system skal erstatte styrekredsen 21 i 15 fig. 3, må apparatet ifølge fig. 3 i realiteten ændres lidt, således at reset- eller annulleringsanmodningsfunktionen, som opnås ved hjælp af inverteren 61, når sendetrykknappen 19 frigøres, i stedet for opnås ved hjælp af en ikke vist yderligere omskifter, der er således ind-20 rettet, at der påtrykkes et logisk "1" på terminalen 113 , jf. fig. 6.

Den i fig. 6 viste kombination 112 af mikroprocessor og lager er programmeret til at udføre de operationer, der er vist i rutediagrammet i fig. 7, medmindre 25 operationssekvensen som tidligere nævnt ændres ved på-trykkelse af et logisk "1" til terminalen 113 ved hjælp af nævnte yderligere omskifter. Punkterne A og B i fig.

7B står i fortsættelse af punkterne A og B i fig. 7A, medens punkterne C og D i fig. 7A står i fortsættelse 30 af punkterne C og D i fig. 7B. De med Y og N markerede ruter fra de forskellige beslutningsoperationer i fig. 7 er de ruter, som følger svarene henholdsvis YES og NO på de ved de pågældende operationer stillede spørgsmål. De forskellige operationer 118-140 i fig. 7 frem-35 går af følgende liste:

DK 152238B

33

Operationsnummer Operation 118 Opkald anmodet? (Er signalet på terminalen 22 logisk "1"?) 119 Fast pause, muligvis gennemfør 5 relse af yderligere operationer, 120 På fri kanal? (Er signalet på terminalen 32 logisk "1"?) 121 Midlertidigt logisk "l" på terminalen 28.

10 140 Kanaler optaget? (Er signalet på terminalen 31 logisk "1"?) 122 Indholdet i tælleren Cl nulstilles.

123 På fri kanal? 15 124 Træk indholdene fra tælleren

Cl fra 1024 og divider resultatet med 8. Divisionsresultatet oplagres. Indholdet i tælleren C2 nulstilles.

20 125 På fri kanal? 126 Er tallet i tælleren C2 mindre end det tal, der er oplagret under operationen 124? 127 Midlertidig tilvejebringelse 25 af logisk "1" på terminalen 28.

128 Er indholdet i tælleren Cl større end eller lig med 1024? 129 Indholdet i tælleren Cl nulstilles.

30 130 På fri kanal? 131 Er indholdet i tælleren Cl lig med 1024? 132 Fast pause for den tid, der er nødvendig til modtagelse af 35 svar fra grundstationen.

133 Anmodning godkendt? (Er signalet på terminalen 69 logisk "1"?)

DK 152238 B

34

Operationsnummer Operation 134 Signalsammenstød? (Er signalet på terminalen 68 logisk "l"?) 135 Træk indholdet i tælleren Cl 5 fra 1024 og oplag'r resultatet.

Indholdet i tælleren C2 nulstilles.

136 Signalsammenstød? 137 Er indholdet i tælleren C2 10 mindre end det tal, der er op lagret under operationen 135? 138 Midlertidig tilvejebringelse af logisk "1" på terminalen 28.

139 Hop til afbryderutine som svar 15 på logisk "1" på terminalen 113.

Den sløjfe i fig. 1, der kun omfatter operationerne 118 og 119, er den før omtalte tomgangssløjfe, der bevirker, at signalet på terminalen 22 kontrolleres med mellemrum, hvis hyppighed er bestemt af den pause, der op-20 nås ved operationen 119. Når et logisk "1" (sendeanmodningssignal) påtrykkes terminalen 22, tilvejebringes der et aktiveringssignal til senderen (operation 121) , hvis radiosenderen er på en fri kanal (YES fra operation 120). Ellers kontrolleres der (operation 140), om et 25 "optaget"-signal er til stede, hvilket normalt vil være tilfældet. Hvis ikke, eksempelvis på grund af interferens i transmissionsbanen fra grundstationen, kører den sløjfe, der omfatter operationerne 120 og 140, gentagne gange, indtil der forekommer et "kanal fri"-signal eller et 30 "optaget"-signal.

Hvis "optaget"-signalet er til stede, udløses forsinkelsessekvensen. Indholdet i tælleren Cl nulstilles (operation 122), og tælleren begynder at tælle forsinkelsen, indtil der forekommer et "kanal fri"-signal, idet 35 programsløjfen med operationerne 123 og 128 gentagne gange kører, indtil indholdet i tælleren Cl når op på 1024, eller "kanal fri"-signalet optræder. Hvis indholdet i tælleren Cl når op på 1024, før "kanal fri"-signalet

DK 152238B

35 opstår, nulstilles indholdet i tælleren Cl igen, og sekvensen går ind i den sløjfe, der omfatter operationerne 130 og 131. Hvis en kanal nu bliver fri, inden indholdet i tælleren Cl for anden gang når op på 1024, dvs.

5 inden de næste 64 sekunder, hvis multivibratoren 114's udgangsfrekvens har den angivne værdi, udsendes der med det samme (operation 138) et aktiveringssignal. Er der derimod ingen fri kanal inden for denne periode, vender sekvensen tilbage til tomgangssløjfen 118, 119.

10 Hvis "kanal fri"-signalet forekommer, medens sekven sen foregår i sløjfen 123, 128, gennemføres operationen 124, hvori divisionen kan udføres ved at se bort fra de tre mindst betydende bit af indholdet i tælleren Cl og behandle de resterende bit således, at deres oprindelige 15 betydning flyttes tre pladser i retning mod mindre betyd-ning, hvorefter sekvensen går ind i sløjfen 125, 126. Sekvensen holdes i denne sløjfe, indtil indholdet i tælleren C2 når frem til det tal, der er oplagret under operationen 124, dvs. indenfor en tid T, der er desto 20 kortere, jo længere tid, der foregår mellem påtrykkeisen af logisk "1" på terminalen 22, og den efterfølgende optræden af "kanal fri"-signalet, medmindre "kanal fri"-signalet forsvinder før afslutningen af dette tidsinterval, dvs. medmindre et andet sendeapparat i systemet i 25 mellemtiden har fået adgang til kanalen. Hvis dette sker, vender sekvensen til operationen 123, og ventetiden fortsætter. Hvis det ikke sker, tilvejebringes der et sendeaktiveringssignal (logisk "1" på udgangen 28) ved afslutningen af tidsintervallet T (operation 127), og hvis 30 der efter den pause, der etableres ved operation 132, opstår "anmodning godkendt"-signalet på terminalen 69, vender sekvensen tilbage til tomgangssløjfen 118, 119.

Dette sker også, såfremt hverken "anmodning godkendt"-signalet eller "signal-sammenstød"-signalet (terminal 66) 35 forekommer på dette tidspunkt, eksempelvis fordi sendeanmodningssignalet ikke er nået frem til grundstationen (operation 134).

Hvis "signal-sammenstød"-signalet forekommer på

DK 152238 B

36 dette tidspunkt, gennemføres operationerne 135, og sekvensen går ind i sløjfen 136, 137, hvori den forbliver, indtil indholdet i tælleren 137 når frem til det tal, der er oplagret under operationen 136, medmindre "signal-5 sammenstød"-signalet i mellemtiden forsvinder, dvs. medmindre et andet sendeapparat i systemet, hvorfra signalet er stødt sammen med anmodningssignalet fra det andet apparat, i mellemtiden har fået adgang til kanalen. Hvis dette sker, vender sekvensen tilbage til operation 123, 10 og ventetiden fortsætter. Hvis dette derimod ikke sker, tilvejebringes der et sendeaktiveringssignal på terminalen 28, når indholdet i tælleren C2 når frem til det tal, der blev oplagret under operation 135 (operation 138). På samme måde som for operationen 127 vil den tid, 15 hvori sekvensen forbliver i sløjfen 136, 137, inden operationen 138 finder sted, blive desto kortere, jo længere tid, der foregår mellem aktiveringen af sendetrykknappen 19 og den efterfølgende optræden af "kanal fri"-signalet, fordi det tal, der er oplagret under operatio-20 nen 135, er desto mindre, jo længere tid, der foregår.

Da divider-med-otte-trinet ikke gennemførtes under operationen 135, vil den tidsopløsning, med hvilken operationen 138 gennemføres, dog være tilnærmelsesvis otte gange den tidsopløsning, med hvilken operationen 127 blev gen-25 nemført. Med den angivne frekvens for multivibratoren 114 vil divider-med-otte-trinet i operationen 124 i realiteten reducere tællehastigheden i tælleren Cl fra 16 Hz til 2 Hz for så vidt angår de umiddelbart efter hinanden følgende operationer.

30 Det skal bemærkes, at hvis indholdet i tælleren Cl, når operationerne 135 gennemføres, allerede er nået op på eller har overskredet 1024, vil det under operationen 135 oplagrede tal være nul eller negativt, og i begge tilfælde medfører dette, at der ingen komplet gennemgang 35 er af sløjfen med operationerne 136 og 137, dvs. at operationen 138 finder sted i det væsentlige uden forsinkelse.

Det skal også bemærkes, at hvis operationerne 128

DK 152238 B

37 og 131 gennemføres med de angivne numeriske værdier -alternativt kan andre numeriske værdier anvendes under forudsætning af, at der i operationen 128 også anvendes et tal, hvorfra indholdet i tælleren Cl trækkes i ope-5 rationerne 124 og 135 - skal tælleren Cl i det mindste have en kapacitet på 11 bit. Hvis den kun havde en kapacitet på 10 bit, ville tallet umiddelbart efter 1023 være 0, og operationerne 128 og 131 ville altid give svaret NO.

Hvis "signal-sammenstød"-signalet forekommer, inde-10 bærer dette, at resultatet af divisionen i operationen 124 i disse apparater, hvis signaler er stødt sammen, har været det samme for hvert enkelt apparat. Dette betyder, at en hvilken som helst forskel i disse apparaters ventetider kun repræsenteredes af de tre mindst betydende 15 bit i indholdene i de respektive tællere Cl. Det vil derfor ses, at subtraktionstrinet i operationen 135 kan, uden tab af nøjagtighed, erstattes med et trin, hvori det tal, der repræsenteres af de fire mindst betydende bit i tælleren Cl, trækkes fra seksten. Dette alternativ kan 20 føre til en hurtig løsning af nsignal-sammenstød"-situa“ tionen.

Selv om de forsinkelser, der opnås med de særlige udformninger af styrekredsene 21, der fremgår af fig„ 1 og 3 og er beskrevet under henvisning til fig. 2, 4, 5, 25 6 og 7, står i lineær omvendt relation til den tid, der foregår mellem aktiveringen af sendetrykknappen 19 og det tidspunkt, hvor transmissionsbanen derefter bliver fri, vil det ses, at denne lineære omvendte relation ikke er absolut nødvendig, og at der kan anvendes en anden 30 form for omvendt relation. Eksempelvis kan der indskydes en binær taktmultiplikator mellem multivibratoren 45 og tælleren 46 i fig. 2, idet denne multiplikator har sin taktbestemmende indgang forbundet med udgangen fra tælleren 46 gennem en dekoderkreds.

35

Claims (3)

1. Sendeapparat til et informationssendesystem/ der omfatter mindst to sådanne apparater, hvis udgange er koblede til en fælles transmissionsbane, hvilket apparat omfatter en sender (2), en indikatorkreds (20) 5 indrettet til at afgive et udgangssignal, der angiver, om transmissionsbanen er fuldt optaget eller ej, og en styrekreds (21) med en indgang (22) for et sendeanmodningssignal, idet indikatorkredsens (20) udgang (64, 65) er tilsluttet styrekredsen (21), som er indrettet til 10 over en med en styreindgang (15) til senderen (2) forbundet udgang (28) at afgive til senderen (2) et sendeaktiveringssignal som svar på påtrykkelse af sendeanmodningssignalet på styrekredsens indgang (22), idet tidspunktet for frembringelse af aktiveringssignalet afhæn-15 ger således af indikatorkredsens (20) udgangssignal, at hvis indikatorkredsen (20) angiver, at transmissionsbanen er fuldt optaget, når sendeanmodningssignalet påtrykkes styrekredsens indgang (22), tilvejebringes aktiveringssignalet på et tidspunkt, der forekommer et 20 givet tidsinterval efter, at indikatorkredsen (20) har angivet, at transmissionsbanen nu ikke længere er fuldt optaget, og kun hvis indikatorkredsen (20) da angiver, at transmissionsbanen ikke er fuldt optaget, kendetegnet ved, at styrekredsen (21) er således ind-25 rettet, at det nævnte givne tidsinterval er desto længere, jo kortere tid der forløber mellem : påtrykkeisen af sendeanmodningssignalet på nævnte indgang (22), og indikatorkredsens (20) efterfølgende angivelse af, at transmissionsbanen ikke længere er fuldt optaget.

2. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at styrekredsen (21) er således indrettet, at den over sin udgang (28) frembringer et sendeaktiveringssignal til senderen (2), som umiddelbart svar på påtrykkeisen af et sendeanmodningssignal til sin indgang (22), 35 såfremt indikatorkredsen (20) angiver, at transmissionsbanen ikke er fuldt optaget, når sendeanmodningssignalet påtrykkes styrekredsens indgang (22). DK 152238B

3. Apparat ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at styrekredsen (21) omfatter to tællere (46, ‘48), midler der er indrettede til at reagere på påtrykkeisen af et sendeanmodningssignal på styrekredsens ind-5 gang (22) på et tidspunkt, hvor nævnte indikatorkreds (20) angiver, at transmissionsbanen er fuldt optaget, og til at bevirke, at indholdet i den første tæller (46) periodisk inkrementeres eller dekrementeres ud fra en given begyndelsesværdi for dette indhold, så længe indi-10 katorkredsen (20) fortsat angiver, at transmissionsbanen er fuldt optaget, midler der er indrettede til at reagere på indikatorkredsens (20) efterfølgende angivelse af, at transmissionsbanen ikke længere er fuldt optaget, og til at bevirke, at den anden tæller (48) periodisk in-15 krementeres eller dekrementeres enten a) fra en første given værdi og imod en anden given værdi, der står i et givet forhold til den værdi, som den første tællers (46) indhold havde, da indikatorkredsen (20) afgav nævnte efterfølgende angivelse, eller b) imod en given anden 20 værdi og fra en første værdi, der står i et givet forhold til den værdi, som den første tællers (46) indhold havde, da indikatorkredsen afgav nævnte efterfølgende angivelse, samt midler, der er indrettede til at reagere, når den anden tællers (48) tælleindhold når frem til 25 den relevante anden værdi og til at bevirke, at aktiveringssignalet tilvejebringes, under forudsætning af, at indikatorkredsen (20) da angiver, at transmissionsbanen ikke er fuldt optaget.