DK151859B - Flerlager ikke-vaevet strimmelmateriale indeholdende bindemiddel og fremgangsmaade til fremstilling heraf. - Google Patents

Description

i

DK 151859 B

Den foreliggende opfindelse angår et flerlaget ikke-vævet strimmelmateriale, hvori lagene er bundet til hinanden med et bindemiddel, og hvor hvert lag er dannet af tilfældigt sammenflettede fibre, der er bundet til hinanden med et binde-5 middel, samt en fremgangsmåde til fremstilling af det fler-lagede ikke-vævede strimmelmateriale. Et sådant materiale udviser forbedrede iturivnings-, træk- og forlængelsesegenskaber.

10 Tekstilklæhebånd, som omfatter et bæremateriale af et vævet tekstilstof, såsom bomuld, der er belagt med et trykfølsomt klæbestof, har fundet udbredt anvendelse i både de medicinske og elektriske områder. X det medicinske område an·*-vendes tekstilklæbebånd til mekanisk at holde på voluminøse 15 medicinske bandager og forbindinger eller forbindssager, der anvendes til terapeutiske eller overvågende formål på patientens legeme. I det elektriske område anvendes tekstilklæbebånd til at isolere grupper af elektriske ledningstråde eller komponenter. Tekstilklæbebånd fore-20 trækkes i mange tilfælde fremfor klæbebånd med ikke-vævede bærematerialer på grund af deres træk- og forlængelsesegenskaber, som tillader, at der påføres et væsentligt højere tryk på klæbebåndet, uden at det strækkes. Tekstilklæbebånd giver den yderligere fordel, at det kan rives eller 25 flænges i en lige linie, normalt langs med eller på tværs af den ene eller anden væveretning. Dette træk er ønskeligt, specielt for hospitalspersonalet, når sakse eller andre skæreinstrumenter ikke hensigtsmæssigt kan anvendes.

30 Til medicinske anvendelser, hvor det forventes, at klæbebåndet skal forblive på plads i et længere tidsrum, eller hvis der ønskes et særligt æstetisk udseende, anvendes der tekstilklæbebånd, der kendes som "silke"-klæbebånd. "Silke"-klæbebånd har almindeligvis et bæremateriale af acetattaft, 35 som har et temmeligt indviklet vævemønster, som giver et æstetisk udseende og samtidigt hæmmer optrevling. Silkeklæbebånd udviser lignende træk- og iturivningsegenskaber

DK 151859 B

2 som andre tekstilklæbebånd, men til en væsentligt forøget pris. Disse dyrere silke-klæbebånd anvendes i det elektri-ske område af mange fabrikanter af originaludstyr. Det har vist sig, at silke-klæbebånd gør kobberledninger mere kor-5 rosionsmodstandsdygtige end tekstilklæbebånd med et vævet bomuldsbæremateriale.

Forud for den foreliggende opfindelse kendtes klæbebåndsbærematerialer bestående af ikke-vævede baner. US patentskrift 10 nr. 3.121.021 beskriver f.eks. et kirurgisk klæbebånd, som kan ånde, fortrinsvis dannet med et enkelt bæremateriale-lag bestående af et ikke-vævet,sammenpresset væv af sammenflettede rayon-tekstilstabelfibre, som er forenet ved imprægnering med et i vand opløseligt gummiagtigt fiberbindemiddel, 15 som overtrækker de enkelte fibre og sammenbinder dem ved deres krydsningspunkter. Selvom et sådant klæbebånd har nogle af tekstilbåndenes egenskaber, er dets modul (kombination af trækstyrke og forlængelsesegenskaber) lavere end for tekstilklæbebåndene, og der kræves en større kraft til 20 at afrive fra en rulle med fingerkraft.

Man har nu overraskende fundet et klæbebåndsbæremateriale sammensat af mindst to lag af ikke-vævet stof, som, når det er udformet til et klæbebånd, har et signifikant bedre ela-25 sticitetsmodul end de hidtil kendte klæbebånd, der er fremstillet af lignende materialer i en tilsvarende tykkelse.

Dette bedre modul gør det muligt, at klæbebåndet undergår en kraftigere begyndelsesbelastning i brug uden strækning.

Man har desuden uventet fundet, at klæbebånd ifølge 30 opfindelsen kan fremstilles med et tilsvarende udseende som silke-klæbebånd til en væsentligt reduceret pris, og at stykker af klæbebåndet kan rives af rullen lige så let som ved stofbånd. Klæbebåndet ifølge opfindelsen opnår således det ønskelige greb og udseende som stofklæbebånd med 35 et vævet bæremateriale såvel som sådanne klæbebånds styrke og iturivningsegenskaber under anvendelse af et billigere ikke-vævet bæremateriale.

DK 151859B

3

Den kendte teknik er fuld af eksempler på ikke-vævede baner, som er lamineret på en eller anden måde. Sådanne laminater omfatter almindeligvis sammenbinding af en ikke-vævet bane med et lag af et herfra forskelligt materiale til opnåelse 5 af et laminat, som har bedre egenskaber end hvert af de indgående materialer. US patentskrift nr. 3.952.124 beskriver et tolaget laminat fremstillet af to lignende, men ikke homogene uvævede baner. Hver bane har en fordelingsgra-dient af lange og korte fibre gennem dens tykkelse. Banerne er sammenbundet således, at den korte fiberflade af én rører den korte fiberflade af den anden til dannelse af et laminat med over- og underside, der begge er rigere på lange fibre end korte fibre. US patentskrift nr. 3.956.048 beskriver et laminat, som omfatter to ikke-vævede baner, hvori fi-25 brene i ét lag er orienteret vinkelret på fibrene af det andet lag. US patentskrift nr. 3.015.597 beskriver binding af to præ-bundne og fortrinsvis forskellige baner af ikke-vævet materiale til hinanden under dannelse af et ikke-homo-gent strimmelmateriale. Ved den foreliggende opfindelse 2q bindes derimod en præ-bundet bane og en ubundet bane til hin anden. Efter tørring er strimmelmaterialet homogent hele vejen igennem, og det er ikke let at skille banerne fra hinanden langs deres fælles overflader. Overraskende er strimmelmaterialet ifølge opfindelsen betydeligt stærkere end en enkeltlaget 2g bane med samme tykkelse. Desuden har det gode riveegenskaber, og det kan anvendes til fremstilling af et klæbebåndsbæremateriale, der føles som og har et udseende som kostbart stof-bæremateriale.

Forud for den foreliggende opfindelse havde man ikke forståelse for, at homogene og i alt væsentligt identiske ikke-vævede baner kunne lamineres sammen på den heri beskrevne måde til frembringelse af et strimmelmateriale med signifikant forbedrede egenskaber i forhold til en enkeltlaget ikke-vævet bane 3g af tilsvarende tykkelse.

4

DK 151859 B

Ifølge den foreliggende opfindelse tilvejebringes der et flerlaget ikke-vævet strimmelmateriale, hvori lagene er bundet til hinanden med et bindemiddel, og hvor hvert lag er dannet af tilfældigt sammenflettede fibre, der er bundet til hinanden 5 med et bindemiddel. Strimmelmaterialet ifølge opfindelsen er ejendommeligt ved, at et af lagene er · præ-bundet med et genbefugteligt bindemiddel før det er sammenføjet med et yderligere lag, hvortil der endnu ikke er påført bindemiddel, hvilket yderligere lag er lagt direkte på det præ-bundne lag 10 før der sættes det-, t samme bindemiddel til det . . yderligere lag, hvorved bindemidlet i det yderligere lag binder dette lags saramenflettede fibre til hinanden og til fibrene i det præ-bundne lag, på en sådan måde, at det flade materiale er homogent over hele sin tykkelse· 15

Det flerlagede ikke-vævede strimmelmateriale kan ifølge en udførelsesform foreligge i form af et føjeligt trykfølsomt 20 klæbebånd, idet der på strimmelmaterialet er påført et lag af trykfølsomt klæbemiddel.

Den foreliggende opfindelse angår endvidere en fremgangsmåde til fremstilling af et flerlaget ikke-vævet strimmelmateriale, 25 hvilken fremgangsmåde er ejendommelig ved trin til a) dannelse af et første lag af en ikke-vævet bane af tilfældigt sammenflettede fibre, som er bundet til hinanden ved hjælp af et genfugteligt bindemiddel, som er dispergeret 30 derigennem, b) lægning af mindst ét yderligere lag af en ikke-vævet bane af tilfældigt sammenflettede fibre direkte på nævnte første lag, 35

DK 151859B

5 c) dispergering af det genfugtelige bindemiddel gennem nævnte yderligere lag, hvorved nævnte bindemiddel binder de sammen-flettede fibre af nævnte yderligere lag til hinanden og til fibrene af nævnte første lag, og 5 d) tørring af materialet til fjernelse af opløsningsmiddel fra nævnte bindemiddel.

10

En bedre forståelse af den foreliggende opfindelse vil kunne fås ved hjælp af de efterfølgende tegninger, hvor 15 fig. 1 skematisk viser fremstillingen af strimmelmaterialet ifølge den foreliggende opfindelse, og fig. 2 viser et billede af kanten af den del af strimmelmaterialet ifølge den foreliggende opfindelse.

20

Som vist i fig. 1 fremstilles strimmelmaterialet 10 ved at danne et første lag 11 af en bane af luftlagte, tilfældigt sammenflettede fibre på transportbånd 12 ved hjælp af banefremstillingsmaskine 13 og kondensator 14 på sædvanlig måde.

25 De tilfældigt sammenflettede fibre ledes derpå gennem en presseval seapplikator 16, som dispergerer et flydende bindemiddel fra trug 15 i banemassen. Den bindemiddelholdige bane ledes via transportsystem 17 gennem en tørreovn 18, hvor opløsningsmidlet i bindemidlet fjernes, og derpå under en anden bane-30 danner 20, hvor et yderligere væv 22 af tilfældigt sammenflettede fibre dannes på et kondensator-transportsystem 23, og transporteres til en placering oven på det første lag 11 til dannelse af en sammensat bane. Den sammensatte bane ledes derpå gennem en anden bindemiddelapplikator 24, som disperge-35 rer bindemiddel i det sammensatte banemateriale og derfra til tørreovn 26 for at lette fjernelse af bindemidlets opløsningsmiddel og tværbinding af bindemidlet. Den tørrede, sammen-

DK 151859B

6 satte bane ledes via transportøren 27 til varmvalse 30, hvor banen sammenpresses til den ønskede tykkelse og eventuelt præges til opnåelse af en dekorativ struktur. Den prægede og sammenpressede, sammensatte bane 10 opvindes derpå til 5 dannelse af en forrådsrulle 32.

Som vist i fig, 2 kan første lag 11 og andet lag 22 danne en homogent sammensat baneio, hvori lagene 11 og 22 ikke let kan adskilles langs grænsefladen 29.

10

Ved tørring af banen ved hjælp af tilførsel af varme til baneoverfladerne i tørreovnene 18 og 26 kan der være en tendens til, at bindemiddelcpløsningen vandrer mod varmekilden, efterhånden som opløsningsmiddelbæreren afdampes. Tillid til 15 overfladeopvarmning som det eneste middel til tørring kan bevirke, at tilstrækkelig bindemiddelvandring ugunstigt påvirker styrken af det indre af den sammensatte bane. Det foretrækkes derfor, at en del af tørringsprocessen gennemføres på en måde, som sikrer, at der findes varme inde i 20 vævet, således som ved opvarmning ved hjælp af en kraftig strøm af varm luft, som bringer varme til banens indre ved konvektion.

I det ovennævnte belysende eksempel fremstilles banerne 11 og 25 22 på en i handelen værende Rando-Web-maskine, der fremstil les af Rando Maschine Corp., Macedon, New York, Fagfolk på dette område vil vide, at hvis der ønskes en bane med en anden fiberorientering, kan der anvendes andre maskiner. En garnet maskine,fremstillet af Proctor-Schwartz fra Philadel= 30 phia, Pennsylvania, ville f.eks. være nyttig i forbindelse med opfindelsen, hvis der ønskes forøget orientering i ma-skinretningen. Fiberorientering i banen kan yderligere påvirkes ved hjælp af den spænding, som påføres banen ved hjælp af de forskellige valser og transportører, som er 35 velkendt i teknikken. Banen kan være sammensat af en lang række fibermateriale, f.eks. stabelfibre, såsom rayoner, polyestere, bomuld, uld, hør, acryl, polyamider, enkelt- DK 151859 7 vis eller i blanding. Banen kan også indeholde bindemiddel-fibre såvel som stabelfibre. Forholdet af stabelfibre til bindemiddelfibre afhænger af, hvortil klæbebåndet skal an-vendes. I almindelighed resulterer højere bindemiddelfiber-5 indhold i et bæremateriale, som er mere kompakt, tættere og stivere. Længden af den anvendte fiber påvirkes af typen af udstyr, som er til rådighed og er ikke kritisk for opfindelsen. Der anvendes·‘almindeligvis fiberlængder mellem ca. 1,6 og ca. 5,1 cm. Den for·'tiden foretrukne fiber er en 20 blanding af polyesterfibre sammensat af 85 vægt% af 3,8 cm, 1,8 denier polyesterstabelfiber "Fortrel" ® type 310 og 15 vægt% 2,9 cm 3,0 denier polyesterbindefiber "Fortrel" ^ type 450. Begge fibre kan fås fra Celanese Corporation fra Charlotte, North Carolina.

15

Tykkelsen af strirnmélffateiriålét, afhænger i høj grad af den ønskede anvendelse. Det foretrækkes, at hver af banerne 11 og 22 har en tykkelse fra ca. 0,0318 mm til ca. 0,305 mm. Den endelige tykkelse af bærematerialet er en funktion af 20 trykkene, som anvendes i valserne ved stoffremstillings processen, dvs. pressevalser, prægevalser, etc. Til brug som medicinsk klæbebånd foretrækkes det, at bærematerialet har en endelig tykkelse på mellem 0,152 mm og ca. 0,381 mm. Som det vil blive beskrevet mere indgående i de efterføl-25 gende eksempler resulterer banen som er et produkt af den heri omhandlede fremgangsmåde, i et bæremateriale, som har bedre træk- og forlængelsesegenskaber end de hidtil kendte bærematerialer, som bestod af et enkelt banelag eller laminater af tilsvarende tykkelse.

30

Der kan anvendes en lang række bindemiddelopløsninger til vævet via applikatorerne 16 og 24. Da absorberende og ikke-absorberende fibre kan anvendes til opbygning af strimmelmaterialet, er det nødvendigt at bindemidlet 19 har en affini-35 tet til de valgte fibre. Eksempler på nyttige bindemidler omfatter acrylbindemidler, vinylacrylbindemidlet, acetal/ 8

DK 151859B

ethylenbindemidler, polyvinylacetatbindemidler, polyester-bindemidler, som kan fugtes igen, og som kan bearbejdes til tværbundet form. Et foretrukket bindemiddel er en acrylisk emulsion, der sælges under varemærket "Nacrylic X4460” af 5 National Starch Company fra Bridgewater, New Jersey. Et træk ved dette foretrukne bindemiddel er dets evne til at fugte sig selv fra lag til lag under fremstillingen. Når bindemiddelemulsionen f.eks. tilføres til det andet lag, er bindemiddelemulsionen i stand til at fugte det tørrede 10 bindemiddel, som allerede findes på det første lag. Resul tatet er, at det andet lag er bundet til det første lag ved hjælp af de samme fiber-bindemiddel-fiberbindinger, som binder alle stoffets fibre sammen. Der er ikke nogen diskontinuitet af bindingstype, som kunne få lagene til let at de-15 laminere. Dette er specielt forskelligt fra de hidtil kendte laminater, hvor det sammensatte materiale er inhomogent, og der eksisterer afbrydelser i fiber-til-fiber-bindingerne over den laminerede flade.

20 Som vist i fig. 1 kan bindemidlet tilføres til valserne ved at dyppe den nederste overflade af den underste valse i et trug, som indeholder bindemiddelemulsionen. Alternativt kan det tilføres til en topvalse som vist i applikator 24. Sprøjte- og skumbelægningsteknikker, som er almindeligt kendte 25 i teknikken, kan også anvendes til påføring af bindemidlet.

For nemheds skyld kan overskud af bindeemulsion være til rådighed for den fremadgående bane ved hjælp af de førnævnte applikationsmetoder. Vævet vil absorbere så meget væske, som fysisk muligt, idet overskuddet afmåles.

30

Det sammensatte strimmelmateriale 10 kan blive yderligere bearbejdet fra rullen 32 ved tilsætning af et grundingslag, en klæbemiddelafvisende limbelægning og et trykfølsomt klæbe-middellag. Disse lag tilføres ved påvalsning ved hjælp af 35 Meyer-stang eller ved hjælp af andre i teknikken velkendte metoder. Den for tiden foretrukne klæbestofbelægning til brug i medicinske klæbebånd er en copolymer af isooctyl=

DK 151859 B

9 acrylat/acrylsyre (94/6) påført til en tykkelse på ca.

0,064 cm. I tilfældet af bestemte klæbebånd kan der inkorporeres bakteriostatiske midler og andre aktive midler i vævet under formningsprocessen eller ved yderligere 5 bearbejdning af forrådsrullens bane. Det kan også være øn skeligt i nogle klæbebånd at tilføje et vanduigennemtrængeligt lag, såsom polyethylen, på den side af klæbebåndet, som er længst væk fra den side, hvor der er påført klæbestof.

10

Man vil forstå, at en vis ændring kan optræde ved fremstillingen af det hidtil ukendte bæremateriale. Fagfolk på området vedrørende fremstillingen af ikke-vævede baner vil f.eks. kende de variable, som findes i forbindelse med 15 brugen af udstyr til banefremstilling og veu kontrollen af tykkelsen og densiteten af b^r-k ved valget af udstyr til vævfremstilling og i de efterfølgende valsnings-, kalandre-rings- og prægningstrin. En bedre forståelse af opfindelsen vil blive opnået ved gennemlæsning af det efterfølgende ikke-20 begrænsende eksempler.

Trækstyrken og forlængelsen af bærematerialerne, som er angivet i de efterfølgende eksemplér, blev, med mindre andet er anført, målt under anvendelse af et "Instron"® 25 model TM-5 tensile tester (sælges af Instron Corp. fra

Canton, Massi i overensstemmelse med ASTM-testmetode D-1117. Dette apparat blev også anvendt til at måle pladematerialets riveegenskaber. Til rivetesten var strækprøveapparatet forsynet med en todelt anordning udformet til at efterligne 30 indvirkningen af menneskefingre, når de tager et stykke stof mellem en hånds tommel- og pégefinder, holder det på tilsvarende måde lidt væk med den anden hånds tommel- og pegefinder og river klæbebåndet over ved at bevæge hænderne vask fra hinanden vinkelret på stof planen. Anordningen 35 vil, når den er anbragt i kæberne på "Instron" ^-maskinen måle rivekraften (i pounds stræk), når maskinens krydshoved trækkes tilbage. Anordningen kan generelt beskrives som havende en første del bestående af et legeme og en 10

DK 151859B

arm ca. 45°C ud fra legemet. En plade er udtageligt fastgjort til legemet ved hjælp af en møtrik og bolt. Den ene ende af prøveemnet (dvs. et pladestykke på 2,5 cm x 8,9 cm er fastspændt mellem pladen og legemet. Den anden del af 5 anordningen har et legeme, en arm, en plade og fastspændings-organer komplementært til den første del, bortset fra at armen er i en vinkel på ca. 90° til legemet, og den anden ende af prøveemnet er fastgjort til denne del. Ved afprøvningen startes legemerne af anordningens to dele ca. 3,2 mm fra hinanden med stoffet fastgjort under et svagt stræk.

De to dele af anordningen trækkes derpå væk fra hinanden ved hjælp af "Instron" ^-maskinens kæber, hvilket udøver en rivekraft af vridningstypen på stoffet.

35 Blødheden og faldet af siiimmelmaterialet. blev målt i overens stemmelse med INDA standardtesten 1ST 90-75 (R77) Ring and Rod-metode modificeret til at passe til en mindre prøve. Prøveapparaturen bestod af to dele, som passer mellem de to kæber i en "Instron" ^strækprøveapparat, og som er be-2q regnet til at trække fra hinanden. Den øverste del har form af et åbent bur med en fast gulv forsynet med et centralt 19 mm hul. Den nederste del er en stang med en aftagelige kappe med en diameter på 11 mm. Staven bevæger sig i et vertikalt plan midt gennem hullet i buret. Ved forsøgets 25 start blev en skive af prøvestoffet med en diameter på 28,6 mm anbragt på staven perforeret i centrum og holdt på plads ved hjælp af kappen. Staven blev trukket tilbage gennem hullet, og kraften blev målt, da prøvestoffet blev foldet rundt om kappen.

30

Eksempel 1

Onder anvendelse af en model 12 BS Rando-Web-maskine blev et ikke-vævet stof fremstillet ud fra 1,5 denier, 38 mm 35 rayonfibre (sælges af Avtex Inc. fra New York) og Nacrylic 4460, et acrylbindemiddel (sælges af National Starch Co. fra Bridgewater, New Jersey), som blev anvendt som en vandig emulsion (koncentration: 30% tørstof) ved hjælp af be-

DK 151859 B

u lægningsvalser anbragt efter den vævdannende station og før tørringsstationen. Der blev hele tiden arbejdet på konventionel Efter tørring ved 145eC i 4. min havde stoffet en fibervetgt på 20,3 g/m2 og en samlet vægt på 42,4 g/m8. Tykkel-5 sen var 0,15 mm ved fremstillingen, 0,14 mm efter prægning. Fiberorientering (maskinretning/tværretning, MD/CD) bestemt ved måling af strækstyrke var 1,6/1. Strækstyrke i maskinret-ni ngen var 1,35 kg/cm ved fremstillingen, 1,66 kg/cm efter prægning. Forlængelse (%) ved 0,454 kg, 0,908 kg, 2,268 kg og 10 brudbelastninger var henholdsvis 0,75, 2,25, 4,0 og 19,0. Porøsitet (ASTM-testmetode D-726) var under 2 sek./lOO ml på Gurley-densometeret. Rivestyrken i maskinretningen var 0,68 kg. Rivestyrken i tværretningen var 0,45 kg. Blødheden var 34 g. Prøvemetoderne var de ovenfor beskrevne, og resultaterne er 15 angivet i tabel 1.

Eksempel' 2 20 En bane af stoffet fra eksempel 1 blev forbundet med en bane af den samme fibersammensætning, der kommer fra den banedannende station af en Rando^Web model 12 BS maskine. Begge bane blev derpå som et laminat ført mellem belægningsvalser med 30% Nacrylic 4460 bindemiddelemulsion og viderebehand-25 let gennem tørringsstationen.

Det nye stof havde de i tabel 1 anføtte egenskaber.

Eksempel 3 30

Under anvendelse af fremgangsmåden fra eksempel 1 blev der fremstillet et ikke-vævet stof ud fra 1,5 denier, 38 mm rayonfibre under anvendelse af omtrent de dobbelte mængder af de i eksempel 1 anvendte. Der blev fremstillet et stof 35 med omtrent den samme vægt som det i eksempel 2 beskrevne.

Dette stof egenskaber er anført i tabel 1.

12

DK 151859B

Eksemplerne 4~21

Eksemplerne 4-^21, der er sammenfattet i tabel 1/ viser stofferne ifølge opfindelsen fremstillet ud fra forskellige fi-bre under anvendelse af Rando-Web-maskinen i overensstemmelse med fremgangsmåden ifølge opfindelsen, som er beskrevet i eksemplerne 1 og 2.

Eksemplerne 22-26

Eksemplerne 22-26 viser det højere MD/CD-forhold, som blev opnået under anvendelse af en Garnett-maskine fremfor Rando-Web-maskinen. Disse højere forhold reflekterer Garnett-maskinens evne til at lægge en væsentlig større end en tilfældig mængde af fibrene i maskinretningen.

15

Ek semplerne 25-32

Eksemplerne 25-^32 belyser anvendelsen af forskellige bindemidler ved fremstillingen af de ikke-vævede stoffet ifølge 20 opfindelsen.

25 i 30 35 13

DK 151859B

O

I CO OO ri xj i co co in SO'« ^ o >ti co co h co r- Φ O <0 O «0 CM co co ^ „

Ojr^ rH CO O) H 4101004 -t“ rH © — Ifi OOl O) OOICONU) CM *·-

0)0^00 * « ► > * » * CM rH

_v o - »' O CM rH O O rH rH

^ O CO I—· I I σ) O HN IS N«n«4 rH coco

3 > C (O CO C- CO CM CM CM CO O O) rH O

P -r- ·>- O ' -- * - '

M t. C Σ O CM O O rH rH O O rH O rH rH

o υ . o o

I +1 ^ rH

St © © _ - - £_ -P t/1 C- = S SSESS S - - 0 -I- Φ O. tf) CM Q.

o o o o 3 - - >

£_ Ol rH CM Hi CM d) O to M rH CM rH

OrHCMCOCMCOCMrHrHrH CM CO CO

a it -—•CO O ©CO CO CO o o in o»co ^ I. «. h »1 fc *» **

•—o) CM Hf CO Hf Hf CM in 00 CM CO CM

c >

Φ -I- CM

tf) c r- +j σ Φ tf) Λί O) (o © „ c i— co cm m co o co m co © o in M ® © - * * - - * - - - *·

r- XI O) CM Hf CM CO rH CM Hi .rH CM rH

C. *

O O

U.

σ y in _ «* f- o © σι co «o o © o t- |^) ^ ^ % % * % % * * *

^ O rH O rH O O rH O rH O

O

m coø) m >c lø o to to σ> ηη aj co lo «i o inooHjTic- o oo h ^ Q ^ ** * fe fe fe fe *> fe * ·»

l_ .— Σ rH CO rH rH CMrHOrHrH rH CM CM

> E -P O

(fl's.Q rH rH rH rH rlrlr-rHi— rH rH rH

^ 0)0 S \ V \ W w~s N \ \ © COCO O O) O CM O ID C~ o σ> ^ w Q fefefefefefefefe^ *» ^ ^

H-SrHrHrlCMrHCMrHCMrH rH rH rH

i<D in co co o co co co ©co

tf) E rH CO CO rH rH CM CM CO

rH E * * ' « ' ' · * * j— a> o o o o o o o o o _i y ui CQ r— < <0 Hf 0) CM E- O O O in © ® CM c- |_ ^ fefefefefefefefefe fe *· o CM -tf CO O CO O <J) © Hf © CO O) i. ^+1 »t σι ο hj co r- n n i- nr oe~ φ tu Λ E t- •r· V. φ CO CO «Ϊ CO O CO © O CO o CO o IL. UI Δ - ' ' ' ..... * ' ' wi- O ©CM CJ> CO C> 00 dl Γ- CM © Cl

U. N ri OlOHOB CM Hf CO

σ

(C

»JrHCMrHrHCMrHrHCMrH rH CM rH

1 r- φ φ Iff

Ό Ό O O O O

CO©ss © s s © = s © s s

•r t M Hi ^ M

© E Hf Hf Hf Hf c c Se c Se c Se φ s φ © φ ε © φ ε cm S_ "30 TJE 00 Ό O rH X) o Hf φ « O —' '-r —

r— ©© L· © S- CO CO S- O © Οι— ΓΤ r ·. Q) [r CO Φ O * r φ Q « ^ φ O

0) c rH CO +J r r n -PrHrHCO-P©COCO -P rH C

-r-r (/) rH CO C tf) CO tf) 'i tf) CO 0) E

t. ό c φ οφ © φ·ου φ C O >« ·Ρ >© >© > © ,Q <0 >i r— -P I— Q. I— Q. r-Q.®© i- r- (0 = =0 5SOSSO> O > Ϊ S O > * '

Li_ .o CC O. O 0.1— 0.1— O. I— rH CO

14

DK 151859B

eo in rj i « « ? Ό 11 ΙΛ s "U .— «-* C- i— <u σ to cm to CD -C ^ ^ fl T-4 «tf ^ ^ O O ^ ΰ (D li) <0 OQ * * *'·,*·. ·*

O CM CM O OO«-* N

00 00 CO «tO CO <o

I I C) CO«-* CO ΙΛ tn CO CO

3 s c *. *. % ***► * i .? ·Γ o i—l i—* O OOO T-l *-* C. C Σ ^ o > 9 i +* e> o * ° s ω in . . _ s. +> o : = = sss »o 0 •f cm o 2 CL t/l V i—* t'4 ** "a oh æ o o o co S_ r-l i-* CM 1-* T-* «**

CO

σ — æ <*> co ^ O) CM C » 0) -I- CM Ut C r- 4-1 Π Si Ut at to c i- ω

Dl O O r- ώ at ί- Ο o U.

σ x.

«t in «t o o co to o co o tn o o «s· «f c- in c- in Λ1 O) ' ' - - - - * _*,/ o CM i—* O OOO «-*

s- ^Σ O

— o «-*«-· r* η μ o i-* *"ν ^ (C M U> CJ \ CM CM 2

in æ .si > «-* * * J

4J ti ' Ω - CM CM «^

£_ Η- Σ CM

O

M-

w I <U

y n ε

t—* >r- E

t- Φ

_J M

LU

S «in co i-* «τ tn co c- co U jj* ·. *. ^ ^ ·« *

or- to CO cm «* ζ* 2 S

s_-—+J^ at oo «t oi co o co

Φ CJ

£ v, ® ^ oo c— co c- σι co c- il ra Δ - - - - - ' *· - hh £ in o o o o co o o

Li_ CM in CM «t CO CM O' σ

Jr-* CMi-* f* CM «-* «-* CM

1 ι- ώβ)

Ό Ό O OO O O Ο Ο O

C Ή CO COCO CO CO CO CO CO

·γ-·ι-·Μ· ^ S 2 2

CdPC O C ££ φ E <o β> S ae tn ω E o o i_ -D o r-t -S o m «ti o r* ω ^ jn tude æ a? , °χ , ^ I— CM m CO L o 00 '—· L O CO O L O C- r— σ «t -»(Do - » «r · β) - - m · 0) ο . m * φ ο · tue ·_« r-ι co tn co co o co c l co co •»—c ή «-* c —- e -f «—· c M c S* ^«S8 c*s8ns8g*887*8

Ja « > ^ q. l o.o oo r—' _ »in æ r aco æ >tn co aco co il S a! ih : ’’ <hn<oi a η η φ Η η η ο; η η a η η π tn ·

DK 151859B

15 C“

I CM

0 I CM ΙΟ M O IT) CM

§·π- ri ri n M H CO xt

— 4) 0 CM

I10£^ xt xt h eo o n

0)0 xt IO CO to ® H

_y o ~ ' * - ~ - —· IO t-l CM O O Π

3 > C* t-ι CM N O O Η IO

41 -t- -i- O CD CO C- (O CM CD xi M L C Σ » » **«.*.k

T—i t-ι CO <M O O O

V. O

I 4J M O

Q Q) Φ c +ί = = = = = = = ==wo= =

0- ι- O

Q. (fl CM T-l Ό 3 X? o CM CO O CM O CO Ti CO CO <£> S. ri CM CO CM CO CM CO χί li) T-l CM ri co

S

Λ O O O O

/—.CO Xt O - ' ‘ x x

æ (£) v - CO Xt CM Tt lO

— O) CM IO r-l C '

Φ ·(- CM W C

r +1 O *0 _ tu tn t- iø o n o u)

O) (0 O) x xxx xx CO (O

Cl— 00 ' O «JOH CM CM COCO

RJ Φ O CO o o i— O) o o c » t—I r-l

00 X X

li. >- >- o z z 00 in xx xj cm cm m tn m co c- m » » xxx x X ^

xt r-l O ri H o O O

. z z o * ^

m xt CM r-ι C0 CO ι-H xt t-h xt CO xt · ΙΛ W

(0 CO ri [x 10 00 10 xt CO xt t> in CO r-l (0(0

_^Qx X X X x X X xxx xx UO

£_—xS r-l ri CM r-l O r-l r-l CM r-l O r-l r-l r- -r-r- > E 03 i. L·

rx +-1 U JO (U <U

+j W'xx.Or-l T-l r-l r-l T-l ri r-l n r-l ri τ-ι (0 E E

(0 JC 0)0 \ \ V W N \ \ "V. 'x. +* << tn 8ϋ\ βι o ri oo βι η co xt m cm co xt +1 t.—rQ x . \ x s x x xxx XX -r (DO)

t_ l— y T-l 10 l> 10 Tt M ri t—I t—I ri τ—Ι τ—I -C -C

O 41 U

IL. Φ 3 > 4—

I 0) CO in xt CM CO CO CO CO CO 00 O -Γ- O O

X tn ε τ-H CM CM CM τ—i CM Xt Xt ri ri CM O) _ T-l >. Γ— E xxxx.. ' xxxxx C >> |—φ O O O O O O O O O O O (0 << m C- 10 n

CO I- Φ 00 CM

«g; (O O Tt Tf CO co t- CO O CO 0) lø 10 η ri 4J x xxxxx x xxx xx S. ri ri o CO CM CO (O 00 CM O 00 CO CO CJ) O) Φ L rx4 c— xt CO t— CM CO CO C— C— CO CO CO T3

Φ CM

X) E C- *· •i- \ φ co coe-coioco co co co co oo Φ

U. O) XI X xxxxx X XXXXX C

Wr-t- O O O 00 C— CO c- in CO O) O Ιο. CO CM xt CO ri CO ri CO CO ri CO CO Φ O

I— £_ · O

(0 SO

σ -r -O C Φ CO L CH g) _J ri ri CM ri ri CM ri CM ri ri CM ri φ (0 φ

+> L. X C

(0 Φ Φ ffi

Ir- E > 4 r m φ io Φ > Φ Ό Ό O 000(0 in W 4- _J <t o COCO (O (O CO (O ri = = ri = = (0

•r -r xt t M Tf Η I I

ØQ E xt xt xt «t CO = 00 00 ΟΙ Φ

& & S

mm "O

i. oo n c ni — -—· (ØS.

1— £. S. I- S_ Φ

i— ØQ). <0Ο*ΦΟ· Φ -Q

<øc 4» C 4J ri C 41 m C > -r •r v) φ e ι/ιηιίΕΐιιτηιΐΕ c Φ t.'*- s_ -ø φόο φ Ό u Φ Ό o o -j jjt.

α> c >. >φ>φ ή φχϊφ

Xl(0 1—00 00 i— Q.OOOOI— 0.000 4J ·· r— ·ι-4ΐ •r r- = 0 - -=S = =0>.-‘0>x'S=0 Φ (0 Μ- (Λ U-JQ 0. ri CO 0.1— ncOCLI— COCO O = S ·Ρ ·γ-0Φ O t. O > r iti S. ·*

DK 151859 B

16 ΚΩ rH in η ο ro Η κο σι ιΗ ο s <: ft *. r-.

ιη ο •η oo (ti d 00 ·Η Ο ο Λ Ρ (¾ *ό η S <ϋ +J Τ3 en i— rd Μ Η Η - (ϋ Ο Η . +> ο Λ 'd id η ft > S: η α) > m p a * & tn -Η - (d 5η 5η · Η g (D ρα ίΗ η

Id λ · λ

Λ Ό *- !3 S

(ti C! > rH Ή ^ 0) * * as - Æ ti 0) Φ h-> (u x Td

H JH ti 5l P

(d o C Id <D

rd S Ή ft ft

tTi pq (D

d o o td ti o o r-* d

P 00 rH CN H

s i ·

S8S

o 5h d in * id ό id i o -Μ Ή id

•P o cn P E

fi rH

H rH o H Id ti O -Η H-l (ti O £ ft ti Ed ti Id CU id o c p ft ω ·η o g

(Ofte -P -H O

<D (1) o (ti S Λ & ft s a p ft -p 0) -P SH i -ri (1) Φ rH P rd - (d -H ti ro

>d > m -ri O KD

Ηϋ Η ΛΗ (O H

d d >i Hd^rom

ε p 5-1 >iti ^ I H

O (ti O ti rd I X! I

PQP(< O-HXmm ro <] ε *n m

DK 151859B

17

Af tabel 1 fremgår dét, at stofferne ifølge opfindelsen (tolagseksemplerne i tabellen) almindeligvis yiser en væsentlig større styrke end stoffer fremstillet af den samme mængde (indenfor forsøgsunøjagtighedenl af de samme komponenter på 5 hidtil kendt måde, dvs. i ét lag. Dette er mere udpræget i tilfældet med stoffer fremstillet af syntetiske fibre end, når der anvendes naturlige fibre. I eksemplerne 1-29 gælder dette for alle de syntetiske. Det bemærkes, at for bomuld (f.eks. eksemplerne 7-91 var der ikke nogen væsentlig for-10 øgelse. Det antages, at dette skyldes det anvendte binde*-middel.

Eksempel '33

Til stoffet fra eksempel 11 blev der på den prægede side påført et almindeligt klabemiddelafvisende urethanharpikslag under 15 anvendelse af en valseapplikator svarende til den, der er angivet ved hjælp af nr, 16 (fig. 1). efterfulgt af lufttørring. Den anden side blev belagt med et trykfølsomt klæbemiddel, en copolymer af isooctylacrylat (94%) og acrylsyre (6%), idet der blev foretaget direkte applikation under an-20 yendelse af en standard reverse roll coater med en våd belægningstykkelse på 0,24 mm efterfulgt af tørring i en ovn med cirkulerende luft i 4 min. ved 95°C.

Den resulterende klæbende strimmel blev'opskåret i 2,54 cm brede strimler under anyendelse af en standard-opskærings-25 teknik til opnåelse af 2,54 cm prøver af kirurgisk klæbebånd .

Selyom det er en subjektiv kvalitet, er udseendet af de hidtil ukendte stoffer ifølge opfindelsen langt mere tiltalende at se på end tilsvarende kendte stoffer. I alminde-30 lighed er udseendet af det typiske enkeltlagede ikke-vævede stof opnået ved tørproces en smule ujævn på grund af den uregelmæssige fordeling af fibrene i banen. I tilfælde hvor man ikke har været omhyggelig med at separere udgangsfibrene

Claims (11)

1. Flerlaget ikke-vævet strimmelmateriale, hvori lagene er bundet til hinanden med et bindemiddel, og hvor hvert lag er dannet af tilfældigt sammenflettede fibre, der er bundet 15 til hinanden med et bindemiddel, kendetegnet ved, at et af lagene er præ-bundet med et genbefugteligt bindemiddel før det er sammenføjet med et yderligere lag, hvortil der endnu ikke er påført bindemiddel, hvilket yderligere lag er lagt direkte på det præ-bundne lag før der 20 sættes det ' samme bi'ndemiddel til det yderligere lag, hvorved bindemidlet i det yderligere lag binder dette lags sammenflettede fibre til hinanden og til fibrene i det præ-bundne lag, på en sådan måde, at det flade materiale er homogent over hele sin tykkelse . 25

2. Flerlaget ikke-vævet strimmelmateriale ifølge krav 1 i form af et føjeligt trykfølsomt klæbebånd, kendetegnet ved, at der på strimmelmaterialet er påført et lag 30 af trykfølsomt klæbemiddel.

3. Strimmelmateriale ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at nævnte lag er sammenpresset, efter at nævnte fibre af nævnte yderligere lag er bundet til fibrene af nævnte 35 første lag. DK 151859B

4. Strimmelmateriale ifølge krav 3, kendetegnet ved, at nævnte lag er præget under sammenpresningen.

5. Strimmelmateriale ifølge krav 3, kendetegnet 5 ved, at den samlede tykkelse af nævnte lag er mellem ca. 1,67 mm og 0,38 mm.

6. Strimmelmateriale ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at nævnte fibre omfatter en kombination af synte-tiske stabelfibre og bindefibre.

7. Strimmelmateriale ifølge krav 6, kendetegnet ved, at nævnte fibre er en blanding bestående af 85 vægt% 3,8 cm lange polyesterstabelfibre med 1,8 denier og 15 vægt% 15 3,8 cm lange polyesterbindefibre med 3,0 denier.

8. Strimmelmateriale ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at nævnte bindemiddel er en acrylemulsion. 20

9, Fremgangsmåde til fremstilling af et flerlaget ikke-vævet strimmelmateriale, kendetegnet ved trin til (a) dannelse af et første lag af en ikke-vævet bane af tilfældigt sammenflettede fibre, som er bundet til hinanden 25 ved hjælp af et genfugteligt bindemiddel, som er. disper- geret derigennem, (b) lægning af mindst ét yderligere lag af en ikke-vævet bane af tilfældigt sammenflettede fibre direkte på nævnte før- 30 ste lag, (c) dispergering af det genfugtelige bindemiddel gennem nævnte yderligere lag, hvorved nævnte bindemiddel binder de sammenflettede fibre af nævnte yderligere lag til hinanden 35 og til fibrene af nævnte første lag, og (d) tørring af materialet til fjernelse af opløsningsmiddel fra nævnte bindemiddel. DK 15185 9 B

10. Fremgangsmåde ifølge krav 9, kendetegnet ved, 5 at den yderligere omfatter trin til sammenpresning af nævnte lag efter nævnte tørringstrin (d).

11. Fremgangsmåde ifølge krav 10, kendetegnet ved, at nævnte lag er sammenpresset til en tykkelse mellem 10 ca. 0,15 og 0,38 mm. 15 25 30 35