DK151814B - Fremgangsmaade til fremstilling af polyvinylpyrrolidon-iod - Google Patents

Description

Opfindelsen angår en fremgangsmåde af den i indledningen til krav 1 angivne art til fremstilling af polyvinylpyrrolidon-iod, altså reaktionsproduktet af polyvinylpyrrolidon med elementært iod, i almindelighed betegnet PVP-iod, som i stigende omfang anvendes på grund af sine germicide, baktericide, fungicide og desinficerende egenskaber.

PVP-iod forekommer kommercielt som et brunt pulver, der indeholder ca. 10% tilgængeligt, d.v.s. aktivt iod, der er titrerbart med natriumthiosulfat, og desuden også ca. 5% iod i form af iodid. Andelen af iodid opstår ved påvirkning af elementært iod på polyvinylpyrrolidon og er tabt som aktivt iod.

Ved fremstillingen af PVP-iod blander man grundigt pulverformet polyvinyIpyrrolidon med pulveriseret lod i en blanding, indtil iodet er forsvundet som sådant, d.v.s. at det er komplext bundet-, I henhold til en anden metode opløser man iodet i et opløsnings-middel, der opløser polyvinylpyrrolidon, tilblander polyvinyl-pyrrolidonet og fraskiller det opståede PVP-iod.

De i henhold til de kendte metoder fremstillede produkter udviser den ulempe, at de kun indeholder en del, ca. 2/3 af det anvendte iod, i form af tilgængeligt iod. Desuden reduceres indholdet af iod hele tiden i de præparater, der er bestemt for den endelige forbruger, idet det for det meste drejer sig om vandige præparat-former.

Til fremstilling af et PVP-iod, der er så stabilt som muligt, tager man de mest forskellige forholdsregler i brug. F.eks. udsætter man det pulverformede PVP-iod for en efterfølgende temperaturbehandling i henhold til tysk patent nr. 1 037 075» og i USA patent nr. 2 900 305 beskriver man, at man med henblik på fremstillingen af et velegnet PVP-iod skal anvende et PVP med et bestemt fugtighedsindhold. I USA patent nr. 2,826,532 beskrives en tilsætning af natriumbicarbonat og i USA patent nr. 3»028,300 beskrives en tilsætning af iodid i form af hydrogeniodid eller alkali-iodider. På trods heraf er stabiliteten af de i handelen foreliggende præparater utilfredsstillende.

Det er opfindelsens formål at tilvejebringe en fremgangsmåde til fremstilling af polyvinylpyrrolidon-iod, af den i indledningen til krav 1 angivne art, hvorved det fremstillede polyvinylpyrrolidon-iod udviser en stabilitet, der er bedre end stabiliteten af de typer af polyvinylpyrrolidon-iod, der kan fremstilles under anvendelse af kendt teknik.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen, der er af den i indledningen til krav 1 angivne art, er ejendommelig ved det i den kendetegnende del af krav 1 angivne. Det har vist sig, at det ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremstillede polyvinylpyrrolidon-iod har en fremragende stabilitet.

Man fremstiller således ifølge opfindelsen polyvinylpyrrolidon-iodet på den måde, at man blander det i pulverform foreliggende polyvinylpyrrolidon, som skal anvendes ifølge opfindelsen, med pulveriseret iod.

Blanding af fast, pulverformet polyvinylpyrrolidon med fint pulveriseret iod, f.eks. i en dobbeltkonus- eller hvirvelblander, først ved stuetemperatur eller let forøget temperatur, indtil 50° C, er velegnet. Hensigtsmæssigt følger der derpå en temperaturbehandling på 5 til 20 timer ved temperaturer på 70 til 100° C.

Vandindholdet af det anvendte, faste, pulverformede polyvinylpyrrolidon til fremstilling af PVP-iod kan ligge mellem ca. 0.5 og 11% eller derover. I henhold til USA patent nr. 2,900,305 skal man overholde et bestemt vandindhold på mellem 4,9 og 13 j 2% for at opnå et PVP-iod, hvis vandige opløsninger har en tilfredsstillende stabilitet. I sammenligning dermed kan man også ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen indstille et lavt vandindhold, uden at stabiliteten af den vandige opløsning går væsentligt tilbage. Samtidigt er tabet af tilgængeligt iod ved fremstillingen af PVP-iod i henhold til fremgangsmåden ifølge opfindelsen i sammenligning med produktet fra USA patent nr. 2,900,305 væsentligt ringere.

Det polyvinylpyrrolidon, der skal anvendes ifølge opfindelsen, har hensigtsmæssigt en K-værdi på mellem 10 og 50, fortrinsvis mellem 25 og 35.

Den anvendte iodmængde andrager i reglen mellem 5 og 25» fortrinsvis mellem 10 og 20%, beregnet i forhold til den totale vægt af PVP-iodet.

Eventuelt kan man ved fremstillingen tilsætte alkaliiodid, især natrium- eller kaliumiodid, i mængder mellem 3 og 20%, beregnet i forhold til den totale vægt.

Til fremstillingen af det polyvinylpyrrolidon, der skal anvendes ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, kommer som vandfrie opløsningsmidler åbne eller cycliske syreamider af lavere organiske syrer eller alifatiske ketoner, såsom dimethylf ormaaiid? butyro-lacton, pyrrol-iden, N-methylpyrrolidon eller acetone, methylethyl-keton, diethylketon, i betragtning.

De foretrukne opløsningsmidler er aromatiske carbonhydrider, især benzen eller alkylbenzener, såsom toluen, ethylbenzen, cumol elle-»'· lavere alifatiske, monovalente alkoholer, isser sådanne med 1 til 4 carbonatomer, såsom methanol, ethanol, propanol, isopropanol, butanol, i-butanol og butanol-(2).

Blandt disse skal man især fremhæve isopropanol, som ved fremstillingen af polyvinylpyrrolidon med molekylvægte under 40,000 på fordelagtig måde udviser en regulerende virkning. Et yderligere, foretrukket opløsningsmiddel er toluen.

Hyppigt er det hensigtsmæssigt at tilsæte en ringe mængde, ca.

0,01 til 1% af en alkalisk reagerende forbindelse. Ved siden af sædvanlige puffersalte kommer ammoniak og letflygtige mono-, di-og trialkylaminer, såsom diethylamin, trimethylamin og triethyl-amin, i betragtning.

Som radikaldannere kommer acetodiisosmørsyrenitril og organiske perforbindelser, der sædvanligvis anvendes til polymerisation, i betragtning. Som eksempler skal vi anføre alkylhydroperoxider, såsom tert.-butylhydroperoxid, cumolhydroperoxid, dialkylperoxider,. såsom di-tert.-butylperaxid, dicumylperoxider, såsom dibenzoylperoxid og perestere, såsom tert.-butylperpivalat, tert.-butylperbenzoat og tert.-butylperoctat, perketaler, såsom 2,2-bis-(tert.-butyl-peroxy)-butan, aldehyd- og ketoperoxider, såsom methylethylketon-peroxid.

Hyppigt frembyder perbenzoat, tert.-butylhydroperoxid og di-tert.-butylperoxid fordele, da det har vist sig, at de dermed fremstillede polymeri'sater i almindelighed er klart vandopløselige.

Mængden af organiske perforbindelser kan variere indenfor vide grænser og afhænger af den molekylvægt, som skal indstilles. X almindelighed er mængden mellem 0,1 og 6%, fortrinsvis mellem 0,5 og 5%, beregnet i forhold til vægten af vinylpyrrolidonet, nødvendige .

Gennemførelsen af den egentlige polymerisation foretages på den i og for sig sædvanlige måde. I almindelighed blander man alle bestanddelene i portionen. I mange tilfælde kan det dog være hensigtsmæssigt at lade en eller flere komponenter løbe til under polymerisationen. Hensigtsmæssigt fjerner man før begyndelsen af polymerisationen den luft eller det oxygen, der foreligger i opløsningerne, ved at gøre brug af et reduceret tryk eller ved gen-nemblæsning af nitrogen. Temperaturen ligger hensigtsmæssigt ved 50 til 150° C. I almindelighed arbejder man under kogebetingelser ved atmosfæretryk. Kogetemperaturen og dermed polymerisationstemperaturen kan ændres indenfor vide grænser ved at gøre brug af tryk eller vakuum og ved valget af opløsningsmiddel. Indstillingen af den ønskede molekylvægt eller den ønskede K-værdi foretages i det væsentlige ved udvælgelse af opløsningsmiddel, koncentration af portionen, arten og mængden af aktivatoren og eventuelt en co-aktivator og af polymerisationstemperaturen. Opløsningsmidler med et tertiært hydrogenatom giver i almindelighed anledning til fremkomsten af lavere K-værdier end sådanne, der kun indeholder sekundære og primære hydrogenatomer. Eksempler er isopropanol mod ethanol og cumol mod benzen. Ved forhøjelse af monomerkoncentrationen forøges også K-værdien. Monomerkoncentrationen andrager i reglen 10 til 75, fortrinsvis 15 til 70 vægt-%. Ved langsom tildose-ring af vinylpyrrolidon under polymerisationen kan man reducere molekylvægten af polymerisatet. Stigende aktivatormængder og stigende polymerisationstemperatur reducerer K-værdien. Fremgangsmåden er særligt velegnet for K-værdier mellem 10 og 50. K-værdierne blev målt i henhold til H. Fikentscher, Cellulosechemie 13, 58-64, 71-74 (1932); ved K-værdier under 20 i 5% og over 20 i 1% vandige opløsninger ved en temperatur på 20 °C; derved svarer "K" til den 3 af Fikentscher definerede størrelse "κ·10 ".

Afhængigheden mellem kogepunktet af forskellige opløsningsmidler og trykket fremgår af den følgende tabel.

Tryk Kogetemperatur

Isopropanol Toluen Ethylbenzen 0,5 bar 68 92 116 1 bar 82 111 136 2 bar 102 136 163 5 bar 130 178 203 10 bar 155

Ved gennemføringen af polymerisationen ved temperaturer over kogepunktet af det anvendte opløsningsmiddel indstiller der sig tryk på over 1 bar i det lukkede apparatur. I reglen arbejder man ved de ovenfor angivne temperaturer ved tryk på 1 til 20 bar, fortrinsvis mellem 1 og 10 bar.

Ved løbende prøveudtagning og bestemmelse af den residuale mængde af vinylpyrrolidon i henhold til Siggia og Edsberg, Anal. Chemistry 20 (1948), side 762, lader forløbet af polymerisationen sig let følge. Når det residuale indhold af vinylpyrrolidon er faldet tydeligt under 0j8%, kan polymerisationen afbrydes.

Oparbejdningen af de fremkomne opløsninger i vandfrit organisk op-løsninsmiddel foregår ved overføring til en vandig opløsning ved tilsætning af vand og afdestillation af det organiske opløsningsmiddel og ved efterfølgende behandling med vanddamp.

For at indstille en optimal polymerisationshastighed ved fremstillingen af det polyvinylpyrrolidon, der skal anvendes ifølge opfindelsen, er det hensigtsmæssigt at vælge polymerisationsbetingelser på en sådan måde, at halveringstiden af den organiske radikal-danner ligger ved ca. 0,2 til 5 timer, fortrinsvis mellem 0,5 og 3 timer. Dette er i mange tilfælde muligt ved afstemning af arten af aktivatoren og polymerisationstemperaturen. En væsentlig acceleration af polymerisationen er mulig ved samtidig anvendelse af en co-aktivator. Velegnede co-aktivatorer er komplexforbindelser af et tungt metal med ordningstallet 23 til 29 eller salte deraf med organiske syrer.

De tunge metaller med ordningstal. 23 til 29 er vanadin, chrom, mangan, jern, cobalt, nikkel og kobber. Forbindelserne deraf er overordentligt aktive og anvendes i meget ringe mængder, hensigtsmæssigt i mængder mellem 0,01 og 10 ppm, fortrinsvis mellem 0,1 og 5 ppm, beregnet i forhold til vægten af polypyrrolidonet. Blandt de angivne tunge metaller foretrækker man kobber, mangan og cobalt, og i særdeleshed foretrækker man kobber.

Til saltdannelsen kommer som organiske syrer alifatiske carboxylsyrer med 2 til 18 carbonatomer i betragtning, såsom eddikesyre, propionsyre, smørsyre, ethylhexansyre, stearinsyre og aromatiske syrer, såsom benzoesyre og phenyleddikesyre.

Desuden skal man anføre naphthensyre, sådan som denne f.eks. anvendes til fremstilling af sikkativer.

Desuden kan de tunge metaller anvendes i form af chelat-komplexer eller i form af andre komplexer. Velegnede komplexdannere er f.eks. β-diketoner, såsom acetylacetone, oxyketoner, såsom hydroxyacetone, oxycarboxylsyrer, såsom mælkesyre, citronsyre og salicylsyre, aminosyrer, såsom ethylen-bis-salicylaldoxim og aminoalkoholer, såsom tri ethanolamin.

Som enkelte eksempler skal anføres følgende salte af tunge metaller og komplexforbindelser: kobberacetat, kobberacetylacetonat, kobber-stearat, cobaltethylhexanat, cobaltnaphthenat, nikkelglycocol, mangan-II-acetat, mangan-II-salicylat, chrom-III-benzoat.

Ved fremgangsmåden til fremstilling af det PVP, som skal anvendes ifølge opfindelsen, overfører man således efter afslutning af polymerisationen i det organiske opløsningsmiddel ved tilsætning af vand og afdestillation af det organiske opløsningsmiddel PVP til en vandig opløsning, den vandige PVP-opløsning underkastes en behandling med vanddamp, og derpå tørres der, og der omsættes med iod. Hensigtsmæssigt anvender man vand i en mængde mellem 1/4 af og 5 gange så meget som vægten af polyvinylpyrrolidonet. Det organiske opløsningsmiddel bliver afdestilleret med vand svarende til damptrykket. Det organiske opløsningsmiddel fjernes praktisk talt fuldstændigt fra reaktionsblandingen, når de overgående dampe ved normalt tryk i det mindste udviser en temperatur på 98 °C. Når den primært foreliggende polymerisatopløsning er lavviskos, d.v.s. stærkt fortyndet og/eller polymerisatet har en lav K-værdi, fortrinsvis under 35, kan også en ringe del af opløsningsmidlet afdestilleres allerede før tilsætning af vandet. Gennem den for organisk opløsningsmiddel befriede, vandige PVP-opløsning blæser man hensigtsmæssigt en mængde på 20 til 200 vægt-% vanddamp, beregnet i forhold til PVP

Ved den sædvanlige tekniske udførelsesform arbejder man ved nor malt tryk, d.v.s. ved en kogetemperatur af vandet på 100° C. Men man kan også anvende lave tryk og tilsvarende lave kogepunkter eller højere tryk og dermed højere kogetemperaturer. Den efter-følgende tabel viser afhængigheden af vandets kogetemperatur og trykket.

Tryk Kogetemperatur

0,5 bar 80° C

1,5 bar 113° C

F.eks. indstiller der sig ved 0,5 bar en temperatur på 80 °C, og ved 1,5 bar indstiller der sig en temperatur på 113 °C svarende til vandets kogetemperatur.

Oparbejdningen af de fremkomne vandige PVP-opløsninger foregår i forbindelse med behandlingen med vanddamp på i og for sig sædvanlig måde, f.eks. ved direkte tørring i henhold til de sædvanlige metoder, såsom sprøjtetørring, valsetørring eller frysetørring.

Især foretrækker man til isolering af PVP som tørprodukt en sprøjtetørring, idet man udsprøjter PVP-opløsningen ved hjælp af en dyse i en luftstrøm med temperaturer mellem ca. 120 og 180° C.

Ved en foretrukken arbejdsmåde retter den anvendte og dermed den efter afdestillationen af det organiske opløsningsmiddel og vanddampbehandling forblivende vandmængde sig efter, om der i sprøjte-tørreren fremkommer en endnu udsprøjtelig, men ikke for koncentreret opløsning.

En sådan, til sprøjtetørringen særligt egnet, vandig PVP-opløsning har en viskositet i udløbsbægeret i henhold til DIN 53,211 ved 22° C på 20 til 60 sekunder.

Overføringen af polymerisatopløsningen til en vandig opløsning og gennemføringen af vanddampdestillationen forløber uden vanskeligheder, især optræder der ikke i nogen fase forstyrrende skumdannelse, og de anvendte opløsningsmidler lader sig let genvinde. Det er overraskende, at der ved vanddampdestillationen fremkommer et PVP, som muliggør fremstillingen af et PVP-iod, hvis vandige opløsning udviser et yderligere væsentligt forringet iodtab i forhold til en PVP-iodopløsning, der er fremstillet med et PVP, i forbindelse med hvilket man ikke anvendte den yderligere fremgangsmådeforanstaltning, der omfatter en vanddampdestillation.

De følgende eksempler skal illustrere fremgangsmåden ifølge opfindelsen.

Eksemgel_l

En blanding af 1000 dele toluen og 1000 dele vinylpyrrolidon befries for oxygen i en med tilbagesvaler forsynet rørekolbe ved kraftig skylning med nitrogen og opvarmes til 85° C. Derpå tilføres 200 dele af en opløsning af 25 dele azodiisosmørsyrenitril i 475 dele toluen, hvorved polymerisationen begynder. Temperaturen holdes herefter på 85° C, og man lader indenfor 4 timer resten af azodiisosmørsyrenitrilopløsningen løbe til. Derpå ud-polvmeriserer man endnu en time. Nu tilsætter man 2000 dele vand, og toluenet afdrives med vanddamp. Når overgangstemperaturen har nået 100° C, blæses der videre med vanddamp, indtil yderligere 1000 dele kondensat er gået over. Den klare, vandige opløsning indstilles på ca. 30% tørstofindhold og tørres i en sprøjtetørrer.

Man opnår et fint, hvidt pulver med et tørstofindhold på 94,8% og en K-værdi på 38.

400 dele af dette pulver blandes i en hvirvelblander med 72>5 dele fc malet iod i 5 timer ved stuetemperatur og tempereres derpå i 10 timer ved 90° C. Det fremkomne polyvinylpyrrolidon-iod har et indhold af tilgængeligt iod på 10,8%. En vandig opløsning af produktet med et indhold af tilgængeligt iod på 1,0% taber ved 14 dages lagring ved 52° C 3,8% af det tilgængelige iod.

Eksempel_2 I en glaskolbe, der er forsynet med omrører og tilbagesvaler, sammenblandes 500 dele vinylpyrrolidon med 214 dele isopropanol, og der opvarmes til kogning (96° C) efter tilsætning af 5 dele tert.- butylhydroperoxido Efter at kogepunktet er nået, tilsættes 0,5 ppm kobber-acetylacetonat, beregnet i forhold til vægten af vinyl-pyrrolidonet i form af en stærkt fortyndet opløsning i 10 dele isopropanol, og portionen opvarmes i så lang tid, at det residuale indhold af vinylpyrrolidon<0,5%. Derpå indstilles opløsningen med vand på et PVP-indhold af 30%, og ud fra en del af opløsningen udvindes der fast PVP med en K-værdi på 30,5 ved sprøjtetørring.

Resten af opløsningen udblæses med vanddamp, indtil der ved opnåelsen af en overgangstemperatur på 98° C er fremkommet 180% destillat, beregnet i forhold til PVP.

Fra tid til anden udtages der prøver, og der tørres i en sprøjtetørrer ved en lufttemperatur på 150° C og en temperatur i den udgåede luft på 90° C.

For hver 100 dele af det udvundne PVP tilfører man 17,6% fint pulveriseret iod, beregnet på tørstoffet, der blandes i 5 timer ved stuetemperatur, og derpå tempereres der i 15 timer ved 90° C. Af de forskellige PVP-iod-prøver bestemmer man ved titrering med Na-thiosulfat indholdet af tilgængeligt iod, og der fremstilles vandige opløsninger med et indhold af 1% tilgængeligt iod. Efter 14 dages lagring deraf ved 52° C bestemmer man tabet af tilgængeligt iod i den vandige opløsning ved gentagen titrering (jævnfør tabellen).

Forsøgsresultatet fremgår af den følgende tabel.

PVP PVP-iod Mængde vand- Vandind- Indhold lodtab af dampdestil- hold af af til- den vandige lat (% be- PVP gænge- opløsning

For- regnet i for- (%) ligt iod (%) søg hold til PVP) (%) 1 0 5,0 9,62 23,8 2 30 4,2 9,88 17,8 3 50 4,0 9,92 6,85 4 120 4,5 10,3 3,2 5 180 5,5 10,5 2,7

Tabellen viser, at indholdet af tilgængeligt iod ved fremstillingen af PVP-iod i hvert tilfælde under de samme betingelser tiltager ved behandlingen med vanddamp, og desuden bliver tabet af iod· af an vandig opløsning væsentligt forringet ved lagringen.

Eksempel 3 I en med tilbagesvaler forsynet rørekolbe indfører man 200 dele vinylpyrrolidon og 1200 dele toluen. Efter opvarmning til tilbagesvaling (113° C) tilfører man 4 dele di-tert.-butylperoxid på en gang, og efter 1/4 times forløb tilsætter man 600 dele vinylpyrrolidon og 12 dele di-tert.-butylperoxid i løbet af 2 timer under svag tilbagesvaling. Derpå udpolymeriserer man, indtil monomerindholdet af vinylpyrrolidon er faldet til<C,0?5% (beregnet i forhold til polyvinylpyrrolidon). Halvdelen af opløsningen hældes ud på en glasskål og tørres i et vakuumtørreskab under et tryk på 5 mbar og ved en temperatur på 60° C.

Resten af opløsningen fortyndes med 600 dele vand, og toluenet bliver afdestilleret ved indføring af vanddamp som azeotrop med vand. Efter opnåelse af en overgangstemperatur på 98° C udblæses der endnu med 400 dele vanddamp. Den vandige opløsning bliver derpå sprøjtetørret. Der fremkommer et hvidt pulver med et tørstofindhold på 96,1% og en K-værdi på 33.

For hver 200 dele af dette produkt blandede man i en blander med en dobbeltkonus med 34 dele formalet iod i 2 timer ved stuetemperatur, og derpå tempereredes der i 1 time ved 50° C og ved 15 timer ved o 95 C. I forbindelse med de opnåede produkter bestemmer man det tilgængelige indhold af iod i pulver, og i forbindelse med den på basis deraf fremstillede vandige opløsning med et indhold af tilgængeligt iod på 1% bestemmer man iodtabet efter 14 dages lagring ved 52° C:

Produkt Tilgængeligt indhold af iod iodtah

Uden vanddampdestillat 10,2 % 4,8 %

Med vanddampdestillat 10,6 % 1,5 %

Eksempelj^ I en med tilbagesvaler forsynet rørekolbe indfører man 200 dele vinylpyrrolidon og 360 dele toluen, og der opvarmes til kogning til ca. 110° C. Nu tilsættes der 2 dele tert.-butyl-perbenzoat, og efter 1/4 times forløb lader man i løber af 1 time en blanding af 600 dele vinylpyrrolidon, 625 dele toluen og 6 dele tert.-bu-tylperbenzoat løbe til. Derpå udpolymeriserer man under tilbagesvaling endnu ca. 7 timer, indtil monomerindholdet er faldet til < 0,5%· Under udpolymeriseringen tilsættes der efter 3 og 6 timers forløb i hvert tilfælde 2 dele tert.-butylperbenzoat. Efter polymerisationens afslutning fortynder man med 800 dele destilleret vand, og ved indføring af vanddamp afdestillerer man toluenet, indtil der endnu er overgået 800 dele destillat efter opnåelse af en overgangstemperatur på 100° C. Opløsningen sprøjtetørres. Der fremkommer et hvidt pulver med et tørstofindhold på 95/1% og en K-værdi på 31/5· 400 dele af dette produkt blandes i en hvirvelblander med 67/2 dele formalet iod i 5 timer ved stuetemperatur og tempereres derpå i 15 timer ved 90° C. Blandingen har et indhold af tilgængeligt iod på 10,8%. Tabet af tilgængeligt iod ved lagringen af den vandige opløsning med 1% tilgængeligt iod andrager 4,8%.

Eksempel_5

Man tilfører 300 dele isopropanol til en røreautoklav. Efter grun dig skylning med nitrogen og opvarmning til 120° C tildoserer man en blanding af 700 dele vinylpyrrolidon og 7 dele di-tert.-butyl-peroxid i løbet af 4 timer. Efter afsluttet tilløb holdes temperaturen endnu i 3 timer ved 120° C og reduceres derpå til ca. 80° C, og autoklavens tryk frigøres. Nu tilsætter man 700 dele vand og blæser samtidigt damp gennem opløsningen. Dampen kondenseres i en køler. Når der foreligger ca. 1100 dele kondensat, afbrydes destillationen. Tørstofindholdet af opløsningen andrager ca. 30%, og udløbstiden i udløbsbægeret i henhold til DIN 53211 andrager 35 sekunder ved 22° C. Opløsningen tørres på sædvanlig måde i sprøjtetørrer. Det fremkomne}tørre produkt har en K-værdi på 31;2 og et tørstofindhold på 97%· 100 dele af det tørrede produkt opvarmes sammen med 18 dele fint malet iod i 5 timer ved stuetemperatur, og der opvarmes- til 90° C i 25 timer. Det fremkomne PVP-iod har ved 52°C i løbet af 14 dage et tab af tilgængeligt iod på 2,7% ved lagring af en vandig opløsning med 1% tilgængeligt iod.

Eksempel___6_

Til en røreautoklav tilfører man 350 dele isopropanol, og efter grundig skylning med nitrogen opvarmes der til 140° C. Nu tildoseres der regelmæssigt en blanding af 350 dele isopropanol, 300 dele vinylpyrrolidon og 10 dele di-tert.-butylperoxid indenfor 4 timer. Derpå udpolymeriserer man endnu i 1 time, og autoklavens tryk frigøres langsomt over en køler. Derpå indfører man ved en ydre temperatur på 110° C vanddamp, indtil der foreligger ca. 1000 dele destillat. Opløsningen fortyndes til ca. 50%, og i sprøjtetørreren tørres der ved en lufttemperatur, der falder fra 120 til 60° C.

Det fremkomne tørprodukt har et tørstofindhold på 96,5% og en li-værdi på 14,6.

100 dele af det faste produkt opvarmes med 18 dele fint formalet iod i 5 timer ved stuetemperatur og i 30 timer ved 65° C. Det fremkomne PVP-iod har ved 52°C i 14 dage et tab af tilgængeligt iod på 13% ved lagring af en vandig opløsning med 1% tilgængeligt iod.

I det følgende anføres anføres to anvendelsesmuligheder for det PVP-iod, hvis fremstilling er beskrevet i de foregående eksempler.

Opløsning af PVP-iod.

1 kg pulverformet PVP-iod med et indhold af tilgængeligt iod på 10,5% opløses i 5 liter vand, hvortil der i forvejen var tilsat 60 g trinatriumphosphat. Derpå tilsættes der 20 ml natriumlauryl-sulfat, og der fyldes op til et volumen på 10 liter.

Opløsningen har et indhold af tilgængeligt iod på 1,0%.

Shampoo af PVP-iod.

5 kg pulverformet PVP-iod med et indhold af iod på 10,5% opløses i 25 liter vand, hvortil der i forvejen var tilsat 1,0 kg natrium-bicarbonat. Man tilsætter 50 liter natrium-laurylsulfat og fylder op til et volumen på 100 liter med vand.

Opløsningen har et indhold af tilgængeligt iod på 0,5%.

Claims (2)

1. Fremgangsmåde til fremstilling af polyvinylpyrrolidon-iod ved omsætning af et polyvinylpyrrolidon, der er fremstillet ved polymerisation af vinylpyrrolidon i et vandfrit organisk opløsningsmiddel i nærværelse af en radikaldanner, eventuelt i nærværelse af en co-aktivator bestående af kompleksforbindelser af et tungt metal med ordningstallet 23 til 29, især Cu, Mn eller Co, eller salte deraf med organiske syrer, med iod, kendetegnet ved, at den ved polymerisationen opnåede opløsning af polyvinylpyrrolidon før tørringen af polyvinylpyrrolidonet overføres til en vandig opløsning ved tilsætning af vand og afdestilla-tion af det organiske opløsningsmiddel, hvorefter den vandige opløsning underkastes en behandling med vanddamp, og det efter tørring opnåede polyvinylpyrrolidon omsættes med iod.

2. Fremgangsmåde til fremstilling af PVP-iod ifølge krav 1, kendetegnet ved, at man udblæser den vandige opløsning af polyvinylpyrrolidonet med 20 til 200 vægt-% vanddamp, beregnet i forhold til vægten af polyvinylpyrrolidonet.