DK151014B - Isoxazolylcarboxylsyreanilider, et fungicidt middel, der indeholder dette anilid, og fremgangsmaade til bekaempelse af svampe - Google Patents

Description

i 151014

Opfindelsen angår hidtil ukendte isoxazolylcarboxylsyre-anilider, et fungicidt middel, der indeholder disse forbindelser som aktive stoffer, samt en fremgangsmåde til bekæmpelse af svampe.

5 Heterocycliske carboxylsyreanilider, der er fungicidt aktive, er kendt fra DE-OS 25 13 732 og DE OS 25 13 788. Heterocycliske grupper i disse forbindelser er pyridyl, pyrimidi-nyl, dihydro-pyranyl, dihydro-1,4-oxathiinyl, thienyl og furyl. Virkningen af disse forbindelser mod ægte meldug-10 svampe er utilstrækkelig.

Det har nu vist sig, at de hidtil ukendte forbindelser ifølge opfindelsen, der er ejendommelige ved det i den kendetegnende del af krav 1 angivne, har udmærket fungicid aktivitet og at de hvad angår virkningen deraf, 15 især mod meldugsvampe, er overlegne i forhold til de nævnte kendte heterocycliske carboxylsyreanilider.

Det fungicide middel ifølge opfindelsen er ejendommeligt ved det i den kendetegnende del af krav 4 angivne.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen til bekæmpelse af svampe 20 er ejendommelig ved det i den kendetegnende del af krav 6 angivne.

Isoxazolylcarboxylsyreaniliderne med formel I udviser et asymmetricentrum i propionsyreestergruppen. De optisk rene enantiomere kan fremstilles i henhold til sædvanlige 25 metoder. Både de ved syntesen på sædvanlig måde fremkommende blandinger samt de rene enantiomere, der omfattes af opfindelsen, har fungicid aktivitet.

Forbindelserne ifølge opfindelsen fremstilles ved, at man omsætter et anilinderivat med den almene formel II

151014 2 ch3 Æ"H3 .GH ,Ρ κ VH Vh3 12 3

hvori R t R og R har de i krav 1 angivne betydninger, med et isoxazolylcarboxylsyrederfvat med formel III

‘i Ty-'' 0 4 hvori R har de i krav 1 angivne betydninger og A betyder en nucleophilt fortrængelig afgangsgruppe, eventuelt i 5 nærværelse af et opløsnings- eller fortyndingsmiddel, eventuelt i nærværelse af uorganiske eller organiske baser og eventuelt i nærværelse af et reaktionsaccelererende middel ved en temperatur i området mellem 0 og 120 °C.

10 I formel III betyder A f.eks. halogen, såsom chlor eller brom, alkoxycarbonyloxygrupper, såsom methoxycarbonyloxy-gruppen eller en azolylgruppe, såsom imidazolyl- eller triazolylgrupen.

Omsætningen kan gennemføres i nærværelse af et opløsnings-15 eller fortyndingsmiddel. Til de foretrukne opløsnings- eller fortyndingsmidler hører halogencarbonhydrider, f.eks. methy-lenchlorid, chloroform, 1,2-dichlorethan, chlorbenzen, alifatiske eller aromatiske carbonhydrider, såsom cyclohexan, .petrolether, benzen, toluen eller xylener, estere såsom 20 eddikesyreethylester, nitriler, såsom acetonitril, sulfoxi der, såsom dimethylsulfoxid, ketoner, såsom acetone eller methylethylketon, ethere, såsom diethylether, tetrahydrofu-ran eller dioxan eller blandinger af disse opløsningsmidler.

Hensigtsmæssigt anvender man opløsnings- eller fortyndings-25 midlet i en mængde på 100 til 2000 vægt-%, fortrinsvis 100 til 1000 vægt-%, beregnet i forhold til udgangsstofferne 3 151014 med formlerne II eller III.

Velegnede uorganiske eller organiske baser, der eventuelt kan tilsættes til reaktionsblandingen som syrebindende midler, er f.eks. alkalimetalcarbonater, såsom kalium- eller 5 natriumcarbonat; alkalimetalhydrider, såsom natriumhydrid eller tertiære aminer, såsom trimethylamin, triethylamin, N,N-dimethylanilin, Ν,Ν-dimethylcyclohexylamin, N-methyl-piperidin eller pyridin; azoler, såsom 1,2,4-triazol eller imidazol. Man kan også anvende andre sædvanlige baser.

10 Som reaktionsaccelererende midler kommer fortrinsvis metal-, halogenider, såsom natriumbromid eller kaliumiodid, azoler, såsom imidazol eller 1,2,4-triazol eller pyridin, såsom 4-dimethylaminopyridin eller blandinger af disse stoffer i betragtning. Hensigtsmæssigt anvender man til 1 mol anilin-15 derivat med formel II 0,9 til 1,3 mol syrederivat med formel III samt eventuelt 0,5 til 2 mol base og eventuelt 0,01 mol til 0,1 mol reaktionsaccelererende middel.

Omsætningen gennemføres i almindelighed ved en temperatur i området mellem 0 og 120° C i et tidsrum mellem 1 og 60 20 timer, trykløst eller under tryk, kontinuerligt eller diskontinuerligt .

Ved en foretrukken fremstillingsmetode blander man eventuelt udgangsstoffet med formel II med en base og eventuelt med et fortyndingsmiddel, tilsætter derpå syrederi-25 vatet med formel III og eventuelt det reaktionsaccelererende middel og holder reaktionsblandingen mellem 0,5 og 12 timer, fortrinsvis mellem 1 og 6 timer, ved reaktionstemperaturen, der kan ligge mellem 0 og 120 °C.

4 151014

Med henblik på isolation af de nye forbindelser fjerner man fortyndingsmidlet, hvis et sådant foreligger, remanensen opløses derpå i et velegnet opløsningsmiddel og vaskes derpå med fortyndet syre, og derpå med vandig, fortyndet 5 lud samt med vand, for at fjerne den overskydende base og udgangsstofferne II og III.

De produkter, der forbliver efter afdestillationen af opløsningsmidlet, behøver i almindelighed ingen yderligere rensning, men kan om nødvendigt renses yderligere i henhold til 10 kendte metoder, f.eks. omkrystallisation, extraktion eller chromatografi.

Anilinderivaterne med formel II samt en fremgangsmåde til fremstilling deraf er kendt fra DE-OS 28 02 211, J.Org.

Chem. 30, 4101-4104 (1965) og Tetrahedron 1967, 487-493- 15 De som udgangsstoffer anvendte isoxazolylcarboxylsyrederi-vater med formel III er delvist kendt eller kan i henhold til kendte metoder fremstilles ud fra isoxazolylcarboxyl-syrerne med formel I?.

R4\/^r-C0°H

4 hvori R betyder hydrogen, methyl eller ethyl.

20 Carboxylsyrerne med formel IV er delvist kendt (Gazz. chim. ital. 72, 458-474 (1942), ibid 73, 764-768 (1948)) eller kan fremstilles ved oxidation af de kendte carbinoler (Gazz. chim. ital. 69, 536-539 (1939)).

Under anvendelse af 3-ethylisoxazolylcarboxylsyre-(5) som 25 eksempel skal fremstillingen af isoxazolylcarboxylsyrerne med 5 151014 formel IV fra de tilsvarende carbinoler ved oxidation forklares: 63,5 g 3-ethyl-5-hydroxymethylisoxazol i 250 ml diethyl-ether tilføres dråbevis ved 15 til 20° C til en blanding 5 af 750 ml vand, 164 g ^20^0^.21^0 og 124 ml svovlsyre.

Efter 12 timers omrøring ved 20 til 25° C separeres den organiske fase, og den tørres over natriumsulfat. Efter fjernelse af opløsningsmidlet opnår man 59 g 3-ethyliso-xazolylcarboxylsyre-(5) med smeltepunkt 194° C.

C6H7N03 (141) 10 Ber.: C 51,1 H 5,0 N 9,9 Fd. : C 51,9 H 5,2 N 10,7

Den følgende tabel giver en oversigt over smeltepunkterne af nogle carboxylsyrer med formel IV:

R4"^7"V- C00H

S/

Tabel r4 Stilling af COOH-gruppen _ ,on,

_i isoxazolringen_amp. i W

H 3 149 H 4 123 H 5 144 5-CH3 3 176 3-CH3 5 211

Det følgende eksempel beskriver fremstillingen af isoxazolyl-carboxylsyreaniliderne med formel I. Vægtdele forholder sig 15 til volumendele som kg til 1.

6 151014

EKSEMPEL

Til en opløsning af 20,7 vægtdele N-(l-methoxycarbonylethyl)-2’,6’-d.imethylanilin i 100 volumendele toluen tildryppes 15,2 volumendele triethylamin og derpå en opløsning af 16 vægtdele 3-methyl-isoxazolylcarboxylsyre-5-chlorid i 30 5 volumendele toluen. Temperaturen af reaktionsblandingen stiger derved til 64° C. Efter 2 timers omrøring ved stuetemperatur tilsættes 50 volumendele vand. Den organiske fase separeres, vaskes tre gange med 50 volumendele vand hver gang, tørres derpå og koncentreres. Den forblivende olie 10 destilleres under reduceret tryk.

Ved 0,005 mbar og 170 til 174° C opnås 24,1 vægtdele 3-me-thyl-isoxazolyl-5-carboxylsyre-N-(lf-methoxycarbonylethyl)-(2",6,,-dimethyl-anilid) (aktivt stof nr. 1) C17H20°4N2 ^16»3).

15 Ber.: C 64,5 H 6,4 N 8,9

Fd. : C 64,6 H 6,3 N 8,9 På analog måde kan man f.eks. fremstille følgende forbindelser med formel I: 7 151014 % ψϊ o ril /CH\/ ^ M--N C τ ΕΓ 'R1 OR3 ϊχτ* , Position af

Nr. R1 R R^ R CO-gruppen i Fys.

_ ____isoxazolr ingen data 2 CEL· H 0¾ 3-CpH,- 5 Kp. 170 3 3^2 174°C/0,01 mbar 3 CH^ H C2H5 3-C2H5 5 olie 4 CH^ H CH^ H 3 smp. 75-77

5 Cl H CH^ H 3 smp. 85°C

6 CH3 3-CH3 CE3 H 3 olie

7 CEL· 4-Br CIL· H 3 smp. 85°C

?o 8 CH3 3_CH3 H 5 n^u 1,5310

9 Cl H CH^ H 5 smp .10 8-11C

10 CH3 H CH3 H 5 smp. 88-90 11 C2H5 H CH3 3-CH3 5 n^° 1,525 12 C2H5 H CH3 H 3 n^0 1,526

De aktive forbindelser ifølge opfindelsen udviser en stærk fungi toxisk virkning. De beskadiger ikke kulturplanter i de koncentrationer, der er nødvendige til bekæmpelse af svampe og bakterier. Af disse grunde er de velegnet til anvendelse som 5 plantebeskyttelsesmiddel til bekæmpelse af svampe.

De nye aktive stoffer udviser en stærk fungitoxisk aktivitet mod phytopathogene svampe. De er f.eks. velegnet til bekæmpelse af Erysiphe graminis (ægte meldug) i korn, Erysiphe cichoriacearum (ægte meldug) i græskar, Erysiphe polygoni i bøn-10 ner, Podosphaera leucotridia og Phytiphthora cactorum ved æbler, 8 151014

Phytophtora infestans ved tomater og kartofler, Phytophthora parasitica ved jordbær, Pseudoperonospora cubensis ved agurker, Pseudoperonospora humuli ved humle, Peronospora destructor ved løg, Peronospora tabacina ved tobak, Perono-5 spora sparsa ved roser, Plasmopara viticola ved vinstokke, Plasmopara halstedii ved solsikker, Sclerospora macrospora ved majs, Bremia lactucae ved salat, Mucor mucedo ved frugter, Rhizopus nigricans ved roer, Uncinula necåtor ved vinstokke og Sphaerotheca pamosa ved roser.

10 De anvendte mængder ligger i afhængighed af den ønskede virkning mellem 0,1 og 5 kg aktivt stof per ha. En del af de aktive stoffer udviser kurative egenskaber, d.v.s. anvendelsen af midlerne kan endnu foretages efter den foretagne infektion af planterne hidrørende fra de sygdomsfremkaldende 15 organismer for at opnå et sikkert bekæmpelsesresultat. Derudover er mange af de nye forbindelser systemisk aktive, således at en beskyttelse af de overjordiske planter er mulig via rodbehandlingen.

Desuden lader også svampe, der fremkalder kimsygdomme og 20 sygdomme i de spirende planter, f.eks. Pythium- og Aphano-myces-arter ved bælgplanter og bomuld, sig bekæmpe. De anvendte mængder andrager per 100 kg sågods 10 til 200 g aktivt stof; anvendelsen udøves i form af sågodsbejdsemidler.

Man anvender forbindelserne på den måde, at man besprøjter 25 eller bestøver planterne med de aktive stoffer eller behandler frøene af planterne med de aktive stoffer. Anvendelsen foregår før eller efter infektionen af planterne eller frøene med svampene.

Forbindelserne ifølge opfindelsen kan overføres til de sædvanlige 30 formuleringer, såsom opløsninger, emulsioner, suspensioner, puddere, pulvere, pastaer og granulater. Anvendelsesformerne retter sig helt efter anvendelsesformålene; de skal i 9 151014 hvert fald sikre en fin og regelmæssig fordeling af de aktive stoffer« Formuleringerne fremstilles på kendt måde, f.eks. ved strækning af det aktive stof med opløsningsmidler og/eller bærestoffer, eventuelt under anvendelse af 5 emulgeringsmidler og dispergeringsmidler, hvorved man i tilfælde af anvendelsen af vand som fortyndingsmiddel også kan anvende andre organiske opløsningsmidler som hjælpeopløsningsmiddel. Som hjælpeopløsningsstoffer kommer til dette formål i det væsentlige opløsningsmidler, såsom aroma-10 ter (f.eks. xylen, benzen), chlorerede aromater (f.eks. chlorbenzener), paraffiner (f.eks. jordoliefraktioner), alkoholer (f.eks. methanol, butanol), aminer (f.eks. etha-nolamin, dimethylformamid) og vand; bærestoffer, såsom naturligt stenmel (f.eks. kaoliner, lerjord, talkum, kridt) og 15 syntetiske stenmel (f.eks. højdispers kiselsyre, silicater); emulgeringsmidler, såsom ikke-ionogene og anioniske emulgatorer (f.eks. polyoxyethylen-fedtalkohol-ether, alkyl-sulfonater og arylsulfonater) og dispergeringsmidler, såsom lignin, sulfitaffaldslud og methylcellulose , i betragtning.

20 De fungicide midler indeholder mellem 0,1 og 95 vægt-% af det aktive stof, fortrinsvis mellem 0,5 og 90 vægt-%.

Midlerne eller de på basis af disse fremstillede, brugsfærdige præparater, såsom opløsninger, emulsioner, suspensioner, pulvere, puddere, pastaer eller granulater, anvendes 25 på kendt måde, f.eks. ved udsprøjtning, tågedannelse, forstøvning, udstrøning, bejdsning eller udhældning.

Eksempler på sådanne præparater er: I. Man blander 90 vægtdele af det aktive stof nr. 1 med 10 vægtdele N-methyl-a-pyrrolidon og opnår en opløsning, der er velegnet til anvendelse i form af meget 30 små dråber.

II. 20 vægtdele af forbindelsen svarende til det aktive stof nr. 1 opløses i en blanding, der består af 80 151014 ίο vægtdele xylen, 10 vægtdele af tillejringsproduktet af 8 til 10 mol ethylenoxid til 1 mol oliesyre-N-mono-ethanolamin, 5 vægtdele calciumsalt af dodecylbenzen-sulfonsyre og 5 vægtdele af tillejringsproduktet af 5 40 mol ethylenoxid til 1 mol ricinusolie. Ved udhæld- ning og fin fordeling af opløsningen i 100 000 vægtdele vand. opnår man en vandig dispersion, der indeholder 0,02 vægt-% af det aktive stof.

III. 20 vægtdele af det aktive stof nr. 4 opløses i en 10 blanding, der består af 40 vægtdele cyclohexanon, 30 vægtdele isobutanol og 20 vægtdele af tillejringspro-duktet af 40 mol ethylenoxid til 1 mol ricinusolie.

Ved udhældning og fin fordeling af opløsningen i 100 000 vægtdele vand opnår man en vandig dispersion, 15 der indeholder 0,02 vægt-% af det aktive stof.

IV. 20 vægtdele af det aktive stof nr. 2 opløses i en blanding, der består af 25 vægtdele cyclohexanol, 65 vægtdele af en mineraloliefraktion med kogepunkt 210 til 280° C og 10 vægtdele af tillejringsproduk- 20 tet af 40 mol ethylenoxid til 1 mol ricinusolie.

Ved udhældning og fin fordeling 'af opløsningen i 100 000 vægtdele vand opnår man en vandig dispersion, der indeholder 0,02 vægt-% af det aktive stof.

V. 20 vægtdele af det aktive stof nr. 5 blandes godt med 25 3 vægtdele af natriumsaltet af diisobutylnaphthalen- α-sulfonsyre, 17 vægtdele af natriumsaltet af en lig-ninsulfonsyre fra en sulfitaffaldslud og 60 vægtdele pulverformig kiselsyregel og formales i en hammermølle. Ved fin fordeling af blandingen i 20 000 vægtdele 30 vand opnår man en sprøjtevæske, der indeholder 0,1 vægt-% af det aktive stof.

VI. 3 vægtdele af det aktive stof nr. 3 blandes grundigt med 97 vægtdele findelt kaolin. Man opnår på denne måde et pudringsmiddel, der indeholder 3 vægt-% af det 35 aktive stof.

11 151014 VII. 30 vægtdele af det aktive stof nr. 4 blandes grundigt med en blanding af 92 vægtdele pulverformig kiselsyre-gel og 8 vægtdele paraffinolie, der blev sprøjtet på overfladen af denne kiselsyregel. Man opnår på denne 5 måde et præparat af det aktive stof med god adhæsions evne.

VIII. 40 vægtdele af det aktive stof nr. 2 blandes grundigt med 10 dele natriumsalt af et phenolsulfonsyre-urinstof-formaldehyd-kondensat, 2 dele kiselgel og 48 dele vand.

10 Man opnår en stabil, vandig dispersion. Ved fortynding med 100 000 vægtdele vand opnår man en vandig dispersion, der indeholder 0,04 vægt-% aktivt stof.

IX. 20 dele af det aktive stof nr. 4 blandes grundigt med 2 dele calciumsalt af dodecylbenzensulfonsyre, 8 dele 15 fedtalkohol-polyglycolether, 2 dele natriumsalt af et phenolsulfonsyre-urinstof-formaldehyd-kondensat og 68 dele af en paraffinisk mineralolie. Man opnår en stabil, olieagtig dispersion.

Midlerne ifølge opfindelsen kan også foreligge sammen med 20 andre aktive stoffer i disse dispenseringsformer, f.eks. herbicider, insekticider, vækstregulerende midler og andre fungicider, eller også blandet og udbragt sammen med gødningsmidler. Ved sammenblanding med fungicider opnår man derved i mange tilfælde en udfladning af det fungicide virk- 25 ningsspektrum.

De følgende eksempler dokumenterer den biologiske virkning af de nye forbindelser med formel I. Sammenligningsmidler er de fungicide aktive stoffer N-(l'-methoxycarbonyl-ethyl)-N-(furan-(2,f)-carbonyl)-2,6-dimethylanilin (A; DE-0S 25 13 788) 30 og N-(l'-methoxycarbonylethyl)-N-(pyridin-3H-carbonyl)- 2-methyl-6-chloranilin (B; DE OS 25 13 732).

12 151014

EKSEMPEL A

Aktivitet mod hvedemeldug

Blade åf i urtepotter fremdrevne hvedekimplanter af arten "Jubilar" besprøjtes med vandige emulsioner af 80 vægt-% ak-5 tivt stof og 20% emulgeringsmiddel, og efter den begyndende tørring af sprøjtebelægningen bestøver man med oidier (sporer) af hvedemeldug (Erysiphe graminis var. tritici). Forsøgsplanterne opstilles derpå i drivhus ved temperaturer mellem 20 og 22° C og ved 75 til 80% relativ luftfugtighed.

10 Efter 10 dages forløb bedømmer man omfanget af udviklingen af meldugsvampen.

ο+γ,-ρ Angreb på bladene efter sprøjtning med sprøjtevæske med x% aktivt stof _x = 0.05 0.025 0.012 0.006_ 1 022-34 2 0 1 2 2-3 3 0 0 2 2-3 4 0 0 1 2

Sammenligningsmiddel A 5 5

Sammenligningsmiddel B 4 5 5 5

Kontrol (ubehandlet) 5 0 = intet svampeangreb, aftrappet til 5 totalt angreb.

EKSEMPEL B

Blade af tomatplanter af arten "Professor Rudloff" besprøjtes med vandige suspensioner, der indeholder 80 vægt-% af det • 15 aktive stof, der skal undersøges, og 20% natriumligninsul-fonat regnet på tørstofindholdet. Man anvender 0,1, 0,05, 0,025 og 0,012% sprøjtevæsker (beregnet på tørstoffet). Efter den begyndende tørring af sprøjtebelægningen inficeres bladene med zoosporeopslæmning af svampen Phytophthora in-20 festans. Planterne opstilles derpå i et vanddampmættet kammer ved temperaturer mellem 16 og 18° C. Efter 5 dages for- 13 151014 løb har sygdommen udviklet sig så stærkt på de ubehandlede, men dog inficerede kontrolplanter, at den fungicide aktivitet af stofferne kan bedømmes.

Aktivt Angreb på bladene efter sprøjtning med . f sprøjtevæske med x% aktivt stof sxox_X = 0,1 0,05 0.023 0,012_ 1 0 12 2 4 0 0 0 2 5 0 0 1 1 6 0 0 0 0 10 0 0 0 1

Sammenligningsmiddel A 12 3-4 4

Sammenligningsmiddel B 2 3 4 4

Kontrol (ubehandlet) 5 0 = intet svampeangreb, aftrappet til 5 totalt angreb.

EKSEMPEL C

5 Blade af urtepottevinranker af arten "MUller-Thurgau" be-sprøjtes med en vandig emulsion, der indeholder 80 vægt-% af det aktive stof, der skal undersøges, og 20% emulgeringsmiddel. Der anvendes 0,025 og 0,012% sprøjtevæske (beregnet på tørstoffet). For at kunne bedømme virkningsvarighe-10 den af de aktive stoffer opstiller man planterne efter den begyndende tørring af sprøjtebelægningen i 10 dage i drivhus. Først derefter inficerer man bladene med en Zoospore-· opslæmning af Plasmopara viticola (vinstok-peronospora).

Derpå indfører man vinstokkene først i 16 timer i et vand-15 dampmættet kammer ved 24° C og derpå i 8 dpge i et drivhus med temperaturer mellem 20 og 30° C. Efter denne tid opstiller man igen planterne i 16 timer i det fugtige kammer med henblik på acceleration af sporangiebæreudbruddet.. Derpå følger bedømmelsen af omfanget af svampeudbruddet på 20 undersiderne af bladene.

14 151014

Aktivt Angreb på bladene efter sprøjtning med . „ sprøjtevæske med x% aktivt stof STQI_x = 0,025 0,012_ 1 0 0 2 0 0

Kontrol (ubehandlet) 5 0 = intet svampeangreb, aftrappet til 5 = totalt angreb.

Claims (6)

151014 Patentkrav :

1. Isoxazolylcarboxylsyreanilider, kendetegnet ved, at de har den almene formel I CEL ,0 rtV’/ 1. hvori R er methyl, ethyl eller chlor, R er hydrogen, 3 5 methyl, ethyl, fluor, chlor eller brom, R er methyl 4 eller ethyl og R er hydrogen, methyl eller ethyl.

2. Forbindelse ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den er isoxazolyl-3-carboxylsyre-N-(1'-methoxy-carbonylethyl)-(2",6"-dimethyl)-anilid.

3. Forbindelse ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den er 3-methyl-isoxazolyl-5-carboxylsyre-N-(1'-methoxycarbonylethyl)-(2",6"-dimethyl)-ani1id.

4. Fungicidt middel, kendetegnet ved, at det indeholder mindst et isoxazolylcarboxylsyreanilid 15 med formel I ifølge krav 1-3.

5. Fungicidt middel ifølge krav 4, kendetegnet ved, at det indeholder mindst et isoxazolylcarboxylsyreanilid med formel I ifølge krav 1-3 og et fast eller flydende bærestof.

6. Fremgangsmåde til bekæmpelse af svampe, kende tegnet ved, at man på flader, planter eller såsæd, der er truet af svampeangreb, påfører et fungicidt middel ifølge krav 4-5.