DK150387B - Vikle- og bukke apparat til udlaegning af raerledninger paa bunden af et havomraade - Google Patents

Description

i 150387

Opfindelsen angår et vikle- og bukkeapparat_til brug på et fartøj til udlægning af en rørledning på havbunden· af et havområde fra en på fartøjet anbragt tromle, som er drejelig i modsatte retninger, og hvilken tromle er indrettet til opvikling og afvikling 5 af rørledningen i begge omdrejningsretninger, og hvilket apparat har valseorganer til at bibringe rørledningen en trækspænding under opviklingen og at udrette rørledningen under afviklingen.

Den relativt nye erkendelse af energimangel har understreget 10 behovet for at fremskynde efterforskning efter hydrocarboner i talrige områder af jorden, idet der især er lagt vægt på at udvinde disse naturlige ressourcer fra havområder. Denne forøgede efterforskning og indvinding af olie og gas fra havbund har nødvendiggjort anvendelsen af nye og forbedrede metoder 15 og nyt udstyr til at transportere eller lede jordolien, når den først er fundet, til opbevarings- og/eller behandlingsanlæg.

I beskrivelserne til USA patenterne nr. 3.855.835 og 3.872.680 20 er f.eks. beskrevet typiske apparater, som er repræsentative for de hidtil anvendte apparater til lægning af undersøiske rørledninger, som er opviklede. på en tromle, som er monteret på .et fartøj. Ved disse kendte arrangementer bliver en rørledning, som består af et antal samlede rørsektioner, opviklet på en 25 drejeligt lejret spole eller tromle. Derefter styres fartøjet i en forud fastsat retning, medens rørledningen vikles af fra tromlen og sænkes ned på bunden af havet. Idet rørledningen forlader tromlen, men inden den kommer ned i vandet, føres den ind mellem et antal valser, der er således anbragt og 30 indrettet, at de ophæver den bøjning, som rørledningen tidligere er blevet underkastet for at kunne opvikles på tromlen.

Hidtil har konstruktionen af tromlen og de hermed samvirkende valser på fartøjer generelt været noget begrænset ved, at 35 konstruktionen ikke let kan tilpasses til forskellige arbejdsforhold såsom forskellige vanddybder og forskellige dimensioner af 150387 2 rørledningen. F.eks. kan rør, som er karakteristiske ved at have stor diameter og stor vægtykkelse, ikke let bøjes i en skarp vinkel, fordi valseparrene, som skal overføre kræfter til rørledningen, i så fald må anbringes tæt ved hinanden 5 og påvirkes med store kræfter. De hidtil konstruerede opviklings og bukkeapparater har også sædvanligvis været tilpasset til op- og afvikling af rørledningen enten fra toppen eller bunden af tromlen, men ikke fra begge steder efter ønske, hvilket sædvanligvis er en følge af den geometriske udformning og placering af bukkeapparaterne på dækket. Da det i reglen er ønskeligt at afvikle rørledningen fra toppen af tromlen ved rørlægning på dybt vand og fra bunden af tromlen ved rørlægning på lavt vand, men dog noget afhængigt af egenskaberne af røret, er det en ulempe, at man ikke kan foretage afviklingen på 1 c 0 begge mader fra samme skib og med samme apparatkonstruktion.

Det er almindeligt kendt, at et lige og stift legeme ikke y kan bukkes mellem sine ender, medmindre det udsættes for påvirkning med mindst tre kræfter, nemlig en ved hver ende ΟΛ Q , υ og en pa midten. Dette princip har manifesteret sig i anvend elsen af valsesystemer med tre par valser til bukning af rørledninger, men ingen af de kendte konstruktioner udmærker sig ved at have tilfredsstillende bevægelsesfleksibilitet på fartøjets dæk, og man har heller ikke anvist nogen metode,

OK

med hvilken det er muligt at udlægge rørledninger med diametre og vægtykkelser, som varierer inden for vide grænser, valgfrit fra toppen eller bunden af tromlen.

Det er derfor med henblik på at overvinde de foran beskrevne generelle mangler, at det er formålet med opfindelsen at tilvejebringe et apparat, som muliggør, at man hurtigt og kontinuerligt kan lægge rør af mange forskellige typer på en hav- eller søbund.

Dette opnås ved, at apparatet ifølge opfindelsen er ejendommeligt ved, at valseorganerne omfatter et første og et andet sæt af valser, som er separat monteret med en indbyrdes af- 3 150387 stand nedstrøms i forhold til tromlen, set i afviklingsretningen, hvilke sæt af valser har indbyrdes parallelle akser og hver omfatter en øvre og en nedre valse indrettet til selektivt at blive bragt i berøring med rørledningen, når tromlen 5 roterer, idet, når opviklingen eller afviklingen foregår fra den øvre del af tromlen, den nedre valse i det andet sæt valser er indrettet til at påvirke rørledningen med en qpadrettet kraft, når den passerer derover, medens den øvre valse i det andet sæt er indrettet til ikke at udsætte rørledningen for nogen 10 kraftpåvirkning, og den øvre valse i det første sæt valser er indrettet til at kunne placeres under en linie, som strækker sig mellem valserne i det andet sæt valser og rørledningens akse på det sted, hvor ledningen først berører tromlen, eller, når opviklingen eller afviklingen foregår fra den nedre del 15 af tromlen, den øvre valse i det andet sæt valser er indrettet til at påvirke rørledningen med en nedadrettet kraft, når den passerer derover, medens den nederste valse i det andet sæt er indrettet til ikke at udsætte den for nogen kraftpåvirkning, og den nedre valse i det første sæt valser er ind-20 rettet til at kunne placeres over en linie, som strækker sig mellem valserne i det andet sæt og rørledningens akse på det sted, hvor ledningen først kommer i berøring med tromlen.

25 Herved opnås, at der tilvejebringes et apparat, som hurtigt og let lader sig tilpasse til de foreliggende forhold med hensyn til havdybde, rørledningsdimensioner og lignende forhold. Dette skyldes især, at dets ene valsepar uafhængigt af, om rørledningen møder tromlen ved toppen eller bunden, kan på-30 virke rørledningen med en rotationskraft i retning medsat den kraft, der udøves af tromlen, medens det andet valsepar, som er placeret nedstrøms i forhold til det første valsepar, set i afviklingsretningen, til enhver tid kan påvirke røret med en reaktionskraft i samme retning som den, hvormed tromlen 35 påvirker røret, dvs. i den modsatte retning af den kraft, der udøves af det første valsesæt.

4

Disse og mange andre karakteristiske træk og fordele ved opfindelsen vil fremgå af den efterfølgende detaljerede beskrivelse i forbindelse med tegningen, hvor de samme henvisningstal er anvendt til at betegne tilsvarende dele i de forskellige figurer, og hvor 5 fig. 1 er et isometrisk billede, der viser et eksempel på den indbyrdes placering af tromlen og bukkeapparatet i apparatet ifølge opfindelsen, 10 fig. 2 skematisk det i fig. 1 viste opviklings- og bukkeapparat ifølge opfindelsen set ovenfra, fig. 3 skematisk og set fra siden viser apparatet ifølge opfindelsen under opvikling af en rørledning ved toppen af tromlen, 15 fig. 4 skematisk og set fra siden apparatet i fig. 3, men med rørledningen under afvikling fra tromlen under en lægningsoperation, fig. 5 skematisk og set fra siden apparatet ifølge opfindelsen under 20 opvikling af en rørledning på tromlen ved undersiden af denne og fig. 6 skematisk og set fra siden apparatet ifølge opfindelsen under afvikling af en rørledning fra undersiden af tromlen, før ledningen lægges.

' 25 I fig. 1 er som et eksempel vist en isometrisk afbildning af et op-viklingsapparat med en tromle 1 og et bukkeapparat 2 anbragt på en pram 3 til rørlægning.. Prammen 3 er beregnet til at flyde på en vand- overflade 5, der dækker en ikke vist bund. Apparatet er vist under 30 lægning af en sammenhængende rørledning langs havbunden, efterhånden som prammen 3 bevæger sig fremad i den med en pil 9 viste retning.

Før rørlægningsoperationen er blevet påbegyndt, er rørledningen 7 i en havn svejset sammen af sektioner til en enkelt sammenhængende ledning og er derpå bukket og viklet op på tromlen som nærmere beskrevet 35 i det følgende.

Før lægningen af rørledningen på havbunden afvikles den fra tromlen 1 og bukkes i modsat retning ved hjælp af bukkeapparater 13, 15, 17 og 19, som ligeledes beskrives i det følgende.

40 150387 5

Som vist i fig. 1 har opviklingsapparatet en cylindrisk tromle eller spole 1 med endeflanger la og lb. Tromlen bæres af en aksel, som selv er lejret i et stel 11. Tromlen kan drejes enten med eller mod urviserens retning og trækkes af en ikke vist drivmotor over en gear-5 mekanisme, således at rørledningen kan afvikles enten fra toppen af tromlen eller fra undersiden af denne.

Apparatet til bukning af røret er karakteristisk ved at have et par selvstændige huse 2a og 2b, som hver indeholder fleryalsésystemer til 10 overføring af kræfter i et vertikalt plan til rørledningen. I huset 2a findes et første sæt valser 13, medens huset 2b indeholder et andet sæt valser 15. Det første og andet sæt valser har hver henholdsvis en øvre valse 13a,15a og en nedre valse 13b,15b. De øvre og nedre valser 13a, 13b og 15a, 15b er lejrede horisontalt, således at der mellem·dem 15 findes et mellemrum af en forud fastsat størrelse, gennem hvilket rørledningen skal passere. Hver af de øvre og nedre valser i begge huse er indstillelige i vertikalt plan uafhængigt af bevægelsen af huset, hvori de indeholdes. Inden i husene 2a,2b findes ligeledes et tredje sæt valser 17 og et fjerde sæt valser 19 til overføring af kræfter til 2o rørledningen i et horisontalt plan. Hver af disse sæt valser indbefatter en højre og en venstre bukkevalse 17a,17b henholdsvis 19a,19b. Det tredje og fjerde sæt valser og deres respektive højre og venstre bukkevalser kan hver bevæges vertikalt og i sideretningen parallelt med opviklingstromlens akse. Det ses således, at de fire sæt valser 25 er orienterede, så at de kan optage rørledningen og bukke den enten i vertikalt eller horisontalt plan, enten separat i ét plan, hver for sig eller samtidigt i begge planer.

Det er et vigtigt træk ved apparatet, at bukningen af rørledningen udføres f.eks. i vertikalt plan ved hjælp af netop to par valsesæt. Buk-30 ning af røret i horisontalt plan udføres ligeledes ved hjælp af netop to par valsesæt, d.v.s. det tredje sæt valser 17 og det fjerde sæt valser 19. Det bemærkes især, at dette system og det fysiske arrangement og konstruktionen af de to huse 2a og 2b i forhold til tromlen 1 bevirker, at rørledningen kan vikles og bøjes på tromlen enten ved dennes 35 underside eller ved toppen af tromlen og ligeledes kan afvikles derfra. Ved afviklingen bukkes rørledningen modsat i vertikalt plan ved at føres gennem kun to par valsesæt 13,15. Bukning og modsat bukning af rørledningen udføres derfor ved at holde rørledningen under trækspænding mellem tromlen og valserne i huset 2b, idet rørledningen danner 40 6 150337 en i hovedsagen ret linie mellem disse punkter. Vertikal bevægelse og bevægelse i sideretningen af huset 2a og/eller af valserne deri i forhold til denne linie fremkalder bukning. Idet de to huse 2a og 2b er fuldstændigt konstruktivt adskilte, kan valsesystemerne i husene bevæ-5 ges hen i en hvilken som helst stilling på prammens dæk, også således at der mellem husene 2a,2b kan være en betydelig afstand. P.eks. kan huset 2a bevæges hen i en stilling omtrent midt mellem tromlen og huset 2b, der selv kan føres hen nær ved agterstævnen af fartøjet for derved at forøge momentarmene (nærmere beskrevet i det følgende) for kraften, 10 der skal virke på rørledningen. Om ønsket kan der således med bukkevalserne påføres relativt små kræfter. Dette er især fordelagtigt, når en rørledning med forholdsvis stor diameter, forholdsvis tyk rørvæg opvikles, afvikles og bukkes, idet der så kan anvendes mindre kræfter ved at forøge bøjningsmomentet. Omvendt kan det, når en rela-15 tivt tynd rørledning med lille vægtykkelse afvikles fra tromlen, være ønskeligt at føre husene 2a og 2b relativt tæt hen til tromlen. De indbyrdes stillinger af de to huse 2a og 2b og deres stilling i forhold til tromlen vil derfor i høj grad være afhængig af diameteren af rørledningen, som skal bukkes og lægges, rørvæggens tykkelse, elasticitets-20 modulet og dybden af vandet, hvor rørledningen skal anbringes. Det er denne sidstnævnte faktor, d.v.s. vanddybden, som i høj grad kan påvirke afgørelsen af, om rørledningen skal afvikles fra toppen af tromlen eller fra dens underside. Rørdiameteren og tykkelsen af rørvæggen må imidlertid også tages i betragtning. Generelt vil det, når rørlednin-25 ger skal lægges på lavt vand, være mest ønskeligt at. afvikle rørledningen fra undersiden af tromlen, idet det er usandsynligt, at rørledningens bøjningsvinkel 3 (se f.eks. fig. 5) vil fremkalde overdrevent store kræfter på røret. Modsat vil rørledningens bøjningsvinkel 3/ når røret lægges på dybere vand, blive større, og for at formindske bøj-30 ningsvinklen 3 og dermed de kræfter, som skal bæres af røret, kan det være ønskeligt at afvikle røret fra toppen eller den øverste del af tromlen. Selv om afgørelsen af, om rørledningen skal afvikles fra over- eller undersiden af tromlen, kan være påvirket af mange forskellige faktorer som ovenfor nævnt, så er muligheden for at kunne vælge 35 den ene eller den anden metode derfor en betydelig fordel ved apparatet ifølge opfindelsen sammenlignet med på en pram anbragte opviklings-og bukkeapparater, hvor afviklingen af rørledningen i alt væsentligt sker alene enten fra oversiden eller undersiden af tromlen. Konstruktionen og arrangementet af bukkeapparatet på et fartøj, således at 40 bukkeorganerne hver for sig og uafhængigt af hinanden kan udføre bevæ gelser, hvorved deres indbyrdes afstande og stillinger kan variere 7 150387 inden for vide grænser mellem stillinger nær tromlen og nær stævnen, bevirker, at rørledningen kan afrulles fra over- eller undersiden af tromlen, alt eftersom man ønsker en større eller mindre bøjning af røret. Ved dette arrangement er der tilvejebragt et opviklings- og buk-5 keapparat på et fartøj, hvormed man kan arbejde med vanddybder og rørledningsdiametre, som varierer inden for vide grænser, således at der fås en hidtil ukendt fleksibilitet og smidighed i rørlægningsarbejdet.

Under arbejdet fremkalder det første og andet sæt valser 13 og 15 som 10 foran nævnt ikke selv bøjning af rørledningen. Bøjning (vikling) af røret bibringes af tromlen 1. Nærmere forklaret kan de øvre og nedre sæt valser i huset 2a hver danne understøtnings- eller drejningspunkt afhængigt af, om røret påvikles eller afvikles fra tromlen. Ved bøjningen ind på den øverste del vil den øverste valse 13a i det første 15 valsepar 13 virke som en trækfremkaldende kraft, der virker til at stramme røret, når tromlen 1 bevæger sig i forhold til dette, se fig.

1. Røret bøjes således tæt ind på omkredsen af tromlen ved selve rotationen af denne. Røret er således ikke bukket i forvejen. Når rørledningen f.eks. skal føres i en bane mellem valserne 15a og 15b, vil 20 rørledningen ikke blive udsat for nogen bøjning, hvis banen strækker sig uændret i en ret linie mellem disse to punkter. Nærmere betegnet frembringes bukning ved udnyttelse af tromlen, og den første valse 13a drives sammen med tromlen 1 ved opretholdelse af et passende træk i røret, når det vikles på tromlen. Andre systemer, hvori der f.eks. an-25 vendes tre par bukkevalser, kan ikke effektivt fremkalde en bukning af røret ind på tromlen, fordi de nødvendigvis søger at forudbøje røret og derved udelukke føring af den bøjede sektion gennem det tredje valsesæt og derefter ind på selve tromlen. Bøjning af røret, medens det vikles ind på oversiden af tromlen, sker derfor som vist i fig. 3 30 ved hjælp af tromlen og valsen 13a i det første valsesæt, når denne valse føres ind i en stilling, hvor dens omkredsflade er anbragt under rørledningens bevægelsesbane i en imaginær ret linie fra et berøringspunkt 8 ved stævnen til den sidste vikling ved oversiden af tromlen (se fig. 3). På denne måde frembringes krumningen af rørledningen i 35 hovedsagen, medens rørledningen vikles på tromlen eller spolen, som drejes mod urviserens retning set i figuren. Princippet med at anvende tromlen selv som bøjningskraft og det første valsesæt som understøtning eller drejningspunkt til iværksættelse af en spændings- eller trækningsvirkning i røret er endvidere illustreret i fig. 5, hvor der 40 er vist tilførsel af rørledningen til tromlen ved undersiden af denne.

150387 8

Som ovenfor forklaret er afgørelsen af, cm røret skal lægges fra over- eller undersiden af tromlen, afhængig af egenskaberne hos røret og dybden, og de indbyrdes stillinger af det første og andet sæt valser på fartøjets dæk bestemmes af tilsvarende faktorer.

5 I fig. 3 er vist et fartøj 3 med en opviklingstromle 1 og et første og andet sæt valser 13 henholdsvis 15. Valsesættene er vist skematisk for at vise den relative stilling af rørledningen 7, når den føres ind på tromlen, efter at de forskellige sektioner er svejst sammen. Ved denne 10 opvikling ville rørledningen 7 normalt komme i berøring med den indre omkredsflade på den nederste valse 15b og bevæge sig i en ret linie til berøringspunktet med tromlen 1, hvis ikke den øverste valse 13a i det første valsesæt 13 var forskudt som vist i figuren. Denne øverste valse er med sin nederste omkredsflade anbragt væsentligt under tromlens 15 øverste overflade, således at den påfører en nedadrettet kraft på rørledningen, når denne passerer mellem valserne i det første valsesæt 13. I virkeligheden behøver den nederste valse 13b ikke nødvendigvis at komme i berøring med rørledningen, der passerer.

20 I fig. 4 er skematisk vist forholdene, når rørledningen i fig. 3 afvikles, således at det er nødvendigt at frembringe en modsat bøjning af rørledningen for at rette den ud. Her står den øverste valse 13a i det første valsesæt i en sådan stillling, at den påfører en nedadrettet kraft på rørledningen, når den passerer mellem valserne, idet tromlen 25 bevæger sig i urviserens retning set i fig. 4. Samtidig er den nederste valse 13b i det første valsesæt 13 i alt væsentligt inaktiv, og den behøver ikke nødvendigvis at berøre rørledningen. I dette tilfælde bemærkes det, at omkredsen af den øverste valse 13a i det første valsesæt 13 kan befinde sig væsentligt under en imaginær ret linie, som 30 er trukket mellem det punkt, hvor rørledningen afvikles fra tromlen.

og den øverste del af den nederste valse 15b i det andet valsesæt 15. Berøringspunktet mellan den rette linie og den nederste valse 15b og det punkt, hvor den rette linie rammer tromlen, d.v.s. afviklingspunktet, udgør således de to faste punkter, mellem hvilke trækspændingen i rørledningen må opret-35 holdes, for at understøtnings- eller drejningspunktet, der udgøres af den Øvre valse 13a, kan fremkalde udretning af det bukkede rør. Det vil forstås, at de i fig. 4 viste indbyrdes afstande M·^ og M2 mellem henholdsvis tromlen og første valsepar og første og andet valsepar er bestemmende for den grad af bøjning, som rørledningen skal gives. For 40 at bøjningen lettest muligt kan udføres, vil det naturligvis være øn- 9 150387 skeligt at forøge afstandene M1 eller M2 så meget som muligt inden for grænserne for den krævede krumning. Afstandene og M2 virker som omtrentlige momentarme, som influerer på størrelsen af kraften, som skal fremkaldes ved understøtningsvalsen 13b i det første valsesæt 13 og 5 enten den øverste og nederste valse 15a henholdsvis 15b i det andet valsesæt 15.

I fig. 5 og 6 er vist henholdsvis opvikling og afvikling af en rørledning ved undersiden af tromlen. I fig. 5 føres rørledningen ved drej-10 ning af den drevne tromle 1 mellem de øvre og nedre valser i det andet valsesæt 15, idet den øverste valse 15a frembringer en nedadrettet kraft, således at rørledningen ligger langs med dens omkreds. Den nederste valse 15b virker ikke nødvendigvis effektivt på rørledningen på dette sted. Imidlertid vil en ret linie mellem rørledningens berørings-15 punkt med valsen 15a og det punkt, hvor rørledningen først karmer i kontakt med tromlen, være den linie, over hvilken omkredsen af understøtningsvalsen 13b må være hævd: væsentligt. Placering af understøtningsvalsen 13b over den nævnte linie, som er fastlagt af de to foran nævnte faste punkter, vil uvægerligt fremkalde en trækspænding i rørledningen, 2o som er tilstrækkelig til at bøje og vikle den.

I fig. 6 er vist, hvorledes rørledningen, der er viklet på tromlen 1 som vist i fig. 5, bliver afviklet fra undersiden af tromlen. I denne situation kræver bøjningskræfterne, at understøtningsvalsen 13b anbrin-25 ges over den rette linie mellem den øverste valse 15a og kontaktpunktet mellem tromlen og den vinding af rørledningen, som afvikles. Den øverste valse 13a i det første valsesæt er således i hovedsagen uvirksom, og det samme gælder den nederste valse 15b i det andet valsesæt. Det ses imidlertid også her, at rørledningen 7 vil forblive under trækspæn-30 ding, når den afvikles fra tromlen 1, således at der frembringes en modsat bukning som vist med punkteret linie i fig. 6. Den indbyrdes afstand mellem de modsat bukkende valser 13a og 13b og den førnævnte rette linie vil være afhængig af- størrelsen af den modsat bøjede bue, som røret skal gives. Momentarmene og M2 indstilles ligeledes'i 35 overensstemmelse hermed.

Når rørledningen vikles på tromlen 1, placeres en række af vindinger på tromlen, således at røret bøjes i skruelinieform, se fig. 2. Dette sker ved bevægelse i sideretningen af det tredje og fjerde valsesæt 40 150387 10 17 henholdsvis 19. Det tredje valsesæt består af den højre bukkevalse 17a og den venstre bukkevalse 17b, medens det fjérde valsesæt består af den højre bukkevalse 19a og den venstre bukkevalse 19b. I fig. 2 er vist afviklingen af en i skruelinieform viklet rørledning 7 fra 5 tromlen 1, hvor det tredje valsesæt er anbragt forskydeligt inden i huset, således at det kan bøje den resterende skruelinieformede bøjning i modsat retning, således at rørledningen rettes ud i det horisontale plan. Det ses i planbilledet i fig. 2 (ved betragtning fra bukkeorganerne i retning mod tromlen), at rørledningen for qpvikling hen over 10 tromlen eller spolen lc bukkes ved sit kontaktpunkt med bukkevalsen 19b i det fjerde valsesæt 19, og at bøjningsvinklen for denne bukning er betegnet som vinklen a, d.v.s. den vinkel, som ligger mellem en linie vinkelret på tromleaksen og går gennem rørledningens akse mellem valserne i det fjerde valsesæt, og en linie fra bukkevalsen 19b, og som 15 falder sammen med den del af rørledningen, som afvikles ved tromlen. Udretning af den resterende skruelinieformede bøjning i rørledningen som følge af opspolingen kræver, at bukkevalsen 17a i det tredje valse-. sæt anbringes til venstre for den førnævnte imaginære linie, som er sammenfaldende med ydervæggen af den i fig. 2 med punkteret linie vi-2o s te rørledning. Idet rørledningen afvikles fra venstre side af trom len, bevæger det tredje valsesæt sig progressivt fra en yderstilling, hvor den punkterede linie danner en maksimal vinkel α med normalen til tromleaksen, og til en stilling, hvor berøringspunktet ved arikredsen af den højre bukkevalse er sammenfaldende med rørledningens akse vinkelret 25 på tromleaksen. Når rørledningen afvikles fra højre side af tromlen set fra bukkeapparatet, vil omvendt den venstre bukkevalse 17b blive støtterulle og bevæge sig progressivt mod højre ende la af tromlen, idet vinklen α vokser til maksimum under afviklingen fra tromlen. Omvendt vil det ses, at ved opvikling af rørledningen på tromlen udføres 30 understøtningsfunktionen af den venstre bukkevalse 17b, som arbejder sammen med omkredsoverfladen af den højre bukkevalse 19a i det fjerde valsesæt efter de foran beskrevne principper.

Selv om der på tegningen kun er vist en enkelt tromle monteret på pram-35 men 9, vil det forstås, at der kan anvendes flere tromler, og at disse kan være anbragt på mange forskellige måder i forhold til hinanden og i forhold til et system med to valser som beskrevet. Det vil ligeledes forstås, at opviklings- og bukkeapparatet og de deri anvendte principper og fremgangsmåden ikke behøver at anvendes i forbindelse med appa-40 rater, der er anbragt på dækket af en pram, og at selve tromlen f.eks. kan være anbragt i skroget eller uden på skroget, medens bukkeappara-

Claims (2)

11 150387 ±erne kan være anbragt inden i skroget, således at rørledningen 7 føres ud gennem kølen i stedet for over stævnen af prammen. Patentkrav 5 ___________________

1. Vikle- og bukkeapparat til brug på et fartøj til udlægning af en rørledning (7) på bunden af et havområde fra en på fartøjet anbragt tromle (1), som er drejelig i modsatte retninger, og hvilken tromle (1) er indrettet til opvikling og afvikling af rørledningen i begge omdrejningsretninger, og hvilket apparat har valseorganer til at bibringe rørledningen (7) en trækspænding under opviklingen og at udrette rørledningen (7) under afviklingen, kendetegnet ved, at valseorganerne omfatter et første og et andet sæt af valser (13,15), som er separat monteret med en indbyrdes afstand nedstrøms i forhold til tromlen (1), set i afviklingsretningen, hvilke sæt af valser (13,15) har indbyrdes parallelle akser og hver omfatter en øvre valse (13a,15a) og en nedre valse (13b,15b) indrettet til selektivt at blive bragt i berøring med rørledningen (7), når tromlen (1) roterer, 20 idet, når opviklingen eller afviklingen foregår fra den øvre del af tromlen (1), den nedre valse (15b) i det andet sæt valser er indrettet til at påvirke rørledningen (7) med en opadrettet kraft, når den passerer derover, medens den øvre valse (15a) i det andet sæt (15) er indrettet til ikke at udsætte rørledningen (7) for nogen ^ kraftpåvirkning, og den øvre valse (13a) i det første sæt valser (13) er indrettet til at kunne placeres under en linie, som strækker sig mellem valserne (15a,15b) i det andet sæt valser (15) og rørledningens (7) akse på det sted, hvor ledningen først berører tromlen (1), eller, når opviklingen eller afviklingen foregår fra den nedre del af tromlen, den øvre valse (15a) i det andet sæt valser (15) er indrettet til at påvirke rørledningen (7) med en nedadrettet kraft, når den passerer derover, medens den nederste valse (15b) i det andet sæt (15) ikke er indrettet til ikke at udsætte den for nogen kraftpåvirkning, og den nedre valse (13b) i det første sæt valser (13) er indrettet til at kunne placeres over en linie, som strækker sig mellem valserne (15a,15b) i det andet sæt (15) og rørledningen (7) akse på det sted, hvor ledningen først kommer i berøring med tromlen (1).