DK159817B - Fremgangsmaade og apparat til dannelse af glasfilamenter - Google Patents

Description

DK 159817 B

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde af den art, der er angivet i indledningen til krav 1. Fremgangsmåden ifølge opfindelsen reducerer procesafbrydelser hidrørende fra oversvømmelse og dråbefald til et minimum.

5

Ved fremstilling af kontinuerte glasfilamenter er det kendt at lade individuelle strømme af smeltet glas strømme fra tæt ved siden af hinanden anbragte mundinger i en elektrisk opvarmet platinlegerings-ti1førselsbeholders eller -bøsnings bundvæg.

10 Det til tilførselsbeholderen forbundne apparat trækker eller fortynder strømmene til filamenter, der enten kan være kontinuerte eller diskontinuerte.

I almindeligt brug findes to typer på kontinuerte filamenttil-15 førselsbeholdere*. En første, konventionel, mere almindelig brugt type benytter en bundvæg med strømafgivende mundinger udformet som mundingsbærende fremspring eller spidser, der springer frem fra dens ydre overflade; en anden senere udviklet type benytter en med mundinger forsynet bundvæg med en 20 plan ydre overflade. Den første type er kendt som "spidsbærende" tilførselsbeholder, og eksempler herpå er beskrevet i US Reissue patentskrift nr. 24.060 og i US-patentskrifterne nr. 4.222.757 og 4.321.074. Den anden type er kendt som en "spidsfri" tilførselsbeholder, og et eksempel på en sådan ti 1 -25 førselsbeholder eller -bøsning er beskrevet i US-patentskri ft nr. 3.905.790.

En tredje type på en kontinuert filamenttilførselsbeholder benytter forstørrede, nedadrettede "spidser", der hver er ud-30 styret med et antal mundinger, der er "spidsfrie". Denne tilførsel sbeholder er således en hybrid "spidsbærende-spidsfri" tilførselsbeholder.

Hidtil har den spidsfrie type af tilførselsbeholdere svømmet 35 over ved starten og under filamentdannelsen ved filamentbrud. Oversvømmelsen gør starten af tilførselsbeholderen langsom og afbryder filamentdannelsen, når først filamentfortyndings- 2

DK 159817B

eller trækningsoperationen er begyndt. I modsætning hertil er den spidsbærende type af tilførselsbeholdere ikke så tilbøjelige til oversvømmelse. D.e med munding forsynede fremspring af den spidsbærende type af tilførselsbeholdere isolerer ved der-5 es endeområder de individuelle afgivne smelteglasstrømme og forhindrer således bevægelsen af det smeltede glas i at oversvømme bundvæggens nedre overflade. Spidsfrie tilførselsbeholdere ombefatter ikke denne strømisolerende geometri.

10 Disse forskellige typer af tilførselsbeholdere er blevet plaget af glasdråber, der falder ned i "sløret" af filamenter under fi 1amentfortyndi ngen. Når et filament knækker under filamentfortyndingen, siver smeltet glas fra den til det brækkede filament knyttede munding; det smeltede glas danner en lille 15 dråbe eller perle, der bliver større, indtil dens masse får den til at falde væk fra mundingen og ned i de filamenter, der trækkes eller fortyndes. Ligesom oversvømmelse afbryder perlefald filamentfremstillingen. Selv en enkelt perle, der falder ned i sløret, får yderligere fibre til at knække, og den re-20 suiterende deraf dannede afbrydelse foregår successivt, indtil hele tilførselsbeholderen skal startes igen.

Den foreliggende opfindelse foreslår en forbedring i glasfiberformnings- eller fortyndingsapparatet og -fremgangsmåderne.

25 En foretrukken specielt beskrevet udførelsesform for opfindelsen involverer et filamentdannelsessystem af enhver af de ovenfor beskrevne typer, hvor et legeme af smeltet glas holdt tilbage i en bøsning (herefter kaldet beholder) tilføres til en mundingsplade, der danner beholderens bund, og hvor strømme 30 af smeltet glas strømmer ud fra mundingspladens mundinger for trækning/fortynding af filamenterne fra fiberdannende kegler ved mundingspladens nedre ydre overflade.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ejendommelig ved foran-35 staltningerne angivet i krav l's kendetegnende del. Disse foranstaltninger reducerer under fi 1amentfortynd i ngen trykket af det smeltede glas over mundingspladen til et tryk, der er min- 3

DK 159 817 B

dre end det indre tryk i en dråbe eller perle dannet ved fortyndingsophør, men større end det indre tryk af de formende kegler under fortyndingen og holder endvidere mundingspiadens underflade og de dannende kegler ved en temperatur, ved hvil-5 ken det smeltede glas ikke vil svømme hen over mundingspladens nedre overflade. Trykket af det smeltede glas over mundingspladen er utilstrækkeligt til at overvinde det indre tryk af en smeltet glasperle eller -dråbe dannet ved afbrydelse af filamentfortyndingen ved enhver given munding, og perlen eller 10 dråben vil ikke vokse og falde, da der ikke kan fødes noget glas til den gennem mundingen fra det ovenover liggende smeltede glaslegeme med lavere tryk. Temperaturen for mundingspladen og perlens eller dråbens smeltede glas er tilstrækkelig lav til, at perlen eller dråben ikke vil sprede sig hen over 15 pladen eller svømme over. Som følge heraf vil den ved filamentafbrydelsen dannede perle eller dråbe ikke gribe ind i den fortsatte fortynding af filamenter ved mundingspladens øvrige mundinger. Perlen eller dråben vil enten forblive i stilling eller reelt forskydes opad ind i den overliggende munding mod 20 det lavere tryk af glasset over mundingspladen.

Opfindelsen angår også en tilførsels- eller fødebeholder for tilføring af smeltet glas til filamentfremsti 11ing ved udøvelse af fremgangsmåden ifølge krav 1, hvor beholderen er af 25 den art, der fremgår af krav ll's indledning og er ejendommelig ved de træk, der fremgår af krav ll's kendetegnende del.

I en foretrukken udførelsesform er modstandsorganet som anført i den kendetegnende del af krav 12 en trykplade med huller og 30 endvidere udformet som anført i den kendetegnende del af krav 13 og 14. Ved at denne trykplade er placeret i det smeltede glaslegeme over mundingspladen og virker under ligevægtsdriften, påføres et tilstrækkeligt trykfald i det smeltede glaslegeme til at reducere trykket over mundingspladen til i det væ-35 sentlige atmosfærisk tryk.

Som anført i den kendetegnende del af krav 15, 17 og 18 findes der organer til at kontrollere temperaturen for det smeltede

4 DK 159817B

glaslegeme og mundingspladen, således at der opretholdes passende fiberformningstemperaturer i det smeltede glas, og mundingspladen køles til den passende ikke-befugtningstemperatur for kombinationen af den specielle glassammensætning og den 5 specielle mundingspladelegering. Det foretrækkes, at trykpladen og mundingspladen opvarmes elektrisk parallelt til forskellige temperaturer, skønt opvarmningsorganer uafhængigt af trykpladen kan tilvejebringes. Mundingspladen køles ved hjælp af ydre køleorganer, f.eks. en strøm af kølegas eller et fin-10 neskjold, til den ønskede ikke-befugtende temperatur.

Under starten er trykfaldet hen over trykpladen væsentligt mindre end trykfaldet under den normale drift for fortynding, da der ikke er en nedre strøm af smeltet glas gennem trykpla-15 deperforeringerne. Beholderen vil således "dryppe ned" under starten.

Ved andre udførelsesformer for opfindelsens genstand kan de fysiske arrangementer variere væsentligt. Opfindelsen kan be-20 nyttes i kontinuert eller diskontinuerte fiberfremsti 11ings-fremgangsmåder; fibrene kan fortyndes eller strækkes mekanisk eller ved hjælp af luftformede midler, og glassammensætningerne og fiberdiametrene kan varieres meget. Det smeltede glas behøver kun at tilføres til mundingspladens mundinger ved et 25 tryk, der (a) er mindre end det indre tryk af en perle formet ved fortyndingens afbrydning, og (b) større end det indre tryk af de dannende kegler under fortyndingen/trækningen i ligevægtstilstand. Trykpladen er ét eksempel, ved hvilken dette kan opnås, og til at påføre et trykfald i den smeltede glasbe-30 holdning, kan trykpladen erstattes af ethvert passende organ, der er (a) proportionalt med den smeltede glasstrøms hastighed, og (b) effektivt til at reducere trykket over mundingspladen til et tryk (1) mindre end det indre tryk af perlen dannet ved en given munding ved brud ved denne munding, når 35 resten af mundingerne fungerer normalt og (2) større end det indre tryk i keglerne under fortynding/trækning i ligevægtstilstand. Man kan benytte sådanne trykfaldfremkaldende midler

DK 159817B

5 som enkelt eller multipel strømbegrænsning, en varmeventil osv., når blot man bevarer startbetingelsen for tilstrækkeligt tryk til at tillade perlevækst. En konventionel spidsbærende tilførselsbeholder, der benytter køling ved hjælp af finne-5 skjold, kan endvidere tilpasses til at tilvejebringe den foreliggende opfindelses drypfri karakteristika ved kun at benytte det trykfaldfremkaldende organ beskrevet heri til at reducere trykket over den spidsbærende mundingsplade til den ønskede værdi.

10

Udførelsesformer for den foreliggende opfindelses genstand beskrives nærmere nedenfor under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 er en skematisk tegning af et glasf iberfortyndingsappa-15 rat ifølge opfindelsen i stand til at udføre den foreliggende opfindelses fremgangsmåde, men hvor apparatets opvarmningsorgan af hensyn til overskueligheden er udeladt, og fig. 1A afbilder trykket af det smeltede glas ved det angivne 20 sted, fig. 2 og 2A svarer til fig. 1 og 1A og illustrerer den langsomme startstrøm gennem apparatet, 25 fig. 3 og 3A svarer til fig. 1 og 1A og illustrerer ligevægtstilstanden for den fiberdannende strøm gennem apparatet, fig. 4 og 4A svarer til fig. 1 og 1A og illustrerer afbrudt fiberbrudsstrøm under apparatets drift, 30 fig. 5 er et skematisk billede svarende til fig. 2, men under brug af en anden form for spidsbærende mundingsplade, fig. 6 er et skematisk billede svarende til fig. 4, men benyt-35 tende den spidsbærende mundingsplade vist i fig. 5, fig. 7 er et skematisk billede af en anden udførelsesform for opfindelsen, hvor trykfaldet tilvejebringes ved en strømbe- 6

DK 159817 B

grænsning påtvunget i strømvejen for det smeltede glas, fig. 8 er et skematisk billede af endnu en udførelsesform for opfindelsens genstand, hvori trykfaldet tilvejebringes ved 5 hjælp af en varmeventil, fig. 9 er et skematisk billede svarende til fig. 1, men illustrerer opvarmningen og kølingen af det smeltede glas og mundingspladens køling ved brug af en gasstrøm, 10 fig. 10 er et skematisk billede svarende til fig. 9, men under anvendelse af en spidsbærende tilførselsbeholder, fig. 11 er et skematisk billede svarende til fig. 10, men un-15 der brug af finneskjold til at køle den spidsbærende mundingspi ade, fig. 12 er et skematisk billede svarende til fig. 1, men illustrerende adskillelsen af apparatets trykregulerings- og 20 varmereguleringselementer, fig. 13 viser set forfra apparatet ifølge den foreliggende opfindelses principper ved en kontinuert gi asf i 1amentdannende drift, 25 fig. 14 er et forstørret lodret snit langs planet 14-14 i fig.

13, fig. 15 er et forstørret delsnit, set forfra, af den i fig. 13 30 og 14 viste spidsfrie tilførselsbeholder, fig. 16 er et forstørret snit langs planet 16-16 i fig. 13, fig. 17 viser, set nedefra, den i fig. 13-16 viste tilførsels-35 beholders bund, fig. 18 viser, set oppefra, den øvre med mundinger forsynede kondi tioner ingsdel i tilførselsbeholderen,

DK 159817 B

7 fig. 19 viser, set oppefra, den midterste konditioneringsdel i tilførselsbeholderen, og fig. 20 er et forstørret snit af tilførselsbeholderens bund, 5 hvor en perle er blevet dannet ved et udløb, hvor et filament er knækket.

For at forklare den foreliggende opfindelse er det nødvendigt først at omtale tryk- og temperaturaspekterne i forbindelse 10 med opfindelsen og derefter beskrive en speciel foretrukken udførelsesform for opfindelsens genstand, hvori tryk- og temperaturaspekterne indgår i en bøsnings/tiIførselsbeholderkon-struktion egnet til drift.

15 Denne beskrivelse omfatter følgelig fig. 1-8, hvori trykforholdene er forklaret, og forskellige fremgangsmåder er foreslået til at opretholde de ønskede tryk under efter hinanden følgende driftsbetingelser, herunder start, drift ved ligevægtstilstand og drift ved afbrydelse eller udfald på grund af 20 knækning. Fig. 9-11 viser forskellige fremgangsmåder til at opvarme og køle det smeltede glas for at tilvejebringe fiberdannelses- trækning/fortyndelsesdriftstemperaturer over mundingspladen og ikke-befugtende driftstemperaturer ved mundingspladens nedre overflade. Skønt trykregulerings- og varme-25 reguleringsfunktionerne er nødvendige for at tilvejebringe en funktionsdygtig tilførselsbeholderkonstruktion, kan funktionerne fysisk adskilles i selve tilførselsbeholderen eller bøsningen, se fig. 10. Trykregu1 er ingsaspektet og fremgangsmåderne ifølge opfindelsen kan endvidere om ønsket benyttes med 30 konventionelle varmebetingelser og fremgangsmåder for at tilvejebringe en funktionsdygtig tilførselsbeholder.

På baggrund af dette er den foreliggende beskrivelse fremlagt i separate afsnit som følger.

35 I de skematiske tegninger vist i fig. 1-5 er den foreliggende opfindelses trykvirkninger illustreret i forenklet form.

DK 159817 B

8 I fig. 1 ses en bøsning/tiIførselsbeholder 1, der indeholder en smeltet glasmasse 2, fortrinsvis ved atmosfærisk tryk, liggende hen over en bundmundingsplade 3. En perforeret mellem-eller trykplade 4 ligger over den plane mundingsplade 3 og har 5 samme udstrækning som og er parallel med mundingspladen 3. Rummet mellem trykpladen 4 og mundingspladen 3 er angivet ved henvisningstallet 5.

G1 asmassen 2' s totale dybde over mundingspladen 3 er angivet 10 ved litra A, glasdybden over mellempladen 4 er angivet ved litra B, og dybden for glasmassen, der fylder rummet 5, er angivet ved litra C. Massen 2's efektive dybde kan om ønsket forøges ved at sætte tilførselsbeholderen under tryk, forøge glasdybden osv.

15

Ved en eksempelvis kommerciel drift kan den totale glasdybde A typisk være ca. 20,3-25,4 cm, glasdybden B over pladen 4 være ca. 16,5-24,8 cm, og dimensionen C er ca. 0,64-3,8 cm. Da pladerne 3 og 4 tjener forskellige funktioner (pladen 4 til at 20 give det ønskede trykfald og pladen 3 til at danne den ønskede fiber), kan mundingsstørrelserne, afstandene og arrangementerne variere meget. I den i fig. 1 viste udførelsesform for opfindelsens genstand er åbn i ngerne i pladerne 3 og 4 fortrinsvis af omtrent samme størrelse og anbragt med samme mel-25 lemrum, hvilke åbninger fortrinsvis er cirkulære og ligger

Størrelsesmæssigt i området med en diameter fra ca. 0,381 til ca. 0,076 cm og anbragt med en afstand, således at der tilvejebringes en mundingstæthed, der ligger i området over ca. fem mundinger pr. cm^, 0g fortrinsvis er der ca- femten til syvog-30 fyrre mundinger pr. cm2. Pladernes tykkelse kan ligge i området fra ca. 0,381 til ca. 0,025 cm, og pladerne 3 og 4 kan have den samme eller være af forskellig tykkelse.

Som vist i fig. 1A er gi astrykket afsat vandret og glasdybden 35 afsat lodret. De i fig. 1A, 2A, 3A og 4A afsatte værdier er kun indikative og kvalitative, ikke kvantitative. Der er følgelig vist sammenlignende værdi, ikke absolut værdi. Det ses,

DK 159817 B

9 at ved en strømhastighed på nul med apparatet fyldt med smeltet glas under hvile er trykket ved udløbet af mundingspladen 3' s mundinger (stedet D) lig med trykket over glasset plus glaslegemets tryk. Kun som et eksempel og gældende for de 5 ovenfor angivne dimensioner, hvor glasdybden er 23,813 cm, vil trykket ved stedet D være det atmosfæriske tryk plus 23,813 cm glastryk.

Tilførselsbeholderens start er illustreret i tegningens fig.

10 2. Tilførselsbeholderen 1 er fyldt med glasmasse til niveauet angivet ved A, og denne masse 2 udøver et tryk på pladen 3, der i det væsentlige er lig med det totale glastryk over pladen. Der er ved dette tidspunkt mindre strøm gennem pladen 4's mundinger end under ligevægtstilstanden under trækningen/for-15 tyndingen, og der er et mindre trykfald hen over pladen 4.

Glasset strømmer ganske enkelt langsomt gennem pladen 3's mundinger, så der dannes per 1er/dråber 6 ved hver munding på pladen 3's nedre overflade under trykket af det smeltede glas. Glassets viskositet og befugtningsvinklen for den specifikke 20 glassammensætning med mundingspladen 3's specielle legering ved mundingspladens temperatur er sådan, at overfladespændingen i glasset danner en individuel dråbe eller perle 6 ved hver munding, og disse perler strækker sig ud fra mundinger, som vist i fig. 2, til dannelse af spredte, separate perle-25 dråber ved hver individuelle munding. Når perlerne falder, samles de i en gruppe og føres om en træk- eller optagevalse, således som det er velkendt inden for teknikken for fortyn-ding/strækning af fibre fra de individuelle mundinger. Alternativt kan fibrene fortyndes i en luftstrøm.

30

Ved starten strømmer det smeltede glas ud som en individuel perle og en separat fortyndet strøm fra hver munding under glasmassen 2's tryk, som bestemt ved legemets totale dybde A og trykfaldet hen over pladen 4. Det lille strømtrykfald ved 35 pladen 4 medfører, at trykket over pladen 3 er større end det indre tryk for en perle, der er formet på pladen 3, og de smeltede glasperler falder ved ekstrusion gennem pladen 3's mundi ng.

10

DK 159817 B

Fig. 2A illustrerer trykket ved punktet E ved udløbet for pladen 31 s mundinger, når apparatet betjenes under starttrinnet vist i fig. 2. Der er en minimal nedadrettet glasstrøm fra glasmassen, idet trykpladen 4 påfører et minimalt trykfald på 5 grund af den lille strømhastighed, og mundingspladen 3 fremkalder på tilsvarende måde et minimalt trykfald. Trykket - for det ovenfor omtalte eksempel - ved punktet E vil være over det atmosfæriske tryk plus 3,8 cm glastryk.

10 Fig. 3 illustrerer skematisk mundingen og virkningen af mundingsplade- og trykpladekombinationen under den fiberdannende strøm i ligevægtstilstand, efter at tilførselsbeholderen er blevet startet på den illustrerede måde og omtalt i forbindelse med fig. 2. I fig. 3 forekommer en kendelig strøm nedad 15 i massen 2 og gennem mundingspladens mundinger, når fibrene trækkes ved stor lineær hastighed og ved en mærkbar udstrømning gennem mundingerne. Den deraf følgende strøm af smeltet glas gennem mellempladen 4 bevirker et resulterende trykfald hen over mellempladen. På grund af dette trykfald fremkommer 20 et reduceret tryk i rummet 5 mellem mellempladen 4 og mundingspladen 3.

Trykfaldet hen over mellempladen 4 er proportionalt med strømhastigheden gennem plademundingerne. Pladen 4 er - med hensyn 25 til pladetykkelse, hulstørrelse og hultæthed angående strømhastigheden under fiberdannelsen - specielt konstrueret til at tilvejebringe et trykfald af en sådan størrelse, at trykket ved udløbsenderne for pladen 3's mundinger fortrinsvis er i det væsentlige lig med atmosfæren, og under alle omstændighe-30 der (a) er mindre end det indre tryk i en smeltet glasperle dannet ved knækning ved en individuel munding af mundingspladen 3, og (b) er større end det indre kegletryk under træk-ning/fortynding i ligevægtstilstand.

35 Under antagelse af, at der benyttes smeltet E-glas og J-lege-ring i mundingspladen med en munding på 0,381 cm, er perlens maksimale indre tryk atmosfærens tryk plus ca. 1,27 cm glas-

DK 159817B

11 tryk. Under den samme forudsætning med en munding på 0,076 cm er det maksimale indre tryk i perlen atmosfærens tryk plus ca. 6,4 cm glastryk.

5 Mellempladen 4's virkning er altså at påtrykke et trykfald i glasmassen 2, således at trykket umiddelbart over mundingspladen 3 fortrinsvis er "i det væsentlige atmosfærens tryk". Det specifikke tryk ved pladen 3's øvre overflade kan være større eller mindre end atmosfærens tryk, men det er tilstræk-10 keligt lavt til at standse strøm gennem mundingen, når perler dannes ved udfald på grund af knækning. Mellempladens virkning til at reducere trykket i rummet 5 er uafhængigt af afstanden mellem pladerne 3 og 4, så længe som pladen 3's og pladen 4's temperatur forbliver i det væsentlige konstant.

15 Når glasfilamenterne fortyndes ved pladen 3's mundinger ved hjælp af en kendt trækmekanisme, frembringes normale formende kegler, hvilke kegler ved deres øvre ende i det væsentlige har den overliggende mundings diameter og ved deres nedre ende 20 diameteren for det filament, der trækkes. På grund af overfladespænding og trækspænding udøvet på keglerne ved fibrenes trækning/fortynding ud fra disse har keglerne et reduceret indre tryk, der endog kan være mindre end atmosfærens tryk, ved det punkt, der er angivet ved henvisningstallet 7 (fig. 6). I 25 den foretrukne udførelsesform, hvor glas i rummet 5 umiddelbart over pladen er i det væsentlige ved atmosfærens tryk, er der følgelig en netto lodret drivkraft, der tvinger glasset gennem hullerne i pladen 3 på grund af det lavere indre tryk i hver af keglerne 7. Strømhastigheden gennem pladen 3 er selv-30 følgelig bestemt ved pladen 3's karakteristika, f.eks. mundingsstørrelsen, pladetykkelsen, mundingstætheden osv., karakteristikaene for det smeltede glas over pladen 3, f.eks. viskositeten for det smeltede glas og differential- eller netto-trykket over pladen og i keglen.

35

Fig. 3A viser trykket ved punktet H placeret ved udløbet for pladen 3's mundinger, når apparatet drives under ligevægtstil- 12

DK 159817 B

stand i fortyndings/trækningstrinnet med et filament under trækning ved hver af pladen 3's mundinger. Under disse betingelser er der en mærkbar.udstrømn ing af glas gennem pladen 3's mundinger og den samme mærkbare strøm gennem trykpladen 4. Som 5 følge heraf fremkalder begge pladerne 3 og 4 et væsentligt trykfald i strømretningen, og trykfaldet gennem pladen 4 er vist skematisk ved liniestykket G. Størrelsen af trykfaldet, angivet ved G, er så stort, at det reducerer glaslegemets tryk under pladen 4 til i det væsentlige atmosfærisk tryk. Dette 10 tryk vokser lidt på grund af glastrykket mellem pladerne 3 og 4 og falder så igen, når det smeltede glas strømmer gennem mundingspladen 4. Trykket ved punktet H er mindre end trykket umiddelbart over pladen 3. Trykket ved punktet H, der reelt er placeret inde i den dannende kegle 7, er i det væsentlige at-15 mosfærisk tryk og kan enten være lidt større eller mindre end atmosfærisk tryk afhængig af sådanne faktorer som glasoverfladespænding og trækspænding, jf. ovenfor, og bestemmes ikke alene af trykfaldet hen over mundingspladen 3. I det specielt omtalte eksempel og ved brug af de dér nævnte dimensioner er 20 trykfaldet ved punktet H ca. atmosfærisk tryk minus 2,39 cm glastryk.

I fig. 4 er tilstanden for tilførselsbeholderen 1, vist i fig. 1-3, illustreret, når en eller flere af fibrene, der trækkes, 25 er knækket eller afbrudt, således at fiberen ikke længere fortyndes/trækkes, og der ikke længere er nogen trækspænding på keglen 7. Ved dette tidspunkt tvinger overfladespændingen i det smeltede glas kegleudformningen til en dråbe eller perle 8, der er placeret ved den munding, hvorfra fiberen i forvejen 30 er blevet trukket. Den resulterende perledannelse skyldes glassets overfladespænding ved formningsoperationens temperatur, hvilken overfladespænding forsøger at omforme keglen til et dråbelegeme med minimalt overflaeareal, og resultatet af denne overfladespæning under fravær af trækning danner et po-35 sitivt indre tryk i dråben eller perlen 8, hvilket indre tryk er større end trykket for det smeltede glas over pladen 3. Det indre tryk i dråben eller perlen 8 kan bestemmes ved at be-

DK 159817 B

13 nytte en form for Young og Laplace's ligning, der angiver, at trykforskellen hen over dråbens eller perlens overflade er proportional med forholdet mellem overfladespændingen for det smeltede glas ved den pågældende temperatur og dråbens eller 5 perlens middelkrumningsradius. Dette fænomen er velkendt inden for teknikken.

Trykket i perlen eller dråben 8 er større end trykket over pladen 3, og dette indre tryk er tilstrækkeligt til at forhin-10 dre passage af yderligere smeltet glas ved det lavere tryk over pladen 3 gennem den pågældende åbning, ved hvilken perlen er placeret, således at perlen ikke vil vokse og strømme hen over mundingspladens nedre overflade. Trykket i dråben eller perlen har en tendens til at tvinge til smeltede glas, indbe-15 fattende perlen, opad imod det lavere tryk i rummet 5 ovenover, og perlen kan tvinges opad ind i eller gennem mundingspladen 3' s ovenover liggende mundinger. Så snart trækningen eller fortyndingen afbrydes ved en specifk munding, vil trykket i en ved den munding dannet dråbe eller perle 8 være 20 større end det indre tryk ved punktet 7 i den dannende kegle ved den nærmeste nabostillede munding. Afbrydelsen af fiberdannelsen ved en vilkårlig given munding af mundingspladen 3 vil ikke afbryde eller påvirke den kontinuerte fiberdannelse ved de nabostillede mundinger eller nogen af mundingspladen 25 3's andre mundinger.

Fig. 4A er en skemat i sk gengivelse af trykforholdene, når ap-paratet er i det i fig. 4 viste afbrudte trækningstrin. Trykket ved punktet J ved udløbet for pladen 3's mundinger er her 30 i det væsentlige atmosfærisk tryk, men større end trykket ved punktet H i fig. 3A. Hvor resten af mundingerne benyttes for trækning/fortynding, vil et filamentbrud eller afbrydelse ved én munding ikke reelt påvirke strømhastigheden gennem pladen 4, jf. ovenfor, men det større indre tryk i dråben eller pei— 35 len 8, vist i fig. 4, vil forhindre enhver strøm gennem den munding, ved hvilken fiberbrudet er forekommet. Som følge deraf er der ikke noget trykfald hen over mundingspladen 3 ved 14

DK 159817 B

den munding, hvor filamentet er knækket, og trykket ved denne munding er over atmosfærisk tryk. I det ovenfor nævnte eksempel er trykket ved punktet J specielt ca. atmosfærens tryk plus 1,96 cm glastryk.

5

Driften under fiberafbrydelsen, vist i fig. 4, afviger og adskiller sig fra driften under startstrømmen som vist i fig. 2. Forskellen ligger i det tryk, som den ekstruderede perle 6, vist i fig. 2, underkastes (dvs. i det væsentlige det nedad-10 rettede ekstrusionstryk ved trykafstanden A) i modsætning til det mindre tryk, som perlen 8 i fig. 4 (hidrørende fra en tidligere kegle) underkastes umiddelbart over pladen 3, medens perlen 8‘s indre har et større positivt tryk. En sammenligning mellem trykkene illustreret i fig. 2A og 4A tydeliggør disse 15 trykforskelle, og virkningen af trykfaldet, angivet ved G, kan ses.

Fig. 5 og 6 illustrerer trykforholdene i en spidsbærende tilførselsbeholder med en mellemliggende plade 4A placeret mellem 20 en spidsbærende mundingsplade 3A. Udformningen for den i fig.

5 og 6 viste tilførselsbeholder er i det væsentlige den samme som beskrevet i forbindelse med fig. 1-4, med undtagelse af, at mundingstætheden kan være mindre på grund af, at spidserne er anbragt på mundingspladen 3a.

25

Driften for den i f i g. 5 og 6 viste udførelsesform er den samme som for udførelsesformen vist i fig. 1-4. De nedadret-tede perler, illustreret i fig. 5, er identisk med de neda-drettede perler vist i fig. 2, idet perlerne dannes ved mun-30 dingsspidserne og strækker sig nedad for opsamling og fortyn-ding/trækning. Under drift ved ligevægtstilstanden formes en dannende kegle ved hver spids, og fibrene fortyndes ud derfra under spænding.

35 i tilfælde af fiberafbrydelse ved enhver given munding omdanner overfladespændingen i det smeltede glas keglen til en dråbe eller perle med et positivt indre tryk, og perlen for-

DK 159817 B

15 bliver enten ved spidsen eller bevæger sig opad ind i spidsen hen imod det lavere tryk over mundingspladen 3, se fig. 6. I hvert tilfælde vil dråben ikke vokse, da der ikke kan forekomme nogen nedadrettet strøm fra rummet 5 og ind i dråben. I 5 begge udførelsesformerne vist i fig. 5 og 6 eller udførelsesformen vist i fig. 1-4 vil glasset fra rummet 5 strømme til andre mundinger og ikke til den, ved hvilken strømmen er blevet afbrudt.

10 I den i fig. 7 viste udførelsesform for opfindelsens genstand foreslås en anden type bøsning eller tilførselsbeholder, der består af et øvre reservoir 11 indeholdende en glasmasse 12 af væsentlig dybde, og hvortil der slutter sig en begrænset strømpassage 13 til en nedre beholdersektion 14 indeholdende 15 et smeltet glaslegeme 15, der direkte ligger over en mundingsplade 3 af den ovenfor beskrevne art. En opvarmningsplade eller -skærm 16 er anbragt med lille afstand over mundingspladen 3 for at sikre tiIstedevætrelse af smeltet glas ved fiberdannelsestemperaturen ved mundingspladen. Begrænsningen 13 har en 20 tværsnitsform og størrelse og en lodret dimension, der er tilstrækkelig til at fremkalde et trykfald mellem de smeltede glaselegemet 12 og 15 og af en sådan størerise, at trykket for det smeltede glas umiddelbart over mundingspladen 3 reduceres til de ovenfor omtalte værdier, dvs. fortrinsvis af samme 25 størrelsesorden som atmosfærisk tryk og i hvert tilfælde mindre end det indre tryk i en perle eller dråbe dannet ved en vilkårlig af mundingerne i pladen 3, når knækning forekommer ved denne munding, men større end det indre tryk i keglerne under trækn ingen/fortynd i ngen i ligevægtstilstand. Strømbe-30 grænsningen 13 fungerer og tjener således som et alternativ til den ovenfor beskrevne trykplade 4 til at forhindre "perlefaid" ved enhver af pladen 3's mundinger, ved hvilke trækningen er blevet afbrudt.

35 Fig. 8 beskriver endnu en udførelsesform for opfindelsen, der er af lignende art som den i fig. 7 viste, men under brug af en varmventil. Igen består tilførselsbeholderen af en øvre og 16

DK 159817 B

en nedre sektion 11, 14, der hver indeholder en glasmasse 12 henholdsvis 15, og den nedre mundingsplade 3 ligger tæt under en opvarmningsplade 16..De smeltede glaslegemer 12 og 15 er indbyrdes forbundet via en passage 17, der ikke i sig selv be-5 høver at forme en kritisk trykreducerende funktion. Passagen 17 er omgivet af en fluidumkølet spiral varmeveksler 18, hvorigennem køleluft, -vand eller andet -fluidum cirkuleres til at køe det smeltede glas, der strømmer gennem passagen 17. En spiralopvarmningsspole 19, hvis ender er forbundet til en pas-10 sende elektricitetskilde, omgiver passagen 17 tæt for at opvarme det glas, der strømmer gennem passagen 17, ved lede- og strålevarmeveksling gennem passagens vægge. I glasmassen 15 er der fortrinsvis mellem opvarmningspladen 16 og mundingspladen 3 placeret en varmeelementregulator 20 til at holde den nød-15 vendige glastemperatur umiddelbar over mundingspladen 3. Varmeelementet 20 kan regulere en eller alle af varmeveksleren 18, opvarmningsspolen 19 eller opvarmningspladen 16.

Ved at opvarme og køle passagen 17 kan viskositeten for det 20 derigennem strømmende smeltede glas reguleres for derved at opretholde et ønsket tryk i den oven pladen 3 liggende glasmasse 15. Ved at køle passagen forhindres den smeltede glasstrøm i at fremkalde et større trykfald. Ved at opvarme passagen påføres omvendt et mindre trykfald. Opvarmningsspolen 19 25 og kølespolen 18 benyttes til fortrinsvis at opretholde et tryk i massen 15 og tæt over mundingspladen 3 i det væsentlige lig med atmosfærens tryk, og under alle omstændigheder er trykket over pladen 3 (a) mindre end det indre tryk i en perle eller dråbe dannet ved en af pladen 3's mundinger ved afbry-30 delse af trækningen, jf. ovenfor, og (b) større end det indre tryk i keglen under trækning ved ligevægtstilstand. Opvarmningspladen benyttes til at sikre, at det smeltede glas umiddelbart over pladen 3 er ved den ønskede fiberdannende temperatur.

35

Ved at benytte strømbegrænsningen 13 og varmeventi len, vist i fig. 8, kan der opretholdes et korrekt og ønsket trykfald i

DK 159817 B

17 hele glasmassen for at opnå alle trykpladen 4's fordele, jf. ovenfor. Opvarmningspladen 16 kan eller kan ikke fremkalde intet væsentligt trykfald i glasmassen 15; den tjener primært til ved mundingspladen 3 at sikre tilstedeværelsen af smeltet 5 glas ved den ønskede fiberdannende temperatur.

Temperaturforhold

Forskellige organer til at regulere temperaturen i tilførsels-10 beholderen 1 og de relative opvarmningsværdier for tilførsels-beholderkomponenterne er illustreret i fig. 9-12 for forskellige udførelsesformer af spidsfri og spidsbærende tilførselsbeholde re/bøs ni nger.

15 Tilførselsbeholderen 1, vist i fig. 9, indeholder en glasmasse (smeltet glas) 2 over mundingspladen 3, hvilken glasmasse tilføres fra en vilkårlig egnet kilde, f.eks. smeltet fra kugler eller tilført direkte fra en smelteovn. Mellempladen 4 og mundingspladen 3 har den udformning, mundingsstørrelse og mun-20 dingstæthed, der er beskrevet ovenfor i forbindelse med fig. 1-4.

Tilførselsbeholderens mundingsplade 3 og mellempladen 4 får begge tilført elektrisk strøm fra en jævnstrømskilde tilslut-25 tet parallelt, se fig. 9. Pladernes opvarmningsgrad står almindeligvis i forhold til deres pågældende tykkelser. I den i fig. 9 viste udførelsesform er mellempladen fortrinsvis tykkere end mundingspladen, således at det smeltede glas opvarmes mere ved mellempladen end ved mundingspladen.

30

Mundingspladen 3 køles ved sin ydre overflade af atmosfærisk luft eller en anden kølegas, der rettes imod pladens nedre overflade fra en blæsedyse 9. Udgangsgassen fra dysen 9 strømmer fortrinsvis fra flere udløbsåbninger og fejer hen 35 over i det væsentlige hele udstrækningen af mundingspladens nedre overflade for at køle det glas, der strømmer ud fra mundingerne, jf. nedenfor i forbindelse med den foretrukne udfø- 18

DK 159817 B

relsesform for opfindelsens genstand. De generelle betingelser for gaskøling af en spidsfri mundingsplade er beskrevet i enkeltheder i US-patentskrift nr. 3.905.790 for det specielt dér beskrevne apparat.

5

For at starte tilførselsbeholderen fyldes rummet 2 med smeltet glas, strømmen sluttes til pladerne 3 og 4, og luft sendes ud fra dysen 9 til kontakt med pladen 3's nedre overflade. Under start synker glasperlerne ned, som vist i fig. 2, og luftrum-10 fanget er forholdsvis stort for at køle pladen tilstrækkeligt til at holde pladen ved den korrekte temperatur for den nedad-rettede perledannelse uden oversvømmelse til trods for massen af perle- og glasstrømme, der strømmer fra mundingerne nabo-stillet til pladen og direkte under pladeoverfladen. Tilfør-15 selsbeholderen tilsluttes til en strømkilde for at holde i det væsentlige hele glasmassen 2 ved i det væsentlige konventionel fiberdannende temperatur for glassammensætningen. Denne fiberdannende temperatur vil variere med det smeltede glassammensætning. Fiberformningstemperaturen for f.eks. E-glas kan va-20 riere fra 1093°C til 1371°C, og fortrinsvis fra 1150°C til 1260°C. Der kan være overgangs- eller variable temperaturgradienter i massen 2, men det smeltede glas, der ligger direkte eller tæt over mundingspladen 3's mundinger, holdes ved den ønskede fiberdannende temperatur for den specielle glassammen-25 sætning. Denne temperatur opretholdes ved hjælp af de elektrisk opvarmede plader 3 og 4.

Temperaturen ved mundingspladen 3's nedre overflade holdes ved hjælp af ydre køleorganer, f.eks. kølegasstrømmen fra dysen 9, 30 ved en temperatur for den specielle glassammensætning og mundingspladens legeringssammensætning, hvor der ikke sker oversvømmelse. Pladen 3’s nøjagtige temperatur er vanskelig at måle, men fra foretagne varmeelementmålinger har pladen 3's nedre overflade tilsyneladende en temperatur af en størrelse-35 sorden på fra ca. 982°C til ca. 1038°C for E-glassammensætninger, når pladen 3 er fremstillet af J-legering.

DK 159817 B

19 Når først perlenedføringen eller startdriften er afsluttet, og fiberdannelsens ligevægtstilstand er påbegyndt, reduceres luftrumfanget fra dysen 9 på grund af den mindre glasmasse, der udgør de dannende kegler og de trukne fibre på pladen 3's 5 nedre overflade. For at undgå for kraftig køling af det smeltede glas, der strømmer til pladen 3's individuelle mundinger på grund af gaskøling af pladen 3's nedre overflade i den foretrukne udførelsesform for den foreliggende opfindelse, foretages visse forholdsregler. Især (a) opvarmes pladen 4 elek-10 tri sk til en temperatur over pladen 3's temperatur; (b) det smeltede glas i tilførselsbeholderen opvarmes tæt og direkte over mundingspladen 3 for at kompensere for varmetab over mundingspladen 3; og (c) de opvarmede plader 3 og 4 har lodret flugtende åbninger eller mundinger, således at det smeltede 15 glas opvarmet af plade 4 strømmer direkte ned gennem mundingspladen 3, idet det smeltede glas ved hver mundings omkreds er koldere end det smeltede glas ved hver mundings midte. Det køligere perifere glas medvirker til at forhindre oversvømmelse, medens det varmere centrale glas fremmer fiberdannelsen. Alt 20 det glas, der strømmer ud fra hver munding, trækkes/fortyndes til et filament - og efter igangsætning fortsætter processen som ved normal trækning/fortynding.

I en specielt foretrukken udførelsesform, hvor der benyttes en 25 mundingsplade af J-legering og en E-glassammensætning, havde det smeltede glas over mundingspladen 3 en fiberdannende temperatur på ca. 1150°C til ca. 1260°C, og mundingspladen 3's ydre, nedre overflade blev bestemt til at have en temperatur på ca. 982°C til ca. 1038°C. En temperaturforskel på fra ca.

30 93°C til 204eC opretholdes; forskellen vil fortrinsvis ligge i området fra ca. 93°C til ca. 149°C. For andre glassammensætninger vil fiberdannelsestemperaturen variere, og for andre kombinationer af glas- og legeringssammensætninger vil temperaturer for undgåelse af oversvømmelse variere.

35

Da pladen 3's temperatur holdes ved en temperatur, hvor oversvømmelse ikke forekommer, kan pladens temperatur holdes ved

DK 159817B

20 den ønskede forskel ved at tilpasse pladen 3's tykkelse i forhold til pladen 4's tykkelse, regulere den elektriske opvarmningsstrøm gennem de i parallel forbundne plader 3 og 4 og variere det fra dysen 9 udstrømmende luftrumfang og blæse hen 5 over pladen 3 og danne kegler, der findes ved pladens nedre overflade. Specifikke pladetykkelser, luftstrømsrumfang, glastemperaturer og mundingspladetemperaturer angives nedenfor for specielt beskrevne konstruktioner og glassammensætninger.

10 I tilfælde af fiberafbrydelse ved en eller flere af mundingspladen 3's mundinger, se f.eks. fig. 4 eller 6, forandres varmebalancen ikke væsentligt, og det er ikke nødvendigt at ændre hverken pladerne 3, 4's opvarmning eller luftstrømmen fra dysen 9. Enhver ændring i glasrumfanget (når keglen ændrer form 15 til en dråbe eller perle) ved den specielle munding, ved hvilken afbrydelsen foregår, ændrer ikke den totale varmebalance, da andre stadigt trukne kegler ikke er påvirket. Pladen 3 er allerede ved en ikke-befugtningstemperatur egnet til perledannelse ved den specielle munding. Følgelig vokser perlen ikke, 20 og perlen kan forskyde sig ind i sin pågældende munding, således som beskrevet ovenfor i forbindelse med fig. 4.

I den i fig. 10 viste udførelsesform for opfindelsens genstand er mundingspladen 3a af den spidsbærende art, jf. fig. 5 25 ovenfor.

Den i fig. 10 viste udføre!sesform for opfindelsens genstand virker i det væsentlige som den udførelsesform for opfindelsen, der er beskrevet i forbindelse med fig. 5.

30

Temperaturforholdene i udførelsesformen vist i fig. 10 er i det væsentlige de samme som i udførelsesformen vist i fig. 9.

Det er kun nødvendigt, at pladen 3a's, eller mere nøjagtigt, enderne af pladen 3a's spidser, holdes ved en tempertur, ved 35 hvilken fiberdannelsen er mulig. På grund af pladen 3a's spidser er der endvidere en mindre tendens til, at det smeltede glas strømmer hen over de isolerede spidsers nedre over-

DK 159817 B

21 flade, og pladen 3a kan arbejde ved ikke-oversvømmelse fremkaldende temperaturer større end de ikke-oversvømmelse fremkaldende temperaturer for pladen 3. Pladen 3a's temperatur er således mindre kritisk end temperaturen for pladen 3, ganske 5 enkelt fordi pladen 3a har en mindre tendens til oversvømmelse på grund af spidsernes tilstedeværelse.

Ved at benytte en spidsbærende mundingsplade kan man benytte kendte opvarmnings- og køleorganer i forbindelse med det tryk-10 faldfremkaldende organ, beskrevet i fig. 1-8, for at opnå den drypningsfri drift for den forel i ggende opfindelses genstand, så længe som det smeltede glas er ved den korrekte fiberdannende temperatur over mundingspladen 3a.

15 I fig. 11 ses et andet formningsapparat med kendt finneskjold-køling. I fig. 11 har tilførselsbeholderen 1, mundingspladen 3a og mellempladen 4a den samme udformning som vist i fig. 10.

Luftkøledyserne 9 er der imidlertid blevet erstattet med kendte finneskjold 10, der ligger umiddelbart under mundings-20 pladen 3a og fungerer som normale finneskjold til at køle mundingspladespidserne og de fiberdannende kegler ved strålen og varmeledningen. Finneskjoldet 10 køles fortrinsvis ved hjælp af en varmevekslervæske, der indføres i elementerne 10a gennem ledninger 10b, således som det er almindeligt kendt.

25 Udover at finneskjoldene 10 er anbragt i stedet for gasdyserne 9, er den i fig. 11 viste udførelsesform, konstruktion og drift identisk med det for udførelsesformen vist i fig. 10 angivne.

30 Sammenbygning eller adskillelse af tryk- og varmeparterne

Det forstås af ovenstående redegørelse vedrørende trykvirkningerne og temperaturvirkningerne for den foreliggende opfindelses konstruktion og fremgangsmåde, at man har isoleret 35 disse to variable, således at man kan tage hensyn til dem individuelt; disse to variable bestemmer imidlertid i kombination konstruktionen og driften af en beskreven foretrukken ud- 22

DK 159817 B

førelsesfonn for den foreliggende opfindelse. For at undgå afbrydelse af fiberdannelsen i hele tilførselsbeholderen ved fi-berdannelsessvigt ved en. speciel munding, er det nødvendigt, at trykket over mundingspladen 3 (a) er mindre end det indre 5 tryk i en dråbe eller perle, der dannes ved afbrydelse af trækningen/fortyndingen, og (b) er større end det indre kegletryk under fibertrækningens ligevægtstilstand, således som forklaret ovenfor i forbindelse med fig. 1-8. For at opretholde de korrekte varmebetingelser til fiberdannelse og opret-10 holde de ønskede ikke-befugtenden temperaturer ved mundings pladen, specielt ved den foreliggende opfindelses spidsfrie mundingsplade, er det nødvendigt, at temperaturforholdene forklaret i forbindelse med fig. 9-11 opretholdes.

15 Disse to variable kan nemt sættes i forhold til hinanden ved elektrisk at forbinde mellempladen 4, vist i fig. 4, og mundingspladen 3, vist i fig. 1, parallelt, som illustreret i fig. 9, med mellempladen placeret i nærheden af mundingspladen og af en art, som tilvejebringer det ønskede trykfald hen over 20 mellempladen 4 for at opretholde det ønskede tryk over mundingspladen 3 i rummet 5. Ved at tilvejebringe den passende relative tykkelse for pladerne 3 og 4 kan pladernes relative varmevirkning på glasmassen 2 opretholdes, og de korrekte temperaturbetingelser ved mundingspladen 3 kan tilvejebringes, 25 idet den sluttelige ultimative regulering udøves af den grad, hvortil mundingspladen køles, enten ved hjælp af atmosfærisk luft fra dysen 9 eller fra finneskjoldene 10. Der kan således tilvejebringes en meget enkel konstruktion, hvori de to plader 3 og 4 eller 3a og 4a vil yde de korrekte driftsbetingelser 30 både for så vidt angår tryk og temperatur i forbindelse med køleorganet uden for bundpladen 3, 3a.

Det er imidlertid ikke nødvendigt at tilvejebringe en sådan forenklet sammensat konstruktion. I stedet for de konstruk-35 ti oner, der er vist i fig. 1-11, kan den i fig. 12 viste benyttes. I fig. 12 er trykregulerings- og temperaturreguleringsfunktionerne separerede og isolerede. I fi g. 12 indehol-

DK 159817 B

23 der tilførselsbeholderen 1 en glasmasse 2, hvori en trykreguleringsmel lemplade 4b er tilvejebragt ved et sted med afstand over pladen 3, men inden for glassmassens begrænsninger. Trykpladen 4b har i det væsentlige de samme ydre dimensioner som 5 mundingspladen 3 og har huller med en størrelse og et antal til at tilvejebringe det nødvendige trykfald tæt over mundingspladen. Pladen 4b tilvejebringer et trykfald hen over pladen, der er i overensstemmelse med de ovenfor forklarede principper, således at trykket i rummet 5 under pladen 5b og 10 umiddelbart over mundingspladen 3 fortrinsvis i det væsentlige ligger ved det atmosfæriske tryk.

Et mellemliggende opvarmningselement 4c er anbragt, så det ligger tæt over pladen 3, og opvarmningselementet 4c og mun-15 dingspladen 3 kan forbindes parallelt til en elektrisk opvarmningskilde. Opvarmningselementet 4c kan være en hullet plade, en opvarmningsskærm, en serie af opvarmningsstænger eller enhver anden passende mekanisme til at opvarme glasset til den fiberdannende temperatur. Opvarmningselementet 4c kan være af 20 enhver ønsket form, når blot trykbetingelserne over mundingspladen 3 opretholdes.

Apparat vist i fig. 12 arbejder på samme måde som apparatet, vist i fig. 1 og 10, til at opretholde både de krævede tryk-25 og temperaturreguleringer i glasmassen over pladen 3 og til at levere glas til pladen 3 ved den ønskede temperatur.

Fig. 13 viser en foretrukken udførelsesform for en kontinuert glasf i 1amentformn ingsproces ifølge opfindelsens princip-30 per, og det beskrevne udstyr for fremgangsmåden kombinerer nydannede filamenter til et ikke-snoet bundt eller streng og samler strengen som en opviklet spole.

Som vist i fig. 13-17 omfatter udstyret en spidsfri beholder 35 eller tilførselsbeholder 21 af platin eller platinlegering, såsom J-legering, med i det væsentlige modstående endevægge 22 og modstående sidevægge 24. Beholderen 21 rummer en masse 24

DK 159817 B

af smeltet glas 25, normalt E-glas, der strømmer ud fra tæt ved siden af hinanden anbragte mundinger 26 i en bundvæg 28 som strømme 30. Bundvæggen 28 har en plan eller flad ydre bundflade 32.

5

Ethvert passende organ kan benyttes til at tilføre smeltet glas til beholderen 21. Som vist i figurerne modtager beholderen 21 sin tilførsel af smeltet glas fra et smelteorgan 38 via et gi askondi tioneringsorgan 34 og en tilførselskanal 36.

10

Anbragt oven over smelteorganet 38 er der en tragt 40, der indeholder glasstykker, såsom kugler 42. Under drift strømmer glaskuglerne 42 ved hjælp af tyngdekraften ned i smelteorganet 38, hvorved de reduceres til smeltet tilstand.

15

Kondi tioneringsorganet 34, smelteorganet 38 og beholderen 21 (med undtagelse af dennes nedre område) er på kendt måde omgivet af et ildfast materiale 41.

20 Smelteorganet omfatter endevægge 44 og sidevægge 46, der hver har en nedre konvergerende part 48. Parterne 48's nedre ende afgrænser et udløb eller en hals 50, hvorigennem smeltet glas strømmer fra smelteorganet 38. Ved udløbet 50 er der to i længderetningen arrangerede grupper af med mellemrum anbragt 25 wirer eller dele 58, der er svejst til sidevæggene 46. Anbragt mellem wiregrupperne 52 er der en lodret anbragt plade 54. Pladen 54's nedre kant og wirene 52's nedre ender ender fortrinsvis lidt under det normale niveau for glasset i konditioner ingsorganet 34. Smeltet glas fra smelteorganet 38 strømmer 30 fra udløbet 50 nedad langs wirene 52 og pladen 54 i form af en eller flere tynde film ned på det smeltede glas i konditione-ringsorganet 34.

Smelteorganet 38's endevægge har elektriske terminaler 56.

35 Elektrisk strøm tilsluttes på kendt måde til terminalerne 56 for at smelte glaskuglerne 42.

DK 159817B

25

Konditioneringsorganet 34 omfatter endevægge 60, sidevægge 62 og en sammensat top 64, der definerer et kammer 66. Den sammensatte top 64 omfatter en øvre del 67 og en nedre del 68; disse dele er adskilt ved hjælp af ildfast materiale 69.

5 Anbragt i kammeret 66's øvre område er der en første V-formet skærm 70, der er svejst til sidevæggene 62 og endevæggene 60. Skærmen 70's bugtpart omfatter en gruppe af med mellemrum anbragt glasstrømningsåbninger 74. Arrangeret langs med delen 70's øvre kantområde er der en lineær gruppe af med mellemrum 10 anbragte udluftningsåbninger 76.

Anbragt under delen 70 er der en anden V-formet del 80, der er svejst til sidevæggene 62 og endevæggene 60. Arrangeret langs med de øvre kantområder af delen 80 er der en lineær gruppe af 15 med mellemrum anbragte glasstrømningsåbninger 82.

Toppen 64 omfatter en af luftningsskorsten 84 til at udlufte gasser udviklet fra det smeltede glas i konditioneringsorganet 34.

20

Ved drift bevæger det smeltede glas sig nedad i kammeret 66 og gennem åbningerne 74 i skærmen 70's bugt 72. Det smeltede glas bevæger sig så i det væsentlige opad ind i rummet mellem skærmene 70 og 80 og så igen ned gennem åbningerne 82 i skærmen 25 80's øvre parter. Gasser fra det smeltede glas kan undvige til atmosfæren gennem åbningerne 76 i den første skærm 70's øvre områder og udluftningsskorstenen 84. Glasset fortsætter med at bevæge sig nedad gennem tilførselskanalen 36 til tilførselsbeholderen 21.

30

Endevæggene 60 har elektriske terminaler 86. Elektrisk strøm tilføres til terminalerne på kendt måde.

En sonde 90 strækker sig nedad gennem udluftningsrøret 84 til 35 glasniveauet umiddelbart under smelteorganet 38. Kendte strømreguleringsorganer (ikke vist) er tilsluttet sonden og varierer den elektriske strøm gennem smelteorganet 38 i overens- 26

DK 159817 B

stemmelse med glasniveauet i kammeret 66. Dette afpasser smeltehastigheden med gennemstrømningshastigheden for glas, der forlader mundingen 26 i beholderen 21's bundvæg 28. Reguleringsorganer af denne art er beskrevet i US-patentskrift nr.

5 3.013.095.

Tilførselsbeholderen 21 kan optage glastilførsel fra andre kilder; f.eks. kan den benyttes i en direkte smeltningsoperation.

10

Det smeltede glas bevæger sig nedad under filamentfremsti 11 ingen til beholderen 20's bundvæg gennem åbninger i tre indre, med mellemrum anbragte og fortrinsvis parallelle, væglignende kondi tioner ingselementer eller dele 100, 102 og 104, se fig.

15 16. Disse elementer strækker sig på tværs af beholderen 10's indre i en retning på tværs af den nedadgående glasforskydning under fi 1 amentfremsti 11 ingen. Den øvre del 100 er en med åbninger forsynet opvarmningsvæg placeret ved beholderen 21's indløb; ved drift har den en tendens til at udjævne tempera-20 turen for det smeltede glas, der strømmer ned gennem den. Midterdelen 102 er en med huller forsynet opvarmningsvæg eller skærm anbragt mellem delen 104 og væggen 100; den sigter sten og kim fra glasmassen, efterhånden som glasset forskydes hen over den. Den medvirker også til at udjævne glassets tempera-25 tur. Den nedre med huller forsynede del 104 har en tyndere mundingsbærende midterpart 105, der er væsentligt tykkere end delene 100 og 102. Parten 105, der ligger med en lille afstand over bundvæggen 28, fungerer som en strømmodstand for det smeltede glas, primært på grund af sin tykkelse. Væggen 104 og 30 især dens part 105 tjener som en trykplade og er ækvivalent med pladen 4 eller 4a, beskrevet ovenfor i forbindelse med fig. 1-12. Den nedre mundingsplade eller bundvæg er ækvivalent med mundingspladen 3 eller 3a, beskrevet ovenfor i forbindelse med fig. 1-12.

Afstanden mellem delen 104*s part 105 og bundvæggen 28 er ækvivalent med rummet 5 vist i fig. 1-12 og danner en flad 35

DK 159817 B

27 brønd eller et rum 106 til klargøring af smeltet glas og placeret umiddelbart over mundingerne 26's indløb 107 ved væggen 28's indre overflade 108. Parten 105's tryk- og opvarmningsvirkninger er omtalt i forbindelse med fig. 1-10 og er som ne-5 denfor yderligere omtalt af betydning for driften af opfindelsens genstand som i den i fig. 13-20 viste foretrukne udførelsesform .

Afstandsholdere 109 forbinder hver af parterne 105 med bund-10 væggen 28*s tilsvarende sektion. Afstandsholderne 109 modvirker, at den tynde bundvæg 28 hænger ned eller bøjes. Dermed bevarer de den ydre overflade 32's plane tilstand.

Fig. 18 viser den rektangulært formede øvre, med huller forsy-15 nede væg 100, set oppefra. Der er en midterrække på fire huller eller åbninger 110 langs med væggen 108's længdeakse. På hver side af denne midterrække er der en række af tre forskudte huller 110a. I den specielt beskrevne udførelsesform for den foreliggende opfindelse er hullerne i midterrækken an-20 bragt med en afstand på 3,8 cm mellem centrene; hullerne i siderækkerne med en afstand mellem centrene på 3,2 cm. Alle åbninger har en diameter på 0,64 cm. Væggen 100's tykkelse er 0,05 cm.

25 Fig. 19 viser den rektangulært formede sigtevæg 102, set fra oven. I den specielt viste udførelsesform er der tretten rækker af åbninger eller huller 112 med en diameter på 0,14 cm, hvilke rækker forløber langs med væggen 102. Væggen 102's tykkelse er 0,05 cm.

30 I andre udførelsesformer for opfindelsen behøver dele, såsom delene 100 og 102, ikke at være nødvendige, især ved drift, hvor man direkte smelter for filamentdannelse.

35 Vægparten 105 har mundinger 114 i et mønster, der fortrinsvis er det samme som mønstret for bundvæggen 28's mundinger 26.

Som vist er vægparten 105 0,15 cm tyk og har mundinger med en

DK 159817B

28 diameter på 0,13 cm; i den foretrukne udførelsesform flugter deres centre med mundingerne 26's centre. Mundingstætheden i væggen 105 er femten mundinger pr. cm2; mundingstætheden i bundvæggen 28 er femten mundinger pr. cm2. Bundvæggen er 0,025 5 cm tyk og har mundinger 26 med en diameter på 0,15 cm. Størrelsen, antallet og mundingstætheden for åbningerne i parten 105 og væggen 28 kan vaireres som ovenfor forklaret i forbindelse med fig. 1-12. I den viste udførelsesform er vægparten 105 ca. seks gange så tyk som bundvæggen 28, skønt dette tyk-10 kelsesforhold kan varieres, når blot det ønskede trykfald hen over parten 105 opretholdes, jf. ovenfor.

Af fig. 17 kan det ses, at der er otte mundingsgrupper 116 på bundvæggen 28. Hver gruppe 116 har otteoghalvfems mundinger, 15 der åbner mod væggen 28's ydre overflade 32.

Hele tilførselsbeholderen 21, omfattende alle dens indre dele, opvarmes på kendt måde ved elektrisk modstandsopvarmning ved hjælp af en strøm, der tilføres fra en ikke vist kilde via 20 terminaler 118 på tilførselsbeholderen 21's endevægge 22. Terminalerne 118 forløber fra ende.væggene 22's nedre område i en udad- og nedadgående retning. Terminalerne 118's placering får dem på en måde til at udgøre en forlængelse af bundvæggen 28. Andre terminal arrangementer kan benyttes. Terminalerne 118 er 25 ækvivalente med terminalerne i fig. 7-10 og tjener til parallelt at føre strøm til parten 105 og væggen 28.

En spole 122's drejningsmæssigt drevne spændpatron 120, placeret under tiIførselsbeholderen 21, trækker eller fortynder 30 strømmene 30 til kontinuerte glasfilamenter 124.

En samlesko 125, placeret mellem spolen 122 og tilførselsbeholderen 21, samler filamenterne 124 til en streng 126. Spolen 122 opsamler strengen 126 som en opviklet pakning 128 på et 35 samlerør 130, der teleskopagtigt er placeret på spændpatronen 120.

DK 159817 B

29

En applikator 132 er på kendt måde placeret over samleskoen 125 og påfører beskyttende behandlings- eller belægningsmateriale på filamenterne 124, før de kombineres til strengen 126.

5 Andre kendte filamenttrækningsorganer, samlingsorganer eller behandlingspåføringer kan benyttes.

Den i fig. 13 beskrevne proces omfatter organer til at fjerne varme fra det filamentformende miljø ved bundvæggen 28.

10 Som illustreret på tegningen er der tilvejebragt køleorganer i form af en f1uidumstrømdyse 140. Denne dyse retter en strøm af kølefluidum eller gas, såsom atmosfærisk luft, opad mod tilførsel sbeho 1 deren 21' s bund 28 for at køle det filamentdannende område. Strømmen af kølende atmosfærisk luft fjerner 15 varme fra det filamentdannende område og hjælper med at holde området i en tilstand for dannelse af filamenter. Dysen 140 er ækvivalent med dysen 9, vist i fig. 7, 8 og 10 og er beskrevet ovenfor. Andre køleorganer kan benyttes, f.eks. finneskjold.

20 Dysen 140 omfatter et hult hus 142 og en række af rørudløb 144 oven på huset 142. Rørene 144 er forbundet med huset 142's indre. Atmosfærisk luft tilført under tryk til dysen 140 strømmer opad ud fra rørudløbene 144. Hvert af rørene 144 forløber 15 cm fra huset 142 og har en diameter på 0,95 cm. Hvert 25 af rørene kan udstyres med en ventil for at foretage individuelle rørudstrømningsændringer.

Dysen 140 er placeret således, at rørene 144 skråner 83° opad fra vandret og er rettet mod bundvæggen 28's langsgående 30 midterområde. Rørenes ender er ca. 20 cm fra bundvæggen 28's ydre overflade 32. Ved drift af den specielle konstruktion af apparatet ifølge opfindelsen, vist i fig. 13-20, (a) tilføres atmosfærisk luft til dysen ved ca. 3,4 kPa; (b) under start indstilles dysen 140 til at udsende luft ved en hastighed på 35 ca. 113 m3/time for dannelse af perler eller dråber, og (c) indstilles under ligevægtstilstanden for filamenttrækning eller fortynding til at udsende atmosfærisk luft ved en reduceret hastighed på ca. 42 m3/time.

DK 159817 B

30

Ved start foles glashøjdens tryk i tilførselsbeholderen 21 ved bundvæggen 18 og udøver tilstrækkeligt nedadrettet tryk til at ekstrudere smeltet glas gennem væggen 28's mundinger 26. I praksis er der normalt 20-30 cm glas over væggen 28, og der 5 råder betingelser i overensstemmelse med opfindelsen, der forårsager smeltet glas til at strømme ud ved en filamentdannende temperaturbetingelse og til at forme individuelle adskilte dråber eller perler ved mundingerne 26 og ikke et enkelt oversvømmet glaslegeme hen over mundingspletterne. Dan-10 nelsen af individuelle adskilte dråber sker hen over hele bundvæggen 28's mundingsbærende område. Dråberne vokser, indtil deres masser får dem til at falde individuelt nedad væk fra tilførselsbeholderen 21 med filamentlignende haler hængende bagefter. Denne individuelle dråbedannelse letter i høj 15 grad starten, og den specielle dråbedannelse og de betingelser, hvorunder den forekommer, er beskrevet i enkeltheder i forbindelse med fig. 2, hvor dannelsen af dråber eller perler er illustreret.

20 Perle-"fald" under filamentfremstillingen afbryder filamentdannelsen og er følgelig ikke ønskelige under filamentfrem-stillingen. Dråber undgås under tilamentfremsti 11 ingen i tilførselsbeholderen 21 ved trykændringen bevirket i det smeltede glas, når glasset strømmer nedad gennem strømmodstandsområdet, 25 der i den illustrerede foretrukne udførelsesform er udformet som en opvarmet mundingsbærende part 105. Som forklaret i større detalje ovenfor (jf. beskrivelsen til fig. 3 og 4) etableres under filamentfremstillingen et foretrukkent, i det væsentlige atmosfærisk tryk i det smeltede glas ved mundings-30 pladen 28, således at ved filamentbrud ved en af mundingerne 26 strømmen af smeltet glas fra en sådan munding 26 standser.

Idet der vendes tilbage til en diskussion af starten, dannes individuelle perler ved mundingerne 26 ved betingelser, der 35 bevirker, (a) at smeltet glas kan tilføres mundingerne 26 for at strømme ud fra disse ved filamentdannende temperaturbetingelser, og (b) at holde den ydre overflade 32 ved en til-

DK 159817 B

31 strækkeligt lavere temperatur end filamentdannelsestemperaturen for det udstrømmende glas, så at overfladen 3 2 har en ikke-oversvømmende temperaturt i 1 stand i forhold til det udstrømmende glas. Erfaring viser, at de fleste markedsførte E-5 glasser har en filamentdannende temperatur i området fra 1093°C til 1371°C; mange har en filamentdannende temperatur fra 1150eC til 1260°C. Forsøg viser, at ikke-oversvømmende temperaturbetingelser for J-legering og E-glas har en tendens til almindeligvis at ligge fra ca. 980°C til 1030°C.

10

Ved en proces, hvor der benyttes en strømdannende del af metal eller metal legering, såsom den mundingsbærende bundvæg 28, er væggens tykkelse af betydning for at tilvejebringe betingelserne for såvel udtømning af det smeltede glas i en filament-15 dannende tilstand og etablering af dens ydre overflade 32 ’s lavere ikke-oversvømmende temperatur. Det smeltede glas strømmer så hurtigt gennem den tynde mundingsplades meget korte mundingskanaler, at meget lidt energi fjernes fra glasset. Følgelig kan den smeltede glasmasse, der strømmer ud 20 fra mundingerne 26, ligge inden for en f i lamentdannendie temperaturbetingelse. Kun et lille ydre område af smeltet glas i berøring med den ydre overflade 32 ved det område, der begrænser mundingerne 26's udløb, formodes at have overfladen 32's lavere ikke-oversvømmende temperaturbetingelse.

25 Væggens tyndhed behøver ikke at være så vigtig, når væggen fremstilles af et materiale med en varme 1 edn ingsevne, der afviger fra pi at i η 1 eger ing, f.eks. højtemperaturkeramisk materiale.

30

Praksis har vist, at i den udførelsesform for opfindelsen, der er vist i f i g. 13-20, er væggen 28 fortrinsvis tyndere end 0,038 cm, når J-legering benyttes med E-glas. En tilførselsbeholder med en bundvæg med en tyndhed på 0,025 cm har været be-35 nyttet med held. Et foretrukkent tyndhedsområde ligger fra ca. 0,025 cm til ca. 0,031 cm. Vægge med en tykkelse, der er større end 0,038 cm kan trække for meget elektrisk energi og bl i- 32

DK 159 817 B

ver derved for varme. Som forklaret i forbindelse med fig. 9-11 styrer pladerne 4a's og 3a's og 3a's tykkelse imidlertid den relative opvarmning af mundingspladen, og mundingspladens tykkelse kan varieres væsentligt fra de definerede værdier, S der specielt'angår apparatets beskrevne udførelsesform.

I den i fig. 13-20 viste udførelsesform spiller den mundingsbærende del 105, hvortil der tilføres elektrisk strøm, en vigtig rolle til at opvarme bundvæggen 28 og til at tilføre ener-10 gi til det smeltede glas i tilførselsbeholderen 21 for at etablere glas- og vægtemperaturbeti ngel ser i overensstemmelse med opfindelsen. Skønt den tynde bundvæg 28 og delen 105 danner parallelle modstandsdele i et elektrisk kredsløb, viser beregninger, at bundvæggen 28's mundingsbærende sektioner 116 15 får en lille modstandsopvarmning i forhold til vægparten 105. Dette skyldes primært den fra tyndheden hidrørende store modstand. Som følge heraf er varmekilden for de mundingsbærende sektioner 116 i hovedsagen fra parten 105 gennem glasset 25 i form af varmel edn ing.

20

Afstanden mellem væggen 28 og væggen 105, der danner kildeeller klargøringsrummet 106, er af betydning for energioverføringsformål. Da det smeltede glas modtager energi fra den opvarmede del 105 og afgiver energi til væggen 28's mundings-25 sektioner, skal afstanden mellem delen og væggen være effektiv for at tillade et energiniveau i det smeltede glas, der fremmer en temperaturti Istand i væggen 28, der bevirker, at den ydre overflade 32 bringes til en ikke-oversvømmende temperaturbetingelse med hensyn til de leverede strømme 30. Det smel-30 tede glas skal alligevel være i en filamentdannende tilstand, når det strømmer ud fra mundingerne 26. Energioverførslen skal tage hensyn til energispredningen fremkaldt ved mundingspladens ydre køling, dvs. den, der er frembragt ved kølende atmosfærisk luft fra dysen 140.

Afstanden mellem væggen 28 og væggen 105 er fortrinsvis almindeligvis 0,08 cm i den på tegningen viste udførelsesform. Af- 35

DK 159817 B

33 standen kan variere i overensstemmelse med glassammensætningen, tilførselsbeholdermaterialet, tilførselsbeholderens temperatur og delen 105's og bundvæggen 28's relative tykkelse.

5 Ved den foretrukne udførelsesform holdes glassets temperatur lige over delen 104 i praksis omkring 1280°C. Derfor er der ved drift af den dér viste udførelsesform almindeligvis et temperaturfaid fra ca. 111°C til ca. 222°C, fortrinsvis fra ca. llleC til ca. 167eC mellem glasset lige over delen 104 og 10 den ydre overflade 32. Dette måles ved hjælp af en varmeføler placeret ca. 0,9 cm over delen 104 og placeret midtvejs langs en af sidevæggene 24. Temperaturen på 1280°C benyttes som indstillingspunkt til drift af tilførselsbeholderen 21.

15 Opfindelsen omfatter udførelsesformer, hvor en strømformende del, såsom den mundingsbærende bundvæg 28, ikke får tilført elektrisk energi. Bundvæggen 28 er i dette tilfælde elektrisk isoleret fra resten af tilførselsbeholderen. Elektriske terminaler styrer elektrisk strøm til tilførselsbeholderen over 20 væggen 28.

Sammenfattende er der ifølge opfindelsen ved en strømformende del, såsom den mundingsbærende bundvæg 28, etableret betingelser, der er effektive til at tillade smeltet glas tilført 25 til mundingerne at strømme ud fra disse i en filamentdannende tilstand og til at holde den ydre overflade i en lavere ikke-oversvømmende temperaturbetingelser i forhold til det smeltede glas, der strømmer ud fra mundingerne. Ved start dannes individuelt adskilte perler af smeltet glas hen over de mundings-30 bærende stykker 116.

I én udførelsesform for opfindelsen fremmes betingelserne ifølge opfindelsen ved at tilføre varme til det smeltede glas fra en kilde i glasset i området umiddelbart nabostillet til 35 glassets tilførsel til den strømdannende dels mundinger. Varme kan hensigtsmæssigt tilføres i det smeltede glaslegeme ved hjælp af en elektrisk opvarmet del, således som delen 105. Ved

DK 159817 B

34 andre udførelsesformer for opfindelsen kan smeltet glas tilføres til et tilførselsudløbsområde ved en temperaturbetin-gei se, der er tilstrækkelig til fiberfortynding/trækning uden tilføring af yderligere varmeenergi til tilførselsbeholderens 5 udløbsområde.

En arbejder kan ændre tilførslen af atmosfærisk luft fra dysen 140 for at ændre energispredningen ved overfladen 32 for indstilling til perledannende betingelser. Normalt kræves en 10 større strøm af atmosfærisk luft fra dysen 140 under start end under produktionsdriften i ligevægtstilstand, jf. ovenfor.

Under filamentdannelsen leverer trykaspektet ifølge opfindelsen smeltet glas til mundingerne 26 ved et sådant tryk, at 15 strømmen af smeltet glas fra disse standser, når et filament knækker ved en munding. Dette kan i visse udførelsesformer opnås ved at benytte et strømmodstandsområde eller -lag i tilførselsbeholderen, jf. forklaringen i forbindelse med fig. 1-8. Som vist foreligger strømmodstandsområdet i form af den 20 opvarmede mundingsbærende del 105 placeret med en lille afstand over bundvæggen 28.

Under filamentdannelsen strømmer smeltet glas ned igennem mundingerne 114 i den tykke del eller trykpladen 105. Der fore-25 kommer et trykfald, således at det smeltede glas' tryk ved mundingerne 26's udløb er utilstrækkeligt til at danne en perle, der er stor nok til at falde under tyngdekraftens påvirkning. I den illustrerede foretrukne udførelsesform er trykket for det smeltede glas almindeligvis "i det væsentlige 30 atmosfærisk tryk", således som forklaret i forbindelse med fig, 1-8. Delen 105's strømmodstand er effektiv til at meddele det smeltede glas ved mundingsudløbene et tryk, der er mindre end det indre tryk for en statisk perle af smeltet glas, der er dannet ved ophør af fibertrækning ved en munding. Strømmen 35 fra denne munding standser.

Fig. 20 viser en konvekst formet perle eller dråbe 146, der er formet på grund af knækning under fi 1amentfortynding/trækning

DK 159817 B

35 i ligevægtstilstand under anvendelse af tilførselsbeholderen 21. Under disse betingelser er strømmen fra perlens munding standset, medens filamentdannelsen fortsætter ved nabostillede udløb. Beregninger viser, at trykket i det smeltede glas ved 5 mundingsudløbene i de fleste tilfælde skal ligge i nærheden af 7900 dyn/cm2 eller omkring ca. 3,2 cm glas for mundinger med en diameter på 0,1524 cm. Følgelig skal modtrykket fra den effektive overfladespænding for en perle, dannet af mundinger med denne størrelse, under de fleste betingelser være mindst 10 7900 dyn/cm2.

Placeringen af delen 105, som vist i den foretrukne udførelsesform, blev bestemt ud fra overvejelser vedrørende energioverføring, ikke ud fra overvejelser vedrørende tryk. Delen 105 15 udøver to funktioner, nemlig energioverføring og trykændring.

Men opfindelsen omfatter udførelsesformer for opfindelsens genstand, hvor disse to funktioner opnås ved separate midler.

Set ud fra et tryksynspunkt kan strømmodstanden placeres ethvert sted opstrøms for bundvæggen. Det eneste krav er, at 20 trykket i glasset ved mundingsudløbene er sådan, at det smeltede glas vil holde op med at strømme ved filamentbrud, således som forklaret i forbindelse med fig. 1-12.

Strømmodstand kan frembringes ved andre midler, såsom et tæt-25 pakket lag af diskret materiale, der er modstandsdygtigt ved høje temperaturer, såsom J-legeringsperler, holdt i en afstand i forhold til og over tilførselsbeholderens bund. Andre egnede udformninger for strømmodstand er blevet beskrevet i fig. 1-12. For at tilgodese den foreliggende opfindelses "drypfrie" 30 drift behøver strømmodstandsorganet ikke at få tilført elektrisk energi.

Opfindelsens "drypfrie" aspekt omfatter udførelsesformer, hvor den strømdannende del, såsom en tilførselsbeholders bundvæg, 35 har kendte mundingsbærende fremspring eller spidser, og kendte beholderopvarmningsorganer benyttes.

Claims (17)

1. Fremgangsmåde til dannelse af glasfilamenter ved at levere strømme af smeltet glas fra mundinger i en strømdannende del og fortynde/trække glasfilamenterne fra strømmene, kende- 20 tegnet ved, at det smeltede glas tilføres den strømdannende dels mundinger under normal.filamentdannelse ved et tilstrækkeligt lavt driftstryk til ved filamentbrud ved en af mundinger at standse strømmen af smeltet glas fra den pågældende munding. 25

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at driftstrykket er i det væsentlige atmosfærisk tryk.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at 30 driftstrykket er mindre end atmosfærisk tryk. 1 Fremgangsmåde ifølge et eller flere af de foregående krav, kendetegnet ved, at filamenterne fortyndes/trækkes fra glaskegler, der er dannet ved mundingerne, og at drift- 35 strykket er mindre end det indre tryk i en perle dannet ved en munding ved filamentbrud ved den pågældende munding, men større end det indre tryk i keglerne under fortynd ing/trækni ngen. DK 159817B

5. Fremgangsmåde ifølge et eller flere af de foregående krav, kendetegnet ved, at det smeltede glas ved start tilføres mundingerne ved et tilstrækkeligt tryk til, at der forekommer en strøm af smeltet glas gennem mundingerne, og at 5 det reduceres ved begyndelsen af filamentdannelsen til driftstrykket .

6. Fremgangsmåde ifølge krav 5, kendetegnet ved, at det smeltede glas tilføres til mundingerne gennem et strømmod- 10 standsorgan, hvorved trykket af det smeltede glas over mundingerne står i omvendt forhold til den totale strøm gennem mun-di ngerne.

7. Fremgangsmåde ifølge et eller flere af de foregående krav, 15 kendetegnet ved, at mundingspladens nedre overflade reguleres ved en temperatur, der er mindre end glastemperaturen over mundingspladen, og som er mindre end temperaturen, ved hvilken det smeltede glas vil svømme eller flyde hen over mund i ngspladen. 20

8. Fremgangsmåde ifølge krav 7, kendetegnet ved, at det smeltede glaslegeme (glasmassen) direkte over og tæt ved mundingspladen holdes ved en temperatur fra 93,3°C til 204°C over temperaturen ved mundingspladens nedre overflade. 25

9. Fremgangsmåde ifølge et eller flere af de foregående krav, kendetegnet ved, at filamenterne fortyndes/trækkes ud fra en strømdannende del, der er udstyret med mundingsbæ-rende spidser. 3 0

10. Fremgangsmåde ifølge et eller flere af kravene 1-8, kendetegnet ved, at filamenterne fortyndes/trækkes ud fra en strømdannende del med en flad nedre overflade.

11. Tilførsels- eller fødebeholder (1) for tilføring af strømme af smeltet gals til filamentfremstilling ved udøvelse af fremgangsmåden ifølge et eller flere af kravene 1-10, og DK 159817 B omfattende en strømdannende del (3) med mundinger, hvorigennem glasstrømmene leveres, kendetegnet ved, at strømmodstandsorganer (40) er placeret med afstand i forhold til den strømdannende del og i tilførselsvejen for det smel-5 tede glas, hvilket strømmodstandsorgan fungerer, når smeltet mineralsk materiale strømmer derigennem under normal filamentdannelse for at reducere trykket for det smeltede glas ved mundingerne til et driftstryk, ved hvilket, ved filamentbrud ved en munding, strømmen af mineralsk materiale fra denne 10 standser,

12. Tilførselsbeholder ifølge krav 11, kendetegnet ved, at modstandsorganet omfatter en trykplade (4, 104) anbragt med afstand over den strømdannende del, i hvilken tryk- 15 plade der er huller (5, 114).

13. Tilførselsbeholder ifølge krav 12, kendetegnet ved, at hullerne (5, 114) i trykpladen har en størrelse og et antal til at danne den nævnte trykreduktion. 20

14. Tilførselsbeholder ifølge krav 12, kendetegnet ved, at hullerne (5, 114) i trykpladen har en størrelse og et antal passende til i kombination med yderligere strømmod standsorganer at danne trykreduktion. 25

15. Tilførselsbeholder ifølge et eller flere af kravene 12-14, kendetegnet ved, at den omfatter organer (118) til at opvarme trykpladen.

16. Tilførselsbeholder ifølge et eller flere af kravene 10-15, kendetegnet ved, at strømmodstandsorganet indbefatter en kanal (13, 17) med begrænset tværsnit.

17. Tilførselsbeholder ifølge krav 16, kendetegnet 35 ved, at kanalen (17) er udstyret med organer (18, 19) til at regulere temperaturen af det derigennem strømmende smeltede glas. DK 159817B

18. Ti Iførselsbeholder ifølge et eller flere af kravene 10-17, kendetegnet ved, at den omfatter organer (9, 10, 142. til at regulere temperaturen ved den strømdannende dels nedre overflade til en ikke-oversvømmende tilstand. 5 10 15 20 25 30 35