DK159057B - Fremgangsmaade til fremstilling af traespaanplader indeholdende formaldehydabsorbent og hydrofoberingsmiddel - Google Patents

Description

i

DK 159057 B

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til fremstilling af træspånplader, specielt en fremgangsmåde til at undgå styrkeforringelse hos spånplader indeholdende urinstof som formaldehydabsorberende middel, og som fremstilles 5 ved tilførsel af et hydrofoberingsmiddel, urinstof og en hærdelig formaldehydbaseret lim til træspåner, formning af spånerne til en måtte og efterfølgende hærdning af limen ved tilførsel af varme og tryk.

Ved fremstilling af spånplader holdes den anvendte lim-10 mængde til sammenbinding af spånerne af økonomiske grunde relativt lav og i størrelsesordenen ca. 10% af spånernes tørre vægt. Den ringe limmængde gør, at de færdige pladers kvalitet, først og fremmest i spørgsmålet om styrke, bliver følsom for variationer i fremstillingsprocessen og afhængen-15 de af selv mindre ændringer i driftsbetingelser og råvaresammensætning. Et særligt problem med styrken optræder ved sådanne indgreb i fremstillingsprocessen, som sigter på, at formindske pladernes formaldehydafgivelse. Det er velkendt at hærdende limsystemer på basis af formaldehyd, 20 der anvendes til spånpladefremstilling, og især urinstof-formaldehydharpikserne, giver anledning til en vis afgang af formaldehyd, både ved fremstillingen og anvendelsen af pladerne. Por at undgå de hygiejniske problemer, der står i forbindelse med denne afgang af fri formaldehyd, 25 er der foreslået mange løsninger, hvoraf de mest generelt anvendelige indbefatter en tilsætning af et formaldehyd= absorberende stof til spånblandingen i forbindelse med fremstillingen af pladerne. En sådan fremgangsmåde er kendt fra det tyske fremlæggelsesskrift nr. 1.055.806.

30 Eftersom både det formaldehydabsorberende stof og harpikskomponenterne i limharpiksen er reaktionsdygtige over for formaldehyd opstår der imidlertid i denne sammenhæng problemer med dels en styrkenedsættelse, som følge af limpåvirkning, og dels en inaktivering af formaldehydabsor- 2

DK 159057 B

benten. Der er derfor blevet foreslået forskellige måder til at holde absorbenten adskilt fra limen. De tyske offentliggørelsesskrifter nr. 1.653.167 og 2.553.459 foreslår at kun en del af spånmængden eller et andet materiale 5 behandles med en formaldehydabsorbent og derefter blanr des med hovedmassen af spånerne, for at opnå en rumlig adskillelse af absorbenten fra limen. Adskillelsen er imidlertid ringe i disse fremgangsmåder foruden at den ujævne fordeling af absorbenten giver en utilfredsstil-10 lende absorption. Flere økonomiske.ag håndteringsmæssige problemer optræder også med de ekstra faser. Det tyske fremlæggelsesskrift nr. 2.740.207 foreslår en forenklet måde for tilførsel af absorbenten ved anvendelse af en kombineret væske til voks og absorbent, men der opnås 15 ikke med denne metode nogen forbedret adskillelse af absorbenten fra limen. Ifølge det svenske patent nr.

409.090 kan en. adskillelse af formaldehydabsorbenten fra limen opnås ved tilsætning af absorbenten i form af en opløsning på så tørre spåner, at en gennemtræng-20 ning af opløsningen ind i spånerne finder sted, således at der ikke sker nogen væsentlig blanding med den senere tilsatte lim. Det er imidlertid ikke altid praktisk muligt at behandle de tørre spåner, og hvis man ønsker at foretage en tørring efter tilsætningen medfører dette en tans-25 port af absorbenten tilbage mod spånoverfladerne.

Den foreliggende opfindelse har til formål at undgå de ovennævnte problemer i forbindelse med spånpladefremstilling. Herunder skal opnås en forøgelse af pladernes styrke uden at forøge limtilsætningen, idet der tillige undgås 30 de styrkeforringelser, der ellers optræder ved tilsætning af formaldehydabsorbenter i pladerne.

3

DK 159057 B

Dette formål opnås ved en fremgangsmåde af den indledningsvis angivne art, hvilken fremgangsmåde er ejendommelig ved det, der er angivet i krav l's kendetegnende del.

5

Opfindelsen er baseret på sådanne fremstillingsmåder for spånplader, hvor der ud over limen sættes et hydrofoberingsmiddel og en formaldehydabsorbent i form af urinstof til spånerne. Den ved spånpladefremstillingen anvendte ringe limnængde indebærer, at spåner-10 nes overflader i den færdige plade ikke er dækket af lim, hvilket i forbindelse med den findelte karakter af spånerne fører til et fugtfølsomt produkt, som let optager vand under kvæld-ning. Det er derfor sædvanligt ved fremstillingen at sætte et hydrofoberingsmiddel i form af en paraffinvoks til 15 spånblandingen, for at formindske fugtfølsomheden. Normalt tilsættes hydrofoberingsmiddel sammen med limen eller straks før eller efter tilsætningen af denne, således at disse komponenter i det mindste delvis blandes indbyrdes før presningen. Da anvendte hydrofoberingsmidler er faste 20 ved stuetemperatur indebærer dette, at midlet ikke smelter og fuldstændigt blandes og fordeles i spånblandingen før i forbindelse med presningen, hvor temperaturen forøges. Det er også kendt, at hydrofoberings-midlet i stedet tilføres spånblandingen før limen på en så-25 dan måde, at det opvarmes over sin smeltetemperatur, inden limen tilføres. Ved opvarmningen flyder hydrofoberings-midlet ud og fordeler sig over spånmaterialets overflade og foreligger således fordelt, når limen tilføres.

30 35 4

DK 159057 B

Når det formaldehydabsorberende stof tilføres spånerne på en sådan måde, at det er fordelt på spånerne inden hydrofoberingsmidlet fordeles på spånoverfladerne gennem opvarmningen, fås der yderligere fordele. Laget af hydro-5 foberingsmiddel kommer da til at virke som en barriere også mellem absorbenten og den senere tilsatte lim, således at den tilstræbte adskillelse mellem disse komponenter forbedres kraftigt. Den hydrofobe barriere mellem disse hydrofile komponenter gør adskillelsen særlig ef-10 fektiv. Adskillelsen kan udnyttes enten som en højere styrke ved uforandret formaldehydafgang eller en lavere formaldehydafgang ved uforandret styrke. Barrieren indebarer at fugtige spåner kan anvendes ved tilførslen af absorbenten, og at en tørring uden vanskelighed kan fore-15 tages efter påføringen af absorbenten, hvilket eliminerer nogle af de praktiske ulemper ved de tidligere kendte metoder.

Opfindelsen skal nu beskrives nærmere.

Pladerne fremstillet ved fremgangsmåden ifølge opfin-20 delsen er på basis af sammenlimede cellulosebestanddele eller celluloseholdige bestanddele, hvormed menes mekanisk. sønderdelte produkter af træ og andet ikke delignificeret celluloseholdigt materiale, såsom træspåner, savspåner, kutterspåner, sønderdelingsprodukter af hør, 25 bagasse, sukkerrør og andre grovere eller finere træfiberma-terialer. Grovheden af de anvendte partikler kan varierer, når blot den lagagtige struktur .for hydro-foberingsmidlet ifølge ovenstående kan opnås, og så længe bindemidlet udgør det væsentlige sammenhoIdende 30 element i strukturen, hvilket normalt er tilfældet for partikler ned til adskilte cellulosefibre, for hvilke der træder andre mekanismer i funktion. Fortrinsvis udgøres 5

DK 159057 B

cellulosematerialet af spåner.

Spånråvaren har oprindelig et højt og varierende fugtig-hedsindhold, sædvanligvis en fugtkvote, dvs. forhold mel-5 lem vandets vægt og spånernes tørvægt, mellem 30 og 120%. Denne fugtmængde må reducere s betydeligt inden den endelige presseoperation kan foretages, da et højt fugtigheds-indhold giver anledning til dampsprængning af pladen i pressen. Fugtkvoten bør derfor ikke overstige ca. 14% 10 ved presningen. Tørringen kan imidlertid i princippet foretages når som helst frem til presseoperationen. Efter tilsætningen af hydrofoberingsmidlet er det muligt at foretage betydelig tørring, og tilsætningen kan derefter gøres til helt utørrede spåner ifølge ovenstående. Det foretræk-15 kes dog, at der foretages en vis fortørring, bl.a. for at opnå et kontrolleret og jævnt fugtighedsindhold og for at opnå en mere hydrofob spånoverflade ved hydrofoberings-m'idlets tilsætning. Det foretrækkes, at i det mindste så meget fugt bliver tilbage efter tørringen, at der kan 20 foretages en yderligere tørring senere. En indledende tørring af spånerne kan derfor med fordel gøres til mellem 10 og 50% fugtighed, og fortrinsvis til mellem 15 og 30%.

En sådan tørring kan foretages på kendte måder, såsom direkte eller indirekte opvarmning af spånerne med varm luft el-25 ler med varme røggasarter.

Hydrofoberingsmidlet kan være af sædvanlig art, dvs.en mineralvoks eller en naturlig eller syntetisk paraffinvoks. Ethvert hydrofo-

DK 159057B

6 berende stof, som kan fordeles på spånerne ved forhøjet temperatur, kan imidlertid anvendes. Hydrofoberingsmidlet bør være. fast eller i det mindst ikke let flydende ved stuetemperatur, men samtidig kunne smelte eller blive 5 flydende ved forhøjet temperatur, nemlig i intervallet '40 til 90°C, og fortrinsvis i intervallet 50 til 60°C.

Selv om det anvendte hydrofoberingsmiddel savner et tydeligt smeltepunkt, bør det således i dette temperaturområde være tilstrækkeligt letflydende til at enkelte par-10 tikler deraf kan flyde sammen eller fordeles på og helst kunne opsuges i spånerne. Mængden af tilsat hydrofoberingsmiddel kan hensigtsmæssigt være mellem 0,1 og 5% af spånernes tørre vægt, fortrinsvis mellem 0,2 og 1%.

Fremgangsmåden til tilførsel af hydrofoberingsmiddel har 15 stor betydning for muligheden af at opnå den ønskede fordeling. Ifølge opfindelsen skal midlet holdes opvarmet over sin bløgøringstemperatur i nærværelse af spånerne, således at det kan flyde ud og fordeles på spånernes overflade. Dette indebærer at temperaturen bør holdes over de ovenfor anførte 20 temperaturintervaller for midlets smeltepunkt, dvs. over mindst 40°C, helst over 60°C, og fortrinsvis over 70°C.

Den tid, hvori hydrofoberingsmidlet holdes opvarmet i kontakt med spånoverfladerne, bør være tilstrækkelig til fordeling og bør ikke være under 1 sek. og overstiger 25 helst 5 sek. Det foretrækkes at spånerne, og ikke blot hydrofoberingsmidlet, holdes opvarmet, da der ellers sker en alt for hurtig afkøling af midlet inden der er sket væsentlig fordeling af midlet. Opvarmningen af spånerne kan ske før eller fortrinsvis efter tilsætningen. Det 30 foretrækkes at hydrofboeringsmidlet tilføres forholdsvis kolde spåner, med en temperatur under midlets smeltepunkt, og at opvarmningen derefter sker, da dette i almindelig- 7

DK 159057 B

hed giver bedre kontrol og fordeling af midlet. Det er endvidere hensigtsmæssigt at spånerne holdes i bevægelse og helst blandes under den opvarmede fase og helst også under selve tilsætningen for yderligere at forbedre fordeling-5 en.

Hydrofoberingsmidlet kan på kendt måde tilsættes i form af en smelte, som sprøjtes direkte på spånerne. Det foretrækkes dog at anvende kendte vanddispersioner af hydrofoberingsmidlet. Sådanne indeholder normalt mellem 25 og 10 65 vægt% af et hydrofoberingsmiddel i en dispersion stabi liseret med emulgatorer eller beskyttelseskolloider. Hvis en sådan dispersion tilføres spånerne ved en temperatur under midlets smeltepunkt ifølge ovenstående når dispersionens vandindhold at blive absorberet i spånerne, 15 således at hydrofoberingsmidlet er koncentreret på spånoverfladerne inden opvarmningen sker, hvilket forbedrer vedhæftningen og lagopdelingen. Vandindholdet i spånerne bidrager til at begrænse hydrofoberingsmidlets indtrængning ved opvarmningen og koncentrerer det til overfladen.

20 Mængden af tilsat hydrofoberingsmiddel i forhold til spånmængden er lille og anvendelsen af dispersioner forøger den håndterede mængde og letter dermed påføringen.

Den ved tørringen af spånerne afgåede fugtighed bidrager til en bedre fordeling og koncentrering af midlet til 25 spånernes overflade. Herved borttørres mindst 5 og helst mindst 10% vand i forbindelse med opvarmningen. Denne tørring kan foretages på kendte måder, såsom med varm luft eller varme røggasarter på samme måde, som nævnt for fortørringen af spånerne, i anlæg, der er forsynet med for-30 tørring og sluttørring, kan det således være hensigtsmæssigt at foretage tilsætningen af hydrofoberingsmidlet mellem disse tørringer.

8

DK 159057 B

Som nævnt ved udnyttelsen af hydrofoberingsmiddel i forbindelse med en tilsætning af det formaldehydabsorberende middel, urinstof, til spånerne, medvirker hydrofoberings-midlet til en adskillelse af denne tilsætning fra limen.

5 Urinstoffet kan tilføres i fast form eller i form af en opslæmning. Særligt godt adskilles imidlertid formaldehyd-absorbenten fra limen, hvis den kan trænge lidt ind i spånpartiklerne, hvorfor det i visse tilfælde er mest hensigtsmæssigt at anvende en opløsning af absorbenten. i 10 et opløsningsmiddel af passende flygtighedsgrad, f.eks.

alkoholer. For at hydrofoberingsmidlet da effektivt skal danne barriere mellem urinstoffet og limen, skal urinstoffet tilføres spånerne senest samtidig med og helst før opvarmningen af hydrofoberingsmidlet. Også for urinstof-15 opløsningen er det hensigtsmæssigt med en indtrængnings-periode før opvarmningen. For i visse tilfælde at muliggøre en senere tørring ifølge ovenstående kan der tilføres vand efter absorbenten. Tilførslen af urinstoffet kan imidlertid også ske på temmelig fugtige spåner, der 20 tørres senere. Dette giver ganske vist dårligere indtrængning, men dette kan accepteres i den foreliggende fremgangsmåde, da hydrofoberingsmidlet bidrager til tilfredsstillende adskillelse alligevel.

Især ved behandling af tørre spåner kan det være hensigts-25 mæssigt at anvende temmelig koncentrerede opløsninger. Urinstofkoncentrationer mellem 20 og 60 vægt% udnyttes med fordel, og især mellem 30 og 50 vægt%. Opvarmning kan på kendt

DK 159057 B

9 måde anvendes til at forøge koncentrationen i opløsningen. Da både hydrofoberingsmidlet og formaldehyd-absorbenten tilføres spånerne før opvarmningen, kan tilsætningerne foretages samtidigt og af praktiske grunde, 5 eller for at minimere den tilsatte vandmængde, f.eks, ved behandling af tørre spåner, kan så med fordel anvendes kombinerede væsker, f.eks. den kendte type væske, der indeholder i vand dispergeret hydrofoberingsmiddel og i vand opløst urinstof. Både indholdet af urinstof og ind-10 holdet af hydrofoberingsmiddel ligger da hensigtsmæssigt mellem ca. 5 og 50%, især mellem 20 og 50% urinstof og mellem 10 og 30% hydrofoberingsmiddel. Det totale tørstofindhold ligger mellem ca. 45 og 65%, især mellem 50 og 60%. Den tilsatte mængde urinstof kan ligge mellem 0,1 15 og 5 vægt% af spånernes tørre vægt, fortrinsvis mellem 0,2 og 2 vægt%, og især mellem 0,5 og 1,5 vægt%.

Enhver anden tilsætning, som man ønsker at foretage til spånerne, således at den holdes adskilt fra limtilsætningen, kan naturligvis gøres på en måde svarende til den, 20 der ovenfor er beskrevet for urinstof.

Efter opvarmningen med samtidig tørring kan spånerne på kendt måde efter behov sigtes eller behandles på anden måde. De kan også uden gene mellemlagres i lang tid, da tilsætningerne er stabilt fikserede på spånerne.

25 Til maksimal udnyttelse af den reducerede limgennemtrængning i spånerne behandlet ifølge opfindelsen bør limpåføringen foretages straks før måttedannelse og presning. Limtilførslen kan ske i en sædvanlig limningsmaskine.

10

DK 159057 B

Ifølge opfindelsen anvender man som limsystem hærdende limsystemer af harpikser på formaldehydbasis, såsom kondensationsprodukter mellem formaldehyd og urinstof, melamin, phenol, resorcin eller kondensater heraf. Opfindelsen 5 løser særlig godt problemer der opstår ved anvendelse af urinstofformaldehydharpikser eller sådanne harpikser modificeret med melamin. Hensigtsmæssigt anvendes til disse harpikser lave molforhold, f.eks. molforhold mellem formaldehyd og urinstof i intervallet mellem 1,0 til 1,8, 10 fortrinsvis mellem 1,1 og 1,4, og især mellem 1,2 og 1,35. Forholdet mellem formaldehyd og melamin bør holdes mellem 1,6 og 3,0, og især mellem 1,6 og 2,2.

Den tilsatte mængde lim ligger normalt mellem 7 og 14¾ tør harpiks, beregnet på vægten af tørre spåner. Disse 15 mængder kan anvendes og derved opnås god bindingsstyrke.

Da limgennemtrængningen reduceres ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, kan limmængden imidlertid også reduceres noget under bibeholdes af pladekvaliteten, f.eks. kan limmængden (tørt/tørt) formindskes med mellem 0,5 og 2% enheder. Der 20 kan anvendes normale tørstofindhold i den tilførte limblanding og de kan ligge mellem 50 og 70 vægt%. Fugtkvoten af spånerne efter limningen kan ligge mellem 4 og 10%, og især mellem 5 og 10%.

Mattedannelse kan foretages på normal måde og hensigtsmæssigt 25 med et mere porøst midterlag indeholdende grovere spåner. Fortrinsvis behandles hele spånmaterialet til pladen på ensartet måde, men det er også muligt, især til flerlags-plader, at have forskellige behandlede spåner i forskellige lag i pladen. Spånerne til hvert lag bør imidlertid 30 gives en ensartet behandling. F.eks. kan man, hvis det ønskes, tilsætte formaldehydabsorberende stof kun i midter- 11

DK 159057 B

laget, hvor mængden af fri formaldehyd er størst.

Normale pressetider kan anvendes, f.eks. ved etagepresser mellem 7 og 12 sek. pr. millimeter pladetykkelse ved en pressetemperatur på ca. 185-220°C, og giver så en høj 5 bindingsstyrke. Ofte kan pressetiderne ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen formindskes noget, sammelignet med sædvanlige fremstillingsmetoder, da bindingsstyrken er forholdsvis større, hærdningen hurtigere og tendensen til dampsprængning mindre.

10 Eksempel 1.

I laboratorieskala fremstilles spånplader, idet der gås ud fra spåner med varierende fugtighedsindhold som følger:

En behandlingsvæske indeholdende 17,6 vægt% dispergeret paraffinvoks med et smeltepunkt omkring 52°C, 39,0 vægt% 15 opløst urinstof og 43,4 vægt% vand tilvejebringes.

I et første forsøg (1) fremstilles en nulprøve af spåner med 3% fugtkvote, som blev direkte limet, arkdannet og presset.

I en anden række forsøg (2 til 5) behandledes spåner med 20 henholdsvis 3, 6, 10 og 14% fugtkvote med 2,7 kg af behandlingsvæsken pr. 100 kg tør vægt af spåner, hvorefter spånerne i forsøgene 3 til 5 blev tørret i en blander til 3% fugtkvote med varm luft af 120°C til en sluttem-peratur på ca. 65°C.

25 I samtlige forsøg limedes spånerne efter behandlingen med en urinstofformaldehydharpiks i en mængde på 9 vægt% (beregnet som tør harpiks på tørre spåner), blev omdannet til måtte og blev presset.

12

DK 159057 B

Resultatet er vist i tabel 1. Som det fremgår af tabellen (jf. især forsøg 1 og 2) falder styrken, når voks og urinstof tilsættes uden opvarmning ved samtidig tørring, medens styrken forøges markant ved urinstof/voks-tilsætning med 5 samtidig opvarmning og tørring.

Tabel 1.

Forsøg Rumfang Tværtrak- Kvældning Tørstofind- Gennemtxæng-,,3 styrke 2 hold ningsvardi MPa tuner g/kg mg C^O/IOO g.

1 690 0,88 9,6 932 20 2 700 0,77 11,1 935 7,6 3 671 1,04 8,2 932 8,5 4 657 0,98 9,7 940 8,4 5 670 1,01 8,7 936 7,2

Eksempel 2.

Enlagsspånplader af formatet 550 x 350 x 16 mm blev fremstillet i laboratorieskala gående ud fra friske træspåner 10 med en oprindelig fugtkvote på ca. 50%. Spånråvaren blev fortørret til henholdsvis ca. 30, 20, 10 og 2% fugtkvote. Efter mellemlagring i nogle døgn blev spånerne behandlet pr. 100 kg tør vægt med dels 0,88 kg af en sædvanlig voks-disperison indeholdende 50% voks med et smeltepunkt om-15 kring 50°C, og dels med 2,5 kg af behandlingsvæsken ifølge eksempel 1. Efter behandlingen blev samtlige fraktioner bortset fra den med 2% fugtkvote tørret ned til en fugtkvote på ca. 2%. Tørringen skete med varm luft og spånernes temperatur var 65 og 70°C i tørringens slutfase. Spån-20 erne sigtedes for at fjerne fraktioner mindre end 0,25 mm og større end 8 mm, og limpåføringen skete derefter med

DK 159057B

13 en 60%'ig urinstofformaldehydlim indeholdende 100 vægtdele harpiks af typen 1143 S, vand 1,2 vægtdele, 20%'ig salmiak 6,5 vægtdele og 25%'ig ammoniak 0,65 vægtdele. Limmængden var 9 vægt% (beregnet som tør lim på tørre 5 spåner). Derefter blev spånerne omdannet til ark og blev presset ved 185°C i henholdsvis 9, 10 og 11 sek. pr. millimeter pladetykkelse. For hver fraktion og pressetid blev fremstillet 4 plader.

Resultatet fremgår af tabel 2, hvor middelværdien af samt-10 lige fremstillede plader for hver fugtkvote, dvs. middelværdien af 12 plader, anføres. Forsøgene A til D angår behandling med voksdispersionen til sammenligning og forsøgene E til H angår' behandling med behandlingsvæsken indeholdende urinstof ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen.

14

DK 159057 B

\

I O

€ I I cn Q) tn IQ-rl M Φ <7\ M cn 00 β β tnrø o - * * *· fl g β 5-) O CM LO <7> O'· ω > h h

Φ 5-1 ·Η g tjio CM i-H Η H

0 -P β > g H

m τι 0 Ή P o

M i ly C^ r-1 -tf O Η 00 H

5^Ό^4 oi (Ί n οο 'φ οο οο Ό. β \ οι σι <λ m σι σι σι σι Εη Η Οι

1 I

'Ο g Η tn*H 'ί Η Ν η ΓΟ Ο CM 00 g £{ .p -------· > -Η Μ σ to Is οο ο οο οο ο & β CM φ Η Η Φ ίο Η οο cm ΐ" Η ο ιο I i ,y οο σ\ «s< οο r*- ο-

Mr^^I * * Η * * * * g g >ι cd οοοο ο ο ο ο > u -μ & BP M2

. φ 00 00 00 Vt* CMUOP'OO

cm i ν k ^ *- ->--->-«

φ 5-1 N in Ί in H M1 CO CM

ro i>i (¾ Hi—IHt-l i—l i—1 i—! i—1 Η ·®. -P Oi Φ n as Λ cd 61 tn goo lo οο ίο ό vooc^-σι

> g σ O H CM 00OHO

g\ ΙΟΓ'Γ'Γ^ LO Γ>· t'' 3 tn

PS M

tn <ϋ β

i—J -H

Ο M A Ό-cd m β °cd •H (¾ -P 00 tn Ti CM 00 O CM CM 00 O 00

d φ CM CM CM

fø >

IH

B

« 9 _j Ή

c N

μ \ g ω ω - s Ε m Μ % Η 0 = = g •η > = ΙΗ tn S.

CQ

5η 0

Et, riJfflOQ W En O Μ 15

DK 159057 B

Eksempel 3.

I fabriksskala blev fremstillet trelagsspånplader i fuld størrelse med en tykkelse på 16 mm som følger:

Behandlingsvæsken ifølge eksempel 1 blev i en mængde af 1,35 kg pr. 100 kg tør vægt af spåner sprøjtet på yder-5 spånerne og en mængde af 2,5 kg pr. 100 kg tør vægt af spåner på midterspånerne på tørrede men kolde spåner umiddelbart før limpåføringen med 12,5 vægt% urinstof-formå ldehydlim (tør lim, tørre spåner) i yderspånerne og 10,5 vægt% i midterspånerne, hvorefter der blev foretaget 10 måttedannelse og presning.

Under en afbrydelse i fremstillingen ifølge ovenstående doseredes i stedet for 2 kg af behandlingsvæsken pr. 100 kg spåner (tør vægt) til både spånerne til midterlaget og yderlaget før tørringen af de rå spåner, når de havde 15 en fugtkvote på ca. 50%. Efter tørring med røggasarter til en endelig fugtkvote på ca. 2,5% og en endelig spånetem-peratur på ca. 70°C limedes,, måttedannedes og pressedes pladerne som tidligere.

Resultatet er vist i tabel 3, hvor forsøg I angår tilsæt-20 ning til tørre spåner umiddelbart før limningen og forsøget II angår tilsætning til fugtige spåner før tørringen af spånerne.

Tabel 3.

Forsøg Rumfang Bøjestyrke Tvær- Kvæld- Abs. Gennem- . , 3 MPa træk- ning 2 træng- m styrke 2 tim- timer nings- MPa er værdi mg CH„0/ __ 100 g. 1 2 686 15/3 0,49 3,8 16,6 10,0 2 687 18,0 0,59 3,7 15,9 9,9 16

DK 159057 B

Eksempel 4.

I en anden spånpladefabrik end den i eksempel 3 blev fremstillet plader af fuld størrelse med en tykkelse på 22 mm gående ud fra spåner med et oprindeligt fugtigheds-5 indhold over 50%, hvilket fugtighedsindhold blev reduceret til ca. 3% i et tørreapparat, der også forøgede temperaturen af spånerne til ca. 85°C. Af de tørrede spåner dannedes trelagsmåtter med et limindhold på 9% i midterlaget og 11% (tør lim/tørre spåner) i yderlagene og de 10 blev derefter presset ved 190°C.

I et første forsøg (I) til sammenligning var limen en urinstof/formaldehydharpiks med et molforhold mellem formaldehyd og urinstof på 1,22 og en sædvanlig (50%) voksdispersion blev tilsat til tørre og kolde spåner, 15 således at spånerne fik et voksindhold på 0,5% (tør voks/ tørre spåner).

I et andet forsøg (II) med anvendelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen blev tilsat samme lim, men voksdispersionen blev erstattet med urinstof/voksdispersion ifølge eksempel 1, som blev tilsat i en mængde på 2,8 20 vægt% (tørre spåner) til de fugtige spåner før tørringen.

I et tredje forsøg (III) til sammenligning blev betingelserne i første forsøg gentaget med den eneste forskel, at der blev anvendt en lim med et molforhold mellem formaldehyd og urinstof på 1,05.

Resultaterne er vist i tabel 4 som middelværdien af flere prøver.

25

Claims (5)

1. Fremgangsmåde til fremstilling af træspånplader, ved 5 hvilken spånerne først tilsættes urinstof som formaldehydabsorberende middel og et ved stuetemperatur fast hydro-foberingsmiddel, fortrinsvis en voks, og derefter en hærdelig formaldehydbaseret lim, fortrinsvis på basis af urinstof-formaldehydharpiks, hvorefter spånerne formes til en måtte, 10 og limen hærdes ved at tilføre varme og tryk til måtten, kendetegnet ved, at spånerne efter tilsætningen af urinstof og hydrofoberingsmiddel og før tilsætningen af lim tørres til fjernelse af mindst 5 vægt% vand, beregnet på spånernes tørvægt, ved en temperatur over hydrofoberingsmidlets 15 smeltepunkt på en sådan måde, at hydrofoberingsmidlet fordeles over spånernes overflade. DK 159057 B

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at hydrofoberingsmidlet i form af en vandig dispersion sættes til partiklerne, når disse har en temperatur under smeltepunktet af hydrofoberingsmidlet, og temperaturen 5 derefter hæves over smeltepunktet af hydrofoberingsmidlet.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at urinstoffet sættes til partiklerne som en vandig opløsning.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 2 og 3, kendetegnet 10 ved, at urinstoffet tilsættes i dispersionen af hydrofoberingsmidlet.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at en vandig dispersion sættes til våde træspåner, hvilken dispersion indeholder mellem 5 og 50 vægt% urinstof og 5 til ^5 50 vægt% voks i en mængde tilstrækkelig til at efterlade mellem 0,1 og 5% urinstof, beregnet på den tørre vægt af spånerne, og spånerne underkastes et tørretrin ved en temperatur over voksens smeltepunkt, hvorefter der sættes en urinstof-formaldehydlim til partiklerne.