DK158953B

DK158953B - Furo(3,2-c)pyridinderivater og laegemiddel indeholdende saadanne derivater

Info

Publication number: DK158953B
Application number: DK435285A
Authority: DK
Inventors: Alexander Wick; Jonathan Frost; Jean Bertin
Original assignee: Synthelabo
Priority date: 1984-09-27
Filing date: 1985-09-26
Publication date: 1990-08-06
Also published as: HUT38945A; EP0178201A1; FR2570701B1; DK158953C; HU192365B; ES8605522A1; FI853719A0; AU4795285A; DE3568045D1; FR2570701A1; NO162821C; NZ213620A; AU573390B2; ZA857457B; US4661498A; JPS61106577A; CA1291994C; IL76535A0; DK435285D0; FI853719L

Description

i

DK 158953 B

Den foreliggende opfindelse angår visse hidtil ukendte furo [3,2-c] pyridinderivater og et lægemiddel indeholdende sådanne derivater.

De omhandlede forbindelser udviser alle en antidepres-5 siv virkning og antiiskæmisk virkning.

Forbindelserne ifølge opfindelsen har den almene formel: Y (I)

Rl Λ 1 J

hvori R^ og har den i krav 1 angivne betydning, eller syreadditionssalte af forbindelserne med formlen med farmaceutisk acceptable syrer.

10 Forbindelsen med formel I, hvor R£ er H og R^ er 4-fluor- phenyl, er omtalt i Chem. Pharm. Bull, vol 25 (8), 1911-1922 (1977), hvoraf det fremgår at den i modsætning til de omhandlede strukturelt nærstående forbindelser udviser CNS-depressiv virkning. I samme artikel omta-15 les en enkelt antidepressiv forbindelse, der imidlertid er en 5-substitueret pyrro [3,2-c] pyridin. På denne baggrund må de omhandlede forbindelsers virkning anses for uventet.

Forbindelserne ifølge opfindelsen fremstilles i over-20 ensstemmelse med det skema, som er vist i det følgende.

Man underkaster en 4-oxo-piperidinforbindelse med formlen (II), hvori R^ betegner en benzylgruppe, benzoylgruppe eller acetylgruppe, indvirkning af pyrrolidin, evt. i nærvær af p-toluensulfonsyre, i et opløsningsmiddel 2

DK 158953 B

såsom toluen.

Man opnår på denne måde en forbindelse med formlen (III), som man bringer til omsætning med en α-bromeret keton med formlen (IV), i hvilken og har den i krav 5 1 beskrevne betydning, i kold tilstand og i et opløsnings- ningsmiddel såsom benzen eller acetonitril.

Derpå gennemfører man cyclisering af den således opnåede forbindelse med formlen (V) i koncentreret saltsyre-medium eller i nærvær af p-toluensulfonsyre og ved til-10 bagesvalingstemperatur. Man opnår en furopyridin med formlen (VI).

Denne forbindelse debeskyttes derpå enten ved katalyseret hydrogenering, når R^ betegner en benzylgruppe, eller ved indvirkning af en stærk syre eller en stærk 15 base, når R^ betegner en acetylgruppe eller benzoylgrup-pe. Indvirkningen af syren kan gennemføres i et enkelt trin i forbindelse med det foranbeskrevne cycliserings-trin for forbindelsen (V).

3

DK 158953 B

Reaktionsskema ^R4 v-R4

N H · f N

(II) (III)

Ry° (IV)

BrN2 ' 1 R2 R2 L ,R4 u+ Rl\ -R4 //^Y Nr H Nr N^

RI—<f I ^-- I

\-V^ 0 0>\^ (VI) \ Fd/H2 (V) \ eller H+ \ eller OH- R2 -to (VII)

DK 158953 B

b

De efterfølgende eksempler belyser fremstillingen af nogle forbindelser ifølge opfindelsen.

Mikroanalyse, IR-spektre og NMR-spektre bekræfter strukturerne af de således opnåede forbindelser.

5 Eksempel 1 2-(4-methylpheny1)-4,5,6,7-tetrahydro-furo[3,2-c]pyridin og hydrochloridet deraf a) 1-Acety1-4-(1-pyrrolidinyl)-1,2,3,6-tetrahydro-pyri-din_ 10 Man anbringer i en- kolbe-på 10001 mrl, som er forsynet med en Dean-Stark fælde, en køler, et calciumchlorid-beskyttelsesrør, en magnetomrører og opvarmning ved hjælp af et oliebad, 98,7 g (0,7 mol) 1-acety1-4-piperidi-non, 200 ml toluen, 75,2 g (1,06 mol) pyrrolidin og 15 30 mg p-toluensulfonsyre.

Blandingen opvarmes til tilbagesvaling i 2 timer og 30 minutter, idet man fraseparerer det dannede vand.

Efter en nat ved omgivelsernes temperatur afdampes opløsningsmidlet, og man opsamler brune oliea-ktive kry-20 staller, som man anvender, som de foreligger, i det følgende.

b ) 1-Ace ty 1-3-(4-methyl-benzoylmet hyl )-'4-ρΐρ6'ΓΪ<ϋηοη

Man anbringer i en kolbe på 500 ml, som er forsynet med en indhældningstratt med trykudligning, et calcium- 25 chloridbeskyttelsesrør og en magnetomrører, 20 g (0,103 mol) l-acetyl-4-(l-pyrrolidinyl)-l,2,3,6-tetrahydro-pyridin og 100 ml benzen, hvorpå man langsomt tilsætter 20 g (0,0937 mol) 2-brom-l-(4-methylphenyl)-ethanon 5

DK 158953 B

i opløsning i 100 ml benzen.

Blandingen omrøres natten over ved omgivelsernes temperatur, hvorpå man genopløser i 100 ml vand og 150 ml ethylacetat, den organiske fase frasepareres, vaskes 5 og tørres, hvorpå den inddampes. Inddampningsresten i form af en brun olie chromatograferes over siliciumoxid, idet man eluerer med en blanding 95/5 methylenchlo-rid/ethylacetat.

Et af de to isolerede reaktionsprodukter er 3,5-bis-10 (4-methyl-benzoylmethyl)-l-acetyl-4-piperidinon. Det andet er den ønskede forbindelse; den foreligger i form af en orangefarvet olie, som man anvender, således som den foreligger, i det følgende.

c) 2-(4-Methylphenyl)-4,5,6,7-tetrahydrofuro[3,2-c]py-15 ridin og hydrochloridet deraf_

Man anbringer i en kolbe på 1000 ml, som er forsynet med en køler, med magnetomrører og med et oliebad til opvarmning, 8 g (0,0293 mol) af den ovenfor opnåede olie og 60 ml 37 % saltsyre.

20 Blandingen opvarmes under tilbagesvaling i 4 timer, hvorpå man køler i et isbad, filtrerer og vasker med vand og derpå med ethanol, hvorpå der tørres.

Inddampningsresten i form af okkerfarvede krystaller omkrystalliseres fra ethanol efter behandling med benkul.

25 Smeltepunkt: 289 - 290 °C (dekomponering).

6

DK 158953 B

EKSEMPEL 2 2-(4-methylphenyl)-3-methyl-4,5,6,7-tetrahydro-furo-[3,2-c]pyridin og hydrochloridet deraf a) l-Benzyl-4-(l-pyrrolidinyl)-l,2,3,6-tetrahydropyridin 5 Man anbringer i en kolbe på 1000 ml, som er forsynet med en Dean-Stark fælde, en køler, et calciumchlorid-beskyttelsesrør, en magnetomrører og opvarmer ved hjælp af et oliebad, 101 g (0,53 mol) 1-benzy1-4-piperidinon, 200 ml toluen, 56,9 g (0,8 mol) pyrrolidin og 30 mg 10 p-toluensulfonsyre.

Blandingen opvarmes under tilbagesvaling i ca. 5 timer, ind til det dannede vand er fuldstændig afdestilleret.

Derfor afkøler'man blancfingen på‘et isbad og afdamper opløsningsmidlet. Inddampningsresten er en orangefarvet 15 olie, som man anvender, som den foreligger, i det føl gende .

b) l-Benzyl-3-[l-(4-methy1-benzoyl)-ethyl]-4-piperidinon

Man anbringer i en kolbe på 1000 ml, som er forsynefe· med en indhældningstragt med trykudligning, et calcium-20 chloridbeskyttelsesrør og en magnetomrører, 53,3 g (0,22 mol) 1-benzy1-4-(1-pyrrolidinyl)-l,2,3,6-tetrahydro-pyridin og 200. ml benzen, hvorpå mart langsomt tilsætter 45,4 g (0,2 mol) 2-brom-l-(4-methylphenyl)-l-propanon i opløsning i 100 ml benzen.

25 Efter 24 timers omrøring afdamper man opløsningsmidlet, og inddampningsresten opløses i 200 ml vand og 200 ml ethylacetat, den organiske fase frasepareres, vaskes og tørres, hvorpå den inddampes. Inddampningsresten i form af en brun olie anvendes, således som den fore-30 ligger, i det følgende.

7

DK 158953 B

c) 2-(4-Methylphenyl)-3-methy1-5-benzy1-4,5,6,7-tetra-hydrofuro[3,2-c]pyridin og hydrochloridet deraf

Man anbringer i en kolbe på 1000 ml, som er forsynet med en køler, med en magnetomrører og med opvarmning 5 ved hjælp af et oliebad, 81 g (0,2 mol) af den ovenfor opnåede olie og 500 ml 37 % saltsyre.

Man opvarmer under tilbagesvaling i 2 timer, hvorpå blandingen afkøles, og den vandige fase frasepareres, og det gummiagtige bundfald opløses i vand, i ammoniakvand 10 og ethylacetat. Man omrører ind til opløsning, og den organiske fase frasepareres, vaskes og tørres, hvorpå den inddampes. Inddampningsresten i form af olieagtig krystaller renses, idet man eluerer den gennem en søjle af siliciumoxid med methylenchlorid. Man opnår gule 15 krystaller, ud fra hvilke man fremstiller hydrochloridet som ovenfor beskrevet, og man omkrystalliserer sidstnævnte fra isopropylalkohol. Smeltepunkt: 232 - 234 °C.

d) 2-(4-Methylphenyl)-3-methy1-4,5,6,7-tetrahydro-furo- [3,2-c] pyridin og hydrochloridet deraf_ 20 Man anbringer i en reaktionsbeholder af fabrikatet Parr på 500 ml 3 g (0,009 mol) 2-(4-methylphenyl)-3-methyl-5-benzyl-4,5,6,7-tetrahydro-furo[3,2-c]pyridin (fri base), 40 ml eddikesyre, 40 ml vand og 0,3 g 5 % palladium-carbon .

25 Man opvarmer til 50 °C under et hydrogentryk på ca.

0,35 MPa igennem 1 time og 30 minutter.

Katalysatoren frafiltreres, opløsningsmidlet afdampes, inddampningsresten genopløses med 100 ml vand, og man tilsætter ammoniakvand ind til pH >7 og derpå 100 ml 30 ethylacetat.

DK 158953B

8

Man fraseparerer den organiske fase, vasker den, tørrer den og inddamper den.

Inddampningsresten i form af hvide krystaller omdannes til hydrochloridet som ovenfor anvist. Smeltepunkt: 5 252 - 254 °C.

Eksempel 3 2-(4-Chlorphenyl)-4,5,6,7-tetrahydro-furo[3,2-c]pyridin og hydrochloridet deraf a) l-Benzoyl-4-(l-pyrrolidinyl)-l,2,3,6,-tetrahydropyridin 10 Man anbringer i en kolbe på 1000 ml, som er forsynet med et opsamlingsapparat af typen Dean-Stark, med en køler, med et calciumchloridbeskyttelsesrør, med magnet-omrører og med opvarmning ved hjælp af et oliebad, 94,7 g (0,466 mol) l-benzoyl-4-piperidinon, 200 ml toluen og 16 52,5 g (0,74 mol) pyrrolidin. Man opvarmer under til bagesvaling, ind til der ikke længere afgives vand (ca.

3 timer). Man lader afkøle og inddamper blandingen. Inddampningsresten er en orangefarvet olie.

b) l-Benzoyl-3-[(4-chlorphenyl)carbonylmethyl3-4-piperidi- 20 non

Man anbringer i en kolbe på 2 liter, som er forsynet med en indhældningstrakt med trykudligning, med et calciumchloridbeskyttelsesrør og med en magnetomrører, 64,1 g (0,25 mo.l). af den auenfar nævnte olie og 2.5Q ml benzen, 25 hvorpå man afkøler blandingen i et isbad. Man tilsætter langsomt en afkølet opløsning af 55,5 g (0,238 mol) 1-(4-chlorphenyl)-2-brom-l-ethanon i 200 ml benzen; man omrører i 2 timer ved· 0 °C og 1 time ved omgivelsernes temperatur.

9

DK 158953 B

Man inddamper reaktionsblandingen og genopløser inddamp-ningsresten med 200 ml vand og 400 ml ethylacetatj den organiske fase frasepareres, tørres og inddampes, og inddampningsresten chromatograferes over siliciumoxid 5 med e.n blanding 95/5 af dichlormethan/ethylacetat. Man opsamler til sidst en orangefarvet olie.

c) 2-(4-Chlorphenyl)-5-benzoyl-4,5,6,7-tetrahydro-furo [3,2-c]pyridin

Man anbringer i en kolbe på 500 ml, som er forsynet 10 med et opsamlingsapparat af typen Dean-Stark, med en køler, med et calciumchloridbeskyttelsesrør, med en magnetomrører og med opvarmning med oliebad, 10,5 g (0,029 mol) af den ovenfor nævnte olie, 150 mi toluen og 5 g p-toluensulfonsyre.

15 Man opvarmer under tilbagesvaling, idet man fjerner det vand, der dannes, igennem 3 timer. Blandingen afkøles og inddampes. Inddampningsresten i form af en sort olie genopløses i 100 ml vand, og man gør blandingen basisk med fortyndet ammoniakvand, hvorpå man ekstraherer med 20 150 ml ethylacetat. Den organiske fase frasepareres vaskes, tørres og inddampes. Den brune inddampningsrest renses ved chromatografi over siliciumoxid, idet man eluerer med en blanding 95/5 af dichlormethan/ethylacetat.

På denne måde opsamler man gule krystaller, som man 25 omkrystalliserer fra isopropylalkohol. Man opnår hvide krystaller. Smeltepunkt: 156 - 158 °C.

d) 2-(4-Chlorphenyl)-4,5,6,7-tetrahydro-furo[3,2-c]pyridin og hydrochloridet deraf

Man anbringer i en kolbe på 1000 ml, som er forsynet

DK 158953B

10 med en køler, med en magnetomrører og med opvarmning ved hjælp af oliebad, 3,4 g (0,01 mol) af de ovenfor nævnte krystaller, 150 ml ethanol og 300 ml 5 N natriumhydroxid. Blandingen opvarmes under tilbagesvaling i 5 1 time, hvorpå man lader den henstå natten over ved omgivelsernes temperatur. Der dannes to faser.

Man tilsætter 1 liter vand, hvilket fremkalder en udkrystallisation. Krystallerne frasepareres ved filtrering, og de genopløses i 200 ml ethylacetat og 100 ml vand, 10 den organiske fase frasepareres, tørres og inddampes.

Inddampningsresten består af okkerfarvet krystaller.

Man opløser 2,3 g derafc i 50 ml ethylacetat, opløsning afkøles til 0 °C, og man tilsætter langsomt 15 ml hydro-genchlorid i ether. Efter 30 minutter ved 0 °C frafiltre-15 rer man krystallerne, vasker dem med ethylacetat, tørrer dem og omkrystalliserer dem fra 120 ml ethanol. Smeltepunkt: 299 - 300 °C.

Eksempel 4 2-(4-Bromphenyl)-4,5,6,7-tetrahydro-furo[3,2-c]pyridin 20 og hydrochloridet deraf a) 1-Acety1-4-(1-pyrrolidinyl)-1,2,3,,6-tetrahydro-pyrridin ·

Man anbringer i en kolbe på 1000 ml, som er forsynet med et opsamlingsapparat af typen Dean-Stark, med en køler, med et calciumchloridbe-skyttel-sesrør, med magnefom-' 25 rører og med opvarmning ved hjælp af et oliebad, 85,5 g (0,606 mol) l-acetyl-4-piperidinon, 200 ml toluen og 64,65 g (1,10 mol) pyrrolidin.

Man opvarmer under tilbagesvaling i 2 timer, idet man fjerner det dannede vand, og man lader henstå natten 30 over ved omgivelsernes temperatur, hvorpå opløsningsmidlet afdampes. Inddampningsresten er en orangefarvet olie.

11

DK 158953 B

b) l-Acetyl-3-[(4-bromphenyl)-carbonylmethyl]-4-piperidinon

Man anbringer i en kolbe på 1000 ml, som er forsynet med en indhældningstrakt med trykudligning, med et cal-ciumchloridbeskyttelsesrør og med en magnetomrører, 5 38,85 g (0,2 mol) af den ovenfor nævnte orangefarvet olie og 100 ml tør acetonitril.

Efter 1 times omrøring ved 0 °C lader man temperaturen stige til omgivelsernes temperatur natten over.

Man fraseparerer en uopløselig fraktion ved filtrering 10 og filtratet opkoncentreres. Det genopløses med 200 ml ethylacetat og 200 ml vand, den orgniske fase frasepareres, vaskes med vand, tørres og inddampes.

Inddampningsresten i form af en brun olie chromatograferes over siliciumoxid, idet man eluerer med en blanding 15 95/5 dichlormethan/ethylacetat.

Man opnår til slut en orangefarvet olie.

c) 2-(4-Bromphenyl)-5-acetyl-4,5,6,7-tetrahydro-furo[3,2-c] pyridin

Man anbringer i en kolbe på 500 ml, som er forsynet 20 med et opsamlingsapparat af typen Dean-Start, med en køler, med et calciumchloridbeskyttelsesrør, med magnetomrører og med opvarmning ved hjælp af oliebad, 24,8 g (0,073 mol) af den ovenfor nævnte olie, 200 ml toluen og 13,95 g p-toluensulfonsyre, hvorpå man opvarmer under 25 tilbagesvaling i 2 timer og 30 minutter, idet man fjerner vandet.

Man lader reaktionsblandingen afkøle til omgivelsernes 12

DK 158953 B

temperatur, hvorpå man køler den med et isbad. Der dannes nogle krystaller, som frasepareres ved filtrering.

Krystallerne genopløses i 100 ml vand og 800 ml ethylace-tat, man fraseparerer en uopløselig fraktion, og derpå 5 fraseparerer man den organiske fase, som vaskes med vand, tørres og inddampes.

Efter omkrystallisation fra ethanol opnår man hvide krystaller. Smeltepunkt: 194 - 196 °C.

d) 2-(4-Bromphenyl)-4,5,6,7-tetrahydro-furo[3,2-c]pyridin 10 og hydrochloridet deraf

Man anbringer i en kolbe på 1000 ml, som er forsynet med en køler, med en magnetomrører og med en opvarmning ved hjælp af et oliebad, 11,26 g (0,035 mol) af de ovenfor beskrevne krystaller, 150 ml ethanol og 300 ml 5 N natrium-15 hydroxid.

Man opvarmer langsomt under tilbagesvaling, man lader afkøle og efter 1 time og 30 minutters forløb nedkøles blandingen veil hjælp af et isbad.

Man frafiltrerer de dannede krystaller og vasker dem med 20 vand, hvorpå de genopløses i 60 ml ethylacetat. Man vasker opløsningen med vand, tørrer og inddamper dem, og inddampninqsresten chrqmatograferes med en blanding 95/5 dichlormethan/methanol. Man opløser 3 g af den således opnåede rene base i 50 ml ethylacetat, hvorpå man 25 tilsætter 25 ml hydrogenchlorid i ether. De således dan nede krystaller afsuges og. man vasker dem med ethylacetat og omkrystalliserer fra ethanol. Smeltepunkt 270 - 272 °C.

13

DK 158953 B

I efterfølgende tabel er vist strukturerne og smeltepunkterne for hydrochloriderne af forskellige forbindelser ifølge den foreliggende opfindelse, der blev fremstillet analogt med de foregående eksempler.

TABEL 1 R2 V .OH (I)

y/TF N

ri \ I J

a>

Forbindelse Eksempel RI_R2_Smp . ( °C ) 1 1 4-CH.j-C .Η. H 289-290(d) 2 2-CH3-C6H4 H 244-246 3 3-CH3C6H4 H 272-275 4 2 4-CH3-C6H4 CH3 252-254 5 2-F-C6H4 H 282-284 6 3-CF3-C6H4 H 270-272 7 4-C2H5-C6H4 H 282-282 8 3-C„H,-C.H, H 264-266 Z j o 4 9 3 4-Cl-C6H4 H 299-300 ... 10 2-Cl-C6H4 H 265-267 11 4 4-Br-C6H4 H 270-272 (d): Smeltning med dekomponering.

14

DK 158953 B

Forbindelserne ifølge opfindelsen er blevet underkastet en serie af farmakologiske afprøvninger, som har påvist deres interesse som stoffer med anvendelighed inden for terapien.

5 Toxicitet

Den akutte toxicitet blev bestemt på mus af stammen CD1 ved hjælp af en grafisk metode.

For største delen af forbindelserne er værdien LD,-q (letal dosis 50 %) større end 1000 mg/kg ved intraperi-10 toneal indgift, og ved peroral indgift er den fra 100 til mere end 1000 mg/kg.

Anti-depressiv virkning

Forbindelserne ifølge opfindelsen er blevet gjort til genstand for en afprøvning af bindingen af ^H-tryptamin 15 på den samlede cortex hos rotter.

Man anvender hanrotter med vægten 150 - 200 g af typen Spraque-Daiwley. Efter brud på rygsøjlen udtages hjernen og man dissekerer hjernebarken over i en dyrkningskolbe, som køles med is.

20 Vævet homogeniseres i 50 ml af en pufferblanding (50 mM

Tris, pH = 7,0 ved 25 °C og med indholdet 5 mM ascorbin- syre og 2307uM pargylin), idet man anvender et blandeappa- (S) rat af mærket polytron1^ (15 sekunder med hastigheden 6), hvorpå man centrifugerer i 10 minutter ved 48 000 x 25 G og 4 °C.

Man fortynder bundfaldet med 50 rumfang puffer og centrifugerer på ny, hvorpå man bringer det endelige bundfald 15

DK 158953 B

i suspension i 19 ml puffer.

Derpå inkuberer man aliquote portioner (150^ul;0,3 mg protein) af membransuspensionen i 60 minutter ved 0 °C sammen med ^H-tryptamin (specifik aktivitet 39,5 Ci/milli-5 mol) i et slutrumfang på 1 ml med en frisk fremstillet puffer.

Man gennemfører inkubering ved hurtig filtrering gennem glasfiberfiltre "Whatmar@ GF/B", og filtrene vaskes tre gange med 4 ml puffer, de tørres og de måles ved 10 væskescintillations-spektroskopi.

i

Den specifikke binding svarer til forskellen mellem radioaktiviteten af membranerne uden tilstedeværelsen af eller i nærvær af 10^,uM ikke-mærket tryptamin i inkuber ingsblandingen. Ved fortrængning gennem de forbin-15 delser, der skal undersøges, er koncentrationen af ^H- tryptamin 3,3 nM, og man bestemmer grafisk ved hjælp • af forskellige koncentrationer af de forbindelser, der skal undersøges, koncentrationen IC^g, den koncentration af den undersøgte forbindelse, som inhiberer 50 % af 20 den specifikke binding af ^H-tryptamin.

Koncentrationerne IC^g for en række af forbindelserne ifølge opfindelsen er angivet i nedenstående tabel 2.

16

DK 158953 B

TABEL 2

Forbindelse nr. IC,-0 (pM) Forbindelse nr. IC^g 1 0,220 6 0,550 2 0,450 7 0,220 3 0,260 8 0,525 4 0,480 9 0,023 5 0,146

Forbindelserne ifølge opfindelsen er ligeledes under-kastet et bindings forsøg (binding) af H-imipramin på den samlede cortex hos rotten.

Præparering af vævet omfatter: 5 a) En homogenisering i 50 rumfafig (pr. gram væv) af inkuberingspuffer efterfulgt af en centrifugering ved 20 000 omdr./min. igennem 10 minutter.

b) En gentagelse af den forudgående behandling med bundfaldet efter centrifugeringen.

10 c) En genopløsning af det herved opnåede bundfald i 33 rumfang (pr. gram væv) i inkuberingspufferen, hvorfra man en opnår en suspension på 30 mg væv pr. ml.

Inkuberingspufferen indeholder pr. liter 120 millimol natriumchlorid, 50 millimol Tris og 5 millimol kalium-15 chlorid, og den har et pH på 7,4 ved 0 °C. Til bestem melsen af den samlede binding indfører man i hver in-kuberingsrør: 100 pi cortex-membran indeholdende 30 mg/ml, 150 pi puffer, og 20 50 pi ^H-imipramin.

17

DK 158953 B

Til bestemmelsen af den ikke-specifikke binding indfører man i hver inkuberingsrør: lOO^ul membrancortex indeholdende 30 mg/ml, 140 ,ul puffer, -4 5 10 ,ul desipramin indeholdende 30 x 10 mol/liter, og ' 3 50^ul H-imipramin.

Til undersøgningen af fortrængningen fremkaldt af de stoffer, der skal undersøges, er koncentrationen af ^H-imipramin 2,5 nM, og koncentrationerne af de aktive 10 stoffer går helt op til lOO^uM.

Inkubering gennemføres ved 0 °C i en time.

Til bedømmelse af aktiviteten af forbindelser fastlægger man en kurve for den procentvise inhibering af den specifikke binding af ^H-imipramin som funktion af koncentra-15 tionen af den fortrængende forbindelse. Værdien IC^g er den koncentration af den fortrængende forbindelse, som inhiberer 50 % af den specifikke binding af ^H-imipramin (grafisk bestemmelse) Og ved en koncentration af den • - tritiumholdige ligand på 2,5 nM.

20 Koncentrationerne IC^g for forbindelserne ifølge opfin delsen befinder sig for størstedelen i størrelsesorden 1 jjM, og de går ned til 0,012 μΜ for visse af disse.

Forbindelserne ifølge opfindelsen er ligeledes blevet underkastet en afprøvning med hensyn til deres inhibe-25 ring af opfangningen af noradrenalin og serotonin i et ikke renset synaptosom-præparat fra rottens hypothalamus, et forsøg som er inspireret af fremgangsmåden beskrevet af Ross S.B. og Renyi A.L. (Acta Pharmacolog. Toxicol., 36, 382-394, 1975.

18

DK 158953 B

Hver inkuberingsblanding indeholder 0,1 mol ^H-noradrena-14 lin, 0,1 nmol C-serotonin, lOO^ul af det ikke rensede synaptosom-præparat (svarende til 10 mg oprindeligt hjernevæv), den forbindelse der skal undersøges, og 5 1,8 ml af Krebs-Henseleitpuffer (pH 7,4, l,25yUmol nialamid, 114^umol ascorbinsyre, 59,5^umol dinatrium-EDTA og llllyumol glucose pr. 100 ml puffer). Opfangningsprocessen igangsættes ved tilsætning af de mærkede aminer, og inkubering gennemføres i 5 minutter i centrifugerør, som holdes 10 ved 37 °C. Man afbryder reaktionen ved at filtrere inku- beringsmediet igennem millipore MF-filtre (blanding af celluloseestere) på 0,45^um (ref. HAWP 02500), hvorpå man skyller med 2,5 ml fysiologisk saltvand. Derpå indfører man de tørre filtre, som har tilbageholdt synapto-15 somerne i scintillationsglas, man tilsætter 10 ml scintil-lationsvæske (Aquasol-NEN). Man lader henstå i 2 timer i løbet af hvilke filtrene opløses, hvorpå man måler radioaktiviteten.

Man opnår den effektive opfangning ved at borttage den 20 passive opfangning under de samme betingelser, men i is. Inhibering af opfangning bestemmes som procent af den effektive opfangning med og uden den forbindelse, der skal undersøges, i det samme forsøg. Koncentrationen IC^q, dvs. den koncentration (i uM), som fremkalder 25 50 % inhibering, fastlægges på basis af en semilogarit- misk kurve af respons.

Koncentrationen IC^g for forbindelserne ifølge opfin-~ delsen strækker sig fra 0,5 til 1,68 uM, når det drejer sig om noradrenalin, og fra 0,058 til 12 uM, når det 30 drejer sig om serotonin.

Forbindelserne er ligeledes blevet underkastet et forsøg med hensyn til potentialiseringen af såkaldte "head-twitches" (fnysen med hovedet), som fremkaldes af stof- 19

DK 158953 B

fet L-5-hydroxytrytophan på mus. Musene (hanmus CD1,

Charles River France; 18-22 g legemsvægt) modtog de forbindelser, der skulle undersøges, i stigende dosis, henholdsvis opløsningsmidlet, samtidig med L-5-HTP i 5 en dosis på 125 mg/kg ved subkutanindsprøjtning. 30 minutter efter hver indsprøjtning af L-5-HTP optalte man antallet af fnysen med hovedet for hver mus igennem 1 minut. For hver behandling beregnede man middelværdien af de såkaldte "head-twitches", såvel som den procentvise 10 variation i forhold til kontrolgruppen.

Ud fra en effekt-dosiskurve bestemmer man AD^gg (den aktive dosis 100 % eller den dosis, som forøger med 100 % det gennemsnitlige antal af fnysende bevægelser), idet man anvender den grafiske metode udarbejdet af 15 Miller og Tainter (1944).

Værdierne for AD^gg for forbindelserne ifølge opfindelsen varierer fra 1 til 30 mg/kg ved intraperitoneal indgift.

Anti-iskæmisk virkning

Forbindelserne ifølge opfindelsen er blevet underkastet 20 en afprøvning af virkningen over for fuldstændig cere bral iskæmi.

Iskæmien skyldes et hjertestop fremkaldt af en hurtig intravenøs indsprøjtning af magnesiumchlorid. I denne afprøvning måler man "overlevelsestiden", dvs. inter-25 vallet mellem tidspunktet for indsprøjtningen af mag nesiumchlorid og den sidste respirations-bevægelse, som kan iagttages på hver enkelt mus. Denne sidste bevægelse betragtes som det sidste indicium for en centralnervesystem-funktion. Respiration-standsningen fremkom 30 ca. 19 sekunder efter indsprøjtningen af magnesiumchlorid.

20

DK 158953 B

Man undersøgte hanmus (Charles River CD1) i grupper bestående af 10 dyr.

Musene blev fodret og forsynet med drikke ad libitum før forsøgene. Overlevelsestiden blev målt 10 minutter 5 efter den intraperitoneale indgift af forbindelserne ifølge opfindelsen. Resultaterne er angivet i form af forskellen mellem overlevelsestiden målt på en gruppe af 10 mus, som havde modtaget den pågældende forbindelse, og overlevelsestiden målt på en gruppe af 10 mus, som 10 havde modtaget det flydende bæremedium. Forholdet mellem modifikationerne i overlevelsestiden og dosis af den pågældende forbindelse anføres grafisk ved en semilogarit-misk kurve.

Denne kurve gør det muligt at beregne den effektive 15 dosis efter 3 sekunders forløb (ED^„), dvs. den dosis (mg/kg), som fremkalder en forøgelse på 3 sekunder af overlevelsestiden i forhold til en kontrolgruppe på 10 ikke-behandlede mus.

En forøgelse af overlevelsestiden på 3 sekunder er på 20 én gang statistisk signifikant og reproducerbar. Værdierne for ED^„ for forbindelserne ifølge opfindelsen strækker sig for 10 til 60 mg/kg ved intraperitoneal indgift.

Endelig er forbindelserne ifølge opfindelsen blevet 25 underkastet en afprøvning af virkningen over for hypobar hypoxi.

Mus af stammen CD1 holdes i en atmosfære, som er frataget oxygen gennem pålægning af et partielt vakuum (190 mm kviksølv svarende til 5,25 % oxygen). Man op-30 noterer sig overlevelsestiden for dyrene. Denne tid forøges ved hjælp af midler, som er i stand til at frem- 21

DK 158953 B

me oxygeneringen af vævene og især af hjernevævene.

De forbindelser, der skal undersøges, indgives i flere doser ved intraperitoneal indgift 10 minutter før forsøget. Den procentvise forøgelse af overlevelsestiden 5 i forhold til de værdier, der opnås hos kontroldyrene, beregnes. Den gennemsnitlige aktive dosis (DAM), den dosis som forøger overlevelsestiden med 100 %, bestemmes grafisk. Værdierne for DAM for visse forbindelser ifølge opfindelsen befinder sig imellem 10 og 30 mg/kg ved 10 intraperitoneal indgift.

De farmakologiske undersøgelser af forbindelserne ifølge opfindelsen viser, at de er i besiddelse af en anti-depres-siv virkning og en anti-iskæmisk virkning. De kan anvendes inden for terapien til behandling af forstyrrelser med 15 hensyn til søvnløshed, især til at bekæmpe de adfærds vanskeligheder, som kan tilskrives beskadigelser i hjernens vaskulære system og hjernesclerose inden for geriatrien, såvel som ved behandlingen af metaboliske encefalopatier og ved behandling af depressionstilstande.

20 Opfindelsen angår som følge heraf ethvert farmaceutisk præparat indeholdende forbindelserne og/eller saltene deraf som aktive bestanddele i kombination med et hvilket som helst egnet exicipiens, især til peroral indgift eller parenteral indgift.

25 Indgivningsmetoderne kan være perorale eller parente- rale.

Den daglige posologi kan strække sig fra 1 til 100 mg ved parenteral indgift og fra 5 til 500 mg ved peroral indgift.

Claims

1. Furo [3,2-c] pyridinderivater, kendetegnet ved, at de har den almene formel: R.2 (I) ~0Cr hvori

5 R-^ betegner en halogenphenyl-, methylphenyl-, ethyl- phenyl- eller trifluormethylphenylgruppe, og R£ betegner hydrogen eller en methylgruppe, idet dog R^ ikke kan betegne en 4-fluorphenylgruppe, når R2 er hydrogen, eller syreadditionssalte deraf med farmaceutisk acceptable 10 syrer.

2. Lægemiddel, kendetegnet ved, at det består af et furo [3,2-c] pyridinderivat ifølge krav 1.

3. Farmaceutisk præparat, kendetegnet ved, at det indeholder et furo [3,2-c] pyridinderivat ifølge 15 krav 1 i kombination med et passende farmaceutisk ex- cipiens.