DK158798B - Fremgangsmaade og apparat til overflademoenstring af en materialebane - Google Patents

Description

DK 158798 B

Opfindelsen vedrører en fremgangsmåde og et apparat til frembringelse af overflademønstre på en materialebare af tekstilmateriale, som indeholder termoplastiske fibre, idet materialebanen føres forbi et udstrømningsgrenrør, 5 som strækker sig over banen, fra hvilket grenrør strømme af ophedet gas under tryk efter et fastlagt mønster kan ledes mod materialebanens overflade.

Det er kendt hvorledes visse acryl luv-stoffer bibringes et overflademønster ved valseprægetryk, ved hvilket 10 luv-overfladen bringes i indgreb med ophøjede flader på valsen, hvorved de opvarmede luv-fibre presses ned mod bagsiden af stoffet, og valsens overflademønster overføres til stofoverfladen. En valseprægetrykning på opvarmede luv-stoffer er temmelig dyr, fordi der kræves en forskellig mønster-15 valse til hvert mønster, som skal påføres stoffet, og længden af en mønstergentagelse på stoffet begrænses af mønstervalsens omkreds. Desuden antages det, at de på acryl luv-stoffer ved hjælp af prægetrykning frembragte mønstre i almindelighed ikke kan opnås ved valseprægetrykning på smeltespundne termo-20 plastiske trådstoffer såsom nylon og polyester luv-stoffer på grund af vanskeligheden ved at opnå de fornødne høje temperaturer, som får trådene til at skrumpe tilstrækkeligt og blive varmefæstnede, samt på grund af den medfølgende tilbøjelighed til at trådene klæber til prægevalsen.

25 Inden for farvningen af stoffer er det kendt, hvor ledes et løbende stof mønsterfarves ved anvendelse af kontinuert tilførte væskestrømme af farvestof, som ved hjælp af krydsende luftstrømme, der styres i overensstemmelse med mønsterinformationen, afbøjes så de ikke rammer stoffet.

30 US-patentskrift nr. 3.969.779 og US-patentskrift nr. 4.059.880 beskriver apparatur, som anvendes til dette formål.

Det er almindeligt kendt, hvorledes apparater, der leder trykluft eller damp mod overfladen af tekstilstoffer, anvendes med henblik på at ændre beliggenheden af eller 35 modificere fibrenes eller trådenes termiske egenskaber for herved at tilvejebringe en ændring af sådanne stoffers over-

DK 158798B

2 fladeudseende. US-patentskrift nr. 3.010.179 beskriver apparater til behandling af syntetiske luv-stoffer ved at lede et antal stråler af tør damp mod overfladen af et forbipas-sende stof med henblik på at forandre luv-fibrenes retning 5 i de områder, der bringes i kontakt med dampen, hvorefter stoffet tørres og opvarmes for at varmehærde fibrene i den bøjede stilling og tilvejebringe en synlig effekt, der simulerer en skindpels. US-patentskrift nr. 2.563.259 beskriver en fremgangsmåde til mønsterdannelse på tottet luv-stof ved 10 at lede et antal luftstrømme mod stoffets tottede overflade før den sidste varmebehandling af det klæbemiddel, i hvilket fibrene er anbragt, med henblik på at ændre luv-fibrenes retning og frembringe visse mønster deri. US-patentskrift nr. 3.585.098 beskriver et apparat til behandling af luv-15 overfladen på et stof ved hjælp af varm luft eller tør damp med henblik på at løsne spændingerne i de syntetiske fibre og få fibrene til at ændre retning og krølning over hele stoffet. US-patentskrift nr. 2.241.222 beskriver et apparat, der har et antal dyseåbninger til at lede trykluft eller 20 damp vinkelret mod en fnugget stofoverflade for herved at hæve og krølle stoffets fnuggede luv. US-patentskrift nr. 2.110.118 beskriver et forgreningsrør med en smal slidse til at lede trykluft mod overfladen på et stof som indeholder grupper af totter med henblik på at gøre totterne dunagtige 25 under en tekstilbehandlingsprocedure.

Selvom det i ovennævnte patentskrifter i almindelighed er anført, at trykluft og damp under tryk kan benyttes til at ændre stoffernes overfladeudseende, mangler de beskrevne indretninger tilstrækkelig nøjagtig og præcis styring af 30 højtemperatur-gasstrømmene til fremstilling af meget præcise og komplicerede overflademønstre med veldefinerede grænser, men kan i almindelighed kun anvendes til at frembringe forholdsvis groft definerede overflademønstre eller tilfældige, udefinerede overfladefibermodifikationer. Endeligt kan der 35 med indretningerne kun fremstilles et begrænset antal forskellige mønstre på stofferne.

3

DK 158798 B

Ved modificering af overfladeudseende af sig relativt bevægende underlag såsom et tekstilstof under anvendelse af fluidumstrømme opstår der mange vanskeligheder ved styring af strømningshastighed, tryk og strømretning med en pålide-5 lighed og nøjagtighed, der er tilstrækkelig til at bibringe tekstilstoffet nøjagtigt definerede og komplicerede mønstre. Foruden vanskeligheder i forbindelse med en effektiv behandling af fluider med meget høj temperatur, når der samtidig skal holdes en ensartet temperatur i fluidumstrømmene tværs 10 over det forbiløbende stof, samt i forbindelse med at få opvarmede strømme hurtigt aktiverede og de-aktiverede ved hjælp af sædvanlige ventiler som er anbragt i det opvarmede fluidums strømningsrør.

Når et opvarmet fluidum såsom opvarmet luft eller 15 damp tilføres overfladen på et stof i en eller flere strømme, som med indbyrdes afstand befinder sig langs et langstrakt forgreningsrør, opstår der vanskeligheder med at holde en ensartet temperatur i strømmen eller strømmene i hele forgreningsrørets bredde. Hvis et under tryk stående opvarmet flui-20 dum føres ind i forgreningsrøret fra et enkelt punkt langs forgreningsrøret med henblik på udstrømning fra en aflang smal slidse eller et antal åbninger langs forgreningsrøret, frembringer fluidets varierende strømningsafstande gennem forgreningsrøret og de varierende afstande fra fluidets 25 opvarmningskilde varierende temperaturfald i de fluidumstrømme som strømmer ud fra forgreningsrøret.

Når varmen af fluidet i strømmene benyttes til termisk at modificere stoffernes termoplastiske garner og fibre for herved at frembringe sammentrækning i længderetningen og 30 molekylær om-orientering med henblik på at fremstille et ønsket mønster i stoffet kan temperaturforskelle i de strømme, som rammer stoffet, frembringe uønskede uregelmæssigheder i det herpå påførte mønster. Det er derfor vigtigt at sikre, at alle strømme, der rammer stoffet, er af praktisk taget 35 ensartet temperatur. Desuden kan urenheder i det opvarmede fluidum let spærre og tilstoppe fluidumpåføringsorganets 4

DK 158798 B

små dyseåbninger, hvilket medfører, at der skal bruges tid til at afmontere behandlingsapparatet for at rense tilstoppelsen samt spild af stof på grund af ukorrekt mønsterfrembringelse i apparatet under en sådan tilstoppelse.

5 Fra US patentskrift nr. 3.585.098 er der kendt teknik at behandle en materialebane ved hjælp af en række efter hinanden følgende fluidstrømme, som hver strækker sig på tværs af banen. Endvidere omtales i GB patentskrift nr. 1.063.252 frembringelse af en struktureret overflade på nye 10 tekstilmaterialer ved hjælp af en væske under tryk. Væskestråler sendes mod materialets overflade fra en række stråledyser, som kan være tilvejebragt med udløb af varierende form og størrelse. Heller ikke de indretninger, som er omtalt i de to sidstnævnte skrifter, kan benyttes til overflademøn-15 string af en tekstilmaterialebane ved hjælp af opvarmet gas under tryk.

Det er derfor formålet med opfindelsens at tilvejebringe en fremgangsmåde og et apparat der mere sikkert og præcist, end det hidtil har været muligt at opnå ved kendte 20 apparater og fremgangsmåder, frembringer overflademønstre på tekstilbanematerialer ved hjælp af under tryk stående opvarmet gas.

Det angivne formål opnås med en fremgangsmåde af den indledningsvist omhandlede art, som ifølge opfindelsen er 25 ejendommelig ved de i krav l's kendetegnende del angivne foranstaltninger, og et apparat, som er af den i krav 6's indledning angivne art, og som ifølge opfindelsen er ejendommelig ved den i krav 6's kendetegnende del angivne udformning.

30 Fremgangsmåde ifølge opfindelsen udmærker sig i det væsentlige ved, at ensartet opvarmet gas under tryk tilføres udstrømningsgrenrøret, udformes til en flad strøm af gas under tryk med ensartet tykkelse og temperatur, hvilken strøm strækker sig over tekstilmaterialebanens vej og rettets 35 mod materialebanens overflade, idet den flade, opvarmede under tryk stående gasstrøm, som strækker sig på tværs af 5

DK 158798 B

banens længderetning, mekanisk og/eller pneumatisk opdeles i et antal ved siden af hinanden forløbene delstrømme, som strækker sig i banens bredderetning.

Ved en udførelsesform af fremgangsmåden kan den meka-5 niske strømopdeling i udstrømningsgrenrøret ske ved indføring af i banens tværetning placerede, indbyrdes adskilte blokeringselementer til inddeling af hovedstrømmen i et antal parallelle delstrømme.

Opdelingen af den flade hovedstrøm kan også foretages 10 pneumatisk derved, at et antal opdelingsstråler af kold gas under tryk ledes ind på tværs af hovedstrømmens bevægelsesretning på et antal i indbyrdes afstand på tværs af banens bevægelsesretning placerede steder for tilvejebringelse af set parallelle delstrømme. Opdelingsstrålerne af kold gas 15 under tryk kan føres ind i grenrøret i mellemrummet mellem blokeringselementerne. Temperaturen af den opvarmede gas kan styres derved, at gassen tilføres grenrøret i form af flere enkeltstrømme, som opvarmes hver især og temperatur styres individuelt.

20 Som ovenfor nævnt indbefatter opfindelsen også et apparat til udøvelse af den omtalte fremgangsmåde. Apparatet er af en art, som indbefatter en transport indretning for materialebanen og et udløbsgrenrør hvormed rettets en opvarmet strøm af gas under tryk mod materialebanens overflade, 25 idet udløbsgrenrøret indbefatter et indre kammer til modtagning af opvarmet gas under tryk og en smal, aflang udløbsslids for trykgasstrømmen, og det karakteristiske ved apparatet er, at i det mindste én mekanisk strømopdeler er placeret i udløbsslidsen og/eller i det mindste et udløb for 30 kold trykluft er placeret i slidsens væg til opdeling af gasstrømmen under tryk i materialebanens tværretning og slidsens længderetning.

Den mekaniske strømopdeler kan være udformet som en plade med ribber, som rager ind i kammerets udløbsslids, og 35 som imellem sig danner udsparinger, som forløber i materialebanens bevægelsesretning. Apparatet kan være udformet med 6

DK 158798 B

en mønsterstyreindretning, som styrer ventiler for tilførelse af kold gas under tryk til grenrørets udløbsdyse i afhængighed af mønsterinformationen.

Grenrøret kan være sat i forbindelse med tilførelses-5 ledninger for gas under tryk, hvortil er tilvejebragt individuelle opvarmings- og temperaturstyringsindretninger, og som er udstyret med individuelle ventiler til gennemstrømningsstyring, og grenrørets indre kammer kan være udformet med et termoelement, som samvirker med styrings indretninger.

10 Eksempelvise udførelsesformer af opfindelsen forklares i det følgende nærmere under henvisning til tegningen, på hvilken: fig. 1 er et skematisk sidebillede af apparatet ifølge opfindelsen 15 fig. 2 er et forstørret skematisk billede af forsiden af den del af det på fig. 1 viste apparat, som påfører det under tryk værende opvarmede gas, og som viser udformningen af dennes enkelte dele, der tilfører under tryk stående både opvarmet og forholdsvis kold gas til påføringsorga-20 nets varmgas-fordelingsgrenrør, fig. 2A er et skematisk blokdiagram, der viser den måde, på hvilken den elektriske energi føres til varmelegemeaggregatet på fig. 1 og fig. 2 med henblik på at styre temperaturen af det under tryk stående fluidum, der derfra føres 25 til fordelingsrøret, til fordeling af det opvarmede fluidum, fig. 3 er et forstørret, skematisk, perspektivisk billede af en del af det på fig. 1 og fig. 2 viste varmgas-fordelingsgrenrør, idet nogle dele er fjernet og vist i snit, for at vise visse af de indre komponenter og en mellem-30 lægsplade, der er anbragt i grenrørets aflange slidse med det formål at bibringe et tekstilmateriale et ønsket overflademønster, fig. 4 er et skematisk snit gennem varmgas-fordelings-grenrøret på fig. 3, som yderligere viser anvendelsen af 35 trykkølegasfordelingsorganerne med henblik på selektivt at spærre for dele af den varmgas, der strømmer ud fra grenrø- 7

DK 158798 B

ret, for herved at frembringe et mønster på tekstilmaterialet, fig. 5 er et skematisk snit gennem en del af det på fig. 4 viste varmgas-fordelingsgrenrør, idet snittet er 5 taget langs linien V-V i fig. 4 og ses i den ved pilene angivne retning, fig. 6 er et skematisk snit af en ændret udformning af varmgas-grenrøret med mellemlægspladen fjernet fra grenrørets gasfordelingssiidse og kun med kølegasfordelingsorga-10 nerne, der benyttes til at styre varmgasudstrømningen fra slidsen, fig. 7 er et skematisk snit af dele af det på fig. 6 viste grenrør taget langs den i denne figur angivne linie VII-VII og set i den ved pilene angivne retning, 15 fig. 8 er et forstørret skematisk perspektivisk bille de af en mellemlægsplade, som anvendes i varmgas-grenrøret for at fordele gassen i smalle, adskilte strømme over underlagets overflade, fig. 9 og 10 skematisk viser den fremgangsmåde, ved 20 hjælp af hvilken behandlingsapparatet ifølge opfindelsen kan anvendes til at løfte luven på et underlag af et tekstil-luvstof, hvor luv-trådene i stoffet har en i hovedsagen ens hældning, og fig. 11-15 er fotografier af overfladen på visse nye 25 tekstilstofprodukter, som er påført mønstre ved behandling i overensstemmelse med apparatet og fremgangsmåden ifølge opfindelsen.

Opfindelsen omfatter en fremgangsmåde og et apparat til omstrukturering af overfladen på tekstilmateriale med 30 henblik på ved hjælp af ophedet gas under tryk at bibringe dem en synlig overfladeændring. Apparatet omfatter især et fordelingsgrenrør til en opvarmet gas med en smal aflang slidse anbragt tværs over underlagets bevægelsesbane og tæt ved den overflade, som skal behandles.

35 En under tryk stående gas, såsom luft, med høj tempe ratur, f.eks. 150°-370°C, føres til grenrøret og ledes fra 8

DK 158798 B

slidsen i almindelighed vinkelret mod det forbipassende underlags overflade, mens varmluftudstrømningen styres med henblik på at lede denne i en eller flere smalle, nøjagtigt definerede strømme, som rammer underlagets overflade med 5 det formål at bibringe det en ønsket overfladeændring. I det tilfælde hvor underlaget omfatter tekstilstoffer indeholdende termoplastiske garner eller fibre, forårsager den opvarmede luft, som rammer underlaget, termiske ændringer af de termoplastiske fiber- og trådkomposanter i stoffet, 10 hvorved dettes fysiske udseende ændres, idet fibrene og trådene i udvalgte områder trækker sig sammen i længderetningen, således at der dannes mønstre med nøjagtigt definerede grænser.

I en udførelsesform ifølge opfindelsen deles en opvar-15 met gasart såsom luft selektivt op i nøjagtigt definerede strømme ved hjælp af en aflang mellemlægsplade langs hvis ene kant der med mellemrum er anbragt kærve, idet den kant, langs hvilken kærvene er udformet, er anbragt langs med grenrørets slidse, hvorved der fremkommer kanaler med indbyr-20 des afstand, som leder luften i et antal smalle strømme mod overfladen på det forbiløbende tekstilmateriale. Mellemlægspladen er yderligere udformet med henblik på at tilvejebringe filtrering af fremmede partikler fra luften for at hindre tilstopning af kanalerne, mens der opretholdes konti-25 nuerte luftstrømme gennem dem.

I en yderligere udførelsesform omfatter behandlingsapparatet organer til selektivt at lede under tryk stående forholdsvis kølige gasstrømme tværs over grenrørets slidse fra områder, der med mellemrum befinder sig langs denne, 30 for herved effektivt at spærre for den varme lufts passage og derved hindre, at den rammer tekstilmaterialet i sådanne områder i overensstemmelse med mønsterstyreinformationen. Udstrømningsorganet for den under tryk stående kølegas omfatter egnede ventiler til individuelt at styre strømningen af 35 hver af de spærrende strømme af kølegas, såsom luft, og kølegasspærreorganet kan anvendes i grenrørets slidse med 9

DK 158798 B

eller uden ovennævnte mellemlægsplade med henblik på selektivt at frembringe et mønster på tekstilmaterialets overflade i overensstemmelse med mønsterinformationen.

I en yderligere udførelsesform føres under tryk stå-5 ende luft, til hvert varmelegeme gennem særskilte ledningsrør, idet hvert indeholder en fluidumstrømnings-målingsventil til uafhængigt og præcist at styre fluidumstrømmen gennem hvert varmelegeme.

Idet der nu henvises til tegningen, som bl.a. viser 10 en foretrukken udførelsesform af apparatet ifølge opfindelsen, er fig. 1 et skematisk billede set fra siden af hele behandlingsapparatet. Som det er vist skematisk, føres et en tekstilstofbane 10 kontinuert fra en forsyningskilde, sådan som en valse 11, ved hjælp af de drevne fødevalser 15 12, 13, hvis hastighed kan varieres, til et organ 14 for behandling med et opvarmet gas under tryk. Stofbanen 10, der bevæger sig, støttes, mens den opvarmede gas påføres denne, af en støttevalse 16, og det behandlede stof føres derpå ved hjælp af de drevne aftagevalser 18, 19, hvis has-20 tighed kan varieres, til en stofopviklervalse 20.

Et sædvanligt stof-kantføringsorgan 21, der er velkendt inden for teknikken, kan anbringes i stofbanen mellem fødevalserne 12, 13 og behandlingsorganet 14 med henblik på at holde sideretningen for stoffet mens det passerer 25 over støttevalsen 16. Hastigheden af fødevalserne 12, 13, af støttevalsen 16 samt af aftagevalserne 18, 19 kan på kendt måde styres med det formål at tilvejebringe den ønskede stoffremføringshastighed samt den ønskede stramning af det stof, der indføres, passerer igennem og forlader béhandlings-3 0 organet 14.

Som det er vist i fig. 1 og 2 omfatter det under tryk værende fluidumbehandlingsorgan 14 et aflangt opvarmet gasudstrømningsgrenrør 30, som strækker sig vinkelret på stofbanen 10's bevægelsesretning og er forsynet med en smal 35 aflang udstrømningsslids 32, hvis formål er at lede en under tryk værende opvarmet gas, sådan som luft, mod stof overf laden

DK 158798B

10 under en vinkel, der almindeligvis er vinkelret på overfladen under dennes bevægelse over støttevalsen 16.

En under tryk værende gas, sådan som luft, føres til udstrømningsgrenrøret 30's indre ved hjælp af en trykluft-5 pumpe 34, der gennem ledningsrøret 36 er forbundet med de to modsatte ender af et aflangt køleluftforgreningsrør eller hovedrør, 38. Med henblik på at styre strømmen og trykket af luften i forgreningsrøret 38 er i ledningsrøret 36 anbragt en hovedstyreventil 40 og en lufttryk-reguleringsventil 42.

10 Der findes også et egnet luftfilter 44 med henblik på at fjerne ureheder fra den luft, der går ind i køleluftforgreningsrøret 38.

Det under tryk værende luft i køleluftforgreningsrøret 38 føres fra forgreningsrøret 38 til varmluftudstrømnings-15 grenrøret 30's indre gennem et aggregat 46 af individuelle elektriske varmelegemer af hvilke to, 48, er vist på fig.

2. Hvert varmelegeme er forbundet med indstrømnings- og udstrømningsrørene 50 hhv. 52, som er anbragt med regelmæssige mellemrum langs de to forgreninger 38, 30 med det formål at 20 opvarme den under tryk værende luft fra grenrøret 38 og fordele den jævnt langs hele udstrømningsgrenrørets 30·s længde. Til et typisk ca. 1,5 m langt udstrømningsgrenrør kan 24 ét kilowatt elektriske varmelegemer, hvis udstrømningsrør 52 er anbragt med ca. 6,5 cm mellemrum langs gren-25 røret, anvendes i varmelegemeaggregatet 46. Varmelegemeaggregatet 46 kan anbringes i et egnet isoleret hus.

I hvert af indstrømningsrørene 50 til hvert varmelegeme 48 i varmelegemeaggregatet er anbragt en strømningsmålerventil 61, der kan indstilles manuelt, og hvis formål er 30 præcist at styre strømningshastigheden af den under tryk værende luft fra hovedrøret 38 gennem hvert af de pågældende varmelegemer·48. Ventilerne kan med fordel være af nåleven-tiltypen til nøjagtig strømningskontrol, og denne anvendelse forklares nærmere i det følgende.

35 I udstrømningsrøret 52 fra hvert af varmelegemerne er anbragt et temperaturføleorgan sådan som et termoelement, 11

DK 158798 B

hvoraf et element 54, er vist i fig. 2, og hvis formål er at måle temperaturen af den fra hvert varmelegeme udstrømmende luft.

Hvert af termoelementerne 54 er ved hjælp af passende 5 ledningsføring elektrisk forbundet med en sædvanlig elektrisk kurveskriver 58, på hvilken alle lufttemperaturerne i udstrømningsrørene fra varmelegernerne kan iagttages og aflæses enten visuelt eller ved hjælp af hørbare signaler. Den elektriske strøm føres jævnt og efter behov til de enkelte varme-10 legemer fra en fælles effektforsyningskilde almindeligvis betegnet med 60.

Som det er vist i fig. 2A, er de elektriske varmelegemer 48 parallelforbundet ved hjælp af egnede elektriske ledningsforbindelser 22 til en fælles effektforsyningskilde 15 60. I effektforsyningskildens ledning til de enkelte varme legemer 48 er anbragt et kendt effektstyringsorgan 24 sådan som en styret siliciumensretter, model 7301, fremstillet af "Electronic Control Systems". I det indre af udstrømningsgrenrøret 30 er omtrent midt i dette anbragt et temperaturfø-20 leorgan eller termoelement 26 (fig. 2A), som er elektrisk forbundet med et sædvanligt temperaturstyreorgan 28 sådan som en styreenhed/ model 6700, fremstillet af "Electronic Control Systems". Temperaturstyreorganet 28 er på kendt måde elektrisk forbundet med effektstyreorganet 24, således 25 at en ønsket temperatur kan fastholdes i det indre af udstrømningsgrenrøret 30 ved periodisk tilførsel af ensartet elektrisk energi til varmelegemerne 48 i varmelegemeaggregatet 46.

Som det bedst ses i fig. 3, 4 og 6 er udstrømnings-30 grenrøret 30 udformet af øvre og nedre vægdele 62, 64, som er aftageligt fastgjort til hinanden ved hjælp af egnede fastgørelsesorganer sådan som dobbeltbolte 66 med det formål at danne udstrømningsgrenrørets indre kammer 68 samt den aflange udstrømningsslids 32's over for hinanden liggende 35 parallelle vægge 70, 72.

Før det sker udstrømning gennem slidsen 32 føres den 12

DK 158798 B

opvarmede luft, der fra udstrømningsrørene 52 i varmelegemeaggregatet 48 ledes ind i udstrømningsgrenrøret 30's kammer 68, baglæns og derpå forlæns ad en reverserende bane gennem udstrømningsgrenrørets kammer (vist med pilene) ved hjælp 5 af en ledeplade 74, som danner en smal aflang åbning bagerst i kammeret 68 med det formål af lade luften passere fra den øverste del af kammeret til dets nederste del. Ledepladen 74 tilvejebringer på denne måde en mere ensartet fordeling af luften i udstrømningsgrenrørets kammer og letter desuden 10 fastholdelsen af en ensartet lufttemperatur og lufttryk i udstrømningsgrenrøret. Ledepladen 74 støttes i kammeret 68 af afstandsmufferne 76 omkring boltene 66.

Som det bedst ses af fig. 4-7, er der i den nedre vægdel 64's vægflade 72 i udstrømningsgrenrøret med mellemrum 15 langs udstrømningsslidsen anbragt et antal køleluftudstrøm-ningsåbninger 78. Ved hjælp af et egnet bøjeligt ledningsrør 80 og en magnetventil 82 er hver udstrømningsåbning enkeltvis forbundet med et køleluftgrenrør 84, som igen er forbundet med en trykluftpumpe ved hjælp af det på fig. 2 viste led-20 ningsrør 86. I ledningsrøret 86 er anbragt en hovedstyreventil 88, en lufttrykreguleringsventil 90 samt et luftfilter 92.

Som det skematisk er vist i fig. 2, er hver enkelt af magnetventilerne elektrisk forbundet med et egnet mønster-25 styreorgan 94, som afsender elektriske impulser, der åbner og lukker udvalgte magnetventiler i overensstemmelse med en forudbestemt mønsterinformation. Forskellige sædvanlige sædvanlige mønsterstyreorganer, der er velkendte inden for teknikken, kan anvendes til at aktivere og de-aktivere venti-30 lerne i den ønskede rækkefølge. Mønsterstyreorganet kan typisk være af en type, som er beskrevet i US-patentskrift nr. 3.894.413.

Som det er vist i fig. 4, 5 og 6, er hver køleluft-udstrømningsåbning 78 anbragt i udstrømningsslidsen 32's 35 nedre vægflade 72 med henblik på at lede en trykluftstrøm af forholdsvis kølig luft hen over den opvarmede luftudstrøm- 13

DK 158798 B

ningsslidse i en retning, der er vinkelret på den opvarmede lufts bevægeelsesretning igennem den. De koldere luftstrømmes tryk holdes på et niveau, der er tilstrækkeligt til effektivt af spærre og standse den opvarmede lufts bevægelse i den 5 del eller de dele, som den kolde luftstrøm strømmer ud i.

Ved aktivering og de-aktivering af de enkelte køleluftstrømme ved hjælp af magnetventilerne 82 i overensstemmelse med informationen fra mønsterstyreorganet 94 ledes den under tryk værende opvarmede luft, som passerer gennem slidsen, i 10 én eller flere afgrænsede strømme mod ønskede områder af stof overfladen, som er under bevægelse, hvorved der fremkommer en mønstervirkning i tekstilstof-banen 10's overflade, efterhånden som den bevæger sig forbi udstrømningsgrenrøret. Køleluften, som spærrer for bevægelsen af den opvarmede 15 luft, strømmer ud gennem slidsen i stedet for den opvarmede luft og spredes i eller omkring stofoverfladen, uden at stoffets temiske egenskaber derved ændres eller at der sker en mærkbar forstyrrelse af garnet eller dettes fibre. Bemærk pilene der viser luftstrømmens retning i fig. 4, 6 og 7.

20 Med henblik på at sikre at den kolde spærreluft holdes tilstrækkelig kold, således at stoffet ikke påvirkes eller ændres i termisk henseende, kan den omgivende luft køles yderligere før den strømmer ud gennem udstrømningsslidsen 32 ved hjælp af et kølevandshovedrør 95, gennem hvilket 25 køleluftledningsrørene 80 går.

Skønt køletrykluftspærreorganer, således som de specielt er beskrevet her, må foretrækkes til styring af udstrømningen af de opvarmede under tryk værende gasstrømme, kan andre typer spærreorganer sådan som bevægelige ledeplader 30 eller lignende imidlertid også anvendes i den aflange slids 32 til selektiv af hindre udstrømning af den opvarmede under tryk værende luft til stoffet.

Ved igangsætningen af fluidumbehandlingsapparatet tilføres elektrisk effekt ensartet til varmelegemeaggregatet 35 46's varmelegemer 48 fra effektforsyningskilden 60, og under tryk værende luft ledes gennem varmelegemerne fra trykluft-

DK 158798 B

14 pumpen 34. Temperaturstyreorganet 28 indstilles til en valgt temperatur. Når lufttemperaturen i udstrømningsgrenrørets kammer, som måles ved hjælp af termoelementet 26, når den ønskede temperaturindstilling, iagttages de enkelte lufttem-5 peraturer i luftudgangsrørene fra hver af de enkelte varmelegemer på kurveskriveren 58. Hvis der optræder temperaturforskelle mellem en eller flere af de på kurveskriveren iagttagne udgangslufttemperaturer for de enkelte varmelegemer, indstilles styringsstrømningsnåleventilen 61 manuelt i 10 den eller de varmelegemeenheder, i hvilken afvigelsen er observeret, med en lille størrelse med henblik på at forøge eller formindske luftstrømmen gennem varmelegemet for herved tilsvarende at formindske eller forøge temperaturen af den luft, der strømmer ud fra de enkelte varmelegemer. De enkelte 15 udgangslufttemperaturer fra hele varmelegemeaggregatet kan altså "afbalanceres" præcist ved små justeringer af luftstrømmen gennem det med henblik på en ensartet temperatur, hvorved der kompenseres for variationer i varmelgemernes fremstillingstoleranser eller mindre strømningsvariationer 20 i varmelegemerne i fluidumstrømningsanlægget. Derefter kan en ensartet temperatur opretholdes gennem hele udstrømningsgrenrørets længde ved at indstille effektilførslen ensartet til alle varmelegemerne ved hjælp af termoelementet 26, der er centralt anbragt i grenrørets kammer.

25 Der findes også organer, der får en varmeoverførende væske til at cirkulere i det indre af den roterende støttevalse 16 (fig. 1) , omkring hvilken det ubrudte underlag passerer, mens det bringes i kontakt med det opvarmede fluidum, fra udstrømningsgrenrøret 30. Som det kan indses, opvar-30 mer den opvarmede væske også den underliggende tilstødende overflade af støttevalse 16, når den under tryk værende opvarmede fluidumstrøm eller -strømme rammer overfladen af tekstilmaterialet med det formål at modificere denne og tilvejebringe en ønsket synlig forandring deraf. En sådan 35 lokal opvarmning af støttevalsen kan frembringe forskelle i den termiske udvidelse og samentrækning langs valsen, især 15

DK 158798 B

når det løbende tekstilmateriale midlertidigt stoppes under behandlingsprocedurerne. En sådan forskellig udvidelse og sammentrækning af støttevalsen 16 kan frembringe skævhed og forvridning af den nær udstrømningsslidsen 32 på udstrøm-5 ningsgrenrøret 30 liggende valseoverflade, hvilket bevirker, at det mod denne hvilende tekstilmateriale får varierende afstand fra udstrømningsslidsen 32 hen langs denne, hvorved der opstår et uregelmæssigt mønster på tekstilmaterialet på grund af temperatur- og trykforskelle i det opvarmede flui-10 dum, der rammer tekstilmaterialets overflade.

Til at hindre en sådan bøjning eller forvridning med påfølgende uregelmæssig mønsterfrembringelse på tekstilmaterialets overflade er der tilvejebragt organer, som får et flydende varmeoverføringsmedium til at cirkulere gennem den 15 roterende valse 16 under fluidumbehandlingsprocesserne. Som det ses i fig. 1, føres et egnet fluidum sådan som afkølet eller opvarmet vand, damp eller lignende til og fra valsen 16's indre fra en egnet forsyningskilde, betegnet som 96, gennem et med valsens centrale hule bæreaksel forbundet 20 ledningsorgan 91. Inden for teknikken er apparater, der får en væske til at cirkulere gennem en roterende valse fra en stationær væskeforsyningskilde, velkendte og kommercielt tilgængelige, hvorfor detaljer vedrørende disse ikke beskrives heri. sådanne cirkulationsapparater kan i det typiske 25 tilfælde være af den type, som fremstilles under varebetegnelsen 8000 Series Rotary Union Joints, Daff-Norton Company, Charlotte, North Carolina.

Som antydet kan varmeoverføringsfluidet være afkølet vand, eller det kan være et opvarmet fluidum såsom damp el-30 ler varmt vand, hvis det ønskes, med henblik på at lette opvarmningen af tekstilmaterialet under væskebehandlingsprocedurerne. Varmeoverføringsfluidet, der cirkulerer gennem den roterende valse 16's indre, fordeler altså den lokale opvarmning af den nær udstrømningsslidsen 32 beliggende 35 overflade af valsen 16 jævnt langs hele valsens omkreds og hindrer derved den førnævnte forskellige varmeudvidelse og 16

DK 158798 B

-sammentrækning af valsen under behandlingsprocedurerne.

For at undgå beskadigelse af stoffet fra den varme luft (gas) når stoftilføreisen er standset, er udstrømningsgrenrøret 30 og dets varmelegemer 48 drejeligt ophængt, som 5 ved 97, og væskestempelorganet 98 anvendes til at dreje udstrømningsgrenrøret og dets udstrømningsslids bort fra stoffet 10's bane.

Fig. 3 viser en første udformning eller udførelsesform af det opvarmede gasudstrømningsgrenrør, i hvilken en mellem-10 lægsplade 99, der har et antal aflange, i reglen parallele kærve 100, som er ensartet fordelt langs pladens ene kant, er aftageligt fastgjort i grenrørets kammer 68 idet den udkærvede sidekant strækker sig ind i den aflange udstrømningsslidse 32, hvorved den sammen med slidsens vægge 70, 15 72 danner et antal tilsvarende opvarmede luftudstrømningska naler med henblik på at lede smalle, adskilte strømme af under tryk værende opvarmet gas mod overfladen af det forbi-løbende tekstilstof. Som det ses i fig. 3 og 4, strækker kærvene 100 sig ind i gasudstrømningsgrenrørets kammer 68, 20 således at de danner en aflang indstrømning over og under pladen i hver af de udstrømningskanaler, der dannes af mellemlægspladens udkærvede kanter og udstrømningsslidsen 32·s vægge 70, 72. Mellemlægspladen tjener således ikke kun til at lede den under tryk værende gas i smalle strømme gennem 25 de med konstante mellemrum anbragte kanaler, men mellemlægspladens kanter, der fastlægger de øvre og nedre åbninger i de smalle, aflange indstrømninger (se fig. 4), tjener til at opfange og filtrere fremmede partikler, som findes i den under tryk værende gas, mens de tillader at gassen strømmer 30 kontinuert omkring partiklerne og gennem kanalerne.

De udstrømningskanaler, der dannes af mellemlægspladen og udstrømningsslidsen, leder altså et antal adskilte, individuelle strømme hen mod og ind i det forbipasserende tekstilstofs overflade med henblik på at danne smalle, adskilte 35 i reglen parallelle linier, der strkker sig i stoffets bevægelsesretning forbi udstrømningsgrenrøret. Ved at holde toupe- 17

DK 158798 B

raturen og trykket af de opvarmede gasstrømme på et tilstrækkeligt niveau trækker luv-stof, der bringes i kontakt med de opvarmede gasstrømme og som indeholder termoplastisk luvgarn, sig sammen i længderetningen, sammenpresses i luv-over-5 fladen og varmhærdes således, at der dannes kontinuerte adskilte riller i stoffet, hvorved mønsterdannelse på forskellig måde på stoffets overflade muliggøres. Rillemønstret kan ændres blot ved at løsne boltene 66 og erstatte den pågældende mellemlægsplade med en anden mellemlægsplade, 10 der har en anden rillestørrelse og/eller -afstand langs mellemlægspladens kant. Fig. 8 viser en anden mellemlægsplade 102, der har en uregelmæssig afstand mellem kærvene 104 langs pladen for derved at tilvejebringe en variation i det mønster, som kan påføres overfladen af stoffet. Det ses 15 altså, at forskellige overflademønstre kan påføres det forbi-passende stof alene ved hjælp af mellemlægspladen og uden den yderligere styring af strømmene fra trykudstrømningsåbningerne til kølegas, som er beskrevet ovenfor.

Fig. 4 og 5 viser en udformning af opfindelsen i 2 0 hvilken mellemlægsplader sammen med trykudstrømningsåbninger til kølegas i udstrømningsslidsen 32 anvendes til at danne mere indviklede eller detaljerede mønstre på stoffet. Som det ses i fig. 5 er udstrømningsåbningerne 78 anbragt i den kanal, der dannes af mellemlægs og slidsevæggene 70, 72, 25 med henblik på selektivt af spærre kanalerne med kølegas for derved at tillade intermitterende udstrømning af udvalgte opvarmede gasstrømme med det formål at frembringe overflademønstre, som varierer tværs over stofbanen samt i stoffets bevægelsesretning forbi udstrømningsgrenrøret.

30 Fig. 6 og 7 viser en anden udformning af opfindelsen, i hvilken mønsterdannelsen på stoffet udføres ved hjælp af den aflange slidse 32 og trykudstrømningsåbningerne til kølegas uden anvendelse af mellemlægsplader. Som det fremgår af fig. 7, kan der ved selektiv aktivering af kølegasfor-35 syningen til visse af udstrømningsåbningerne 78 i overensstemmelse med mønsterinformationen spærres for den opvarmede 18

DK 158798 B

gas’ passage gennem slidsen 32 ved hjælp af kølegas i tilsvarende områder af slidsen med henblik på at tegne et mønster på det forbipassende stof.

Gasudstrømningsgrenrøret, som anvendes i overensstem-5 melse med opfindelsen, kan også anvendes til ensartet at hæve de termoplastiske luv-tråde på et luv-stof der er fremstillet ved skæring eller spaltning af luv-tråde bestående af dobbeltvævet stof med henblik på at danne stofstykker med dobbeltluv. Ved luv-stof fremstillet på denne måde har 10 luv-trådene på de to stofstykker i reglen ens hældning i en retning, der er den modsatte af den retning, i hvilken stoffet bevæger sig under skæreproceduren.

Som det er vist skematisk i fig. 9 og 10, har det vist sig, at når et luv-stof med ensrettet hældning føres 15 forbi udstrømningsgrenrøret 30's aflange udstrømningsslidse 32 i en bevægelsesretning, rettets de skrå luv-tråde overraskende nok op til en stående stilling, der i reglen er vinkelret på luvstoffets overflade, og den opvarmede gasstrøm, der rammer stofoverfladen, fastvarmer luv-trådene i denne 20 stilling. Fig. 9 og 10 viser luv-stof underlaget 106, luvtrådene 108, deres hældningsretning og den retning i hvilken den opvarmede gasstrøm 100 rammer luvoverfladen.

Som vist må det foretrækkes,at gastrømmen 100, som antydet med pilene, rammer stofoverfladen med en vinkel på 25 omtrent 90° eller større i forhold til stoffets bevægelsesretning for at få luv-trådene til at indtage den oprette ensartede stilling. Hvis stoffet føres i en retning, der er forskellig fra en mod luv-trådenes hældningsretning gående retning, eller hvis den under tryk værende gasstrøm har en 30 retning, der ligger uden for de nævnte vinkler, får luv-trådene ikke en ensartet stilling, men får enten en yderligere hældning eller bliver tilfældigt orienteret på luv-stoffets overflade.

Anvendelsen af apparatet iføgle opfindelsen til at 35 udføre visse af de processer der er beskrevet heri, forstås bedre ved hjælp af følgende specifikke eksempler, som for- 19

DK 158798 B

klarer driftforholdene ved behandling af tekstilstof indeholdene trådkomposanter med henblik på at frembringe et ønsket overfladeudseende eller mønster.

5 Eksempel 1

Et strikket polyesterplys luv-stof, der vejer 440 g pr. kvadratmeter og har en luvt rådhøj de på 2,5 mm førtes kontinuert til det på fig. 1 viste apparat med en hastighed på 4,5 m pr. minut. Temperaturen og trykket af den opvarmede 10 luft i udstrømningsgrenrørets kammer holdtes på 315°C hhv.

0,4 kg/cm2 overtryk. Udstrømningsslidsen i udstrømningsgrenrøret havde en afstand på omtrent 1,25 mm fra luv-overfladen og var forsynet med en mellemlægsplade, der var udformet med kærve som vist i fig. 3. De med indbyrdes mellemrum 15 anbragte udstrømningskanaler, som dannedes i slidsen, havde et rektangulært tværsnit på 0,28 mm x 1,57 mm. Længden af hver af kanalerne gennem slidsen var 6,25 mm, og kanalcentrenes indbyrdes afstand var 5 mm langs udstrømningsgrenrøret.

De opvarmede gasstrømme, som rammer luv-overfladen 20 på stoffet, fik luv-trådene til at trække sig sammen i længderetningen i kontaktområderne, hvorved de sænkedes og sam-menpakkedes i stoffet, hvilket medførte, at der opstod smalle, tydelige riller af aflang form, som strakte sig langs med overfladens beveægelsesretning. Luv-tråde, der støder 25 op til rillernes sider, forblev i det væsentlige uændrede og uforstyrrede, således at de danner tydelige opretstående sidevægge i rillerne. Stoffet havde et oveflademønster som vist med fotografiet af stoffet på fig. 11 i tegningerne.

30 Eksempel 2

Et glat polyestervævnings stof med en vægt på 118 g/m2 og opbygget med en kædetrådstæthed på 36,8 pr. cm og en skud trådstæthed på 3 3,6 pr. cm førtes gennem det på fig. 1 viste apparat med en stofhastighed på 3,6 m pr. minut 35 og med 12% overtilførsel af stof mellem valserne 12, 13 og valserne 18, 19. Støttevalsen 16 kørtes med overhastighed, 20

DK 158798 B

mens stoffet passerede hen over den. Temperaturen og trykket af den opvarmede luft samt udstrømningskanalens størrelse og indbyrdes afstand i udstrømningsgrenrøret var den samme som i eksempel 1.

5 Højtemperatur-trykgasstrømme, som rammer stoffet, der overtilføres til støttevalsen i kæderetningen, forårsagede termisk sammentrækning af kædetrådene i længderetningen, når de kontinuert kommer i kontakt med disse hen langs tråden. Mellemliggende dele af stoffet mellem linierne, som 10 indeholder tråde, der ikke blev termisk sammentrykket, antog et crepe- eller rynkeagtigt udseende som vist med fotografiet af stoffet på fig. 12 i tegningerne.

Eksempel 3 15 Et luv-stof opbygget som beskrevet i eksempel 1 førtes gennem det på fig. 1 viste behandlingsapparat med en hastighed på 1,8 m pr. minut. Den opvarmede lufts temperatur i udstrømningsgrenrøret holdtes på 371°C, og dens tryk holdtes på 0,14 kg/cm2 overtryk. Idet der anvendtes en stof hastighed 20 på 1,8 m pr. minut, blev varmluft-udstrømningskanalerne svarende til mellemlægspladen i eksempel 1, men med en indbyrdes centerafstand på 2,5 mm selektivt spærret med under tryk værende køleluftstrømme fra køleluftudstrømningsåb-ningerne i udstrømningsslidsen i overensstemmelse med møn-25 sterinformationen. Der blev holdt et kølelufttryk på 0,84 kg/cm2 overtryk i køleluftgrenrøret. Det behandlede stof fik et mønster, der var sammensat af en række smalle, tydelige veldefinerede riller som vist på fotografiet af stoffet på fig. 13.

30

Eksempel 4

To polyestervævede stoffer opbygget som beskrevet i eksempel 2 blev behandlet i overensstemmelse med betingelserne og med køleluftmønsterstyreorganet i eksempel 3 med 35 det formål at frembringe termisk sammentrækning af kædetrådene med visse mellemrum langs stoffets bevægelsesretning. De 21

DK 158798 B

fremkomne stoffer fik, ifølge den tilførte mønsterinformation, et rynket og blæret udseende som vist på de pågældende fotografier i fig. 14 og 15 i tegningerne.

5 Eksempel 5

Et ufarvet og ikke-varmebehandlet polyesterfløjl luv-stof opbygget som beskrevet i eksempel 1 førtes gennem det på fig. l viste apparat med en behandlingshastighed på 3,6 m pr. minut. Luv-stoffet havde en ensrettet luv-tråd 10 hældning og førtes forbi udstrømningsgrenrøret uafbrudte udstrømningsslidse i en retning som var den modsatte af luv-trådenes hældningsretning som vist i fig. 9 og 10. Opvarmet under tryk værende luft, hvis temperatur og tryk i udstrømningsgrenrøret var hhv. 149°C og 0,105 kg/cm2 overtryk, 15 førtes kontinuert mod den forbipasserende luv-overflade vinkelret på denne. Det behandlede stof udviste en ensartet, opretstående luv-overflade.

Eksempel 6 20 Et strikket nylonplys luv-stof og et strikket akryl plys luv-stof hver med en vægt på omkring 407 g/m2 og en luv-højde på 2,5 mm blev behandlet af det på fig. 1 viste apparat og under driftsbetingelser og en mellemlægspladeud-formning som beskrevet i eksempel 1. Det ubehandlede nylon 25 luv-stof udviste et veldefineret, tydeligt mønster af overfladeriller med luv-tråde som ved kontakten med de opvarmede luftstrømme trak sig sammen i længderetningen ind i stoffets bagklædning. Akrylstoffet fik også et rillet overflademønster, men med et mindre tydeligt udseende og rilledefinition 30 end ved de af termoplastiske tråde bestående stoffer såsom de i eksemplerne beskrevne polyester og nylonstoffer.

I de foregående specifikke eksempler kan luv-stoffets behandlingshastighed gennem apparatet forøges ved at forvarme stoffet, før det passerer forbi udstrømningsgrenrørets ud-35 strømningsslidse. I det typiske tilfælde kan stoffet forvarmes ved hjælp af infrarøde varmeorganer af kendt type, og/el- 22

DK 158798 B

ler ved at opvarme støttevalsen 16.

Skønt de foregående eksempler beskriver typiske driftsbetingelser ved behandling af tekstil luv-stof og vævet stof med henblik på at tilføre dem synlige overflade-5 forandringer og mønstre, er det dog klart, at behandlingsfluidet samt temperaturerne og fluidumbehandlingsbetingelserne kan varieres afhængig af det pågældende underlags opbygning og af det pågældende overfladeudseende, som skal påføres. Der er blevet opnået udmærkede resultater ved mønsterpå-10 føring på luv-stoffer, der indeholder termoplastiske luvtråde, ved behandlingshastigheder på omtrent 3,6 m til 5,5 m pr. minut og med lufttemperaturer ved varmelegemeudgangene på mellem 315-371°C og tryk i udstrømningsgrenrørets kammer fra omkring 0,14 til 0,49 kg/cm2 overtryk. I reglen kan der 15 anvendes højere tryk, når udstrømningsslidsen eller de deri dannede kanaler har mindre tværsnitsdimension. Det kan også være ønskeligt at benytte højere gastemperaturer, når der anvendes under tryk værende kølegas til at styre de opvarmede gasstrømmes strømningshastighed.

20 Til at underbygge evnen til at ændre og modificere forskellige tekstilmaterialer ved anvendelse af under tryk værende opvarmede fluidumstrømme på udvalgte område af tekstilmaterialets overflade i overensstemmelse med den ved opfindelsen tilvejebragte fremgangsmåde blev et antal teks-25 tilmaterialer med varierende opbygning og sammensætning bragt i kontakt med en opvarmet under tryk værende luftstrøm, der fra en enkelt fast dyseåbning blev ledt imod disse. Tekstilmaterialerne bevægedes vilkårligt nær dyseåbningen under behandlingsbetingelser, som er opstillet i følgende 3 0 tabel.

35 23

DK 158798 B

Tabel I

Afstand fra dyseåbning til 5 Lufttryk Lufttemp. overfladen af

Underlag_kg/cm2__underlaget_ 1) vævet stof indeholdende en lag- 10 delt luv-agtig overflade af poly-ethylen trådmateriale 0,07 204 2,5 mm 2) papirark med en 15 lamineret luvagtig overflade af polyethylen- trådmateriale 0,21 177 2,5 mm 3) Nålstanset ikke-20 vævet stof af polypropylen trådmateriale 1,05 315 2,5 mm 4) tottet polypropylen luvtrådstof 0,42 315 2,5 mm 255) vævet rayon plus luv-stof 0,35 315 2,5 mm 6) spindebundet nylon 66 stof (34 g/m2) 0,42 315 2,5 mm 30

Visuel inspektion af de efter de ovenfor definerede betingelser behandlede tekstilmateriale viser, at der fremkom smalle riller i de overfladeområder på tekstilmaterialerne 1-5, som blev bragt i kontakt med den opvarmede luftstrøm, 35 idet rillerne der dannedes i tekstilmaterialerne 1-4, som indeholdt smeltespundet termoplastisk fibermateriale, var skarpere defineret end for ikke-termoplastiske fibre såsom rayon (tekstilmateriale 5) eller for akrylfibre som i eksem-

DK 158798B

24 pel 6.

I ovennævnte stof 6 var de betingelser, under hvilke behandlingen udførtes, sådanne, at luftstrømmen gennemskår stoffet fuldstændigt, hvilket viser, at opfindelsen også 5 kan anvendes til at frembringe kniplingsvirkninger i arkformede underlag og stoffer.

Ved at anvende apparatet og fremgangsmåden ifølge opfindelsen ses det, at overfladeændringerne i tekstilstoffer, som indeholder termoplast i ske fibre og tråde, kan benyt-10 tes til at give disse præcise, veldefinerede og komplicerede overflademønstre. Stofbehandlingen kan udføres før farvningen med henblik på at bevirke en forskellig farveoptagelse i de termiske ændrede og uændrede fibre og tråde, hvorved der fremkommer dobelttonede farvevirkninger samt overflademønstre 15 på stofferne.

Den ved opfindelsen tilvejebragte fremgangsmåde og apparatet til udøvelse af fremgangsmåden er særlig egnet til frembringelse af overflademønstre i tekstilmateriale, som indeholder smeltespundet termoplastluvgam, idet overfla-20 demønstre hidtil har været anset for at være umulige at fremstille ved hjælp af et opvarmet fluidum. Overf lademønstre kan også frembringes på materialer, som indeholder gamkompo-nenter af ikke termoplastisk art, f.eks. rayongarn, selv om afgrænsningen i sådanne mønstre sædvanligvis ikke er så 25 nøjagtig, som ved mønstre i materialer, som indeholder termo-plastgarn. Fremgangsmåden og apparatet ifølge opfindelsen kan endvidere bringes til anvendelse ved selektiv behandling af vævede materialer, som indeholder termoplastgarn, til frembringelse af nye mønstre af crepe- eller crepontypen i 30 sådanne elementer.

Claims (9)

25 DK 158798 B

1. Fremgangsmåde til overflademønstring af en materialebane af et tekstilmateriale, som indeholder termoplastiske fibre, idet materialebanen føres forbi et udstrømningsgren- 5 rør, som strækker sig over banen, fra hvilket grenrør strømme af opvarmet gas under tryk kan ledes efter et forud fastsat mønster mod materialebanens overflade, kendetegnet ved, at der tilføres ensartet opvarmet gas under tryk til udstrømningsgrenrøret, hvilken gas udformes til en flad 10 strøm af gas under tryk med ensartet tykkelse og temperatur, og som strækker sig over materialebanens vej, og som rettes mod materialebanens overflade, idet den flade, opvarmede gasstrøm under tryk, som strækker sig på tværs af materialebanens længderetning, mekanisk og/eller pneumatisk opdeles 15 i et antal ved siden af hinanden forløbende delstrømme, som strækker i banens bredderetning.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at en mekanisk strømopdeling i udstrømningsgrenrøret sker ved indføring af spærreorganer, som er placerede i 20 materialebanens tværretning med indbyrdes afstand til opdeling af hovedstrømmen i et antal indbyrdes parallelle delstrømme .

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at pneumatisk opdeling af den flade hovedstrøm foretages 25 ved, at et antal opdelingsstråler af afkølet gas under tryk indføres på tværs af hovedstrømmens bevægelsesretning i et antal på tværs af materialebanens bevægelsesretning med indbyrdes afstand placerede steder for tilvejebringelse af stort set indbyrdes parallelle delstrømme.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1, 2 eller 3, kende tegnet ved, at opdelingsstrålerne af afkølet gas under tryk føres ind i grenrøret i mellemrummene mellem spærreorganerne .

5. Fremgangsmåde ifølge krav 1-4, kendete g-35 net ved, at gasopvarmningstemperaturen styres ved, at gassen ledes til grenrøret i flere enkeltstrømme, som opvar- 26 DK 158798 B mes individuelt, og hvis temperatur styres individuelt.

6. Apparat til overflademønstring af en materialebane af et tekstilmateriale, som indeholder termoplastiske fibre, idet materialebanen føres forbi et udstrømningsgrenrør, som 5 strækker sig over banen, fra hvilket grenrør strømme af opvarmet gas under tryk kan ledes efter et forud fastsat mønster mod materialebanens overflade, og som indbefatter en transportindretning for materialebanen og et gasudstrøm-ningsgrenrør (30), hvorfra opvarmede gasstrømme under tryk 10 kan rettes mod materialebanens overflade, idet udstrømningsgrenrøret (30) indbefatter et indre kammer (68) til modtagelse af den opvarmede gas under tryk og en smal, aflang udstrømningsslids (32) for gasstrømmen under tryk, kendetegnet ved, at der i udstrømningsslidsen (32) er 15 tilvejebragt i det mindste ét mekanisk strømopdelingsorgan, og/eller at der i det mindste i slidsens væg er tilvejebragt én udstrømningsåbning (78) for kold trykluft, til opdeling af gasstrømmen under tryk i materialebanens tværretning og slidsens længderetning.

7. Apparat ifølge krav 6, kendetegnet ved, at det mekaniske strømopdelingsorgan er udformet som en plade (102) med ribber, som rager ind i kammerets (68) udstrømningsslids (32) , og som danner kærve (104), som forløber i materialebanens bevægelsesretning.

8. Apparat ifølge krav 6 eller 7, kendeteg net ved, at et mønsterstyreorgan (94) styrer ventiler (82) for tilførsel af kold gas under tryk til grenrørets udstrømningsdyse i afhængighed af mønsterinformationen.

9. Apparat ifølge et eller flere kravene 6-8, k e n-30 detegnet ved, at hovedrøret (30) er forbundet med indstrømningsrør (50) for gas under tryk, til hvilke rør er tilvejebragt individuelle opvarmnings- og temperaturkontrol indretninger, idet rørene er tilvejebragt med individuelle ventiler til gennemstrømningsregulering, samt at hovedrørets 35 (30) indre kammer (68) er tilvejebragt med et termoelement (26), som samvirker med styringsindretningerne.