DK157360B - Fremgangsmaade til fjernelse af chromationer fra vandige chloratoploesninger - Google Patents

Description

DK 157360 B

Opfindelsen angâr en fremgangsmâde til fjernelse af chro-mationer fra vandige oplosninger, der indeholder sâdanne ioner og store mængder af oploste alkalimetalchlorater, især en fremgangsmâde til fjernelse af chromationer fra vandige chloratrige chloridoplosninger, ved at fore oplosningen gennem en masse af blandede anion- og kation-bytterharpikser, der hver foreligger pâ en specificeret form.

USA patent nr. 3.835.001, der blev udstedt den 10. septem-ber 1974 til T.F. O’Brien, beskriver en fremgangsmâde til fjernelse af en væsentlig andel af chromationer fra en vandig alkalimetalchlorat-chlorid-oplosning, hvor oplos-ningen fores gennem en masse af stærkt basisk anionbytter-harpiks pâ chloridform ved et oprindeligt pH i oplosningen pâ under 6,5, fortrinsvis omkring 5. Selv om denne fremgangsmâde frembringer en afgorende forbedring af fjernelsen af chromationer fra sâdanne oplosninger i sammenligning med tidligere kendte metoder, er behovet for yderligere forbedring ved fjernelse af endog storre andele af chromationer évident. Dette betyder, at det er kommercielt onsk-værdigt at tilvejebringe en fremgangsmâde, der pâ okonomisk mâde vil fjerne i det væsentlige hele mængden af chromationer fra oplosninger, der indeholder sa lidt som 10 vægtdele per million, men sædvanligvis under ca. 20 g per liter oplost alkalimetalchromât, sâledes at en enkelt be-handling af oplosningen i det væsentlige vil frembringe fjernelse og fortrinsvis en i det væsentlige fuldstændig fjernelse af chromationerne fra oplosningen uden den led-sagende dannelse af farligt chlordioxid.

Fremgangsmâden ifolge opfindelsen, der er af den i indled-ningen til krav 1 angivne art, er ejendommelig ved det i den kendetegnende del af krav 1 angivne.

2

DK 157360 B

Man kender ganske vist fra US patentskrift nr. 3 972 810 en fremgangsmâde til fjernelse af chromationer fra en op-lesning, men denne oplosning indeholder i modsætning til, hvad der er tilfældet ved fremgangsmâden if0lge opfindelsen, ikke en stor koncentration af alkalimetalchlorat. Endvide-re er naturen af de anvendte ionbyttere, den procès, ved hvis hjælp chromationen genvindes, og regenerationen af ionbytterne forskellige, nâr man sammenligner den kendte procès med fremgangsmâden ifolge opfindelsen.

Ved en foretrukken udforelsesform for fremgangsmâden i-folge opfindelsen foréligger kationbytterharpiksen i en mængde, der ikke er under 0,5 dele, men heller ikke over 2,0 dele pâ vægtbasis for hver del anionbytterharpiks.

I industriel praksis specificeres antallet af bytteposi-tioner sædvanligvis ved den "totale byttekapacitet" ud-trykt som milliækvivalenter/ml eller milliækvivalenter/g. Bestemmelsesmetoden for denne mængde afviger lidt blandt fabrikanterne af harpikserne. Fabrikantens tekniske bulletin (1972) for Amberlite IRC-50 angiver: "Total byttekapacitet: Den maximale kapacitet for Amberlite IRC-50 kan bekvemt bestemmes ved at ækvilibrere en repræsentativ preve pâ hydrogenform med et overskud af 0,1 N natriumhy-droxid. Harpiksen ber forblive i kontakt med et overskud af kaustisk materiale i 24 til 48 timer. Den neutralisere-de mængde natriumhydroxid betragtes som værende ækvivalent med den maximale kapacitet af ionbytteren".

Bâde kation- og anionbytterharpikser, der er anvendelige ved opfindelsen, kan enten være af geltypen eller af den makroreticulære type, men den makroreticulære type fore-trækkes pâ grund af dens sterre stabilitet under multiple cycler af ionbytteroperationer. Ionbytterharpikser af forskellige typer diskuteres f.eks. i Kirk-Othmer, Encyclope-dia of Chemical Technology, anden udgave, bind II, side 871 et seq.

3

DK 157360 B

Anionbytterharpiksen kan være en svag eller stærk harpiks-base, men man foretrækker en svagt basisk anionbytterhar-piks fra det standpunkt, der omfatter en mere kvantitativ udvinding under regenereringen. Nâr anionbytterharpiksen anvendes under driften eller chromatadsorptionstrinnet af ionbytterprocessen, ber anionbytterharpiksen initiait fore-ligge pâ chloridformen.

Kationbytterharpiksen ifolge opfindelsen er i det væsentlige en svagt sur kationbytter, der mâ foreligge pâ konditione-ret hydrogenform ved begyndelsen af processens driftstrin, nemlig nâr man pâbegynder chromatfjernelsen fra den chlo-ratrige oplosning.

Betegnelsen "konditioneret hydrogenform” betyder i denne sammenhæng en form for kationbytterharpiks, hvor en del af hydrogenionerne af kationbytterharpiksen, som initiait udelukkende forelâ pâ hydrogenform, er blevet erstattet med ioner af alkalimetal (Na+) for at forhindre overdreven syrning af den chloratrige oplosning under driftstrinene af processen. Udtrykt pâ anden mâde, for at reducere virk-ningen af ”saltspaltning” ved det som driftstrin forelig-gende chromatadsorptionstrin bliver hydrogenformen af kationharpiks skyllet (konditioneret) med en oplosning af alkalimetalchlorid, der fortrinsvis udviser et neutralt pH (6-8), for at bringe pH af udgangsmaterialetv(den udgâende brine) over 1,0, fortrinsvis op til ca. 2..

Saltspaltning forekommer typisk, nâr en oplosning, der in-deholder et sait af en stærk syre og en stærk base, fores gennem en stærkt sur ionbytterharpiks eller en stærkt basisk ionbytterharpiks. Kationen af saltet udbyttes let af hydrogenet af den stærkt sure harpiks. Pâ lignende mâde udbyttes anionen af saltet let med hydroxidet af den stærkt basiske harpiks. En afgorende egenskab ved de svagt sure og de svagt basiske ionbyttere i sammenligning med de stærkt sure og stærkt basiske typer er, at denne saltspaltning sædvanligvis ikke finder sted i nogen storre udstræk-ning. At den finder sted og at den mâ kontrolleres i den 4

DK 157360 B

forellggen.de procès skyldes sandsynligvis de meget hoje saltkoncentrationer, som forekommer.

Fremgangsmâden ifelge opfindelsen, der med fordel gennem-f0res som en cyclisk fremgangsmâde, kan stort set beskri-ves sâledes:

De udvalgte ionbytterharpikser behandles enten separat eller som en blanding med en oplosning a£ mineralsyre til tilvejebringelse af udgangsmaterialet. Derpâ behand-ler man kationharpiksen (hvis den foreligger separat) eller blandingen med en neutral brineoplosning til til-vejebringelse af en kationharpiks i den konditionerede hydrogenform. Hvis ionbytterharpikserne ikke er blandet for disse behandlinger, blandes de pâ kendt mâde, f.eks. ved at indblæse luft under vand. Derpâ begynder drifts-trinnet eller chromatadsorptionstrinnet ved at fore den chromatholdige chloratrige væske gennem den blandede har-piksmasse. Ved udtomning af ionbyttermassen, svarende til en stigning af pH til 2 og sidelobende gulfarvning af den udgâende oplosning, bliver stromningen af chromatholdig op--losning termineret, jfr. hovedkravet, og anionbytterharpik-sen behandles med henblik pâ udvinding af chromationer med eller uden forudgâende séparation af ionbytterharpikserne.

Som forklaret i det folgende kan harpikserne om onsket se-pareres ved at fore dem opad gennem en saltoplosning gennem massen med en hastighed, der er tilstrækkelig til at frembringe séparation af de harpikser, der har en no-get forskellig massefylde.

Chromât bliver let og fuldstændigt fjernet (strippet) ved behandling af anionharpiksen eller -massen med en alka-lisk oplosning af alkalimetalchlorid, f.eks. ca. k% na-triumhydroxid i vandig 12-15% natriumchloridoplosning.

Efter fjernelse af chromatet fra anionbytterharpiksen gen-tages processen i overensstemmelse med de ovenfor angivne trin i mange eycler, indtil harpikserne ikke længere er i stand til at udvise tilstrækkelig adsorption til tilveje- ΤΎΓίτισρΙ bp a-f" on amronrlol i σ nr>nr>os 5

DK 157360 B

For at understotte forstâelsen af de forskellige trin af processen og virkningen deraf illustrerer den folgende tabel de teoretiske ionbyttermekanismer ved fremgangs-mâden med og uden harpiksseparation.

DK 157360 B

cû A4

•H

ft

, P

6 cü

Xi bô w a .. - ^ .

β β : ÎO H Ό ti'C ° ^

H H K > C ijfi . O

d β Ο-μ H (fl CÛ fd * , H

I0§ Φ .-i ο > PS- g Vü S O S C Κ-Ρ_ o «u

H Pi tn TU 1-1¾ 3h P W

Pi-P ^ g 7g m g ® « c, ^ P O w 4'rlfl <f" .en β S w β > r7 „.

S

s-----11

p -p h , s S

P β + ® + +Q) + x 9 cd o K A4 < K h ® λ -h -rg s .t-p ^ -P + d -T· + P +_, nw Φ cd (d S + ' ¢0¾ «J £ ^

û w s 3 m s p« s Ή *P

0)____ | ό

'd--1-- ÎU S

§ v M ° ^ i s c °c . « W O P K H > · - H H O O β § 5 ,♦ .-f ft % ! 5 •g g o ë Êâ o"s

ca C\J «H

m P P

g--------O +3 d Q< Ο "t" w

I -H bO bi -H . 0 ’d S1 L S

_j d d - ho Od) ο K o ω 5.5 ffi d μ d- ω hcc oh | «** ddOCPHÇP cd c * „ ·Ρ Φ en s ni cd '—1 O <d p > p a) P ai

>ÎH®S:Z'>rH 53 ^ ^ -P -P Φ A4 ® P

h φ h P -P03 -P®3 3 h ,-i ta τ> Φ

D w ρ,-ρ Ή ^ ^ ΐί . ® ni h æ >> P

w ο Ίο ns Λ a> nJrH isenfl) > -ΡΦ

Hara^rtnOC':J,tn<U ή <DbO

SS '3 xi ω

Kl ci ·

HJ S h WP

CQ ü + + Φ + Λ s

P (DO - <S ®H M P 'H

H| rrj H S T-P X *

Pi φ -p <H X + P + fc W

M d cd H + cd <d (0 A4 OS s s o œ s Pi s « h f, C Pi

W P P

---—---- Φ cd

S -0 A

03 d bO ♦ >> ο I I h d «T A4 «y H « K PH » W cd Û ISO H d E"- P _.

<3 ♦ O X bOH o ° *2 : l* OJ l H >> (Ml «H 3 æp H ΦΑ4 PH =

gè o > W ο o a W

__O H

_____ W H

S

+> W A4 1 s ω g Λ 1 ri /-s OH Wt β g H b£ d Φ A4

<H H d bOH H HW

d ώ β h d H ai X1*® o ObOSPHH Aî> H d H d P Φ d H d ta H MO -PHOd+J+i O *

M -d H a} p«H o H w H

H H -P P Φ W H (d'd -P-P

3 P Ρι Φ H b0 -PPd r£ PP βΡβ H WH +>ΡΘ

d H p. Φ CÛ S Ό -P (HO O

Xi U ta hi -P bO d H Ç H W P

7

DK 157360 B

Stromningshastighederne for den chromatholdige opl0sning gennem harpiksbyttermassen ved fremgangsmâden if0lge op-findelsen bor ikke være over ca. 40,7 liter per minut, p fortrinsvis 30,6 liter per minut, per m , hidrorende fra udfladning af adsorptionsfronten.

Fremgangsmâden ifolge opfindelsen er velegnet til mange vandige oplosninger, der indeholder alkalimetalchlorat i tilstrækkelig koncentration til at dekomponere ved at g0re sur til et pH pâ ca. 0,5 til 1,0. Koncentrationen af alkalimetalchlorat eller -chlorat og -chlorid b0r ikke være sâ hoj, at der fremkommer udsaltning under betingel-serne i ionbyttersojlen eller -massen. F.eks. er en accep-tabel evre grænse for koncentrationerne af en natrium-chloratrig natriumchloridoplosning ved 26,7° C ca. 120 g natriumchlorid per liter med 550 g natriumchlorat per liter.

De folgende eksempler er angivet for at illustrere fremgangsmâden ifolge opfindelsen.

EKSEMPEL 1

Lige vægtdele af en stærk anionbytterharpiks af geltypen (Amberlite IRA 400, produkt fra Rohm and Haas Company) og en svagt sur ionbytterharpiks af geltypen (Amberlite IRC 84 - produkt fra Rohm and Haas Company) blev i grundig blanding tilfort til en glassojle med en indre diameter pâ 1,25 cm. Den blandede harpiksmasse i sojlen havde en omtrentlig hojde pâ 80 cm og et volumen pâ 100 cm . Man foretog et konditioneringstrin involverende passage af 25 milliækvivalenter saltsyre gennem sojlen for at sikre, at ionbytterharpikserne delvist forelâ i henholdsvis chlorid-og hydrogenformerne. Dette trin blev efterfulgt af skyl-ninger med afioniseret vand.

En vandig væske, der skal tjene som kilde for chlorat, og som indeholder natriumchromat (600 g per liter natriumchlorat og 5,9 g natriumdichromât per liter) blev fort gennem 8

DK 157360 B

"Z

sojlen i opadgâende retning med en hastighed af 2 cm/minut. Den opadgâende retning var onskværdig, fordi massefylden af ehloratoplesningen var sterre; end massefylden af har-piksen.

Pâ hinanden folgende portioner (prover) af udgâende ma-teriale fra sojlen blev analyseret for pH og chromat-indhold under anvendelse af et colorimeter. Den fremad-skridende bevægelse af den opadgâende front af udveks-ling i sojlen kunne observeres ved hjælp af harpiksens farveændring. Observationer og resultater af analysen af pâ hinanden folgende portioner er angivet i den fol-gende tabel. Fuldstændig udvinding af chromatet blev op-nâet ved at fore alkalisk natriumchlorid gennem massen ved terminering af fjernelsestrinnet for chromât.

Prove Volumen i Chromât i ud- Udgâende Hojde af udveks-massen af gâende væske, væske^ pH lingsgrænse tilfort g.p.l.

_væske *_ 1 0,92 0,00 1,96 20 cm 2 1,72 0,00 1,20 36 cm 3 2,57 0,00 1,35 51 4 3,37 0,00 1,58 63 5 4,16 0,00 1,74 68 6 4,98 0,00 1,96 75 7 5,33 0,02 2,22 78 (top) 8 5,78 0,20 2,62 ---- 9 6,60 1,05 2,88 ---- 10 7,45 3,60 2,90 ---- 11 8,24 4,80 2,80 ----

Tilfort---- 5,90 5,50 ---- materi- ale * Massevolumen af tilfort materiale eller udgâende mate-riale er en betegnelse, der anvendes til sammenligning mellem kapaciteterne af ionbyttersojler med varierende

„ DK 157360 B

9 storrelse. Et massevolumen er det totale volumen, der opta-ges af harpiksmassen (tværsnittet i ni gange hojden), in-klusive det volumen/ der optages af selve ionbytterperler-ne.

EKSEMPEL 2

En sojle med en diameter pâ 1,9 cm blev pakket til en hoj-de af 132 cm med en grundig blanding af en svag kationisk ionbytterharpiks af den makroreticulære type (Rohm & Haas Company’s Amberlite IRC 50) og en svag anionisk ionbytterharpiks af den makroreticulære type (Rohm & Haas Company’s Amberlite IRA 93) i vægtforholdet 60:40.

Den blandede harpiksmasse blev prækonditioneret ved forst at fore en 4% vandig natriumhydroxidoplosning i nedadgâen-de retning gennem sojlen efterfulgt af en k% vandig salt-syreoplosning, indtil pH faldt under 1,5. En sluttelig ned-adgâende vask med næsten mættet, neutral vandig natrium-chloridoplosning blev udfort for at konditionere hydrogen-formen af kationbytterharpiksen, indtil pH af det udgâende materiale steg til 1,5.

Chromatadsorptionen blev gennemfort ved at fore en chlo- ratoplosning (450 g natriumchlorat per liter) indeholdende 1,02 g natriumdichromât per liter (tilforselsvæske) opad gen- 3 3 nem harpxksmassen med en hastighed af 5 cm per mmut. 1850 cm farvelost produkt blev opsamlet for det udgâende materiale blev synligt gult. pH i det udgâende materiale i dette tidsrum steg 3 regelmæssigt fra 1,6 til 2,05. Efter.150. cm . yderligere strom-ning indeholdt det udgâende materiale 24,6 ppm natriumdichromat (Na2Cr207), og pH af det udgâende materiale var 2,15.

Som i eks. 1 udtog man pâ hinanden folgende prover af udgâende materiale, som blev analyseret for pH. Farven af hver prove blev noteret som et check for chromatindhold, idet en farvelos prove viste, at der i det væsentlige ikke DK 1573608 ίο var noget chromât tilstede. Den folgende tabel indehol-der pH og observationsdata for hver prove.

TABEL II

Prove Yolumen i Chromât i Udgâende Hojde af ud- massen af udgâende væ- væske, pH vekslings- tilfort ske (farvean- grænse (cm) væske givelse) 1 1,42 farvelos (2,3)* 20 2 1,85 farvelos 1,6 41 3 3,57 farvelos 1,67 61 4 4,28 farvelos 1,77 91 5 5j00 farvelos 1,90 ---- 6 5,28 let gui 2,05 ---- 7 5,70 tydeligt gui 2,15 ---- (24,6 ppm) jf

Initiait pH er hojere for equilibrering af natriumchlo-rat med harpikser.

EKSEMPEL 3 I en sojle med diameter pâ 25,4 cm, der var specielt ud-styret med henblik pâ cyclisk gennemforelse af en kontinu-erlig ionbytterproces, fremstillede man en masse med blan-dede harpikser ved luftblanding under vand af 1 vægtdel af en svag kation harpiks (Amberlite IRC 84) med 2 vægtdele af en svag anionharpiks (Amberlite IRA 94), idet blandingen nâ-ede en total hojde af 88,9 cm i sojlen.

Massen blev behandlet ved at fore en k% oplosning af HCl i en NaCl-brine nedad, indtil det udgâende materiale udvis-te et pH pâ 1,5. Man gennemforte derpâ et konditionerings-trin ved at fore en mættet NaCl-oplosning (pH 9,5) nedad.

Efter et initiait fald til '0,4 hidrorende fra saltspaltning steg pH over 1,0, hvorpâ man afbrod skylningen med saltvand.

11

DK 157360 B

Man pâbegyndte derpâ chromatadsorptionstrinnet med en opad-gâende str0mning med 0,95 1 per minut af en væske indehol-dende 450 g natriumchlorat per liter og 3,1 g NagCrgOy per liter. Det udgâende materiale forblev farvelost, ind-til man havde behandlet 242,3 liter. pH i det udgâende materiale var mellem 2,5 og 2,2, da den forste stromning af gui, udgâende væske kom til syne. Stripning for at de-sorbere chromât fra ionbytterharpiksen blev gennemfort ved at lade 4% NaOH i halvt mættet (12%) NaCl-oplosning passer e i nedadgaende retning.

TABEL III

Prove Volumen i mas- Chromât i ud- Udgâet væske

sen af tilfort gâet væske pH

væske (farveangivelse) 1 1,47 farvelos 2,0 2 1,90 farvel0S 1,8 3 3,50 farvel0s 1,8 4 5,08 farvel0S 1,95 5 5,93 farvelos 2,05 6 6,44 let gui 2,2 7 6,87 tydeligt gui 2,3

De foregâende eksempler demonstrerer fremgangsmâden ifolge opfindelsen i forhold til chromatadsorptionstrinnet. I

eks. 2 og 3 efter chromatadsorptionstrinnet bliver chro-matet let strippet fra den svage basiske anionharpiks ved at fore en 4% natriumhydroxidoplosning i halvt mættet 12-15% NaCl ) saltvand gennem massen. Ma'ssen bliver derpâ re-genereret ved passage af en saltsur oplosning derigennem, og den bliver ved hjælp af en let alkalisk eller neutral oplosning (af NaCl) konditioneret til et pH pâ mellem 1 og 2. Derpâ kan man gentage chromatadsorptionstrinnet.

12

DK 157360 B

En generel beskrivelse af en ancien udf0relsesform for op-findelsen er som folger:

En blandet masse af foreskreven ionbytterharpiks fremstil-les ved luftblæsning under vand af ca. 35 til ca. 65 vægt-dele af en anionbytterharpiks, som findes pâ chloridform, og ca. 65 til ca. 35 vægtdele af en svag kationbytterhar-piks, som foreligger pâ hydrogenform, i en ionbytterkolonne.

Efter at hâve drænet vandet fra sojlen behandles massen med en mineralsur oplosning af alkalimetalchlorid, og der- pâ konditioneres kationharpiksen ved at fore en neutral oplosning af alkalimetalchlorid gennem massen for at ind- stille pH af det udgâende materiale, som for forklaret. En vandig, alkalimetalchloratrig alkalimetalchloridvæske, der indeholder under ca. 20 g alkalimetalchromât per liter, fortrinsvis under 10 g alkalimetalchromât per liter, fores opad gennem den blandede ionbyttermasse med en hastighed 2 pâ ca. 20,3 liter per minut per m masse, mens man styrer pH af den udgâende stromning. Nâr pH stiger over ca. 2 og det udgâende materiale bliver gult, afbrydes stromningen af chloratvæsken.

Chloratvæsken drænes fra ionbytterharpiksmassen, og en halvt mættet (12-15%) oplosning af natriumchlorid, der. fortrinsvis udviser et neutralt pH (7-8) f0res opad gennem massen med en hastighed, der er tilstrækkelig til at separere de to ionbytterharpikser i ovre (anionharpiks) og nedre (kation-harpiks) lag. Saltvandsstrommen· afbrydes,, og man forer.· 4% natriumhydroxid i 12-15% natriumchlorid-bplosning nedad gennem anionbytterharpiks indtil den udgâende stromning bliver alkalisk, hvilket viser, at det adsorberende .chromât er fjernet fra harpiksen. Med henblik pâ regenerering forer man 4% saltsyre i en halvt mættet natriumchlorid-oplosning gennem ionbytterharpikserne, indtil pH af det udgâende materiale faider til 1,0. Konditionering af kationharpiksen.

„ DK 157360 B

gennemf0res ved at f0re en halvt mættet nâtriumchlorid-. opl0sning opad eller nedad gennem harpiksen, indtil det udgâende materiale Fiar et pH pâ 1,5-2. Derpâ gentager man chromat-adsorptionstrinnet.

Claims (7)

1. Fremgangsmâde til fjernelse af chromationer fra en oplesning, der indeholder en stor mængde af oplost al-kalimetalchlorat og med en koncentration af opl0st al-kalimetalchromât, ved ionbytning, kendetegnet ved, at man f0rer denne opl0sning gennem en masse, der i det væsentlige bestâr af en grundig blanding af en anionbytterharpiks pâ chloridform og en svag kationbyt-terharpiks pâ den konditionerede hydrogenform, at kat-ionbytterharpiksen har et antal udvekslingspositioner, der ikke er mindre end antallet af udvekslingspositioner i anionbytterharpiksen, at anionbytterharpiksen er til stede i en mængde, der er tilstrækkelig til at tilvejebringe et antal udvekslingspositioner, der er storre end antallet af chromationer, der skal fjernes fra oplosningen, og at gennemstromningen af oplosnin-gen i ionbytteren afbrydes, nâr den udgâende oplosnings pH overstiger 2.

2. Fremgangsmâde ifolge krav 1, kendetegnet ved, at oplosningen fores gennem massen med en hastig- O hed, der ikke overskrider 30,6 liter pr. m af massen.

3. Fremgangsmâde ifolge krav 1,kendetegnet ved, at anionbytterharpiksen er en svagt basisk harpiks.

4. Fremgangsmâde ifolge krav 3, kendetegnet ved, at ionbytterharpikserne begge er makroreticulære.

5. Fremgangsmâde ifolge krav 4, kendetegnet ved, at kationbytterharpiksen er til stede i en mængde pâ ikke under 0,5 vægtdele, men ikke over 2,0 vægtdele for hver del anionbytterharpiks. DK 157360 B

6. Fremgangsmâde ifolge krav 1, kendetegnet ved, at pH af den udgâende strom af den oplosning, der fores gennem den blandede ionbytterharpiksmasse, lig-ger mellem en værdi, der ikke er under ca. 1, og som ikke er over ca. 2.

7. Fremgangsmâde ifolge krav 5, kendetegnet ved, at oplosningen indeholder storre andele af oplost natriumchlorat og natriumchlorid.