DK156571B - 1,3-dioxan-5-yl-alkyltriazoler, middel til regulering af plantevaekst og fremgangsmaade til regulering af plantevaekst - Google Patents

Description

DK 156571 B

Opfindelsen angàr 1,3-dioxan-5-yl-alkyltriazoler, et middel, der er beregnet til regulering af plantevæksten, og som indeholder disse forbindelser, og en fremgangsmâde til regulering af plantevæksten med disse forbindelser.

5 Det er kendt, at bestemte 2-halogen-ethyl-trialkylammonium- halogenider har plantevækstregulerende egenskaber (se US patentskrift nr. 3 156 554). Ved hjælp af (2-chlorethyl)-trimethylammoniumchlorid kan man sâledes pâvirke plantevæksten. Men aktiviteten af dette stof 10 er ikke altid tilstrækkelig, især ved lave anvendte mængder.

Det er desuden kendt at anvende 3,3-dimethyl-2-(l,2,4-tri-azolyl-(1)-1-(4-chlorbenzoyl)-butan til regulering af plante-tevækst (DE offentliggorelsesskrift nr. 2 739 352).

Det er dog nodvendigt at anvende relativt store mæng-15 der af disse kendte aktive stoffer for at opnâ en tilfredsstillende regulering af plantevæksten.

Det er opfindelsens formâl at tilvejebringe 1,3-dioxan-5-yl-alkyltriazoler, der skal hâve gode plantevækstregulerende egenskaber og god planteforligelighed og som anvendt i re-20 lativt smâ mængder skal kunne frembringe en tilfredsstillen de plantevækstregulerende virkning.

1,3-dioxan-5-yl-alkyltriazolerne ifclge opfindelsen er ej-endommelige ved det i den kendetegnende del af krav 1 angivne. Det har vist sig, at disse forbindelser er fremragende egnet 25 til pâvirkning af plantevæksten, og at de udviser en udmærket god planteforligelighed. Det har ogsâ vist sig, at 1,3-dioxan- 5-yl-alkyltriazolerne ifolge opfindelsen frembringer en tilfredsstillende god regulering af plantevæksten, selv nâr' de anvendes i mindre mængder, herunder i mindre mængder 3q end svarende til de fra DE offentliggorelsesskrift nr. 2 739 352 kendte forbindelser.

De nye 1,3-dioxan-5-yl-alkyltriazoler med formel I indeholder chirale centre og opnâs i almindelighed i form af race-mater eller som diastereomerblandinger af erythro- samt

DK 156571 B

2 threo-former. De erythro- og threo-diastereomere lader sig ved nogle af forbindelserne ifolge opfindelsen for eksempel separere ved oploselighedsforskelle eller ved sejlekromatografi og isolere i ren form. Af sâdanne ens-5 artede diastereomerpar kan man med kendte metoder opnâ ensartede enantiomere. Disse omfattes ogsâ af opfindelsen.

Som middel til pâvirkning af plantevæksten kan man bâde an-vende ensartede diastereomere eller enantiomere samt de blandinger deraf, der fremkommer ved syntesen. Man fore-10 trækker at anvende de sidst angivne.

Midlet ifolge opfindelsen til regulering af plantevækst er ejendommeligt ved det i den kendetegnende del af krav 2 angivne.

Fremgangsmâden ifolge opfindelsen til regulering af plan-15 tevækst er ejendommelig ved det i den kendetegnende del af krav 4 angivne.

1 2 R og R betyder for eksempel hydrogen, methyl, ethyl, n-propyl, isopropyl, n-butyl, sek.-butyl, iso-butyl, tert.-butyl, n-pentyl og neopentyl.

20 Ar betyder for eksempel 2-furanyl, 2- og 3-thienylf 4- biphenyl-yl, 1- og 2-naphthyl, phenyl, 4-fluorphenyl, 2-chlorphenyl, 3-chlorphenyl, 4-chlorphenyl, 4-bromphenyl, 2,4-dichlorphenyl, 3,4-dichlorphenyl, 2-methoxyphenyl, 4-ethoxyphenyl, 4-tert.-butoxyphenyl, 4-methylphenyl, 4-25 ethylphenyl, 4-isopropylphenyl, 4-tert.-butylphenyl, 3-ni-trophenyl, 4-nitrophenyl, 3-trifluormethylphenyl, 4-tri-fluormethylphenyl og 4-phenoxyphenyl.

X betyder for eksempel en carbonylgruppe (C=0) eller de deraf ved reduktion resulterende alkoholer (-CH0H), som 3 30 man yderligere kan forethre (til -CH-OR ) eller forestre 4 3 (til -CH-OCOR ). Derved betyder for eksempel R methyl, ethyl, n-propyl, n-butyl, 4-chlorbutyl, n-pentyl, n-hexyl,

DK 156571 B

3 allyl, buten-2-yl, propargyl, benzyl, 4-fluorbenzyl, 4-chlorbenzyl, 4-brombenzyl, 2,4-dichlorbenzyl og 4-tri- 4 fluormethylbenzyl. R betyder fortnnsvis methyl, ethyl, n-propyl, isopropyl, chlormethyl, chlorpropyl, methoxy-5 methyl, vinyl og propenyl.

Man kan fremstille 1,3-dioxan-5-yl-alkyl-triazolerne ifol-ge opfindelsen ved, at man (a) omsætter 1,2,4-triazol medo(-broinketoner med formel II: » Ar-CIL-CHBr-CO \/"0\ ? 2 Y Vit r1/Vo/ ............11 1 2 hvori R , R og Ar har de ovenfor angivne betydninger, eller 10 (b) omsætter et arylmethylhalogenid med formel III:

Ar-CH2-Y III

hvori Ar har den for angivne betydning, og Y er chlor eller brom, med en 1-(1,3-dioxah-5-yl)-2-(1,2,4-triazolyl-(1)-èthan-l-on med formel IV: ÇVCO^O, λ ' iv s' r1 1 2 hvori R og R har den ovenfor angivne betydning, og at man 15 eventuelt reducerer de sâledes fremkomne forbindelser og om onsket derpâ forethrer eller forestrer.

Reaktionen a) gennemfores eventuelt i nærværelse af et oplos-nings- eller fortyndingsmiddel, eventuelt under tilsset-ning af en uorganisk eller organisk base og eventuelt un-20 der tilsætning af et reaktionsaccelererende middel ved tem-peraturer mellem 10 og 120°C. Til de foretrukne oplosnings-og fortyndingsmidler horer ketoner som acetone, methylethyl-keton eller cyclohexanon, nitriler som acetonitril, estere

4 DK 156571 B

som eddikesyreethylester, ethere sora diethylether, tetra-hydrofuran eller dioxan, sulfoxider som dimethylsulfoxid, amider som dimethylformamid, dimethylacetatamid eller N-methylpyrrolidon, desuden sulfolan eller tilsvarende blan-5 dinger.

Velegnede baser, der eventuelt ogsâ kan anvendes som syre-bindende midler ved reaktionen, er for eksempel alkali-hydroxider, sâsom lithium-, natrium- eller kaliumhydroxid; alkalicarbonater, sâsom natrium- eller kaliumcarbonat el-10 1er natrium- og kaliumhydrogencarbonat, overskud af 1,2,4-triazol, pyridin eller 4-dimethylaminopyridin. Men man kan ogsâ anvende andre sædvanlige baser.

Som reaktionsaccelererende midler kommer fortrinsvis metal-halogenider, sâsom natriumiodid eller kaliumiodid, quater-15 nære ammoniumsalte, sâsom tetrabutylammoniumchlorid, -bro-mid eller -iodid, benzyl-triethylammoniumchlorid eller :bromid eller kroneethere, sâsom 12-krone-4, 15-krone-5, 18-krone-6, dibenzo-18-krone-6 eller dicyclohexano-18-krone-6, i betragtning.

20 Omsætningerne gennemf0res i almindelighed ved temperaturer mellem 20 og 150°C, trykl0st eller under tryk, kontinuer-ligt eller diskontinuerligt.

Bromketonerne med formel IX er nye. De kan for eksempel fremstilles ved bromering af forbindelser med formel V

AR-CH -CEL-CO \/~0. 0

: K.o^R

R1 2 25 hvori Ar, R og R har de ovenfor angivne betydninger, med brom i formamid i henhold til H-Bredereck et al., Chem.

Ber. ^3, 2083 (1960) eller med dioxan-dibromid i henhold til S.J. Pasaribu og L.R. Williams, Aust. J. Chem. 26, 1327 (1973) eller med komplexet (pyrrolidon)^HBr.Br2 i 30 henhold til D.C. Awang et al., Can. J. Chem. £7, 706 (1969).

DK 156571 B

5

Reaktion b) foretages eventuelt i nærværelse af et opl0s-nings- eller fortyndingsmiddel og eventuelt under tilsæt-ning af en stærk uorganisk eller organisk base ved tempe-raturer mellem -10 og 120°C. Til de foretrukne opl0snings-5 eller fortyndingsmidler h0rer amider, sâsom dimethylform-amid, diethylformamid, dimethylacetamid, diethylacetamid, N-methylpyrrolidon, hexamethyl-phosphortriamid, sulfoxider, sâsom dimethylsulfoxid og endeligt sulfolan.

Velegnede baser, der eventuelt ogsâ kan anvendes soin syre-10 bindende midler ved reaktionen, er for eksempel alkali-hydrlder,sâsom lithium-, natrium- og kaliumhydrid, alkali-amider, sâsom natrium- og kaliumamid, desuden natrium- eller kalium-tert.-butoxid, lithium-, natrium- eller kalium-triphenylmethyl og naphthalen-lithium, -natrium eller -ka-15 lium.

1-(l,3-dioxan-.5-yl)-2-(1,2,4-triazolyl)-(1) )-ethan-l-oner-ne med formel IV er nye. De kan for eksempel fremstilles ved omsætning mellem 2-halogen-l ,( 1,3-dioxan-5-yl)ethan-l-oner med formel VI

R1 1 2 20 hvori R , R og Y har de f0r angivne betydninger, med 1,2,4-triazol eller dettes alkalisalt i et velegnet op-10sningsmiddel.

Halogenketoner med formel VI er ogsâ nye. De opnâs for eksempel ved bromering af kendte (l,3-dioxan-5-yl)-ethan-25 1-oner med formel VII

R1

DK 156571 B

6 1 2 hvori R og R har de f0r angivne betydninger, for eksem-pel med pyrrolidon-brom-komplexet i henhold til D.R. Wy-man og P.R. Kaufman, J. Org. Chem. _29, 1956 (1964).

De i henhold til a) eller b) fremkomne ketoner lader sig 5 eventuelt reducere i nærværelse af et opl0snings- eller fortyndingsmiddel, ved temperaturer fra -20 til 150°C, ved normaltryk eller under forh0jet tryk med hydrogen i nærværelse af en katalysator, med komplexe bor- eller alu-miniumhydrider, med aluminiumisopropoxid og isopropanol, 10 med natriumdithionit eller ad elektrokemisk vej.

Velegnede opl0snings- eller fortyndingsmidler til dette formai er for eksempel vand, methanol, éthanol, isopropanol, eddikesyre, diethylester, tetrahydrofuran, dioxan, eddikeester, toluen, dimethylformamid eller tilsvarende 15 blandinger.

Med henblik pâ den katalytiske hydrering anvender man pla-tin- eller palladiumkatalysatorer pâ inerte bærere og hy-drerer ved tryk pâ 2 til 80 bar, indtil der ikke mere fo-rekommer nogen hydrogenoptagelse.

20 Som eksempler pâ de som reduktionsmidler anvendelige hydri-der skal anf0res natriumborhydrid eller lithiumaluminium-hydrid.

De sâledes fremkomne alkoholer med formel I (X = CHOH) lader sig forethre med alkyleringsmidler med formel VII

Z-R3, 3 25 hvori R har den f0r angivne betydning, og Z er chlor eller brom, eventuelt i nærværelse af et opl0snings- eller for-tyndingsmiddel, der danner et- eller to-fasesystemer, eventuelt under tilsætning af en uorganisk base og eventuelt under tilsætning af et reaktionsaccélérerende middel og/el-30 1er en faseoverf0ringskatalysator.

DK 156571 B

7

Til dette formâl er f0lgende opl0snings- eller fortyn-dingsmidler velegnede: diethylether, tetrahydrofuran, n- pentan, monohalogenerede carbonhydrider med 2 til 6 C-atomer, sâsom for eksempel chlorethan, bromethan, 1-chlor-5 propan, 1-brompropan, 1-chlorbutan, 1-brombutan, 1-chlor-pentan, 1-brompentan, 1-chlorhexan, 1-bromhexan, desuden cyclohexan, methylenchlorid, chloroform, toluen eller di-methylformamid.

Soin uorganiske baser skal for eksempel anf0res: alkali- 10 og jordalkalihydroxider, sâsom natriumhydroxid, kalium-hydroxid, calciumhydroxid, bariiirnhydroxid, alkali- og jordalkalicarbonater, sâsom natriumcarbonat, kaliumcarbo-nat, natriumhydrogencarbonat, kaliumhydrogencarbonat, cal-ciumcarbonat, bariumcarbonat, alkali- eller jordalkali-15 alkoholater, sâsom natriummethylat, natriumethylat, magne-siummethylat, natriumisopropylat eller kalium-tert.-bu-tylat.

Velegnede reaktionsaccelererende midler er for eksempel metalhalogenider, sâsom natriumbromid, natriumiodid, ka-20 liumbromid, kaliumiodid, tertiære aminer, sâsom 4-dime- thylaminopyridin og 4-pyrrolidinpyridin, kronethere, sâsom 12-krone-4, 14-krone-5, 18-krone-6, dibenzo-18-krone-6 eller dicyclohexano-18-krone-6, eller azoler, sâsom imida-zol og 1,2,4-triazol.

25 Som faseoverf0ringskatalysatorer kommer fortrinsvis quater-nære ammoniumsalte, sâsom tetrabutylammoniumchlorid, -bro-mid, -iodid eller -hydrogensulfat, benzyl-triethylammoni-umchlorid, methyl-trioctylammoniumchlorid og -bromid og phosphoniumsalte, sâsom tetrabutylphosphoniumbromid og 30 -iodid og tetra-n-pentylphosphoniumbromid og -iodid, i be-tragtning.

Forestringen af alkoholerne med formel I (X = CHOH) kan foretages med syrechlorider eller -anhydrider med formlen

DK 156571 B

8 Y-CO-R4 (VIII) eller (R*-C0)20 (IX), eventuelt i nærværelse af et oplosnings- eller fortyndingsmiddel, eventuelt under tilsætning af et syrebindende middel og eventuelt under til-ssetning af et reaktionsaccelererende middel. Til dette formâl 5 er de sairane oplosningsmidler og baser som til forethringen velegnede. Desuden kan man som base anvende tertiære aminer, sâsom trimethylamin, triethylamin, Ν,Ν-dimethylanilin, N,N-dimethylcyclohexylamin, N-methylpiperidin eller pyridin.

Med velegnede baser, sâsom for eksempel alkalimetalhydrid, 10 sâsom natriumhydrid, eller alkalimetal- eller jordalkalime-talalkoholater, sâsom natriummethylat, kan alkoholerne og-sâ ved en forste omsætning forst overfores til sine alkoho-latsalte og derpâ bringes til reaktion som sâdanne.

De sâledes fremkomne forbindelser med formel I isoleres i 15 henhold til sædvanlige metoder, bliver eventuelt renset og omsættes eventuelt med syrer eller metalsalte til salte eller métal-komplexer.

De folgende eksempler forklarer fremstillingen af forbindel-serne.

EKSEMPEL 1 20 a) Fremstilling_af_udgangsmaterialet

Til en opl0sning af 144 g (1 mol) 5-acetyl-5-methy1-1,3-dioxan og 85,5 g (1 mol) pyrrolidon i 500 ml tetrahydro-furan tildryppes i I0bet af 2 timer ved 50°C opl0sningen af 498 g (1 mol) pyrrolidon-brom-komplex i 1 liter tetra- 25 hydrofuran. Efter 8 timers omroring ved 50 °C frasuges det hvide bundfald af pyrrolidon-hydrobromid og vaskes med 50 ml tetrahydrofuran, og filtratet koncentreres i vakuum.

Man opnâr 220 g (99 %) rât, olieagtigt l-(5-methyl-l,3-dioxan-5-yl)-2-brom-ethan-1-on.

DK 156571 B

9

Til en under rent nitrogen stâende, omr0rt suspension af 100,1 g (1,1 mol) natrium-1,2,4-triazolid i 300 ml t0rt tetrahydrofuran tildryppes opl0sningen af 223 g (1 mol) 1-(5-methyl-l,3-dioxan-5-yl)-2-brom-ethan-l-on i 200 ml 5 tetrahydrofuran ved 25°C i 2 timer. Efter 8 timers opvarm-ning under tilbagesvaling frafiltrerer man det uorganiske bundfald, og filtratet koncentreres til halvdelen. Blan-dingen bliver podet, og man lader den henstâ natten over ved 3°C. Bundfaldet bliver frasuget, derpâ vasket med 30 10 ml koldt (5°) tetrahydrofuran og derpâ med 80 ml ether og slutteligt med 100 ml n-pentan og t0rret. Man opnâr 184 g (87,2 %) 1-(5-methyl-l,3-dioxan-5-yl)-2-(1,2,4-triazolyl-(1))-ethan-l-on som hvide krystaller med smeltepunkt 95 til 97°C.

15 b) Fremstilling_af_slutproduktet

Til en under rent nitrogen foreliggende, under omroring stâende suspension af 13,2 g (0,55 mol) natriumhydrid i 100 ml t0rt dimethylformamid tildryppes opl0sningen af 105,5 (0,5 mol) 1-(5-methyl-l,3-dioxan-5-yl)-2-(1,2,4-triazolyl-(1))-ethan-20 1-on i 100 ml dimethylformamid ved 20 til 25°C. Efter 3 timers efterr0ring tildryppes ved 25°C opl0sningen af 81 g (0,5 mol) 4-chlorbenzylchlorid i 50 ml dimethylformamid, og reaktionsblandingen efterr0res i yderligere 14 timer. Der tildryppes forsigtigt 50 ml isvand, og blandingèn koncentreres 25 i vakuum. Remanensen fordeles mellem 400 ml methylenchlo-rid og 200 ml vand, den organiske fase vaskes tre gange, hver gang med 200 ml vand, og den t0rres under Na2SO^ og koncentreres. Man opnâr 112 g (66,8 %) T-(5-methÿl-l,3-dioxan-5-yl)-2-(1,2,4-triazolyl-(1))-3-(4-chlorphenyl)-30 propan-l-on som en bleggul harpiks.

1H-NMR (80 MHz/CDC13): S 0,87 (s, 3H) 3,1-3,6 (m, 4H) 3,95-4,4 (t, 2H) 4,5-5,0 (2 dd, og 2H)

DK 156571 B

10 5,65-5/95 (q, 1H) 6,8-7,3 (m, 4H) 7,8 (s, 1H) 8,0 ppm (s, 1H).

EKSEMPEL 2

5 Til en opl0sning af 90 g (0,269 mol) 1-(5-methyl-l,3-di-oxan-5-yl)-2-(1,2,4-triazolyl-(1))-3-(4-chlorphenyl)-propan-l-on i 250 ml methanol tilsættes mellem 0 og +5°C

11,5 g (0,3 mol) natriumborhydrid portionsvis. Efter 12 timers omr0ring ved 20°C koncentreres blandingen. Remanen-10 sen omr0res i 1 time med 2Q0 ml 20% kalilud, og der ekstra-heres med 500 ml methylenchlorid. Den organiske fase va-skes tre gange med vand, hver gang med 50 ml, og den t0r-res over natriumsulfat og koncentreres. Remanensen kry-stalliserer ved +5°C efter tilsætning af 20 ml ether.

15 Man isolerer 45 g (49.,6-.%).. 1- (5-methyL-l-^3buaioxan-5-yl) =·.......

2-(1,2,4-triazolyl-(1))-3-(4-chlorphenyl)-propan-l-ol som hvide krystaller med smeltepunkt 152 til 154°C.

EKSEMPEL 3

Under kraftig omr0ring opvarmes en blanding af 15,2 g (0,045 mol) 1-(5-methyl-l,3-dioxan-5-yl)-2-(1,2,4-triazo-20 lyl-(1))-3-(4-chlorphenyl)-propan-l-ol, 100 g 1-chlor- propan, 3 g tetrabutylammoniumhydrogensulfat og 65 g 50 % natronlud i 36 timer til 30°C. Blandingen bliver derpâ blandet med 300 ml vand og ekstraheret to gange, hver gang med 150 ml methylenchlorid. De forenede ekstrakter udry-25 stes otte gange, hver gang med 100 ml vand, t0rres over magnesiumsulfat og koncentreres. Remanensen krystallise-rer efter tilsætning af 20 ml petrolether og 5 ml ether.

Man isolerer 12 g (70,3 %) 1-(5-methyl-l,3-dioxan-5-yl)-1-n-propoxy-2-(1,2,4-triazolyl-(1))-3-(4-chlorphenyl)-30 propan som hvide krystaller med smeltepunkt 94 til 96°C.

DK 156571 B

11 EKSEMPEL 4

Til en suspension af 2,4 g natriumhydrid i 120 ml t0rt tetrahydrofuran tildryppes opl0sningen af 23,6 g (0,07 mol) 1-(5-methyl-l,3-dioxan-5-yl)-2-(1,2,4-triazolyl-(1))-3-(4-chlorphenyl)-propan-l-ol i 100 ml tetrahydrofuran.

5 Efter 12 timers omr0ring ved 25°C tildrypper man til blan-dingen opl0sningen af 9,7 g (0,08 mol) allylbromid i 20 ml tetrahydrofuran. Efter 36 timers omr0ring blander man forsigtigt reaktionsblandingen med 20 ml vand og koncentre-rer. Remanensen optages i 350 ml methylenchlorid og vaskes 10 tre gange, hver gang med 1Q0 ml vand, og den organiske fase t0rres og koncentreres . Man lader remanensen henstâ natten over med 30 ml petrolether og 10 ml ether ved 3°C. Det krystallinske, farvel0se bundfald frasuges, vaskes med petrolether og t0rres. Man opnâr 22,6 g (87,5 %) 1--(5-15 methyl-1,3-dioxan-5-yl)-l-allyloxy-2-(1,2,4-triazolyl- (1T) -3- (4-chlorphe'nyl) ^fopan ^ed’ smeltepunkt 113 til 115°C.

EKSEMPEL 5

En blanding af 20 g (0,053 mol) 1-(5-methyl-l,3-dioxan- 5-yl)-2-(1,2-4-triazolyl-(1))-3-(2,4-dichlorphenyl)-pro-20 pan-l-ol (jfr. eksempel 35), 2 g imidazol og 100 ml pro-pionanhydrid omr0res i 10 timer til 60°C og bliver der-pâ koncentreret i vakuum. Remanensen opl0ses i 250 ml ether og omr0res i 30 minutter med 100 ml af en 6% natri-umhydrogencarbonatopl0sning. Den organiske fase t0rres 25 over natriumsulfat og koncentreres i vakuum, slutteligt indtil 50°C og 0,1 mbar. Man opnâr 17,1 g (75,4 %) 1-(5-methyl-l,3-dioxan-5-yl) -l-propionyloxy-2 -( 1,2,4-triazolyl-(l) )- 3-(2,4-dichlorphenyl)-propan som en lysebrun harpiks.

1H-NMR (80 MHZ/CDCI3): ζ 0,85 (s, 3H) 30 1,15-1,4 (t, 3H) 2,4-3,2 (q, 2H) 3,3-3,6 (m, 2H) 3,8-4,2 (m, 2H)

DK 156571 B

12 4,6-5,1 (2 dd, og 2H) 6.1 (s, 1H) 6,5-7,6 (2 tt, og 4H) 8.1 (s, 1H] 5 8,28 ppm (s, 1H) Pâ tilsvarende mâde kan man fremstille de forbindelser, der er anf0rt i den f0lgende tabel.

DK 156571 B

13

k» K

o ld in LD r~ σι en r~ rg H

h. ^ k LD CN VO lo <Ti uo

_ O LO H

( j 00 iH iH

oü,g \Π «ψ ks ο σι uo m οι οι j_> —'00 θ' (Τι Ο» LO ΟΙ Ο'ΨΗΟ ^ ^CTiHCTi Η Η Η Η 00 OJ σ. Η Ü I I I 1 I I 00 ™ ^ i Λ ^ CO CO CO Ο 0(rH cnr-cn ο- 'ϋ* οι ω co^ φ -Η 1—I ι—I Η Η λ Η η w a ® y ω η 00 Μ

U

Ο ( (

η Μ Μ Ô MM ΙΜ Ο Ώ Μ OWW

υ ο-υ υ ο-υ ο-υ υ ο-υ υ ο-υ χΐ ι ι ι ι ι ι ι 11 ιη υο W Μ CM (Μ ΟΙ OîtriEaW W Μ Ο Ο Kffi

Il I I I I 11 m en m en en en en en en

H„s B B B S S 8 8 SS

a ί i (q® é® è® ê® ê®^1 ^ iü M vo r- oo σι o H oj |xj β H H H ι—I r-i

DK 156571 B

14 « >. ^ - *·*· * “

LO LO (N CM LOO «JO

(T\ CM H CM O CM 00 CTi

1CH r~ O LOO 00 O

HH HH HH HH

«... ·.*· " *· · > “

ίο Γ- O O O 00 O LO O OON

(Τ)«ς(ΐ[~. O h CD Cl !—1 Γ'ίΟΓ' 00 H CO 00 H CO 00 O 00 0OH«)

CM H CM H CMH CMH

K».·. » V > O O ICI O LO O 00 O LO 0*0 LT) CO Ο ιό t^o CO CO 00 CM CO*in

, , <3^ CM 00 Cil CM t— CM H 00 (Tl CM CTI

H CMH CMH CM H H CMH

U I H

Q g *.·.«. >.“.·· ***· ^ ^ ^ k \ O LDCMO'Cl* OOOOOj-t O O C0 O LT) OO'sf

ΜI—I 00 Tl h- C0 LO *3* HCTlHOOCÜ O CTl LD Γ0 LO θ' (Tl O

V LO O 'd* O H 00 H'd’OOHË CM "d* H CTl H CMOOOO

g Λ I C0HHI I ΓΟΗ 10 roHH 1 ΓΟΗ 3 P CD H ΓΠ en <D in η,Η coco oo co cm 5m CO roco (DH M '-i .¾ “· <U -¾

-P MH H -H -P -H -H

h — 04 ο, ω 04 eu p u to y ^ g oi (ti nj H (d co

Μ H K ffi Q K K

H

I I

U U U

eu ω ω

£ SS

0 O o d) tn 0) CD tn

U ti U US

Q) H CD CD -H

-P Π3 -P -P Tf I I I I I I I CO (S ICO I CO fi mi o a K K ts O ffilüEiSffictitSKtatcSüiÎiîcdnj

OU U 0-0 0-0 U 0-0 O-U -HH 0-0 -H 0-0 -HH

XI I I I I I | P Λ I P I Q Λ

CM CM

I II ""oo Γ0

r~~ i"- 1" tC DS

l I l ffi DS ffi -O O

inmLnoo roro ^

tetetdo OU E DS

ΓΜ CM CM CM I II U O

teteouoc! fi ss ι i

I I I I I I I

Γ0Γ0Γ0Γ0Γ0 roro 00 Γ0 H DS DS EU DS DS w w ® ® te ο ο ο ο ο ου ο u (oHo) W ^ ^ 6^

M H H r-l H H hH H H

rfJUOUOO ou o o en · , Λ, _ S-J LO kO r^OOO^ OH ™ HCJHH h h h cm cm <n cm 15

DK 15657 1 B

k » . ·. *» ‘ · *“* ocn loo ldooo oin inmo

LDO O in H LO LD lil N O CM LD

00 h r~ H oo cm lo coh r^ h t"

CM H Γ-ΙΗ CMH CMH HH

·»* ** ». “*> *> “· “·

IT) ^ CM CO O OOO OOO O LC) O

tn r-· cm σι o lo lo r- lo ld H

CD CM CO CM LD C30COCO O CM LD CO CM CO

CMH CMH CMH CMH CMH

s k », ». ^ ». ». *»*»* ^ ld . cm m · m o ko o o lo lo lo lo co

CT) O H CO · t" lo o- oo CM CO 1 LO 00 H

i—i o M* co CTicot'- O) 5f o o co t" σι ro σι

H (OH CMH CM H H Γ0Η CMH

Q^g ...... ^ s v ^ V. Q CO O LD CM m O O 00 CM L0 O OOOLOO Ο Ο H ro I_1 C0 LDOOO ο θ' CO LO O O W Γ-» LO CD 00 OLOCM t"·

Λί H CM LO Ο H Μ* Ο H H Γ" H H CM H O H O H

I cm H H CO H H I Γ0 H H I COHH COHH I

3 g co LO CM 1-1 &H cm en en lo en o-w en r^·

(DH H Λ! ^ H^J Hr^ J H

+> H H H H H -h h — pu a, & & eu ^ b b b m g K aj cd rti ro

WH KM W KM

H H

Ci d Φ Φ , O» % g g idg Ο Ο 0H 0

CD O tri 2 'S S

ri Li ri Μ ίί H

<u a) h <>} «J $ M 4J fri *P H -h

rn | ro ri I I I I | CO pQ ! ICO

KMcdtaicdd O ta td o KWmm tÛdO E K <ti

O-U H O-U HH U O-U U O-U O-U’HOO O-CJH

X io I Q Λ I I I ! Ipgl IQ

σι σ ta K I I I _ ·

H* LO LO LO LO LO

o u K W K K K

cvj,T cm cm cm cm cm ma s ta tau u u u u

1 I II III I

CO ro ro coco ro ro ro ro ^jtcta ta ta ta ta ta ® w

Hp; g g U OU U U U U

($) Φ φ Φ φ tç) 0 (§L._ ($l_ dH H U U U d M H U r-l u

rfj U U ffl pQffl cq pqu U

StJrti LO LO θ' 00 σι O H CM

IxJCjCM CM CM CM CM CMCOCO CO

DK 156571 B

16 oo oooin moo inotn

VO CV| en LO CM O VO O C£> CM

^ O CO r—1 00 CM t" CM 00

HH HH HH HH

O O CM O O O O O CM O O CM

Φ CM (T 'CPCOCM CD CO C' CO 00 CM

co H co oo cm en oonco oo co en

CMH CMH CMH CMH

k < s k. ^ s »» 1· ^ ^ ^

Ln.in mcoo ocom oom oocoh in m <Ti m co cm en co en

I—I en CM 00 <T <Φ O (T "Φ 00 ΟΊ "Φ O

H CM H CM H H CMH CM H H

U I

0 g »· 1 »· ·.».·» ^ ^ ^

\ ο Ο "Φ O O CO ο O LO 00 O O CD CTi LOOOLOO

+J I—1 O 00 H CM 00 O O CM »Φ O OO Ol CM O MO h

cm CO CT H H H LO H H H LO O H HlOHCO

çj .—, (ο H 1 I CO i—i<—! [ (Ο H H I co i ii ! 3Ë 00 00 00 θ'

OjH en h oo en co w cm en

J)H μ H H H >ί H ,M

4J CH H H H H

H ' CU Λ & pi cd sh fi fi y ËPi lü «J $ ,5

C0 H K K W K

tr> i fi O H CD Ό U fi CD nj -P H

I CD rQ I 1 1 I I I I

iUîfififiO EK O K K O EK O

O - U H CD U O - U U O - U U 0-0 U

X I Q £ I I I I I I I

CM

I co

r- M

I i I E E U

LO io lo oo w

E Μ Μ O O M

CM CM CM CM I I U

MU M Μ O U fi fi I

I ! I I I I I I

cocooooococococo

HEKEKEKKE

MUUUUUUUU

coi. (οχ (ot“ (of tof ($r“ i$r“ i$r°

fi H η H π H H H H H H

rf3UUUU0 O U U O U

CO · „

^5^00 "Φ LO CO C'' 00 CT O

H £ CO 00 OO 00 00 00 00 ·Φ

DK 156571 B

17 ^ s < v «.·**. > - LT) O O ¢000 OON LDin en en oiflw ^ ο H co en H oo r- H co Γ' H co ^ o

HH HH HH HH

N».·. --- - -

[f)(S o en sP -=^1 OOl/l O CO CM

inM h en co cm in co ο co cm en

00 CM CPI 00 CM 00 OOHOl CO H CO

CM H CM H CM H CMH

^ ^ .. ·.·.1 - - - - - - lo ο o omo oooo oooo in co cm idcm^ co oo cm r-. ouo (j\ en «ί1 en en cm en en H oo

H CMH CM H CMH CMH

cP'ë ..1.» - - - - - - “ " \n en o co oo oo oorn tn omo oo o r- o

Iji_I 00 CO en CM O 00 <3\ CO H CO CM CO CO CMCOCO LO

V H H ^ O H H en Ο H H ο1 O H CO CM CO ΙΠ

Pl ^ | en H H I co H H I co H H I co H I

3 g h oo co en co α.Η^ω h ω en ω 2 2 -P m h h £ H — 1¾ P1 0e R1 eu u y y y H & $ « a WH W K ® 1

H

5-1 0 tn s i β o o -H ^ 0 0 <3 co co

5-1 U G K M

0 0 iti O O

îxîîxî S ta ixjca'SV ία ό ffii V i ο ωω o 0-0 H 0-0 H 0 0- 0 O 0-0 0-0 o 0-0 o Μ I Q I Q S I I I 1 1 1 1

^ ^ en CO

uT nT üT en σι σι co co

H H H 1% S O

KWWUOO nn CM Ο Ο ο I I I VVw P5 I I I β β β I I pq I I I I lll en en en co mm m co co

H ta Εΰ K W K ® ® ^ K

OÎOOOOOO O O o (of“ (or" (or° (èr“ (èr“ φτ" (or" c°f ^

SjHHHHHH HH 1 C_y J

,<000000 oo J<SPH cm m 131 en co oo σ\ pqpj^n sr -¾1 ^ ^ ^ ^ ^

DK 156571 B

18 WW WW ** ** 10 1/10 O O O O 00 omn o co h Ht— ΓΉ IB IflOCO r» o r-I i—I rH rH rH 1 i

WWW WWW

Oino LO Ο Ο CD LD CM

lil CD O -ï CJ1 O in LO ΓΟΟ fM CO 00 H 03 C0 H CD

CM H CM H CM H

www www www LO O LD LD CM Ο ΟΓ-Γ-

CD 00 rH CD CD [- I CO O

r-, σι cm en en cm oo en cm oo

H CM H CM H CM îH

U I

OS www www www \ ο Ο si· CD O O CM CM O LT) 00 H* 00CMO 00

4J — CM H rH H m 00 CD CO 00 H O rH H σι CM CM

v* rH H H H^fO H CM Π(Λ CD H H^CTi H

£ | | | Μ Η H I CMrHI I CMrH I

HgoOCM·^ Ή σι rH Γ~ dirH cm rHHcnvotninrHW cm OJ-HrH H H ,¾ H Ai r-i M h

-fi IH . "H -H

H — ü Λ P<

<D SH U U

SOÎ $ 5 -H

en h K ta ta

H

SH

<l) tn g 1 fi

O O -H

eu a) 'd u u fi (ü 0) tti

H-l -P rH

1 1 1 1 1 ra 1 ra Λ 1 i i M i hsk otata oKtanJtatacûSHOtata o 0-0 O 0-0 O O-O-HO-O-Hd) o o-o o o-o

XI I I I IQIQgl I I I

I I

in in m ta ta ta

CM CM CM CM

piîu tatuoootatata κ

I I I 1 I I I I I I

CM CMCMCMCMCMcmCMCM cm hp, S g g S S S g-S B 3 (o) (o) (o) (o) (p) @ @ ^«n^«n ooooota^sf’o o

c. I ] CMCMOMCMCMCMCMCM CM

<j KJI tataMtamouta sa

^CM

• ta ω · HCMCMH'incor^oo σι H β m ld en en en lo ï-O ici en in

DK 156571 B

19

K K

o in lo o HN O 00 r-' o r* o

r—i rH i—I (H

K K V

0 o oo in in o n* oo r- h< cn r- COOIO 00 H vr)

(N rH CN rH

^ k % s s »- OOK1 O O 00

io n o in m o i—i en H r- σι iH oo i—l (Ni—I (N iH

UL

OS ·.«.>.

\ O ο ο o lo o cn r-' lo

+Jl_lot^HOVOCNH H oo H

^ H CN 00 H CN O en rH CO H

fl oo H oo h iH i i l l 3 g en ld H ro

OrrH 03 03 00 rH CD H

d) -H rM M H H

-P m -H -H

h '— ft (i)

<ü Μ M

ÊPÎ H) <ti ω h w m

1 I I I I I

ο o o m ta οκίΰ

U U U O -U O O - U

XI I III I

(N

00 I

td en u m i i i ^ h< lo to üo m k u w m w ta

CN U I CN CN CN CN

P3 I β U U U U

111

1 I LO LO LO LO

CN 00 |U K K ffi

H (Xi M CN CN CN CN

Ph U U U U U U

(ο) (ο] φ φ (§r° (§)

Μ Ή I—I rH r—I r—1 rH

eu U U U O U

en ·

34MO H cn oo LO

H d LO CO CO CO CO CO

DK 156571 B

20

De nye forbindelser kan praktisk tait pâvirke aile udviklings-stadier af en plante pâ forskellig mâde og anvendes derfor som vækstregulerende midler.

Virkningen af de plantevækstregulerende midler afhænger frem-5 for ait (a) af plantearten og -sorten (b) af tidspunktet for applikation, i forhold til udvik-lingsstadiet af planten og af ârstiden (c) af applikationsstedet og -metoden (fr0bejdsning, jord- 10 bundsbehandling eller bladapplikation) (d) af de geoklimatiske faktorer, f.eks. solskin, varig-hed, gennemsnits temperatur, nedb0rsmaangde (e) af jordbundsbeskaffenheden (herunder g0dskning) (f) af formuleringen eller anvendelsesformen af det ak- 15 tive stof og slutteligt (g) af den anvendte koncentration af det aktive stof.

Fra den række af forskelligartede anvendelsesmuligheder for 1,3-dioxan-5-yl-alkyltriazolerne ifelgè. opfindelsen, man g0r brug af ved planteopdrætningen, i landbruget og i have-20 bruget, skal der anf0res nogle i det f0lgende.

A. Med forbindelserne ifolge opfindelsen kan man i hoj graâ hæmme planternes végétative . væ-kst, hvilket iscsr ytrer sig i en reduktion af læng-devæksten. De behandlede planter udviser som f01ge 25 deraf en sammentrængt vækst; desuden kan man iagttage en m0rkere bladfarvning.

Som i praksis fordelagtige udf0relsesformer kan for eks-empel anf0res forringelsen af græsbevoksningen pâ vejra-

DK 156571 B

21 batter, kanalskrâninger og græsplæner, sâsom park-, sports- og frugtanlæg, prydplæner og flyvepladser, sâ-ledes at man kan reducere den arbejds- og omkostnings-krævende plæneklipning.

5 Af 0konomisk interesse er ogsâ for0gelsen af evnen til at stâ af kulturer, der har tendens til at gâ i leje, sâsom korn, majs, solsikker og soja. Den derved for-ârsagede strâforkortelse og strâforstaerkning forringer eller eliminerer risikoen ved, at planterne "gâr i 10 leje" (knækker) under ugunstige meteorologiske betin- gelser f0r h0sten.

Vigtig er ogsâ anvendelsen af vækstregulerende midler til hæmning af længdevæksten og til tidsmæssig ændring af modningsforl0bet ved bomuld. Derved muligg0res en 15 fuldstændig mekaniseret h0st af denne vigtige kultur- plante.

Ved anvendelsen af vækstregulerende midler kan ogsâ den latérale forgrening af planterne fremmes eller hæmmes.

Man har interesse deri, nâr for eksempel dannelsen af 2Q sideskud (smâskud) skal hæmmes til fordel for blad- væksten.

Med væksthæmmende midler kan ogsâ frostresistensen for-0ges i betydeligt omfang, f.eks. ved vinterraps. Derved hæmmer man pâ den ene side længdevæksten og udvik-25 lingen af en for yppig (og derved særligt frostf01som) blad- eller plantemasse. Pâ den anden side tilbage-holdes de unge rapsplanter efter sâningen,og f0r vin-terfrosten sætter ind, pâ trods af gunstige vækstbe-tingelser i det végétative udviklingsstadium. Derved 30 fjerner man ogsâ frostrisikoen i forbindelse med sâdan- ne planter, der har tendens til en præmatur nedbryd-ning af blomsterhæmningen og til overgang til den gene-rative fase. Ogsâ ved andre kulturer, f.eks. vinter-

DK 156571 B

22 byg, er det fordelagtigt, nâr bestandene ved behand-ling med forbindelser ifÿlge opfindelsen om efterâret ganske vist er godt bedækket, raen alligevel ikke gâr ind i vinteren i for yppig en tilstand. Derved kan 5 man modvirke den for0gede frostf0lsomhed og - pâ grund af den relativt ringe blad- eller plantemasse - an-grebet fra forskellige sygdomme (f.eks. svampesyg-domme) . Hasmningen af den végétative vækst muligg0r desuden ved mange kulturplanter en tættere beplantning 10 af jordbunden, sâledes at man kan opnâ et for0get h0st- udbytte, beregnet i forhold til jordoverfladen.

B. Med de nye aktive stoffer kan man opnâ et for0get h0st-udbytte, bâde hvad angâr plantedele og planteindholds-stoffer. Det er sâledes for eksempel muligt at indu- 15 cere væksten af st0rre mængder af knopper, blomster, blade, frugter, fr0korn, r0dder og knolde, at for0ge indholdet af sukker i sùkkerroer samt citrusfrugter, at for0ge proteinindholdet i korn eller soja eller at sti-mulere gummitræer til levering af en st0rre latexstr0m.

20 Derved kan de nye stoffer frembringe h0ststigninger ved indgreb i det végétative stofskifte eller ved at fremme eller hæmme den végétative og/eller generative vækst.

C. Med plantevækstregulerende midler kan man slutteligt 25 opnâ bâde en forkortelse og en forlængelse af vækst- stadierne samt en accélération eller en forsinkelse af modningen af de h0stede plantedele f0r eller efter h0sten.

Af 0konomisk betydning er for eksempel den lettelse af 30 h0sten, der muligg0res ved det i tidsmæssig henseende koncentrerede nedfald eller forringelse af vedhsngnings-evnen til træet af citrusfrugter, oliven eller ved andre arter og sorter af kerne-, sten- og skalfrugter.

DK 156571 B

23

Den samme mekanisme, dvs. accelerationen af dannel-sen af delevæv mellem frugt- eller blad- og skuddel af planten, er ogsâ væsentlig for en godt kontroller-bar afbladning af træerne.

5 Virkningen af de nye forbindelser er bedre end ved kendte vækstregulerende midler. Virkningen viser sig bâde ved monokotyler, f.eks. korn, sâsom hvede, byg, rug, havre og ris eller majs eller græsser, og især ved dikotyler (f.eks. solsikker, tomater, 10 jordn0dder, vinstokke, bomuld, raps og fremfor ait soja) og forskellige prydplanter, sâsom Chrysante-mer, Poinsettier og Hibiskus.

Porbindelserne ifolge opfiiidêlsen kan tilfores til kulturplanterne bâde lige fra fr0ene (som sâsædbejd-15 semiddel) som via jordbunden, dvs. via r0dderne, samt - hvad der er særligt foretrukket — ved spr0jtning via bladet.

Pâ grund af den store planteforligelighed kan den an-vendte mængde variere stærkt.

20 Ved sâsædbehandlingen er sædvanligvis mængder af akti- ve stoffer pâ mellem 0,001 og 50 g pr. kg sâsæd, for-trinsvis 0,01 til 1Q g pr. kg sâsæd, n0dvendige.

Til blad- og jordbundsbehandlingen kan man i almin-delighed betragte tilsætninger pâ mellem 0,2 og 12 25 kg/ha, fortrinsvis mellem 0,25 og 3 kg/ha, som værende tilstrækkelige.

Midlerne if0lge opfindelsen kan anvendes i form af sæd-vanlige formuleringer, sâsom opl0sninger, emulsioner, suspensioner, puddere, pulvere, pastaer og granulater.

30 Anvendelsesformerne retter sig helt efter anvendelses- formâlene; de skal i hvert tilfælde sikre en fin og

DK 156571 B

24 regelmæssig fordeling af det aktive stof. Formule-ringerne freinstilles pâ kendt mâde, for eksempel ved strækning af det aktive stof med opl0sningsmidler og/ eller bærestoffer, eventuelt under anvendelse af emul-5 geringsmidler og dispergeringsmidler, hvorved man i tilfælde af, at man anvender vand som fortyndings-middel, ogsâ kan tilsætte andre organiske opl0snings-midler. Som hjælpestoffer til formuleringen kan man i det væsentlige g0re brug af opl0sningsmidler som aro-10 mater (f.eks. xylen, benzen), chlorerede aromater (f.eks. chlorbenzen), paraffiner (f.eks. jordolie-fraktioner), alkoholer (f.eks. methanol, butanol), aminer (f.eks. ethanolamin), dimethylformamid og vand; faste bærestoffer som naturlige stenmel (f.eks. kao-15 liner, 1er, talkum, kridt) og syntetiske stenmel (f.eks. h0jdispers kiselsyre, silicater); emulgerings-midler eller andre overfladeaktive midler, sâsom ikke-ionogene og anioniske emulgatorer (f.eks. polyoxyethyl-en-fedtalkohol-ether, alkylsulfonater) og disperge-20 ringsmidler som lignin, sulfitaffaldslud og methyl- cellulose. Man foretrækker anvendelsen af forbindel-serne if0lge opfindelsen i vandig opl0sning, eventuelt under tilsætning af med vand blandbare organiske op-l0sningsmidler, sâsom methanol eller andre lavere 25 alkoholer, acetone, dimethylformamid eller N-methyl- pyrrolidin. Formuleringerne indeholder i almindelig-hed mellem 0,1 og 95 vægtprocent aktivt stof, fortrins-vis mellem 0,5 og 90.

Formuleringerne eller de pâ basis af disse fremstil-30 lede, brugsfærdige præparater, sâsom opl0sninger, emul- sioner, suspensioner, pulvere, puddere, pastaer eller granulater, anvendes pâ kendt mâde, f.eks. f0r spi-ringen, efter spiringen eller som bejdsemiddel.

Eksempler pâ formuleringer er:

DK 156571 B

25 I 20 vægtdele af forbindelsen fra eksempel 7 blandes godt i 3 vægtdele af natriumsaltet af diisobutyl-naphthalen-sulfonsyre, 17 vægtdele af natriumsaltet af en ligninsulfonsyre fra en sulfitaffaldslud og 60 5 vægtdele pulverformig kiselsyregel og formales i en hammerm0lle. Ved fin fordeling af blandingen i 20.000 vægtdele vand opnâr man en spr0j tevæske, der inde-holder 0,1 vægtprocent af det aktive stof.

II 3 vægtdele af forbindelsen fra eksempel 29 blandes 10 grundigt med 97 vægtdele findelt kaolin. Man opnâr pâ denne mâde et pudringsmiddel, der indeholder 3 vægtprocent af det aktive stof.

III 30 vægtdele af forbindelsen fra eksempel 35 blandes grundigt med en blanding af 92 vægtdele pulverformig 15 kiselsyregel og 8 vægtdele paraffinolie, der blev spr0jtet pâ overfladen af denne kiselsyregel. Man opnâr pâ denne mâde et præparat af det aktive stof med god adhæsionsevne.

IV 40 vægtdele af forbindelsen fra eksempel 37 blandes 20 grundigt med 10 dele natriumsalt af et phenolsulfon- syre-urinstof-formaldeïiyd-kondensat, 2 dele kiselgel og 48 dele vand. Man opnâr en stabil, vandig dispersion. Ved fortynding med 100.000 vægtdele vand opnâr man en vandig dispersion, der indeholder 0,04 vægtpro-25 cent aktivt stof.

V 20 dele af forbindelsen fra eksempel 52 blandes grundigt med 2 dele calciumsalt af dodecylbenzensulfonsyre, 8 dele fedtalkohol-polyglycolether, 2 dele natriumsalt af et phenolsulfonsyre-urinstof-formaldehyd-kondensat 30 og 68 dele af en paraffinisk mineralolie. Man opnâr en stabil, olieagtig dispersion.

VI Man blander 90 vægtdele af forbindelsen fra eksempel 1

DK 156571 B

26 med 10 vægtdele N-methyl-pyrrolidon og opnâr en op-l0sning, der er velegnet tll anvendelse i form af meget smâ drâber.

VII 20 vægtdele af forbindelsen fra eksempel 2 opl0ses i 5 en blanding, der bestâr af 80 vægtdele xylen, 10 vægtdele af tillejringsproduktet af 8 til 10 mol ethyl-enoxid til 1 mol oliesyre-N-monoethanolamid, 5 vægtdele calciumsalt af dodecylbenzensulfonsyre og 5 vægtdele af tillejringsproduktet af 40 mol ethylenoxid 10 til 1 mol ricinusolie. Ved udhældning og fin forde- ling af opl0sningen i 100.000 vægtdele vand opnâr man en vandig dispersion, der indeholder 0,02 vægtprocent af det aktive stof.

VIII 20 vægtdele af forbindelsen fra eksempel 12 opl0ses i 15 en blanding, der bestâr af 40 vægtdele cyclohexanon, 30 vægtdele isobutanol, 20 vægtdele af tillejrings-produktet af 7 mol ethylenoxid til 1 mol isooctyl-phenol og 10 vægtdele af tillejringsproduktet af 40 mol ethylenoxid til 1 mol ricinusolie. Ved udhældning 20 og fin fordeling af opl0sningen i 100.000 vægtdele vand opnâr man en vandig dispersion, der indeholder 0,02 vægtprocent af det aktive stof.

IX 20 vægtdele af forbindelsen fra eksempel 17 opl0ses i en blanding, der bestâr af 25 vægtdele cyclohexanol, 25 65 vægtdele af en mineraloliefraktion med kogepunkt 210 til 280°C og 10 vægtdele af tillejringsproduktet af 40 mol ethylenoxid til 1 mol ricinusolie. Ved udhældning og fin fordeling af opl0sningen i 100,000 vægtdele vand opnâr man en vandig dispersion, der in-30 deholder 0,02 vægtprocent af det aktive stof.

Midlerne if0lge opfindelsen kan ogsâ foreligge i disse an-vendelsesformer sammen med andre aktive stoffer, sâsom for eksempel herbicider, insekticider, andre vækstregulerende midler

DK 156571 B

27 og fungicider eller ogsâ sammen med g0dningsmidler og ud-bringes sammen med disse. Ved blanding med andre vækstregulerende midler opnâr man derved i mange tilfælde en udfladning af virkningsspektret. Ved et antal blandinger af sâdanne 5 vækstregulerende midler optræder der cogsâ synergistiske virkninger, dvs. aktiviteten af kombinationsproduktet er st0rre end de adderede aktiviteter af de enkelte komponen-ter.

Fungicider, der kan kombineres med forbindelserne if01ge 10 opfindelsen, er for eksempel dithiocarbamater og disses derivater, sâsom: ferridimethyldithiocarbamat zinkdimethyldithiocarbamat manganetbylenbisthiocarbamat 15 mangan-zink-ethylendiamin-bis-dithiocaarbamat z inkethylenbi s thiocarbamat tetramethylthiuramdisulfider ammoniak-komplex af zink-(Ν,Ν-ethylerHbis-dithiocarbamat) og Ν,Ν'-polyethylen-bis- (thiocarbamoyl)-d±sulfid 20 zink-(N,N'-propylen-bis-dithiocarbamat;) ammoniak-komplex af tin-(Ν,Ν1-propylen-bis-dithiocarbamat) og N,N'-polypropylen-bis-(thiocarbamoyl)— disulfidj nitrophenolderivater, sâsom: dinitro-(1-methylheptyll-pbenylcrotonat 25 2-sek. -butyl-4,6-dinitroph.enyl-3,3-diimethylacrylat 2-sek.-butyl-4,6-dinitrophenyl-isopropylcarbonat; heterocycliske strukturer, sâsom: N-trichlormethylthio-tetrahydrophthalimid N-trichlormethylthio-phthalimid 30 2-heptadecyl-2-imidazol-acetat 2,4-dich.lor-6- (o-chloranilino) -s-triazin

DK 156571 B

28 0 -, O-diethyl-phthalimidophosphonthionat 5-amino-l-(bis-(dimethylamino)-phosphinyl)-3-phenyl-l,2,4-tirazol 5-ethoxy-3-trichlormethyl-l,2,4-thiadiazol 5 2,3-dicyano-l,4-dithiaanthraquinon 2-thio-l,3-dithio-(4,5-b)-quinoxalin 1- butylcarbamoyl-2-benzimidazol-carbaminsyremethylester 2- methoxycarbonylamino-benzimidazol 2-rhodanmethylthio-benzthiazol 10 4-(2-chlorphenylhydrazono)-3-methyl-5-isoxazolon pyridin-2—thiol-l-oxid 8-hydroquinolin eller dettes kobbersalt 2.3- dihydro-5-carboxanilido-6-methyl-l,4-oxathiin-4,4-dioxid 2.3- dihydro-5-carboxanilido-6-methyl-l,4-oxathiin 15 2-(furyl-2))-benzimidazol piperazin-1,4-diyl-bis-l-(2,2,2-trichlor-ethyl)-formamid 2- thiazolyl-(4))-benzimidazol 5-butyl-2-diinethylamino-4-hydroxy-6-methyl-pyrimidin bis-(p-chlorphenyl)-3-pyridinmethanol 20 1/2-bis-(3-ethoxycarbonyl-2-thioureido)-benzen 1,2-bis-(3-methoxycarbonyl-2-thioureido)-benzen og forskellige fungicider, sâsom: dodecylgüanidinacetat 3- (2-(3,5-dimethyl-2-oxycyclohexyl)-2-hydroxyethyl)-glutarimid 25 hexachlorbenzen N-dichlorfluormethylthio-N/N'-dimethyl-N-phenyl-svovlsyrediamid D/L-methyl-N-(2,6-dimethyl-phenyl)-N-furyl(21-alaninat D,L-N-(2/6-dimethyl-phenyl)-N-(2'-methoxyacetyl)-alanin-methylester 30 5-nitro-isophthalsyre-di-isopropylester 2/5-dimethyl-furan-3-carboxylsyreanilid 2.5- dimethyl-furan-3-carboxylsyre-cyclohexylamid 2-methyl-benzoesyre-anilid 1-(3/4-dichloranilino)-1-formylamino-2,2,2-trichlorethan 35 2/6-dimethyl-N-tridecyl-morpholin eller dettes salte 2.6- dimethyl-N-cyclododecyl-morpholin eller dettes salte

DK 156571 B

29 2.3- dichlor-l,4-naphthoquinon 1.4- dichlor-2,5-dimethoxybenzen p-dimethylaminobenzen-diazinnatriumsulfonat l-ch.lor-2-nitro-propan; 5 polychlornitrobenzener, sâsom pentachlornitrobenzen, methyl-isocyanat, fungicide antibiotica, sâsom Griseofulvin eller Kasugamycin, tetraf luordichloracetone;, 1-phenylthiosemi-carbazid, Bordeaux-blanding, nikkelhaldige forbindelser og svovl.

10 I de f0lgende eksempler A og B dokumeaateres virkningen af de i henhold til opfindelsen anvendelige .stoffer som plantevækst-regulerende midler, uden at udelukke imuligheden for yder-ligere anvendelser som vækstregulerenEe midler.

EKSEMPEL A 15

Til bestemmelse af den vækstregulerenSe egenskab af de under-s0gte stoffer fremdrev man fors0gsplaim.ter pâ t0rvekultursub-strater, der i tilstrækkeligt omfang war forsynet med nærings-stoffer, og som forelâ i formstofbehmMere med en diameter pâ 20 ca. 12,5 cm.

Ved pâf0ring f0r spiringen hældte man pr0vestofferne i van-digt præparat pâ sâbedet samme dag, som sâningen fandt sted.

Ved pâf0ring efter spiringen spr0jteüè man de stoffer, der skulle unders0ges, pâ planterne i fonm af et vandigt præpa-25 rat. Den iagttagne vækstregulerende virkning blev bestemt ved en mâling af væksth0jden ved fors!0gets slutning. De sâ-ledes fremkomne mâleværdier sattes i relation til vækst-h0jden af de ubehandlede planter.

Ved dette fors0g, der blev gennemf0rt pâ græsplæne, tomater 30 og soja, viste især stofferne fra eksemplerne 1, 2, 7, 13,

DK 156571 B

30 16 til 25, 34, 37, 38, 41 til 43, 45 og 52 bedre virknin-ger end chlorcholinchlorid og 3,3-dimethyl-2-(1,2,4—tria-zolyl-(1))-(4-chlorbenzoyl)-butaner.

EKSEMPEL B

Til bestemmelse af den vækstregulerende egenskab af for-5 skellige udforelsesformer for 1,3-dioxan-5-yl-alkyltri-azolerne ifolge opfindelsen fremdrev man forsogsplanter pâ et kultursubstrat, der indeholder en tilstrækkelig mæng-de næringsstoffer, og som foreligger i formstofbeholdere med en diameter af 12,5 cm.

10 Ved behandling for spiringen blev de 1,3-dioxan-5-yl-alkyl-triazoler, der skal undersoges, sprojtet pâ planterne i form af et vandigt præparat. Den iagttagne vækstregulerende virkning blev ved forsogets afslutning registreret ved mâ-ling af planternes hojde. De sâledes mâlte hojder blev sat 15 i relation til de tilsvarende hojder af de ubehandlede planter. Som sammenligningsforbindelser tjente Chlorcholinchlorid (CCC, i det folgende betegnet "A”) og den kendte forbindelse B, jævnfor nedenfor.

Sidelobende med reduktionen af længdevæksten forogedes far-20 veintensiteten af bladene. Det forogede chlorophylindhold tyder pâ en ligeledes foroget photosyntesehastighed og der-med et foroget hostudbytte.

De pâgældende data fremgâr af de folgende tabeller.

Sammenligningsmidler: CH3 A CH3~ N®- CH2- CH2- Cl Cl° CH3

t—N

O

r~\ 11 « cl - - c - c*h_- ch.-c(ch^)-,

DK 156571 B

31

Tabel 1 Græsplæner

Behandling efter spiring, fors0gsvarighed: 44 dage

Behandlet med Koncentration, Væksth0jder, (tal betegner mg aktivt stof/ relative eks. nr. )_beholder_ ubehandlet ubehandlet 100 A 1,5 89,8 6 85,9 B 1,5 85,9 6 78,1 22 1,5 70,3 6 54,7

Tabel 2 32

DK 156571 B

Tomater, sort "Rotkâppchen" 5 Behandling efter spiring, fors0gsvarighed 39 dage

Behandlet med Koncentration, Væksthojder, (tal betegner mg aktivt stof/ relative eks. nr. )_beholder_ 10 ubehandlet ubehandlet 100 A 1,5 98,4 6 85,3 B 1,5 103,3 6 96,7 15 7 1,5 85,3 6 67,2 13 1,5 80,3 6 73,8 21 1,5 68,9 20 6 67,2 37 1,5 80,3 6 70,5 52 1,5 75,4 6 70,5 25 30 35

Tabel 3

DK 156571 B

33

Soja, sort "SRF 450" 5 Behandling efter spiring, forsegsvarighed: 26 dage

Behandlet med Koncentration, Væksthojder, (tal betegner mg aktivt stof/ relative 10 eks. nr. )_beholder_ ubehandlet ubehandlet 100 A 1,5 90,9 6 77,9 1 1,5 79,3 15 6 64,2 2 1,5 43,4 6 41,5 34 1,5_ 41,5 6 4.1,5 20 25

Tabel 4

DK 156571 B

34

Soja, sort "SRF 450" 5 Behandling efter spiring, fors0gsvarighed: 75 dage

Behandlet med Koncentration, Væksthojder, (tal betegner mg aktivt stof/ relative eks. nr. )_beholder_ ubehandlet ubehandlet 100 A 0,5 93,7 1.5 92,3 16 0,5 67,5 15 1,5 64,7 17 0,5 71,6 1.5 71,6 18 0,5 71,6 1.5 - 66-,1 20 19 0,5 70,3 1.5 68,9 20 0,5 82,6 1.5 78,5 21 0,5 75,8 25 1,5 71,6 37 0,5 74,4 1.5 67,5 38 0,5 71,6 1.5 71,6 30 35

Tabel 5

DK 15657 1 B

Soja, sort "Gieso" 5 Behandling efter spiring, fors0gsvarighed: 43 dage

Behandlet med Koncentration, Væksth0jder, (tal betegner mg aktivt stof/ relative 10 eks. nr. )_beholder_ ubehandlet ubehandlet 100 A 0,5 98,8 1.5 97,4 22 0,5 81,2 15 ' 1,5 79,3 23 0,5 79,3 1.5 77,5 24 0,5 72,0 1.5 70,1 20 25 0,5 77,5 1.5 72,0 kl 0,5 75,7 1.5 73,8 k2 0,5 84,9 25 1,5 84,9 43 0,5 86,7 1.5 81,2 0,5 75,7 1.5 68,3 30

Claims (3)

1. 2. Middel til regulering af plantevækst, kende-t e g n e t ved, at det indeholder en eller flere for-bindelser if0lge krav 1.
2. 3. Middel til regulering af plantevækst if0lge krav 2, kendetegnet ved, at det indeholder et flyden-de eller fast bærestof samt eventuelt ét eller flere overfladeaktive midler.
3. 4. Fremgangsmâde til regulering af plantevækst, kendetegnet ved, at man pâvirker planter eller deres livsrum med en eller flere forbindelser ifolge krav 1. 20 25 30 35