DK155898B - Apparat til cyklisk omstabling af en stabel af rektangulaere eller kvadratiske blade - Google Patents

Description

DK 155898 B

Opfindelsen angår et apparat til cyklisk omstabling af en stabel af rektangulære eller kvadratiske blade eller en såkaldt bill edomskifter t af den i krav l's indledning angivne type.

g Der kendes b i 1 ledomsk i f tere fra US patentskrift nr. 4 238 89·°., 4.238.899, 4.241.528, 4.241.529, 4.245.417, 4.259.802 og 1.375.348 I alle disse skrifter er princippet baseret på, at en stabel af billeder · og her tænkes der især på f o > c ; f *; r y >· optages af to indbyrdes forskydelige rammedele, af hvilke den ene har et betragtningsvindue. Under enhver fuldstændig bevæg · •'i s es cyklus af rammedelene ·· dvs. fuldstændig udtrækning og fuldstændig sammenskydning igen - bliver et billede fjernet f"a den ene stabel ende og overført til den anden stabelende Hertil omfatter bi 1ledomskifteren følgende komponenter: 15

En adskillelses.indretning, som løsner et enkeltbillede fra stabelen, er: tilforingsindretning, som tilfører adskillelsesindretningen bil-1 e d ♦.· r .

en holde! udretning, som holder det fra stabelen fjernede enkel tb il -lede 1 én af rammedelene, medens reststabelen holdes ' den 20 anden, rammedel , en .1 ed·· i ndretn i ng, som fører det udskilte enkeltbillede yå en shdan måde, at det når frem til den arden side af reststabelen.

Vod do i endte bi lledomskiftere er ler som til f ør i ngs i ndretr: i ng 25 tilvejebragt en plan hæftebe!æg»iug, som går i indgreb med det blad, der skal udskilles.

Ver] bl udomski f tere, som er kendt fra ældre trykskrifter, an vendes en hage- eller listeformig medbringer, som indgriber 2q med den modsat adski 1 lelsesindretn ingen værende kant. på s La belen, hvorved en anpresningsindretning skal sikre indgrebet Denne ældre konstruktion kan være anvendelig til stive kort. især i de tilfælde, hvor antallet af de kort, der danner stabelen, kun behøver at blive varieret inden for snævre grænse*·.

35

Formålet med opfindelsen er at tilvejebringe en omskifter af denne type, som er velegnet til fotoaftryk.

Ved fotoaftryk foreligger der betingelser, som medfører, at de kendte nstiViffpi’p ikke kan anvenHps Fntnnftrvk er nevet· 2

DK 155898B

de, idet de har en tykkelse på ca. 0,25 mm, og består af et papir-plast-laminat, hvorfor de har tilbøjelighed til både at blive statisk opladet under tørre omgivelser og at blive klæbrige under fugtige omgivelser, så at det i begge tilfælde kan 5 være nødvendigt med forbavsende store kræfter for at adskille to oven på hinanden beliggende fotografier i stabelen. På grund af den nævnte laminatopbygning danner fotografierne endvidere forskydninger og hvælvinger i afhængighed af temperaturen og fugtigheden i omgivelserne, 10

Hvis man ville anvende de kendte apparater uændret til fotoaftryk, vil omskiftersystemet svigte: Medbringeren i form af hager eller lister vil ikke sikkert kunne fastholde det billede, der skal udskilles, og på en eller anden måde rutsche af jg under transportstrækningen. En øgning af anpresningsindretningens tryk vil ganske vist muligvis gøre forholdene noget gunstigere for aftræknlngen af bladet fra stabelen, men man vil samtidigt få større vanskeligheder med at tilføre bladet på ny til stabelen.

2 C

Dette problem løses ifølge opfindelsen ved at det indledningsvis nævnte apparat er ejendommeligt ved, at tilførings- og holdeindretningen til fastholdelsen af enkeltbladet dannes af en med den, set i transportretningen, bageste kant på det blad, der skal udskilles, indgribende medbringer, at der på 25 den modsat medbringeren vendende side af stabelen er tilvejebragt en anpresningsindretning, som holder det blad, der skal udskilles, i indgreb med denne, i det mindste under en del af rammedelenes bevægelse, og at ledeindretningen omfatter midler, som styret af rammebevægelsen åbner mulighed for ind- 3 0 føringen af enkeltbladet imellem anpresningsindretningen og stabelen.

Som følge heraf er der først og fremmest truffet foranstaltning til, at anpresningsindretningen til stadighed holder det blad, der skal udskilles, i indgreb med medbringeren, og dette nærmere bestemt på det sted, hvor medbringeren indgriber. Denne kan så sikkert tilføre adski11e1 s es indretni ngen bladet og oven i købet transportere det frem til 1 <. ion , hvor 3

DK 155898 B

det går fri af stabelen. I denne position for de to rammedele står nu anpresningsindretningen umiddelbart inden for området af adskillelsesindretningen (da medbringeren også befinder sig på dette sted), og ved rammedelenes tilbageslag må enkeltbil--· ledet nu indføres imellem anpresningsindretningen og stabelen. Dette er af geometriske årsager imidlertid ikke muligt, uder. at beskadige enkeltbladet, hvis man ikke yderligere letter afhængigheden af rammedelenes relative bevægelse, fortrinsvis på anpresningsindretningen, indvirkende på indskubningen af i det J-0 mindste den forreste kant på enkel tbladet .

Ifølge opfindelsen kan anpresningsindretningen omfatte i det mindste én trykfjeder, som er anbragt i samme rammedel som medbringeren. Herved opnås på enkel måde, at medbringeren til I5 stadighed forbliver i indgreb med den pågældende bladkant.

Opfindelsen forklares nedenfor under henvisning til tegningen, hvor 20 fig. 1-8 viser princippet, fig. 9-24 forskellige udførelsesformer for adskillelsesind-retninger, som er forenelige og kombinerbare med dette princip, 25 fig. 25-41 en ledeindretningsdetalje, som er forenelige og kombinerbar med opfindelsen, og 1 42-43 en spærreindretning, som forhindrer omskifterens fejlfunktioner.

30

Figurerne er i vidt omfang skematiske og begrænset til det væsentlige. For så vidt de ikke viser konstruktioner, som muliggør den direkte eftergørelse, kan fagmanden hente de nødvendige informationer hertil fra de indledningsvis nævnte 35 patentskrifter. Derudover er det i fig. 1-8 belyste grundprincip ikke vist i de efterfølgende figurer. Endelig skal det bemærkes, at fagmanden på baggrund af de indledningsvis nævnte trykskrifter uden videre kan se, hvilken afbildningsmetode, der er valfft i det enkelt?* til al tcå m α a hononn t, i 4

DK 155898 B

langsgående eller tværgående snit, partiel afbildning, perspektivisk afbildning af dele osv.. For så vidt dette ikke uden videre fremgår, er den pågældende afbildningsmåde angivet i 5 forbindelse med beskrivelsen af den pågældende figur.

Fig i viser samvirkningen af en som ti 1 føringsorgan tjenende medbringer 460 i form af en hage eller en liste, som griber ind bag den, set i transportretningens bageste kant 462 på et 10 blad, der skal udskilles. Adskillelsesindretningen omfatter en separator 20 med en skrå indløbsflade 464. Bladet 188 skubbes igennem imellem separatorens overside 466 og den ene rammedels loftsvæg 266. For at sikre indgrebet imellem bladet og medbringeren virker en anpresningsindretning, som her er symboli-15 seret ved hjælp af pile, inden for området umiddelbart foran (set i transportretningen) separatoren. Pilene peger i anpres-ningsindretningens virkningsretning. Alt efter antallet af blade i stabelen befinder anpresnings ind ret ningen sig langt under den passage, der afgrænses af delene 466, 266 (punkteret pil 468) eller, når der kun er få blade tilstede i stabelen, befinder den sig temmelig tæt under medbringeren (fuldt optrukket pil 470). Kår det udskilte blad er blevet fort af med-bringeren hen bagved bagsiden af separatorlisten, går dens bageste tværgående kant 472 fri og falder modsat anpresningsind-retningens virkningsretning nedad og placerer sig ved hjælp af ikke viste hjælpemidler, for at denne kant på ny kan føres ind imellem anpresningsindretningen og stabelen. Man prkender, at dette i den viste situation må være yderst kompliceret, da denne kant skal tilbagelægge en strækning omtrent langs den 30 med stiplede linier viste bane 474 under betydelig deformation af bladet.

Fig. 2-8 viser, hvorledes dette problem loses.

3g Den ene rammedel har form af et hus 12, og den anden rammedel har form af en skyder 14, som i forhold til huset kan gennemløbe et forudbestemt udtrækningsslag. Den fuldstændigt udtrukne tilstand er vist i fig. 4. Medbringeren -160 er ti’dannet på husets loftsvæg 266. Anpr esn i ligs i ndr t n i ngen omfatter to 5

DK 155898 B

478 sidder på et aflangt før ingsstykke 480, som er tildannet på husbunden. Den omtrent nøjagtigt under medbringeren nedefra an imod stabelen beliggende fjederarm 482 er så kraftigt tildannet, at stabelen, selv når det drejer sig om mange blade,

C

° holdes sikkert i anlæg imod medbringeren. Den anden fjederarm 484 er svækket ved hjælp af en udsparing 486 og derfor betydeligt blødere, da det blad, der skal omskiftes i udgangsstillingen ifølge fig. 1 ledes ind i passagen via den skrå flade 464, også selv om anpresningen kun er svag.

10 I fig. 7 ses, at separatoren 20 'ikke strækker sig over hele bredden på den skyder 14, hvorpå den er ti 1dannet, men er forsynet med en udsparing i midten, så at anpresningsindretningens fjedre under udtrækningen af skyderen 14 fra huset kan 15 passere ind imellem de to separatorlistedele.

Fra begyndelsen af rammedelsbevægelsen (fig. 2) til omtrent den fuldstændigt udtrukne tilstand (fig. δ) forbliver anpres-ningen symboliseret ved hjælp af en pil 488 fastholdt nøjagtigt under medbringeren. I den i fig. 4 viste position løber 20 separatorlistedelene 20 imod hver sin udadragende finger 490, og under skyderens bevægelse fra den i fig. 4 viste position til den i fig. 5 viste position bliver de to bladafjedre 476 glidende medtaget langs føringsstykket 480. Fjedrene bliver på grund af det aflange huls 478 skrå forløb forskudt i retning af skyderens bevægelsesretning, men også lidt udad. De forbliver imidlertid i alt væsentligt parallelt med bevægelsesretningen .

Ved hjælp af denne forskydning opnås der, at på den side af hu- 30 set, som er beliggende fjernt fra separatorlistedelene i fig.

5, bliver det udskilte blad 188 presset af fjederarmene 484 opad imod husvæggen, medens dets kant 462 kommer fri og hænger nedad eller ved hjælp af hjælpemidler trykkes nedad.

35

Hvis skyderen 14 udgående fra fig. 4 nu skubbes ind igen, nar denne kant 462 langs separatorlistedelenes skrå flade 386 nedad til umiddelbart foran passagen 244 og ind i denne, medens fjederarmen 482 med dens frie ende glider langs stabelens ned-

DK 155898 B

6 erste blad, men dog altid med et vist forspring foran kanten 462 på bladet 188 i overensstemmelse med det aflange huls placering.

Det andet resultat af denne forskydning, nemlig i retning udad 5 er, at separator1istedelene 20 støder imod de til siden udragende medestykker på fjederarmene 484 og trykker disse uden hindring af rammedelenes bevægelse nedad som følge af, at de er forholdsvis bløde. Herved sker der også en frigørelse af ^ den bageste kant på det blad, som skal føres ind under an-presningsindretningen.

Kort før udgangspositionen nås, støder en eller anden del af skyderen 14, f.eks. gribestykket 46 imod fjederarmene 482 henholdsvis fingrene 490 og trykker bladfjedrene tilbage på ny 15 til udgangspositionen i overensstemmelse med det aflange hulsystem. Herved glider enden af fjederarmene 482 blidt ind under kanten 462 på det blad, der nu på ny er ført tilbage til stabelen.

2o Fig. 9-24 viser forskellige adskillelsesindretninger.

Alle de her viste udførelsesformer er ens med hensyn til, at passagespalten til indgangen for det blad, der skal udskilles, fastholdes ved hjælp af et mekanisk anslag på den bestemte værdi for den indvendige bredde. Under omskiftercyklens videre 25 forløb kan den indvendige bredde enten opretholdes.ved hjælp af et system af anslag eller også lukkes spalten fjedrende sammen over det udskilte blad, således at dette selv afgrænser den indvendige bredde.

30

Fig. 9 viser skematisk, set i langsgående snit, en fotoomskifter, og fig. 10 et hertil hørende partielt tværsnit. Den første rammedel er tildannet som et hus 12, hvorpå der er tildannet et første stationært adskillelseselement i form af en ribbe 238, som sidder oven på husets bund 218. Det andet ad-3 5 skillelseselement dannes af en separatorliste 20, som er tildannet på en i forhold til huset forskydelig skyder 14, som T DK 155898 Β danner den anden rammedel. Skyderen 14 trykkes af et bladfjed -ersystem 240, som er monteret inden i huset, ned i retning af husbunden og dermed i retning af ribberne 238 under hele dens udt ræknings s trækning.

5 Ved fuldstændigt indskubbet skyder støder separator 1 i sten dog imod et trin 68, som er rigeligt en fototykkelse højere end ribben 238, hvormed spaltens indvendige bredde begræns es. Efter passagen af trinnets 68 kant 72 trykker fjedrene 280 separatorlisten 20 ned til anlæg imod den herimod vendende over-10 flade på det udskilte blad 188. I fig. 10 ses en af skyderens stænger 44, hvorimellem separat or 1 i sten strækker sig, og hvormed den er· tildannet ud i ét.

Den i fig. 11 (længdesnit) og 12 (partielt tværsnit) viste ud-førelsesform adskiller sig fra de tidligere beskrevne ved, at. ikke hele skyderen 14, men kun en del 242 af separator! ister: 20 trykkes.ned i retning af husbunden 218 ved hjælp af en inden i selve separat or 1 isten anbragt fjederindretning 71, medens skyderen understøttes i denne retning. Funktionen er iøwigi.

2q den samme .

Den i fig. 13 (længdesnit) og 14 (tværgående snit) viste udførelsesform adskiller sig fra den i fig. 11, 12 viste ved, at skyderen også her trykkes ned 1 retiring af husbunden 218 ved hjælp af et bladfjedersystem 240, men i dette tilfælde er der 25 dog ikke tilvejebragt noget trin på huset. Derimod er der pa separator listen 20 på begge sider af en bladpassagespalte 244 tildannet sko 246, som forstøt fer sig imod husbunden 218 og således permanent opretholder spaltens bredde ved den ønskede størrelse.

30

Den i fig. 15 (længdesnit) og 16 (partielt tværsnit) viste udfor elsesform er en modifikation af den i fig. 11 og 12 viste. Imellem skyderstænger 44 er der tildannet. en holder 248, som fastholder en stationær ende af en ved begge sider indspændt oe ·" elastisk bladfjeder 250. Den afrundede ende af bladfjederen følger trinnet 68 og lægger sig, efter at have passeret dennes kant 72, oven på det udskilte blad 188.

DK 155898 B

8

Den i fig. 17 (længdesnit) og 13 (partielt tværsnit) viste udførelsesform omfatter ligeledes et i forhold til skyderen 14 fjedrende uddrejeligt adski 11e1 s ese1ement i form af en separatorliste 20, som er drejeligt lejret omkring en aksel 252 i 5 skyderstængerne 44, men holdes af en fjederindretning 240 med dens kant 254 i anlæg imod den til enhver tid overfor beliggende del, dvs. først imod trinnet 68 og dernæst, efter passage af dennes kant 72, imod det udskilte blad 188.

10 Den i fig. 19 (længdesnit) og 20 (partielt tværsnit) viste udførelsesf orm omfatter som forste rammedel e i. hus 12 og som anden rammedel en skyder 14. Imellem skyderens stænger 44 er der indføjet en fodplade 256, som danner et første adskillelseselement. Det andet adskillelseselement er en i forhold til 15 skyderen i retning af husbunden 218 ved hjælp af en fjederindretning 240 forspændt separator1 is te 20, som føres på skinner 258 og ved dens nedre ende på begge sider af det blad, der skal udskilles, har anslagssko 246.

2Q Fig. 21 (længdesnit) og 22 (partielt tværsnit) viser en udførelsesform, ved hvilken den første rammedel dannes af en skyder 14, som er indrettet til at kunne forskydes frem og tilbage i et hus 12, der danner den anden rammedel. Både her og også ved alle de andre udførelsesformer er skyderens mak s i - e male slag naturligvis begrænset af anslag, som for tydeligheds 25 skyld ikke er vist. - På huset 12 er der ud i ét hermed tildannet en separator 1 iste 20 som første adski 1 1 el seselement., ovpt for hvilket der er tilvejebragt et. andet adskillelsesele- ment i form af et påhængslet (hængsel 260) plade 264, som ved 30 hjælp af en fjeder 240 presses an imod s tottefremspring 262 på separator1 i s ten. Pladen 264 kan altså opfange fremstillingsbetingede tolerancer, medens spaltehøjden fil stadighed fastlægges af højden af fremspringene 262, som i praksis er uforanderlige.

35

Fig- 23 (længdesnit) og 24 (partielt tværsnit) viser en udførelsesform, ved hvilken huset 12 danner den anden rammedel og en (Ikke vist) skyder den forste rammedel. En separator! iste 20 føres glidbart bevægeligt på tværs af stabelens hoved

9 DK 155898 B

plan og står under forspænding ved hjælp af en fjederindretning 240. Med dens støttefremspring 262 bestemmer den spaltehøjden, som på den anden side bestemmes ved hjælp af huslofts--væggen 266.

5 Fig. 2Γ5 viser i et skematiseret langsgående snit en konstruktion, som både holder reststabelen nede med henblik på i n d -skubningen af det udskilte blad og blokerer for tilbageforingspassagen i begyndelsen af omskiftercyklen: I den som adski11e1 ses indretning tilvejebragte separator 1 iste 20 er der anbragt en tynd elastisk lamel 308, som griber ind imellem nedholdere 36 på en loftsvæg i den første rammedel. Lamellens frie ende trykker herved på det nærliggende blad i reststabelen 182. Lamellen er indrettet til at kunne bevæges jg et kort stykke i rammedelens bevægelsesretning og forstøtter sig inden i den anden rammedel, så at den ved begyndelsen af den næste ontski f tercykl us kan vige tilbage imod venstre (i fig. 25), men dog stadigvæk blokerer for passagen 310, så at det blad, der til sidst føres tilbage, nedtrykkes på reststa-2ø belen af »edholderen, før lamellen på ny bevæger sig tilbage.

Fig. 26 viser i skematisk snit de foretrukne midler: En fjeder 32 fastholder den bageste bladkant foran skyderanslaget 52, en fjeder 80 understøtter bladet omtrent ved midten, og bagved separatorlisten 20 fastholdes rest s tabelen 182 i et niveau, 25 der er angivet ved hjælp af en pil 312, idet ned holderne 81 påvirker den. En pil 314 angiver niveauet for den kant på separatorlisten, over hvilket enkeltbladet løber, og som står i klemmende indgreb med nedhol-derne.

3 0

Fig. 27 viser skematisk, set i partielt snit fra siden, en konstruktion, ved hjælp af hvilken det forhindres, at der under omskiftercyklens adskillelsesfase fejlagtigt også kan komme et blad ind i spalten ved passagen for bladtilbageføringen. Dette kræver tilstedeværelsen af ribberne 40, som på kam-35 agtig måde griber ind i fordybninger i separator1 isten 20.

Alternativt er der i fig. 28 vist et spærreled 316, som kan bevæges ud af separatorlisten, og som først frigiver passagen

DK 155898 B

10 (enten ved hjælp af fjedervirkning som følge af kileagtig sammenstødning eller ved tvangsstyring), når der foreligger en bladkant i tilbageføringsfasen ("kontraventilprincippet").

Følgende figurer angår midler til at sikre selve bladtilbage-5 førselen. Som nævnt bliver enkeltbladet fortrinsvis skubbet tilbage igennem passagen med dens bageste kant liggende an imod et anslag. Hvis bladet krummer med en krumn ingsradius, som ligger omtrent vinkelret, på bevægelsesretningen, er der risiko for, at bladet ikke skubbes igennem passagen, men sam-menstukkes og/eller rutscher væk fra anslaget.

I princippet skal der i forbindelse med ledeindretningen altså tilvejebringes midler, som fastholder enkeltbladet så sikkert som muligt foran det skubbende anslag og/eller midler, som ud-15 ligner eller reducerer fotografiets eventuelle hvælving.

Fig. 29 viser i skematisk langsgående snit helt principielt følgende midler: En første bladfjeder 32, som klemmer enkelt-bladet 188 op foran det "skubbende" anslag 52, og yderligere 20 bladfjedre 79, 80, som trykker bladet så vidt muligt, plant an imod husets 12 loftvæg (første rammedel), så at enkeltbladets forreste kant præsenteres nogenlunde nøjagtigt foran passagen 310. Pålideligheden bliver jo bedre desto længere bladfjedrene påvirker enkeltbladet under bladtilbageløbet, Inden de over-25 løbes af adskillelsesindretningens separator1 iste 20. Den imod enkeltbladet 188 vendende side af separator 1 i sten er fortrinsvis således skråt tildannet, at en foran denne opad hvælvende førende kant på enkeltbladet kan klatre op langs denne skrå flade som følge af fladens kilevirkning. Hvis imidlertid denne 30 bladkant præsenteres automatisk for tilbageføringspassagen ved hjælp af andre midler, kan den tilsvarende flade på separatorlisten også være tildannet vinkelret forløbende på bladplanet. 1 2 3 stedet for bladfjederen 32 kan man anvende andre midler til 2 at passere den modsat separatorlisten beliggende kant på en- 3 9 keltbladet for den anden huskant. Dette er vist i fig. 30: En kile 318 skubbes ved hjælp af en fjeder 320 ind under bladets 188 kant og- hæver denne kant op foran det skubbende anslag 52, og dette allerede under den første halvdel af omsk i f t er cyklen. Den anden bladkant bliver derefter efter passagen af se-

,, DK 155898 B

en bladfjeder 79. Hen imod enden af omskiftercyklens anden fase skubber separatorlisten kilen 318 tilbage. - I stedet for fjederen 320 kunne kilen 318 også forskydes frem og tilbage, med faseforskydning, ved hjælp af en sammenkobling med den g anden rammedel. - I stedet for den forskydelige kilp kunne der også være tilvejebragt en ind- og udsvingelig skrå kilevinge, uden at funktionsprincippet ændres. Fig. 31 viser kilen 318 set ovenfra, og fig. 32 viser situationen ved omskiftercyklens vendepunkt.

10

Fig. 33 viser skematisk set fra siden en mekanisme.- som kan anvendes i stedet for løftefjederen 79. Omkring en tap 322 er der drejeligt lejret en 1. råd f j eder 324 ved hjælp af dens ring.

Dens ene arm er bukket tilbage og griber udefra på tværs ind under den pågældende kant på enke 1 tb ladet, medens den anden arm kan bevæges som følge ar sammenstød med et anslag 326, hvorved den tilbagebukkede arm 328 medbringes, og løftningen af den pågældende bladkant iværksættes. På tegningen er der antydet, en standseindretning 330 til at hindre ukontrol lerede bevægelser af mekanismen. Denne skal jo kun omstyres ved de to 20 endestillinger (hv i 1 epos i t i onenvendepunk tet) .

Fig. 3 4-36 viser en variant af vægtstangs:i udretningen som 1ede i ndre tn ing. Separator lis ten 2 0 rammer kort før dens vende - stilling an imod en medbringerhage 332 på en vægtstangsbærer 25 334, hvorpå der er hængslet fastgjort to vægtstænger 336 ved hjælp af påsprøjtede led 338. Som følge af en forskydning af vægtstangsbæreren lober på undersiden af vægts tængerne til dannede knaster 340 an imod anslaget 342 på en styrekurve, så at vægtstængerne rejser sig. Ved tilbageløbet rammer vægtstangs-3 0 listen først imod den nærmeste vægstang og trykker derved hele vægtstangsbæreren et lille stykke tilbage, indtil denne vægtstang er blevet lagt ned. Den anden vægtstang forbliver derimod stadigvæk stående, da anslaget 342 ti! de to vægtstænger har en større indbyrdes afstand end de pågældende knaster.

35

Udførelsesformen ifølge fig. 37 og 38 er en udførelsesform, hvor holdeindretningen for det enkelte billede har hæftebelægninger 26 i den første rammedel. Som følge af statisk oplad- _· « s* . . » . ϊ j. i · t » t . * t o n i . · * \ 12

DK1S5898B

hæftebelægningerne, at det. er nødvendigt med betydelige kræfter for at rive det af igen. Imidlertid må det ledes på den modsat hæftebelægningerne vendende side på rammedelen. Derfor er der tilvejebragt fjedre 136 midt imellem to hæftebelægninger.

5 Den frem imod separatorlisten 20 vendende kant på enkeltbladet løftes af en vægtstaag 344, som ved hjælp af skrå styreflader 346 ved enden af skyderstængerne 44 trykkes ned, medens den ved hjælp af fjederkraft (ikke vist) løftes. Vægtstangen strækker sig, som det fremgår af fig. 38, over hele apparatets bredde, og især griber den også an imod enkeltbladet direkte ved siden af hæftebelægningerne. Vægtstangens aksel er antydet ved henvisningstal1 et 343.

Fig. 39-41 viser en anden variant. På separator 1 i sten 20 er 15 der på begge sider af hæftebelægningen 26 anbragt en lamel 350, som griber fjedrende ind i en tilsvarende fordybning ved siden af hæf tebe lægn i ngen. De to lameller er forbundet, med hinanden ved hjælp af en bro 352. Ved passage af enkeltbladet, loftes hver lamel fjedrende opad, og efter at have passeret 20 den bageste bladkant, snapper lamellerne på ny -ned i fordyb ningen, så at den pågældende bladkant under ti 1 bages 1 åget afrive« fra bæftebelægningen, og den pågældende kant bliver nødt til at stige op langs separatorlisten som følge af, at passage tilbage igennem den anden passage nu sikkert afspærres 25 ved hjælp af lamellerne.

Fig. 42 og 43 viser, hvorledes forstyrrelser som følge af fejlfunktioner kan undgås, hvis en bruger vender rammedelenes bevægelsesretning, før den inderste eller yderste endestilling gø er nået. På bestemte kritiske steder kan der i så fald indtræde en fejlfunktion. Derfor er der tilvejebragt den her viste spærreindretning.

I skyderens 14 lejeøje 116 er der drejeligt omkring en tap 160 anbragt en styreklinke 162, som med en styrekna.st 164 føres 35 langs kanaler, som afgrænses af føringsskinner 166, som er tildannet på en underskål 62,· som indgår i huset , så at styrekna--sten 164 må følge de i fig,43 ved hjælp af pile markerede baner under indskydningen henholdsvis udtrækningen. Under størstedelen af omskif-

Claims (9)

1. 2. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at an- 10 presningsindretningen omfatter i det mindste én trykfjeder (476), som er anbragt i samme rammedel (12) som medbringeren (460) .
2. 3. Apparat ifølge krav 2, kendetegnet ved, at den 15 i det mindste ene trykfjeder (476) er forskydelig 1 den pågældende rammedel (12) i afhængighed af den relative stilling af de to rammedele.
3. 4. Apparat ifølge krav 3, kendetegnet ved, at 2Φ forskydningen i én retning foregår på en sådan måde, at trykfjederen (476) i det mindste inden for et betydeligt stykke nf rammedelenes (12, 14) indadgående slag løber langs stabelen, men dog foran føringskanten på det blad (188), som skal indfores imellem den og stabelen. 25
4. 5. Apparat ifølge krav 3, kendetegnet ved, at forskydningen i én retning foregår på en sådan måde, at en yderligere trykfjeder under i det. mindste en del af rammedelenes (12, 14) indadgående slag holdes væk fra stabelen,
5. 6. Apparat ifølge krav 3, kendetegnet ved, at ude lukkelsen af den yderligere trykfjeder foregår ved over løbningen af et adskillelseselement (20) tilhørende adskillelses-indretningen . . _ 7. Apparat ifølge krav 3, k e n d e t e g n e t ved, at ved o 5 hver omskiftercyklus er trykfjederen (476) indrettet til i nærheden af rammedelenes (12, 14) maksimalt udtrukne stilling at kunne forskydes ind i én position og i nærheden af rammedelenes helt indskudte stilling at kunne forskydes tilbage i- DK 155898 B
6. 8. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at medbringeren (460) også danner et element tilhørende tilførings-i ndretningen.. ^ 9. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at an- presningsindretningen holder det blad, der skal udskilles i indgreb med medbringeren, i det mindste indtil kort før medbringerens indløb I adskillelsesindretningen. 10 10· Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at ad skil 1 e 1 ses i ndr e t ningen omfatter et første (68) og et andet (69) adskillelseselement, som fjedrende (71) forspændt ind imod hinanden begrænser en passagespalte, som til indforingen af det: blad, der skal udskilles, har en indvendig bredde, der er 15 større end tykkelsen af et blad og mindre end tykkelsen af to blade, og hvorved den indvendige bredde under rammedelenes udadgående bevægelse holdes ens eller formindskes til tykkelsen af det pågældende udskilte blad.
7. 11. Apparat ifølge krav 1, kendeteg π e t ved, al dot. 20 har føringsmidler, som transporterer den imod adskillelsesind-retningen vendende ende af enkeltbladet på tværs af rammede«r -nes bevægelsesretning og ud foran en tilbageføringspassage.
8. 32. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den 2o ene af rammedelene omfatter et betragtningsvindue, og at begge rammedelene er tilknyttet, en f ri løbs j udretning, som i det mindste inden for nogle relative stillinger af rammedelene spærrer for en skiftning af bevægelsesretningen.
9. 13. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved. at den anden rammedel er tildanne! som skyder (34), som or indrettet til at kunne trækkes ud fra den første rammedel, som danner et hus (12), og hvorfra stabelen, når skyderen o.-i :·,'ΐ rakket , kan udtages. 35