DK142206B - Tagvindue - Google Patents

Description

(11) FREMLÆGGELSESSKRIFT 142206 E OA O 13/035 DANMARK lm Cl’e Sb b ’am §(21) Ansøgning nr. 2Ο65/75 (22) Indleveret den 9* 1975 (24) Lcbedag 9 · j 1975 (44) Ansøgningen fremlagt og fremleeggelsesskriftet offentliggjort den c-c.* S ep· l yov DIREKTORATET FOR . .

PATENT-OG VAREMÆRKEVÆSENET (30) Prioritet bageret fra den

9· maj 1974, 2422570, DE

(7D E.L. HIRZ K.G., D-4130 Moers, Moerserfeld 11, DE.

(72) Opfinder: DIethardt Klute, Walpurgisstrasse, D-41J Moers, DE.

(74) Fuldmægtig under sagens behendling:

Patentagentfirmaet Magnus Jensens Eftf._ (54) Tagvindue.

Den foreliggende opfindelse angår et tagvindue af den i krav l's indledning angivne art.

Der skelnes sædvanligvis mellem to grundtyper af tagvinduer. Den ene vinduestype omfatter de såkaldte svingvinduer, hvor vinduesfløjen er lejret drejeligt i karmen om en vandret akse, der sædvanligvis ligger lidt over midten af vinduet.

Når et sådant vindue åbnes, svinges den nederste del af vinduesfløjen udad, medens den øverste del svinges indad i rummet. Vinduesfløjen støttes og fikseres i forskellige stillinger ved hjælp af til underkantan fastgjorte stræbere eller arme, der er forsynet med over hinanden liggende noter eller huller, der kan optage en fremstående tunge eller tap på karmen.

2 142206

En ulempe ved svingvinduerne er, at de kun giver et begrænset synsfelt, når de er lukket op. Endvidere rager -allerede ved en ringe åbningsvinkel - den øverste del af vinduesfløjen ind i rummet, hvor den med sin skarpe og sædvanligvis i hovedhøjde liggende kant udgør en risiko for personer i rummet.

Også ved pludseligt opstående regnvejr er svingvindueskonstruktionen uheldig, når man glemmer at lukke vinduet rettidigt. På grund af åbningen forneden og foroven kan regnvand forholdsvis uhindret trænge ind i rummet. En yderligere ulempe er, at et svingvindue kun er ringe egnet som nødudgang, fordi kun omkring halvdelen af karmhøjden - på grund af den vandrette svingakse - står til rådighed ved passage. Kun meget store vinduer tillader gennemgang i den nederste af de to karmåbninger.

Ved den anden af de to grundtyper af tagvinduer er vinduesfløjen tophængt, dvs. ved sin overkant hængslet til karmen. Vinduesfløjen i et sådant vindue svinges altså, når vinduet åbnes, kun udad om hængslets vandrette akse. Dette medfører, at der ikke er risiko for personer i rummet for at slå hovedet mod vinduet. Endvidere er vinduesåbningen bedre skærmet mod regn, således at kun en ringe vandmængde kan trænge ind, hvis vinduet er åbent under regnvejr. Endelig ligger hængselaksen ved nyere vinduer af denne art så højt, at vinduesfløjen kan slås helt op og tilbage mod tagfladen. Hele vinduesfladen står således til rådighed for nødpassage.

En ulempe ved det tophængte tagvindue er, at dets udluftningsformåen, især ved lille åbningsvinkel, er væsentligt mindre end svingvinduets. Svingvinduet har nemlig to af vindue s fløj en adskilte åbninger, mellem hvilke luften kan cirkulere, og således kan den forbrugte - sædvanligvis varmere -luft passere den øverste åbning, medens frisk, koldere luft og dermed også tungere luft, kan passere den anden åbning, uden at de to modsatgående luftstrømme generer hinanden. Endelig er det tophængte vindue vanskeligt eller faktisk umuligt inde fra at renholde på ydersiden af vinduesfløjen.

Til imødegåelse af de to grundtypers forskellige ulemper har man foreslået en kombination, hvor en vinduesfløj er monte 142206 3 ret som et svingvindue i en tophaøngt mellemramme. Et vindue af denne art kendes fra tysk fremlæggelsesskrift nr. 1.084.895.

Ved dette kendte vindue er vinduesfløjen i svingstillingen, hvor der ved over- og underside af karmen findes en ud- og indluft-ningsspalte, lejret i karmen over en svingtap og drejer sig om denne ved åbning og lukning. Med mellemrammen er vinduesfløjen forblindet over et i et beslag indpasset fremspring ved underkanten af vinduesfløjen, således at vinduesfløjen ved opklap-ning af mellemrammen medbringes ved sin underkant, hvorhos den drejer om svingtappen. Denne udformning medfører, at der er en meget ringe hovedhøjde under vinduesfløjen, og især rager vinduesfløjens overkant ind i rummet. Dette skyldes lejringen af vinduesfløjen via drejetappen i karmen. Hertil kommer, at den forreste åbning begrænses af en betjeningsstang, således at kun en forholdsvis ringe åbningsvinkel kan opnås.

Formålet med den foreliggende opfindelse er at anvise et vindue af den nævnte kombinationstype, hvor denne ulempe ikke forekommer.

Dette opnås ifølge opfindelsen ved den i krav 1 anviste konstruktion.

Denne udformning gør det muligt, også når mellemrammen er svinget ud fra karmen, at ophæve fastlåsningen mellem mellemrammen og vinduesfløjen. Vinduesfløjens drejepunkt svinges med, når mellemrammen løftes, således at vinduesfløjen i svingstillingen kan svinges om en væsentligt højere liggende akse.

Dette medfører en tilsvarende forøgelse af hovedhøjden og en meget stor åbningshøjde mellem karmens underkant og vinduesfløjens forkant. Ved fastlåsningen til karmens sidestykke(r) opnås ikke blot en vindsikker fiksering, men også mulighed for en større åbningsvinkel.

En arretteringsmekanisme, der er enkel at fremstille og at betjene, kan ifølge opfindelsen bestå af en forskydeligt lejret bolt, der kan indføres i en tilsvarende udskæring i karmen.

Det er herved ifølge opfindelsen fordelagtigt, at der i karmen findes flere ved siden af hinanden liggende udskæringer, således at vinduesfløjen kan fastholdes i forskellige vinkelstillinger.

4 142206

Til fastholdelse af vinduesfløjen ved rengøring af dennes udvendige side er det ifølge opfindelsen hensigtsmæssigt, at der i karmsidestykket eller -stykkerne findes en yderligere udskæring, hvori bolten kan optages, efter at vinduesfløjen er vippet omkring 180° (stilling c).

Som en sikring mod, at vinduesfløjens overkant vippes ind i rummet, er det ifølge opfindelsen fordelagtigt, at udskæringen eller udskæringerne er således placeret, at vinduesfløjen i fastlåst stilling befinder sig inden for karmens kontur.

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere i forbindelse med tegningen, hvor fig. 1 viser et snit gennem et skråt tag med et tagvindue ifølge opfindelsen, fig. 2 den øverste del af det i fig. 1 viste tag og vindue i større målestoksforhold, fig. 3 en arreteringsmekanisme, set indefra, fig. 4 en lukkemekanisme set indefra, fig. 5 et snit gennem lukkemekanismen, og fig. 6 det til karmen fastgjorte ben af det hængsel, hvormed mellemrammen er forbundet med karmen.

Fig. 1 viser et snit gennem et skråt tag med et tagvindue 1. I tagkonstruktionen er vindueskarmen 2, der hovedsageligt er af træ, indsat med vandledende plader 4 og 5 mellem tagstenene 3 og karmen 2 foroven og forneden. Til den øverste del 2a af karmen er fastgjort det ene ben 6a på et hængsel 6, hvis andet ben 6b er forbundet med en mellemramme 7. Hængselaksen 8 ligger så højt, at mellemrammen 7 kan svinges helt op og ligge mod tagstenene 3, som vist med punkteret streg i fig. 1.

Mellemrammen 7 og den som dobbeltvindue med to glasskiver 10 udformede vinduesfløj 9 er i fig. 1 vist i forskellige stillinger. I stilling A fastholdes mellemrammen 7 i udsvinget stilling ved hjælp af gastrykfjedre 11, der er svingbart lejret ved de to karmsidestykker 2b og i beslag 12 på rammen 7. I dette tilfælde, hvor vinduesfløjen 9 er fastlåst til mellemrammen ved hjælp af en snaplås 13, virker vinduet som et sædvanligt ophængt vindue.

Ved betjening af en i hele vinduesfløjens bredde gående gribeliste 14 kan snaplåsen 13 åbnes. Herefter kan vinduesfløjen 9 drejes om lejer 15, hvori vinduesfløjen 9 er fastgjort 142206 5 omtrent midt på mellemrammen. Vinduesfløjen 9 og dermed det system, der består af fløjen og mellemrammen 7, er i stilling B forbundet til karmsidestykket 2b ved hjælp af en til vinduesfløjens langside fastgjort arreteringsmekanisme 16, der skal forklares nærmere i forbindelse med fig. 3. I sidestykket 2b findes herfor udsparinger i form af huller 17, der ligger på en cirkelbue med centrum i lejernes 15 akse, når disse lejer befinder sig i den viste stilling.

Naturligvis kan der i sidestykkerne 2b findes flere sæt af huller 17, der ligger på cirkelbuer med centre, der svarer til andre vinkelstillinger af mellemrammen 7.

Det nederste af hullerne 17 til arretering af vinduesfløjen 9 er således placeret, at overkanten af vinduesfløjen ikke kan rage ind i rummet. Alligevel vil der, på grund af at vinduesfløjens vippeakse 15 er ført ud, ved svingning af mellemrammen 7 dannes en åbning mellem overkanten af vinduesfløjen 9 og karmens overside 2a, der tillader tilstrækkelig luftcirkulation. Endvidere er højden af vinduesfløjen 9 i stilling B og dermed åbningstværsnittet væsentligt større end ved hidtil kendte svingvinduer.

Stilling C i fig. 1 viser vinduesfløjen 9 i pudsestilling, hvor den ellers utilgængelige yderside af vinduet kan nås inde fra rummet. Også i denne stilling kan vinduesfløjen 9 fastholdes af arreteringsmekanismen 16 og hullerne i sidestykkerne 2b, således at en bekvem rengøring er mulig.

På grund af den vindsikre arretering af vinduesfløj-mellem-rammesystemet kan de tidligere sædvanlige arreteringsstræbere eller arme i synsfeltet undværes. Ved underkanten af vinduesfløjen 9 er i stedet placeret et eller to lukkegreb 18 i form af en vinkelarm, hvis ene ben i lukkestilling rager ind i en udskæring i karmens underside 2c og således fastholder vinduet i lukket stilling D, der er vist med punkteret streg i fig. 1.

Fig. 2 viser i større målestoksforhold den øverste del af det i fig.l viste vindue. Mellemrammen 7 befinder sig her understøttet af gastrykfjedrene 11 i udsvinget stilling, medens vinduesfløjen 9 er fastlåst i omtrent vandret stilling. Figuren viser tydeligt snaplåsen 13 mellem vinduesfløjen 9 og mellemrammen 7. Ved overkanten af mellemrammen 7 er anbragt en indad-rettet plade 19 med en åbning 20. I lukkende stilling rager ind 6 142206 i denne åbning en lukkebolt 21, der er forskydeligt lejret i snaplåsen 13 og kan bevæges ved hjælp af gribelisten 14, Den forreste ende af lukkebolten 22 er således udformet, at den først går i indgreb efter en lille svingbevægelse af gribelisten. Gribelisten 14 kan naturligvis betjene flere snaplåse.

Fig. 3 viser arreteringsmekanismen 16 set fra indersiden. Mekanismen omfatter et til vinduesfløjens 9 sidestykke ved hjælp af to skruer 23,24 fastgjort beslag 25, i hvilken en arre-teringsbolt 26 er lejret vandret forskydelig. Ragende vinkelret ud fra bolten 26 er til denne fastgjort en manøvrestift 27, med hvilken bolten 26 kan bevæges. Manøvrestiften 27 løber i en slids 28 i beslaget 25. Ved den viste stilling rager bolten 26 med sin afrundede ende ind i et hul 17 i karmsidestykket 2b og blokerer på denne måde vinduesfløjen 9 og mellemrammen 7. Hullet 17 er foret med en formstofbøsning 29, og også resten af arreteringsmekanismen kan være fremstillet af formstof.

Fig. 4 viser den til vinduesfløjen 9 fastgjorte vinkelarm 18 i lukkende stilling set indefra. Medens det af vinkelarmens 18 ben, der tjener som manøvregreb i denne stilling, er omtrent parallelt med vinduets underkant og derved ude af synsfeltet, rager det andet ben ind i en slids 30.

Fig. 5 viser samme, lukkemekanisme gennemskåret og set fra siden. I karmens underside 2c er fastgjort en formstofplade 31 med to over hinanden anbragte slidser 30 og 32. Når vinkelarmen 18 fra den også i fig. 4 viste slids 30 føres op i den øverste slids 32, fikseres vinduesfløjen 9 i en lidt åben stilling, hvor nogen udluftning finder sted, men hvor vinduet ikke kan åbnes yderligere udefra. Til yderligere sikring mod åbning udefra eller mod at eksempelvis børn åbner vinduet, kan lukkegrebet 18 forsynes med en nøglelås. I den nævnte lidt åbne stilling er der ingen risiko for, at regnvand kan trænge ind, og vinduet kan derfor efterlades uden tilsyn i denne stilling.

Ved den anviste konstruktion kan der også med lukkegrebet 18 i denne med punkteret streg i fig. 5 viste stilling opnås en mere virksom luftcirkulation, ved at vinduesfløjen 7 ved hjælp af gribelisten 14 trækkes nedad. Herved vil den til da let løftede mellemramme 7 med lejerne 15 mod gastrykfjederens 11 kraft 142206 7 blive trykket ned på karmen 2, og der opstår en spalte mellem overkanten af vinduesfløje-mellemramme og karmen. Da snaplåsen 13# som nævnt tidligere, ikke griber ind ved denne lille bevægelse, forbliver vinduesfløjen blokeret også i denne stilling.

Fig. 6 viser det til karmens overside 2a fastgjorte ben 6a af hængslet 6. Da den bevægelige del af vindueskonstruktionen, især ved større vinduer, har en betydelig vægt, kan det volde vanskelighed at forbinde denne del med karmen. Derfor har det til karmen 2 ved hjælp af fire skruer fastgjorte hængselben 6a under boringen 33 for hængselaksen 8 en støtteliste 34, på hvilken det til mellemrammen 7 fastgjorte hængselben 6b kan støtte, således at hængselaksen 8 let kan indføres i boringen 33.