DK141511B - Analogifremgangsmåde til fremstilling af derivater af vindblastin, leurosidin eller leurocristin. - Google Patents

Description

(11) FREMLÆGGELSESSKRIFT 1^+1511 DANMARK ln*·C|S c 07 D 519/04 «(21) Ansøgning nr. 1787/74 (22) Indleveret den 1· aPr · 1974 (23) Løbedag 1 · apr· 1974

(44) Ansøgningen fremlagt og i qQA

fremlæggelsesskrfftet offentliggjort den o· apr. I you DIREKTORATET FOR w u PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET (30) Prlontet begæret fra den

2. apr. 1973, 347275, US

(71) ELI LILLY IND COMPANY, JO7 East McCarty Street, Indianapolis, In= dlaria 46204, US.

(72) Opfinder: George Joseph £ullInan, 7819 Rea Hoad, Indianapolis, In= diana, US: Koert Gerzon, 4921 Hawthorne Terrace, Apt. C., Indlanapo* lis, Indiana, US.

(74) Fuldmægtig under sagens behandling:

Ingeniørfirmaet Hofman-Bang & Boutard.

(64) Analogifremgangsmåde til fremstilling af derivater af vinblastln, leurosidin eller leurocristin.

Opfindelsen angår en analogifremgangsmåde til fremstilling af hidtil ukendte derivater af vinblastin, leurosidin eller leurocristin med den i kravets indledning angivne almene formel I, hvilken fremgangsmåde er ejendommelig ved det i kravets kendetegnende del anførte.

Adskillige naturligt forekommende alkaloider, der kan opnås ud fra Vinca rosea, har vist sig at være aktive ved behandling af eksperimentelle maligne sygdomme hos dyr. Blandt disse alkaloider er leurosin (US patentskrift nr. 3370057), vincaleukoblastin (vinblastin), (US patentskrift nr. 3097137), leurosidin (vinro-sidin) og leurocristin (vineristin) (begge i US patentskrift nr.

2 141511 3205220). To af disse alkaloider, vinblastin og leurocristin, markedsføres nu som medicin ved behandling af maligne sygdomme, især leukæmi og andre beslægtede sygdomme hos mennesker. Af disse markedsførte forbindelser er leurocristin den mest aktive og nyttige forbindelse ved behandling af leukæmi, men er også den forbindelse, der findes i mindste mængder blandt de antineoplastiske alkaloider i Vinca rosea.

Kemisk modificering af Vinca-alkaloider har kun fundet sted i begrænset omfang. Por det første er de molekylestrukturer, der er involveret, ekstremt komplekse, og kemiske reaktioner, der påvirker en specifik funktion i molekylet, er svære at udføre. For det andet har man udvundet alkaloider, der mangler de ønskede kemo-terapeutiske egenskaber, ud fra Vinca-rosea-fraktioner, og en bestemmelse af deres struktur har ført til den konklusion, at disse forbindelser er nært beslægtede med de aktive alkaloider.

Den antineoplastiske aktivitet synes således at være begrænset til meget specifikke strukturer, og ændringer til opnåelse af mere aktive lægemidler ved modifikation af disse strukturer synes at være tilsvarende vanskelige. Blandt de vellykkede modifikationer af fysiologisk aktive alkaloider har været fremstillingen af dihy-drovinblastin (US patentskrift nr. 3352868), og erstatning af acetylgruppen i C-4 (carbonatom nr. 4 i vinblastin-ringsystemet, se formel I) med en højere alkanoylgruppe eller med andre acyl-grupper (US patentskrift nr. 3392173). Adskillige af disse derivater er i stand til at forlænge levetiden af mus, der er podet med P 1534 leukaemia. Et af derivaterne, hvori en chloracetylgruppe erstattede C-4 acetylgruppen i vinblastin, var også et nyttigt mellemprodukt til fremstilling af en strukturel modificeret vinblas-tinforbindelse, i hvilken en Ν,Ν-dialkylglycylgruppe erstattede C-4 acetylgruppen i vinblastin (US patentskrift nr. 3387001). Et mellemprodukt, nemlig 4-deacetyl-vinblastin, fremstilledes under de kemiske reaktioner, der førte til disse sidstnævnte derivater.

Dette mellemprodukt, hvori C-4 acylgruppen manglede, og som havde en uesterificeret hydroxygruppe til overs, er i litteraturen anført at være et toxisk stof med en lille kemoterapeutisk virkning in vivo over for P 1534 leukæmia, Hargove, Lloydia, 27, 340 (1964).

De ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremstillede forbindelser har nyttig antiviral virkning samt virkning mod forskellige svulster.

3 141511

Belysende for alk-X-grupper i formel I er følgende: methyl, 2-methylpentyl, isohexyl, isopentyl, n-pentyl, nrhexyl, sek.-hexyl,' ethyl, Isopropyl, n-butyl, sek.-butyl, cyanmethyl, cyanethyl, 5-cyan-n-pentyl, 2-dimethylaminoethyl, 2-aminoethyl, 2-methyl-aminoethyl, benzyl, phenethyl, 4-phenylbutyl, dimethylamino-methyl, 2-amlnopropyl, 2-amlnohexyl og 2-dimethylaminopropyl.

Ikke-toxiske syrer, der kan anvendes til at danne farmaceutisk acceptable syreadditionssalte af aminbaseme, omfatter salte afledt af uorganiske syrer, såsom saltsyre, salpetersyre, phos-phorsyre, svovlsyre, hydrogeribromidsyre, hydrogeniodidsyre, salpetersyrling og phosphorsyrling, samt salte afledt af ikke-toxiske organiske syrer omfattende alifatiske mono- og dicarboxylater, phenyl-substituerede alkanoater, hydroxyalkanoater og alkandio-ater, aromatiske syrer, alifatiske og aromatiske sulfonsyrer. Sådanne farmaceutisk acceptable salte omfatter således f.eks. sulfat, pyrosulfat, hydrogensulfat, sulfit, hydrogensulfit, nitrat, phos-phat, monohydrogenphosphat, dihydrogenphosphat, metaphosphat, chlorid, bromid, iodid, acetat, propionat, decanoat, caprylat, acrylat, formiat, isobutyrat, carpoat, heptanoat, propiolat, oxa-lat, malonat, succinat } suberat, sebacat, fumarat, maleat, butyn- 1,4-dioat, hexyn-l,6-dioat, benzoat, chlorbenzoat, methylbenzoat, dinitrobenzoat, hydroxybenzoat, methoxybenzoat, phthalat, terephtha-lat, benzensulfonat, toluensulfonat, chlorbenzensulfonat, xylen-sulfonat, phenylacetat, phenylpropionat, phenylbutyrat, citrat, lactat, 2-hydroxybutyrat, glycolat, malat, tartrat, methansul-· fonat, propansulfonat, naphtalen-l-sulfonat og naphthalen-2-sul-fonat.

Forbindelserne med formlen I beskrives som derivater enten af vinblastin, hvor R’ er acetyl, R" er methyl, R,M er hydroxyl og R"'’ er ethyl, eller af desacetylvinblastin, hvor Rn, R"’ og Ritt! er det samme, men R* er hydrogen eller som derivater af leu-rocristin, hvor R* er acetyl, Rw er formyl, Rn* er hydroxyl, og R"’1 er ethyl, eller af desacetyl-leurocristin, hvor R", Rn* og R”’’ har samme betydning, men R’ er hydrogen, eller som derivater af desmethyl-vinblastin (også kendt som desformyl-leurocristin), hvor R’ er acetyl, R" er hydrogen, og R"' og Rπ,, er hydroxyl og ethyl, eller af desacetyl-desmethyl-vinblastin (desacetyl-des- 141511 4 formyl-leurocristin), hvor håde R’ og R" er hydrogen og R" ’ og R"’’ er henholdsvis hydroxy og ethyl, eller som derivater af leurosidin, hvor R' er acetyl, R" er methyl, R,M er ethyl og R"M er hydroxy, eller af desmethylleurosidin, hvor R1, R"’ og R"” er det samme, men R" er hydrogen, eller som derivater af desace-tyl-desmethyl-leurosidin, hvor R' og R" er hydrogen, R"* er ethyl og R"11 er hydroxy, eller af desacetyl-leurosidin, hvor R’ er hydrogen, R" er methyl og R,n og R,rM er henholdsvis ethyl og hydroxyl. I hvert tilfælde refererer betegnelsen desacetyl til mangel på en acetylgruppe på hydroxygruppen ved C-4 i indol-dihydro-indolringsystemet.

Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremstilles de forbindelser med formlen I, hvori R er ML·,, NH-NHg» Mi-CH^ eller NH-CgH^, ved behandling af vinblastin, leurocristin, leurosidin, desmethyl-vinblastin, desmethyl-leurosidin eller deres respektive 4-desace-tylforbindelser med ammoniak, methylamin, ethylamin eller hydrazin til dannelse af det tilsvarende amid, N-methylamid, N-ethyl-amid eller hydrazid. Produktet af denne reaktion med udgangsmaterialer, der har en intakt 4-acetylgruppe er sædvanligvis en blanding af forbindelser, hvori på den ene side methoxycarbonyl-gruppen ved C-3 er omdannet til en carboxamid-, N-methylcarboxamid-, . N-ethylcarboxamid-eller carboxhydrazidgruppe, men på den anden side også acetylgruppen ved C-4 er fuldstændig eller delvis fjernet. Disse C-4 desacetylderivater separeres ved kromatografiske metoder.

De forbindelser med formlen I, hvori R er N^,N(CH^)2 eller Mi-alk-X, hvor alk og X har den i kravet angivne betydning, fremstilles ved omsætning af et hydrazid med formlen I, hvori R er NH-ML·,, fremstillet som beskrevet ovenfor, med et nitroseringsmiddel, såsom salpetersyrling, nitrochlorid, nitrogentetroxid, amylnitrit eller et lignende middel, ifølge kendte metoder til dannelse af det tilsvarende azid. Det således fremstillede azid omsættes, om ønsket, derpå med den primære eller sekundære amin, HN(CH^)2 eller Mi2-alk-X, til dannelse af det ønskede C-3-amid. Denne C-3 azid-aminreaktion påvirker ikke C-4 acetylgruppen, som, hvis den er til stede, forbliver intakt under reaktionen og oparbejdningen. Ovennævnte azid- 5 U1511 amintransformation sker efter metoder beskrevet i Helv. Chim, Acta., 26, 944 (1943) og US patentskrift nr. 2090429 og 2090430.

Forbindelser med .formlen I, hvori der er en acetylgruppe ved car-bonatom 4, kan, som det er anført ovenfor, fremstilles·ved omsætning af vinblastin, leurocristin eller leurosidin direkte med ammoniak, methylamin, ethylamin eller hydrazin, efterfulgt af separering af 4-acetyldérivatet fra 4-desacetylderivatet, og eventuelt omdannelse af hydrazider til azid efterfulgt af reaktion mellem azidet og en amin til opnåelse af de andre amider med formlen I. Generelt udføres imidlertid hydrazin-azid-amidreaktionen med et 4-desacetylderivat på grund af 4-acetylgruppens upålidelighed under basiske reaktionsbetingelser. Generelt kan 4-desacetylamider med formlen I acetyleres med eddikesyreanhydrid eller eddikesyrechlorid til opnåelse af det tilsvarende C-4 acetat.

Den foretrukne acyleringsmetode er den, der er beskrevet i US patentskrift nr. 3392173 for vinblastin eller leurocristin, hvori diacylderivatet er det første reaktionsprodukt, og dette derivat hydrolyseres selektivt til opnåelse af en 4-acylforbindelse, Andre metoder, der omfatter selektiv acylering eller multipel acyle-ring efterfulgt af selektiv hydrolyse, kan anvendes til at fremstille 4-acetylderivater med formlen I.

Der er imidlertid visse forholdsregler, der må iagttages, når man skal udføre en acyleringsreaktion. For det første vil det være klart for fagmanden, at en acylering af en 1-desformyl-leurocristin (1-desmethyl-vinblastin) eller af en 1-desmethyl-leurosidin vil resultere i acylering også ved N-l. Derfor må 1-desformyl eller 1-desmethylforbindelsen formyleres , acyleres eller alkyleres til opnåelse af en ønsket substituent ved N-l før C-4 acylerings-reaktionen. Hvis endvidere C-3 carboxamidgruppen indeholder en acylerbar aminogruppe, må C-4 acyleringsreaktionen udføres før azid-aminreaktionen, der giver den endelige C-3 carboxamidgruppe.

Den foretrukne metode er at acylere C-3 carboxhydrazidét ved ovennævnte metoder, idet hydrazidgruppen først beskyttes, idet den ellers ville blive acyleret. Den foretrukne hydrazidbeskyttende gruppe er propylidengruppen dannet ved reaktion mellem NH2-delen 6 umi af hydraziddelen med acetone. Denne gruppe kan nemt fjernes ved behandling med syre, eller fortrinsvis kan propylenderivatet selv omsættes direkte med nitrit til dannelse af en azidgruppe (US patentskrift nr. 3470210, eksempel VII).

Andre metoder, der omfatter selektiv acylering eller multipel acylering efterfulgt af selektiv hydrolyse eller selektiv beskyttelse af en acylerbar funktion efterfulgt af acylering og påfølgende fjernelse af den beskyttende gruppe er klar for fagmanden.

Derivaterne med formel I vil blive benævnt med reference kun til den nye gruppe, der dannes ved et givet carbonatom. For eksempel kalder man den forbindelse, der fremstilles ved at substituere methylesterfunktionen i vinblastin ved carbonatom nr. 3 for vinblastin C-3 carboxamid og ikke for vinblastin C-3 descarbomethoxy C-3 carboxamid.

Forbindelser med formel I i form af deres frie baser omfattende både carboxamider, carboxazider og carboxhydrazider er hvide eller lyse amorfe faste stoffer. Det foretrækkes imidlertid, når det er muligt at isolere og krystallisere amiderne i form af deres anioniske salte dannet med ikke toxiske syrer. Sådanne salte er højt smeltende, hvide, krystallinske eller amorfe vandopløselige faste stoffer.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen belyses nærmere ved de følgende eksempler.

Eksempel 1

Vinblastin C-3 H-raethyl-carboxamid og 4-desacetyl-vinblastin C-3 N-methylcarboxamid_____

En opløsning indeholdende 21 g methylamin fremstilles i 100 ml vandfri methanol ved -78 c. Ca. 3,3 g vinblastin tilsattes den- 7 H1B11 ne opløsning. Reaktionsbeholderen forsegledes, og anbragtes i et bad med konstant temperatur ved 50° C i 8 dage. Reaktionsbeholderen åbnedes, og det flygtige indhold fjernedes ved inddamp-ning i vakuum. Nmr og Ir-spektre af remanensen indicerede, at det var en blanding af 4-desacetyl-vinblastin C-3 N-methyl-carboxamid og 4-desacetyl-vinblastin. Remanensen opløstes i 100 ml pyridin, og der tilsattes 20 ml eddikesyreanhydrid. Den fremkomne opløsning henstod ved stuetemperatur i 18 timer.

Flygtige forbindelser fjernedes dernæst i vakuum, og den frea-komne remanens kromatograferedes over alumina under anvendelse af ethylacetatchloroform (1:1) opløsningsmiddelblanding som elueringsmiddel. Fraktioner indeholdende vinblastin 0-3 H-methylcarboxamid som anført ved tyndtlagskromatografi kombineredes og opløsningsmidlet inddampedes i vakuum.

Ovennævnte acyleringsmetode reacylerede ikke blot 0-4 hydroxyl-gruppen, men også acetylerede C-3 hydroxylgruppen. Acetylgruppen ved C-3 fjernedes ved metoder beskrevet i Lloydia, 27, 340 (1964), i hvilken metode produktet indeholdende det C-3 acyle-rede materiale behandles med silica-gel i vandig methanol ved stuetemperatur i en periode, der var fra 6 timer til adskillige dage til opnåelse af et produkt, hvor C-3 acetylfunktionen mangler. I dette særlige tilfælde opløstes remanensen fra de kombinerede kromatografiske fraktioner i 50 ml methanol. 20 ml vand og 2 g silica-gel tilsattes. Den fremkomne blanding filtreredes og filtratet inddampedes til tørhed i vakuum, og den fremkomne remanens kromatograferedes over silica-gel. En benzen-chloroform-triethylamin (100:50:7,5) opløsningsmiddelblanding anvendtes som elueringsmiddel. Fraktionerne indeholdende den ønskede vinblastin C-3 N-methylcarboxamid opsamledes, og opløsningsmidlet fjernedes ved inddampning i vakuum. Remanensen opløstes i vandig methanol, og pH indstilledes til 2,9 med 1 svovlsyre. Inddampning af den fremkomne blanding i vakuum gav vinblastin C-3 ΪΓ-methylcarboxamidsulfat, der krystalliserede fra vandfri ethanol til opnåelse af et materiale, der smeltede under dekomponering ved 272 - 275° C.

Et infrarødt spektrum af vinblastin C-3 methylcarboxamidbase opnået som anført ovenfor viste et bånd opnået ved 1672 cm 8 1415ti (hvilket ikke er i spektret for vinblastin), der indicerer nærværelse af en amidgruppe. Nmr-spektret var i fuldstændig overensstemmelse med den anførte struktur for vinblastin C-3 N-methylcarboxamid omfattende den nylig introducerede N-methyl-carboxamidfunktion, der er repræsenteret ved en skarp methyl-resonans ved 2,81 ppm.

4-desacetyl vinblastin C-3 N-methylcarboxamid isoleredes fra blandingen med 4-desacetyl-vinblastin opnået i amiderings-trinnet ved følgende metode. Remanensen opnået ved inddampning af den oprindelige (før reacylering) reaktionsblanding til tørhed i vakuum kromatograferedes over silica-gel under anvendelse af benzen-chloroformtriethylamin som elueringsmiddel. Fraktionerne, der ved tyndtlagskromatografi viste sig at indeholde 4-desacetyl-vinblastin C-3 N-methylcarboxamid blandedes, og opløsningsmidlet inddampedes i vakuum til opnåelse af N-methyl-carboxamid som et amorft fast stof. Det infrarøde spektrum af forbindelsen viste et bånd ved 1672 cm \ der er karakteristisk for en amidgruppe. Fravær af 4-acetylgruppen viste sig ved mangel på en resonans for denne funktion ved 2,1 ppm i Nmr-spektret. Molekylvægten bestemtes ved massespektroskop! til 767, der i overensstemmelse med den teoretiske værdi beregnet for C44H57N507.

Sulfatsaltet af 4-desacetyl-vinblastin C-3 N-methylcarboxamid fremstilledes ved metoden beskrevet for fremstilling af vinblastin C-3 N-methylcarboxamidsulfat. Det fremkomne produkt var et amorft, vandopløseligt fast stof.

7ed at følge ovennævnte metode opløstes 2 g 4-desacetyl-vinblastin i en blanding af 75 ml vandfri methanol og 20 g ethylamin. Reaktionsblandingen forsejledes og opvarmedes ved 60° C i 8 dage. 4-desacetyl-vinblastin C-3 N-ethylcarboxamid, der herved opnåedes separeredes ved tyndtlagskromatografi. Det fremkomne faste stof viste et bånd ved 1670 cm i det infrarøde spektrum, hvilket er karakteristisk for en substitueret carboxamid funktion.

9 U15T1

Eksempel 2

Fremstilling af 4-desacetyl-vinblastin C-3 carboxamld

Ca. 10 g vinblastinsulfat omdannedes ved standardmetoder til vinblastin som fri base. Denne frie base, der var opnået som en remanens ved inddampning af den tørrede etheropløsning, opløstes i 200 ml vandfri methanol. Vandfri væskeformig ammoniak i 300 ml tilsattes, og reaktiomsblandingen forsegledes og opvarmedes ved 100° G i 60 timer. Reaktionsbeholderen åbnedes og indholdet fjernedes og inddampedes til tørhed i vakuum. Den fremkomne remanens kromatograferedes igen, og fraktionerne indeholdende 4—desacetyl-vinblastin C-3 carboxamld kombineredes og opløsningsmidlet inddampedes derfra i vakuum, hvilket gav en remanens af oprenset 4-desacetyl-vinblastin C-3 carboxamld som fri base. Nmr- og Ir-spektre af det faste stof, bekræftede den anførte struktur. Den frie base viste bånd i det infrarøde spektrum ved 1687 cm”1, der er karakteristisk for amidfunktionen. Molekylvægten af den frie base bestemtes ved masseBpektroskopi til 753, der er i overensstemmelse med den teoretiske værdi, beregnet for C^H^N^Oy, 600 mg af ovennævnte remanens omdannedes til sulfatsalt ifølge metoden beskrevet i eksempel 1. Inddampning af reaktionsblandingen til tørhed gav 4-desacetyl-vinblastin C-3 carboxamld-sulfat, der krystalliserede fra en ethanol-isopropylopløsnings-middelblanding og smeltede ved 250° c under dekomponering.

Saltet var opløselig i vand.

4-Desacetyl-vinblastin C-3 carboxamid omdannedes til vinblastin C-3 carboxamid ved metoden beskrevet i eksempel 1 Bom følger* 2,8 g 4-desacetyl-vinblastin C-3 carboxamid som fri base acetyle-redes med en blanding med vandfri pyridin og eddikesyreanhydrid. Reaktionsblandingen holdtes 3 dage ved stuetemperatur. De flygtige stoffer fjernedes ved inddampning i vakuum, og den fremkomne remanens remanens opløstes i methylenchlorid. Methyien-chloridopløsningen vaskedes med vand, tørredes og inddampedes til tørhed i vakuum, hvorved der opnåedes en remanens af vinblastin C-3 carboxamid. Amidet oprensedes ved kromatografi 10 Htstl over silica-gel under anvendelse af ethylacetat-ethanol (1:1) opløsningsmiddelblanding som elueringsmiddel. Fraktionerne, der indeholdt vinblastin C-3 carboxamid kombineredes og opløsningsmidlet fjernedes derfra ved inddampning i vakuum, hvorved der opnåedes en remanens af vinblastin C-3 carboxamid som fri base. Den frie base havde et karakteristisk amidbånd i det infrarøde spektrum ved 1700 cm”\ Molekylvægten ved masse-spektroskopi var 795, der stemte med den teoretiske værdi beregnet for formlen C^H^NfjOg. Vinblastin C-3 carboxamidsulfat fremstilledes ved metoden i eksempel 1 og krystalliseredes fra o ethanol, smeltepunkt ca. 250 C.

Eksempel 3 4-Desacetvl-vihblastin C-3 carboxhvdrazid

Ved at følge metoden i eksempel 1 opvarmedes 4-desacetyl- vinblastin i vandfri ethanol med overskud af vandfri hydrazin o i en forseglet reaktionsbeholder ved 60 C i 18 timer. Reaktionsbeholderen afkøledes og åbnedes, og indholdet fjernedes, idet de flygtige stoffer fjernedes i vakuum. Remanensen, der indeholdt 4-desacetyl-vinblastin C-3 carboxhydrazid opløstes i methylenchlorid og methylenchloridopløsningen vaskedes med vand, separeredes og tørredes, og methylenchloridet fjernedes i vakuum.

Den fremkomne remanens opløstes i 1:1 chloroform:benzen-opløsningsmiddelblanding, og kromatograferedes over silica-gel. Benzen-chloroform-triethylaminelueringsmidlet i eksempel 1 anvendtes til at fremkalde kromatogrammet. De første kromatografiske fraktioner indeholdt ureageret 4-desacetyl-vinblastin.

Andre fraktioner indeholdt 4-desacetyl-18-descarbomethoxy-vinblastin C-3 carboxhydrazid beskrevet i Tetrahedron letters, 1968, 783. De næste fraktioner, der fandtes at indeholde 4-desacetyl-vinblastin C-3 carboxhydrazid ved tyndtlagskromatografi kombineredes og opløsningsmidlerne afdampedes i vakuum. Re- o manensen smeltede ved 210 - 220 C under dekomponering. 4-desacetyl-vinblastin C-3 carboxhydrazid, der fremstilledes på denne måde havde en carbomethoxy-absorption ved 1725 - 1737 cm , hvorved det adskilte sig fra 18-descarbomethoxy-forbindelsen fra ovennævnte reference, og den havde endvidere et 1690 cm bånd n 141511 i IR-spektret, der skyldes hydrazidfunktionen. Molekylvægten ved massespektroskopi var 768 i overensstemmelse med den teoretiske verdi beregnet for C^jH^glTgOy . KMR-spektret indeholdt resonans ved 3,6 ppm, repræsenterende en methylgruppe ved C-18 c arb ome thoxyfunkt ion.

Ved at følge ovennævnte metode omsættes 4-desacetyl leurocristin (U.S.A.-patent nr. 3.392.173) med vandfri hydrazin i vandfri methanol til opnåelse af 4-desacetyl-l-deBformyl-leurocristin C-3 carboxhydrazid, isoleret som et amorft pulver. I det infrarøde spektrum var der absorptionsmaksima ved 1730 cm (ester), 1670 cm (hydrazid), molekyle ion-spektrums m/e = 754 (stemmende med C^gH^UgO^), nmr 63,60 (C1Q-methyl),53,74 (C^g-methyi), (54,05 (C -hydrogen), 56,34 (amid-hydrogen).

Eksempel 4 4-Pesacetyl-leurocristin C-3 ff-methv1carboxamld

En opløsning af 900 mg leurocristin og 473 ml vandfri methanol o mættedes med gasformig hydrogenchlorid ved ca. 0 C. Reaktionsbeholderen forsynedes med et tørrerør og opvarmedes til stuetemperatur. Efter henstand ved denne temperatur i 24 timer, fjernedes de flygtige stoffer ved inddampning i vakuum, og det tiloversblevne remanens opløstes i vand. Den vandige opløsning blev gjort basisk med 14 N ammoniumhydroxid, og de alkaliuopløselige baser, der var til stede, ekstraheredes med methylenchlorid. Methylenchloridekstrakteme kombineredes, tørredes og inddampedes til tørhed i vakuum. Den fremkomne remanens, der indeholdt 4-desacetyl-l-desformyl-leurocristin var et lysebrunt amorft fast stof. Molekylvægten fandtes til 754 i overensstemmelse med hvad der er beregnet for c43h54n4?8· 1 det infrarøde spektrum manglede et amidbånd ved 1670 cm”·*·, der er karakteristisk for 1-formylgruppen, men der var et stærkt bånd ved 1730 cm \ der er karakteristisk for esterabsorption. På lighende måde viste NMS-spektret toppe ved 3,61 ppm og 3,85 ppm, der er karakteristisk for to carbomethoxygrupper; endvidere var der en top ved 4,11 ppm, der er karakteristisk for protonen ved C-4.

141511 12

En opløsning fremstilledes, der indeholdt 500 mg 4-desacetyl-l- desformyl-leurocristin, som var fremstillet som ovenfor i 75 ml o vandfri methanol, der var mættet med methylamin ved -78 C.

(Mængden af methylamin til stede var ca. 20 g). Reaktionsbeholderen forsegledes og opvarmedes ved 60° C i en uge. De flygtige stoffer fjernedes dernæst ved inddampning i vakuum til opnåelse af 4-desacetyl-l-desformyl-leurocristin C-3 N-methyl-carboxamid, et lysebrunt amorft fast stof. Det infrarøde spektrum —i af forbindelsen viste et stærkt amidbånd ved 1668 cm foruden esterbåndet ved 1730 cm-1.

4-Desacetyl-l-desformyl-leurocristin 0-3 N-methylcarboxamid formyleredes med en blanding af 24 ml 97 $> myresyre og 2 ml eddikesyreanhydrid. Reaktionsblandingen henstod ved stuetemperatur i 24 timer, hvorefter flygtige stoffer fjernedes i vakuum. Remanensen opløstes i vand, og den vandige opløsning blev gjort basisk med 14 N ammoniumhydroxid. De nitrogenholdige baser, der var uopløselige i den basiske opløsning ekstraheredes med methylenchlorid. Methylenchloridekstrakteme kombineredes, tørredes og methylenchloriden fjernedes derpå derfra ved inddampning i vakuum til opnåelse af 4-desacetyl-leurocristin C-3 lime thylcarboxamid, et lyst brunt fast stof med følgende karakteristika:

Molekylevægt ved massespektroskopi var 781 i overensstemmelse med den teoretiske værdi beregnet for 4-desacetyl-leurocristin 0-3 N-methylcarboxamid, C^H^N^Og.

NMR-spektret havde toppe ved 3,65 ppm, karakteristisk for carbomethoxygruppen og ved 2,79 ppm, karakteristisk for lime thylcarboxamidgruppen.

Det infrarøde spektrum indeholdt et stærkt amidbånd ved 1678 cm , der indicerede nærværelsen af mere end en amidfunktion i molekylet og et karakteristisk esterbånd ved 1728 cm \

Ved at følge metoden i eksempel 1 omdannedes 4-désacetyl-leurocristin C-3 N-methylcarboxamid som fri base til det tilsvarende sulfatsalt med 1 f° svovlsyre. Sulfatet var et hvidt amorft fast pulver.

Ί, 141511

J-D

Eksempel 5 4-Desacetyl-vinblastin C-5 carboxazid

En opløsning af 678 mg 4-desacetyl-vinblastin C-3 carboxhydrazid 1 (fra eksempel 3) fremstilledes i 15 ml vandfri methanol. Ca.

50 ml 1 K vandig hydrogenchloridsyre tileattes, og den fremkomne opløsning afkøledes til ca. 0° C. Ca. 140 mg natriumnitrit til- 3 sattes dernæst, og den fremkomne reaktionsblanding omrørtes i 10 minutter, medens temperaturen holdtes ved 0° C. Opløsningen blev mørkerød-brun ved tilsætning af natriumnitrit. Reaktionsblandingen blev dernæst gjort basisk ved tilsætning af et ovér- v 1 skud af en kold 5 # vandig natriumbicarbonat. Den vandige Opløsning ekstraheredes 3 gange med methylendichlorid. 4-Desaeetyl-vinblastin C-3 carboxazid dannet ved ovennævnte reaktion gik over i me thyl endichloridf asen. 3lT

Medens methylendichloridopløsningen sædvanligvis anvendes uden yderligere oprensning behandledes en prøve som følger for at karakterisere azidet: Inddampning af methylendichlorid gav azidet i en amorf tilstand. Azidremanensén vaskedes med ether og den fremkomne suspension filtreredes. Det tiloversblevne lyse pulver havde følgende fysiske egenskaber* Ultraviolet spektrum lambda^.,. = 269 mji, (epsilon = 16.700), skulder ved ca. 290 m|i, 309 op, (epsilon = 7.100), infrarødt absorptions- maksimum ved 1690 cm (carboxhydrazid) var ikke til stede, medens maksimaet ved 1730-1 ikke var påvirket. Endvidere noteredes et skarpt defineret maksimum ved 2135 cm“ , hvilket karakteriserede carboxazidfunktionen. Masseépektrogrammet gav en molekyleion m/e = 708, der viste et tab på 71 masseenheder (H, CON·*) fra molekylevægten beregnet for C. „H_,N_0_ = 779· j 43 53 7 7

Eksempel 6 4-Desacetyl-vinblastin C-3 N-ethyloarboxamifl

En opløsning af 4-desacetyl-vinblastin C-3 carboxazid fremstilledes i methylendichlorid-opløsning ifølge metoden ovenfor ud fra 900 mg 4-desacetyl-vinblastin C-3 carboxhydrazid. Methylendichloridopløsningen tørredes, og volumenet reduceredes til 20 ml* 14 ms ti

Opløsningen af azidet i methylendichlorid anbragtes i en kolbe forsynet med et tørrerør og en omrører. 50 ml af vandfri ethylamin tilsattes, og reaktionsblandingen omrørtes ved stuetemperatur i ca. 2 timer. Afdampning af flygtige konstituenter i vakuum gav et lyst farvet amorft pulver, der kromatograferedes over silica-gel* Kroma t o gramme t udvikledes med ethylacetat-vandig ethanol (3:1). iraktionerne indeholdende 4-desacetyl-vinblastin C-3 N-ethylcarboxamid som bestemt ved tyndtlags-kromatografi kombineredes, og opløsningsmidlet fjernedes fra de kombinerede fraktioner i vakuum. 450 mg af et lyst amorft pulver opnåedes med følgende fysiske karakteristika: molekyl ionspektrum, m/e = 781 (svarende til ^45^59^507)» infrarødt spektrum, absorptionsmaksima ved 1730 cm” (ester), 1670 cm (amid), 3420 cm-1 (N-H-amid), NMR-spektrum: «i 1,18 (triplet-β-methyl af ethylamidgruppe), <f3,28 (kvartet-a-methylen af ethyl-amidgruppe), 63,59 (siglet-methylester).

4-Desacetyl-vinblastin C-3 N-ethylcarboxamidsulfat fremstilledes ved at opløse ovennævnte amorfe pulver i vandfrit ethanol, og at indstille pH til 4,0 med 2 % svovlsyre i vandfri ethanol.

Inddampning af opløsningsmidlet i vakuum gav et vandopløseligt lyst pulver som bestod af 4-desacetyl-vinblastin C-3 N-ethyl-carboxamidsulf at.

Ved at følge ovennævnte metode fremstilledes 4-desacetyl-vin-blastin C-3 N-isopropylcarboxamid. Forbindelsen havde følgende karakteristika: molekylionspektrum, m/e = 795 (svarende til ^46^51^5^7)* infrarødt spektrum: maksima ved 1730 cm (ester), 1660 cm”i (amid), NMR-spektrum: 41,16, il,22 (doublet-for-isopropylmethylgrupper), 4-desacetyl-vinblastin C-3 N-isopropyl-carboxamidsulfat fremstilledes ved ovennævnte metode og var et vandopløseligt amorft pulver.

Ved at følge ovennævnte metode fremstilledes 4-desacetyl-vinblastin C-3 N-dimethylcarboxamid med følgende fysiske egenskaber: molekylionspektrum, m/e = 781 (svarende til C^H^N^O^, infrarødt spektrum: absorptionsmaksima ved 1730 cm“^ (ester), 1620 cm ^ (amid), NMR-spektrum ό 2,96 (singlet-N-methyl), tf 3,4-6 (singlet-N-methyl). Sulfatsaltet af 4-desacetyl-vinblastin C-3 N,N-dimethyl- 15 U1ST1 carboxamid fremstilledes ved ovennævnte metode, og var et opløseligt lyst amorft pulver.

Ved at følge ovennævnte metode fremstilledes 4-desacetyl-vinblastin C-3 N-[2-(N,N-dimethylaminoethyl)]-carboxamid ud fra carboxazid og Ν,Ν-dimethylethylamin, og produktet havde følgende fysiske egenskaber: Infrarødt spektrum, absorptionsmaksima ved 3410 cm (N-H-amid), 1740 cm”1 (ester), 1670 cm 1 (amid), NMR-spektrum: i2,44, 63,41 (methylener fra ethyliden-funktion), 52,23 (methyler af dimethylaminogruppe), molekylionspektrum, m/e = 824 (svarende til C47H64N607), pKa = 4,85, 7,0, 8,5. Det tilsvarende sulfatsalt fremstilledes, og var et lyst vandopløseligt amorft pulver.

4-Desacetyl-vinblastin C-3 N-benzylcarboxamid fremstilledes under anvendelse af benzylamin ved ovennævnte metode, og produktet havde følgende fysiske egenskaber: Infrarødt spektrum: maksima ved 3420 cm”1 (N-H-amid), 1735 cm 1 (ester), 1675 cm 1 (amid), NMR-spektrum: <57*32 (aromatiske protoner), <53,69 (methylengruppe 1 benzylamid), molekylionspektrum, m/e =843» svarende til G50H61N5°7^* ΐ1ΐΒΤ&Γβηάθ Bulfatsalt fremstilledes ved ovennævnte metode, og var et vandopløseligt, lyst farvet pulver*

Ved at følge ovennævnte metode fremstilledes 4-desacétyl-vim-blastin 0-3 N-cyanomethylcarboxamid ved at omsætte 4-desacetyl-vinblastln 0-3 carboxazid med cyanomethylamin. Det nye amid havde følgende fysiske karakteristika: Infrarødt absorptions- maksima ved 1690 cm 1 (amid), 3420 cm 1 (amid NH), NMR-spektrum: ¢4,17 (C^-H), ¢2,80 (N-CHj), d3,77 (aromatisk H), (f3,69 (methyl-ester H), ¢54,48 (J = 6Hz), 63,92 (J *= 17Hz), begge cyanomethylen. Molekylionspektrum m/e = 792 (i overensstemmelse med 0^H^gNg07).

Ved at følge ovennævnte metode omsattes l-desformyl-4-desacetyl-leurocristin C-3 carboxhydrazid tilvejebragt ved metoden i eksempel 3 med natriumnitrit i fortyndet hydrogenchloridsyre til dannelse af l-desformyl-4-desacetyl-leurocristin 0-3 carboxazid, der opnåedes som et gult amorft pulver. En methylendichloridop-løsning af l-desformyl-4-desacetyl-leurocristin C-3 carboxazid omsattes dernæst med ethylamin til opnåelse af l-desformyl-4-desacetyl-leurocristin C-3 N-ethylcarboxamid. Forbindelsen op- 141511 16 rensedes ved kromatografi over silica-gel under anvendelse af ethylacetat-vandig ethanol (1:1) opløsningsmiddelblanding som elueringsmiddel. Fraktionerne, der ved tyndtlagskromatografi viste sig at indeholde N-ethylamidet, kombineredes, og de kombinerede fraktioner inddampedes til tørhed. l-Desformyl-4- desacetyl-leurocristin C-3 ϊΓ-ethylcarboxamid opnået som et gult amorft pulver med følgende fysiske egenskaber: Infrarødt —1 —1 spektrum: absorptionsmaksima ved 1665 cm (amid), 1745 cm og 1730 cm (esterbånd, 1 hydrogenbundet), 3430 cm (BT-H-amid), molekylionspektrum: m/e = 767 (i overensstemmelse med C44H57li5°7)*

Eksempel 7 4-Desacetyl-leurosidin C-3 carboxhydrazid

Ved at følge metoden i eksempel 3 omsattes 1500 mg leurosidin med 25 ml vandfri hydrazin i vandfri methanolopløsning. Reaktionsblandingen forsegledes i reaktionsbeholderen, og denne opvarmedes til 50° C i 12 dage. Afdampning af flygtige komponenter i vakuum gav 4-desacetyl-leurosidin C-3 carboxhydrazid med følgende fysiske egenskaber: Infrarødt maksima ved 1735 cm (ester), 1660 cm 1 (hydrazid), molekylionspektrum, m/e = 768 (i overensstemmelse med c«H56b6°y)· 4-Desacetyl-leurosidin C-3 carboxhydrazid omdannet til det tilsvarende azid ved behandling med natriumnitrit, og azidet o omsattes med methanol mættet med ammoniak ved -78 C til opnåelse af 4-desacetyl-leurosidin C-3 amid, der oprensedes ved kromatografi som ovenfor. Forbindelsen havde følgende fysiske egenskaber: Infrarødt maksima ved 3400 cm (H-H-amid), 1740 cm (ester), 1690 cm"*'1' (amid), molekylionspektrum, m/e = 753 ( i overensstemmelse med C^H^N^), 4 3,58 (C^-methylester), £3,78 (C^g, methoxyl), 2,88 (C^-methyl), <£5,78 (C-3 amidhydrogener), d4,18 (Cj-hydrogen). Det tilsvarende sulfatsalt fremstilledes ved en metode, der omfatter neutralisation af en ethanolopløsning af basen med ethanolisk svovlsyre til opnåelse af et lyst amorft pulver.

17 14,811

Fremstilling af salte

Andre salte omfattende salte med uorganiske anioner, såsom chlorid, bromid, phosphat, nitrat og lignende samt salte med organiske anioner, såsom acetat, chloracetat, trichloracetat, benzoat, alkyl eller arylsulfonater og lignende fremstilles ud fra amider ved en metode analog til den, der er anført i eksempel 1 ved at erstatte den 1 £ vandige svovlsyreopløsning med de tilsvarende syrer i et egnet opløsningsmiddel.

Som det vil være klart for fagmanden kræver nærværelsen af andre estere og/eller amidgrupper i indoldihydroindol-komponenten ekstra forholdsregler ved fremstilling af salte for at undgå hydrolyse, transe'sterificering og andre reaktioner, der finder sted ved høje temperaturer, ekstremt sure pH1er etc.. ^

De omhandlede forbindelser har vist antiviral virkning in vitrø over for herpes virus under anvendelse af et kultursystem i et forsøg, svarende til det beskrevne i Siminoff, Applied Microbiology, 9, 66-72 (1961). For eksempel gav vlnblastin C-3 carboxamid en 20 mm inhiberingszone med en 3 rating og uden toxicitet en koncentration på 125 jag/ml. Den samme forbindelse viste sig at være i stand til at inducere metafase-standsning i “2 dyrket Chinese hamster ovarie-celler ved en dosis på 2 - 10 jug/ml - 2 x 10 ^ pg/ml. Det mest effektive middel til en sådan standsning viste sig at være 4—desacetyl-leurocristin C-3 N-methylcarboxamid-sulfat, der var effektiv ved en doeis af størrelsesordenen 10 ^ jug/ml.

Herudover har de omhandlede forbindelser vist sig at være aktive over for transplanterede svulster fra mus in vivo. For eksempel har 4-desacetyl-vinblastin C-3 carboxamidsulfat, 4-desacetyl-vinblastin C-3 N-methylcarboxamidsulfat, vinblastin C-3 carboxamidsulfat, vinblastin C-3 N-methylcarboxamidsulfat, 4-desacetyl-vinblastin C-3 Ν,Ν-dimethylcarboxamidsulfat, 4-desacetyl-leurosidin C-3 carboxamidsulfat, 4-desacetyl-vinblastin C-3 N-benzylcarboxamid-sulfat og 4-desacetyl-vinblastin C-3 carboxhydrazid samt andre forbindelser inden for rammerne af den foreliggende opfindelse vist en sådan virkning. Af særlig interesse er imidlertid virk 18 U1511 ningen af de omhandlede forbindelser især 4-desacetyl-cinblastin C-3 carboxamidsulfat og dets N-alkylderivat over for Ridgeway osteogenisk sarcoma (ROS) og Gardner lymphosarcoma (GLS). Når virkningen af disse mediciner over for svulster påvises ».iianvendes en fremgangsmåde, der omfatter indgivelse af medicin, sædvanligvis ved intraperitoneal vej i en given dosis 7-10 dage efter podning med svulsten.

I følgende tabel, tabel I, er anført resultaterae af adskillige eksperimenter, hvor mus, der har transplanterede svulster behandledes successivt med en forbindelse med formel I. I kolonne 1 i tabellen er anført forbindelsens navn; i kolonne 2 den konstanterede svulst; kolonne 3 er anført koncentrationen eller området for koncentrationen og antal dage denne dosis blev indgivet, og i kolonne 4- er angivet den procentvise hæmning af svulstens vækst (ROS er en forkortning for Ridgeway osteogenisk Sarcoma, GIS for Gardner lymphosarcoma og CA 755 er en adeno-caricinoma).

19 141511 bq ti

•H

a o o o oo oo o oo i cn o o 40 00 00 o 00

P -4 Η H CO H HH HH H HH

III II II II I 0 11

-μ Lf\ CO O m IN MO Ό t>- CTi CTi OY Om O OOIS

ti m «4 Ό CM •ti' mf-inm C—4 OVA Η ΚΛ ΙΛ , ω o o ti

Oh O OO „ ^

Φ CT\ H CO O 00 OHH COO

Hl fc£ H CO H ,, _ H

I Cd X X X ,Χ X H

J I CO -tf X Π X _ „X

HlH ΙΛ ΙΟ 4 00 0<f O ' £* .·

pqi tQ X ...... LA ·· CT\ CT\ O O ·>·> N4 H CUIA

2 i O OOO *0 ·* ·* Ηθ ·* , . ·* , §| Q bi III ΟΙ XXHH II X O X ?? ,χ m in in iin 11 min 1 ^ ' ·, ^ cm h o ho oomm hh cm cm m hh b£ ·.·>«. ·>·> ·>«·%·> n*. ·.·> ·> “ *

21 OOO OO Η H O O OO OO O OO

P

ai in ti κ co co coco ccc^coco coco coco co co co > m o j op) m3 jo og jo o jo co o cd o oco ooocd OH Ood cd es od

I P

I I 'ti CO

titi ti C ti I ti H til

•Η -Η Η Ή ιΗΌ HØ H

p 2 0 P P P H Pti ti co cd Cd ca cø ca s co χ 01 co X X cd P cd ed coo -ti

HO o HH Η X HP H

JJ p P P ti P O P ti s titi CO ti ti «1 ti P tied cg

H CO m P cd H X) H ti ·Η O f°! X

>0 IH O > H > Cd > H .10

H Oti tiH 0 O l>i OP

Φ Η CQ Η H !>» H 3 HH HN ti m >,p titi >>PP >> X >1^ C $

Η PP HH P CQ p PO P P P<d HO

Q) Q)CD PS Φ P Φ Φ P Φ P ΦΡ PH

ti 00 cq cd OtiØ oti ΟΦ 01 cg >, c coip cox cooip cd cd cd 1 p cd s p cdp •h eased HO co o S cd cqo cased ca ed hp η φ p PP Φ ti P 03 Φ P ΦΙΡ ΡΦ

ti ti mn titi titimn ti tn ti mn ti mn SS

O Ilti Hed I Φ I ti 11 titi 1 1 ti hi

ta -4 O CQ >0 -4 H O ca <1-0 -4 O CO 40 M

141511 20

Ml S3 •Η i oo

8 O O

il HH

+> cnm o fn c\j in . β -3- o m m co

• CD H

. O

O

• k

tQ CU

-p k O

w O

H O

CD I O H

Hl'« (OH

I Cd X

P i Μ τ) X X _

Η I ·γ1 3 O

mi to X rn-3 - o _ H

<uj I O - · O ·* O

Eh i P UC .O O I O Η X

^3 ii lt\ i fnc\i o -3* X fn bc ·> ·> - k » ·>

Si o ο ο o in o -p w (™(

3 CO CO CO CO CO CO

S OH o o o o co cd o m cd cd cd m m tj m m

I II Η I I

O O X S O O I

O Cd Ti a s ^ q x q q h •Η τ| Sh h o Η h s -P -p cd HrQ τ) -p cd

ra ra o w P ή w X

cd cdh^. cd cd ra cd o

Η H H| Η O O HP

p fii >, fii h Sh-p p q g g fii fl >, d « q q

Η TS Η -P H XJ <D Η -H O

>-H >11) i>-P HH >H

N . >> <D d >i

CD H cd Η X H S H W HP

CQ >-,k >=0-P >!'H >>t! S>?-P

H -P Ti -PPtd -P Ti -PH -ΡΦ

Φ 0 >> ffi'CS'H 0) I CD S <D S

ti o x| o >>h os o ii og

β cd X cdp d cd »-P cd X cdC-P

•Η ω o cqicq ra £3 cd ω o to cd cc

fil CD fil CDjCM Ό CD H 01 fil <D

U X5 k Td ^H Ό (OH Tik Ό OH

O ICO I I S IIC3 ICO Ild pq <ro 32 o 30 ® 3 o 32 ® 21 141511

Forbindelserne med formel I er lige som leurocristin og vinblastin toxiske over for mus i en dosis, der er højere end den, hvor de giver 100 % hæmning af den transplanterede svulst.

Desuden kan alle slags medicin af grunde, der ikke helt er forstået i et givet forsøg også omfattende kontrol-medicinerne lige som vinblastin, vise toxicitet i en koncentration, hvor de sædvanligvis giver svulsthæmning uden toxicitet. Derfor ér resultaterne anført i tabellen. Resultater fra et typisk eksperiment, hvor kontrolmedicinen giver de forventede resultater og er ikke et gennemsnit for alle forsøgene.

Forbindelserne med formel I er også aktive over for andre transplanterede svulster. For eksempel gav, hår det drejede sig om Mecca lymphosarcoma, parenteralt indgivelse af 0,25 mg/kg i 9 dage af vinblastin 0-5 N-methylcarboxamidsulfat en 54 # hæmning af væksten og ved anvendelse af vinblastin C-5 amid en 28 % hæmning af væksten. I den samme koncentration var vinblastin selv fuldstændig inaktiv.

Desuden gav 4-desacetyl-vinblastin C-5 carboxamidsulfat ved studier over for CA 755 adenocarcinoma en 67 hæmning af svulstvæksten, 4-desacetyl-vinblastin C-5 N-methylcarboxamid-sulfat en 61 $ hæmning og vinblastin C-5 carboxamidsulfat en 49 °J> hæmning med en koncentration på 0,25 mg/kg i 8 dage og 72 # hæmning ved en dosis på 0,5 mg/kg. Ved et lignende forsøg gav vinblastin en 31 # hæmning, medens leurocristin i noget lavere dosis på 0,2 mg/kg gav 79 # hæmning med en glimrende effektivitetsfaktor. Over for L 5178 Y lymphocytisk leukemia, gav vinblastin C-3 carboxamidsulfat med en koncentration på 0,25 mg/kg i 10 dage ved et eksperiment,. hvor der anvendtes 5 mus, gav den tre sikre overlevende mus; livslængden af de to syge mus i dette forsøg forlængedes med 26 i forhold til kontrolmusene. Ved det samme forsøg gav vinblastin en 36 $ forlængelse, men ingen sikre overlevende mus, og gav kun en minimal effektivitetsfaktor.

Som det må forventes, varierer amiderne og hydrazideme i deres anti-svulstspektrum fra vinblastin leurocristin og leurosiden samt fra C-4 Ν,Ν-dialkylglycylestere af vinblastin på samme måde > som anti-svulstspektre af disse forbindelser varierer 1*1511 inden for samme gruppe, idet nogle er mere effektive over for visse svulster eller klasser af svulster, og mindre effektive over for andre.

22

Ved at anvende amider og hydrazider som antineoplastiske midler kan man enten anvende parenteral eller oral vej ved indgivelsen.

Ved oral dosis blandes en egnet mængde af et farmaceutisk acceptabelt salt eller en base med formel I undtagen de forbindelser, hvori R er NH-RHg eller , dannet med en ikke-toxisk syre grundigt med.stivelse eller med et andet fortyndingsmiddel, og blandingen anbringes i en gelatinekapsel, der indeholder 7,5 ~ 50 mg virksom ingrediens. På lignende måde kan det anti-neo-plastiske salt blandes med stivelse, et bindemiddel og et smøremiddel, og blandingen presses til tabletter, som hver indeholder 7,5 - 50 mg. Tabletterne kan neddeles, hvis en lavere dosis skal anvendes. Ved parenteral indgivelse foretrækkes den intravenøse vej. Til dette formål anvendes isotoniske opløsninger indeholdende 1 - 10 mg/ml af et salt af en indol-dihydroindolamid med formel I undtagen hydrazider og azider. Forbindelserne indgives i en mængde på 0,1 - 1 mg/kg legemsvægt en gang om ugen afhængig af både virkningen og toxiciteten af medicinen. Frie baser af forbindelserne med formel I, hvori R er NH-NH^ eller N^ blandes i egnede dosisformer og indgives på lignende måde i lignende koncentrationer.