DK149264B - Fremgangsmaade og indretning til at nedlaegge kabler og tilsvarende genstande i en soe- eller havbund - Google Patents

Description

i 14926Λ

Den foreliggende opfindelse angår for det første en fremgangsmåde til at nedlægge et kabel eller en tilsvarende genstand i en sø- eller havbund, ved hvilken kablet fortskridende indføres i en i havbunden ved skylning fremstillet zone med reduceret tæthed, og hvor havbunden, når man rammer bundformationer, der kun løsnes utilstrækkeligt ved skylning, løsnes mekanisk, idet den mekaniske løsning sker i et område, der i indlejringsretningen ligger foran skylleområdets centrum.

Endvidere angår opfindelsen en til udførelse af fremgangsmåden egnet indretning til at nedlægge kabler og tilsvarende genstande i en sø- eller havbund med et på havbunden forskydeligt, i-sær kørbart nedlægningskøretøj, der har en med nedlægningskablet i styreforhold stående styreindretning, og har en skylleind-retning, der kan indstilles til forskellige skylledybder under køretøjet og fortrinsvis til dette formål kan svinges om en tværakse af nedlægningskøretøjet, hvorhos nedlægningskøretøjet desuden er udstyret med en mekanisk virkende bundløsningsindretning, der har et løsningsværktøj, der kan sættes i gang efter valg, der fortrinsvis er anbragt i skylleindretningens skylleområde, især i nedlægningsretningen foran skylleindretningen og som fortrinsvis er udstyret med mindst én redskabsskylledyse. Fremgangsmåden og indretningen af den indledningsvist beskrevne art kendes fra US patentskrift nr. 3.590.589. I forbindelse med den herfra kendte teknik må det ganske vist bemærkes, at ifølge denne kendte anvisning er skylleindretningen udformet som sugeindretning hvorimod der ved den foreliggende opfindelse først og fremmest tænkes på en skylning ved udsprøjtning af skyllevand.

En lignende kendt teknik fremgår af US patentskrift nr. 3.338.060. Ved denne kendte teknik er skylleindretningen og den mekaniske bundløsningsindretning fast forbundet med hinanden.

På den indledningsvist beskrevne måde kan man også i stor udstrækning opnå fordelene ved indskylningsteknikken, når 2 149264 der i udlægningssporet stedvist forekommer ikke-skylbare bundformationer. Det er så ikke nødvendigt før udlægningens begyndelse at fremfinde disse områder i et kostbart, særskilt arbejde og løsne disse så meget mekanisk, at de bliver skylbare. i stedet for dette foretages løsningen efter behov først, når man ved indskylningen rammer fastere bundformationer.

Når man ved denne teknik rammer en ikke-skylbar bundformation, forekommer der også her en ubehagelig forstyrrelse, der gør det nødvendigt at afbryde skylningen og ved forsøg fastslå, over hvilken strækning det er nødvendigt med en mekanisk løsning Derved bliver hovedfordelen ved indskylningen, nemlig den forholdsvis store nedlægnings- eller indlejringshastighed, nedsat i mærkbar grad.

Det er den foreliggende opfindelses formål at overvinde disse mangler og følgelig at anvise en fremgangsmåde og en indretning, ved hvilken nedlægningen også ved forekomsten af ikke-skylbare bundformationer kan fortsættes uden standsning.

Forsåvidt angår fremgangsmåden tilgodeses dette formål ved at den indledningsvist omtalte fremgangsmåde ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at den mekaniske løsning under gennemføring af nedlægningsprocessen styres automatisk i afhængighed af den opnåede skylledybde på en sådan måde, at den mekaniske løsning indledes, når den ved skylning alene opnåede skylledybde bliver mindre end en forudbestemt mindsteværdi, at den mekaniske løsning sker til en arbejdsdybde, der er større end mindsteværdien, men er mindre end den størsteværdi af den ved blød bund maksimalt opnåelige skylledybde, og at den mekaniske løsning sluttes, når skylledybden i et forudbestemt tidsrum har overskredet arbejdsdybden for den mekaniske løsning.

Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen begrænses omfanget og varigheden for den mekaniske løsning automatisk til den netop krævede størrelse og indledningen og afslutningen af løsningen kræver ingen særlige forholdsregler eller tidsrøvende U926Å 3 forsøg, men sker automatisk afhængig af skylledybden. Uden ekstra forholdsregler forløber nedlægningen til stadighed med den størst mulige hastighed. Derved kan resultatet af en mekanisk løsning især erkendes efter starten af en hurtigere viderebevægelse af nedlægningskøretøjet (der normalt er påvirket af en trækkraft).

Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen benyttes som kriterium for, om den ekstra mekaniske løsning også er nødvendig, på enkel måde alene den ved skylning opnåede skylledybde. Skylledybden kan også måles teknisk let og i form af et indkoblingssignal videregives for at indlede den mekaniske løsning.

Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan man ved en tilsvarende stor afmåling af det nævnte tidsrum sørge for, at en for tidlig afslutning af den mekaniske løsning forhindres, især i overgangszonerne mellem hårdere bundformationer, der kræver en mekanisk løsning, og blødere, skylbare bundformationer, -sådanne overgange indeholder hyppigt endnu lokale ophobninger af hårdere bunddele, således at den mekaniske løsningsproces uden den nødvendige forsinkelsestid ville blive koblet til og fra unødvendig tit.

I en videre udførelsesform for opfindelsen kan fremgangsmåden ifølge opfindelsen med gunstigt resultat indsættes i et endnu større antal af brugstilfælde, når man kan vælge mellem to intensitetstrin for den mekaniske løsning, og at trinnet med den større intensitet benyttes, når ved drift ved det lavere intensitetstrin den for fortsættelsen af nedlægningsprocessen nødvendige trækkraft bliver større end en forudbestemt omkoblingsværdi. Ved denne udførelsesform kan den mekaniske løsningsart, ydelsesindsats og tidsbehov endnu bedre tilpasses til de forskellige mulige bundformationer; således kan man med det først anvendte trin med lavere intensitet normalt endnu opnå en forholdsvis stor nedlægningshastighed, hvorimod ved den eneste tilstedeværelse af mekaniske løsningsværktøjer med

U926A

4 stor intensitet, således som de især kræves ved faste bundformationer ,kun ville være muligt med en for disse værktøjer typisk lavere nedlægningshastighed.

Som kriterium for om en overgang fra det højere til det lavere intensitetstrin er mulig,kan man på meget enkel måde benytte den nedtrængningsdybde, der opnås ved løsning med stor intensitet. En tilsvarende særlig fordelagtig udformning af opfindelsen består i, at løsningen med det højere intensitetstrin sker automatisk med en af den opnåede løsningsgrad afhængig nedtrængningsdybde og afsluttes, når nedtrængningsdybden i et forudbestemt tidsrum har overskredet en forudbestemt koblings- eller omskiftningsværdi. Forsinkelsestidsrummet har igen det formål at forhindre en for hyppig skiften fra høj til lav løsningsintensitet.

Til gennemføring af fremgangsmåden ifølge opfindelsen egner der sig især en indretning af den indledningsvist omtalte art, der ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at skylle-indretningen omfatter et skyllesværd, der kan påvirkes nedad med en forud given forspænding og kan trykkes opad mod denne forspænding, og at der til automatisk styring af nedlægningsindretningen er tilvejebragt en dybdeføler, der automatisk sætter bundudløsningsindretningen igang, når man kommer under en mindsteværdi for skylledybden.

Ved indretningen ifølge opfindelsen kræves der ikke redskaber til konstatering af bundbeskaffenheden. I stedet for virker skylleindretningen selv som sonde til at opfatte bundbeskaffenheden. I denne forbindelse er den opnåede skylledybde ved hjælp af dybdeføleren et meget enkelt opnåeligt styresignal for ind- og udkobling af de mekaniske bundløsningsværktøjer. Således muliggøres den automatiske arbejdsmåde ifølge opfindelsen med de enklest mulige midler. Skylledybden i form af skylle-sværdets nedføringsdybde er en meget enkel målbar størrelse således, at der kun behøves en lille apparativ indsats til at opnå styresignalet.

149264 5 I en videre udførelsesform for opfindelsen er det hensigtsmæssigt, når sværdforspændingen vokser med voksende sværdskyl-ledybde. Der forekommer så en klar indbyrdes forbindelse mellem sværd-skylledybden og bundtætheden. Den ønskede karakteristik for sværdforspændingen kan opnås på forskellige enkle måder, f.eks. ved hjælp af en i forvejen til hævning og sænkning af skyllesværdet tilvejebragt hydraulisk cylinder, eller ved et skyllesværd, der er lejret svingbart om en tværakse af nedlægningskøretøjet ved valg af skyllesværdets vægtfordeling på en sådan måde, at man opnår den ønskede afhængighed mellem sværdets nedstikningsdybde og den nedadrettede forspæn-dingskraft. En videre enkel mulighed for at opnå en med stigende skylledybde voksende forspænding af skyllesværdet nedefter består i, at skyllesværdet støttes på nedlægningskøretøjet via mindst én fjeder. Denne forholdsregel kan også benyttes i tilgift til de andre forholdsregler til opnåelse af den ønskede forspændingskarakteristik.

Som allerede beskrevet ovenfor, får man ved skylledybder, der er større end en mindsteværdi, en automatisk tilpasning af skylledybden til bundkarakteren, uden at der kræves særlige ekstra forholdsregler; det er derfor formålstjenligt, når i dette område af sværdskylledybder nedlægningsindretningens arbejdsmåde kan styres uafhængigt af sværdskylledybden.

Styringen af indretningens arbejdsmåde i afhængighed af skylledybden kan realiseres ved meget enkle forholdsregler, der sikrer, at der igangsættes modholdsregler, der modvirker, at man ikke overholder skylledybdens mindsteværdi, f.eks. ved at bundløsningsindretningen automatisk sættes igang og/el-ler nedlægningskøretøjets kørehastighed reduceres, således at skyllesværdet har en længere indvirkningstid pr. længdeenhed af nedlægningssporet til rådighed.

Bundløsningsindretningens udkobling kan også på meget enkel måde bevirkes ved, at bundløsningsindretningen har en maksimal arbejdsdybde, der er større end skyllesværddybdens mindste- 6 149264 værdi, men er mindre end den i blød bund opnåelige størsteværdi for skyllesværddybden, og at der er tilvejebragt en signal-frembringerindretning, der frembringer et udkoblingssignal for bundløsningsindretningen, når sværdskylledybden er større end arbejdsdybden for løsningsindretningen. På denne måde sikres ved hjælp af styringen ved kun et enkelt signal, at bundløsningsindretningen kun sættes igang i det tilfælde, hvor det virkeligt kræves. For imidlertid at undgå en for hyppig ind- og udkobling af løsningsindretningen er der fortrinsvis forudset en forsinkelsesindretning, der først lader udkoblingssignalet bevirke løsningsindretningens udkobling efter et forud givet tidsrum.

Opfindelsen forklares nedenfor på grundlag af de på tegningen viste udførelseseksempler. På tegningen viser fig. 1 en skematisk gengivelse i form af et lodret snit af en nedlægningsindretning ifølge opfindelsen, fig. 2 en til fig. 1 svarende gengivelse med nedlægningsindretningen i en anden driftstilstand, fig. 3 i en tilsvarende gengivelse som i fig. 1 og 2 en anden udførelsesform af et nedlægningskøretøj for en nedlægningsindretning ifølge opfindelsen, og fig. 4 i en tilsvarende gengivelse som i fig. 1 og 3 en skematisk delgengivelse af en anden udførelsesform.

Fig. 1 viser i skematisk gengivelse en indretning 2 til at nedlægge et på bunden 4 af et vanddækket område 6 udlagt kabel 8 i havbunden 10. Det forudsættes her, at det drejer sig om en havbund med zoner af forskellig beskaffenhed. I fig. 1 går bunden 10 fra venstre mod højre fra et forholdsvist løst og godt skylbart sandlag 12 over i et fastere og normalt ikke uden videre skylbart og rullestens-mergellag 14.

7 U 9254

Indretningen 2 indbefatter et nedlægningskøretøj 16, der kan køre på havbunden 4 i nedlægningsretningen 18. Nedlægningskøretøjet kan f.eks. trækkes af et tilhørende ledsageskib 22 ved hjælp af et (ikke-vist) slæbetov, der er fastgjort ved en øse 20 ved nedlægningskøretøjets forreste ende. I de fleste tilfælde er det imidlertid fordelagtigt, såfremt nedlægningskøretøjet selv er forsynet med et styrbart og fortrinsvist også reversibelt drivorgan, fordi nedlægningskøretøjet 16 så kan styres mere nøjagtigt og kan køres langs med det i forvejen på havbunden 4 udlagte kabel 8. Reversibiliteten for drivorganet er fordelagtig ved at man om nødvendigt flere gange kan køre igennem særlige faste og vanskelige løsbare bundområder indtil den ønskede nedlægningsdybde er nået. I de viste udførelsesformer har nedlægningskøretøjet 16 såvel et bundkøretøj med flere larvefodsfor- og bagtøjer 24, 26, der er anbragt ved køretøjets forreste henholdsvis bageste ende, og som kan drives ved hjælp af hydrauliske motorer 28 henholdsvis 30,samt også et strømfremdrivningsorgan i form af en propel 32, der ligeledes kan drives af en hydraulisk motor. Lar·' vefodsfor- og bagtøj medfører den kendte fordel, at køretøjet nemt kan tilpasse sig terrænet. Det ekstra strømfremdrivnings-organ 32 kan også frembringe en fremadskydende kraft i det tilfælde, hvor larvefodsfor- og bagtøjerne kun finder lille frem-addrivende friktionskraft på havbunden 4.

Nedlægningskøretøjet forsynes med energi, luft, kommunikationsforbindelser, styresignaler og tilsvarende via et ledningsbundt 34, der fører til ledsageskibet 22, og dette fortrinsvis via en i fig. 1 kun skematisk antydet kranudlægger 36 med dæmpningsindretning 38. Ledningsbundtet 34 er konstrueret således, at det har en lav opdrift, således at det aldrig kan falde foran nedlægningskøretøjet 16 og altid stiger omtrent lodret op over nedlægningskøretøjet 16 til vandets 6 overflade 40 og derfra via et på overfladen svømmende afsnit 42 forløber til ledsageskibet 22's agterende.

Ved denne trekantforbindelse for ledningsbundtet 34 med ledsageskibet 22 er det sikret, at der normalt ikke kan forekom- 8 149264 me en for stor trækpåvirkning på ledningsbundtet 34; for at dette skulle ske, skulle det på vandet svømmende afsnit 42 først strækkes i en med de øvrige afsnit på linie forløbende stilling. En yderligere sikring mod for kraftig trækpåvirkning af kabelbundtet 34 opnås ved hjælp af dæmpningsindretningen 38.

Ledsageskibet holdes under nedlægningsarbejderne ved hjælp af en automatisk positionsindretning (ikke-vist) omtrent én skibslængde foran nedlægningsfaretøjet 16 og nøjagtigt over det på havbunden 4 udlagte kabel 8.

Når nedlægningskøretøjet 16 har et selvstændigt fremdrivnings-organ, kan nedlægningsarbejderne normalt også fortsættes ved dårligt vejr, fordi ledsageskibet 22’s bevægelser ikke har nogen indflydelse på køretøjet 16's fortsatte bevægelse. Ved vejrforhold, der overhovedet ikke mere tillader nogen arbejder, kan det fra ledsageskibet til nedlægningskøretøjet forløbende ledningsbundt 34 hurtigt adskilles ved hjælp af en hurtigkobling 44. Hurtigkoblingen 44 har et hurtiglukkelåg, der forhindrer at vand trænger ind i ledningsbundets ender, således at det til nedlægningskøretøjet 16 førende afsnit ganske enkelt kan kastes over bord, efter at kabelenden er gjort kendelig ved hjælp af en bøje. Derpå kan ledsageskibet 22 søge en beskyttelseshavn, medens nedlægningskøretøjet 16 og ledningsbundtet 34 uden risiko kan forblive på havbunden 4. Genfindingen af den på bøjen (ikke-vist) fastgjorte kabelende kan på kendt måde lettes ved, at der i bøjen er anbragt et radiofyr eller en tilsvarende pejlesender.

Nedlægningsfartøjet har ved sin forreste ende en ledeindretning 46, der står i styringsforhold med det kabel 8, der skal nedlægges, hvilken ledeindretning i det enkleste tilfælde består af en indløbstragt med to til venstre og højre for kabelindløbsvejen tilvejebragte følere. Nedlægningskøretøjet 16 har en af kabelledeindretningen 46 styret styreindretning, der ikke her skal beskrives i detalje. Larvefods-fortøjet 26 er 149264 9 på et drejestativ lejret drejeligt om en lodret akse og kan fra en (ikke-vist) styremotor indstilles i forskellige positioner i forhold til den lodrette akse. Styremotoren styres af kabelledeindretningen 46's følere på en sådan måde, at nedlægningskøretøjet 16 føres langs med det i forvejen udlagte kabel 8. Ved for kraftig krumning af det i forvejen udlagte kabel 8 reduceres hastigheden til nul, og der frembringes et signal, der markerer denne tilstand.

På nedlægningskøretøjet 16 er der lejret et skyllesværd 48, der kan indstilles til forskellige skylledybder t nedenfor nedlaegningskøretøjet 16. Ved den viste udførelsesform fremkommer skylledybdens variationsmulighed ved, at skyllesværdet 48 er lejret svingbart om en tværakse 50 for nedlægningskøretøjet. Skyllesværdet 48 har mindst en kabelkanal 52, og er besat med skylledyser 54. Skylledyserne tilføres via tilførselsledninger 56, 58 ved hjælp af en ikke vist pumpe skyllevæske fra vandet 6. Por at forøge nedlægningsydelsen er der på skyllesværdet 48's forside tilvejebragt oprivningstænder 60. Kabelkanalen 52 forløber fra en i nærheden af sværdsvingningsaksen 50 beliggende ende, der ligger for enden af en i fartøjslegemet anbragt fartøjskabelkanal 62 til skyllesværdet 48's spidsttilløbende frie ende 64.

Por at hæve og sænke skyllesværdet 48 tjener i den viste udførelsesform en hydraulisk cylinder 66, der fødes fra en trykstyre indretning 68 og en foran denne indkoblet (ikke-vist) styrepumpe. Trykstyreindretningen 68 modtager styresignaler via ledningsbundtet 34. Por at understøtte skyllesværdets skyllevirkning er skyllesværdet koblet sammen med en vibrationsindretning 70, f.eks. ganske enkelt derved, at der i det mindste er bygget en vibrator på skyllesværdet 70. For at skyllesværdets vibrationer ikke kan frembringe nogen beskadigelser på det gennem skyllesværdet løbende kabel er det hensigtsmæssigt at lejre kabelkanalen 52 i et svingningsdæmpende organ.

For at skyllesværdet 48's svingninger ikke skal virke forstyr- U9264 10 rende på andre dele af nedlægningskøretøjet 16, er det hensigtsmæssigt også at lejre skyllesværdet 48 i svingningsdæmpende fastgørelsesorganer 71; også den mekaniske tilkobling til andre dele af indretningen kan ske via svingningsdæmpende koblinger, der for overskuelighedens skyld ikke er vist her.

Ved hjælp af svingningsdæmpende forholdsregler kan skyllesvær-dets svingninger kun i begrænset omfang holdes fjernt fra det gennemløbende kabel 8. Man kan altså ikke vilkårligt øge skyllesværdet 48's svingningsydelse. Desårsag såvel som af andre grunde, er skylleprocessens intensitet begrænset. Det viste nedlægningskøretøj må derfor desuden forsynes med en mekanisk virkende bundløsningsindretning 72, der mindst indbefatter et løsningsværktøj, og som kan sættes i drift efter valg. Bundløsningsindretningen 72 ligger endnu i skyllesværdet 48's skylleområde, nemlig i nedlægningsretningen 18 foran skyllesværdet 48. Derved muliggøres et særligt intensivt samvirke mellem skyllesværdet 48 og løsningsindretningen 72, og i de fleste tilfælde kræves det ikke længere,at nedlægningskøretøjet 16 kører frem- og tilbage.

Ved den i fig. 1 viste udførelsesform indeholder bundløsningsindretningen 72 flere arter af løsningsværktøjer med forskellig intensitet, der efter valg kan sættes i drift. Man kan på denne måde indenfor et større område af forskellige bundbeskaf-fenheder garantere en optimal løsningshastighed. Sagt i detalje indeholder det viste nedlægningskøretøj et let værktøj 74, der er egnet til at løsne ikke alt for faste bundformationer, f.eks. rullestens-mergel, og flere skæreværktøjer 76 til at løsne fastere bundformationer som f.eks. kalksten. Alt efter behov kan der også tilvejebringes andre antal let- og kraftige værktøjer. Letværktøjet ligger set i nedlægningsretningen 18 mellem skyllesværdet 48 og de krafigere værktøjer 76. Dette er hensigtsmæssigt fordi de kraftige værktøjer ved nedlægningskøretøjet 16's fortsatte fremadbevægelse kan udføre et forberedende løsningsarbejde for de efterfølgende letværktøjer. Letværktøjet 74 består i den viste udførelsesform af en såkaldt 149264 11 "Ripper"/ dvs. i det væsentlige et oprivningsskær, der af en kraftig vibrator 78 kan sættes i kraftige svingninger. Ripperen har tæt nabostillet til sit skær 80 flere højtryksskylle-dyser 82, der via en trykvandstilslutning 84 kan fødes med skyllevand fra en ikke-vist pumpe. Ripperen 74 er et eksempel på den generet tilstedeværende mulighed for, at der til et antal løsningsværktøjer er tilknyttet mindst en værktøjsskylle-dyse for på enkel måde at forbedre disse værktøjers løsningsvirkning. Også for løsningsværktøjerne gælder det at disse,, såfremt de ved drift kan overføre uønskede svingninger til andre dele af nedlægningskøretøjet 16, kan være lejret i svingningsdæmpende fastgørelsesmidler. Således er den her viste Ripper 74 lejret i et svingningsdæmpende leje 86, således at det kan drejes om en letværktøjssvingningsakse 88 på nedlægningskøretøjet 16's køretøjslegeme. Det er endvidere koblet sammen med en styrbar værktøjsindstillingsindretning 90 i form af en hydraulisk cylinder, således at det kan indstilles mellem den i fig. 1 viste hvilestilling, i hvilken det ikke påvirker havbunden 4 og den i fig.2 viste driftsstilling i hvilken det virker på havbunden. På denne måde kan Ripperen ikke hindre nedlægningsprocessen, når den er koblet fra og skyllesværdet 48 alene overtager nedlægningsarbejdet.

De kraftige værktøjer 76 består i den viste udførelsesform af mejsler, der ved hjælp af styrbare værktøjsindstilningsind-retninger 92 kan indstilles fra den i fig. 1 viste hvilestilling til den i fig. 2 viste driftsstilling. Igen opnår man herved, at de kraftige værktøjer 76 ikke kan forstyrre indretningens drift, når der foreligger en forholdsvis blød havbund og skyllesværdet 48 alene er i drift. Hver værktøj sindstillings-indretning indeholder en drivbøsning 94 og en deri styret og dreven fastgørelsesstang 96 ved hvis frie ende, der er anbragt værktøjsfastgørelsesorganer 98 for de egentlige værktøjer, her mejsler 100. Fastgørelsesorganerne 98 er indrettet til påsætning og nem udskiftning af forskellige løsningsværktøjer.

På tilsvarende måde er også indstilningsindretningen 90 indrettet til udskiftning af forskellige værktøjer. I det viste 149264 12 udførelseseksempel er den egentlige Ripper fastgjort med løsbare fastgørelsesmidler 102 til en basisplade 104. Bundløsningsværktøjernes lette udskiftelighed har den fordel, at man før at nedlagningskøretøjet 16 sættes ind, kan for-r syne det med de løsningsværktøjer, der synes at være bedst egnet til de i udlægningsområdet forekomne bundstrukturer.

Ved nedlægningskøretøjets forreste og bageste ende er der tilvejebragt udblæselige trimceller 106 henholdsvis 108, således at nedlægningskøretøjets vægtfordeling ved mere eller mindre kraftig fyldning eller udblæsning af trimcellerne kan ændres på ønsket måde. Trimcellerne kan også være udformet således, at de i fuldstændigt udblæst tilstand i hovedsagen eller fuldstændigt ophæver nedlægningskøretøjets egenvægt således ,at nedlægningskøretøjet nemt kan hales op til vandoverfladen. Da vægtstyring ved hjælp af trimceller i og for sig er kendt, er en nærmere beskrivelse her overflødig.

For på stedet at overvåge nedlægningen og om nødvendigt at påvirke den ved manuel indgribning og korrigere denne, er der på nedlægningskøretøjet 16 anbragt en udblæselig iagttagelsescelle, hvori der er tilvejebragt en styreplads for overvågning og manuel påvirkning og/eller styring af nedlægningsindretningen. I de fleste tilfælde er det hensigtsmæssigt, således som vist i fig. 1 at anbringe iagttagelsescellen ved nedlægningskøretøjets forreste ende, så man gennem koøjer 112, 114 kan iagttage de foran henholdsvis ved og bagved nedlægningskøretøj et forløbende processer.

I talrige tilfælde vil nedlægningsarbejdet ikke berede nogen særlige vanskeligheder, således at en fjern iagttagelse og fjernstyring er tilstrækkelig. Det er derfor hensigtsmæssigt at der på ledsageskibet 22 er tilvejebragt en anden styreplads 116, der signalmæssigt er forbundet med nedlægningskøretøjet 16. Denne signalmæssige forbindelse bevirkes via ledningsbundtet 34. Til fjerniagttagelse er der på nedlægningskøretøjet 16 på et såvidt muligt højt beliggende sted installeret et 149264 13 drejeligt fjernsynskamera 118, i det viste udførelseseksempel i det øvre område for iagttagelsescellen 110. Iagttagelsescellen 110 har såvel styrbords som bagbords for nedlægningskøretøjet 16 en sluseindgang 120, således at den som besætning for iagttagelsescellen 110 udsete dykker afhængig af den ved havbunden forekomne strømningsretning altid kan stige ind i cellen 110 på nedlægningskøretøjet 16's læside. Almindeligvis er det tilstrækkeligt at udforme iagttagelsescellen 110 for en besætning på én mand. Besætningens udskiftning kan ske via en dykkerklokke, der er anbragt på ledsageskibet 22, der til-stadighed befinder sig foran nedlægningskøretøjet 16. Disse indretninger er ikke vist på figurerne. Da iagttagelsescellen 110 via ledningsbundtet 34 kan forsynes med alle nødvendige driftsmidler og med energi fra ledsageskibet 22, er det også muligt, at besætningen kan opholde sig i længere tid i iagttagelsescellen 110, således at det specielt ikke er nødvendigt at afbryde en nedlægning alene på grund af mandskabsskift.

For at man også ved dårlig sigt efter anvisningen kan opfatte stillingen af det i forvejen udlagte kabel 8, er der i nedlægningskøretøjet 16’s forreste område tilvejebragt et elektronisk kabelpejleapparat 122.

Skyllesværdet 48 kan påvirkes nedad med en given forspænding og kan på tilsvarende måde trykkes opad imod denne forspænding, og nedlægningsindretningens arbejdsmåde er i afhængighed af skylledybden t (lig med skyllesværdets 48 nedstikningsdyb-de under nedlægningskøretøjet 16) af det under forspænding stående skyllesværd 48 regulerbar på en sådan måde, at en formindskelse af skylledybden t under en forudgiven mindsteværdi tmin modvirkes. På denne måde opnår man således som beskrevet i indledningen en automatisk tilpasning af nedlæg-ningsdybdén til havbundens på stedet forekommende tæthed, så længe nedlægning overhovedet endnu kan foregå. Til dette formål er det særlig fordelagtigt, hår sværforspændingen vokser med tiltagende sværskylledybde. Forspændingen for skylle-

---- 14926A

14 sværdet 48 kan frembringes på vilkårlig måde. Særlig enkelt er det, når den til hævning og sænkning af skyllesværdet 48 tilvejebragte indstilningsindretning 36 udnyttes til at frembringe forspændingen. Ved den viste udførelsesform fødes den til dette formål tilvejebragte hydrauliske cylinder 66 fra trykstyreindretningen 68 på en sådan måde, at der ved skylle-driften fremkommer den ønskede forspænding og den Ønskede afhængighed af forspændingen af skylledybden t. Skylledybden t opfattes gennem en dybdeføler 124, der i den viste udførelsesform samvirker med den hydrauliske cylinder 66's stang. Man kan også benytte andre dybdefølere. Dybdesignalet t videreledes ind i trykstyreindretningen 68 og tjener der til at frembringe den ønskede forspændingskarakteristik for skyllesværdet 48 fortrinsvis på en sådan måde, at sværdforspændingen vokser med aftagende sværdskylledybde t, fordi man så sikrer den ønskede arbejdsmåde, nemlig at nedskylningsdybden aftager i fastere bund, hvor en mindre nedlægningsdybde er tilstrækkelig; det under forspænding stående skyllesværd 48 simulerer så til en vis grad en forstyrrende påvirkning, der kunne true det nedlagte kabel, f.eks. et slæbeanker, der også trænger desto dybere ned i havbunden jo mindre fast bunden er. Det indses, at trykstyreindretningen 68 ved hjælp af styrepladser inde i iagttagelsescellen 110 eller på ledsageskibet 22 også kan kobles således, at man med denne alene kan bevirke skyllesværdet 48's hævning og sænkning, således som det er ønsket udenfor skylningsprocessen eller i særtilfælde, når en skylleproces fuldstændigt skal styres manuelt.

Frembringelse af skyllesværdets forspænding ved hjælp af den i forvejen for hævning og sænkning af skyllesyærdet tilvejebragte indstilningsindretning 66 er særlig enkel og muliggør en stor mængde forspændingskarakteristika. Den særligt ønskede karakteristik, at forspændingen vokser med aftagende skyl-ledybde t, kan også opnås eller forøges ved hjælp af andre enkle konstruktive forholdsregler. I de enkleste tilfælde kan man afstøtte skyllesværdet via mindst én fjeder på nedlægningskøretøjet. Denne mulighed er ikke vist i figurerne. Det forstås, at man på grund af den sædvanlige fjederkarakteristik 149264 15 også uden videre får den ønskede reduktion af forspændingen med stigende skylledybde. En anden enkel mulighed består i, at man ved et skyllesværd, der som ved den viste udførelsesform er lejret svingbart om en tværakse 50, udformer skylle-sværdet 48's vægtfordeling med hensyn til tværaksen 50 på en sådan måde, at man får den Ønskede afhængighed mellem sværdsky lledybden t og den nedadrettede forspændingskraft. Ved den viste udførelsesform ser man uden videre, at skyllesværdet 48's tyngdepunkt ligger til venstre og nedenfor tværaksen 50, således at skyllesværdet 48's frie ende trykkes så meget desto kraftigere mod den underliggende bund jo højere skyllesværdet hæves.

De til den automatiske eller manuelle drift af nedskylnings-indretningens krævede nominelle værdier kan frembringes ved hjælp af kendte midler. Således er f.eks. den ved nedlægningskøretøjet 16's forreste ende værende trækøse 20 via en kraft-måleindretning 126 koblet til nedlægningskøretøjet 16 på en sådan måde, at man får et trækkraftsignal, der kan anvendes til styring af indretningen. De kraftige værktøjer 76 har grænseomskiftere 128, der afgiver et signal, når de kraftige værktøjer drives frem til deres maksimale arbejdsdybde. Den ved selvfremdriften af drivmotorerne 28 og 30 brugte drivydelse måles ligeledes og af måleværdien udledes et trækkraftsignal, der omtrent svarer til det ved slæbedrift via slæbeøsen 20 af kraftmåleindretningen 126 afgivne trækkraftsignal.

Ved sammenknytning og udnyttelse af de forskellige signaler klarlægges nedenfor indretningens arbejdsmåde. De for signaludvinding og bearbejdning nødvendige indretninger kan være af kendt art og beskrives derfor ikke nærmere her.

Fig, 1 viser nedlægningskøretøjet 16 under skylledrift i blød, let skylbar bund, f.eks. sand. Det under forspænding stående skyllesværd 48 har indstillet sig på en skylledybde 10, der ligger nær ved maksimalværdien t og i hvert fald er væ-sentlig større end minimalværdien tm^ , idet den ekstra bundløsningsindretning 72 sættes i drift, når man kommer under U926Å 16 sidstnævnte værdi. Føleren 124 afgiver altså et dybdesignal der holder løsningsindretningen 72 i den viste hvilestilling. Denne tilstand forbliver uændret så længe som skylledybden forbliver større end t . . I dette område for ren skylledrift kan det for udjævnning af nedlægningsresultatet være hensigtsmæssigt at styre nedlægningskøretøjet 16's kørehastighed i afhængighed af skylledybden t på en sådan måde, at køretøjshastigheden reduceres, når skylledybden t bliver mindre. På denne måde kan man desuden opnå, at den rene skylledrift også kan fortsættes i forholdsvis fast bund, fordi skylningen så foregår langsommere og dermed med større virkning. De til styring af fartøjshastigheden i afhængighed af skylledybden - nødvendige indretninger kan uden videre fremskaffes af fagmanden; en nærmere beskrivelse kan derfor undværes. Hyppigt er også en enklere arbejdsmåde tilstrækkelig, ved hvilken i området for skylledybde t, der er større end mindsteværdien tmin, nedlægningsindretningens arbejdsmåde styres uafhængigt af sværdskylledybden t.

Det forstås, at forspændingspåvirkningen og dybdestyringen af skyllesværdet 48 ligeledes som igangsætningen af bundløsningsindretningen 72 kan styres manuelt fra styrepladsen i iagttagelsescellen 110 eller styrepladsen 116 på ledsageski-bet 22. Man foretrækker imidlertid en arbejdsmåde, der er så automatisk som mulig, fordi man derved i stor udstrækning kan udelukke betjeningsfejl, der kunne føre til beskadigelse af nedlægningsindretningen og/eller kablet.

Det er først og fremmest kendetegnende for den automatiske arbejdsmåde, at bundløsningsindretningen 72, når man kommer under mindsteværdien tffl.n for sværdskylledybden t, automatisk kan sættes i drift. Ved den viste udførelsesform, ved hvilken der er tilvejebragt flere former for løsningsværktøjer i løsningsindretningen 72, sættes først det letteste værktøj og/ eller det løsningsværktøj, der har den største arbejdshastighed i drift, det vil i dette tilfælde sige letværktøjet 74 (Ripperen) . Igangsætning af løsningsindretningen 72 foranlediges, 149264 17 så snart dybdeføleren 104 videregiver signalet t til en ikke-vist signalbearbejdningskobling, der så medfører, at letværktøjet 74 af sin indstillingsindretning 90 svinges til den i fig. 2 gengivne driftsstilling og sættes i drift. Ved den viste udførelsesform tilkobles også vibratoren 78, der fortrinsvis har en variabel vibrationsydelse. Samtidig sættes også Ripperens værktøjsskylledyse 82 i drift.

Bundløsningsindretningen 72 har en maksimal arbejdsdybde amax (fig. 2), der er større end mindsteværdien tm^n for svær-skylledybden t, men mindre den i blød bund opmålelige størsteværdi tmax for sværdskylledybden. Ved den viste udførelsesform har letværktøjet den faste maksimale arbejdsdybde am,v. Først arbejder indretningen så således, som om bundløsningsretningen 72 alene var forsynet med letværktøjet 74. Så længe løsningsvirkningen for letværktøjet 74 er tilstrækkelig, vil det af kraftmåleindretningen 126 leverede eller fra drivydelsen for motorerne 28, 30 afladede trækkraftsignal f forblive under en forud given omskifterværdi, f . Letværktøjet 74 frembringer

S

så en med løsnet materiale fyldt rende, der nemt kan gennemkøres og yderligere forøges af det efterfølgende skyllesværd 48. Når derved skylledybden t, altså skyllesværdet 48's nedst ikningsdybde,med en bestemt værdi bliver større end arbejds-dybden for bundløsningsindretningen 72, altså her arbejdsdyb-den amax for det i første omgang alene i drift værende letværktøj 74, leverer føleren 124 eller en dermed i forbindelse stående signalfrembringelsesindretning (ikke vist), et udkob-lingssignal for bundløsningsindretningen 72, fordi den skylle-dybde t, der bliver større, viser, at nedlægiiingskøretøjet igen befinder sig over lettere bundformationer. For imidlertid at undgå en for hyppig ind- og udkobling af løsningsindretningen 72 er·der tilvejebragt en (ikke vist) forsinkelsesindretning, der først lader udkohlingssignalet blive virksomt til udkobling af løsningsindretningen 72 efter forløbet af et givet tidsrum.

Når under letværktøjet 74's drift den til videre, bevægelse af nedlægningsfartøjet 16 nødvendige trækkraft F bliver større end en forud given omkoblingsværdi F , sættes det kraftige 149264 18 værktøj 76 automatisk i drift. Derved udstrækkes området for den automatiserede arbejdsmåde for nedlægningsindretningen til hårde og især til vanskeligt løsnelige bundformationer 15. Ved forekomsten af dette indkoblingssignal for det kraftige værktøj bringes de kraftige værktøjer i den i fig. 2 viste driftsstilling. Ved den viste udførelsesform sker dette via indstillingsindretningen 94, der sætter de kraftige værktøjer i drift under en nedadrettet forspændingskraft. De kan specielt sønderdele klippestykker, murværk og andre hårdere bundformationer og gøre disse egnet til den efterfølgende,yderligere sønderdeling og bortskylning ved letværktøjerne, .henholdsvis skyllesværdet 48. Da de kraftige værktøjer imidlertid har et væsentligt energiforbrug og også slides forholdsvis hurtigt, - begrænses deres driftstid til den ubetinget nødvendige grad. Dette opnås ved, at der frembringes et udkoblingssignal for det kraftige værktøj, så snart det kraftige værktøj 76 har nået en maksimal nedstikningsdybde sm og derved viser, at ved den anvendte forspænding havbunden tilsyneladende igen er tilstrækkelig blød til igen at løsnes af det efterfølgende letværktøj eller endog af slyllesværdet 48 alene og bortskaffes derved. For imidlertid at forhindre en for hyppig ind-og udkobling af de kraftige værktøjer 76, sættes udkoblingssignalet fortrinsvis igang via en forsinkelsesindretning (ikke vist}, der først lader udgangssignalet blive virksomt til udkobling af det kraftige værktøj 76 efter en forud given tidsmæssig forsinkelse.

Fig. 3 viser et nedlægningskøretøj 316, der har et kraftigt værktøj 376 i form af en kædefræser. Arbejdsmåden er den samme som for indretningen ifølge fig, 1 og 2. Man kan derfor benytte den dertil hørende ovenstående beskrivelse. X fig. 3 har man benyttet de samme henvisningstal som i fig.

1 og 2 under addition af 30Q.

Fig. 4 viser skematisk det forreste endeafsnit af en anden udførelsesform, hvor man har benyttet de samme henvisnings-

U926A

19 tal som i fig. 1 og 2 under addition af 5QQ, For såyidt gælder også den i forbindelse med fig, 1 og 2 givende beskrivelse.

Nedlægningskøretøjet 516 vist i fig, 4 indeholder to i den fremadgående køreretning 518 med afstand i. siden ved siden af hinanden beliggende pontonlegemer, hvoraf der i fig. 4 kun kan ses et pontonlegeme 640. Hvert pontonlegeme har i sit sideværts ydre randafsnit et bundkøreorgan med et forreste larvefodsfortøj 526 og et i fig. 4 ikke vist bageste larve-fods-bagtøj. Mellem pontonlegemerne er et skyllesværd 548 lejret drejeligt om en tværaksel, der legemliggør tværaksen 540, og som strækker sig mellem de to pontonlegemer. Endvidere er der mellem pontonlegemerne tilvejebragt et bundløsningsværktøj 572, der i den viste udførelsesform omfatter flere nedad udkørbare mejsler 60Q. Ved nedlægningskøretøjet 516's forreste ende er der anbragt en kabelstyreindretning 546, der er lejret lodret forskydeligt i et rulleleje 642, og som ved hjælp af en hydraulisk cylinder 644 kan indstilles i højderetningen.

De to pontonlegemer er indbyrdes forbundet ved hjælp af skylle-sværdets og løsningsværktøjernes lejeindretninger såvel som ved broer 646, 648. På broen 646 er der anbragt en iagttagelsescelle 610. Ved siden, af denne er der tilvejebragt strøm-fremdrivningsorganer i form af propeller .532. I pontonlegemerne er der tilvejebragt udhlæselige trimceller 606, 607. Med disse kan nedlægningskøretøjet 516's vægt og trim ændres.

For at man også på mindre bæredygtige bundformationer kan benytte tilstrækkelig vægt, er det hensigtsmæssigt, at nedlægningskøretøjet 516 i det mindste har en forholdsvis stor nedre glideflade. Ved den viste udførelsesform er hver af de to pontonlegemer udformet forneden med en glideflade 650, der ved den forreste ende løber opadkrummet ud. For at kunne understøtte glidningen er der i glidefladerne 65Q tilvejebragt flere vandudstrømningssteder 652, hvorigennem man efter valg. kan. afgive skyllevand. Da glidningen normalt kun kræves på blød bund, ved hvilke der for nedlægningen kun kræves lidt U926Å 20 skyllevand, behøver man for at føde vandudstrømningsstederne 652 ikke at forøge kapaciteten for den i fig. 4 ikke viste skyllevandspumpe.

Udformningen af glidefladerne 65Q vil indrette sig efter de hyppigst forekommende bundformationer. Det er også uden videre muligt at udforme glidefladerne med smallere glide-meder eller forudse sådanne udskiftelige glidemeder, således at der også på forholdsmæssig faste bundformationer muliggøres en glidende fremadbevægelse. For de anvendelsestilfælde, ved hvilke der hyppigt skal arbejdes med glidning, kan man med fordel benytte løsningsværktøjer, der også har en fremaddri-vende virkning, således f.eks. kædefræsere efter den i fig.

3 for det kraftige værktøj 376 viste art.

På den anden side kan det være hensigtsmæssigt at forsyne bundkøretøjsorganerne, især når de er udformet som larvefodsfor- og bagtøjer, med en friløbsgang, således at bundkøretøj sorganerne ved glidedrift kan omstilles til friløb og så ved glidning nemt kan medtages drivende af bundfladen 504, således at glidningen ikke hindres. Det kabel 508, som skal nedlægges, er hyppigt udlagt uregelmæssigt på havbunden 504 og forløber der i bugter og oven i købet i sløjfer. Derved kan der være risiko for, at nedlægningskøretøjet 516 kører hen over afsnit af det udlagte kabel 508, og at derved de mekaniske løsningsværktøjer 572 beskadiger eller ødelægger kablet. Desuden kan det udlagte kabel 508 på nogle steder være mere eller mindre dækket af flydesand. Disse uregelmæssigheder i forløber og tildækningen af et udlagt kabel, der stadig skal skylles ned, virker generende på en nedskyl-ning. Især gælder det for den forudtrukne arbejdsmåde, ved hvilken skyllesværdet 548 er påvirket i retning nedad af en forud given forspændingskraft,og løsningsværktøjerne indkobles, når man kommer under en given skylledybde. De beskrevne uregelmæssigheder ved forløbet og tildækningen af det udlagte kabel 508 kan ved indtrækning i skyllesværdet 548 fremkalde væsentlige svingninger i den mekaniske kabeltræksspænding 21 U9264 og dermed i tilsvarende svingninger eller variationer i den på skyllesværdet indvirkende forspænding og derved på generende måde begrænse den ovenfor beskrevne foretrukne fremgangsmåde. For at undgå sådanne problemer og beskytte kablet mod beskadigelse fra løsningsværktøjerne, er der ved udførelsesformen ifølge fig. 4 tilvejebragt kabeltilførselsindretninger/ der udligner kabelslek og’ kabeltrækspændingen.

Kabeltilførselsindretningerne indeholder ved den viste udførelsesform for det første en foran nedlægningskøretøjet 516's forreste ende virksom kabelstedfæstelsesindretning 622. Defved kan eventuelle fremmedlegemer og forløbet af det udlagte kabel erkendes i god tid og/eller man kan anvende enklere følere med ringere fjernvirkning; dette gælder specielt i det tilfælde, når kabelstedfæstelsesindretningen 622 indeholder et fjernsynskamera. Kabelstedfæstelsesindretningen 622 kan bevæges ved fjernstyring. Til dette formål er der i den viste udførelsesform anbragt en udlæggerindretning 546, der hydraulisk kan. bevæges til alle.sider. For i givet fald at kunne føre kabelstedfæstelsesindretningen 622 til tæt hen ved det udlagte kabel 5Q8 og for at kunne oefri kablet for flydesand og tilsvarende slik, er kabelstedfæstelsesindretningen 622 forsynet med en friskylleindretning , der i enkleste tilfælde består af skylledyser.

Kabeltilførselsindretningerne indeholder endvidere en på nedlægningskøretøjet 516's forreste ende anhragt fjernstyrbar kabelhåndteringsindretning 658. Dermed kan det udlagte kabel 5Q8 allerede hasves, gribes og bevæges foran nedlægningskøretøjet 516. På denne måde kan f.eks. kablet ved forekomsten af for snævre krumninger eller endog sløjfer rykke til side til en svagere krummet, glattere udlægning. Også kan kablet dermed hæves fra aflejringer med videre. X den viste udførelsesform er kabelhåndteringsindretningen 658 anhragt på den samme udlæggerindretning 654, som også bærer kabelstedfæstelsesindretningen 622; man kan naturligvis også tilvejebringe adskilte udlæggeindretninger.

149264 22

Den i fig. 4 viste kabelhåndteringsindretning 658 har et om kablet 508 lukbart, fjernstyrbart kabelgribeorgan 66Q, der hydraulisk kan drejes om et drejeleje 662,og som kan klappes op og i ved hjælp af en hydraulisk cylinder 664. Endvidere er på kabelgribeorganet 66Q tilvejebragt skylledyser 666 for om nødvendigt at kunne skylle løsere nedsunkne lag, der er blevet afsat på det udlagte kabel, væk, således at kabelgribe-organerne har uhindret adgang til kablet. Med kahelgribeor-ganet kan man også udrette det udlagte kabel.

Ved den i fig. 4 viste udførelsesform er udlæggerindretningen 654 lejret drejeligt i et drejeleje 668 på broen 648 og kan drejes ved hjælp af en hydraulisk cylinder 664. Hyppigt kræves en sådan drejelighed for udlæggerindretningen 654 imidlertid ikke.

Kabeltilførselsindretningerne indeholder endvidere en på nedlægningskøretøjet 516 anbragt udligningsindretning 672 for kabelslæk. Denne indeholder en kabelbane 674, over hvilken kablet 508 er ført i en sløjfe; sløjfen kan udtrækkes ved at bevæge kabelbanen væk. I den viste udførelsesform er kabelbanen 674 udformet bueformet og anbragt på enden af et stempel 676, der kan køre ud og ind i lodret retning i en hydraulisk cylinder 678. Foran og bagved kabelbanen er der hensigtsmæssigt på nedlægningskøretøjet drejeligt lejret kahel-styreruller 68Q; via disse styreruller føres kablet 508 ud af kabelstyreindretningen 546 henholdvis. ind i skyllesværdet 548.

Ved drift påvirkes den hydrauliske cylinder 678 med et i det væsentlige konstant tryk, således at kabelbanen 674 udøver en i det væsentlige konstant trækkraft på kablet 508 og ved at trækkes ind og ud udligner eventuelle variationer i kabel-slækket. Når stemplet 676 når sin maksimale udstikningshøjde kan nedlægningskøretøjet 516 styres til siden i en krum bane for igen at reducere det for store kahelslæk til værdier, der ligger indenfor udligningsmulighederne for kabelslækudligningsindretningen 672. Denne proces kan også nemt automati-

Claims (8)

149264 seres. Kabelbanen 674 kan også forspændes på anden måde, f.eks. ved hjælp af et opdriftslegeme, en vinde med konstant tryk eller et tilsvarende organ. Den mekaniske kabel-trækspænding kan hensigtsmæssigt overvåges ved hjælp af mindst ét måleapparat, der fortrinsvis er anbragt mellem den bevægelige kabelbane 674 og skyllesværdet 548 og/eller indenfor skyllesværdet. Anbringelsen af kahelslæk-udligningsindretningen 672 på nedlægningskøretøjet 516 fremhyder den særlige fordel, at nedlægningskøretøjets frie styrbarhed og dermed arbejdsmådens store fleksibilitet ikke nedsættes. Det forstås, at udførelsesformen vist i fig. 4 i øvrigt også kan være forsynet med alle. de indretninger, der er beskrevet i forbindelse med de andre figurer. Andre udførelsesformer er mulige uden at gå uden for den foreliggende opfindelses ramme, Således kan især de i figurerne viste larvefodsfor- og bagtøjer,f.eks, larvefodsfor-og bagtøjerne 24 og 26 i fig. 1 og 2,også erstattes ved glidemeder, hjul eller tilsvarende, og der kan ligeledes indsættes andre løsningsværktøjer og så videre. Patentkrav.

1. Fremgangsmåde til at nedlægge et kabel (5,508) eller en tilsvarende genstand på en sø- eller havbund (10,310,510), ved hvilken kablet (8,508) fortskridende indføres i havbunden i en ved skylning fremstillet zone med reduceret tæthed, og hvor havbunden (10,310,510), når man rammer bundformationer, der kun løsnes utilstrækkeligt ved skylning, løsnes mekanisk, idet den mekaniske løsning sker i et område, der i indlejringsretningen (18,318,518) ligger foran skylleområdets een- 149264 trum, kendetegnet ved, at den mekaniske løsning under gennemføring af nedlægningsprocessen styres automatisk i afhængighed af den opnåede.skylledybde på en sådan måde, at den mekaniske løsning indledes, når den ved skylning alene opnåede skylledybde(t)bliver mindre end en forudbestemt mindsteværdi (t ^ ), at den mekaniske løsning sker til en arbejdsdyb-de, der er større end mindsteværdien (t ^ ), men er mindre end den største værdi (t ) af den ved blød bund maksimalt max opnåelige skylledybde, og at den mekaniske løsning afsluttes, når skylledybden (t) i et forudbestemt tidsrum har overskredet arbejdsdybden for den mekaniske løsning.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at man kan vælge mellem to intensitetstrin for den mekaniske løsning, og at trinnet med den større intensitet benyttes, når ved drift ved det lavere intensitetstrin den for fortsættelse af nedlægningsprocessen nødvendige trækkraft bliver større end en forudbestemt omkoblingsværdi.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved, at løsningen med det større intensitetstrin sker automatisk med en af den opnåede løsningsgrad afhængig indtrængningsdybde, og afsluttes, når nedtrængningsdybden i et forudbestemt tidsrum har overskredet en forudbestemt omkoblingsværdi.

4. Indretning til at gennemføre fremgangsmåden ifølge et af kravene 1-3 til at nedlægge kabler og tilsvarende genstande i en sø- eller havbund med et på havbunden forskydeligt, især kørbart, nedlægningskøretøj (16,316,516), der har en med nedlægningskablet i styreforhold stående styreindretning (46,546) og har en skylleindretning, der kan indstilles til forskellige skylledybder (t) under køretøjet, og fortrinsvis til dette formål kan svinges om en tværakse (50) af nedlægningskøretøjet (16,316,516), hvorhos nedlægningskøretøjet (16,316,516) desuden er udstyret med en mekanisk virkende bundløsningsindretning (72,372,572), der har et løsningsværktøj (74,374,574), der kan sættes igang efter valg, der fortrinsvis er anbragt 149264 '25 i skylleindretningens skylleområde, især i nedlægningsretningen (18,318,518) foran skylleindretningen, og som fortrinsvis er udstyret med mindst en redskabsskylledyse (82), kendetegnet ved, at skylleindretningen omfatter et skyllesværd (48,348,548), der kan påvirkes nedad med en forud given forspænding og kan trykkes opad mod denne forspænding, og at der til automatisk styring af nedlægningsindretningen er tilvejebragt en dybdeføler (124), der automatisk sætter bundløsningsindretningen (72,372,572) igang, når man kommer under en mindsteværdi (t £fl) for skylledybden (t).

5. Indretning ifølge krav 4, kendetegnet ved, at sværdforspændingen vokser med voksende sværdskylledybde (t).

6. Indretning ifølge et af kravene 4 eller 5, kendetegnet ved, at der til hævning og sænkning af skyllesværdet er tilvejebragt en hydraulisk cylinder (66), der fødes fra en trykstyreindretning (68), og at trykstyreindretningen (68) styres af dybdeføleren (124) til opnåelse af ønsket forspænding for skyllesværdet (48,348,548) og en ønsket forspændingsafhængighed af skylledybden.

7. Indretning ifølge et af kravene 4-6, kendetegnet ved, at bundløsningsindretningen (72,372,572) har en maksimal arbejdsdybde (a y), der er større end skyllesværddybdens (t) mindste værdi (t^n), men er mindre end den i blød bund opnåelige største værdi (t ) for sværdskylledybden (t), og at der er tilvejebragt en signalfrembringerindretning (føleren 124,424), der frembringer et udkoblingssignal for bundløseindretningen (72,372,572), når sværdskylledybden (t) er større end arbejdsdybden for løsningsindretningen.

8. Indretning ifølge krav 7, kendetegnet ved en forsinkelsesindretning, der først lader udkoblingssignalet bevirke bundløsningsindretningens (72,372,572) udkobling efter et forudgivet tidsrum.