DK148148B - Plantaetning - Google Patents

Description

i 148143

Den foreliggende opfindelse angår en plantætning, som kan anbringes på en glat aksel og består af en ikke-roterbar tætningsring, som ligger arrmod en ikke-rote-rende del i konstruktionen, en roterbar tætningsring, som roterer med akselen og presses mod den ikke-rote-rende tætningsring ved hjælp af en cirkulær tallerken-fjeders fjederkraft, og hvilken roterbare tætningsring er ophængt i et tætningshus ved hjælp af en O-ring og en støttering, som hviler på nævnte tallerkenfjeder, der igen hviler på en ringformet ansats på den indvendige periferi i tætningshuset, samt en gribering til fastlåsning af tætninghuset på akselen, hvilken gribering kan snappe ind i en cirkulær reces i tætningshuset .

Plantætningsholdere i en mængde forskellige udførelser kendes i forvejen. Således er det almindeligt at anvende stopskruer eller spændeskruer. Ved anvendelse af sådanne er det imidlertid nødvendigt at kunne komme til tætningen fra siden, hvilket ikke altid er muligt.

Det er endvidere kendt at anvende en cylindrisk stift, en kile eller en kugle indfældet i akselen. Derved forsvages akselen, og endvidere kan stiften, kilen eller kuglen let tabes ved monterings- og demonteringsarbejder.

Andre kendte arrangementer er koniske kapper og kilesporssikringer, som begge har visse ulemper, blandt andet den, at de er dyre.

Det er formålet med opfindelsen at anvise en plantætning af den i indledningen nævnte art, hvor ulemperne ved de kendte plantætninger er skaffet af vejen.

2 U8U3

Dette opnås ifølge opfindelsen ved at indrette en plantætning af den i indledningen nævnte art som nærmere angivet i krav l's kendetegnende del.

Opfindelsen er fordelagtig ved, at den roterbare ring bliver let at fjerne fra akselen, samtidig som god medbringning og korrekt fiksering i aksialt led opnås.

Opfindelsen vil nu blive nærmere beskrevet under henvisning til tegningen, på hvilken: fig. 1 viser en gennemskæring af tætningen, og fig. Z viser en gribering til fastlåsning af tætningen ifølge opfindelsen.

I figurerne betegner 1 en aksel, 2 en ikke roterbar tætningsring, 3 en roterbar tætningsring, 4 et tætningshus, 5 en tallerkenfjeder, 6 en O-ring og 7 en støttering, 8 en reces i tætningshuset, 4 og 9 er en gribering.

Tætningen udgøres således af en ikke-roterbar plan-tætningsring 2, som ligger an mod en ikke-roterende del i konstruktionen. Plantætningsringen 3 roterer med akselen og presses mod ringen 2 ved hjælp af tallerkenfjederen 5's fjederkraft.

Ringen 3 er i aksial retning bevægelig ophængt i tætningshuset ved hjælp af O-ringen 6 og støtteringen 7, som igen hviler på den tidligere nævnte tallerkenfjeder 5. Sidstnævnte hviler på en ringformet ansats på den indvendige periferi i tætningshuset 4.

Tætningshuset 4 er let påskydeligt på akselen 1 og låses fast på denne ved hjælp af den specielle, såkaldte gribering. Denne udgøres af en forholdsvis 3

1481 AS

tyk og bred ikke-lukket ring, som i sin ikke-udspændte tilstand har en indvendig diameter, der er mindre end akselen l's diameter, men som ved at spændes ud kan skydes ind på akselen. I tætningshuset 4 findes en aksialt rettet cirkulær reces beregnet til at huse griberingen 9.

Monteringen af tætningen foregår på følgende måde:

Den ikke-roterbare tætningsring 2 føres ind på akselen 1 til en position, hvor den ligger an mod sit sæde. Derefter påføres tætningshuset 4 med inderlig-gende roterbare tætningsring 3 og tallerkenfjeder 3.

Efter tætningshuset påføres griberingen 9. Denne monteres på et specielt værktøj, som dels styrer ringen i forhold til akselen og dels spænder ringen ud, så at dens inderdiameter bliver tilstrækkelig stor til, at den kan føres ind på akselen. Griberingen føres mod tætningshuset og presser derved den roterbare tætningsring 3 mod den ikke-roterbare ring 2.

Trykket skal derved være så hårdt, at fjederkraften i tallerkenfjederen 5 helt overvindes. I denne position løsnes værktøjet fra griberingen, som derved fjedrer tilbage og låses fast til akselen.

Under denne operation har griberingen 9 ligget an mod tætningshuset 4's gavl langs husets periferi, dvs. griberingen har ikke været indført i recessen 8. Denne har en udformning, som er afpasset til og stemmer overens med griberingens kontur, dog kun når griberingen har en vis vridningsposition i forhold til tætningshuset. I alle andre positioner hindres således griberingen i at trænge ind i recessen 8. Ved at nu tætningshuset 4 vrides i forhold til akselen 1 og griberingen 9, fremkommer snart den position, hvor recessen 8's og griberingen 9's vridningspositioner stemmer overens, således at 4 USU8 sidstnævnte kan indføres i recessen. Eftersom griberingen er fikseret på akselen, vil i dette tilfælde tætningshuset på grund af fjederkraften hos tallerken-fjederen bevæge sig mod griberingen. Tætningshusets bevægelse bliver derved nøjagtigt så stor som dybden i recessen 8. I og med, at griberingen går ind i recessen, vil tætningshuset 4 og dermed den roterbare ring 3 medbringes af griberingen 9 og dermed af akselen 1.

Længden af tætningshusets bevægelse vil afgøre nøjagtigt, hvor meget tallerkenfjederen 5 kan fjedre ud. Dette betyder, at man ved at vælge dybden af recessen 8 med hensyn til blandt andet tallerken-fjederens fjedringskonstant ved monteringen automatisk får den rette fjedringslængde. Han bliver således helt uafhængig af andre snævre tolerancer i konstruktionen såsom ansatser eller riller i akselen, sæde for den ikke-roterbare ring m.m. De to tætnings-ringe 2 og 3 vil altid indtage ret position i forhold til hinanden, hvilket jo er af grundlæggende betydning, for at et godt resultat skal opnås.

Ved at afstanden mellem tætningsringene kan bestemmes så nøjagtigt, muliggøres anvendelse af tallerken-fjedre med høj fjederkonstant, hvilke fjedre er afhængige af stor nøjagtighed på dette punkt for at fungere tilfredsstillende.

Tallerkenfjedre har meget store fordele. Dels kræver de betydelig mindre plads i aksial retning end andre typer af fjedre, og dels er fjederkraften nøjagtig lige stor langs hele periferien, noget som meget vanskeligt kan bevirkes på anden måde.

5 148148

Endelig i de tilfælde, hvor den ikke-roterbare ring kommer til at sidde lidt skævt i forhold til akselen, betyder tallerkenfjederen, at den opståede risiko formindre godt tætningsresultat formindskes.

Ifølge opfindelsn er der således tilvejebragt en plantætning som kan anbringes på en glat aksel, og som u-afhængig af tolerancer hos øvrige i konstruktionen indgående detaljer automatisk indtager ret position ved monteringen. Som en speciel fordel i denne sammenhæng kan det noteres, at denne type af tætning kan erstatte mere konventionelt udførte tætninger i allerede eksisterende konstruktioner.