DK147813B - Elektrodekonstruktion - Google Patents

Description

i 147813

Opfindelsen angår en elektrodekonstruktion med to poler til at lede strøm gennem en patient med henblik på elektrisk nervestimulation, til hvilken elektrodekonstruktion der hører to i indbyrdes afstand beliggende elektrodepoler samt en underlagsdel, hvorpå elektrodepolerne er anbragt, idet der til underlagsdelen hører et lag ikke-ledende skummateriale dækket af en hæftende flade, der tjener til at fæstne elektrodekonstruktionen til patientens hud oven over den nerve, der skal stimuleres, idet underlagsdelen har to indbyrdes adskilte gennemgangsåbninger, hvortil elektrodepolerne er sluttet og fæstnet til kontakt med underlagsdelens overflade, på den modsatte side af den hæftende flade.

I de seneste år har anæstesiologerne beskæftiget sig med at styre virkningerne af ikke-polariserende neuromuskulare blokerende midler både under og efter kirurgiske indgreb. Som bekendt foretages anæstesiprocedurer under anvendelse af anæstesimidler, idet typen og strømningshastigheden af de respektive midler kontrolleres af anæstesiologen under de kirurgiske indgreb. Til dette formål anvendes muskelrelaksanter, og disse er ofte ikke-depolariserende, samtidigt med at de efter det kirurgiske indgreb nødvendiggør et middel til reversering af de muskelblokerende virkninger.

Én måde at styre virkningerne af disse ikke-polariserende midler er at stimulere patientens nervevæv til opnåelse af ufrivillig muskelkontraktion. Eftersom styrken og frekvensen af de til-"førte impulser er kendt og kan kontrolleres, giver en sammenligning mellem patientens reaktioner inden administration af anæstesien og i intervaller under og efter anæstesien en indikation af de muskelblokerende virkninger af relak-santen. På tilsvarende måde giver den anæstesiolog, der styrer den ufrivillige muskelkontraktio:·', en hjælp til anæstesiologen til bestemmelse af den mængde relaksant, der skal doseres. Graden af ufrivillig kontraktion efter det kirurgiske indgreb giver også i forbindelse med ikke-polariserende 147813 2 reaktioner en brugbar hjælp til bestemmelse af doseringen af det reverserende middel, der skal tilføres til patienten - jvf. USA patentskrift nr. 3.364.929 og USA patentskrift nr. 3.565.080.

Størstedelen af de kendte 2-terminal-elektrodekonstruktioner er imidlertid af forholdsvis raffineret og kompliceret udformning. Disse elektrodekonstruktioner vil derfor ikke kunne kastes bort efter brug.

En elektrodekonstruktion af den indledningsvis nævnte art er ifølge opfindelsen ejendommelig ved, at der til hver af elektrodepolerne hører et lag ikke-porøst vedhæftende materiale, hvis overflade i det væsentlige er mindre end underlagsdelens overflade, hvilket materiale fæstnes til den flade af underlagsdelen, som ligger an mod den hæftende flade for derved at dække den dertil sluttende åbning, hvorved det ikke-porøse materiale sammen med åbningen danner to med sluttet bund forsynede beholderkamre, som er åbne mod den hæftende flade, hvorved de ikke-porøse materialelag danner hver af beholderkamrenes bundvægge, at de nævnte ikke-porøse materialelag bærer elektrodedele og er belagt med klæbemiddel på sin på undersiden af beholderen beliggende flade, at der i hvert kammer på elektrodedelen er placeret en pude af åben cellestruktur i kontakt med denne og fæstnet til den klæbe-middelbelagte flade af det ikke-porøse materialelag, der danner kammerets bundvæg, at underlagsdelens tykkelse er udvalgt til, at der dannes tilstrækkeligt dybe beholderkamre og til at modsvare ønskede mængder elektrolytisk gel, som er blevet imprægneret i de nævnte puder, og at beholderkamrene ligger i tilstrækkelig afstand fra hinanden til, at der mellem kamrene kan dannes skillemellemrum, hvis bredde på det smalleste sted er så stor.at, når puden forsynes med en mængde gel, og elektrodekonstruktionen anbringes på patientens hud, så er kamrene og den elektrolytiske gel i disse elektrisk isoleret fra hinanden ved hjælp af det ikke-ledende 147813 3 af skumstof bestående ski11eme11emrum, hvorved strømmen går gennem patientens hud, når den ledes mellem elektrodepolerne.

Derved opnås en elektrodekonstruktion, der er enklere og billigere end hidtil kendt.

Opfindelsen skal nærmere forklares i det følgende under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser en elektrodekonstruktion ifølge opfindelsen, idet et dæksel for en klæbemiddelbelagt flade tildels er fjernet, fig. 2 den i fig. 1 viste elektrodekonstruktion set i snit efter linien 2-2, fig. 3 en illustration af, hvorledes elektrodekonstruktionen kan anbringes på håndleddet af en patient, og fig. 4 et snit efter linien 4-4 i fig. 3.

Den i fig. 1 og 2 viste elektrodekonstruktion har henvisningstallet 10. En typisk anvendelse af elektrodekonstruktionen er vist i fig. 3 og 4.

Elektrodekonstruktionen 10 omfatter en underlagssektion 12 af ikke-ledende, skumlignende cellulært plastmateriale, såsom polyethylen eller polyurethan. Den øvre overflade 14 af underlagssektionen 12 er dækket af et klæbemiddel 16. Den klæbe-middelbelagte flade 14 er dækket af en struktur 18, der vil blive beskrevet i det følgende. Elektrodekonstruktionen 10 indeholder mindst to reservoirkamre og terminalsektioner. Eftersom de respektive kamre og terninalsektioner er identiske, vil kun én af disse blive beskrevet.

Af fig. 2 fremgår det, at underlagssektionen 12 er forsynet med et reservoirkammer 20 med lukket bund. Kammeret 20 er 4 147813 i den foretrukne udformning formet ved tilvejebringelse af en gennemgående apertur 22 i underlagssektionen 12 og ved fastgørelse af et ark af ikke-porøst materiale til overfladen 26 af underlagssektionen oven over aperturen 22. Arket indeholder en klæbende belægning 28, som fastgør arket 24 til overfladen 26. Arket 24 tjener således som bundvæg for reservoirkammeret.

En terminalkonstruktion 30 er understøttet af arket 24. I den viste udførelsesform udgøres terminalkonstruktionen 30 af en snaplås indeholdende et indre element eller en studs 32 og et ydre element eller et øje 34, som er i indgreb dermed. Den indre studs 32 indeholder en flangedel 36 og en post 38, som strækker sig gennem en apertur 40 i arket eller bundvæggen 24 for kammeret 20. De respektive elementer 32 og 34 af terminalkonstruktionen 30 er af metal eller andet ledende materiale, idet det ydre element 34 tjener til forbindelse for trådledere af en strøm- eller impulsgenerator, som vil blive beskrevet i forbindelse med fig. 3 og 4.

Det skal bemærkes, at diameteren eller tværdimensionen af flangen 36 er mindre end diameteren af reservoirkammeret 20.

En cirkulær del af den klæbende belægning 28 på arket 24 er derfor blotlagt. En åben celleskumlignende pude 42 er i indgreb med den blotlagte del af den klæbende flade 28 til fastgørelse af puden 42 i reservoiret 20, hvilken pude ligger over flangedelen 36 af terminalen 30. En mængde ledende gel 41 er indført i reservoiret 20. Flere forskellige ledende geler vil kunne komme på tale.

Hele overfladen 14 af elektrodekonstruktionen er beskyttet af en dækselstruktur 18. Denne struktur udgøres af et ark af ikke-porøst materiale 50, som ligger over overfladen 14 af elektrodekonstruktionen og er forsynet med aperturer 50, der med tilnærmelse svarer til aperturerne 22 i underlagsdelen 12, der står i forbindelse med reservoirkamrene 20. Undersiden af arket 50 er forsynet med en belægning, somr 147813 5 ud over at den muliggør arkets fastklæbning til klæbemidlet 16, også muliggør en fjernelse af arket. Belægninger af denne type anvender i almindelighed silicone. En koplignende struktur 54 er fastgjort til arket 50 oven over aperturen 52. Denne koplignende struktur 54 danner et hulrum til optagelse af den gellignende pude 42, som udstrækker sig over den klæbende flade. Den koplignende struktur 54 hindrer uønsket kompression af gelpuden 42, idet en sådan kompression ellers kunne give anledning til en sammenpresning af gelen. Arket 50 kan også være forsynet med en furelinie 56, der strækker sig hen over arket, og som letter fjernelsen af størstedelen af dækslet 18, der indeholder strukturen 54, hvorved den klæbende flade 14 af underlagssektionen blotlægges, og elektroden kan fastgøres til patientens hudoverflade.

Som det vil fremgå af anvendelsen af elektrodekonstruktionen 10, er visse dimensioner af stor betydning, hvorfor de må kontrolleres nøje. Der vil dog ikke blive angivet nøjagtige grænser eller dimensioner, eftersom disse dimensioner varierer . i afhængighed af anvendelsen og den mængde gel, der anvendes. Det, der er nødvendigt, og som vil blive beskrevet i det følgen, er, at reservoiret 20 har et volumen, der er tilstrækkeligt til at kunne optage en ønsket mængde gel, således at gelen ved anbringelse af elektroden på patientens hudoverflade ikke sammenpresses i skillefladen imellem underlagsfladen 14 og patientens hudoverflade. Derudover må de respektive kamre 22 være indbyrdes adskilt af en barriere eller et segment af ikke-ledende skummateriale, således at de er elektrisk isoleret fra hinanden.

I fig. 3 og 4 er illustreret en typisk anvendelse af elektrodekonstruktionen 10 i forbindelse med en impulsgenerator til stimulation af en patients albuenerv^. I denne forbindelse er dækselstrukturen 18 fjernet fra elektroden til blotlæggelse af den klæbende flade 14. Elektrodekonstruktionen er derefter anbragt på patientens håndled eller en anden del af pa- 6 147813 tientens legeme i nærheden af den nerve, der skal stimuleres.

Et par ledere 60 og 62 fra en impulsgenerator 64 er derefter forbundet til de respektive terminaler 30 af elektrodekonstruktionen 20. Hver af lederne 60 eller 62 har for enden en snapforbinder 66, som muliggør en etablering af en kontakt med det ydre terminalelement 34 af snap-fastgørelsen, som er i krympeindgreb med det indre terminalelement 38.

I fig. 4 ses relationen imellem de respektive reservoirkamre ved fastgørelse af elektroden til patienten. Kamrene er betegnet 2OA og 2OB. Der er desuden vist en albuenerve 70.

Fastgørelsen af elektrodekonstruktionen 10 til patienten sker ved at presse underlagssektionen ned mod patientens hudoverflade, hvorved den klæbemiddelbelagte flade 14 klæber til hudoverfladen. Volumenet af de respektive reservoirkamre 20A og 20B er dimensioneret i forhold til den deri indførte elektrodegel 41 for derved at tillade flade-til-flade indgrebet uden sammenpresning af elektrodegelen langs skillefladen imellem fladen 14 og patientens hudoverflade. Ved korrekt fastgørelse vil på tilsvarende måde den mættede gelpude 42, som strækker sig en smule ud over fladen 14, blive en smule komprimeret og være i overflade-kontaktindgreb med patientens hud.De respektive mættede gelpuder og de dertil hørende terminaler med reservoirkamrene 20A og 2OB vil imidlertid være elektrisk isolerede fra hinanden som følge af den ikke-ledende underlagssektion 12 og især som følge af sektionens barrieresegment 72, der holder de respektive kamre 20A og 20B adskilt.

Eftersom kammeret 20A er isoleret fra kammeret 2OB af sektionen 72 ved tilførsel af en pulserende strøm over de respektive terminaler 30, kan strømmen kun passere gennem patientens underliggende væv, som vist stiplet ved 78. Strømmen vil derefter løbe ud af vævet via gelpuden 42 og den terminal 30, der står i forbindelse med kammeret 20B. Elektroden er placeret på en sådan måde, at strømvejen 78 skærer albuenerven 70. Derved stimuleres denne nerve til opnåelse af en ufri-

Claims (3)

147813 villig muskelkontraktion. Det har vist sig, at et skummateriale for underlagsdelen 12 på af størrelsesordenen 1,59 mm anvendt i forbindelse med reservoirkamre af en diameter på tilnærmelsesvis 19,05 mm og med en indbyrdes afstand på 12,7 mm giver gode resultater. Det må selvfølgelig påses, at gelmængden i de respektive kamre er således, at der ikke skabes en overfyldt tilstand, som kunne resultere i en migration af gel hen langs skillefladen imellem elektroden og patientens hudoverflade og således ødelægge den nødvendige elektriske isolation imellem de respektive kamre 20A og 2OB.

1. Elektrodekonstruktion med to poler til at lede strøm gennem en patient med henblik på elektrisk nervestimulation, til hvilken elektrodekonstruktion der hører to i indbyrdes afstand beliggende elektrodepoler samt en underlagsdel (12), hvorpå elektrodepolerne er anbragt, idet der til underlagsdelen hører et lag ikke-ledende skummateriale dækket af en hæftende flade (14), der tjener til at fæstne elektrodekonstruktionen til patientens hud oven over den nerve, der skal stimuleres, idet underlagsdelen har to indbyrdes adskilte gennemgangsåbninger (22), hvortil elektrodepolerne er-sluttet og fæstnet til kontakt med underlagsdelens overflade (26),' på den modsatte side af den hæftende flade, k e n d e t e g n e t ved, at der til hver af elektrodepolerne hører et lag ikke-porøst, vedhæftende materiale (24), hvis overflade i det væsentlige er mindre end underlagsdelens overflade, hvilket materiale fæstnes til den flade (26) af underlagsdelen, som ligger an mod den hæftende flade (14) for derved at dække den dertil sluttende åbning (22), hvorved det ikke-porøse materiale (24) sammen med åbningen danner to med sluttet bund forsynede beholderkamre (20), som er åbne mod den hæften 147813 de flade (14), hvorved de ikke-porøse materialelag (24) danner hver af beholderkamrenes bundvægge, at de nævnte ikke-porøse materialelag (24) bærer elektrodedele (30) og er belagt med klæbemiddel på sin på undersiden af beholderen (20) beliggende flade (28), at det i hvert kammer på elektrodedelen (30) har placeret en pude (42) af åben cellestruktur i kontakt med denne og fæstnet til den klæbemiddelbelagte flade (28) af det ikke-porøse materialelag, der danner kammerets bundvæg, at underlagsdelens (12) tykkelse er udvalgt til, at der dannes tilstrækkeligt dybe beholderkamre (20A, 20B) og til at modsvare ønskede mængder elektrolytisk gel, som er blevet imprægneret i de nævnte puder (42), og at beholderkamrene ligger i tilstrækkelig afstand fra hinanden til, at der mellem kamrene kan dannes skillemellemrum (72), hvis bredde på det smalleste sted er så stor at, når puden (42) forsynes med en mængde gel (41), og elektrodekonstruktionen anbringes på patientens hud, så er kamrene (20A, 20B) og den elektrolytiske gel i disse elektrisk isoleret fra hinanden ved hjælp af det ikke-ledende af skumstof bestående skillemellemrum (72), hvorved strømmen går gennem patientens hud, når den ledes mellem elektrodepolerne.

2. Elektrodekonstruktion ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der desuden er indrettet et skallag (50) oven på underlagsdelens (12) klæbemiddelbelagte flade (14) og på beholderkammeret (20).

3. Elektrodekonstruktion ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at der til elektrodedelen (30) hører knapbare fastgørelsesorganer, som består af et indre element (32) og et ydre element (34), som gennem kammerets (20) bund er i indgreb, hvorved fæstets indre element danner en ydre del (36) inde i kammeret (20), og det ydre element (34) danner et organ for elektrodens kobling til strømkilden.