DK144938B

DK144938B - Glasfibre isaer til brug som forstaerkning i cementprodukter og forsynet med mindst en belaegning indeholdende et beskyttende materiale samt fremgangsmaade til fremstilling af samme

Info

Publication number: DK144938B
Application number: DK354774AA
Authority: DK
Inventors: D R Cockram
Original assignee: Pilkington Brothers Ltd
Priority date: 1973-07-03
Filing date: 1974-07-02
Publication date: 1982-07-12
Also published as: RO67348A; NL7408992A; TR17863A; DE2432017C2; CS178822B2; JPS5619300B2; BR7405443D0; AT359418B; IE39554L; NL177589B; JPS5031191A; CA1018705A; GB1465059A; BE817229A; IE39554B1; IL45069A0; NO801646L; FR2235888B1; NO742403L; DE2432017A1

Description

(19) DANMARK \^J

|j| (12) FREMLÆGGELSESSKRIFT od m938B

DIREKTORATET FOR

PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Ansøgning nr. 3547/74 (51) lnt.CI.3 C 03 C 25/02 (22) Indleveringsdag 2. Jul. 1974 C OA B 31/06

(24) Løbedag 2. Jul. 197^ C OA B 31/AO

(41) Aim. tilgængelig 4. Jan. 1975 (44) Fremlagt 12. Jul. 1982 (86) International ansøgning nr.

(86) International indleveringsdag - (85) Videreførelsesdag - (62) Stamansøgning nr. -

(30) Prioritet 5. Jul. 1973# 31657/73# GB

(71) Ansøger PILKINGTON BROTHERS LIMITED, Lancashire WA10 3TT, GB.

(72) Opfinder David Ralph Coc.kram, GB.

(74) Fuldmægtig Ingeniørfirmaet Lehmann & Ree.

(54) Glasfibre, især til brug som forstærkning i cementproduk?* ter og forsynet med mindst en belægning indeholdende et be= skyttende materiale, samt frero= gangsmåde til fremstilling af samme.

Opfindelsen angår glasfibre, især til brug som forstærkning i cementprodukter og forsynet med mindst én belægning indehol- ^ dende et beskyttende materiale til nedsættelse af glasfibrenes ned- u ...

φ brydning 1 alkalisk miljø.

O I det alkaliske miljø, som findes i normal Portland cement, ^ især på grund af tilstedeværelsen af kalk (calciumhydroxid), an- ί gribes fibre af almindelige glassammensætninger, såsom den under navnet E-glas kendte, hurtigt og svækkes, således at den yderligere έ styrke, som glasfibrene giver cementen, hurtigt går tabt.

Forskellige alkaliresistente glassammensætninger er blevet tilvejebragt, som bedre bevarer deres styrke i cement.

2 144938 Således er der i beskrivelsen til britisk patent nr.

I.2OO.732 beskrevet et sammensat fiber/cementprodukt indeholdende fiberforstærkningsmateriale fordelt over en cementmatrix, hvor forstærkningsmaterialet primaart er en glastype, som i sig selv til en vis grad er alkaliresistent, således at fibrene, når de undersøges i form af en fiber med en længde på 6,4 cm og en diameter på fra 1,0 -3 2 til 2,5 x 10 cm, har en trækstyrke på mindst 7.031 kg/cm (100.000 psi) efter behandling med en mættet, vandig Ca(OH)^opløsning ved 100°C i 4 timer efterfulgt af successive udvaskninger ved omgivelsernes temperatur med vand og derefter med vandig saltsyre (1$) i 1 minut, og med vand og acetone efterfulgt af tørring, hvorhos fiberens diameter ikke reduceres over 10% under forsøget.

I beskrivelsen til britisk patent nr. 1.243-972 er beskrevet sådanne sammensatte fiber/cementprodukter, hvori glasset indeholder mindst 65 vægtprocent Si02 og mindst 10 vægtprocent Zr02· I beskrivelsen til britisk patent nr. 1.243-973 er beskrevet alkaliresistente glasfibre fremstillet af et glasmateriale, som indeholder 65-80 vægtprocent Si02, 10 - 20 vægtprocent ZrC>2 og 10 - 20 vægtprocent af en netværksomdanner, som er et alkalimetaloxid, et jordalkalimetaloxid eller et zinkoxid, og hvor glasset har en trækstyrke som ovenfor nævnt.

Andre glassammensætninger til fremstilling af alkaliresistente glasfibre er beskrevet i beskrivelsen til britiske patenter nr.

1.290.528 og nr. I.389.OI9. Kravene i britisk patent nr. 1.290.528 angår glassammensætninger til fremstilling af glasfibre, som skal inkorporeres i cementprodukter som forstærkning, hvilke fibre i mole-kylvægtprocenter omfatter:

Si02 62% - 75%

Zr02 7% ~ 11% R20 15¾ - 23% R'O 1! - 10% ai2o3 0% - k% b2o3 Q% - 6%

Fe203 · 0% - 5%

CaF2 0% - 2%

Ti02 0% - k% , 144938 3 hvor R20 betegner Na20, hvoraf op til 2 molprocent kan være erstattet af Li20 og R'O er et oxid udvalgt fra gruppen bestående af jordalkali-metaloxider, zinkoxid (ZnO) og manganoxid (MnO), medens den eventuelle rest består af andre kompatible bestanddele.

Kravene i britisk patentskrift nr. 1.389.019 angår glassammensætninger til anvendelse ved fremstilling af alkaliresistente kontinuert-trukne glasfibre, som, udtrykt i molprocent på oxidbasis, omfatter:

Si02 67 - 82

Zr02 7-10 R20 9 - 22,5 F2 3-9 A1203 0-5 (beregnet som A101 hvor R = Na, hvoraf op til 5 molprocent kan være erstattet af Li eller K, og fluor er indeholdt i stedet for oxygen i eh eller flere af oxiderne, idet den største værdi af indholdet af SiOg + Zr02 + AlO^ ^ aftager i afhængighed af indholdet af Zr02, således at det, når F2 = 9 molprocent, aftager fra 89 molprocent, når Zr02"indholdet er 7 molprocent til 88 molprocent, når Zr02-indholdet er 8,5 molprocent ned til 87 molprocent, når ZrOg-indholdet er 10 molprocent, og således, at denne største værdi reduceres med yderligere 5 molprocent over hele området, når F2 = 3 molprocent.

X beskrivelsen til sydafrikansk patent nr. 73/4476 er beskrevet en anden række alkaliresistente glastyper og glasfibre fremstillet herudfra med sammensætninger i nedenstående område·: Vægtprocent Molprocent Si02 60 - 62 65 - 67

CaO 4-6 4,5 - 6,5

Na20 14 - 15 14,5 - 16 K20 2-3 1 - 2,5

Zr02 10-11 5-6

Ti02 5,5 - 8 4,5 - 6,5 „ 144938 . Skønt alkaliresistente glasfibre som beskrevet i ovennævnte patentbeskrivelse bevarer deres- styrke i cement meget bedre end fibre af sædvanlige glastyper, såsom E-glas, sker der ikke desto mindre en gradvis forringelse over lange perioder.

Ved fremstilling af kontinuerte glasfibre til alle formål er det normal praksis at belægge de enkelte kontinuerttrukne glasfibre umiddelbart efter trækningen med et siettemiddel, som giver mekanisk beskyttelse og et smøremiddel for fibrene for at minimere brud og af-slidning ved den efterfølgende behandling, såsom f.eks. sammenarbejdning af talrige enkeltfibre til en streng og opvinding af strengen på en spole eller tromle. De slettemidler, der tidligere har været anvendt til glasfibre, som skal inkorporeres i en cementmatrix, har i det lange løb ikke nogen væsentlig virkning på glassets resistens mod angreb fra de alkaliske stoffer i cementen.

Beskyttende belægningsmidler er også blevet påført glasfibre på forskellige stadier under fremstillingen og viderebehandlingen, og det er f.eks. blevet foreslået at anvende' en furanplast i en sådan belægning til forøgelse af glasfibermaterialets alkaliresistens for at gøre det egnet til anvendelse ved forstærkning af beton.

Ifølge, den foreliggende opfindelse tilvejebringes der glasfibre/ især til brug som forstærkning i cementprodukter og forsynet med en .belægning indeholdende et beskyttende materiale til nedsættelse af glasfibrenes nedbrydning i alkalisk miljø, hvilke glasfibre er ejendommelige ved, at det beskyttende materiale består af mindst én monocyklisk, aromatisk forbindelse med den almene formel: eller et ammoniumoxidationssalt heraf, hvor n = 0 eller 1, Q = H eller CQR, og R = H, OH, C-j-C^-alkyl, C^-C^-alkoxy eller phenyl, og/eller at det beskyttende materiale er purpurogallin, purpurin, tetrahydroxy-p-quinondihydrat, trihydroxypyrimidin, tannin eller naturlige tanniner.

Når beskyttelsesmidlet ifølge opfindelsen påføres på en streng af glasfibre, som derpå inkorporeres i en blok af almindelig Portland eementmasse, som får lov til at hærde og henstå i 28 dage ved 50°C, giver/en forbedring på mindst 10# af strengens trækstyrke sammenlignet med trækstyrken af en streng, der er behandlet og under- 5 144938 søgt på tilsvarende måde, men uden påføring af ovennævnte middel.

Det har vist sig, at beskyttelsesmidlet ifølge opfindelsen anvendt i et siettemiddel eller et andet belægningsmiddel over lange undersøgelsesperioder giver en betydelig nedsættelse af den hastighed, hvormed glasfibrenes styrke forringes, når de inkorporeres i cementprodukter. Denne virkning er betydelig i forbindelse med de sædvanlige E-glasfibre, men en større fordel opnås med et glasmateriale, som allerede er alkaliresistent i betydelig grad, d.v.s. som opfylder det trækstyrkekrav, der er angivet i beskrivelserne til ovennævnte britiske patenter nr. 1.200.732, 1.243.972 og 1.243-973. Slettemid-let eller belægningsmidlet anvendes fortrinsvis til glasfibre af alkaliresistente glasmaterialer, såsom beskrevet i de britiske patentskrifter nr. 1.290.528 og nr. 1.389·019, hvilke materialer kan danne fibre ved sædvanlige fiberdannelsestemperaturer på omkring 1320°C og derunder.

En foretrukken udførelsesform for opfindelsen er derfor ejendommelig ved, at glasfibrene er fremstillet af alkaliresistent glas indeholdende mindst 5 molprocent Zr02·

Det antages, at styrkeforringelsen af glasfibre, der er inkorporeret i cementprodukter er nært forbundet med opløsningsfasereaktioner eller -processer ved glasoverfladen, hvor et eksempel herpå er afsætningen af calciumhydroxidkrystaller fra den mættede opløsning af calciumhydroxid, der er til stede i cementmatricen ved grænsefladen mellem clet glasset og cementmatricen, og/antages desuden, at en virkning af den ovennævnte aromatiske polyhydroxyforbindeIse i belægningsmidlet er at hæmme eller nedsætte denne krystaldannelse. For at fremkalde denne virkning antages det at være fordelagtigt for den aromatiske forbindelse at være opløselig, i det mindste i en vis grad i en calciumhydroxid-opløsning. Undersøgelse ved hjælp af stereoskanderingsmikroskopi af fibre, som er til stede i cement, har også vist, at disse fibre, som er belagt med en beskyttende belægning ifølge opfindelsen, har et betydeligt glattere ætsningsmønster end ikke-belagte fibre, hvor de er angrebet af de alkaliske stoffer i cementen. Dette igen kan bidrage til den højere styrke, som de belagte fibre besidder.

En anden foretrukken udførelsesform for opfindelsen er derfor ejendommelig ved, at den aromatiske forbindelse er opløselig i en calciumhydroxidopløsning.

6 144938

Den aromatiske polyhydroxyforbindelse er fortrinsvis til stede i belægningsmidlet i opløsning i et væskeformigt bærermateriale, idet den dog også kan være til stede som emulsion eller i findelt suspension i et sådant materiale.

Grupper af aromatiske forbindelser, som har vist sig egnede til anvendelse som beskyttende materialer i den foreliggende opfindelse, omfatter: (a) Monocykliske, aromatiske forbindelser med den i krav 1 angivne almene formel, hvor Q = H, f.eks.

1.2.3- trihydroxybenzen (pyrogallol), 1.2.4- trihydroxybenzen (hydroxyhydroquinon), 1.3.5- trihydroxybenzen (phloroglucinol), (b) Monocykliske, aromatiske forbindelser med den i krav 1 angivne almene formel, hvor Q = COR, og R har de i krav 1 angivne betydninger, f.eks.

2.4.6- trihydroxybenzaldehyd, 2.3.4- trihydroxyacetophenon, 2.4.6- trihydroxyacetophenon, 2.3.4- trihydroxybenzoesyre, 3.4.5- trihydroxybenzoesyre (gallussyre), propylgallat, 2.4.6- trihydroxybenzoesyre, (c) Ammoniumoxidationssalte af forbindelserne fra grupperne (a) og (b) i alkalisk opløsning, f.eks. ammoniumoxidationssaltet af pyrogallol, ammoniumoxidationssaltet af gallussyre, (d) 2,4,6-trihydroxypyrimidin (barbitursyre), eller tetrahydroxy-p-quinondihydrat, (e) Et polycyklisk, aromatisk carbonhydrid med mindst tre hydroxylgrupper substitueret i en enkelt 6-leddet ring, udvalgt fra gruppen purpurogallin, 1,2,4-trihydroxyanthraquinon (purpurin), 2,4,6-trihydroxybenzophenon, garvesyre, naturligt forekommende og vegetabilske tanniner.

7 144938

Mange naturligt forekommende, vegetabilske ekstrakter indeholder kemiske forbindelser med strukturer af ovennævnte art, og kan anvendes som det beskyttende materiale i belægningsmidlerne ifølge opfindelsen, f.eks. ekstrakt af quebrachobark, kastanje, suma, druetannin, mimose samt andre stoffer, der falder inden for gruppen af naturligt forekommende, vegetabilske tanniner.

Ovennævnte aromatiske polyhydroxyforbindelser kan forventes at reagere med alkaliske stoffer, f.eks. ealciumhydroxidet i cement, på grund af deres phenoliske karakter. Yderligere oxideres visse af de angivne forbindelser, såsom pyrogallol, af luft, når de opløses i en alkalisk opløsning. Følgelig kan det ikke forventes, at de aromatiske forbindelser vil bevare deres oprindelige sammensætning, når de belagte fibre inkorporeres i cement. De ved atmosfærisk oxidation af ammoniakal-ske opløsninger af pyrogallol og gallussyre (gruppe (c)) fremkomne produkter har vist sig virksomme som beskyttende materialer, hvilket viser, at sådanne forandringer i sammensætningen ikke påvirker materialets beskyttende virkning.

Den nødvendige koncentration af beskyttende materiale i belægningsmidlet afhænger af adskillige variable, og der kan ikke angives eksakte grænser, der omfatter alle de variable. De hovedfaktorer, der må tages i betragtning ved fastlæggelse af mængden af beskyttende materiale i belægningsmidlet er følgende: (a) opløseligheden af det beskyttende materiale i det anvendte bærermateriale, (b) opløseligheden af det beskyttende materiale i en calcium-hydroxidopløsning og i sammenhæng hermed virkningen af den nærmere bestemte forbindelse, der betragtes, til nedsættelse af forringelseshastigheden for glasfibrene i en cementmatrix. En forbindelse med stor virkning og med lav opløselighed i en calciumhydroxidopløsning kan således være virksom i samme koncentration som en forbindelse med ringe virkning og med høj opløselighed i calciumhydroxid-opløsningen, (c) prisen på det anvendte beskyttelsesmiddel (det kan være økonomisk mere fordelagtigt at anvende mindre af en mere virksom forbindelse med høj pris end en større mængde af en mindre virksom forbindelse med lav pris), (d) den mængde belægningsmiddel, som optages på fiberen i løbet af belægningsprocessen, hvilket vil bestemme den mængde 8 144938 beskyttende-materiale* der er til stede ved grænsefladen . - . mellem glasfiberen og cement mat ri een.

’ ? I de fleste tilfælde er et belægningsmiddel indeholdende 5 vægtprocent beskyttende materiale effektivt, og det er usandsynligt, at et belægningsmiddel indeholdende mere end 10¾ beskyttende materiale vil være nødvendigt eller økonomisk rimeligt.·Med en egnet bærer og en yderst virksom forbindelse kan koncentrationer på mindre end 1% imidlertid være passende.

Et egnet forsøg til vurdering af virkningen af forbindelserne er omtalt ovenfor og beskrevet mere detailleret senere i forbindelse med eksemplerne. Forbindelser kan opstilles i rækkefølge efter virkning ud fra den procentiske forbedring, der er fundet, sammenlignet med fibre belagt på samme måde som de fibre, der undersøges, med undtagelse af, at der .ikke er beskyttelsesmiddel til stede i belægningsmidlet. Forbindelser,: der giver en forbedring under 10%, vil ikke blive anset for at være egnede.

Når det er meningen, at midlet skal påføres som siettemiddel på fibrene umiddelbart efter, at de er trukket af den smeltede glassammensætning, vil det normalt yderligere indeholde et filmdannende middel og et forankringsmiddel og vil normalt være på vandbasis. Det filmdannende middel vil da normalt være en emulsion i vand. Forankringsmidlet er et stof, såsom en silan, der medhjælper til at fastholde slettemidlet på glasfibrenes overflade, muligvis ved at danne bindinger med -OH-grupper på glasoverfladen.

Det filmdannende middel kan indeholde en polyvinylacetat af kationisk art, d.v.s. en polymer, hvoraf mindst 90¾ udgøres af enheder afledet af vinylacetat, og hvori der under polymeriseringen er inkorporeret grupper, som giver det kationisk karakter ved sure pH-værdier.

For at undgå fare for at bryde emulsionen kan det filmdannende middel også være en polyethylenglyeol af ikke-ionisk karakter. Slettemidlet indeholder fortrinsvis også et befugtningsmiddel, som medvirker til at dispergere det filmdannende middel i det vandige siettemiddel.

Når det er meningen, at midlet skal påføres som belægningsmiddel på senere trin i produktionen eller den videre bearbejdning af glasfibrene, d.v.s. efter sletning og samling, af de enkelte fibre til en streng, kan den aromatiske forbindelse opløses i et ikke-vandigt opløsningsmiddel.·

Der kan også bruges glasfibre til anvendelse som forstærkning i cementprodukter belagt med et middel som beskrevet ovenfor. Glasfibrene er fortrinsvis dannet af en alkaliresistent glassammensætning indeholdende mindst 5 molprocent ZrC^· 9 U4938

Glasfibrene kan påføres endnu en beskyttende belægning efter at belægningsmidlet ifølge opfindelsen er blevet påført, således at belægningsmidlet på glasfibrene beskyttes mod udvaskning i løbet af den første kontakt med og hærdningen af cementmatricen. Denne yderligere beskyttende belægning kan f.eks. være en epoxyplastpolymer, der kan påføres som opløsning i et opløsningsmiddel, såsom acetone. Denne beskyttende belægning antages primært at virke under den første kontakt mellem de belagte fibre og den våde cement.

Opfindelsen omfatter også en fremgangsmåde til fremstilling af glasfibre med en belægning til nedsættelse af glasfibrenes nedbrydning i alkalisk miljø, ved hvilken fremgangsmåde glasfibrene påføres en belægning, der indeholder et beskyttende materiale, hvilken fremgangsmåde er ejendommelig ved, at der som beskyttende materiale anvendes mindst én monocyklisk, aromatisk forbindelse med den almene formel: (0H)J+n eller et ammoniumoxidationssalt heraf, hvor n = 0 eller 1, Q = H eller COR, og R = H, OH, C^-C^-alkyl, C^-C^-alkoxy eller phenyl, og/eller at det beskyttende materiale er purpurogallin, purpurin, tetrahydroxy-p-quinondihydrat, trihydroxypyrimidin, tannin eller naturlige tanniner.

Særlige udførelsesformer for opfindelsen vil nu blive beskrevet ved hjælp af et eksempel og under henvisning til tegningen, hvor: fig. 1 er en grafisk afbildning af ændringen i tiden af trækstyrken af glasfibre i cement, når disse glasfibre er belagt med kationiske polyvinylacetatslettemidler indeholdende tre forskellige aromatiske trihydroxyforbin-delser samt med et kationisk polyvinylacetatslettemid-del alene under fremskyndede ældningsbetingelser; fig. 2 er en grafisk afbildning i lighed med fig. 1, der sammenligner virkningen af slettemidler indeholdende forskellige mængder pyrogallol, igen under fremskyndede ældningsbetingelser; fig. 2a er en grafisk afbildning i lighed med fig. 2, der sammenligner virkningen af slettemidler indeholdende forskellige mængder pyrogallol på prøver opbevaret i vand ved stuetemperatur; 144938 ίο fig. 3 er en grafisk afbildning af virkningen på glasfiberforstærket cements slagstyrke, når pyrogallol anvendes i siettemidlet til glasfibrene; fig. 4 er en grafisk afbildning svarende til fig. 1 af de trækstyrker, der opnås med fibre af to forskellige glassammensætninger med slettemidler med og uden pyrogallol; fig. 5 viser resultater fremkommet ved at undersøge bøjningsstyrke og slagstyrke af cementplader indeholdende glasfiberforstærkning efter at de har været udsat for naturlig nedbrydning af vind og vejr i op til 12 måneder; fig. 6 viser tilsvarende resultater fremkommet ved undersøgelse af sådanne plader efter neddypning i vand ved 22°C i op til 12 måneder; og fig. 7 viser resultater fremkommet med tilsvarende plader efter fremskyndet ældning i op til 6 måneder.

Som nævnt ovenfor er det nødvendigt ved valg af aromatiske forbindelser til anvendelse som beskyttende materiale at gennemføre sammenligningsforsøg for at vurdere forbindelsernes virkning, navnlig når forbindelserne indeholder andre substituentgrupper end de nødvendige tre hydroxylgrupper i den aromatiske ring. En egnet undersøgelse, som er blevet anvendt, omfatter følgende fremgangsmåde: En streng af kontinuert trukne, vandslettede glasfibre fremstilles af et i det væsentlige alkaliresistent zirconiumdioxidholdigt glas (i det følgende betegnet glas nr. l) med følgende sammensætning i molprocent:

Si02 69¾

Zr02 9%

Na20 15,5¾

CaO 6,5¾

En opløsning eller suspension i en bærervæske af den aromatiske forbindelse, der undersøges, påføres strengen under dannelse af en belægning. Det er tilrådeligt at undersøge hver aromatisk forbindelse i mere end én bærervæske for at finde det optimale belægningssystem for forbindelsen. Efter belægning inkorporeres midterdelen af hver streng i en blok almindeligt Portland cementmasse, som får lov til at hærde og henstå i en periode på f.eks. 28 dage ved forhøjet temperatur, f.eks. 50°C, for at fremskynde ældningen. Trækstyrken af den indesluttede del af strengen bestemmes derefter ved at påsætte en belastning på begge strengens ender.

11 1Λ Λ 9 3 8

Resultaterne af et sådant sæt sammenligningsforsøg på glasfiberstrenge ved anvendelse af 31 forskellige aromatiske trihydroxyforbindelser, hver i op til tre forskellige belægningssystemer, og på strenge belagt alene med bærervæsken fra de forskellige belægningssystemer som kontrol er opført i nedenstående tabel.

Resultaterne er opgivet som målt trækstyrke i MN/m efter 28 dage ved 50°C og som en procentisk forbedring i forhold til den til sammenligning målte kontrolværdi. De resultater, der opnåedes med de forskellige belægningssystemer, er vist i adskilte kolonner (1) til (5)·

De respektive forskellige belægningssystemer, der anvendtes, var: (1) En 10% opløsning af den undersøgte aromatiske forbindelse i vand, acetone eller ethanol (alt eftersom hvad der er egnet under hensyntagen til forbindelsens opløselighed) påførtes strengen og tørredes ved 50°C. En 10% vægt/vægt-opløsning i chloroform af epoxyplast (5h dele Epikot 828 og 1 del "Epikur RTV" hærder, som begge forhandles af Shell Chemicals Limited) påførtes over den første belægning og hærdedes ved 80°C i 30 minutter.

(2) En 10% opløsning af den undersøgte aromatiske forbindelse i en 3% vandig polyethylenglycolopløsning påførtes strengen og tørredes ved 50°C. Et overtræk af epoxyplast påførtes derefter som under (1).

(3) En 10% opløsning blev fremstillet af den undersøgte aromatiske forbindelse i et kendt siettemiddel omfattende et polyvinylacetat af kationisk art som ovenfor beskrevet, og dette middel påførtes strengen og hærdedes ved 115°C i 30 minutter.

(4) I visse tilfælde fandtes den undersøgte, aromatiske forbindelse at være uforenelig med det under (3) anvendte siettemiddel. I sådanne tilfælde blev en 10# opløsning af den aromatiske forbindelse i vand påført strengen som belægning, tørret ved 50°C i 30 minutter og derefter overtrukket med slettemidlet.

(5) Det under (1) beskrevne system fulgtes med undtagelse af, at en 5# opløsning af epoxyplast i chloroform anvendtes.

Udfra ovennævnte beskrivelse af belægningssystemerne ses det, at det i visse tilfælde blev anset for nødvendigt at påføre et midlertidigt beskyttende overtræk over belægningen indeholdende den aromatiske forbindelse, inden strengen indesluttes i cement. Dette skete for at sikre, at alle de undersøgte forbindelser tilbageholdtes under bearbejdningen, og således for at hindre variation i tabshastigheden af materiale fra glasfiberoverfladen bestemt af andet end af den kemiske natur og de fysiske egenskaber af det undersøgte, beskyttende materiale. Dette 12 144938 midlertidige overtræk hindrede enhver første udvaskning af det beskyttende materiale, men virkede ikke som barriere under den fremskyndede undersøgelse af forringelseshastigheden efter cementens hærdning.

Tabellen angiver navnet og,hvor det kan lade sig gøre, formlen for hvert eksempel udover traskstyrken af fibrene efter 28 dage ved 50°C i en blok almindeligt Portland cement undersøgt som ovenfor beskrevet og den procentiske forbedring sammenlignet med glasfibre belagt med bæ-reinaterialet alene.

Eksempel 15 er et sammenligningseksempel, idet cyanursyren falder uden for opfindelsens rammer.

13 144938 "d fcs.

Φ ^ _ i hl O VO ^

Pt C fd ο -rH '—- fe pH =r (L) --, i X O -=r 59 X u η m s? £ϋ >j VO oo Ό

Ph -p

Eh to I ^ Ό

Φ W

X3 bC o ov o co in ^ d in vo cm m Ο ·Η Ph Ph tn ^ φ I o o co c·— vo

X Ph H IS- is- O CM

& >5 vo cr\ σν oo co

Ph -P Eh M

I ^ Ό ΊΛ Φ '-h ,ο &E o in co i—i co m

p, C in in h cm I

ο Ή EnP CM

w Φ „

I ,y H oo .=T S- VO CD

,h£j Ph vo cm ^3-m -=r ^ æ >, VO o or- oo vo.

Ph -P rH H

Eh cq I ^

Ό •feR

CD ^ __ n&com co vo vo !h C in vo H in cm

0 *H — Ph U H

--- Φ _ 1 ^ o m -3T m H =>

PsJPhOS- IS- rH CJV

aj>iS-0 H CO O CD

ή -P rH Η H

EH W

K tC ffi II g"y~) §y^i

O O O pH pH

K Pi

ΡΪ I

pi cd i i X^ i ^ ΌΡη I ·Η II II® J) hCH >HC0 >s G O i>iH) >? £ 3

Ι^ΙΛΦΟ ΧΗΛΦ3 .GO Λ Ο H

£ Μ·ΗΝΗ 0·Ρ0·ΗΝΗ ·ΗΝ *H 2 Η !> H 8J Ρη β i—I ErHrHPiCbO PhC fn C Cd cd o > -p φ cd p cd h ho φ o -p Φ -ρφοΓ g PP I AM .riracd ipoPH l £ ' P Φ m 1¾ o COM ό >)θ >a cph «xph oco «χη^ «χφ O £B CM O 1¾ £ΟΡηη=γΟΛΗ m o Ph -=3- P pH « « JO «Ρ ft S ·Η >» «ΡηΟ,Ο " Ph >> "£ >? g? rlt)^ <PP| CMDvhC CMfl to imomra

H

Φ

Ph s · ._ ΦΡηΟΗ cm m -=r cp

to S X H

l2f UA938 I ^ •d φ —.· H ^ ,Q tC 1Λ

β C

0 ·Η Ph β ^d- v_^ 0) 1 is! CT\ X β H £> æ >3 σ\ °° β -P Eh cq I ^ X5 TsS.

J)w CO ^o

M ι-H I

β β

0- H ^ pH β KX

v_^ φ I p ^ β CM £ $ΰ ί> C- ^

β +5 EH CQ

I ^ Ό

φ —- C— O H O

,Ο &£ CM OJ CM CM

β β

0 ·Η ^ Ph P

CM

— Φ 1 ^sj CM CM H LTv M fn dT C7\ O CT\ & >; 00 t— OO C—

β -P

Eh cq I ^ ^3¾¾ φ ^ Η H CM LT\ p M i -=c cr\ β β

0 *H

^ pH β

I—I

^ Q) _ 1 ^sj 00 H CM ·=Γ

^ ^ 0O CF\ OV OO

& >. ov '-o σ\ o

β -p H

ÉH CQ

**/={$^ 3~\fg3 yf r\/s\/“o\_/§ °Y^r8 * s § II II I -p >5 φ hri >s I cc

Æ O Λ cd Λ O rH

β ·Η N ·Η fcd ·Η -P Η > β β ββ βφ Cd cd-ρω -ρφ -ρω Μ S I fit I ,Ο i cd β Η VO >3 VO >>X} ^1- >a Ο >5 «μφ «χ>> "Χβ a =τοβ d· ολ κνοω ο «V ^ *< β φ ^ β (β β CM'bcQ CM Τ3 Τ3 CM Ό a a

1— I

ω a s · Φ β vo c— οο σν CQ β w I ^ 15 144938 Ό W. „ 0)^ Ο ΙΑ n bi] ΙΑ «ο

Ρ C

0 ·Η ^ fe Ρ =r sv Φ 1 λ ™ ^2

P o H

£ΰ >3 0\ rj

P -P H

EH w _ d) v_/ H VQ r*\ £> Μ H ΙΑ ·=Γ P β 0 ·Η

^ fe P

IA

sv φ

1 Js! O H H

Λ Sh 00 IA f-

& >) VO 00 OO

P -P

E-i m i ^ Ό fe«.

φ — LA CM IA VO LA

£1 Μ H CM IA —I" IA

Pi β 0 ·Η ^ fe Pi

CM

SV Φ _ 1 Jxj H CA LA -=T zr

P Ρπ Η H CM VO CM

as >3 C- 00 o σ\ g

Pi -P HH

Eh m J ^ Ό) %S. „ _ φ^ Η ΙΑ IA o -=r ρ ω cm cm -=r ·=τ -=r

Ph C

0 *H ^ fe P H

s-' φ

1 .Is' LA oo H CO O

id P) zr c— o is- h

& >3 CO CO o O CAO

P -p CM Η H

E-ι ra K

CM

æ

1-^ V V

Ιζ> Ό° Jq 2 o o / ( w æ tc ' '

i I O O

I-1 EC EC

PI β I 1 3 >3 -Η I . ,

tsa'H +3 X H >3 β I

£3 g ·Η O Η Λ Φ f’s'·'· β ·Η ·Η XI Ρ g, *Η Ν Λ β i> ΡΡΡ Όβ-Ρ Μ Ρ β >> ° cd -ρ >s cd >> ο cd ο βΡΦΧβ s ι ftp .β β ρ Β ·Η ± £ ? 'ri VO >jsvvs Cd ·Η Ό β β Ρ- ί>3 Ρ β *>ΧΦ Ρ β !>3 ft β " * £ 2* 3 Ο β Ρ ·Ρ 0*,β Ρ CtiAip>30 «Ρ·Η>3 Φ I Ή β Εη " .Β .fj CMTCOcO E-iftO fe · Η Ό—' Ό

rH

0 g .

Φ Ρι Ο Η CM ΙΑ -=3 Β Ρ Η Η Η Η Η

X W

16 144938 I ^ Ό %s.

φ w £1 M Ph C Ο ·Η pH Ph =r w 0 I Λ! ϋ Pi fti >=

Pi -P Eh ta TS iss.

0 ^ XI M vo Ph C Ο ·Η pH Pi ca 0)

I X t-X U - ^r aj >: VD

U -P EH m I ^ Ό )3¾ 0 W ΚΊ

,α M I

u c Ο -H ^ pH Pi

CM

w 0

1 Pi O

Pi pi ^

ίΰ >= VO

Pi -P

Eh ra Ό ^ n bC 00 -=r Hd- b £ ^ ^ 0 -H ^ pH Pi rp --- 0 1 X 00 OH o

Pi Pi LH ΚΛ -2; as >5 c— ^ „ ffi ^

Pi -P P-! O

Eh CQ yO

W S—( \ K-/ \_ « ? \ / S \ / ° * r^\ / \ /”\ e " ' μ o ' x U s 0-0 0=0 W .0=0 0=0 1" b b 1 S"" 1 ' 1 >5·Η Φ >3 I >? ro ΛΝΡ ΛΟ 2

C ·Η cd >5 ·Η Ν ·Η £! C

>Ρη·ΗΜ Pi C k-S'r1 cti -Ρ Pi Pi -PCD. .¾

S I -Ρ 3 I fl P XiSS

LTv ί>3 β vo>aO ^r>sOa « χ cd •'MG •'MGw (Λ ο !>Ϊ -=1-00) CM ΟτΙ 3 ·» Pi Ο •'ΡιΛ « Pj 3 P< η d.'— cm Ό a η Ό σ1'-' Γ“ί Φ i* · · ο Ρι ιη νο Ρ- ra c Η Η Η

Pi Ρ3 17 U4938 I ^ η'μ ο ο σ\ σ\ cm οο tn

CM CM CM Η m CM CM

Ο ·Η ft Ρ m , S CM CO <Η IP CM LP Ο

VL .3- m Ο IP CM C\ VO

co oo σ\ oo οί c- co

Pi P Eh CO

I ^

•xJ

n'&C i—i cm ip cm lp -=r co m p- p C ip io cm ip ip cm -=r m 0 ·Η ft Pi

1 jrf LP rP IP CM t- O tP CM H

μ p, h vo c— vo *3· c— rn tn i-h ftj >a CT\ O co o σ\ oo o σ\ o

Pi 4-3 Η Η Η H

Eh m ip ffi Ϊ0

bO P

-H 0 æ h c H 0=0\ /° I g I S§ δ *-/ \ s *" ρΓ[ O Vy //

v-V +3 P H

\ £ & X ^ O cd o cd cd o

K £ bO P Pi O X

m m p p Z Eh X

I Pi Cd CO CO

m i cd h Λ S to i K C5 0 0 o pi >3 ^ 2 «> •ri ιΗ Μ

p H O P · 3 cd C G C

Cd Cd Pi 0 Ό 01 -P ·Η ·Η ·Η c dM d >p „ C ΰ g !>·Η >s P! i—J J bO E>0 g C g cdX'H.co C d ·η rj Cd cd cd

Z o cd ·Η S

E Piø β ø η P & P & & & ξ •3 p p p C ·ι-3 cd ocd ocd^cd^cddsicd

•h .y io. cd β o <P Z ep z ra ,β ra ,β m Z

ΰ h coo p cd-H øm ø m ·η m ·Η m ·η ra od jj *>p ø p ε .yp yp β p g p Si S o S y 0 sf mø med raed ^cjod ^sied Piied

g p, S »o P cdz aiK ftJK øK øffi ØM

< O, a CM cd Ω ZCJ p*'-' i>^ Eh ^ ΕΠ'-- Eh ^

rH

O) i* · d) Pi co σ\ o H cm tn y lp vo

ΚΙβΗ H CM CM CM CM CM CM CM

y w I ^ 18 144938 Φ ,Ω Μ II- CO νο

β ft CM η OJ

Ο ·Η 1¾ β /—\ LTv — φ

I X rH CVJ CO

Psi β CFi CM C—

aj >5 CO oo CO

Pi +3 Eh ra I ^ d ^¾ φ η &0 VO rH =r fO t—

β β =T 33- fO rO rO

0 -H

ft Pi i-1 ^ φ

1 JxJ m VO VO -=3- H

Psj β CM OO fO ΓΟ VO

ΪΒ !>s o cn σν ον cr\

ή -P H

Eh w Φ 60 Pi •H (D i-1 β ·Η η β £

Φ -PC

E cd cd

Pi 2 -P

o pi W Φ !*! > Pi X Η Φ β f> p, 1—! I 3 o a Λ 0) -p C o ra -p Ps| •h cd ο X ^ cd o β β β E cd &0 β Μ > β οι ·Η β ·Η -P ·Η

cd cd φ S -p £ m S

g -Ρ^ β^ '-v ra β ft! β £ G? £ £ £ ft! o ω o ft; cd cd o cd Φ Ph S<h ra ,β -p ,£ Pi! φ Φ cd Φ •ri CQ Φ 10 O 10 CO X β ft! ββ ββ PiPi om Mm X cd β cd cd cd g ίΰ o sy Φ PC -θ-ffi HK -ri > Φ >

Eh—- Eh ^ O— S—- S —

rH

Φ ft E · φ β c-— oo σ\ o h m β cvi cvi cvi ro ro X ft 19 144938

Ammoniumoxidationssaltene af pyrogallol og af gallussyre (eksemplerne 2 og 18) er de produkter, der fremkommer ved opløsning af pyrogallolen eller gallussyren i vand under dannelse af en 10# vægt/volumen-opløsning, indstilling af pH-værdien til 11 ved tilsætning af en koncentreret ammoniakopløsning og inddampning af opløsningen til tørhed. Den nøjagtige struktur af disse produkter kendes ikke, men det antages, at de bevarer de tre hydroxylgrupper i udgangsforbindelserne kombineret med NH*-radikaler.

Af tabellen ses, at de forskellige forbindelsers relative virkning klart kan ses af oversigtsforsøgene, idet dog mere detaillerede forsøg i hel målestok over en længere periode er nødvendige for at konstatere den nøjagtige virkningsgrad af hver forbindelse. Det antages, at den relativt lave virkning, der iagttages af cyanursyre (eksempel 15) beror på, at denne forbindelse har en ret lav opløselighed i en calcium-hydroxidopløsning. En procentisk forbedringsværdi på mindre end 10# viser, at forbindelsen ikke er egnet til anvendelse i opfindelsen. Der gennemførtes mere detaillerede forsøg med anvendelse af forbindelserne ifølge eksemplerne 1, 3 og 12 i ovenstående tabel, idet forbindelserne inkorporeredes i et konventionelt siettemiddel.

Slettemidlet udgjordes af følgende bestanddele: Vægtprocent

Polyvinylacetat af kationisk karakter, nemlig en copolymer med middel-molekylvægt 80.000 afledt af vinylacetat og 2# 2-dimethylaminoethylmethacrylat stabiliseret med 1# af et kationisk overfladeaktivt middel forhandlet under betegnelsen "National 102-1209" af National

Adhesives and Resins Ltd. 14,0

Et pelargons yre-1 etraethy1enp ent amin- kondensat solubiliseret med eddikesyre forhandlet under betegnelsen "AHCO 185 AE" af Arnold Hoffman. 0,02

Et caprylsyre-tetraethylenpentaminkonden-sat solubiliseret med eddikesyre og forhandlet under betegnelsen "AHCO 185 AN"af Arnold Hoffman. 0,01 20 144938 Vægtprocent

En polyethylenglycol forhandlet under (S) betegnelsen Carbowax ”1000" af Union

Carbide Corporation. 0,10 γ-aminopropyltriethoxysilan forhandlet under betegnelsen "A 1100 silan" af

Union Carbide. 0,25

Et amidkondensat af stearinsyre og tetraethylenpentamin forhandlet under betegnelsen "Cationic X". 0,20

Vand til 100

Paststofindholdet i dette siettemiddel lå mellem 6,5 og 7»0 vægtprocent.

Fire prøver af slettemidlet blev udtaget. Til de tre af prøverne tilsattes mængder på 10 vægtprocent pyrogallol, 10 vægtprocent phloroglucinol henholdsvis 5 vægtprocent purpurogallin. De fire prøver blev derefter anvendt til under identiske forhold at belægge strenge af det i alt væsentligt alkaliresistente zirconiumdioxidholdige glas, som ovenfor er betegnet glas nr. 1. Piberstrengene belagt med de forskellige slettemiddelprøver undersøgtes som ovenfor beskrevet ved at inkorporere midterdelen af hver streng i hver sin blok almindelig Portland cementmasse og bestemme trækstyrken af den inkorporerede del ved at påsætte en belastning på begge strengens ender. Prøverne fik lejlighed til at hærde ved 100# relativ fugtighed og stuetemperatur i 24 timer, og neddyppedes derpå i vand ved 50°C. Efter de 24 timers hærdning blev prøver undersøgt, d.v.s. umiddelbart inden neddypning i vand og efter 2, 4, 8 og 12 uger i vand, hvilket simulerede perioder på adskillige år ved normale temperaturer under vedvarende våde forhold, hvilket er de vanskeligste forhold, som med sandsynlighed vil forekomme i praksis.

Resultaterne er vist grafisk på tegningens fig. 1. Kurve 1 viser tidsvariationen af trækstyrken for strenge belagt med siettemiddel indeholdende pyrogallol, kurve 2 de resultater, der opnåedes med phloro-glucinolholdigt siettemiddel, og kurve 3 resultaterne med purpurogallin-holdigt siettemiddel, medens kurve 4 til sammenligning viser resultaterne med det konventionelle siettemiddel alene. Det ses, at pyrogallol og purpurogallin (som er et oxidationsprodukt af pyrogallol) reducerede forringelsen af glasfibrenes styrke med omkring 50#, medens phloroglucinol også gav en betydelig forbedring.

21 144938

Yderligere forsøg af lignende art gennemførtes derpå på strenge fremstillet af fibre af samme glas, som var slettet med tilsvarende midler indeholdende 0#, 1#, 5% og 10# pyrogallol, hvilke midler var påført fibrene med en valseapplikator af sædvanlig type med børste, medens fibrene blev trukket. Resultaterne er afbildet i fig. 2. De viser, at trækstyrken af den glasfiberstreng, der var belagt med det sædvanlige siettemiddel uden pyrogallol (kurve 5) faldt til lige over 37# af sin oprindelige værdi efter 8 uger og forblev derefter i alt væsentligt konstant. Med 1# pyrogallol i slettemidlet (kurve 6) var begyndelsesstyrken en smule lavere end med det konventionelle siettemiddel, men værdierne efter to uger og hver periode derefter var højere. En større fordel ses imidlertid, hvor slettemidlet indeholdt 5# pyrogallol (kurve 7) og 10# pyrogallol (kurve 8). Begyndelsesstyrken svarede til styrken uden pyrogallol, men tidsreduktionen var meget mindre markant. Efter 12 uger var trækstyrken stadig omkring 70# af sin oprindelige værdi. Den kendsgerning, at kurverne for 5% og 10# pyrogallolindhold er ens, viser, at der kun opnås ringe fordel ved at tilsætte større mængder.

Fig. 2a viser de resultater, der er opnået med prøver svarende til de i det foregående afsnit beskrevne efter opbevaring i vand ved : stuetemperatur i perioder på op til 18 måneder. I dette forsøg, der simulerer naturlig ældning under meget fugtige forhold, er forringelsen af styrken meget mindre markant. Kurverne 5a, 6a, 7a og 8a angiver resultaterne fremkommet med 0#, 1#, 5# og 10# pyrogallol i slettemidlet. Det ses, at 1# pyrogallol gav en betydelig forbedring, medens 5# og 10# pyrogallol gav en større og varig fordel, således at trækstyrken af fibrene efter 18 måneder kun var ubetydeligt, hvis overhovedet, lavere end efter den første hærdning (24 timer ved 100# relativ fugtighed).

Prøver af glasfiberforstærket cement fremstilledes ud fra plader med dimensionen 2x1 meter, som var vilkårligt forstærket med glasfibre af glas nr. 1, idet visse plader indeholdt fibre slettet med et konventionelt siettemiddel, og andre indeholdt fibre slettet med et siettemiddel indeholdende 5 vægtprocent pyrogallol, hvilke plader var dannet ved at sprøjte glasfibre og cement på en formflade. Prøvernes slagstyrke undersøgtes umiddelbart efter cementblandingens hærdning (1 dag ved stuetemperatur) og igen efter 5 timers dampbehandling ved 120°C for at frembringe hurtig ældning. Resultaterne er vist på fig. 3 og viser, at prøverne i begyndelsen havde ensartede slagstyrker, men at prøverne fremstillet af glasfibre slettet med samme pyrogallolholdige middel (kurve 9a) efter fremskyndet ældning bevarede en meget større del af denne begyndelsesstyrke end prøverne uden pyrogallol (kurve 9b).

22 144938

For at sammenligne virkningen af belægningsmidler indeholdende pyrogallol på forskellige typer alkaliresistent glas, gennemførtes forsøg på strenge af glasfibre af glas nr. 1 og af glasfibre med nedenstående vægtsammensætning, i det følgende betegnet glas nr. 2: SIOg 60,6% ai2o3 0,5%

Zr02 10,6%

Na20 14,4* K20 2,8*

Ti02 5,8*

CaO 5,4*

Strenge belagt med det kationiske polyvinylacetatslettemiddel, som er beskrevet nøjere ovenfor, blev til kontrol sammenlignet med strenge belagt med samme slettemiddel indeholdende 5* pyrogallol, idet begge typer inkorporeredes i cementblokke som tidligere. Resultaterne er afbildet på fig. 4, hvori kurve 10 angiver glas nr. 1 med siettemiddel alene, kurve 11 angiver glas nr. 1 med siettemiddel indeholdende pyrogallol, kurve 12 angiver glas nr. 2 med slettemiddelbelægning alene, og kurve 13 angiver glas nr. 2 med siettemiddel indeholdende pyrogallol. I hvert tilfælde nedsatte pyrogallolindholdet forringelsen af glasfibrenes styrke betydeligt.

For at bedømme egenskaberne af cementprodukter forstærket med belagte glasfibre ifølge opfindelsen på langt sigt blev plader af almindeligt Portland cement fremstillet med op til 5 vægtprocent glasfibre af glas nr. 1 som forstærkning som beskrevet ovenfor i forbindelse med fig. 3, og disse udsattes for vejr og vind i perioder på op til 12 måneder. Brudmodulus (bøjestyrke) og slagstyrke af prøveplader undersøgtes først efter 7 dages begyndelseshærdning ved 100* relativ fugtighed og 21 dages lufthærdning, og derefter efter 2, 6 og 12 måneders udsættelse for vejr og vind. Resultaterne er vist på fig. 5, hvor kurve 14 viser .brudmodulen for plader forstærket med glasfibre belagt med slettemidlet alene, kurve 15 viser brudmodulen for plader slettet med midlet indeholdende 5* pyrogallol, kurve 16 viser brudstyrken af pladerne med slette-middelbelagte fibre, og kurve 17 viser brudstyrken af pladerne med fibre belagt med midlet indeholdende pyrogallol. Det ses, at under naturlige betingelser uden fremskyndet ældning havde de plader, der indeholdt 23 144938 fibre forstærket med pyrogallol tilsvarende eller bedre bøj estyrke end kontrolpladen efter et år, og var i denne henseende ikke forringet, medens slagstyrken på alle tidspunkter var betydeligt højere end for kontrolpladen.

Brudmodulus og slagstyrke for tilsvarende sæt af plader undersøgtes efter neddypning i vand ved 22°C i perioder på op til 12 måneder.

Resultaterne er vist grafisk i fig. 6. Kurverne 18 og 19 angiver brud modulen for plader forstærket med fibre, henholdsvis med og uden pyrogallol i belægningsmidlet, medens kurverne 20 og 21 viser slagstyrken med og uden pyrogallolbelægningsmidlet.

Yderligere fremskyndede ældningsforsøg foretoges på tilsvarende plader ved neddypning i vand ved 50°C i perioder på op til 6 måneder, hvilket antages at være ækvivalent med mange års (givetvis over 10 års) naturlig ældning. Virkningen på pladernes slagstyrke er vist grafisk på fig. 7, hvori kurve 22 angiver slagstyrken af plader forstærket med fibre belagt med slettemidlet indeholdende 5% pyrogallol og kur ve 23 viser slagstyrken af pladerne med fibre belagt med slettemidlet alene. Det ses, at forbedringen af slagstyrken i forhold til kontrolpladen bevaredes over prøveperioden. Slagstyrkens formindskelse med tiden reduceredes til en meget ringe størrelse ved begge pladetyper.

Inkorporering af de belagte glasfibre i en cementblanding kan gennemføres ved opsprøjtningsteknik. Ved denne teknik sprøjtes en cement-opslemning og afskårne glasfibre på en papirdækket perforeret flade på en sugeform. Formen forsynes med indstillelige afretningsplader langs kanterne, således at plader med forskellig tykkelse kan fremstilles.

Efter påsprøjtning til en ønsket tykkelse gøres den øverste overflade jævn, og overskydende vand fjernes ved påsætning af sugning. Pladen kan derefter overføres til en understøtning ved at vende formen, og dækkes derefter og opbevares, indtil den ønskede hærdetid er forløbet, hvorefter pladen er klar til brug. Forholdet mellem vand og cement i opslemnin-gen vælges efter arten af den anvendte cement. Glasfiberen føres som et råbånd til en hakker, og længden af det afskårne materiale kan tilpasses ved at variere på antallet af blade i hakkeren. Forholdet mellem glas og cement styres ved at ændre antallet af råbånd, der føres til hakkeren ved samme hakkehastighed, eller ved at ændre på hakkerens hastighed.

Claims

144938 24 Patentkrav.

1. Glasfibre, især til brug som forstærkning i cement produkter og forsynet med mindst én belægning indeholdende et beskyttende materiale til nedsættelse af glasfibrenes nedbrydning i alkalisk miljø, kendetegnet ved, at det beskyttende materiale .består af mindst én monocyklisk, aromatisk forbindelse med den almene formel: Q (0H)3+n eller et ammoniumoxidationssalt heraf, hvor n = 0 eller 1, Q = H eller COR, og R = H, OH, C^-C^-alkyl, C^-C^-alkoxy eller phenyl, og/elier'at det beskyttende materiale er purpurogallin, purpurin, teirahydroxy-p-quinondihydrat, trihydroxypyrimidiia, tannin eller naturlige -tanniner.

2. Glasfibre ifølge krav 1, kendetegnet ved, at de er fremstillet af alkaliresistent glas indeholdende mindst 5 molprocent Zr02·

3. Glasfibre ifølge krav 1 eller 2,kendetegnet ved, at den aromatiske forbindelse er opløselig i en calciumhydroxid-opløsning.

4. Glasfibre ifølge et af kravene 1-3, kendetegnet ved, at den aromatiske forbindelse er pyrogallol. 5* Glasfibre ifølge et af kravene 1-3, kendetegnet ved, at den aromatiske forbindelse er hydroxyhydroquinon.

6. Glasfibre ifølge et af kravene 1-3, kendetegnet ved, at den aromatiske forbindelse er phloroglucinol.

7. Glasfibre ifølge et af kravene 1-3, kendetegnet ved, at den aromatiske forbindelse er et ammoniumoxidationssalt af pyrogallol.

8. Glasfibre ifølge et af kravene 1-3, kendetegnet ved, at den aromatiske forbindelse er 2,3,4-trihydroxybenzosyre.

9. Glasfibre ifølge et af kravene 1-3, kendetegnet ved, at den aromatiske forbindelse er 3s4,5~trihydroxybenzosyre (gallussyre).

10. Glasfibre ifølge et af kravene 1-3, kendetegnet ved, at den aromatiske forbindelse er propylgallat.

11. Glasfibre ifølge et af kravene 1-3, kendetegnet ved, at den aromatiske forbindelse er 2,4,6-trihydroxybenzosyre.

12. Glasfibre ifølge et af kravene 1-3, kendetegnet ved, at den aromatiske forbindelse er 2,4,6-trihydroxybenzaldehyd. 25 1U938

13· Glasfibre ifølge et af kravene 1-3, kendetegnet ved, at den aromatiske forbindelse er 2,3,4-trihydroxyacetophenon.

14. Glasfibre ifølge et af kravene 1-3, kendet é g net ved, at den aromatiske forbindelse er 2,4,6-trihydroxyacetophenon.

15. Glasfibre ifølge et af kravene 1-3, kendetegnet ved, at den aromatiske forbindelse er tetrahydroxy-p-quinondihydrat.

16. Glasfibre ifølgé et af kravene 1-3, kendet -egnet ved, at den aromatiske forbindelse er et ammoniumoxidationssalt af gallussyre.

17. Glasfibre ifølgé et af kravene 1-3, kendetegnet ved, at den aromatiske forbindelse er 2,4,6-trihydroxypyrimidin (barbitursyre).

18. Glasfibre ifølge et af kravene 1-3, kendetegnet ved, at den aromatiske forbindelse er 2,4,6-trihydroxybenzophenon.

19. Glasfibre ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at materialet yderligere indeholder et filmdannende middel og et forankringsmiddel.

20. Glasfibre ifølge krav 19, kendetegnet ved* at det filmdannende middel omfatter en polyvinylacetat af kationisk -karakter.

21. Glasfibre ifølge krav 19, kendetegnet ved, at det filmdannende middel omfatter en polyethylenglycol af ikke-ionisk karakter.

22. Glasfibre ifølge et hvilket som helst af kravene 19-21, kendetegnet ved, at forankringsmidlet er en silan.

23. Glasfibre ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at de har en yderligere beskyttende belægning påført glasfibrene, efter at disse er blevet påført den første belægning.

24. Glasfibre ifølge krav 23, kendetegnet ved, at den yderligere beskyttende belægning består af en epoxyharpiks-polymer.

25. Fremgangsmåde til fremstilling af glasfibre med en belægning til nedsættelse af glasfibrenes nedbrydning i alkalisk miljø, ved hvilken fremgangsmåde glasfibrene påføres mindst én belægning, der indeholder et beskyttende materiale, kendetegnet ved, at der som beskyttende materiale anvendes mindst en monocyklisk, aromatisk forbindelse med den almene formel: 0=:«,.,