Tandcyste er en væskefyldt hulrum i overkæben eller underkæben, idet cysten typisk er knyttet til en tand. En tandcyste kan skyldes en udviklingsforstyrrelse eller en steril rodspidsbetændelse. Tandcyster kan også udvikle sig omkring kronen på en tand under frembrud, fx en visdomstand, der er forhindret i at bryde frem i munden. Cysterne kan vokse og medføre svækkelse af kæbeknoglen. Ligeledes kan cyster medføre stillingsændringer af tænder, som de har kontakt med. Der kan desuden opstå infektion i cyster, hvis bakterier får adgang til dem.
Faktaboks
- Etymologi
-
Ordet cyste kommer fra græsk kystis 'blære'.
Behandlingen af cyster varierer. De fleste cyster kræver kirurgisk fjernelse, da der kan opstå komplikationer ved ikke at behandle dem. Hvis en cyste ikke fjernes, kontrolleres den regelmæssigt, typisk med røntgenbillede.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.