[go: up one dir, main page]

Østlig ørkentaipan (Oxyuranus microlepidotus) fra Queensland, Australien.
Taipaner
Af /Photo Researchers/Ritzau Scanpix.

Taipaner er en slægt af store, meget giftige og potentielt livsfarlige giftsnoge fra Australien og Ny Guinea. Der kendes tre forskellige arter.

Faktaboks

Videnskabeligt navn

Oxyuranus (slægt)

Kysttaipanen (Oxyuranus scutellatus) er den største giftslange på det australske kontinent med en længde på op til 3,3 m. Den er udbredt i det nordlige Australien og det sydlige Ny Guinea. Taipanerne på Ny Guinea regnes for en særskilt underart (Oxyuranus scutellatus canni).

Østlig ørkentaipan (Oxyuranus microlepidotus) lever længere inde i landet. Den bliver knap så lang som taipanen, men kan stadig nå en anseelig længde på op til ca. 2,5 m. Hovedet er som regel mørkere end resten af kroppen. Det er den art blandt landslangerne, der har den stærkeste gift. Giften indeholder både nerve- og blodgifte og muskelnedbrydende enzymer.

Den sidste art af taipaner, vestlig ørkentaipan (Oxyuranus temporalis), kendes kun fra ganske få eksemplarer, som alle er fundet i det vestlige Australien. Den blev beskrevet som ny art i 2007.

Taipanernes gift

Alle taipaner har en yderst potent gift, og bid er livstruende, hvis ikke de behandles med det samme.

Taipanernes gift er blandt de mest potente blandt landlevende slanger og består af en kompleks blanding af neurotoksiner, prokoagulerende toksiner og muskelnedbrydende enzymer.

De vigtigste neurotoksiner tilhører trefingertoksin-familien (three-finger toxins, 3FTx) samt presynaptiske fosfolipase A₂-komplekser, som påvirker signaloverførslen i nervesystemet. Neurotoksinerne kan både hæmme og forstyrre frigivelsen af acetylcholin, hvilket resulterer i hurtigt indsættende lammelse. Samtidig indeholder giften stærke prokoagulanter, som påvirker blodets koagulation ved at aktivere koagulationsfaktorer og kan føre til alvorlige forstyrrelser i blodets evne til at størkne. De muskelnedbrydende komponenter (myotoksiner) bidrager yderligere ved at skade muskelvæv og frigive celleindhold til blodbanen.

Giftens effektivitet skyldes i høj grad toksinsynergi, hvor flere toksintyper virker sammen og forstærker hinandens effekter. Et klassisk eksempel er taipoxin, et presynaptisk fosfolipase A₂-kompleks, som består af flere underenheder, der kun er fuldt toksisk, når de virker sammen. Kombinationen af neurotoksisk lammelse, påvirkning af blodets koagulation og vævsskade gør forgiftningen særlig alvorlig.

Der er desuden forskel blandt de tre arter, hvor især den østlige ørkentaipan er kendt for en meget høj koncentration af potente neurotoksiner, hvilket bidrager til dens ry som en af verdens giftigste landlevende slanger.

Samlet set er taipanernes gift et eksempel på et højt specialiseret toksinsystem, der effektivt immobiliserer byttet gennem flere samtidige fysiologiske angreb.

Læs mere i Lex

Videre læsning

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig